Spring til indhold

SKM-databasen

Afslag på anmodning om fritagelse for betaling af renter vedrørende efterangivelser af momstilsvar

SKM2026.531.LSRAfgørelseLandsskatteretten28. september 2026

Læs kilden ved SKM-databasen (åbner i ny fane)

Teksten

Resumé

Skattestyrelsen havde ved afgørelse af 1. november 2023 forhøjet en virksomheds momstilsvar for perioden 1. kvartal 2021 - 4. kvartal 2022. Skattestyrelsen havde i overensstemmelse med opkrævningslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., beregnet renter af momskravet fra udløbet af sidste rettidige betalingsdag for de pågældende afregningsperioder. Spørgsmålet var, om der på grund af "særlige omstændigheder" kunne meddeles virksomheden fritagelse for disse renter, jf. opkrævningslovens § 8, stk. 2. Landsskatteretten anførte, at renterne var en følge af, at virksomheden ikke havde angivet korrekt momstilsvar, og at fejlen beroede på virksomhedens egne forhold. Der var ikke tale om en sådan fejl, der indebar, at der forelå sådanne særlige omstændigheder som omhandlet i § 8, stk. 2. Der kunne herefter ikke meddeles virksomheden fritagelse for renter af kravet, hvorfor Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse (dissens).

Skattestyrelsen har ikke imødekommet H1s (herefter virksomheden) anmodning om fritagelse for betaling af renter vedrørende efterangivelser af momstilsvar for perioden 1. kvartal 2021-4. kvartal 2022.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Virksomheden blev den 1. januar 2020 registreret med kvartalsvis angivelses- og indbetalingspligt af moms.

For perioden 1. kvartal 2021-4. kvartal 2022 foretog virksomheden kvartalsvise angivelser og indbetalinger heraf til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen udtog i 2023 virksomheden til en kontrol af momsangivelserne for 2021 og 2022, idet Skattestyrelsen gennemgik differencer mellem virksomhedens indberetninger af køb fra andre EU-lande og de indberetninger, som leverandører i andre EU-lande havde indberettet som salg til virksomheden i VIES (VAT Information Exchange System).

I forbindelse med kontrollen konstaterede Skattestyrelsen, at de tilsendte fakturaer fra G1 GmbH og G2 GmbH var påført virksomhedens CVR-nr. og udstedt til selskabet H2 ApS.

Ved afgørelse af 1. november 2023 ændrede Skattestyrelsen virksomhedens momsangivelser for perioden 1. januar 2021-31. december 2022 således, at virksomheden skulle betale yderligere 505.490 kr. i moms, ligesom Rubrik A EU-varekøb blev forhøjet med 2.021.950 kr., og A EU-ydelseskøb blev forhøjet med 3.749 kr. Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:

"[…]

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

[…]

De tilsendte fakturaer fra G1 GmbH og G2 GmbH er udstedt til H2 ApS, men som det også fremgår af fakturaen er den udstedt til Moms nr. DK[…], og det er her leverandøren foretager indberetningen til VIES systemet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det er H1, som er køber af varerne fra EU. Det er også det samhandelspartnerne tilkendegiver ved at anfører salget til virksomhedens CVR nr. ([…])

Varerne overgår fra H1 til H3 A/S som sælger varerne.

Da indkøbene af vinene overgår fra H1 til H3 A/S sker der et salg mellem H1 til H3 A/S, skal der beregnes moms af salget, jævnfør momslovens § 4, stk. 1, da der er sket levering mod vederlag

Det fremgår af den juridiske vejledning, afsnit D.A.8.1.1.12 at momsen skal opkræves med 25 % når en virksomhed fejlagtigt har undladt at opkræve momsen, og sælger kan efter opkræve momsen hos køber.

Der sker ydelseskøb fra G3 og G4 B.V, disse viderefaktureres ikke men anvendes i H1.

[…]

Øvrige punkter

Skat

Nogle af Skattestyrelsens ændringer vedrørende moms kan muligvis have betydning for virksomhedens skattemæssige resultat. Hvis I mener, at Skattestyrelsens momsrettelser har betydning for virksomhedens skattemæssige resultat, bedes I selv anmode om at få genoptaget skatten.

Betaling

Inden tre uger kan du se det opgjorte beløb på virksomhedens skattekonto, hvor der vil stå, hvornår det skal betales. Vi beregner renter fra den oprindelige betalingsfrist, til beløbet er betalt.

[…]"

Virksomhedens repræsentant har oplyst til Skatteankestyrelsen, at virksomheden ikke har påklaget Skattestyrelsens afgørelse af 1. november 2023 til Skatteankestyrelsen, ligesom der heller ikke er anmodet Skattestyrelsen om genoptagelse heraf.

Som følge af Skattestyrelsens afgørelse af 1. november 2023 blev der for virksomheden registreret efterangivelser af moms for 1. kvartal 2021-4. kvartal 2022. Af virksomhedens skattekonto fremgår bl.a. følgende:

"[…]

DatoPostering […]BeløbSaldo
01-06-2021Moms kvartal (Efterangivelse)-76.743,00-76.743,00
[…]
25-06-2021Moms kvartal (Efterangivelse)-93.784,00-76.743,00
[…]
01-09-2021Moms kvartal (Efterangivelse)-49.502,00-127.845,52
[…]
01-12-2021Moms kvartal (Efterangivelse)-92.150,00-222.595,52
[…]
01-03-2022Moms kvartal (Efterangivelse)-15.989,00-46.516,47
[…]
01-06-2022Moms kvartal (Efterangivelse)-66.476,00-314.495,16
[…]
01-09-2022Moms kvartal (Efterangivelse)-109.873,00-431.058,42
[…]
25-10-2022Moms kvartal (Efterangivelse)-292.957,00-726.966,21
[…]
01-12-2022Moms kvartal (Efterangivelse)-51.314,00-491.909,96
Læs alt

[…]"

Der er i perioden 30. juni 2021 til 28. februar 2025 tilskrevet virksomhedens skattekonto 79.524,11 kr. i renter efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1. Skattestyrelsen har oplyst, at da renterne på skattekontoen er saldorenter, er det således alene en del af renterne, der vedrører forrentningen af efterangivelserne af moms for 1. kvartal 2021-4. kvartal 2022, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Den 20. december 2023 anmodede virksomhedens repræsentant Skattestyrelsen om at fritage virksomheden for betaling af renter på i alt 72.880,70 kr., der var tilskrevet virksomhedens skattekonto som følge af efterangivelserne af moms, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke imødekommet virksomhedens anmodning om fritagelse for betaling af renter tilskrevet skattekontoen vedrørende efterangivelse af moms for perioden 1. kvartal 2021-4. kvartal 2022.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"Vores begrundelse

Virksomheden kan ikke blive fritaget for at betale renter.

Tidspunktet, for hvornår man skal betale renter, gælder fra den rettidige betalingsfrist (det står i ændring til opkrævningslovens § 5, stk. 1).

Det betyder, at vi tilskriver renter med tilbagevirkende kraft gældende fra de oprindelige betalingsfrister i 2021 og 2022.

Du har i din ansøgning skrevet følgende begrundelse:

[…]

De anførte begrundelser i ansøgningen omhandler rigtigheden af afgørelsen fra den 1. november 2023. Derfor kan der ikke kommenteres på disse i denne afgørelse. Der var i afgørelsen fra den 1. november 2023 medsendt klagevejledning. Hvis virksomheden var uenig i afgørelsen, skulle virksomheden have benyttet denne klagemulighed.

I afgørelsen fra den 1. november 2023 er der bestemt følgende:

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det er H1, som er køber af varerne fra EU. Det er også det samhandelspartnerne tilkendegiver ved at anfører salget til virksomhedens CVR nr. ([…]) Varerne overgår fra H1 til H3 A/S som sælger varerne. Da indkøbene af vinene overgår fra H1 til H3 A/S sker der et salg mellem H1 til H3 A/S, skal der beregnes moms af salget, jævnfør momslovens § 4, stk. 1, da der er sket levering mod vederlag.

Der er sket rentetilskrivning som følge heraf.

At sagsbehandler ikke har informeret om denne rentetilskrivning i kontrolsagens forløb, er ikke en særlig omstændighed, der fritager for betaling af renter.

Virksomheden burde have været opmærksom på korrekt cvr nr. på fakturaerne, have indberettet moms korrekt og til tiden på anvendte cvr nr. […] til vinkøb. Ligeledes i forbindelse med videresalget af vinen til H3 A/S.

Skattestyrelsen har foretaget en konkret vurdering af din sag.

Vi vurderer, at der ikke er tale om særlige omstændigheder i denne sag, som fritager virksomheden for betaling af renter.

Det er derfor vores vurdering, at din virksomhed i dette tilfælde ikke kan blive fritaget for at betale renter.

[…]"

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 11. juni 2025 udtalt følgende:

"[…]

Kontrolafgørelsen, som ligger til grund for klagen over renter, samt [navn udeladt]s afgørelse (afslag) om fritagelse for renter er allerede vedhæftet jeres mail.

I sin afgørelse bemærker [navn udeladt] korrekt, at virksomheden skulle have klaget over kontrolafgørelsen, såfremt de er uenige i selve opkrævningen af moms. Der er derfor ikke taget stilling til denne del i den påklagede afgørelse, da det er et særskilt klagepunkt, som skulle have været klaget over jf. kontrolafgørelsens klagevejledning.

Der kan ikke ske rentefritagelse på baggrund af, at virksomheden ikke informeres om rentetilskrivning i kontrolafgørelsen. Virksomheden er forpligtet til selv at kende til reglerne omkring Skattekontoen. Det mener vi ikke er en tilsidesættelse af vejledningsforpligtelsen."

Klagerens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at anmodningen om fritagelse for betaling af renter tilskrevet skattekontoen vedrørende efterangivelser af moms for perioden 1 kvartal 2021-4. kvartal 2022 skal imødekommes.

Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført:

"[…]

Efter vores opfattelse er det urimeligt at fastholde dette rentekrav, idet:

- Rentekravet alene er opstået på baggrund af leverandører, der har anført forkert momsnummer på fakturaer.

- Der er ikke tvivl om, at den reelle køber var H3 A/S, idet deres navn også fremgår flere steder på fakturaen. Dette understreges også af, at H3 A/S oprindeligt har medtaget købene på deres momsindberetninger.

- Endvidere handler H1 ikke med vin.

- Der er ikke tale om en reel vareleverance fra H1 til H3 A/S, men udelukkende en viderefakturering på baggrund af en fejl.

- Man kunne (og burde i forbindelse med sagen) have fået leverandøren til at rette fakturaer / indberetninger - så var momskravet (og rentekravet) ikke opstået. Dette er gjort for 2023. Imidlertid syntes viderefakturering som den letteste administrative løsning for 2021 og 2022, da man ikke var opmærksom på rentespørgsmålet, og ikke var blevet oplyst herom af sagsbehandleren.

- Der er tale om en momsmæssig nullitet, hvor det samme beløb trækkes fra hos "køberen".

- Efter vores vurdering burde Skattestyrelsens sagsbehandler i forbindelse med momssagen have oplyst om, at løsningen med viderefakturering ville medføre en større renteopkrævning, som kunne være undgået.

- Det er i det hele taget tvivlsomt, om Skattestyrelsens sagsbehandler må rette momskravet mod H1, da det er klart, at de ikke er den reelle køber af vinen. I stedet burde fejlen være tilrettet på fakturaerne samt hos sælgerne.

[…]

Videre skal vi til Skattestyrelsens begrundelser for afslag bemærke følgende:

- Rentetilskrivningen er et direkte resultat af Skattestyrelsens afgørelse om momstilsvaret. Vi er derfor ikke enige i, at forholdene hvorunder denne blev truffet, ikke er relevante for rentesagen. Forholdene hvorunder momsafgørelsen blev truffet, understreger således netop urimeligheden i rentetilskrivningen.

o Vi skal her særligt pege på, at sagsbehandleren i momssagen efter vores opfattelse slet ikke måtte rette momskravet mod virksomheden, da der stod helt klart, at køberen rent faktisk var en anden. Virksomheden har således aldrig haft ret til som ejer at råde over varerne, og kan dermed ikke anses for at have hverken købt eller solgt dem i momsmæssig forstand.

o At sagsbehandleren vælger en for ham mere belejlig (men materiel forkert) løsning, kan og skal ikke medføre, at virksomheden får en renteregning. Der kan ikke være tvivl om, at dette er stærkt urimeligt.

- Det bør indgå som et moment i vurderingen, at Skattestyrelsen efter vores opfattelse har tilsidesat deres vejledningspligt jf. forvaltningslovens § 7 i forbindelse med momssagen. Således burde de have oplyst om konsekvenserne i form af renter ved at træffe en sådan (materiel forkert) afgørelse, samt at det kunne løses på en anden (korrekt) måde, som ikke ville medføre renter.

- Vi er ikke enige i Skattestyrelsens kommentarer om angivelse af moms, idet virksomheden aldrig har haft ret til som ejer at råde over varerne. Det kan endvidere undre, hvorfor Skattestyrelsen vælger at kommentere på netop momssagen, når de tidligere i afgørelsen selv begrunder afslaget med, at der ikke kan kommenteres på forhold i forbindelse med denne.

Afrunding

Som det fremgår af ovenstående, er det vores klare opfattelse, at der skal meddeles fritagelse for renter jf. opkrævningslovens § 8, stk. 2, idet der foreligger særlige omstændigheder samt at fastholdelse af rentekravet vil være ganske urimeligt."

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Virksomhedens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

"[…]

Skattestyrelsen bemærker i udtalelsen (ligesom det er bemærket i den påklagede afgørelse), at der ikke kan tages stilling til argumenter, der omhandler selve opkrævningen af momsbeløbet.

Vi er ikke enige i, at selve de forhold hvorunder momsopkrævningen er sket, og i øvrigt lovligheden heraf, ikke har en betydning for rentespørgsmålet. Således understreger forholdene hvorunder momsopkrævningen er sket, og herunder at der efter vores vurdering ikke er materielt grundlag for den pågældende momsopkrævning, at det er urimeligt at fastholde forrentningen af beløbet. Der henvises i denne forbindelse til vores mere uddybede argumentation herom i vores klage af 28. maj 2025.

Videre bemærker Skattestyrelsen, at der ikke kan ske fritagelse for renter på baggrund af, at der ikke informeres om rentetilskrivning i kontrolafgørelsen. Hertil bemærker Skattestyrelsen også, at dette ikke udgør en tilsidesættelse af vejledningsforpligtelsen.

Indledningsvist skal vi i denne forbindelse bemærke, at det er en samlet konkret vurdering, om der kan ske fritagelse for renter. Efter vores opfattelse bør det indgå i vurderingen, at Skattestyrelsens kontrolmedarbejder har undladt at orientere om rentetilskrivningen ved den (forkerte) håndtering af momssagen, som kontrolmedarbejderen valgte.

Det er dog også vores vurdering, at der bør ske fritagelse for rentetilskrivning alene på baggrund af de øvrige af vores argumenter i sagen.

Det er videre vores opfattelse, at Skattestyrelsens kontrolmedarbejder har tilsidesat Skattestyrelsens vejledningsforpligtelse i forbindelse med sagen.

Skatteforvaltningen har (særlig) vejledningsforpligtelse, når der til en afgørelse er knyttet en særlig rettighed, som forudsætter handling fra borgeren. Skatteforvaltningen bør gøre borgeren opmærksom på rettighederne, også selv om borgeren ikke selv har rettet henvendelse. Se i denne forbindelse Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit A.A.7.4.1.

Skattestyrelsens (forkerte) håndtering af kontrolsagen medførte en renteopkrævning. Sagen kunne og skulle have været løst på en anden måde, som ikke ville have medført renter - nemlig ved at den italienske leverandør havde tilrettet sine fakturaer og indberetninger.

Der er således knyttet en særlig rettighed til afgørelsen, som ikke alene ville have medført den korrekte momsmæssige håndtering, men også at der ikke ville blive en rentemæssig konsekvens. Rettigheden forudsatte handling fra virksomheden - nemlig at de skulle have rettet henvendelse til leverandøren for at få fakturaer og indberetninger tilrettet.

Set i lyset heraf, er der tale om en klar tilsidesættelse af vejledningsforpligtelsen, når Skattestyrelsens kontrolmedarbejder ikke oplyser om, at løsningen med viderefakturering ville medføre en renteopkrævning, som kunne (og skulle) være undgået.

Som nævnt ovenfor, er det dog vores opfattelse, at spørgsmålet om manglende vejledning udelukkende er et element i den samlede konkrete bedømmelse, og videre at der bør ske fritagelse for renter alene på baggrund af de øvrige argumenter i sagen.

[…]"

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

"[…]

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller til stadfæstelse af den påklagede afgørelse.

Skattestyrelsen fastholder derfor, at klager ikke kan blive fritaget for betaling af renter på skattekontoen vedrørende efterangivelser af moms for perioden 1. kvartal 2021-4. kvartal 2022, da der ikke foreligger særlige omstændigheder efter opkrævningslovens § 8, stk. 2.

Vi henviser til begrundelserne i afgørelsen samt Skatteankestyrelsens indstilling.

[…]"

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil

Virksomhedens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil:

"Generelle bemærkninger til forslaget

[…]

Vi er ikke enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, og er således fortsat af den klare opfattelse, at betingelserne for fritagelse for renter er opfyldte, idet der foreligger særlige omstændigheder jf. opkrævningslovens § 8, stk. 2.

H1 kan først og fremmest ikke anses for at være rette køber af varerne udelukkende på baggrund af, at fakturaerne ved en fejl af angivet med H1s CVR-nummer. Alle andre forhold i forbindelse med køb af varerne understreger, at køber er H3 A/S. Fakturaerne er adresseret med navn og adresse til H3 A/S, varerne er leveret til H3 A/S’ lager og H3 A/S har i regnskabet og på deres momsangivelse angivet købet af disse varer korrekt. Endvidere er H3 A/S anført som modtager af varerne på ledsagedokumenter i EMCS og har kvitteret herfor, ligesom H3 A/S har afregnet vin- og emballageafgift af indkøbene.

En momspligtig transaktion er overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode jf. momsloven § 4, stk. 1. Det er af ovennævnte årsager åbenlyst, at retten til som ejer at råde over varerne aldrig har hos været H1. Der har således aldrig har været en momspligtig transaktion af varerne til H1, og det vil dermed være forkert at anse H1 som køber af varerne i momsmæssig forstand, når virksomheden ud fra al dokumentation og i alle andre sammenhænge ikke anses som køber.

At Skattestyrelsen i afgørelse af 1. november 2023 på trods af dette faktisk finder, at H1 i momsmæssig forstand skal anses som køber af varerne, og at dette forhold ikke er påklaget, gør det ikke korrekt. Det er de facto materielt forkert, at anse H1 som køber af varerne, hvorfor også opkrævningen af salgsmoms hos H1 utvivlsomt er momsmæssig forkert. Alene af denne årsag må det også være klart, at en fastholdelse af renterne på momsopkrævningen, vil være stærkt urimeligt.

Dernæst, er vi ikke enige i, at de oprindelige momsangivelser ikke var korrekte, som Skatteankestyrelsen ellers anfører. De oprindelige momsangivelser var korrekte og ændringen skyldes en forkert håndtering af sagen fra Skattestyrelsens sagsbehandlers side, som (fejlagtigt) valgte skulle reguleres på momsangivelsen hos H1, frem for (korrekt) at foranledige at sælger af varerne ændrede sin listeangivelse til det korrekte køber CVR nummer (H3 A/S) samt at udstede korrekte fakturaer hertil.

Der er således tale om forkert udstedte fakturaer, som ikke burde lægges H1 til last, men som ved Skattestyrelsens kontrol burde være søgt rettet med kreditnotaer og nye korrekte fakturaer udstedt af sælger af varerne.

Endvidere, er det vores opfattelse at virksomheden har været registreret korrekt og vi er ganske uforstående overfor Skatteankestyrelsens bemærkning om, at "efterangivelserne er en følge af, at virksomheden ikke har været korrekt registreret for varekøb og videresalg af vin i den omhandlende periode". H1 var momsregistreret og Skattestyrelsen har jo netop også truffet afgørelse om, at de momsmæssigt anser virksomheden for at købe og videresælge varerne. Efter vores opfattelse savner Skatteankestyrelsens bemærkning herom mening, og kan ikke anvendes som et argument for stadfæstelse.

Slutteligt skal vi gøre opmærksom på, at der momsmæssigt er tale om et nulregnestykke. Samlet set er sagen altså ikke forbundet med en momsopkrævning. Salgsmomsen opkræves hos H1 og fratrækkes hos H3 A/S, som, via H4 A/S, er ejet 100 % af A personligt.

Vi skal i denne forbindelse fremhæve følgende fra Den juridiske vejledning, afsnit A.B.4.7.3:

Det kan ikke afvises, at der i helt særlige situationer kan forekomme tilfælde, hvor det kan være urimeligt, at en virksomhed skal betale renter tilbage i tid af et tilbagebetalingskrav for en periode, hvor virksomheden ikke havde rådighed over beløbet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor fejlen ikke skyldes fejl hos virksomheden, eller hvor der er tale om en undskyldelig fejl hos virksomheden. Herudover kan der også forekomme andre situationer, hvor reglen om altid at beregne renter fra udløbet af betalingsfristen for afregningsperioden kan virke urimeligt.

Selvom forarbejderne til § 8, stk. 2, ikke specifikt nævner periodiseringsfejl som en fritagelsesgrund, finder Skattestyrelsen, at hvor der alene er tale om periodiseringsfejl og hvor angivelserne beløbsmæssigt udligner hinanden, er der meget der taler for, afhængig af de konkrete omstændigheder, at der vil kunne ske hel eller delvis fritagelse for renter.

I forlængelse heraf skal vi bemærke følgende:

- H1 har aldrig haft råderet over et beløb, da der er tale om en samlet nul-regulering på en transaktion, som de facto aldrig har fundet sted.

- Der er ikke tale om en fejl hos virksomheden, men hos Skattestyrelsen jf. herover. Den korrekte moms af købet er betalt af H3 A/S, som var den reelle køber af varerne. Hvis der skal siges at være en fejl, har det været, at der ved en fejl er oplyst et forkert CVR-nummer til den italienske sælger, hvilket utvivlsomt må være en undskyldelig fejl.

o Det ændrer dog ikke på, at det ved Skattestyrelsens kontrol stadig er forkert at anse H1 som køber af varerne, hvilket er hele grundlaget for renteopkrævningen.

- Reguleringerne må også kunne sidestilles med periodiseringsfejl, da angivelserne beløbsmæssigt udligner hinanden. Det beløb, der betales i salgsmoms hos H1, fratrækkes som købsmoms hos H3 A/S, som i øvrigt er ejet 100 % af A.

Ad. vejledningsforpligtelse

Som det fremgår af vores tidligere bemærkninger, knytter vejledningsforpligtelsen sig til, at sagen kunne (og skulle) løses på en anden måde momsmæssigt set, som ikke førte til betaling af renter. Dette har Skattestyrelsen åbenlyst ikke vejledt omkring. Se hertil vores bemærkninger af 24. juni 2025 om Skattestyrelsens særlige vejledningsforpligtelse.

Endvidere skal vi afslutningsvis bemærke, at det ikke fremgår af Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 11. oktober 2023, at der ville blive opkrævet renter fra den oprindelige betalingsfrist indtil beløbet blev betalt. Idet der ikke er oplyst om renteberegning i forslaget til afgørelse, har det ikke været muligt at sende bemærkninger hertil eller på anden måde agere ud fra oplysningen, da den først har været tilgængelig efter der er truffet afgørelse.

Vi mener således fortsat, at Skattestyrelsen har tilsidesat deres vejledningsforpligtelse i sagen, men også at fritagelse for renter burde være imødekommet allerede af de årsager der fremgår under vores generelle bemærkninger,

Afrunding

Vi mener derfor, at der foreligger særlige omstændigheder og renteberegningen derfor kan meddeles fritaget jf. opkrævningsloven § 8, stk. 2, da fastholdelse af rentekravet vil være åbenlyst urimeligt.

[…]"

Indlæg under retsmødet

Virksomhedens repræsentant fastholdt påstanden om, at virksomhedens anmodning om fritagelse for betaling af renter af krav vedrørende efterangivelser af moms for perioden 1. kvartal 2021-4. kvartal 2022, tilskrevet virksomhedens skattekonto, jf. opkrævningslovens § 8, stk. 2, skal imødekommes. Repræsentanten gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og den materialesamling, der blev udleveret på retsmødet. Skattestyrelsens afgørelse af 1. november 2023 i den underliggende momssag, som har affødt renterne efter opkrævningslovens § 5, er ugyldig, hvorfor det er urimeligt at fastholde renterne. Skattestyrelsen er forpligtet til at træffe en korrekt og lovlig afgørelse. Det forhold, at afgørelsen ikke er blevet påklaget efterfølgende, betyder ikke, at afgørelsen er korrekt. Eksemplerne i bemærkningerne til opkrævningslovens § 8, stk. 2, udgør ikke en udtømmende liste, og der kan således være andre tilfælde, der kan udgøre særlige omstændigheder. En ulovlig og forkert afgørelse fra Skattestyrelsen må anses for at være en sådan særlig omstændighed, som kan begrunde fritagelse efter opkrævningslovens § 8, stk. 2. Hertil kommer, at virksomheden - ligesom eksemplet fra bemærkningerne - ikke har haft råderet over beløbet.

Klageren anførte, at han ikke har skyldt Skattestyrelsen penge, idet der er tale om en nultransaktion. I EMCS-systemet er fakturaerne udstedt korrekt fra producentens side, og det er således faktuelt forkert, når Skattestyrelsen påstår, at virksomheden er den reelle varemodtager af vinen og ikke H3 A/S.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at den påklagede afgørelse stadfæstes. Ud fra eksemplerne i bemærkningerne til opkrævningslovens § 8, stk. 2, er der lagt op til en meget restriktiv praksis på området, og der foreligger i nærværende sag ikke særlige omstændigheder, der kan begrunde fritagelse. Da virksomheden i den underliggende afgørelse er blevet gjort opmærksom på, at der ville blive beregnet renter fra den oprindelige betalingsfrist til beløbet var betalt, er vejledningspligten efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, overholdt. Der er ikke tale om en ulovlig afgørelse i den underliggende sag. Afgørelsen er endelig. Om pengene har været til rådighed eller ej er uden betydning for resultatet, idet der er tale om to forskellige virksomheder med særskilte registreringer, momsregnskaber mv., som ikke kan sammenblandes.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet virksomhedens anmodning om fritagelse for betaling af renter på skattekontoen vedrørende efterangivelser af moms for perioden 1. kvartal 2021-4. kvartal 2022, eller om der foreligger særlige omstændigheder efter opkrævningslovens § 8, stk. 2, der kan begrunde fritagelse for betaling af renter af krav efter opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Retsgrundlaget

Bestemmelserne i opkrævningslovens § 5, stk. 1, og § 8, stk. 2, har følgende ordlyd:

"§ 5.

Har en virksomhed ikke afgivet en både korrekt og rettidig angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., eller svarer et beløb, der efter § 4, stk. 1, er skønsmæssigt fastsat, ikke til det korrekte beløb, således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i negativt tilsvar eller godtgørelse, skal virksomheden betale det skyldige beløb. For betalingen af det for lidt betalte tilsvar af skatter eller afgifter m.v. og kravet på tilbagebetaling af for meget udbetalt negativt tilsvar eller godtgørelse finder betalingsfristen, der anvendes ved en rettidig angivelse eller indberetning, anvendelse.

[…]

§ 8

[…]

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen kan, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt, meddele fritagelse for betaling af renter af krav efter § 5.

[…]

Opkrævningslovens § 5, stk. 1, og § 8, stk. 2, er henholdsvis nyaffattet og indsat ved § 2, nr. 3 og 4, i lov nr. 832 af 14. juni 2022 om ændring af bl.a. opkrævningsloven.

Af § 19, stk. 6, i lov nr. 832 af 14. juni 2023 fremgår det, at nyaffattelsen af § 5, stk. 1, og indsættelsen af § 8, stk. 2, har virkning fra og med den 15. juni 2022 for følgende situationer:

1) udbytteskat, renteskat og royaltyskat m.v. efter kildeskattelovens §§ 65-65 D,

2) situationer, hvor en virksomhed indgiver sin første angivelse efter angivelsesfristen for afregningsperioden, men inden en foreløbig fastsættelse efter opkrævningslovens § 4 er foretaget,

3) situationer, hvor en virksomhed har indgivet sin første angivelse rettidigt, hvorefter virksomheden ændrer den tidligere angivelse til et højere beløb efter angivelsesfristen for afregningsperioden, men inden sidste rettidige betalingsdato og inden en foreløbig fastsættelse efter opkrævningslovens § 4 er foretaget,

4) situationer, hvor en virksomhed indgiver sin første angivelse efter angivelsesfristen for afregningsperioden, men inden sidste rettidige betalingsdato og inden en foreløbig fastsættelse efter opkrævningslovens § 4 er foretaget, og

5) situationer, hvor en virksomhed efter at have været drevet uregistreret registreres med tilbagevirkende kraft og dermed for sent indgiver sin første angivelse.

Der blev samtidig ved lovens § 19, stk. 7, indsat bemyndigelse for skatteministeren til at fastsætte, fra og med hvilken dag nyaffattelsen af bestemmelsen har virkning for andre krav og situationer end de ovenfor nævnte.

Skatteministeren har udnyttet denne bemyndigelse ved udstedelsen af bekendtgørelse nr. 495 af 12. maj 2023 om fastsættelse af virkningstidspunktet for bl.a. opkrævningslovens § 5, som affattet ved § 2, nr. 3, i lov nr. 832 af 14. juni 2022, hvorefter det er bestemt, at opkrævningslovens § 5, stk. 1, fra og med den 1. juli 2023 finder anvendelse for andre krav og situationer end de i § 19, stk. 6, i lov nr. 832 af 14. juni 2022 nævnte.

Af pkt. 3.2.2, 3.2.3 og 3.12.1 i de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. 196 af 4. maj 2022 om ændring af bl.a. opkrævningsloven (herefter lovforslaget) fremgår bl.a. følgende:

"[…]

2.2. Skatteministeriets overvejelser

En virksomhed, der korrekt indberetter eller angiver, men ikke kan betale, skal betale renter fra udløbet af den sidste rettidige betalingsdag for den pågældende afregningsperiode, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4, om betalingsfristen ved en rettidig angivelse eller indberetning. For en virksomhed, der ikke angiver korrekt, idet den angiver et skatte- eller afgiftsbeløb, der er mindre end det, virksomheden faktisk skal betale, skal det manglende beløb opkræves med en betalingsfrist på 14 dage, jf. opkrævningslovens § 5. Dette betyder, at virksomheder, der ikke angiver korrekt i første omgang, men efterfølgende efterangiver det manglende beløb, eller som følge af en kontrol, hvor Skatteforvaltningen konstaterer, at der ikke er angivet korrekt, skal betale mere i afgift eller skal tilbagebetale et udbetalt negativt tilsvar eller en udbetalt godtgørelse, rentemæssigt bliver stillet bedre end virksomheder, der angiver korrekt i første omgang, jf. ovenfor om forarbejderne til opkrævningslovens § 5, jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A 549, L 19 som fremsat, side 566.

Skatteministeriet finder det urimeligt, at virksomheder skal kunne drage en rentemæssig fordel af ikke rettidigt og korrekt at have afleveret deres angivelse eller indberetning for en given afregningsperiode.

[…]

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at nyaffatte opkrævningslovens § 5, så det af stk. 1 kommer til at fremgå, at sidste rettidige betalingsdag for skatte- og afgiftskrav, der har deres baggrund i en efterangivelse, der skal korrigere en given angivelse eller indberetning, eller i en angivelse eller indberetning, der indgives efter fristen eller slet ikke indgives, hvorefter Skatteforvaltningen opkræver det manglende beløb, altid har samme sidste rettidige betalingsdag som krav, der er angivet eller indberettet korrekt og rettidigt, og at der derfor skal beregnes renter fra udløbet af denne dag. Dette foreslås at skulle gælde, uanset om det er virksomheden selv eller Skatteforvaltningen, der initierer efteropkrævningen.

Det foreslås også, at tilbagebetalingskrav, der vedrører for meget udbetalt negativt tilsvar eller godtgørelse, skal forfalde til betaling på den sidste rettidige betalingsdag, der skal anvendes ved en rettidig angivelse eller indberetning, hvorved renter tilsvarende vil blive beregnet fra udløbet af denne forfaldsdag. I forhold til den gældende ordlyd, der alene omtaler godtgørelser, foreslås det, at negative tilsvar udtrykkeligt nævnes i bestemmelsen.

Hvor anvendelsen af § 5, stk. 1, i dag forudsætter, at det konstateres, at virksomheden har afgivet en urigtig angivelse eller indberetning, således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået for meget udbetalt i godtgørelse, foreslås det, at anvendelsen af bestemmelsen efter nyaffattelsen i stedet skal forudsætte, at virksomheden ikke har afgivet en både korrekt og rettidig angivelse eller indberetning, eller at et beløb, der efter § 4, stk. 1, er skønsmæssigt fastsat, ikke svarer til det korrekte beløb, således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i negativt tilsvar eller godtgørelse. For at komme uden for anvendelsesområdet for opkrævningslovens § 5, stk. 1, efter den foreslåede nyaffattelse skal angivelsen eller indberetningen således være indgivet både rettidigt og med et korrekt indhold. Svigter blot en af disse betingelser - angivelsen er f.eks. korrekt, men for sen, eller angivelsen er urigtig, men rettidig - vil situationen blive reguleret af § 5, stk. 1.

[…]

Nyaffattelsen er som nævnt udformet, så det klart fremgår, at ikke blot for meget udbetalt godtgørelse, men også negative tilsvar, der med urette er blevet udbetalt til en virksomhed, er omfattet af bestemmelsen. I den gældende ordlyd nævnes alene uretmæssigt udbetalte godtgørelser. Med den foreslåede affattelse er det utvivlsomt, at også negative tilsvar omfattes af 1. pkt.

[…]

Med de foreslåede ændringer i opkrævningslovens § 4, stk. 1, og nyaffattelsen af § 5 vil der således i alle tilfælde, hvor en virksomhed ikke korrekt og rettidigt har angivet eller indberettet det skyldige tilsvar, skulle gælde samme sidste rettidige betalingsdag for tilsvaret, nemlig den sidste rettidige betalingsdag, der skal anvendes ved en korrekt og rettidig angivelse eller indberetning. Hjemmelsmæssigt vil tilfælde, hvor virksomheden ikke rettidigt afgiver sin angivelse eller indberetning for en afregningsperiode, være omfattet af § 4, stk. 1, når Skatteforvaltningen ikke kender tilsvaret og derfor skønsmæssigt må fastsætte det foreløbigt.

Tilfælde, hvor virksomheden ikke har afgivet en korrekt og rettidig angivelse eller indberetning, vil derimod hjemmelsmæssigt blive reguleret af § 5, stk. 1, hvis Skatteforvaltningen kan konstatere det korrekte tilsvar, således at det manglende beløb kan efteropkræves.

[…]

3.12.1.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås derfor, at Skatteforvaltningen får adgang til at meddele fritagelse for betaling af renter af krav opkrævet efter opkrævningslovens § 5, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt, jf. den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 8, stk. 2.

Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt der foreligger sådanne særlige omstændigheder. Der vil i den forbindelse bl.a. skulle lægges vægt på, om det på grund af årsagen til fejlen og fejlens art vurderes urimeligt at fastholde forrentningen.

Adgangen til at meddele fritagelse for betaling af renter tænkes eksempelvis anvendt i følgende situation:

En virksomhed, der afregner moms månedligt, angiver rettidigt et negativt momstilsvar for januar måned 2023 på -100.000.000 kr. Beløbet skulle kun være -1.000.000 kr. Fejlen skyldes, at beløbet er blevet indberettet som et ørebeløb. Beløbet når ikke at blive udbetalt, inden virksomheden den 4. marts 2023 selv opdager fejlen og korrigerer angivelsen ved at indgive en positiv efterangivelse på 99.000.000 kr., der udligner det fejlagtige beløb.

Efter den foreslåede nyaffattelse af opkrævningslovens § 5, stk. 1, vil der blive opkrævet renter af efterangivelsen på 99.000.000 kr. fra udløbet af den 25. februar 2023 frem til datoen for efterangivelsen, selv om virksomheden ikke har rådet over beløbet. I denne situation bør der kunne gives fritagelse for renter af efterangivelsen på 99.000.000 kr.

Det foreslås, at skatteministeren gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om fritagelse efter den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 8, stk. 2. Det er tanken, at der med bemyndigelsen eksempelvis skal kunne fastsættes en beløbsgrænse for, hvornår der kan meddeles fritagelse for betaling af renter.

[…]"

Forvaltningslovens § 7, stk. 1, har følgende ordlyd:

"§ 7.

En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde."

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Virksomhedens momsangivelser for perioden 1. kvartal 2021-4. kvartal 2022 blev ændret som følge af Skattestyrelsens afgørelse af 1. november 2023, hvor Skattestyrelsen fandt, at virksomheden var rette køber af vin fra EU, og at virksomheden havde videresolgt vinen til H3 A/S. Afgørelsen blev ikke påklaget af virksomheden og er derfor endelig.

Da virksomhedens oprindelige momsangivelser for perioden 1. kvartal 2021-4. kvartal 2022 ikke var korrekte og rettidige, er det med rette, at Skattestyrelsen har pålagt og beregnet renter tilbage fra de oprindelige angivelses- og betalingsfrister, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Efter opkrævningslovens § 8, stk. 2, kan Told- og skatteforvaltningen meddele virksomheden fritagelse for betaling af renter af krav efter opkrævningslovens § 5, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt.

Af forarbejderne til opkrævningslovens § 8, stk. 2, fremgår det, at der kan ske fritagelse for betaling af renter af krav opkrævet efter opkrævningslovens § 5, når det ud fra en konkret vurdering af årsagen til fejlen og fejlens art skønnes urimeligt at fastholde forrentningen. Det beror således på en konkret vurdering, hvorvidt der foreligger sådanne særlige omstændigheder.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler:

Da efterangivelserne er en følge af, at virksomheden ikke har angivet momstilsvaret korrekt vedrørende varekøb og videresalg af vin i den omhandlede periode, at denne fejl beror på virksomhedens egne forhold, og at der samtidig ikke er tale om en sådan fejl, som bestemmelsen har været tiltænkt at skulle omfatte, når der henses til det anførte i forarbejderne, herunder navnlig eksemplet heri, finder Landsskatteretten, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde fritagelse for betaling af renter af krav efter § 5, jf. opkrævningslovens § 8, stk. 2.

I forhold til det af virksomhedens repræsentant anførte om, at Skattestyrelsen ikke har opfyldt vejledningspligten efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, fremgår det af Skattestyrelsens afgørelse af 1. november 2023, at der ville blive beregnet renter fra den oprindelige betalingsfrist, til beløbet var betalt.

Disse retsmedlemmer stemmer derfor for at stadfæste Skattestyrelsens afgørelse.

Et retsmedlem udtaler:

De konkrete omstændigheder i nærværende sag, hvor en ganske vist upåklaget afgørelse fra Skattestyrelsen, som en engangsforeteelse forudsætter, at vin er indkøbt af ejendomsvirksomheden, som i øvrigt ikke handler med vin, og videresolgt til H3 A/S, som indkøber al vin i koncernen, er så specielle, at de pålignede renter bør frafaldes.

Dette retsmedlem stemmer derfor for at ændre Skattestyrelsens afgørelse.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet således, at Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Reference(r)

Opkrævningslovens § 5, § 5, stk. 1, § 8, stk. 2, forarbejderne til § 8, stk. 2

Forvaltningslovens § 7, stk. 1

Lignende dokumenter