Spring til indhold

SKM-databasen

Fradrag for britisk social sikring - Pilot

SKM2026.533.LSRAfgørelseLandsskatteretten5. oktober 2026

Læs kilden ved SKM-databasen (åbner i ny fane)

Teksten

Resumé

Klageren havde i indkomstårene 2019 og 2020 betalt nogle bidrag i Storbritannien i forbindelse med sin ansættelse som pilot. Efter en samlet bedømmelse havde klageren i tilstrækkeligt omfang godtgjort, at bidragene var obligatoriske udenlandske sociale bidrag, der i medfør af ligningslovens § 8 M, stk. 2, fragik ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de to indkomstår. Landsskatteretten ændrede dermed Skattestyrelsens afgørelse.

Skattestyrelsen har ikke i medfør af ligningslovens § 8 M, stk. 2, godkendt fradrag for britisk social sikring.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse således, at klageren for indkomståret 2019 er berettiget til fradrag for betalte bidrag på 6.700,27 GBP, svarende til 57.013 kr., og for indkomståret 2020 er berettiget til fradrag for betalte bidrag på 3.841,98 GBP, svarende til 32.216 kr., jf. ligningslovens § 8 M, stk. 2.

Faktiske oplysninger

Klageren var i indkomstårene 2019 og 2020 bosiddende i Danmark. I henhold til ansættelseskontrakt af 10. maj 2016 var klageren ansat som pilot i international trafik (Long Haul) hos H1 Limited, og det fremgår af ansættelseskontraktens pkt. 1.6, at klagerens arbejdssted var "the X base" i Storbritannien. Det følger af ansættelseskontraktens punkt 2.1, at det er H1 Limited, der har ledelses- og instruktionsbeføjelsen.

Det fremgår af klagerens arbejdsplaner for 2019 og 2020, at klagerens hjemmebase var X Airport.

Ifølge klagerens lønsedler fra H2 Limited udgjorde klagerens betalinger til "National Insurance" i alt 6.700,27 GBP for indkomståret 2019 og i alt 3.841,98 GBP for indkomståret 2020.

Det fremgår af klagerens “P60 End of Year Certificate" for “Tax year to 5 April 2019" under overskriften “National Insurance contributions in this employment", at medarbejderbidrag, der skal betales af alle indkomster over den primære grænse, udgør 6.672,74 GBP. Det tilsvarende beløb på certifikatet for "Tax year to 5 April 2020" var 6.706,94 GBP.

Af klagerens “P60 End of Year Certificate" for “Tax year to 5 April 2020" fremgår under overskriften “National Insurance contributions in this employment", at medarbejderbidrag, der skal betales af alle indkomster over den primære grænse, udgør 6.706,94 GBP.

Af udskrift fra GOV.UK vedrørende "Your UK National Insurance record" fremgår, at der for perioden 2019-2020 er angivet "Full year" og et beløb på 6.706,94 GBP. For perioden 2020-2021 er angivet "Full year" og et beløb på 2.681,40 GBP.

Det fremgår af den fremlagte P45 attest fra HM Revenue og Customs, at klagerens arbejdsgiver var H2 LTD, X Airport. Klagerens national insurance number er ligeledes oplyst, og det fremgår, at klagerens afrejsedato var den 29. januar 2021.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2019 og 2020 med henholdsvis 59.586 kr. og 32.430 kr. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for social sikring.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"…

5.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ifølge Ligningsloven § 8 M stk. 2 kan du få fradrag for obligatorisk udenlandske sociale bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører. Fradraget er dog betinget af, at du er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring.

Din rådgiver gør i modtagne bemærkning af den 6. februar 2023 opmærksom på, at der ikke kan stilles krav om fremlæggelse af en A1 attest. Din rådgiver henviser i den forbindelse til en afgørelse SKM2022.282.LSR afsagt af Landsskatteretten, hvor Landsskatteretten fandt, at skatteyder i tilstrækkeligt omfang havde dokumenteret at være omfattet af social sikring i Norge.

Vi henviser i den forbindelse til Den juridiske vejledning afsnit C.A.4.1.11, hvoraf det fremgår, at betingelserne er at skatteyder kan dokumentere at være omfattet af udenlandsk social sikringslovgivning. Dokumentation for obligatorisk social sikring inden for EU/EØS-lande kan ske ved fremlæggelse af en afgørelse herom, hvor det for erhvervsaktive personer som udgangspunkt sker ved fremlæggelse af en A1-blanket. Udføres arbejdet udelukkende i udlandet, og er der ikke udstedt en A1-blanket, er fradraget betinget af, at skatteyder kan dokumentere at være omfattet af udenlandsk social sikring på anden vis. Dette ved eksempelvis arbejdstidsregistreringer/timesedler samt en bekræftelse af en kompetent myndighed for social sikring i arbejdslandet. I den afgørelse din rådgiver referer til, blev der henvist til et brev fra Udbetaling Danmark, der sammenlagt med klagerens norske skatteopgørelse, arbejdsaftaler, samt norske lønsedler var tilstrækkeligt til at dokumentere, at klageren var omfattet af obligatorisk social sikring i Norge.

Da vi ikke har modtaget en A1-blanket eller anden yderligere dokumentation fra kompetent myndighed til i tilstrækkeligt omfang at påvise social sikring i arbejdslandet, kan vi ikke på det foreliggende grundlag godkende fradrag for betalt social sikring for indkomstårene 2019 og 2020. Du kan henvende dig til Kontoret for international social sikring hos Udbetaling Danmark, hvor du kan få yderligere vejledning i hvad du skal gøre for at få en A1-blanket eller tilsvarende."

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 10. november 2023 udtalt:

"…

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Klager fremfører via sin rådgiver, at klagers skatteansættelse nedsættes med lønmodtagerbidrag til obligatoriske britisk sociale sikringsordninger med henholdsvis 3.841,9 £, omregnet til 32.2016 kr. for indkomståret 2020 og med 6.700,27 £, svarende til 57.013 kr. for indkomståret 2019.

Klagers rådgiver gør i indsendte klage gældende, at klager er omfattet af ligningslovens § 8 M, stk. 4, samt at rådgiver i indsendte klage, har vedlagt tilstrækkeligt med nye oplysninger til at klager kan indrømmes fradrag for bidrag til udenlandsk social sikring.

Ligningslovens § 8 M, stk. 4 vedrører personer der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 3, og som er undergivet udenlandsk social sikringslovgivning, kan fradrage udenlandske obligatoriske sociale arbejdsbidrag.

Det er vores vurdering, at klager ikke er omfattet af kildeskattelovens § 2, men er omfattet af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da klager er bosiddende i Danmark.

Skattestyrelsen har ikke modtaget en A1-blanket eller anden dokumentation fra kompetent myndighed, der i tilstrækkeligt omfang kunne påvise, at klager er lovpligtigt socialt sikret i arbejdslandet.

Læs alt

Klagers rådgiver henviser i klagen til afgørelse SKM2022.282.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at skatteyder i tilstrækkeligt omfang havde dokumenteret at være omfattet af social sikring i Norge. Herunder ved at fremvise et brev fra Udbetaling Danmark som såvel NAV, den norske arbejds- og socialforvaltning, der begge tilkendegav at klageren i pågældende sag var omfattet af social sikringslovgivning. Klageren var i denne sag ansat ved en norsk arbejdsgiver og udførte arbejdet i Norge på landjord for et selskab med aktiviteter indenfor bygge- og anlægsbranchen. Afgørelsen SKM2022.282.LSR er således ikke sammenlignelig med denne klagesag.

Vi gør opmærksom på, at vi i vores afgørelse af den 17. juli 2023, ligeledes oplyser, at anden dokumentation fra kompetent myndighed end en A1-blanket kan dokumentere, at der er truffet afgørelse om lovpligtig social sikring, eftersom A1-blanket er en attest der udstedes af en kompetent myndighed inden for EU eller EØS.

Klagers rådgiver har indsendt en orientering fra Borger.dk om social sikring i udlandet, samt i medsendte klage argumenteret for, at klager har en fradragsret for udgiften som følge af EU forordningen.

Vi gør opmærksom på, at Skattestyrelsen ikke betvivler EU forordningens indhold eller formål. Sagen drejer sig alene om, at der ikke foreligger en afgørelse fra en kompetent myndighed om, at skatteyder er omfattet af obligatorisk social sikring i det land, hvortil det sociale bidrag er betalt.

I henhold til ligningslovens § 8 M, kan der indrømmes fradrag for obligatoriske udenlandske sociale bidrag. Dette betyder modsætningsvis, at der ikke er fradrag for frivillige bidrag, eller bidrag til private ordninger etableret gennem kollektiv overenskomst.

EU forordningerne (grundforordningen og gennemførelsesforordningen) om obligatorisk social sikring for vandrende arbejdskraft, herunder regler om det udgiftsbærende land og anden koordinering, og EU domstolens praksis i den forbindelse, er et særskilt fagområde, som i Danmark administreres af Udbetaling Danmark.

I Danmark er kompetencen til at træffe afgørelser vedrørende obligatoriske sociale bidrag tillagt Udbetaling Danmark. I udlandet er der udpeget en tilsvarende kompetent myndighed.

Da Skattestyrelsen ikke har kompetence til at træffe afgørelse om obligatorisk social sikring, kan der ikke tages stilling til om en skatteyder kan få fradrag for social sikring efter bestemmelserne i ligningslovens § 8 M, stk. 3, medmindre der foreligger en afgørelse fra den kompetente myndighed i det land hvor skatteyder er obligatorisk socialt sikret.

Det fremgår af Udbetaling Danmarks hjemmeside, at der fortsat er en aftale om social sikring imellem Danmark og Storbritannien efter Storbritanniens udtrædelse af Den Europæiske Union.

Klagers rådgiver har indsendt dokumentation for betalt UK National Insurance, samt indsendt en P60 for hvert af de kontrollerede indkomstår. Der er ligeledes indsendt et uddrag fra en anden sag ved Skatteankestyrelsen.

En P60 er et dokument der viser, at sociale sikringsbidrag er indbetalt af klagers arbejdsgiver, og er således ikke en afgørelse fra en kompetent myndighed, der afgør om klager er omfattet af lovpligtig social sikring i Storbritannien eller ej. Dokumentet anses kun som en orientering om de betalte bidrag, og har således mere karakter af en oplysningsseddel end en afgørelse fra kompetent myndighed.

Med hensyn til den påberåbte afgørelse fra Landsskatteretten (20-0081019), skal det bemærkes at Skatteankestyrelsen ikke har offentliggjort afgørelsen med SKM-nr. Afgørelsen er således at betragte som en konkret afgørelse i forhold til en anden skatteyder. Et uddrag fra en anden persons ikke offentliggjorte sag, der ikke vedrører den konkrete sag, anses ikke som dokumentation for, at klager er omfattet af betingelserne for fradrag.

Det er kompetent myndighed i Storbritannien, der som den eneste har kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt klager er omfattet af obligatorisk social sikring i Storbritannien. Herunder, som en konsekvens heraf, at forpligte den britiske stat til at afholde eventuelle udgifter forbundet med, at klager bliver omfattet af obligatorisk social sikring i Storbritannien.

Der skal således foreligge en tilkendegivelse fra kompetent myndighed. Om denne tilkendegivelse fremkommer i et brev eller i form af en A1-afgørelse er mindre væsentlig. Medarbejdere i Skatteforvaltningen har således ikke kompetence til at træffe afgørelse om, hvor en skatteyder er obligatorisk socialt sikret efter EU forordningen herom.

Det er uoplyst, om klager har forsøgt at fremskaffe en afgørelse fra kompetent myndighed i Storbritannien, eller om kompetent myndighed i Storbritannien afviser at træffe en afgørelse om, at klager er omfattet af obligatorisk social sikring i Storbritannien.

Det fremgår af indsendte oplysninger, at klagers arbejdsgiver har tilbageholdt social sikringsbidrag. Klagers arbejdsgiver har ligeledes ingen kompetence til at træffe afgørelse om, at klager er omfattet af reglerne om obligatorisk social sikring i Storbritannien. De bidrag der som følge af arbejdsgivers indeholdelse i klagers løn, er således ikke fradragsberettigede.

Eftersom vi fortsat ikke har modtaget dokumentation for, at der er truffet afgørelse af en udenlandsk kompetent myndig om, at klager er omfattet af obligatorisk social sikring, fastholder Skattestyrelsen, at fradrag for bidrag til klagers sociale sikring ikke kan godkendes."

Skattestyrelsens supplerende udtalelse

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 2. marts 2026 udtalt:

"Under henvisning til den modtagne orientering om repræsentantens fremsendelse af nye oplysninger, skal skattestyrelsen fremkomme med nedenstående bemærkninger:

Obligatorisk social sikring

Repræsentanten har vedhæftet klagers lønsedler samt et uddrag af Landskatterettens afgørelse af 20. januar 2026 (24-0093567).

Det er vores vurdering, at Landsskatterettens afgørelse af 20. januar 2026 er i modstrid med Landsskatterettens egen praksis.

Af Landsskatterettens afgørelse af 3. november 2023, sagsnr. 20-0084482 fremgår følgende:

"Klageren er fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1 og har ikke dokumenteret skattemæssigt hjemsted til noget andet land i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Klageren er således omfattet af den personkreds, som kan fratrække udenlandske obligatoriske sociale bidrag efter ligningslovens § 8 M.

I henhold til de fremlagte lønsedler for perioden marts 2017 til december 2017 udgjorde "National Insurance" forskellige beløb, herunder samlet set 5.478,94 GBr jeg P, svarende til 46.302, 11 kr.

Der er imidlertid ikke fremlagt en A-1 blanket som dokumentation for, at klageren i det påklagede indkomstår var omfattet af den sociale sikringslovgivning i Storbritannien.

Retten finder desuden, at klageren ikke ved alene at fremlægge lønsedler, hvoraf der fremgår fradrag i lønnen til sociale bidrag, har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at de af ham afholdte bidrag er lovpligtige bidrag til social sikring i Storbritannien omfattet af ligningslovens § 8 M, stk. 2, hvorved fradrag ikke kan godkendes."

Af Landsskatterettens afgørelse af 3. november 2023, sagsnr. 19-0085100 fremgår følgende:

"Fradrag for obligatorisk social sikring

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at der ikke er godkendt fradrag for obligatorisk social sikring i indkomstårene 2015 og 2016.

I henhold til ligningslovens § 8 M, stk. 2, fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag for personer omfattet af kildeskattelovens § 1 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører. Fradraget forudsætter, at den pågældende efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er hjemmehørende i fremmed stat, Grønland eller Færøerne og er omfattet af social sikringslovgivning i den fremmede stat i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.

Fradraget er betinget af, at klageren dokumenterer at være omfattet af en udenlandsk social sikringslovgivning, og at der er fremlagt dokumentation for størrelsen af de faktisk betalte lovpligtige udenlandske sociale bidrag.

Forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger trådte i kraft fra 1. maj 2010. Det følger af artikel 11 stk. 1, i forordning (EF) nr. 883/2004, at man alene er undergivet reglerne om social sikring i en medlemsstat. Til artikel 11 i forordning (EF) nr. 883/2004, er som stk. 5 tilføjet en bestemmelse om, at beskæftigelse som flyve- eller kabinebesætningsmedlem, der udfører passager- eller fragttjenester, anses for arbejde, der udøves i den medlemsstat, hvor hjemmebasen er beliggende, se hertil artikel 1, nr. 4, i forordning (EU) nr. 465/2012.

Ved vedtagelsen af forordning (EU) nr. 465/2012 er endvidere indsat en betragtning (18b) i forordning (EF) nr. 883/2004:

"(d)en lovgivning, der finder anvendelse på flyve- og kabinebesætningsmedlemmer, bør dog forblive stabil, og princippet om hjemmebase bør ikke medføre hyppige ændringer af den lovgivning, der finder anvendelse, på grund af industriens arbejdsmønster eller sæsonpræget efterspørgsel."

Retten finder, henset til bestemmelsen i artikel 11, stk. 5, og betragtning 18b i forordning 883/2004, samt oplysningerne om klagerens baselufthavne i 2015 og 2016 , at klageren ikke ved alene at fremlægge lønsedler, hvoraf der fremgår fradrag i lønnen til sociale bidrag, har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at de af ham afholdte bidrag er obligatoriske bidrag til social sikring i henholdsvis Irland og Storbritannien omfattet af ligningslovens § 8 M, stk. 2, hvorved fradrag ikke kan godkendes.

Der var i Landsskatterettens afgørelse af 13. januar 2023, sagsnr. 19-0074575, fremlagt brev fra såvel Udbetaling Danmark samt NAV (den norske arbejds- og socialforvaltning), som begge tilkendegav, at klageren var omfattet af norsk social sikringslovning i den omhandlede periode. Sagen er således ikke sammenlignelig med nærværende sag.

Landsskatteretten godkender herefter ikke fradrag for obligatoriske udenlandske sociale bidrag i den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016 og stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt."

Af Landsskatterettens afgørelse af 10 oktober 2024 (SKM2025.42.LSR og indbragt for domstolene) fremgår følgende:

"Fradraget er betinget af, at klageren kan dokumentere at være omfattet af en udenlandsk social sikringslovgivning.

Det fremgår af brev af 5. november 2018, at International Social Sikring oversendte klagerens sag til rette italienske myndighed med henvisning til, at International Social Sikring vurderede, at klageren ikke var omfattet af de danske regler om social sikring, men af de italienske regler. De italienske myndigheder har ikke tilkendegivet, at klageren har været omfattet af en lovpligtig social sikringsordning i Italien.

Klageren har henvist til fire poster på de italienske lønsedler, som skulle vedrøre bidrag til italiensk social sikring. Posterne er benævnt "CONTR. IVS F.DO VOLO", "CONTR. ADD.LE F.DO VOLO", “CONTRIBUTO F.A.P 0,30 %" og “CTR.TO SPEC.

SOST.REDDITO".

Retten finder, at det ikke er muligt ud fra de anførte poster at udlede, om posterne vedrører lovpligtige sociale sikringsbidrag til Italien.

Retten finder derfor, at klageren i forbindelse med sagens behandling i Landsskatteretten ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at de af ham afholdte bidrag er lovpligtige bidrag til obligatorisk italiensk social sikring omfattet af ligningslovens § 8 M, stk. 2, hvorved fradrag ikke kan godkendes.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse."

Ovenstående praksis fra Landsskatteretten er i overensstemmelse med det almindelige forvaltningsretlige princip om saglig kompetence. Skatteforvaltningen har ikke saglig kompetence til at tage stilling til, hvor en borger er obligatorisk socialt sikret i henhold til EU-forordningen herom. Den kompetence er i Danmark henlagt til Udbetaling Danmark og i de øvrige lande er en tilsvarende kompetent myndighed udpeget - heri også inkluderet Storbritannien, der har en EU-samarbejdsaftale herom.

Rette fremgangsmåde er således at klager retter henvendelse til Udbetaling Danmark, der herefter kan tage stilling hertil og om nødvendigt oversende sagen til rette udenlandske myndighed til undersøgelse heraf. Henset til at der ikke fremlagt nogen oplysninger om, at klager har gjort dette, må det forstås, at klager reelt ikke er obligatorisk socialt sikret i udlandet.

Det er således fortsat Skattestyrelsen vurdering - i overensstemmelse med Landsskatterettens øvrige praksis - at det er i strid med det almindelige forvaltningsretlige princip om saglig kompetence at godkende fradrag for udgifter til obligatorisk social sikring uden, at den sagligt kompetente myndighed har taget stilling, hvor klager faktisk er obligatorisk socialt sikret.

Det er således Skattestyrelsens vurdering, at Landsskatterettens afgørelse af 20. januar 2026 er forkert. Skattestyrelsen har vurderet den pågældende afgørelse og fundet, at sagen i henhold til Skatteministeriet retssagscirkulære (offentliggjort i SKM2018.517.DEP) ikke er egnet til indbringelse for domstolene, da der vurderes, at være tale om en konkret og individuel fejl, og afgørelsen således er uden præjudikatsværdi."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens skatteansættelser nedsættes med lønmodtagerbidrag til obligatoriske britisk sociale sikringsordninger med 6.700,27 GBP, svarende til 57.013 kr., for indkomståret 2019., og med 3.841,91GBP, omregnet til 32.216 kr., for indkomståret 2020.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"…

Sagsfremstilling

Denne sag drejer sig om fradrag for obligatoriske bidrag til britisk social sikring i medfør af ligningslovens § 8 M, stk. 4. Bidragene er indeholdt af arbejdsgiveren ved anvisning af løn i henhold til reglerne om lovvalg i EU-forordning om social sikring af lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende og deres familie ved arbejde i et EU-land.

Klienten er ansat som pilot hos H2 Limited, og klienten har hjemmebase i X, Storbritannien. Kopi af ansættelseskontrakt er vedlagt (bilag 15).

I henhold til EU-forordningens lovvalgsregel er flyvende personel omfattet af lovgivningen om social sikring i det land, hvor hjemmebasen er beliggende. Storbritannien er dermed sikringsland, og klienten er underlag de britiske sociale sikringsordninger. Lovvalgsreglen indebærer, at arbejdsgiveren har pligt til ved lønanvisningen at indeholde og afregne sociale sikringsbidrag efter britisk lovgivning, og de afregnede sociale sikringsbidrag kan ved lønanvisningen fordeles mellem arbejdsgiverens bidrag og lønmodtagerens bidrag efter lovgivning om social sikring i sikringslandet.

Jeg vedlægger, som dokumentation for indeholdelse og afregning af sociale sikringsbidrag til National Insurance i Storbritannien, kopi af britiske lønsedler for indkomståret 2019 (bilag 1) og indkomståret 2020 (bilag 2), Specifikation af månedslønninger og indeholdt bidrag for 2019 og 2020 (bilag 3 og 4), Specifikation af indkomstopgørelse for årene 2019 og 2020, (bilag 5 og bilag 6), kopi af arbejdsgiverens lønindberetninger til de britiske skattemyndigheder, benævnt P60, for skatteåret 2018/19 (bilag 7) og for skatteåret 2019/20, (bilag 8), lønindberetning for skatteåret 2020/21, benævnt P45, (bilag 9) samt udskrift af UK National Insurance record med angivelse af indbetalte årlige bidrag til britisk social sikring (bilag 10). Jeg bemærker, at beløbsangivelserne i de britiske opgørelser følger det britiske skatteår, der omfatter perioden fra 6/4 til 5/4, medens beløbsangivelser i den danske selvangivelse periodiseres efter kalenderåret.

Skattestyrelsen er i besiddelse af alle relevante oplysninger om løn og indeholdt og afregnet socialt sikringsbidrag. Bidragene til National Insurance fremgår af lønsedlerne og af arbejdsgiverens lønindberetning til de britiske skattemyndigheder samt af udskrift fra UK National Insurance registreringer af årligt indbetalte sociale sikringsbidrag. Lovvalget om social sikring følger af EUforordningen, der fastslår, at lovvalget henføres til det land, hvor hjemmebasen er beliggende.

Der træffes ikke afgørelser om lovvalget om socialsikring, som Skattestyrelsen anfører i begrundelsen under punkt 5 i afgørelsen, og der gælder ikke et vilkår i ligningslovens § 8 M, stk. 4. om, at fradrag for obligatoriske sociale sikringsbidrag forudsætter, at der fremlægges en afgørelse om social sikring i form af en A1-blanket fra den kompetente myndighed.

Begrundelsen har ikke støtte i ligningspraksis, og afvises, jf. nedenfor.

Lovvalget om socialt sikringsbidrag, og dermed fradragsretten for udgiften, følger af EU-forordningen. En pilot med hjemmebase i et EU-land er omfattet af social sikring i det land, hvor hjemmebasen er beliggende, og lønmodtageren og arbejdsgiveren kan derfor ikke ansøge om social sikring i andet land, end hvad følger af lovvalgsreglen i EU-forordningen. Arbejdsgiveren har derimod pligt til - af egen drift - at indeholde og afregne sociale sikringsbidrag for lønmodtagen til det land, hvor hjemmebasen er beliggende. Dette gælder, uanset om arbejdsgiveren er hjemmehørende i det land, hvor hjemmebasen er beliggende. Der indsendes ikke ansøgninger herom.

Lovvalget er truffet i forordningen, og der afregnes sociale sikringsbidrag som foreskrevet i forordningen til det land, hvor hjemmebasen er beliggende. Klientens hjemmebase er i X, Storbritannien, og dermed er klienten omfattet af britisk social sikring.

En A1-blanket er ikke en ansøgning om social sikring, som Skattestyrelsen synes at forudsætte.

En A1-blanket er en erklæring, altså en attest, der kan afgives af sikringsmyndigheden i sikringslandet til brug for sikringsmyndigheden i et andet EU-land, i tilfælde, hvor lønmodtageren midlertidigt udstationeres til et andet EU-land. Jeg henviser til vedlagte kopi af EU-kommissionens vejledning om brugen af A1- blanketter (bilag 11). Heraf fremgår under punkt 2, at A1-erklæringen kan udstedes i tilfælde, hvor lønmodtageren midlertidigt udsendes til at arbejde et andet land end sikringslandet. I disse tilfælde kan arbejdsgiveren anmode om, at lovvalget om social sikring ikke ændres på grund af den midlertidige udstationering til et andet EU-land. Ved udstedelse af A1- attesten erklærer sikringslandet sig således overfor sikringsmyndigheden i det andet EU-land, om, at lønmodtageren forbliver omfattet af social sikring i sikringslandet under udstationering. Lønmodtageren kan kun være omfattet af social sikring i et land ad gangen, og A1-erklæring har således til formål at sikre, at lønmodtageren er omfattet af social sikring ved udstationering fra et arbejdssted i sikringslandet til et midlertidigt arbejdssted i en andet EU-land. Tilsagnet om opretholdt social sikring i sikringslandet skal tiltrædes af kompetent sikringsmyndighed i det andet land.

Klienten er ikke udstationeret til et andet land, men har fast hjemmebase ved arbejdsgiverens base i Storbritannien. De britiske sociale sikringsmyndigheder udsteder derfor ikke A1-erklæring i forbindelse med klientens ansættelsen ved H2 base i Storbritannien. Erklæring om social sikring er derfor ikke nødvendig. Jeg henviser i den forbindelse til Udbetaling Danmarks beskrivelse af lovvalgsreglerne under borger.dk (bilag 12). Heraf fremgår i første afsnit om personer, der bor i et land og normalt arbejder i et andet EU- land, at der kun skal ansøges som A1-attest, hvis den kompetente myndighed i det andet EU-land udtrykkeligt anmoder om det. A1-attesten er ikke fornøden ved bopæl i Danmark og normalt arbejdssted i et andet EU-land, heller ikke i tilfælde, hvor lønmodtageren er hjemsendt på grund af Covid-19 epidemien. Udbetaling Danmark opfordrer i vejledningen til, at det ikke søges A1-attest på grund af ændret arbejdsmønster forårsaget af covid-19 epidemien. A1- attest er altså en erklæring, der afgives af kompetent social sikringsmyndighed i et land til brug overfor et andet lands kompetente sikringsmyndigheder når særlige omstændigheder ved arbejdet tilsiger dette, således at social sikring kan forblive uændret ved ændring af arbejdsmønster. Udstationering kan betinge udstedelse af A1-attest, covid19 epidemi kan ikke, selv om der i begge dele foretages ændring af arbejdsmønster. Der er altså ikke tale om, at lønmodtageren eller arbejdsgiveren ansøger om social sikring i et land; der er derimod tale at sociale sikringsmyndigheder afgiver erklæringer overfor hinanden, således at myndighederne sikrer, at lønmodtageren er omfattet af social sikring i ét EU-land, og kun ét, ad gangen.

Det følger af offentlig tilgængelig landsskatteretspraksis, at der ikke kan stilles krav om fremlæggelse af A1-attest som betingelse for at indrømme fradrag for sociale sikringsbidrag indeholdt i henhold til EU-forordning i henhold til ligningslovens § 8 M, stk. 4. Jeg henviser til Landsskatterettens begrundelse i afgørelsen refereret i SKM2022.282.LSR. (bilag 13). I afgørelsen afviser Landsskatteretten Skattestyrelsens vilkår om, at fradrag er betinget af fremlæggelse af A1-attester og Retten anfører, at skatteopgørelser, arbejdsaftaler, lønsedler sammenholdt med EU-forordningens regler om social sikring var tilstrækkelig dokumentation for at lønmodtageren var omfattet af social sikring i det land, der via arbejdsgiverens indeholdelse havde opkrævet sociale sikringsbidrag både fra arbejdsgiveren og lønmodtageren.

Jeg henviser desuden til Landsskatterettens afgørelse refereret under sagsnr. 20-0081019, der er vedlagt i uddrag (bilag 14). Afgørelsen drejer sig om en pilot hos et irsk luftfartsselskab med hjemmebase i Storbritannien, og som derfor efter lovvalgsreglen i EU-forordningen var omfattet af britisk social sikring. Der var indeholdt og afregnet sociale sikringsbidrag til National Insurance og fremlagt dokumentation herfor, med der var ikke fremlagt A1-erklæring fra kompetent britisk myndighed. I afgørelsen refererer Landsskatteretten en udtalelse fra Udbetaling Danmark, afgivet i sagen vedlagt som bilag 13. Udbetaling Danmark tilkendegiver, "…at der som udgangspunkt ikke træffes afgørelse efter hovedreglen i artikel 11, stk. 3. litra a i EF-forordning 883/2004".

Retten lægger herefter til grund, at der normalt ikke udstedes attester til personer omfattet af social sikring i er medlemsland, og indrømmer fradrag for pilotens pålagte bidrag til britisk social sikring, opgjort på grundlag af indeholdte og indrettede bidrag til de britiske myndigheder for arbejde fra irsk luftfartsselskabs base i Storbritannien.

Forholdene og vilkårene for piloten, der arbejder om bord på H2s fly svarer til forholdene for piloten, der arbejder om bord på det irske fly, jf. sagen refereret i bilag 14. Jeg anmoder om, at skatteansættelserne for 2019 og 2020 nedsættes med betalte sociale sikringsbidrag som anført i påstanden.

…"

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

" …

Jeg beklager, at jeg i klagen har henvist til Ligningslovens § 8M stk. 4, og undskylder den forvirring det tilsyneladende har skabt hos Skattestyrelsen.

Hjemlen til fradraget er naturligvis i Ligningslovens § 8M stk. 2, idet klienten er bosiddende i Danmark.

Påstanden rettes derfor, således at der henvises til Ligningslovens § 8M stk. 2.

Jeg har noteret mig, at Skattestyrelsen er enig i at Ligningslovens § 8M stk. 4 ikke kan finde anvendelse. Jeg bemærker, at Skattestyrelsen ved skatteansættelsen har behandlet sagen om fradrag i medfør af Ligningslovens § 8M stk. 2, og at Skattestyrelsen i sin afgørelse refereret til mine bemærkninger vedr. praksis vedr. fradrag efter Ligningslovens § 8M stk. 2.

I klageskrivelsen har jeg forholdt mig til Skattestyrelsens afgørelse vedr. Ligningslovens § 8M stk. 2, og Skattestyrelsen har tydeligvis forstået, at klagen drejer sig om fradrag i medfør af Ligningslovens § 8M stk. 2, jfr. tilkendegivelsen i den fremsendte udtalelse til klagesagen.

Skattestyrelsens henvisning til, at Styrelsen ikke har kompetence til at træffe afgørelse vedr. Ligningslovens § 8M stk. 3 har ingen relevans, da lovvalget er reguleret af EU forordningens bestemmelser om social sikring for flyvende personel. Klienten har hjemmebase i Storbritannien og er dermed omfattet af lovvalgsreglen om social sikring i Storbritannien. Jeg henviser til sagens bilag 14, hvoraf fremgår, at der ikke udsendes A1-blanket i tilfælde, hvor lønmodtageren er omfattet af hovedreglen i forordningen. Denne retstilstand er præciseret af Udbetaling Danmark overfor Landsskatterettens sekretariat. Jeg bemærker, at Udbetaling Danmark er kompetent myndighed i Danmark og at spørgsmålet om lovvalgsreglen afgøres af sikringsmyndigheden i sikringslandet (her Storbritannien) og det tilkommer ikke skattemyndighederne eller andre administrative klageinstanser at ændre dette.

Da dette spørgsmål ikke er behandlet i udtalelsen af 10. november 2023, anmoder jeg om, at sagen sendes til fornyet udtalelse hos Skattestyrelsen."

Klagerens repræsentant er den 11. februar 2026 fremkommet med følgende yderligere bemærkninger:

"Under henvisning til telefonsamtale d.d. ang. vilkårene for fradrag bidrag til social sikring iht. EU-forordning henviser jeg til Landsskatterettens afgørelse af 20. januar 2026 i klagesag for pilot, ligeledes med hjemmebase i Storbritannien.

I afgørelsen indrømmer retten fradrag for betalte bidrag, der opkrævet ved indeholdelse efter lovvalgsreglen om betaling af bidrag til det land, hvori pilotens hjemmebase er beliggende, uden fremlæggelse af A1- attest. Uddrag af afgørelse er vedhæftet.

Jeg henviser til afgørelsens omtale i sagsfremstillingen af fremlagt dokumentation, og til mine bemærkninger i klagen om forståelsen af lovvalgsreglen i EU-forordningen."

Klagerens repræsentant har den 4. marts 2026 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende udtalelse:

"Jeg har med forundring læst Skattestyrelsens kritik af Landsskatterettens afgørelse af 20. januar 2026.

Jeg er endnu mere forundret over, at Skattestyrelsens afdeling Udland 11 i Taastrup føler sig kaldet til at bedømme spørgsmålet om afgørelsens egnethed til førelse ved domstolene.

Det tilkommer sagens parter at foretage denne bedømmelse.

Udland 11 er mig bekendt ikke part i sagen af 20. januar 2026, og Udland 11 kan ikke som underordnet skattemyndighed afgive udtalelser overfor en overordnet instans om, hvorvidt den overordnende myndigheds afgørelse er egnet til at indbringe for domstolene. Udland 11 kan heller som underordnet skattemyndighed afvise Landsskatterettens afgørelse med en påstand om, at afgørelsen er forkert.

Jeg bemærker, at Skattestyrelsens tilkendegivelser i udtalelsen om vilkårene for at indrømme fradrag for obligatoriske bidrag til social sikring ikke har støtte i EU-forordningen om social sikring eller i offentlig tilgængelig praksis.

Der gælder således ikke et vilkår om, at skattemæssigt fradrag for bidrag til udenlandske sociale sikringsordninger ved arbejde i udlandet er betinget af, at lønmodtageren henvender sig til Udbetaling Danmark, og der gælder heller ikke et vilkår om, at Udbetaling Danmark skal tage stilling til bidragspligten i henhold til EU-forordningen om social sikring, og om nødvendigt oversende sagen til den udenlandske myndighed.

Den i udtalelsen beskrevne fremgangsmøde har ingen støtte i EU-forordningen praksis. Tværtimod.

Jeg henviser til, at Udbetaling Danmark i en udtalelse af 3. februar 2022 til Landsskatteretten i sagen, der er offentliggjort under SKM2022.282.LSR, har beskrevet lovvalgsreglen i EU-forordningen, og jeg henviser til, at disse oplysninger er indarbejdet i Skattestyrelsen egen Juridiske vejledning.

Skatteankestyrelsens har i afgørelse af 27. marts 2023, under sagsnr. 20-0081019, indrømmet fradrag for britisk bidrag, og har forholdt sig til dokumentationskravene i form af A1-attest mv., og har i afgørelse netop henvist til Udbetaling Danmarks udtalelse af 3. februar 2022.

Skattesagen fra marts 2023 drejede sig om fradrag for britiske sociale sikringsbidrag, der er indeholdt i løn, optjent af en pilot hos […] med hjemmebase i Storbritannien.

I afgørelsen under sagsnr. 20-0081019 oplyser Landsskatteretten følgende i begrundelsen:

"I brev af 3. februar 2022 fra Udbetaling Danmark til Landsskatterettens sekretariat fremgik blandt andet:

"Vi kan ikke træffe afgørelse om social sikring på et andet lands lovvalg, medmindre personen har bopæl i Danmark, og det vedrører arbejde i to eller flere medlemslande i henhold til artikel 13 i EF-forordning 883/2004.

Det betyder, at i situationen, hvor [navn udeladt] arbejder i Norge for en udenlandsk/norsk arbejdsgiver, og han dermed er omfattet af de norske regler om social sikring i henhold til artikel 11, stk. 3, litra a) i EF-forordning 883/2004, kan vi ikke træffe afgørelse om norsk social sikring.

Vi kan oplyse, at der som udgangspunkt ikke træffes afgørelser efter hovedreglen i artikel 11, stk. 3, litra a) i EF-forordning 883/2004. A1-attester udstedes til personer omfattet af social sikring i et medlemsland i henhold til artikel 12, 13 eller 16 i EF-forordning 883/2004.

[navn udeladt] har formentligt derfor heller modtaget en afgørelse/A1-attest om norsk social sikring fra de norske myndigheder NAV, vedrørende perioden, hvor han er omfattet af de norske regler om social sikring."

Udbetaling Danmark præciserer således i udtalelsen til Landsskatteretten,

1. at Udbetaling Danmark ikke kan træffe afgørelse om social sikring på et andet lands lovvalg, medmindre personen har bopæl i Danmark, og det vedrører arbejde i to eller flere medlemslande i henhold til artikel 13 i EF-forordning 883/2004I, og

2. at der som hovedregel ikke udstedes A1-attester, når forordningens hovedregel anvendes

Skattestyrelsen har efterfølgende indarbejdet såvel udtalelsen fra Udbetaling Danmark som afgørelsen refereret i SKM2022.282.LSR i Skattestyrelsens Juridisk vejledning, hvor der oplyses følgende om dokumentation for udgifter til udenlandsk social sikring:

"Når arbejdet udføres udelukkende i udlandet, og der ikke bliver udstedt en blanket A1 (EU/EØS-lande), er fradraget betinget af, at personen kan dokumentere at være omfattet af udenlandsk social sikring på anden måde. Arbejdsmønsteret må således dokumenteres gennem arbejdstidsregistreringer/timesedler og tilhøret til udenlandsk social sikringslovgivning må bekræftes af de kompetente myndigheder for social sikring i beskæftigelseslandet. Se også SKM2022.282.LSR, hvor Landsskatteretten med henvisning til et brev fra Udbetaling Danmark fandt, at klagerens norske skatteopgørelse, arbejdsaftaler og norske lønsedler, sammenholdt med reglerne om social sikring, var tilstrækkelig dokumentation for, at klageren i sagen var omfattet af obligatorisk social sikring i Norge. Retten fandt ikke, at en A1-attest eller en bekræftelse fra de norske myndigheder var eneste gyldige dokumentation for social sikring i et land."

Det stilles altså ikke krav om fremlæggelse af A1-attester som betingelse for skattefradrag.

Det fremgår af artikel 11, stk. 5, i EU-forordningen 465/2012 om gennemførelse af sociale sikringsforordninger, at flyvende personel er omfattet af social sikring i det land, hvor hjemmebasen er beliggende. Dette er hovedreglen. Der udstedes derfor ikke erklæringer om lovvalget i form af A1- attest i forbindelse med klientens ansættelse som pilot med hjemmebase i Storbritannien. Dette følger direkte af udtalelsen fra Udbetaling Danmark, jf. ovenfor.

Skattestyrelsens tilkendegivelse i udtalelsen om, at der skulle gælde et vilkår, som pålægger Udbetaling Danmark at iværksætte godkendelsesprocedure hos andre medlemsstater i EU, med pligt til at udveksler attester og erklæringer med andre lande, som betingelse for at bedømme lovvalget efter forordningen, modsiges således af den kompetente sociale sikringsmyndighed i Danmark, og tilkendegivelsen har ingen støtte i EU-forordningen.

Forordningens lovvalgsregel fastlægger sikringslandet, og derfor kan Udbetaling Danmark ikke træffe afgørelse om social sikring på et andet lands lovvalg.

For flyvende personel fastslår lovvalgsreglen i EU-forordningen, at sikringslandet er det land, hvor hjemmebasen er beliggende. Når hjemmebasen er placeret i Storbritannien, er Storbritannien sikringsland.

Derfor kan Udbetaling Danmark ikke - som anført af Skattestyrelsen - træffe afgørelse om arbejdsgiverens pligt at indeholde sociale sikringsbidrag, eller forholde sig til Storbritanniens pligt til at sikre piloten efter britiske regler i tilfælde, hvor der indtræder en social begivenhed. Lovvalget er fastlagt i forordningen, og det har arbejdsgiveren pligt til at efterleve af egen drift ved indeholdelse af bidrag efter arbejdslandets regler, her hjemmebaselandets regler.

Skattefradraget i selvangivelsen for obligatoriske bidrag er således ikke betinget af de sociale sikringsmyndigheders godkendelse af indeholdte bidrag, hverken i sikringslandet eller i bopælslandet.

Landsskatterettens afgørelse af 20. januar 2026 er således på linje med gældende praksis, jf. sagsnr. 20-0081019 om en pilots fradrag for britiske sociale sikringsbidrag med hjemmebase i Storbritannien, og med Udbetaling Danmarks redegørelse til Landsskatteretten om brugen af A1-attest.

Skattestyrelsens tilkendegivelser i udtalelse af 2. marts 2026, om at der skulle gælde en særlig procedure vedrørende godkendelse af lovvalget om social sikring er i strid med EU-forordningen, og må derfor afvises, og kritikken af Landsskatterettens afgørelse af 20. januar 2026 må derfor af samme årsag afvises som både usaglig og utilstedelig."

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

"Sagen vedrører, om klageren er berettiget til fradrag for social sikring betalt i England i indkomstårene 2019 og 2020.

Skattestyrelsen er ikke enig i Skatteankestyrelsens indstilling, og fastholder at klageren ikke har dokumenteret at være berettiget til fradrag for social sikring efter ligningslovens § 8 M, stk. 2.

Det følger af ligningslovens § 8 M, stk. 2, at fradrag for obligatoriske udenlandske sociale bidrag er betinget af, at skatteyderen er omfattet af social sikringslovgivning i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring.

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning 2026-1, afsnit C.A.4.1.11, at dokumentation for obligatorisk social sikring i et andet EU/EØS-land som udgangspunkt sker ved fremlægge en afgørelse fra den kompetente myndighed, og at en sådan afgørelse vil være en A1-blanket.

Når arbejdet udføres udelukkende i udlandet, og der ikke bliver udstedt en blanket A1 (EU/EØS-lande), er fradraget betinget af, at personen kan dokumentere at være omfattet af udenlandsk social sikring på anden måde.

Det er den kompetente myndighed i Storbritannien der som den eneste har kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt en person er omfattet af obligatorisk social sikring i Storbritannien. Der er ikke under sagen fremlagt afgørelse eller A1-blanket, som kan dokumentere at klageren har været underlagt obligatorisk social sikring i Storbritannien.

Der er ikke fremlagt dokumentation på, at klageren har forsøgt at fremskaffe en afgørelse fra kompetent myndighed i Storbritannien, eller om kompetent myndighed i Storbritannien har afvist at træffe afgørelse i klagers sag.

Den af klageren fremsendte erklæring fra de engelske skattemyndigheder viser at klagers arbejdsgiver har tilbageholdt sociale sikringsbidrag. Klagers arbejdsgiver er ikke kompetent til at træffe afgørelse om, hvorvidt klageren er omfattet af reglerne om obligatorisk social sikring i Storbritannien.

Da der fortsat ikke er fremlagt dokumentation for, at der er truffet afgørelse af en udenlandsk kompetent myndighed, fastholder Skattestyrelsen at fradrag efter ligningslovens § 8 M., stk. 2, ikke kan indrømmes.

For så vidt angår klagerens henvisning til Landsskatterettens sag med journal-nr. 24-0093567 så er det Skattestyrelsens vurdering at afgørelsen er i modstrid med tidligere praksis, deriblandt sagerne 19-0085100, 20-0084482, SKM2021.611.LSR og SKM2025.42.LSR."

Indlæg under retsmødet

Klagerens repræsentant fastholdt påstanden om, at klageren skal indrømmes fradrag for obligatorisk social sikring i Storbritannien i medfør af ligningslovens § 8 M, stk. 2. Flyselskabet har hjemmebase i X Airport, hvorfor klageren er omfattet af reglerne om obligatorisk social sikring i Storbritannien. Der udstedes ikke A1-blanketter, når det flyvende personel alene har én hjemmebase, hvorfor bevisførelsen skal ske på anden vis. Der blev henvist til udtalelse fra Udbetaling Danmark i Landsskatterettens afgørelse af 15. marts 2022, offentliggjort som SKM2022.282.LSR, hvorefter der ikke træffes afgørelse, når hovedreglen finder anvendelse.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes, idet der ikke foreligger en afgørelse om, at klageren er omfattet af reglerne om obligatorisk social sikring fra en kompetent myndighed i Storbritannien. Det fremgår således af forarbejderne, at der skal foreligge en afgørelse fra en kompetent myndighed i det pågældende land som betingelse for at løfte bevisbyrden, at der er betalt obligatoriske bidrag til social sikring dér og dermed for fradrag i medfør af ligningslovens § 8 M, stk. 2. Det forhold, at arbejdsgiveren har indeholdt bidrag i klagerens løn, er ikke tilstrækkeligt til at løfte bevisbyrden.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om klageren i medfør af ligningslovens § 8 M, stk. 2, er berettiget til fradrag for social sikring betalt i Storbritannien for indkomstårene 2019 og 2020.

Retsgrundlaget

Af § 1, stk. 1, nr. 1, i kildeskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 460 af 3. maj 2024) fremgår:

"Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1. personer, der har bopæl her i landet,"

Følgende fremgår af § 8 M, stk. 2, i ligningsloven (lovbekendtgørelse nr. 1500 af 24. november 2025):

"For personer omfattet af kildeskattelovens § 1 fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører, når den pågældende

1) i henhold til en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er hjemmehørende i fremmed stat, Grønland eller Færøerne og

2) er omfattet af social sikringslovgivning i fremmed stat i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet."

Ligningslovens § 8 M, stk. 2, blev indført ved § 2, nr. 1, i lov nr. 1104 af 29. december 1997 om ændring af bl.a. ligningsloven. I lovforslagets bemærkninger til de enkelte bestemmelser hedder det:

"(…)

Efter ligningslovens § 7 L bortses der for lønmodtagere m.fl. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra arbejdsmarkedsbidrag indeholdt af en dansk arbejdsgiver.

Selvstændigt erhvervsdrivende - og lønmodtagere m.fl. i tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke har indeholdelsespligt - har efter ligningslovens § 8 M tilsvarende fradrag for dansk arbejdsmarkedsbidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 7, er arbejdsmarkedsbidraget endvidere fradragsberettiget i den personlige indkomst.

Ovenstående gælder også i grænseoverskridende tilfælde. Dvs. i situationer, hvor en lønmodtager m.fl. eller selvstændigt erhvervsdrivende betaler dansk arbejdsmarkedsbidrag af en udenlandsk indkomst. I de tilfælde, hvor en lønmodtager m.fl. eller en selvstændigt erhvervsdrivende er socialt sikret i en fremmed stat og derfor betaler udenlandske sociale bidrag, vil den pågældende derimod ikke kunne opnå bortseelse eller fradrag ved indkomstopgørelsen. For at lette den fri bevægelighed for lønmodtagere og den fri etableringsret for selvstændigt erhvervsdrivende bør det være muligt, at en i Danmark hjemmehørende person kan få fradrag for udenlandske sociale bidrag i tilfælde, hvor den pågældende er socialt sikret i udlandet, hvilket foreslås med indsættelsen af § 8 M, stk. 2, i ligningsloven.

(…)

Med indsættelsen af § 8 M, stk. 2, i ligningsloven vil en i Danmark bosiddende lønmodtager m.fl. eller selvstændigt erhvervsdrivende, der, enten efter De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og der familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (Forordning 1408/71), eller efter en af Danmark indgået mellemfolkelig aftale, er socialt sikret i udlandet, og som betaler obligatoriske udenlandske sociale bidrag, få fradrag for disse udenlandske sociale bidrag. Bosiddende lønmodtagere omfatter personer omfattet af kildeskattelovens § 1, der ikke efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Fradraget vil kunne gives i den personlige indkomst, jf. forslagets § 3, hvorefter personskatteloven § 3, stk. 2, nr. 7, konsekvensrettes, så den også omfatter obligatoriske udenlandske sociale bidrag.

(…)

Der kan kun opnås fradrag for obligatoriske sociale bidrag, der går til dækning af sociale ydelser omfattet af Forordning 1408/71 eller af en mellemfolkelig social sikringsaftale, hvorefter der kan ske bortfald af bidragspligten i medfør af arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 5.

(…)

Med obligatoriske bidrag skal forstås lovpligtige sociale bidrag, der påhviler lønmodtageren selv eller den selvstændigt erhvervsdrivende, til ordninger, som personen efter forordningen eller mellemfolkelige aftaler er omfattet af. Bidrag til sociale sikringsordninger etableret eksempelvis gennem en kollektiv overenskomst er derimod ikke fradragsberettiget efter bestemmelsen. Tilsvarende gælder øvrige frivillige ordninger.

(…)"

Ved § 5, nr. 3, i lov nr. 521 af 12. juni 2009 om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love fik § 8 M, stk. 2, en ny affattelse. I lovforslagets bemærkninger til de enkelte bestemmelser hedder det:

"(…)

I nr. 3 foreslås en forenklet affattelse af stk. 2 i § 8 M. Efter forslaget gælder, at for personer omfattet af kildeskattelovens § 1 fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører. Det forudsætter dog for det første, at den pågældende i henhold til en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er hjemmehørende i fremmed stat, Grønland eller Færøerne, og for det andet er omfattet af social sikringslovgivning i fremmed stat i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.

(…)"

Af artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (883/2004) fremgår bl.a.:

"Stk. 1. Personer, som er omfattet af denne forordning, er alene undergivet lovgivningen i én medlemsstat. Spørgsmålet om, hvilken lovgivning der skal anvendes, afgøres efter bestemmelserne i dette afsnit.

(…)

Stk. 3. Med forbehold af artikel 12-16

a) er en person, der udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed i en medlemsstat, omfattet af denne medlemsstats lovgivning.

(…)

Stk. 5. Beskæftigelse som flyve- eller kabinebesætningsmedlem, der udfører passager- eller fragttjenester, anses for arbejde, der udøves i den medlemsstat, hvor "hjemmebasen", som defineret i bilag III til forordning (EØF) nr. 3922/91, er beliggende."

Forordning (EØF) nr. 3922/91, der er nævnt umiddelbart ovenfor i artikel 11, stk. 5, blev ophævet og i stedet blev indført forordning (EU) nr. 965/2012. Af bilag III til sidstnævnte forordning, nr. 14, fremgår:

"»hjemmebase«: en for besætningsmedlemmet af luftfartsforetagendet angiven lokalitet, hvor besætningsmedlemmet normalt påbegynder og afslutter en tjenesteperiode eller en række af tjenesteperioder, og hvor luftfartsforetagendet under normale omstændigheder ikke er ansvarligt for indkvartering af det pågældende besætningsmedlem."

Det følger af Brexit-udtrædelsesaftalens artikel 127, pkt. 1, at EU-retten i overgangsperioden fra 1. februar 2020 til 31. december 2020, fandt anvendelse på og i Storbritannien, medmindre andet var fastsat, hvilket ikke er tilfældet, jf. også Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.4.1.11.

I Landsskatterettens afgørelse af 15. marts 2022, offentliggjort som SKM2022.282.LSR, anførte Udbetaling Danmark i et brev af 3. februar 2022 til Skatteankestyrelsen bl.a.:

"(…)

Vi kan ikke træffe afgørelse om social sikring på et andet lands lovvalg, medmindre personen har bopæl i Danmark, og det vedrører arbejde i to eller flere medlemslande i henhold til artikel 13 i EF-forordning 883/2004.

Det betyder i situationen, hvor A arbejder i Norge for en udenlandsk/norsk arbejdsgiver, og han dermed er omfattet af de norske regler om social sikring i henhold til artikel 11, stk. 3, litra a) i EF-forordning 883/2004, kan vi ikke træffe afgørelse om norsk social sikring.

Vi kan oplyse, at der som udgangspunkt ikke træffes afgørelser efter hovedreglen i artikel 11. stk. 3, litra a) i EF-forordning 883/2004. A1-attester udstedes til personer omfattet af social sikring i et medlemsland i henhold til artikel 12, 13 eller 16 i EF-forordning 883/2004.

A har formentlig derfor heller ikke modtaget en afgørelse/A1-attest om norsk social sikring fra de norske myndigheder NAV, vedrørende perioden, hvor han er omfattet af de norske regler om social sikring."

I afgørelsen (SKM2022.282.LSR) anførte Landsskatteretten:

"(…)

Retten bemærker, at det fremgår af klagerens norske skatteopgørelse for 2018 (Skatteoppgjør for 2018), at klageren har betalt Trygdeavgift med 8,2 % af 510.207 NKK, eller i alt 41.837 NKK.

Med henvisning til brev af 3. februar 2022 fra Udbetaling Danmark finder retten, at klagerens norske skatteopgørelse, arbejdsaftaler og norske lønsedler, sammenholdt med reglerne om social sikring, er tilstrækkelig dokumentation for, at klageren er omfattet af obligatorisk sikring i Norge. Retten finder ikke, at en A1-attest eller en bekræftelse fra de norske myndigheder er eneste gyldige dokumentation for social sikring i et land.

Klageren har en norsk arbejdsgiver (H1 AS), og har arbejdet i Norge i 11 måneder i 2018 ifølge klagerens lønsedler.

Retten finder, at klageren har været omfattet af social sikring i Norge i 2018 og derfor er berettiget til exemptionslempelse i den danske skattepligtige indkomst."

Landsskatterettens afgørelse (SKM2022.282.LSR) er omtalt i Den juridiske vejledning, afsnit C.A.4.1.11, om fradrag for arbejdsmarkedsbidrag og udenlandske sociale bidrag i et underafsnit om dokumentation for obligatorisk social sikring i medfør af ligningslovens § 8 M, stk. 2 og 3.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt skatteyderen, jf. Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

I de to omhandlede indkomstår, 2019 og 2020, var klageren som fuldt skattepligtig til Danmark omfattet af kildeskattelovens § 1, jf. ligningslovens § 8 M, stk. 2, nr. 1. Klageren var ikke i henhold til en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i fremmed stat, Grønland eller Færøerne, jf. § 8 M, stk. 2, nr. 1. I de to indkomstår var klageren således som udgangspunkt omfattet af den personkreds, for hvilke obligatoriske udenlandske sociale bidrag kan fragå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Herefter er der to spørgsmål. Det første spørgsmål er, om klageren i de to indkomstår i henhold til § 8 M, stk. 2, nr. 2, var "omfattet af social sikringslovgivning i fremmed stat i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet". Spørgsmålet er nærmere, om klageren var omfattet af social sikring i Storbritannien. I givet fald er det andet spørgsmål, om klageren efter § 8 M, stk. 2, nr. 1, har afholdt obligatoriske sociale bidrag til Storbritannien.

I relation til det første spørgsmål - om klageren var omfattet af social sikring i Storbritannien - fremgår det af klagerens ansættelseskontrakt med H1, pkt. 1.6, at klagerens arbejdssted som pilot var "the X base", det vil sige arbejdsgiverens base i X Airport. Tilsvarende fremgår det af klagerens arbejdsplaner, at han i 2019 og 2020 fløj fra "X", som står for X Airport.

Disse oplysninger peger entydigt på, at klagerens hjemmebase i de to indkomstår var X Airport, jf. EU-forordning nr. 965/2012, bilag III, nr. 14, og dermed entydigt på, at klageren var omfattet af artikel 11, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Herefter, og da der ikke er fremkommet konkrete oplysninger, herunder ikke fra Skattestyrelsen, der taler herimod, er der en formodning for, at klageren som arbejdstager var omfattet af social sikring i Storbritannien, jf. ligningslovens § 8 M, stk. 2, nr. 2.

Hvad angår det andet spørgsmål - om klageren har afholdt obligatoriske sociale bidrag til Storbritannien - følger det af formodningen for, at klageren var omfattet af social sikring i Storbritannien, at det må antages, at klageren har skullet betale bidrag til denne sociale sikring.

Ifølge klagerens lønsedler for 2019 og 2020 var klageren omfattet af "National Insurance Category A", og der er i klagerens løn fratrukket "N.I", ligesom der af lønsedlerne fremgår "National Insurance" "Year To Date".

Af klagerens “P60 End of Year Certificate" for “Tax year to 5 April 2019" fremgår det under overskriften “National Insurance contributions in this employment", at der skal betales medarbejderbidrag af indkomst “above the PT", det vil sige over, et beløb på 6.672,74 GBP. Det tilsvarende beløb på certifikatet for "Tax year to 5 April 2020" er 6.706,94 GBP.

Der er fremlagt en udskrift vedrørende klageren fra GOV.UK, der angår "Your UK National Insurance record", hvor der for perioden 2019-2020 er angivet "Full year" og "You have contributions from Paid employment 6,706,94 GBP. For perioden 2020-2021 er på samme måde angivet et beløb på 2.681,40 GBP.

Der er ligeledes fremlagt en blanket vedrørende klageren fra HM Revenue & Customs, der er Storbritanniens skatte- og toldmyndighed. Blanketten indeholder "Details of employee leaving work", hvori "Leaving date" er angivet til den 29. januar 2021. Klagerens "National Insurance Number" er i blanketten angivet som […].

Ifølge klagerens lønsedler og det øvrige materiale, som Landsskatteretten har fremhævet ovenfor, har klagerens arbejdsgiver i klagerens løn således indeholdt bidrag til "National Insurance" på 6.700,27 GBP, omregnet til 57.013 kr., for indkomståret 2019 og på 3.841,98 GBP, omregnet til 32.216 kr., for indkomståret 2020.

Der er ikke fremkommet oplysninger, der giver grundlag for en antagelse om, at de bidrag, som klagerens arbejdsgiver ifølge det anførte har indeholdt i klagerens løn, helt eller delvist ikke er obligatoriske.

På dette grundlag har klageren i tilstrækkeligt omfang godtgjort, at de omhandlede bidrag er obligatoriske udenlandske sociale bidrag, der i medfør af ligningslovens § 8 M, stk. 2, fragår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de to indkomstår.

Det kan under de anførte, konkrete, omstændigheder ikke føre til en anden bevisbedømmelse, at der ikke foreligger en afgørelse om, at klageren er omfattet af reglerne om obligatorisk social sikring i Storbritannien fra en kompetent myndighed i Storbritannien. Klageren bestrider at have, og har formentlig heller ikke modtaget, en sådan afgørelse, jf. Udbetaling Danmarks brev af 3. februar 2022 til Skatteankestyrelsen, der er omtalt i Landsskatterettens afgørelse af 15. marts 2022, offentliggjort som SKM2022.282.LSR.

Idet bemærkes, at bidragene fragår i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 6, ændrer Landsskatteretten således Skattestyrelsens afgørelse.

Reference(r)

Ligningslovens § 8 M, stk. 2, § 8 M, stk. 2, nr. 1-2, § 8 M, stk. 3

Kildeskattelovens § 1

Personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 6

De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet

EU-forordning nr. 965/2012, bilag III, nr. 14

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger artikel 11, stk. 5

Lignende dokumenter