Fradrag for afskrivninger på fly – Fradrag for underskud og renteudgifter – Negativ fradragskonto
Læs kilden ved SKM-databasen (åbner i ny fane)
Teksten
Resumé
Sagen angik, om en kommanditist for indkomstårene 2019 og 2020 kunne fratrække afskrivninger på kommanditselskabets fly, når der kun var beskedne lejeindtægter. Da der efter en samlet bedømmelse ikke var grundlag for at nå til, at kommanditselskabet på noget tidspunkt i de to indkomstår ophørte med den erhvervsmæssige udlejningsvirksomhed, kunne der foretages skattemæssige afskrivninger på flyene efter reglerne i afskrivningsloven. Kommanditistens aftale med sin ægtefælle om købet af andelen af kommanditselskabet var hverken udtryk for, at kommanditisten indskød yderligere ansvarlig indskudskapital eller, at han herved påtog sig en medhæftelse som selvskyldnerkautionist eller anden form for hæftelse for kommanditselskabets forpligtelser, der kunne medregnes på fradragskontoen. Da kommanditistens fradragskonto derfor var negativ, var kommanditisten ikke berettiget til at fratrække afskrivninger, underskud og renter. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.
| Klagepunkter om H1 K/S | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
|---|---|---|---|
| Indkomståret 2019 | |||
| Fradrag for afskrivninger på fly | 0 kr. | 562.110 kr. | Stadfæstelse |
| Fradrag for driftsunderskud før afskrivninger | 0 kr. | 106.953 kr. | Stadfæstelse |
| Fradrag for renter | 0 kr. | 62.517 kr. | Stadfæstelse |
| Indkomståret 2020 | |||
| Fradrag for afskrivninger på fly | 0 kr. | 446.863 kr. | Stadfæstelse |
| Fradrag for driftsunderskud før afskrivninger | 0 kr. | 96.339 kr. | Stadfæstelse |
Faktiske oplysninger
Generelt om H1 K/S
Kommanditselskabet H1 K/S, CVR-nr. […], blev stiftet den [dato] 20XX. Kommanditselskabets formål var at drive handel og industri samt udlejning af selskabets fly. Kommanditselskabets regnskabsår var 1. oktober til 30. september. Kommanditselskabets stamkapital var på 150.000 kr.
H1 K/S’ komplementar var H2 A/S, CVR-nr. […].
Klagerens ægtefælle købte ved kommanditselskabets stiftelse 20 kommanditandele, svarende til en ejerandel på 20%. Klageren overtog ved aftale af 1. maj 2016 ægtefællens kommanditandele for 1 kr. Der var fire andre kommanditister i H1 K/S.
Skattestyrelsen har ved sin afgørelse forudsat, at klageren succederede i ægtefællens anskaffelsessum og foretagne afskrivning. Der er henvist til kildeskattelovens § 26 A, stk. 2. At klageren succederede betyder, at han indtrådte i ægtefællens skattemæssige stilling, herunder i kommanditandelenes anskaffelsessum, anskaffelsestidspunkt og anskaffelseshensigt.
Fradrag for afskrivninger på fly
H1 K/S ejede fire fly med aircraft registration: [X1], [X2], [X3] og [X4] (tidligere [X4A]).
Der var ifølge klagerens repræsentant tale om specialiserede luftfartøjer til niche-opgaver - som for eksempel […]. For sådanne specialiserede aktiver og opgaver var lange perioder uden kontrakter almindelige i branchen.
Det fremgår af Skattestyrelsens sagsfremstilling, at kommanditselskabet udlejede tre af flyene til selskabet, G1 A/S, CVR-nr. […]. Disse tre fly blev udlejet på timebasis. Betaling pr. time inklusive vedligeholdelse og forsikring var aftalt til 6.200 kr. for fly [X2], 7.200 kr. for fly [X3] og 6.650 kr. for fly [X1]. Det fjerde fly ([X4]) blev udlejet til G2 Limited, England, for et fast årligt beløb på 48.000 GBP - senere 24.000 GBP. Lejerne af flyene afholdt udgifter til brændstof, afgifter, mandskab mv.
Klagerens repræsentant har under sagens behandling hos Skatteankestyrelsen oplyst, at kommanditselskabets aktiviteter i de påklagede indkomstår bl.a. bestod af tilbudsgivning på flyvninger via G1 A/S. Herudover bestod kommanditselskabets aktiviteter også af vedligeholdelse, certificeringer, markedsføring og salgsbestræbelser, finansiel værdioptimering samt kontraktforhandlinger med potentielle operatører/købere mv. Desuden har repræsentanten oplyst, at flyene blev stillet til rådighed som backup-fly (standby) for logistikvirksomheder i tilfælde af, at disses egne maskiner ikke kunne gennemføre en planlagt flyvning.
Repræsentanten har desuden oplyst, at kommanditselskabet tidligere havde væsentlige aktiviteter, herunder flyvning […] for G3 i Skotland. Kontrakten med G3 ophørte i 2017. Kommanditselskabets aktiviteter blev påvirket af store forstyrrende begivenheder, som ikke var forudsigelige på købstidspunktet. Det var Brexit (2016) og covid-19 (2020-2021).
Det fremgår af flyenes logbog af 23. januar 2023, at de fire fly senest har fløjet på disse datoer:
| [X1]: | 1. februar 2017 |
|---|---|
| [X2]: | 14. maj 2017 |
| [X3]: | 2. juli 2019 |
| [X4]: | 6. juni 2016 |
Repræsentanten har på møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst, at der var én flyvning i 2019 (den 2. juli 2019), og at denne flyvning angik træning af en pilot med henblik på, at han kunne opretholde sit flyvecertifikat. Repræsentanten har i forbindelse med, at han sendte bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling anført, at udlejning af fly til træningstimer til ekstern pilot var erhvervsmæssig udlejning.
En medkommanditist har under sagens behandling hos Skattestyrelsen oplyst, at kommanditselskabets fly ikke havde fløjet erhvervsmæssigt i de påklagede indkomstår.
Det fremgår af kommanditselskabets interne årsrapporter, at der var nettoomsætning på disse beløb:
| Perioden 1. oktober 2017 - 30. september 2018: | 403.368 kr. |
|---|---|
| Perioden 1. oktober 2018 - 30. september 2019: | 141.552 kr. |
| Perioden 1. oktober 2019 - 30. september 2020: | 391.757 kr. |
Ifølge H1 K/S’ kontokort vedrørte nettoomsætningen på 403.368 kr. "Rent [X4A] 2017-2018" på 48.000 GBP, som kommanditselskabet modtog den 30. september 2018. Der foreligger ingen nærmere oplysninger om nettoomsætningen på 141.552 kr. Nettoomsætningen på 391.757 kr. angik "Rent [X4A] 2018-2019" på 48.000 GBP, som kommanditselskabet modtog den 31. oktober 2019. Flyet benævnt [X4A] fik senere aircraft registration: [X4].
Klagerens repræsentant har oplyst, at kommanditselskabets omsætning i de påklagede indkomstår angik lejeindtægter af fly.
Dette fremgår af ledelsesberetningen i kommanditselskabets årsrapporter for regnskabsårene 2018/2019 og 2019/2020:
"…
Selskabets fly har i de to seneste regnskabsår oppebåret meget beskedne indtægter. Der arbejdes på at etablere nye kontrakter. Såfremt selskabet beslutter sig for at afhænde et eller flere fly uden kontrakt og med kort varsel vil det ikke kunne gennemføres uden tab.
…"
Klagerens repræsentant har oplyst, at kommanditselskabet solgte et fly i 2022, og at fly [X4] og [X2] blev solgt i 2023 og 2024.
Klageren har oplyst fradrag for afskrivninger på kommanditselskabets fly med 562.110 kr. for indkomståret 2019 og med 446.863 kr. for indkomståret 2020.
Fradrag for kommanditselskabets underskud og renteudgifter
Læs alt
H1 K/S havde ifølge årsrapporterne negative resultater på disse beløb:
| Regnskabsperiode | Årets resultat |
|---|---|
| 1.oktober 2017 - 30. september 2018: | -2.069.102 kr. |
| 1.oktober 2018 - 30. september 2019: | -1.844.626 kr. |
| 1.oktober 2019 - 30. september 2020: | -1.298.607 kr. |
| 1.oktober 2020 - 30. september 2021: | -16.944.314 kr. |
H1 K/S havde ifølge årsrapporterne disse gældsforpligtelser:
| Regnskabsperiode | Langfristede gældsforpligtelser | Kortfristede gældsforpligtelser |
|---|---|---|
| 1.oktober 2018 - 30. september 2019: | 4.689.503 kr. | 37.978.151 kr. |
| 1.oktober 2019 - 30. september 2020: | 4.367.278 kr. | 38.815.003 kr. |
Der er i kommanditselskabets årsrapporter medtaget overførte resultater med -8.032.082 kr. pr. 30. september 2019 og med -9.330.689 kr. pr. 30. september 2020.
Klageren har for indkomstårene 2019 og 2020 oplyst disse tal for driftsresultat, skattemæssige afskrivninger og renter fra kommanditselskabet:
| Driftsresultat før afskrivninger og renter | Skattemæssige afskrivninger | Renteudgifter | Renteindtægter | |
|---|---|---|---|---|
| Indkomståret 2019 | -106.954 kr. | 562.110 kr. | 62.517 kr. | 0 kr. |
| Indkomståret 2020 | 9.667 kr. | 446.863 kr. | 134.073 kr. | 28.056 kr. |
Klageren har ikke sendt individuelle skattebilag vedrørende H1 K/S, og klageren har ikke opgjort en fradragskonto.
Klagerens repræsentant har under sagens behandling hos Skatteankestyrelsen sendt klagerens og ægtefællens personlige regnskab for indkomståret 2019. Det fremgår af det personlige regnskab, at der under kortsigtede gældsforpligtelser var "Indestående H1 K/S" på 1.207.492 kr. Det fremgår desuden af det personlige regnskab, at "Resultat af virksomhed til beskatning som personlig indkomst" er medtaget med -669.063 kr., og at der var renteudgifter på 62.517 kr.
Klagerens repræsentant har under sagens behandling hos Skatteankestyrelsen sendt skønsmæssige opgørelser af klagerens fradragskonto. Klagerens fradragskonto er skønsmæssigt opgjort til 3.806.122 kr. for indkomståret 2019 og til 3.236.769 kr. for indkomståret 2020.
Skattestyrelsen har ud fra årsrapporternes oplysninger om resultater og afskrivninger skønsmæssigt opgjort klagerens fradragskonto til -4.616.644 kr. pr. 30. september 2019.
Dette fremgår af § 4 og § 14 i kommanditselskabets vedtægter om hæftelsen:
"…
Hæftelse
Komplementaren H2 A/S hæfter direkte og ubegrænset for H1 K/S’ forpligtelser.
Kommanditisterne hæftede solidarisk for kommanditselskabets forpligtelser i forhold til deres andel af K/S-kapitalen.
Kommanditisterne har ingen regres over for komplementaren.
…
Komplementarens bekræftelse
Undertegnede H2 A/S bekræfter herved som komplementar at hæfte for alle H1 K/S’ forpligtelser samt for at selskabets kapital er eller vil blive tegnet.
…"
Da klageren overtog anparterne fra sin ægtefælle den 1. maj 2016, blev der udarbejdet en overdragelsesaftale mellem klageren og ægtefællen. Dette fremgår af aftalen:
"…
Vi bekræfter herved at A med virkning fra den 1.1.2016 dags dato har overtaget samtlige mine nom. 30.000 DKK anparter i H1 K/S, CVR-nr. […], svarende til 20 % af selskabets samlede anpartskapital.
A har ved sin underskrift på dette overdragelsesdokument paataget sig ubegrænset hæftelse for 20% af selskabets forpligtelser.
…"
Klagerens repræsentant har i forbindelse med, at han sendte bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, sendt et brev fra R1 Advokater af 4. maj 2022 om betalingspåkrav. I brevet fra R1 Advokater er det gjort gældende, at klageren hæftede med 20 % af kommanditselskabets forpligtelser. Der er til støtte herfor henvist til overdragelsesaftalen med ægtefællen af 1. maj 2016 og til kommanditselskabets vedtægter. Det fremgår af R1 Advokaters brev, at kommanditisterne ikke var enige i R1 Advokaters vurdering af deres hæftelse.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for afskrivninger på kommanditselskabets fly, da flyene ikke blev benyttet erhvervsmæssigt. Desuden har Skattestyrelsen ikke godkendt fradrag for klagerens del af kommanditselskabets underskud og renteudgifter, da klagerens fradragskonto var negativ.
Skattestyrelsen har som begrundelse anført:
"…
1. Skattemæssige afskrivninger på fly i H1 K/S
…
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Vi har set på de bemærkninger, din revisor har fremsendt.
Vi er ikke umiddelbart enige i at Landsskatterettens afgørelse af 22/4 2023 (journalnr. 12-0189391) kan sammenlignes med din sag. I sagen har Skattestyrelsen fastsat, at der ikke blev drevet erhvervsmæssig virksomhed og derfor var der ikke godkendt underskud jf. statsskattelovens § 6. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, og anerkender, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed. I sagen havde der været omsætning og forsøg på salg af fly.
Vi har din sag ikke underkendt at der har været tale om erhvervsmæssig virksomhed, men, fordi flyene ikke er anvendt erhvervsmæssigt i de pågældende indkomstår, så får du ikke lov at afskrive på flyene.
Vi er således ikke enige i, at driftsmidlerne alene skal indgå i en erhvervsmæssig virksomhed for at der kan foretages skattemæssige afskrivninger på flyene.
Kravet om at der alene kan foretages skattemæssige afskrivninger på aktiver der benyttes erhvervsmæssigt, fremgår af afskrivningslovens § 1, stk. 1. Bestemmelsen blev ændret ved L433 af 26. juni 1998 (afskrivningsloven). Den hidtidige bestemmelse i den tidligere afskrivningslov gjaldt kun driftsmidler og skibe, men ved L433 blev afskrivningslovens område udvidet og det blev understreget at kravet om erhvervsmæssige benyttelse fortsat er en grundlæggende betingelse for skattemæssige afskrivninger som udvides til alle typer af aktiver. Der henvises til TfS 1998, 353 og SKM2013.340.BR.
Og, såfremt flyene måtte have været anvendt i erhvervsmæssig virksomhed, så ville du alligevel ikke få lov at afskrive, idet din fradragskonto er opbrugt (jf. fradragskontoreglerne) - pkt. 2 herom.
Der er således ikke fremkommet nye oplysninger, som kan ændre vores opfattelse. Din indkomst ansættes i overensstemmelse med vort forslag af 17/3 2023 fsv. angår dette punkt.
Fra vort forslag af 17/3 2023:
Efter den almindelige regel i afskrivningslovens § 5, kan driftsmidler og skibe afskrives med indtil 25 % årligt. Det gælder uden hensyn til aktivets forventede levetid eller den periode aktivet forventes at blive brugt i virksomheden. Driftsmidler som har en sådan størrelse og karakter, at en afskrivningssats på 25 % vil medføre at aktivet afskrives væsentligt hurtigere end svarende til den økonomiske værdiforringelse skal afskrives på særskilte saldi. Der henvises til afskrivningslovens § 5 C.
Luftfartøjer omfattes af bestemmelsen om driftsmidler med lang levetid. Aktivet skal derfor indgå på en særskilt saldo og skattemæssige afskrivninger kan foretages årligt med indtil 15 % af saldoen. Der henvises til afskrivningslovens § 5 C, stk. 1 og stk. 4.
Du har ifølge dine personlige skattebilag fradraget afskrivninger i indkomstårene 2019 - 2020 med 15 %.
Det er en forudsætning for skattemæssige afskrivninger af det pågældende aktiv, at det anvendes erhvervsmæssigt af ejeren (eller lejeren). Der henvises til de generelle bestemmelser i afskrivningslovens § 1 og § 2.
Det er oplyst, at kommanditselskabets fly ikke har været anvendt erhvervsmæssigt i de behandlede indkomstår.
Skattestyrelsen finder derfor ikke, at der kan foretages skattemæssige afskrivninger på kommanditselskabets fly.
Vi godkender ikke fradrag for skattemæssige afskrivninger vedrørende dine andele i H1 K/S og forhøjer din indkomst med vedrørende for 2019 med i alt 562.110 kr. For indkomstårene 2020 forhøjer vi din indkomst med henholdsvis 446.863 kr.
Det bemærkes, at selvom flyene havde været anvendt erhvervsmæssigt, kan du ikke foretage skattemæssige afskrivninger i årene, fordi din fradragskonto ikke er positiv.
…
2. Fradragsbegrænsning af underskud af andele i H1 K/S
…
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Vi har set på de bemærkninger, din revisor har fremsendt.
Vi skal hertil bemærke, at arbejdsindsatsen er ikke afgørende, når fradragskontoreglerne finder anvendelse.
Der er således ikke fremkommet nye oplysninger, som kan ændre vores opfattelse. Din indkomst ansættes i overensstemmelse med vort forslag af 17/3 2023 fsv. angår dette punkt.
Fra vort forslag af 17/3 2023:
Du har for indkomstårene 2019-2020 oplyst underskud vedrørende dine andele i H1 K/S med henholdsvis 669.063 kr., og 437.185 kr. Indkomsten er oplyst som virksomhedsindkomst.
Efter Skattestyrelsens ændringer af afskrivninger jævnfør punkt 1 udgør dine nettoresultater fra dine andele i H1 K/S følgende før renter:
| 2019 | 2020 | |
|---|---|---|
| Oplyste resultater før renter | -669.063 | -437.185 |
| Ikke godkendte afskrivninger jf. pkt. 1 ovenfor | 562.110 | 446.863 |
| Nettoresultater før renter fra din andel i H1 udgør herefter | -106.953 | 9.678 |
Som kommanditist skal der opgøres en fradragskonto for hvert kommanditselskab som man deltager i.
Efter fradragskontoreglerne kan en kommanditist ved sin indkomstopgørelse ikke fratrække et større beløb end svarende til den til andelen tilhørende hæftelse. Andel i driftsunderskud samt skattemæssige af- og nedskrivninger kan alene fratrækkes i den udstrækning, de modsvares af en positiv saldo på fradragskontoen.
Som kommanditister er du og fire øvrige deltagere oplyst med en ejerandel på hver 20 %. Stamkapitalen er oplyst til 150.000 kr. Din hæftelse udgør således 30.000 kr.
R2 har i deres præsentation anført, at kommanditisternes begrænsning skal ses i forhold til kommanditselskabets gæld og henviser til vedtægternes § 4 hvoraf det fremgår, at "Kommanditisterne hæfter solidarisk for kommanditselskabets forpligtelser i forhold til deres andel af KS-kapitalen".
I almindelig aftaleret gælder, medmindre andet er aftalt, at der er ubegrænset hæftelse. Uden aftale kan en kreditor ved misligholdelse afkræve et udestående hos hver og en medskyldner. Da kommanditister har begrænset hæftelse, betyder det, at de alene hæfter i forhold til deres ideelle andele af stamkapitalen.
Formuleringen af vedtægternes § 4 ændrer ikke her på. Skattestyrelsen anser ikke formuleringen for usædvanlig, da den angiver kommanditistens begrænsede hæftelse. Begrænsningen skal ikke ses som din procentuelle ejerandel i forhold til kommanditselskabets gæld, men i forhold til stamkapitalen, hvorfor din maksimale hæftelse udgør 30.000 kr.
Der er ikke opgjort en fradragskonto vedrørende kommanditselskabet.
Vi mener, at fradragskontoen for H1 K/S er opbrugt. Du kan derfor ikke fratrække underskud og renter fra virksomheden fra i din indkomst.
Vi har på de foreliggende oplysninger beregnet din fradragskonto sådan, idet vi lægger til grund, at du, da du overtog andelene fra din ægtefælle, har succederet i din ægtefælles anskaffelsessum og foretagne afskrivninger jf. kildeskattelovens § 26 A, stk. 2:
Opgørelse af fradragskonto
| Stamkapital | 150.000 kr. | |
|---|---|---|
| Overførte regnskabsmæssige resultater pr. 30.09.2018 | -6.187.456 kr. | |
| Tilbageførsel af regnskabsmæssige afskrivninger pr. 30.09.2018 | 26.182.385 kr. | |
| 20.144.929 kr. | ||
| Beregning af individuel fradragskontosaldo | ||
| Din andel heraf 20/100 | 4.028.986 kr. | |
| Dine skattemæssige afskrivninger i ejertiden til og med 2018 | -8.645.630 kr. | |
| Skønnet saldo på fradragskontoen før årets resultat pr 30.09.2019 | -4.616.644 kr. |
Den negative saldo er opstået ved, at du har fradraget større underskud end du har været berettiget til jævnfør fradragskontoreglerne.
Vi har beregnet dine skattemæssige afskrivninger i ejertiden sådan:
| Kostpris jfr årsrapport 2019 /afstemt til skm saldoregnskab | 61.965.149 kr. | |
|---|---|---|
| Din andel heraf 20/100 | 12.393.030 kr. | |
| Saldo før afskrivninger 2019 | -3.747.400 kr. | |
| Beregnede akk skm afskrivninger i ejertiden til og med 2018 | 8.645.630 kr. |
Vi godkender ikke fradrag for resterende underskud vedrørende virksomheden efter at vi ikke har godkendt fradrag for skattemæssige afskrivninger jævnfør punkt 1.
Vi forhøjer derfor din indkomst for 2019 med 106.953 kr.
Underskud til fremførsel ultimo 2019 udgør herefter:
Ikke godkendt underskud efter vores korrektion af afskrivninger 106.953
Ikke godkendte renteudgifter 62.517
Underskud fra 2019 til fremførsel 169.470
For indkomståret 2020 modregnes overskuddet på 9.678 kr. og de indtægtsførte renteindtægter på 28.056 kr. i årets renteudgifter.
Underskud til fremførsel for 2020 kan herefter beregnes sådan:
Netto overskud efter tilbageførsel af afskrivninger 9.678
Indtægtsførte renteindtægter vedr. H1 K/S 28.056
Årets indtægter vedr. H1 K/S 37.734
Dette beløb er det, der maksimalt kan godkendes fradrag for
som renteudgifter vedr. H1 K/S
Du har fratrukket 134.073
Underskud fra 2020 til fremførsel 96.339
Underskud som ikke er fradraget fordi saldoen på fradragskontoen er udnyttet (negativ), kan trækkes fra inden for en positiv saldo på fradragskontoen, hvis der i senere indkomstår opstår en positiv saldo. Der er ingen tidsbegrænsning på et sådan uudnyttet underskud.
…"
Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 24. oktober 2023 udtalt:
"…
Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.
Vi bemærker, at vi ikke har modtaget det bilag 2, som R3 henviser til i klagen af 29/8 2023, og at vi i mail fra Skatteankestyrelsen den 19/10 2023 har fået besked på, at vi skulle ser bort herfra.
Vi indstiller, at indkomsten ansættes i overensstemmelse med vores afgørelse af 2/6 2023.
…"
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren kan fratrække sin del af kommanditselskabets afskrivninger, underskud og renteudgifter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Til støtte herfor er dette anført i klagen:
"…
3. Påstande
Der nedlægges principal påstand om, at vores klients skatteansættelse for indkomstårene 2019 og 2020 ansættes som selvangivet.
4. Anbringender
Anbringender til støtte for den principale påstand
Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at nægte skattemæssige afskrivninger på flyene ejet af H1 K/S, selvom flyene ikke har været på vingerne i indkomstårene.
Flyene er erhvervet med henblik på udlejning, det forhold at der i periode ikke har været udlejning gør ikke i sig selv at flyene ikke skal anses for et skattemæssigt erhvervsmæssigt aktiv hvorpå der kan afskrives.
Et biludlejningsfirma afskriver på den samlede portefølje af udlejningsbiler uanset om enkelte biler i enkelte år ikke har været udlejet. De er jo alle erhvervet med erhvervsmæssigt sigte.
En isbryder er sjældent i brug, da isvintre ikke er så forekommende, men en isbryder ville jo også kunne afskrives de år, hvor der ikke er isvinter.
Flyene skal hele tiden serviceres uanset om de er på vingerne eller ej. Det forhold at de i periode ikke er udlejet ændre ikke på at de er anskaffet med et erhvervsmæssigt sigte.
Det er endvidere Skattestyrelsen opfattelse, at selvom der kunne afskrives på flyene, så ville afskrivningen ikke kunne fratrækkes, da A har negativ fradragskonto
4.1.1. Retsgrundlag
Det fremgår naturligvis af afskrivningslovens § 1, stk. 1 at der alene kan afskrives på erhvervsmæssigt anvendte aktiver.
Efter den almindelige regel i afskrivningslovens § 5, kan driftsmidler og skibe afskrives med indtil 25 % årligt. Det gælder uden hensyn til aktivets forventede levetid eller den periode aktivet forventes at blive brugt i virksomheden. Driftsmidler som har en sådan størrelse og karakter, at en afskrivningssats på 25 % vil medføre at aktivet afskrives væsentligt hurtigere end svarende til den økonomiske værdiforringelse skal afskrives på særskilte saldi. Der henvises til afskrivningslovens § 5 C.
Luftfartøjer omfattes af bestemmelsen om driftsmidler med lang levetid. Aktivet skal derfor indgå på en særskilt saldo og skattemæssige afskrivninger kan foretages årligt med indtil 15 % af saldoen. Der henvises til afskrivningslovens § 5 C, stk. 1 og stk. 4.
Det er en forudsætning for skattemæssige afskrivninger af det pågældende aktiv, at det anvendes erhvervsmæssigt af ejeren (eller lejeren). Der henvises til de generelle bestemmelser i afskrivningslovens § 1 og § 2.
Skattestyrelsen har henvist TfS 1998, 353, hvor Højesteret i dommen fastsætter, at klageren ikke havde ret til afskrivning i anskaffelsesåret på en bil til blandet anvendelse, da den ikke var benyttet erhvervsmæssigt i dette år.
Denne afgørelse kan ikke anvendes i nærværende sag, da spørgsmålet ved Højesteret jo selvsagt var om det nyerhvervede aktiv var taget i erhvervsmæssigt i brug. Derudover vedrørte sagen et blandet benyttet aktiv.
Alene af de grunde kan denne afgørelse ikke anvendes som begrundelse. I den konkrete situation er der tale om fly som er erhvervet for flere år siden og som allerede er taget erhvervsmæssigt i brug, men hvor anvendelsen er droslet ned, så flyene er utvivlsomt taget i erhvervsmæssigt brug, så også af den grund kan Højesterets dom ikke anvendes som praksis her.
Det er mere relevant at se ind i Landsskattens kendelse af 22. april 2013 (j.nr. 12-0189391). Vedlagt som bilag 3.
Et selskab blev etableret i 1993 med flydrift som erhvervsmæssig aktivitet og i et ejerskab med to ejere, 50/50. Den erhvervsmæssige aktivitet omfattede udlejning af fly, primært til de to ejeres transport af personale, kunder og leverandører til og fra udlandet.
Som følge af ophør af en aftale om skoleflyvning valgte selskabet i 2005 at sætte sine fly til salg. Sagen vedrørte retten til afskrivning og fradrag for tab på driften for indkomstårene 2009 og 2010.
Det var oplyst, at koncernen på daværende tidspunkt satte alle sine fire fly til salg. Det lykkedes kun at sælge et fly. At alle fly blev sat til salg, var alene en praktisk foranstaltning.
Det var desuden oplyst, at der igennem årene havde været en række henvendelser på flyene, men hver gang måttet køber opgive, da der ikke har kunnet skaffes finansiering af flyene.
Selskabet ønskede ikke at reducere prisen, idet det det var selskabets forventning, at flyene kunne sælges til minimum denne værdi, når markedet rettede sig.
Det daværende SKAT nægtede fradrag for afskrivninger og drift med henvisning til Statsskattelovens § 6.
Landsskatteretten konkluderede følgende:
"På baggrund af sagens oplysninger finder Landsskatteretten ikke grundlag for at antage, at selskabets virksomhed er ophørt, hvorfor de foretagne fradrag må anses at relatere sig til en igangværende erhvervsmæssig virksomhed, ligesom udgifterne anses som en driftsomkostning i relation til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet der er tale om udgifter anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger."
Når det samtidig så lægges til grund, at Skattestyrelsen ikke har underkendt at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed, ja så kan der afskrives på flyene.
Fradragskonto
Det er Skattestyrelsen opfattelse, at der, selvom der kan afskrives, ikke er plads på fradragskontoen.
Det følger af selskabets vedtægter § 4, at kommanditisterne hæfter solidarisk for kommanditselskabets forpligtelser i forhold til deres andel af K/S kapitalen.
Reglerne om opgørelse af fradragskontoen er fastsat i ligningsvejledningens afsnit E.F.2.2.1.
Det følger af vejledningen, at der på fradragskontoen kan medregnes forpligtelser som følger af kommanditistens medhæftelse som selvskyldner for selskabsgæld, i det omfang forpligtelsen endeligt påhviler kommanditisten uden regres til andre selskabsdeltagere.
I nærværende følger det af vedtægternes § 4, at kommanditisterne hæfter for selskabets forpligtelser, hvilket efter vores opfattelse kan anses for at være en reel kaution eller selvskyldnererklæring. Den samlede hæftelse, som A, som følge af vedtægterne, har forpligtet sig til at hæfte for overfor kommanditselskabernes kreditorer, kan tillægges fradragskontoen.
Med erhvervelsen af anparterne og dermed tilslutningen til vedtægterne har A reelt påtaget sig en risiko for at skulle indbetale yderligere beløb svarende til hans forholdsmæssige ejerandel. A har ikke, med vedtægternes formulering, en positiv regres ret overfor komplementaren eller øvrige kommanditister.
Det fremgår af forarbejderne til fradragskontocirkulæret, at det afgørende for, om en kommanditist har fraskrevet sig regres over for de øvrige selskabsdeltagere, er, om der er fraskrevet regres over for den eller de deltagere, der er komplementar i kommanditselskabet.
Denne betingelse opfylder A, ligesom han opfylder betingelserne om proratarisk hæftelse, jf. vedtægternes § 4. Proratarisk hæftelse betyder, at der ikke er regres overfor de øvrige kommanditister.
Det skal præciseres, at ifølge kommanditselskabernes vedtægter har kommanditisterne ikke regres overfor øvrige selskabsdeltagere, og at proratarisk hæftelse indebærer, at der ikke er regres overfor øvrige deltagere.
…"
Klagerens yderligere bemærkninger til sagen
Repræsentanten har anført dette i indlæg af 29. oktober 2025:
"…
1.1. Erhvervsmæssig aktivitet - Parkerede luftfartøjer
Som tidligere anført i vores klage til Skatteankestyrelsen, har Skattestyrelsen ved sin vurdering lagt vægt på, at "flyene i dag fast står i lufthavnen i By Y1" og at "kommanditselskabets fly ikke har været anvendt erhvervsmæssigt i de behandlede indkomstår."
Vi er ikke enige i denne vurdering.
Det er vores klare opfattelse, at kriteriet "igangværende virksomhed" i henhold til afskrivningslovens bestemmelser nødvendigvis skal ses i lyset af den enkelte virksomhed og de konkrete brancheforhold, som denne virksomhed er underlagt.
For luftfartøjer - som i sig selv er særdeles specialiserede aktiver - indebærer den erhvervsmæssig aktivitet ikke alene den operationelle flyvning. Den erhvervsmæssige aktivitet består i således også i høj grad af:
Vedligeholdelse og preservation af aktiverne/flyene
Certificeringer og airworthiness-compliance
Markedsføring og salgsbestræbelser
Finansiel værdioptimering
Kontraktforhandlinger med potentielle operatører/købere
Arbejdet med at forberede projekter til at placere sjældne luftfartøjstyper i luften er særdeles omfattende. Det kræver detaljeret gennemgang af de potentielle kunders operationelle behov. Kunderne kender deres behov, men disse skal verificeres og bekræftes af A, således der er sikkerhed for, at luftfartøjerne kan opfylde disse krav. Som eksempel kan nævnes en vurdering af mining support-operationer i Afrika, hvor der skal tages højde for følgende aspekter:
Ydeevne under varierende klimatiske forhold (f.eks. høje temperaturer)
Ydeevne på ikke-asfalterede (f.eks. jord) landingsbaner
Teknisk opsætning med begrænset infrastruktur på destinationer
Yderligere vedligeholdelseskrav i afrikansk miljø
Operationelle pilotlister til fjernoperationer osv.
Hertil kommer, at Kommanditselskabet ejer specialiserede luftfartøjer til niche-operationer […]. For sådanne specialiserede aktiver er lange inter-kontraktperioder almindelige i branchen. Dette skyldes markedsvilkår i denne sektor snarere end manglende erhvervsaktivitet.
Endvidere blev K/S'ets situation stærkt påvirket af to uforudsigelige, eksterne begivenheder:
1. Brexit (2016): G3 opsagde kontrakten efter brexit-afstemningen. Det britiske pund faldt med 20%, hvilket gjorde det vanskeligt for K/S'et at konkurrere mod skotske operatører, da K/S'ets hovedomkostninger (finansiering og vedligeholdelse) var i DKK.
2. COVID-19 (2020-2021): Pandemien medførte omfattende nedlukning af luftfartsoperationer i Europa, hvilket både forhindrede videresalg af aktiver og genoptagelse af produktion.
I perioden hvor flyene var parkeret i By Y1, udførte A følgende arbejde (640-740 timer årligt):
Lifecycle management af luftfartøjer/motorer (240 timer årligt)
Finansiel værdiansættelse (200 timer årligt)
Salgsbestræbelser (200-300 timer årligt)
Regulatory compliance - Kontraktforhandlinger
At man nødvendigvis skal hense til den pågældende virksomheds branche, følger også af Vestre Landsrets dom af 14. maj 1980, offentliggjort som U.1980.804V, også vedlagt som vores bilag 7.
I denne sag var spørgsmålet, hvorvidt en skatteyder kunne afskrive skattemæssigt på nogle motorbåde, hvis anvendelse var sæsonbetinget, og hvor aktiverne var erhvervet uden for sæson. Motorbådene stod opbevaret i en lade på skatteyderens fars ejendom, når de ikke var i brug.
Landsretten fandt først og fremmest, at den sæsonbetingede anvendelse konstituerede erhvervsmæssig anvendelse. Hertil fandt Landsretten, at det forhold, at virksomheden / aktivernes anvendelse var sæsonbetinget, ikke kunne danne grundlag for en indskrænkning i adgangen til at afskrive på aktiverne.
Vi skal i øvrigt igen henvise til [Landsskatterettens] kendelse af 22. april 2013 (j.nr. 12-0189391), vores bilag 3.
Endvidere står det klart, at samtlige fly takket være As indsats var i en stand, hvorefter de kunne indgå i driften efter deres formål, jf. også Vestre Landsrets dom af 8. marts 2002, offentliggjort som SKM2002.199.VLR.
At arbejdet var reelt og erhvervsmæssigt dokumenteres endvidere ved, at K/S'et solgte [X4] i 2023 og [X2] i 2024. Dette viser, at asset management-arbejdet var målfokuseret og erhvervsmæssigt begrundet.
Vi er derfor af den klare opfattelse, at flyene blev anvendt erhvervsmæssigt i de påklagede indkomstår og at der derfor er adgang til at afskrive på aktiverne skattemæssigt i henhold til afskrivningslovens §§ 1-2, jf. § 5C.
2. As hæftelse i H1 K/S
Som tidligere anført i vores klage af 1. september 2023 var hæftelsen for deltagerne i H1 K/S afvigende fra sædvanlig hæftelse i kommanditselskaber.
A hæftede således personligt og ubegrænset for sin andel af kapitalen i K/S’et. Konkret indebar det, at A hæftede for 20 % af selskabets til hver en tidværende forpligtelse, og ikke blot kapitalandelen på de 30.000 kr.
Vi vedlægger som bilag 8 kopi af købsaftale af 1. maj 2016 vedrørende As erhvervelse af 20 % af anparterne i H1 K/S. Som det fremgår af købsaftalen, påtog A sig ved købet en ubegrænset hæftelse for 20 % af selskabets forpligtelser.
Vi vedlægger endvidere som bilag 9 vedtægterne for H1 K/S § 4, hvoraf det om hæftelsen fremgår, at:
"Komplementaren H2 A/S hæfter direkte og ubegrænset for H1 KS' forpligtelser.
Kommanditisterne hæfter solidarisk for kommanditselskabets forpligtelser i forhold til deres andel af KS-kapitalen.
Kommanditisterne har ingen regres over for komplementaren."
Der er som bekendt aftalefrihed efter dansk ret, når det kommer til tilrettelæggelsen af personlige virksomheder, herunder kommanditselskaber. Denne aftalefrihed gælder også i relation til udformningen af kommanditselskabskontraktens enkelte bestemmelser og konkrete aftaler om hæftelse og kautioner. For H1 K/S har man konkret valgt at aftale, at kommanditisterne hæfter som selvskyldnere personligt (pro rata) for samtlige af selskabets forpligtelser.
Hertil kommer, at det ikke er aftalt i selskabskontrakten eller mellem deltagerne, at A eller de andre kommanditister har en positiv regresret overfor komplementaren eller hinanden. Givet der ingen regres er aftale- og selskabsretligt, gør det sig ligeledes gældende skatteretligt.
Skattestyrelsen har i sin afgørelse fortolket vedtægternes § 4 således, at "i forhold til deres andel af KS-kapitalen" betyder at hæftelsen er begrænset til stamkapitalen (for A 30.000 kr.) Denne fortolkning er ikke korrekt. Formuleringen angiver kommanditistens forholdsmæssige andel (20%), men begrænser ikke hæftelsen til stamkapitalen, jf. bemærkningerne og bilagene nævnt ovenfor.
Det følger af Cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven, pkt. 3.3.1, at:
"På fradragskontoen kan medregnes forpligtelser, som følger af kommanditistens medhæftelse som selvskyldner for selskabsgæld, i det omfang forpligtelsen endeligt påhviler kommanditisten uden regres til andre selskabsdeltagere."
Det følger videre af Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.3.3.4, at:
"Kommanditister, der hæfter proratarisk uden regres til komplementaren, kan medregne deres andel af selskabets gæld på fradragskontoen."
Derfor er der også grundlag for at medregne forpligtelserne i selskabet svarende til As ejerandel på 20 % ved opgørelsen af fradragskontoen, jf. hertil den dagældende Juridiske Vejledning afsnit C.C.3.3.4.
Vi vedlægger for god ordens skyld regnskaberne for K/S’et for 2019-2021 som bilag 10, bilag 11 og bilag 12.
…"
Repræsentanten har anført dette i indlæg af 10. november 2025:
"…
1. Der er ikke hjemmel til at anvende reglerne om fradragskonti
Efter en fornyet gennemgang af praksis, de tidligere gældende cirkulærer samt Den Juridisk Vejledning, er det vores opfattelse, at der i As situation overordnet ikke er hjemmel til at pålægge ham fradragsbegrænsning efter reglerne om anvendelse af fradragskonti i kommanditistselskaber.
Reglerne om fradragsbegrænsning for kommanditister udspringer af en ældre landsskatteretskendelse fra 1975, offentliggjort som LSRM 1974, 38.
I landsskatteretssagen var spørgsmålet, om en skatteyder, der var at anse som kommanditist i et K/S, havde mulighed for at fradrage sin andel af driftsunderskuddet i K/S’et, herunder skatteyderens andel af de skattemæssige afskrivninger. I henhold til selskabskontrakten hæftede skatteyderen alene med sit indskud på 200.000 kr., og skatteyderen kunne derved ikke komme til at deltage i tab med et større beløb.
På denne baggrund fandt Landsskatteretten, at skatteyderens ret til at fradrage underskud samt skattemæssige afskrivninger rettelig skulle begrænses til indskuddet i K/S’et på de 200.000 kr.
Kendelsen vedlægges som bilag 13.
Retningslinjerne for fradragsbegrænsningen blev efterfølgende fastsat i SD cirkulære nr. 443 af 17. december 1975, der tager udgangspunkt i landsskatteretskendelsen fra 1975. Cirkulæret er efterfølgende erstattet af CIRK nr. 18415 af 11.01.1990 og senere Den Juridiske Vejledning.
Formålet med statueringen af fradragsbegrænsningen og den senere indførelse af fradragskontoen var således, at kommanditister, der hæfter begrænset i forhold til den indskudte kapital, ikke skulle kunne opnå skattemæssige fradrag for driftsomkostninger eller -tab, der går udover kommanditistens begrænsede hæftelse. Med andre ord skulle det ikke være muligt for en kommanditist at opnå (en andel af de) skattemæssige fordele, hvis ikke han/hun tilsvarende hæftede for de afledte underskud/udgifter.
Dette hæftelseskriterie fremgår også klart og tydeligt af Den Juridiske Vejledning, afsnit C.C.3.3.4, hvorefter:
"Fradragsbegrænsningen gælder for deltagere (kommanditister), der hæfter begrænset i kommanditselskaber (K/S) og partnerselskaber (P/S)."
Hertil anføres det i samme afsnit om hjemlen til anvendelsen af fradragskontoen, at:
"Reglerne om fradragsbegrænsning for kommanditister, fradragskontoreglerne, fremgår ikke af lovgivningen. Hjemlen til fradragsbegrænsningen findes i praksis, jf. Landsskatterettens kendelse af d. 7. januar 1974, LSRM 1974.38, og i en vedtagelse (anvisning) fra Ligningsrådet. Fradragskontoreglerne blev accepteret af Højesteret, jf. UfR 1983.8.H."
Det skal påpeges, at sagen for Højesteret i UfR 1983.8.H også vedrørte en deltager med begrænset hæftelse.
Som tidligere anført hæftede A imidlertid ikke begrænset, men derimod ubegrænset pro rata svarende til hans ejerandel på 20 %. Der henvises til tidligere fremlagte bilag 8 og bilag 9.
Vi mener derfor, der ikke er hjemmel i praksis til at pålægge A at opgøre en fradragskonto, herunder at fradragsbegrænse ham på baggrund af saldoen af samme.
Tværtimod er det helt grundlæggende hæftelseskriterie efter praksis om fradragskontoreglerne ikke mødt, og derfor kan A, som erhvervsdrivende, fuldt ud støtte ret på reglerne i statsskatteloven henholdsvis afskrivningsloven.
Den Juridisk Vejledning har som bekendt cirkulærestatus, og indholdet af vejledningen kan derfor ikke påberåbes som hjemmel, hvis indholdet er i klar strid med højere rangerende retskilder, herunder reglerne i statsskatteloven og afskrivningsloven.
Da kriterierne for skattemæssige afskrivninger er mødt, jf. vores tidligere bemærkninger, og da der er adgang til at fradrage underskud i den igangværende erhvervsvirksomhed, skal As skatteansættelser for 2019 og 2020 ansættes til det selvangivne.
2. Skønsmæssig opgørelse af fradragskonto
I det omfang Landsskatteretten måtte være af den opfattelse, at reglerne om fradragskonti rettelig skal finde anvendelse, fremsendes også vores skønsmæssig opgørelse af As fradragskonto for indkomstårene 2019 og 2020.
Vi har kunnet konstatere, at As tidligere revisor og repræsentant, R2, ikke har haft udarbejdet fradragskonti på K/S’et. Derfor foreligger der ikke tidligere udarbejdede fradragskonti, og derfor har Skattestyrelsen også skønsmæssigt ansat fradragskontoen.
Vi har forgæves forsøgt at fremskaffe regnskabsmateriale fra R2, der nærmere kan belyse balancen i K/S’et pr. 31. december 2019 og 2020 (herunder forpligtelserne samme datoer).
Som tidligere nævnt består der (fortsat) en interessekonflikt hos R2, som resulterede i, at A valgte ny rådgiver samt at R2 forblev rådgiver og revisor for K/S’et, herunder B. Interessekonflikten opstod på grund af en privat tvist mellem A og B (der er As […]). Parterne har ingen kontakt i dag, og hverken B eller R2 ønsker at være behjælpelige med at belyse sagen for A.
Vi har derfor - ligesom Skattestyrelsen - været nødsaget til at udøve et skøn.
På baggrund af regnskaberne for 2018/2019, 2019/2020 og 2020/2021, er det vores opfattelse, at fradragskontoen kan opgøres som følger:
Fradragskonto - opgørelse 2019
Opgørelse - K/S
| Stamkapital | 150.000,00 kr. |
|---|---|
| Overførte regnskabsmæssige resultater pr. 30.09.18 | -6.187.456,00 kr. |
| Tilbageførelse af regnskabsmæssige afskrivninger pr. 30.09.18 | 26.182.385,00 kr. |
| K/S forpligtelser, skønnet (median af forpligtelser 30.09.18 og 30.09.19) | 42.113.831,50 kr. |
| 62.258.760,50 kr. |
Individuel opgørelse - A
| Ejerandel 20/100 | 12.451.752,10 kr. |
|---|---|
| Skattemæssige afskrivninger til og med 2018 | -8.645.630,00 kr. |
| 3.806.122,10 kr. |
Fradragskonto - opgørelse 2020
Opgørelse - K/S
| Stamkapital | 150.000,00 kr. |
|---|---|
| Overførte regnskabsmæssige resultater pr. 30.09.19 | -8.032.082,00 kr. |
| Tilbageførelse af regnskabsmæssige afskrivninger pr. 30.09.18 | 27.179.659,00 kr. |
| K/S forpligtelser, skønnet (median af forpligtelser 30.09.19 og 30.09.20) | 42.924.967,50 kr. |
| 62.222.544,50 kr. |
Individuel opgørelse - A
| Ejerandel 20/100 | 12.444.508,90 kr. |
|---|---|
| Skattemæssige afskrivninger til og med 2019 | -9.207.740,00 kr. |
| Skønnet saldo | 3.236.768,90 kr. |
Som det fremgår af ovenstående opgørelser, er der med indregningen af en skønsmæssig andel af forpligtelserne i K/S’et grundlag for at opgøre fradragskontoen til positive beløber, der kan rumme de konkrete skattemæssige afskrivninger og underskud af virksomhed, som A har anført på selvangivelserne for 2019 og 2020.
Vi fastholder derfor, at A, såfremt Landsskatteretten må nå frem til, at reglerne om fradragskonti er anvendelige i denne sag, fortsat har adgang til de selvangivne fradrag.
…"
Repræsentanten har på et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler blandt andet anført:
Repræsentanten anførte, at der ikke er grundlag for at nægte skattemæssige afskrivninger på flyene, selvom flyene ikke har været på vingerne i de påklagede indkomstår. Flyene blev nemlig erhvervet med henblik på udlejning. Det forhold, at der i en periode ikke var udlejning medfører ikke, at flyene ikke kan anses for erhvervsmæssige aktiver, hvorpå der kan afskrives. Flyene skulle således hele tiden serviceres, uanset om de var på vingerne eller ej.
Det var repræsentantens opfattelse, at kriteriet "igangværende virksomhed" i henhold til afskrivningslovens bestemmelser skal ses i lyset af den enkelte virksomhed og de konkrete brancheforhold. For luftfartøjer omfatter den erhvervsmæssige aktivitet ikke alene den operationelle flyvning. Repræsentanten anførte i den forbindelse, at arbejdet med at forberede projekter med henblik på at få sjældne luftfartøjstyper i luften var særdeles omfattende. For sådanne specialiserede aktiver var lange inter-kontraktperioder almindelige. Det skyldtes markedsvilkårene i denne sektor - og altså ikke manglende erhvervsaktivitet. Der blev henvist til Vestre Landsrets i U.1980.804V, hvoraf fremgår at der skal henses til den pågældende virksomheds branche.
Det var repræsentantens opfattelse, at samtlige fly takket være klagerens indsats var i en sådan stand, at de kunne indgå i driften efter deres formål. Der blev henvist til Vestre Landsrets dom i SKM2002.199.VLR.
At arbejdet var reelt og erhvervsmæssigt dokumenteres endvidere ved, at kommanditselskabet solgte fly [X4] i 2023 og fly [X2] i 2024. Dette viser, at asset management arbejdet var målfokuseret og erhvervsmæssigt begrundet.
Repræsentant forklarede herefter, at kommanditselskabet tidligere havde væsentlige aktiviteter, herunder flyvning […] for G3 i Skotland. Kommanditselskabets aktiviteter blev påvirket af store forstyrrende begivenheder, som ikke var forudsigelige på købstidspunktet. Det var Brexit (2016) og covid-19 (2020-2021). Efter afstemningen om Brexit blev aktiviteten begrænset. Det følger således af flyenes logbøger, at nogle af flyene ikke havde fløjet siden 2016 og 2017. Et enkelt fly havde senest fløjet én tur i sommeren 2019. Denne flyvning var den 2. juli 2019 og angik træning for en pilot med henblik på, at han kunne opretholde sit flyvecertifikat.
Ifølge repræsentanten ledte kommanditselskabet efter nye flyvekontrakter og/eller efter muligheder for kontrolleret salg af aktiverne for at afbøde værditab. Kommanditselskabet solgte i 2022 et fly til en højere værdi, end flyet var bogført til. Kommanditselskabet solgte endvidere fly [X4] i 2023 og fly [X2] i 2024.
For så vidt angår fradrag for klagerens del af kommanditselskabets underskud, renteudgifter og afskrivninger anførte repræsentant, at det følger af vedtægternes § 4, at kommanditisterne hæftede personligt og ubegrænset for deres andel af kapitalen i kommanditselskabet. Konkret indebar det, at klageren hæftede for 20% af kommanditselskabets til hver en tidværende samlede forpligtelser - og ikke blot med kapitalandelen på 30.000 kr. Der blev henvist til købsaftalen af 1. maj 2016 og til § 4 i kommanditselskabets vedtægter.
Det var repræsentantens opfattelse, at der i dansk ret er aftalefrihed ved tilrettelæggelse af personlige virksomheder, herunder kommanditselskaber. Denne aftalefrihed gælder også i relation til udformningen af kommanditselskabskontraktens enkelte bestemmelser og konkrete aftaler om hæftelse og kautioner. For H1 K/S er det konkret valgt at aftale, at kommanditisterne hæftede som selvskyldnere personligt (pro rata) for samtlige af selskabets forpligtelser.
Det fremgår af forarbejderne til fradragskontocirkulæret, at det afgørende for, om en kommanditist har fraskrevet sig regres over for de øvrige selskabsdeltagere er, om der er fraskrevet regres over for den eller de deltagere, der er komplementar i kommanditselskabet.
Det var repræsentantens opfattelse, at klageren ikke kan pålægges fradragsbegrænsning efter reglerne om fradragskonti i kommanditselskaber. Det skyldes, at klagerens hæftelse ikke var begrænset - men, at hæftelsen derimod var ubegrænset pro rata svarende til ejerandelen på 20 %. Repræsentanten mente, at der ikke er hjemmel til at pålægge klageren at opgøre en fradragskonto. Det er reglerne i statsskatteloven og afskrivningsloven som skal bruges.
I tilfælde af, at det vurderes, at reglerne om fradragskonti skal anvendes, har repræsentanten opgjort klagerens fradragskonto skønsmæssigt til 3.806.122 kr. for indkomståret 2019 og til 3.236.769 kr. for indkomståret 2020. Der er derfor plads til klagerens fradrag for underskud mv. i fradragskontoen.
Repræsentanten har fremsat disse bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:
"…
1. Afskrivningsadgangen på flyene
Det er Skatteankestyrelsens opfattelse, at der ikke er adgang til skattemæssigt at afskrive på flyene i de påklagede indkomstår, idet flyene ikke var erhvervsmæssigt anvendte. Skatteankestyrelsen henser i den forbindelse til, at flyene ikke eller kun i begrænset omfang blev udlejet i perioden 2019-2020 samt til at flere af flyene ikke havde fløjet "i en længere periode".
Skatteankestyrelsen ses således at tillægge "tomgangen" af flyene afgørende vægt.
For så vidt angår det forhold, at flyene har været parkeret i en periode, er det vores klare opfattelse, at dette ikke har betydning for afskrivningsadgangen på flyene. Det følger således af afskrivningslovens overordnede systematik, herunder for driftsmidler, at afskrivning forudsætter, at aktivet:
1) er købt med henblik på at inddrage det i driften af virksomheden
2) er egnet til / faktisk kan anvendes til sit formål i virksomheden
3) der foreligger en igangværende erhvervsmæssig virksomhed
Begrebet erhvervsmæssig virksomhed skal forstås på samme måde som i den øvrige skattelovgivning, jf. også Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.4.1.
I nærværende sag var flyene både egnede til at indgå i driften samt havde de pr. 2019-2020 været inddraget i driften i adskillige år. Flyene havde således i mere end et årti forud for indkomstårene 2019-2020 været anvendt løbende i kommerciel drift som led i H1 K/S' luftfragtsvirksomhed. Der er altså ingen tvivl om, at de konkrete fly indgik i virksomheden samt at der er tale om specialiserede fly, der kan løfte netop de opgaver, som H1 K/S udbyder.
Hertil drev H1 K/S erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2019-2020, hvilket heller ikke er anfægtet af Skattestyrelsen. Givet K/S’et er transparent skattemæssigt, drev A således også erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2019-2020.
Vi skal herudover påpege, at der de facto forelå værdiforringelse af aktiverne, selvom de ikke eller kun i begrænset omfang var i luften.
Værdiforringelse af aktiver har således flere aspekter, end den blotte benyttelse af aktivet. Selve alderen og ældning af aktivet har også betydning for aktivets løbende værdi, idet aktivet med tiden vil blive utidssvarende i relation til materialer og kompotenter. En bil taber f.eks. også løbende værdi fra det tidspunkt, den købes, uanset hvor intensivt bilen anvendes af ejeren. Det samme gør sig gældende med flyvemaskiner.
Betingelserne for at afskrive skattemæssigt er med andre ord opfyldt.
Et driftsmiddels "tomgang" kan ikke tillægges den betydning, som Skatteankestyrelsen indstiller det, hvilket også understøttes af det retsfaktum, at en virksomhed i henhold til saldoprincippet har adgang til at afskrive på et driftsmiddel, selvom det er frasolgt i virksomheden, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 2, 2. pkt.
Har en virksomhed eksempelvis købt et driftsmiddel for 100.000 kr., afskrevet på aktivet ned til 60.000 kr. og senere sælger aktivet for 20.000 kr., så vil driftsmiddelsaldoen stadig indeholde 40.000 kr., der kan afskrives skattemæssigt. Givet de skattemæssige afskrivninger ikke er obligatoriske, er virksomheden dog ikke tvunget til at tage tabet skattemæssigt i form af at afskrive.
At de 40.000 kr. i tab ikke "mistes", følger direkte af ordlyden af § 5, stk. 2, 2. pkt., hvorefter saldoen kun kan nedbringes med "fradrag af salgssummen for driftsmidler og skibe, der er solgt og leveret i indkomstårets løb."
Hvis man kan afskrive på driftsmidler, der ikke længere indgår i virksomheden, så kan man vel også afskrive på driftsmidler, der fortsat indgår i virksomheden, men hvor der i en periode er mindre brug for driftsmidlet.
Det er vores opfattelse, at Skatteankestyrelsens fremgangsmåde ikke er forenelig med afskrivningslovens principper for afskrivning af driftsmidler, men derimod statuerer et vilkårlighedsprincip, hvorefter et aktivs "tomgang" i en periode resulterer i, at et ellers erhvervsmæssigt anvendt aktiv i en erhvervsmæssig virksomhed nu pludselig - i en periode - skal henføres til en "ikke-erhvervsmæssig" kategori, selvom virksomheden er aktiv og anerkendes som erhvervsmæssig.
Ikke-erhvervsmæssig anvendelse er i henhold til afskrivningslovens regler for driftsmidler enten anvendelse som led i hobbyvirksomhed eller privat anvendelse. Reglerne opererer ikke med en anvendelse "imellem" disse to kategorier, når blot aktivet er indført i virksomheden og virksomheden i øvrigt er erhvervsmæssig.
Vi skal i den forbindelse påpege, at Skatteankestyrelsens henvisning til SKM2011.388.HR ikke er relevant for nærværende problemstilling. I højesteretssagen var spørgsmålet, hvorvidt en del af en udlejningsejendom var afskrivningsberettiget efter reglerne i den dagældende afskrivningslovs § 22, konkret om den omtvistede andel af ejendommen var taget i brug i købers virksomhed efter erhvervelsen af ejendommen.
I sagen var der tale om et interessentskabs køb af en udlejningsejendom, der på tidspunktet for købet endnu ikke var fuldt færdigindrettet. Den færdigindrettede del var allerede udlejet til […], mens den ikke-færdigindrettede del af ejendommen stod tom.
Som led i det samlede aftaleforhold indgik interessentskabet (køber) og sælger en midlertidig lejekontrakt til dækning af købers tab på tomgang / ikke udlejede lokaler på op til 5 år fra købet. Lejeaftalen var således et udspring af en stillet huslejegaranti.
På baggrund af de noget usædvanlige forhold omkring lejemålet fandt Højesteret, at der påhvilede interessenterne (køber) en skærpet bevisbyrde for, at sælger/lejer rent faktisk havde taget lokalerne i brug og i øvrigt anvendt lokalerne til et afskrivningsberettiget formål.
Højesteret fandt, at dette ikke var godtgjort. Som følge heraf kunne der ikke afskrives på den del af bygningen, der som følge af tomgangen - siden købet - endnu ikke havde været inddraget i interessentskabets virksomhed.
Højesteret fandt således, at bygningsandelen endnu ikke kunne anses for at være indgået i driften / anvendes til sit formål i virksomheden. Dette er da også helt på linje med afskrivningslovens overordnede systematik, jf. også vores ovenfor anførte kriterium nr. 2.
Dommen vedrører altså en helt anden, mere grundlæggende problemstilling, nemlig spørgsmålet om tidspunktet for et aktivs ibrugtagen / inddragelse i den erhvervsmæssige virksomhed efter købet. Hertil kommer, at dommen vedrører en anden type aktiv, bygninger / fast ejendom, der er reguleret af særlige regler i afskrivningsloven.
Skatteankestyrelsens henvisning til højesteretsdommen understøtter efter vores opfattelse, at Skatteankestyrelsens tilgang til den afskrivningsmæssige problemstilling i As sag er forkert.
Skatteankestyrelsen henviser herudover til en landsskatteretsafgørelse af 15. januar 2004, offentliggjort som SKM2004.58.LSR.
I denne sag var det afskrivningslovens § 14, der vedrører afskrivninger på bygninger, der var til fortolkning. Landsskatteretten fandt ud fra en fortolkning af forarbejderne til § 14, at bestemmelsen ikke var til hinder for at nægte afskrivninger på bygningen i perioder, hvor lejeren ikke anvendte den.
Landsskatterettens afgørelse vedrørte en helt anden bestemmelse i afskrivningsloven og fortolkningen af samme. Der er intet grundlag for at inddrage afgørelsen som præcedens ud fra en analogislutning - tværtimod er der tale om fortolkning af en retsregel, der regulerer de skattemæssige afskrivninger af et helt andet type aktiv, nemlig bygninger, der som følge heraf også findes i sit eget kapitel i afskrivningsloven (kapitel 3).
I henhold til afskrivningslovens § 5 og § 5C (afskrivningslovens kapitel 2) kan driftsmidler, herunder flyvemaskiner, afskrives fra og med det tidspunkt, aktiverne har været inddragede i den erhvervsmæssige virksomhed. Herefter kan afskrivningsadgangen alene nægtes, såfremt virksomheden enten ikke længere anses for at være erhvervsmæssig eller hvis virksomheden i øvrigt anses for ophørt.
Skatteankestyrelsens holdning ville betyde at man ikke kan afskrive på en isbryder i et indkomstår, hvor der ikke er isvinter og isbryderen derfor ligger i havn hele sæsonen. Det virker jo ulogisk i forhold til afskrivningslovens bestemmelser.
Ud fra afskrivningslovens systematik følger det således i et scenarie som det foreliggende for A, at afskrivning alene kan nægtes, såfremt enten 1) virksomheden overordnet klassificeres som værende ikke-erhvervsmæssig, såkaldt "hobbyvirksomhed", eller 2) hvis aktivet anvendes privat.
Anvendelsen af flyene kan selvsagt ikke være privat anvendelse, hvorfor det alt andet lige må være Skatteankestyrelsens konklusion, at anvendelsen er hobby-betonet.
Det er imidlertid en grundlæggende forudsætning for at klassificere en anvendelse af et aktiv som værende hobby - og dermed ikke-afskrivningsberettiget - at virksomheden, som aktivet indgår i, overordnet kan diskvalificeres som værende erhvervsmæssig i skattemæssig henseende. Dette følger også af Landsskatterettens afgørelse af 22. april 2013, j. nr. 12-0189391 (tidligere fremlagt som bilag 3), der som bekendt vedrørte fly/driftsmidler, hvorefter Landsskatteretten overordnet slog fast, at:
"På baggrund af sagens oplysninger finder Landsskatteretten ikke grundlag for at antage, at selskabets virksomhed er ophørt, hvorfor de foretagne fradrag må anses at relatere sig til en igangværende erhvervsmæssig virksomhed […]"
Landsskatteretten fandt derfor, at der var adgang til både fradrag for driftsomkostninger samt skattemæssige afskrivninger.
I nærværende sag er der som nævnt ikke grundlag for at anse virksomheden som ikke-erhvervsmæssig eller ophørt. Dette har Skattestyrelsen også selv anerkendt, og Skatteankestyrelsen har da heller ikke anfægtet erhvervsmæssigheden af K/S’ets virksomhed.
Derfor kan der, jf. kapitel 2 i afskrivningsloven samt gældende praksis, også afskrives på flyene.
Det skal i øvrigt påpeges, at scenariet i den af os påberåbte landsskatteretssag fra 22. april 2013 var tilsvarende det af H1 K/S’. I landsskatteretssagen havde der således været begrænset udlejning af flyene siden 2005, herunder til skoleflyvninger, frem til de i sagen påklagede indkomstår 2009-2010. Derfor havde virksomheden også forsøgt at afhænde flyene for at sikre en løbende indtægt, og det var lykkedes at sælge tre ud af fem fly. Der henvises til afgørelsens s. 2n-3m. Under disse omstændigheder fandt Landsskatteretten, at der fortsat kunne afskrives på flyene.
Under henvisning til samme landsskatteretssag er det i øvrigt ikke korrekt, når Skatteankestyrelsen ikke anser skoleflyvningen som værende erhvervsmæssig. Udlejning af flyene til træningstimer til eksterne piloter er lige så erhvervsmæssig en udlejning, som udlejning via long-term kontrakter med logistikvirksomheder.
Herudover - og som også nævnt af A på mødet med Skatteankestyrelsen - bestod indtægterne fra flyene ikke kun af aktive flyvninger. Der var således også en selvstændig indtægtsside i form af at flyene blev stillet til rådighed som backup-fly (standby) for logistikvirksomheder, i tilfælde af, at disses egne maskiner ikke kunne gennemføre en planlagt flyvning.
Med andre ord behøvede flyene altså ikke være i luften, for at være aktive i virksomheden.
Vi har derfor sammenfattende meget svært ved at følge, at anvendelsen af flyene ikke skulle være erhvervsmæssig.
Igen skal vi påpege, at erhvervsmæssigheden og aktivernes konkrete anvendelse i en virksomhed altid skal ses i sammenhæng med virksomhedens branche, aktiviteter og indretning. Hertil kommer, at der kan være udefrakommende hændelser, der påvirker aktivers anvendelse i et eller flere indkomstår.
H1 K/S’ branche samt operationsramme for flyene var meget specialiseret, hvilket også understreges af det tidligere fremlagte materiale. Specialiserede virksomheder, der opererer i en branche domineret af long-term kontrakter, er naturligvis mere sårbare overfor tomgang, end andre virksomheder. Vi vedlægger i den forbindelse ekstra billeder af flyene, hvoraf det fremgår, at der er tale om små specialindrettede cargo-fly, der egner sig til […]. Der henvises til bilag 17.
Hertil kom, at Brexit resulterede i en forvridning af konkurrencen, idet H1 K/S ikke kunne konkurrere med lokale, engelske flyvirksomheder på grund af det afledte fald i kursen på det britiske pund / valutakursdifferencen. Hvad mere er, satte COVID-19 en markant bremser for kommerciel aktivitet i 2020.
Det er derfor vores klare opfattelse, at det forhold, at flyene i 2019-2020 ikke eller kun i begrænset omfang var på vingerne, ikke i sig selv gør, at flyene skal anses for ikke-afskrivningsberettigede aktiver. Det understøttes også direkte af den tidligere nævnte landsskatteretskendelse (vores bilag 3)
******
Skatteankestyrelsens retsstridige fremgang er direkte uforenelig med lovgivers hensigt med reglerne om afskrivninger på driftsmidler, ligesom fremgangen savner hjemmel i såvel ordlyden af §§ 5 og 5C samt gældende praksis for afskrivninger på driftsmidler.
Hvis danske virksomheder underlægges denne (nye) praksis, vil det introducere en uforudsigelig retsanvendelse af reglerne og dermed også statuere et åbenbart brud på retssikkerheden.
Således vil danske virksomheder, der arbejder på long-term kontraktbasis, men med en begrænset kundegruppe, risikere at blive nægtet skattemæssige fradrag i - branchemæssigt naturlige - perioder imellem kontrakter, ligesom danske specialiserede virksomheder, der opererer med lav kapacitetsudnyttelse, men højt materielberedskab - f.eks. isbrydere, havnekraner, nød- eller kriseberedskabsudstyr - også risikere at blive nægtet skattemæssige afskrivninger i perioder med stilstand - uanset at aktiverne er indført og indgår i igangværende erhvervsvirksomheder.
Reglerne i afskrivningsloven giver dog ikke hjemmel til en sådan, vilkårlig tilgang, og det er også årsagen til, at et biludlejningsfirma kan afskrive på den samlede portefølje af udlejningsbiler uanset om de enkelte biler i enkelte år ikke har været udlejet. Dette fordi bilerne er erhvervet med et erhvervsmæssigt sigte og indgår i erhvervsvirksomheden. Tilsvarende kan en virksomhed, der tilbyder isbrydning, afskrive på isbryderen, uanset om den enkelte vinter er en isvinter og uanset at isvintre ikke er så ofte forekommende. Isbryderen er jo stadig i vandet og indgår i virksomheden.
Vi mener derfor, at der kan afskrives på flyene, jf. afskrivningslovens § 5C.
2. Grundlaget for anvendelsen af fradragskontoen
Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at fradragskontoen skal finde anvendelse i nærværende sag. Skatteankestyrelsen henviser i den forbindelse til de generelle principper og begreber inden for personselskabsretten, herunder lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.
På denne baggrund konkluderer Skatteankestyrelsen, at en kommanditist per definition har en begrænset hæftelse og at det derfor også kan lægges til grund, at As hæftelse i H1 K/S er begrænset. Som følger heraf mener Skatteankestyrelsen også, at reglerne om fradragskonti skal finde anvendelse.
Vi er naturligvis ikke uenige i de selskabsretlige definitioner af et kommanditselskab og dets deltagere, der er fastsat i lovgivningen og i litteraturen.
Vi mener imidlertid, at man i skattemæssig henseende er nødsaget til at holde sig for øje, at der er aftalefrihed i dansk selskabsret, når det kommer til personselskaber, og at den skatteretlige praksis om fradragskontoen ikke er knyttet op den civilretlige definition af begrebet kommanditist, men derimod alene spørgsmålet om den konkrete civilretlige hæftelse for deltageren. Det følger da også direkte af praksis, herunder den tidligere fremlagte LSRM 1974, 38.
Den oprindelige praksis, der danner grundlaget for fradragskontoreglerne, opererer således alene med et hæftelseskriterium, hvilket skal ses i sammenhæng med formålet med fradragsbegrænsningen, nemlig at en begrænset hæftelse skal udmønte sig i en begrænsning af de skatteretlige fordele for en deltager i transparent selskab.
A hæftede personligt og ubegrænset pro rata for K/S’ets forpligtelser, jf. også nærmere herom nedenfor under pkt. 3.
Vi mener derfor fortsat, at der ikke er hjemmel til at anvende fradragskontoreglerne.
Som følger heraf har A adgang til fuldt ud at afskrive skattemæssigt efter reglerne i afskrivningsloven samt at fratrække underskud og renteudgifter i virksomheden efter statsskattelovens regler, jf. også vores tidligere indlæg af 10. november 2025.
3. Hæftelse og skønsmæssig opgørelse af fradragskontoen
Vi kan konstatere, at Skatteankestyrelsen mener, at As hæftelse var begrænset til den indskudte kapital. Skatteankestyrelsen anfører i den forbindelse, at:
"Vi mener, at du ikke har godtgjort, at du havde påtaget dig en forpligtelse om medhæftelse som selvskyldnerkautionist for al kommanditselskabets gæld. Vi henviser til, at du ikke har indgået en egentlig aftale om selvskyldnerkaution. Det fremgår heller ikke af kommanditselskabets vedtægter, tegningsaftalen eller årsrapporter mv., at du havde påtaget dig en kautionsforpligtelse."
Vi skal indledningsvist påpege, at vi på mødet med Skatteankestyrelsen bad styrelsen om at række ud til os, hvis der måtte være brug for yderligere dokumentation i forhold til As hæftelse. Dette gav sagsbehandler udtryk for, at styrelsen nok skulle gøre.
Vi hørte ikke efterfølgende fra Skatteankestyrelsen på dette punkt.
Ikke desto mindre lægger Skatteankestyrelsen nu A det til last, at han ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for hæftelsen. Denne fremgangsmåde anser vi bestemt ikke som værende optimal.
Med henblik på endeligt at godtgøre As personlige og ubegrænsede hæftelse vedlægges som bilag 18 betalingspåkrav fra R1 Advokater på vegne H1 K/S’ kreditorer G4 A/S og H2 A/S. Som det fremgår heraf, opkræves A sin andel af hæftelsen for kommanditselskabets gæld svarende til hans ejerandel på 20 % og under henvisning til samme overdragelsesaftale, vi tidligere har fremlagt som bilag 8.
Der er altså intet grundlag for at anfægte, at hæftelsen var reel - heller ikke det faktum, at As hæftelse ikke fremgik af årsrapporten. Herudover kan hæftelsen sidestilles med en selvskyldnererklæring, idet A - ved at indgå aktieoverdragelsesaftalen i 2016 - påtog sig at hæfte udover sit vedtægtshæftede indskud og uden regres mod de andre deltagere.
Det skal for god ordens skyld påpeges, at der ingen aftaleretlige formkrav gælder for en selvskyldnerkaution.
Som det også fremgår af betalingspåkravet, var As hæftelse på ingen måde begrænset til den indskudte kapital.
Vi fastholder derfor, at der er grundlag for at medregne den forholdsmæssige andel af H1 K/S’ forpligtelser ved opgørelsen af fradragskontoen og at fradragskontoen kan opgøres i henhold til vores skønsmæssige ansættelse tidligere fremsat i vores indlæg af 10. november 2025.
Derfor er der også mulighed for at fradrage de skattemæssige afskrivninger, underskud samt renteudgifter i indkomstårene 2019-2020.
…"
Retsmøde
Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:
"…
Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at det ikke er en forudsætning for afskrivning efter afskrivningslovens § 5 eller § 5 C, herunder i f.eks. året for anskaffelse, jf. afskrivningslovens § 3, at et driftsmiddel har fundet faktisk anvendelse, i det konkrete tilfælde i form af flyvetid, i det pågældende indkomstår.
Sagen vedrører endvidere et spørgsmål om opgørelse af fradragskontoen.
Skattestyrelsen har ingen bemærkninger hertil.
…"
Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse
Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse:
"…
Vi kan se af det fremsendte brev, at Skatteankestyrelsen siden den udsendte sagsfremstilling har ændret holdning til spørgsmålet om adgangen til skattemæssige afskrivninger på flyvemaskinerne i de påklagede indkomstår.
Konkret fremgår det nu af de foreslåede præmisser, at:
"Flyene har imidlertid ubestridt indgået i en igangværende erhvervsmæssig virksomhed, og Landsskatteretten lægger til grund, at der for alle flys vedkommende rent faktisk har været en erhvervsmæssig benyttelse forud for de påklagede indkomstår.
Landsskatteretten finder, at afskrivningslovens §§ 1, 3 og 5 må fortolkes således, at afskrivninger på udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler - i modsætning til delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og bygninger, der anvendes til et afskrivningsberettiget formål - ikke forudsætter faktisk erhvervsmæssig benyttelse i de enkelte indkomstår. Når betingelserne for at afskrive på et udelukkende erhvervsmæssigt benyttet driftsmiddel er opfyldt, kan der afskrives herpå, indtil det udgår af driften på grund af salg eller en situation, der kan sidestilles hermed.
Landsskatteretten finder, at der i indkomstårene 2019 og 2020 ikke er grundlag for at anse de omhandlede fly for udgået af driften, herunder til privat anvendelse, ligesom der i de pågældende indkomstår ikke er grundlag for at anse kommanditselskabets virksomhed for ikke-erhvervsmæssig.
Landsskatteretten finder derfor, at der kan godkendes fradrag for afskrivninger, hvis saldoen på klagerens fradragskonto er positiv."
Vi er naturligvis positive over for denne ændrede delindstilling, ligesom vi er tilsvarende positive overfor, at Skattestyrelsen er enige i denne fremgangsmåde, jf. den fremsendte udtalelse fra Skattestyrelsen.
Som vi ser det, er de omtvistede punkter i sagen nu alene spørgsmålet om grundlaget for henvendelse af reglerne om fradragskontoen samt As konkrete fradragsmuligheder i de påklagede indkomstår, hvis disse regler vurderes at finde anvendelse.
For så vidt angår spørgsmålet om grundlaget for anvendelsen af fradragskontoen, kan vi konstatere, at Skattestyrelsen ikke har nogle bemærkninger hertil. Skattestyrelsen har heller ikke nogen bemærkninger i relation til As hæftelse.
Vi fastholder, at der ikke er grundlag for anvendelsen af reglerne for fradragskonto i As sag. Det i praksis fastsatte og grundlæggende hæftelseskriterie er som tidligere redegjort for ikke mødt, og derfor kan A, som erhvervsdrivende, fuldt ud støtte ret på reglerne i statsskatteloven henholdsvis afskrivningsloven.
Subsidiært - såfremt fradragskontoreglerne vurderes at finde anvendelse - er det godtgjort, at A i de påklagede indkomstår reelt hæftede direkte, personligt og ubegrænset med 20 %. Hæftelsen er direkte afspejlet i det betalingspåkrav fra R1 Advokater til A, som vi tidligere har fremlagt som bilag 18. Som det fremgår heraf, opkræves A sin andel af hæftelsen for kommanditselskabets gæld svarende til hans ejerandel på 20 % og under henvisning til samme overdragelsesaftale, vi tidligere har fremlagt som bilag 8.
Der er tale om en skriftlig aftale mellem de to reelle økonomiske parter, hvor A udtrykkeligt “paatager sig ubegrænset hæftelse for 20 % af selskabets forpligtelser". Det er ikke bare en intern regulering mellem kommanditister om fordeling af risiko; det er en erklæring, der netop har til formål at regulere forholdet til kreditorerne, hvilket senere underbygges af R1’ betalingspåkrav.
Det er herudover lykkedes A at finde hans og sin ægtefælles personlige regnskab for 2019, der er udarbejdet af R2 Revisionspartnerselskab. I det personlige regnskab, der også inkluderer opgørelsen af As skattepligtige indkomst, er underskuddet af K/S’et medregnet med 20 %, ligesom der i balancen er medregnet en kortfristet gældsforpligtelse overfor K/S’et på 1.207.492 kr. ultimo 2019, hvilket afspejler As personlige, ubegrænsede hæftelse for K/S’ets forpligtelser (og ikke en begrænset hæftelse baseret på hans indskud på 30.000 kr.). Regnskabet stemmer således overens med det i betalingspåkravet fra R1 advokater anførte omkring As hæftelse som deltager i K/S’et, herunder As selvangivelse/fradrag for samme.
Med det personlige regnskab for 2019, har A nu fremlagt to officielle dokumenter fra to uafhængige, professionelle parter, der begge fastslår, at hæftelsen de facto var personlig og ubegrænset.
Den ubegrænsede hæftelse er derfor utvivlsomt dokumenteret.
Det personlige regnskab vedlægges som bilag 19.
Det skal i øvrigt påpeges, at domstolene i praksis har godkendt fradragsforhøjelser, hvor der forelå klare og ubetingede hæftelseserklæringer, også selv om formen ikke var en traditionel bankkaution. Det bærende er, at forpligtelsen er endelig, ubetinget og uden regres.
Derfor kan der også godkendes fradrag efter fradragskontoreglerne, jf. vores udarbejdede skønsmæssige opgørelse i indlægget af 10. november 2025.
…"
Indlæg under retsmødet
Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at klageren kan fratrække sin del af kommanditselskabets afskrivninger, underskud og renteudgifter. Repræsentanten henviste til sine skriftlige bilag. Det er reglerne i statsskatteloven og afskrivningsloven, som skal bruges. Der er ikke hjemmel til at pålægge klageren fradragsbegrænsning efter reglerne om fradragskonti for kommanditister. Det skyldes, at klageren hæftede personligt og ubegrænset med 20 % af kommanditselskabets til hver en tid værende forpligtelser og ikke blot med kapitalandelen på 30.000 kr.
H1 K/S afviger fra traditionelle kommanditselskaber. Derfor er den generelle definition på kommanditselskaber ikke relevant. Kommanditselskabets vedtægter skal ses sammen med købsaftalen af 1. maj 2016, klagerens personlige regnskab for 2019 og betalingspåkravet fra R1 Advokater af 4. maj 2022. Det kan herefter konstateres, at klageren reelt påtog sig en kaution eller selvskyldnererklæring, hvorved han de facto havde en ubegrænset hæftelse på 20% af kommanditselskabets gæld. Hvis Landsskatteretten finder, at reglerne om fradragskonti skal anvendes, er der plads til klagerens fradrag for afskrivninger og underskud mv. i fradragskontoen, jf. repræsentantens skønsmæssige opgørelser af klagerens fradragskonto.
Skattestyrelsen fastholdt i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen skal stadfæstes. Der kan ikke godkendes fradrag for afskrivninger, underskud og renteudgifter vedrørende kommanditselskabet, da klagerens fradragskonto var negativ. Klageren skal som kommanditist opgøre en fradragskonto, og hans hæftelse var begrænset til indskuddet på 30.000 kr. Der blev særligt henvist til kommanditselskabets vedtægter. Det er ikke en forudsætning for afskrivning, at et driftsmiddel rent faktisk blev benyttet i de pågældende indkomstår. Men da der ikke var plads på klagerens fradragskonto, kan fradrag for afskrivninger på flyene ikke godkendes.
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om der er fradrag for afskrivninger på kommanditselskabets fly, når flyene ikke blev faktisk erhvervsmæssigt benyttet, og når udlejet fly ikke blev benyttet af lejeren.
Sagen angår desuden, om klageren kan fratrække underskud og renteudgifter vedrørende kommanditselskabet, hvis klagerens fradragskonto var negativ.
Retsgrundlaget for afskrivninger
Dette fremgår af afskrivningsloven:
"…
Kap. 1. Lovens anvendelsesområde
§ 1
Efter reglerne i denne lov kan skattemæssig afskrivning foretages på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige, samt på visse andre udgifter.
Kap. 2. Driftsmidler og skibe
Fælles bestemmelser
§ 2
Maskiner, inventar og andre driftsmidler samt skibe afskrives efter reglerne i dette kapitel, såfremt de udelukkende eller delvis benyttes erhvervsmæssigt.
…
§ 3
Driftsmidler og skibe anses for anskaffet, når driftsmidlet eller skibet er
1) leveret til en igangværende virksomhed,
2) bestemt til at indgå i virksomhedens drift og
3) færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i driften.
…
Udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe
§ 5
Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, skal afskrives på en samlet saldo for den enkelte virksomhed, jf. dog § 5 B.
…
Stk. 3. Afskrivning kan højst udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 2.
…
§ 5 C
Følgende driftsmidler afskrives på en særskilt saldo:
…
2) Luftfartøjer og rullende jernbanemateriel.
...
Stk. 4. Afskrivning på aktiver omfattet af stk. 1 kan højst udgøre 15 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi.
…"
Retsgrundlaget for kommanditisters hæftelse og fradragskonto
Dette fremgår af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder:
"…
§ 2
…
Stk. 2. Ved et kommanditselskab forstås en virksomhed, hvor en eller flere deltagere, komplementarerne, hæfter personligt, uden begrænsning, og hvis der er flere, solidarisk for virksomhedens forpligtelser, mens en eller flere deltagere, kommanditisterne, hæfter begrænset for virksomhedens forpligtelser. For kommanditselskaber, der er stiftet efter den 1. juni 1996, skal de fuldt ansvarlige deltagere have forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.
…"
Som det fremgår af loven, er en kommanditist i et kommanditselskab en deltager med begrænset hæftelse for kommanditselskabets gæld, og kommanditisten er normalt kun økonomisk ansvarlig med sit indskud.
Det er fastslået i praksis, at en kommanditists adgang til fradrag, der følger af hans deltagelse i kommanditselskabet, er begrænset til hæftelsesbeløbet, dvs. det beløb, som han kan risikere at tabe ved deltagelsen i kommanditselskabet.
En kommanditist skal derfor opgøre en fradragskonto, der viser de fradrag, som han kan tage ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Kommanditistens fradrag vedrørende kommanditselskabet kan være fradrag for afskrivninger, renter og driftsudgifter.
Reglerne om fradragskontoen udspringer af praksis, herunder Landsskatterettens afgørelse af 7. januar 1974, der er offentliggjort i LSRM 1974,38 og Højesterets dom af 4. november 1982, der er offentliggjort i U1983.8H.
Desuden følger reglerne om fradragskontoen af Statsskattedirektoratets cirkulære nr. 443 af 17. december 1975. Reglerne om opgørelsen af saldoen på fradragskontoen er beskrevet i Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.C.3.3.4.
Ved opgørelsen af fradragskontoen kan der for eksempel medregnes kommanditistens indskud, der kan anses for ansvarlig indskudskapital. Det følger af Højesterets dom af 19. juni 2012, der er offentliggjort i SKM2012.378.HR, og af Vestre Landsrets dom af 20. oktober 2005, der er offentliggjort i SKM2005.450.VLR.
Fradragskontoen kan medføre en fradragsbegrænsning, da kommanditistens adgang til fradrag relateret til deltagelsen i kommanditselskabet bortfalder, hvis saldoen på fradragskontoen bliver 0 eller negativ.
Forpligtelser som følge af kommanditistens medhæftelse som selvskyldnerkautionist for kommanditselskabets gæld kan medregnes i fradragskontoen i det omfang, kautionsforpligtelsen påhviler kommanditisten endeligt, uden regres (dvs. krav om tilbagebetaling) over for andre deltagere. En forpligtelse som selvskyldnerkautionist betyder, at personen kautionerer for en andens gæld (dvs. betaler en andens gæld, hvis den pågældende ikke selv kan eller vil betale).
Det er kommanditisten, der har bevisbyrden for, at han har påtaget sig en endelig forpligtelse om selvskyldnerkaution. Der skal være indgået en egentlig aftale om selvskyldnerkaution. Det fremgår af Østre Landsrets dom af 25. september 2013, der er offentliggjort i SKM2013.727.ØLR, og af Højesterets dom af 13. juni 2008, der er offentliggjort i SKM2008.612.HR. I Højesterets dom i SKM2008.612.HR stadfæstede Højesteret landsrettens dom, og Højesteret henviste til landsrettens begrundelse, der var som følger:
"…
Det er A, der har bevisbyrden for, at han i 1999 påtog sig en medhæftelse for kommanditselskabets gæld som selvskyldner. I 1999 påtog A sig en forpligtelse til at kautionere for lån, der senere forventedes optaget. Selvskyldnerkautionen vedrørende de pågældende lån er først underskrevet i 2000 i forbindelse med de konkrete låneaftalers indgåelse. Da A således ikke har været medhæftende som selvskyldner for selskabets gæld i anledning af de pågældende lån i 1999, kan hans fradragskonto ikke godskrives et beløb i 1999 i anledning af hans forpligtelse til at kautionere. Den omstændighed, at dette kunne være opnået, hvis A's skyldige indskud havde været sat til et højere beløb, kan ikke tillægges betydning.
…"
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Afskrivninger på fly
Landsskatteretten lægger til grund, at kommanditselskabet H1 K/S i en årrække forud for de omhandlede indkomstår, 2019 og 2020, drev erhvervsmæssig virksomhed med udlejning af fly.
I indkomstårene 2019 og 2020, hvor klageren var kommanditist, ejede kommanditselskabet fire fly og oppebar indtægter i udlejningsvirksomheden.
Herefter, og da der efter en samlet bedømmelse ikke er grundlag for at nå til, at kommanditselskabet på noget tidspunkt i 2019 eller 2020 ophørte med denne virksomhed, kan der i de to indkomstår foretages skattemæssige afskrivninger på flyene efter reglerne i afskrivningsloven.
Landsskatteretten finder derfor, at der kan godkendes fradrag for afskrivninger, hvis saldoen på klagerens fradragskonto er positiv.
Fradragskonto
Der er fremlagt vedtægter for kommanditselskabet H1 K/S, hvis indhold svarer til et sædvanligt kommanditselskab. I indkomstårene 2019 og 2020 deltog klageren som kommanditist i dette kommanditselskab med en andel på 20 %. Klageren skal derfor for de to indkomstår føre en fradragskonto, der viser hans hæftelse i kommanditselskabet og dermed det maksimale skattemæssige fradrag for hans andel af afskrivninger mv.
På fradragskontoen kan klagerens indskud på 30.000 kr. indgå som ansvarlig indskudskapital.
Klageren erhvervede sin andel i kommanditselskabet ved aftalen af 1. maj 2016 med ægtefællen. I aftalen er det bemærket, at klageren påtog sig ubegrænset hæftelse for 20 % af kommanditselskabets forpligtelser. Aftalen er hverken udtryk for, at klageren indskød yderligere ansvarlig indskudskapital i kommanditselskabet, eller at han herved påtog sig en medhæftelse som selvskyldnerkautionist - eller anden form for hæftelse - for kommanditselskabets forpligtelser, der kan medregnes på klagerens fradragskonto. Brevet af 4. maj 2022 fra R1 Advokater støtter kravet på bemærkningen i klagerens aftale med ægtefællen og kan således ikke føre til et andet resultat.
Under disse omstændigheder er Landsskatteretten enig med Skattestyrelsen i, at klagerens fradragskonto for indkomstårene 2019 og 2020 er negativ. Klageren er for de to indkomstår således ikke berettiget til at fratrække sin andel af kommanditselskabets driftsunderskud, skattemæssige afskrivninger og renter.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.
Reference(r)
Afskrivningsloven kapitel 1 og 2
Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 2, stk. 2
Statsskattedirektoratets cirkulære nr. 443 af 17. december 1975
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. Nedbringelse af lån opgørelse af fradragskonto regulering eller kautionsforpligtelse Retsinformation · 19. marts 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. opgørelse af fradragskonto ved deltagelse i forskellige kommanditselskaber Retsinformation · 8. august 2012
- Landsskatteretskendelse vedr. korrektioner i opgørelsen af afskrivningsgrundlaget og fradragskontoen Retsinformation · 6. januar 2010
- PERSONBESKATNING 1997 AFSNIT EF - ANPARTER. KOMMANDITISTER. Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1996 AFSNIT EF - ANPARTER. KOMMANDITISTER. Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT EF - ANPARTER, KOMMANDITISTER OG LEASING Retsinformation · 5. februar 2008