Spring til indhold

SKM-databasen

Skattemæssig anskaffelsessum for anparter – Skattefri virksomhedsomdannelse

SKM2026.529.LSRAfgørelseLandsskatteretten6. oktober 2026

Læs kilden ved SKM-databasen (åbner i ny fane)

Teksten

Resumé

Sagen angik fastsættelsen af den skattemæssige anskaffelsessum for klagerens anparter i et anpartsselskab i forbindelse med, at klageren havde gennemført en skattefri virksomhedsomdannelse. SKAT havde tidligere i forbindelse med, at klageren havde anmeldt en gave, hvori bl.a. indgik klagerens værdiansættelse af anparterne, godkendt gaverne og den anmeldte værdiansættelse af gaverne. Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen havde hjemmel til at korrigere værdien af anskaffelsessummen for anparterne i forbindelse med den skattefrie virksomhedsomdannelse, idet de tidligere afgørelser om gaveafgift ikke begrænsede Skattestyrelsens korrektionsmuligheder i relation til fastsættelse af den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne i forbindelse med den skattefrie virksomhedsomdannelse. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse. (dissens)

KlagepunktSkattestyrelsens afgørelseKlagerens opfattelseLandsskatterettens afgørelse
Skattemæssig anskaffelsessum for anparter i H1 ApS-2.114.068 kr.-1.070.832 kr.Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Klageren har omdannet sin personlige erhvervsvirksomhed H2 med CVR-nr. […] til selskabet H3 ApS, CVR-nr. […]. Omdannelsen er foretaget i medfør af lov om skattefri virksomhedsomdannelse den 1. juni 2015 med skattemæssig virkning tilbage til den 1. januar 2015.

Klagerens nystiftede selskab H3 ApS blev herefter den 17. juni 2015 ved en anpartsombytning indskudt i det nystiftede holdingselskab, H4 ApS med CVR-nr. […].

Det nystiftede holdingselskab, som var ejet af klageren og hans ægtefælle, blev den 18. juni 2015 ved en ophørsspaltning spaltet i 3 lige store dele til 3 nye selskaber, H5 ApS med CVR-nr. […], H6 ApS med CVR-nr. […] og H7 ApS med CVR-nr. […].

Klageren og hans ægtefælle gav den 23. december 2015 samtlige anparter i hvert af de tre nye holdingselskaber i gave til et af deres tre børn, således at hvert barn fik en gave bestående af anparterne i ét holdingselskab. De tre gaver havde samme værdi.

Klageren og hans ægtefælle anmeldte gaverne til daværende SKAT (nu Skattestyrelsen) i december 2015. Af gaveanmeldelsen fremgår, at gavernes værdi var 61.750 kr. og bl.a., at den negative anskaffelsessum på anparterne ved den gennemførte skattefri virksomhedsomdannelse udgjorde 202.885 kr. pr. tredjedel - svarende til 608.655 kr. SKAT godkendte gaverne og værdiansættelsen af gaverne ved afgørelser af 17. juni 2016.

Afgørelserne har bl.a. følgende ordlyd:

"Vi godkender gaveanmeldelserne for de gaver, du har givet til dine børn (…)

Det fremgår af gaveanmeldelserne, at du den 23. december 2015 giver i gave (…) Hver overdragelse har en værdi af 61.750 kr."

Klageren har samtidig med indsendelse af de lovpligtige dokumenter om virksomhedsomdannelsen angivet anparternes skattemæssige anskaffelsessum til at være negativ med -608.656 kr.

I klagen til Skatteankestyrelsen har klageren opgjort anparternes skattemæssige anskaffelsessum til at være negativ med -1.070.832 kr.

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse af 15. maj 2019 opgjort anparternes skattemæssige anskaffelsessum til at være negativ med -2.114.068 kr.

Forud for afgørelsen indkaldte Skattestyrelsen materiale ved brev af 5. november 2018. Efter modtagelse af oplysninger sendte Skattestyrelsen et forslag ved brev af 20. november 2018, og efter modtagelse af bemærkninger og efterfølgende møde sendte Skattestyrelsen fornyet forslag ved brev af 12. april 2019. Afgørelsen blev sendt den 15. maj 2019.

Klageren og Skattestyrelsen er alene uenige om den skattemæssige værdi af ejendomme, som indgår i opgørelsen af den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne.

Klageren havde oprindeligt angivet en skattemæssig værdi af ejendomme på 5.979.887 kr. Klageren har i klagen til Skatteankestyrelsen angivet en korrigeret skattemæssig værdi af ejendomme på 5.517.711 kr., hvorimod Skattestyrelsen har opgjort den skattemæssige værdi af ejendomme til 4.474.475 kr.

Der er således tale om 3 forskellige skattemæssige værdier af ejendomme med 3 forskellige skattemæssige anskaffelsessummer til følge, og de 3 beregninger kan samles i én oversigt således:

Beregningerne af den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne:

Oprindelig Korrigeret Skattestyrelsen

Oprindelig angivet skattemæssig anskaffelsessum -608.656 -608.656 -608.656

Oprindelig angivet skattemæssig

værdi ejendomme -5.979.887 -5.979.887 -5.979.887

Beregnet skattemæssig

værdi ejendomme +5.979.887 +5.517.711 +4.474.475

Anparternes anskaffelsessum -608.656 -1.070.832 -2.114.068

Beregningerne af den skattemæssige værdi af ejendomme:

Genvundne afskrivninger: Oprindelig Korrigeret Skattestyrelsen

Afskrivningsberettiget anskaffelsessum 10.213.107

Læs alt

(Skønnet værdi grund kr. 50.000.)

(Bolig kr. 600.000)

Afskrivningsgrundlag 9.747.836 7.674.497

Afskrevet -5.428.620 5.425.525 5.425.525

Nedskrevet værdi 4.784.487 4.322.311 2.248.972

Salgssum ekskl. grund 8.704.600 8.704.600 8.704.600

Fortjeneste 3.920.113 4.382.289 6.455.628

Ejendommes værdi ved beregning af

anparternes anskaffelsessum:

Handelsværdi for ejendomme 9.900.000 9.900.000 9.900.000

Ejendomsavance (også 0 hvis negativ) 0 0 0

Genvundne afskrivninger -3.920.113 -4.382.289 5.425.525

Skattemæssig værdi af ejendomme 5.979.887 5.517.711 4.474.475

Som det fremgår, skyldes forskellene størrelsen af det afskrivningsgrundlag, der skal indgå i opgørelsen af genvundne afskrivninger.

Afskrivningsgrundlaget ultimo 2014 samt foretagne afskrivninger til og med 2014 fremgår af Bilag til selvangivelsen for 2014:

Afskrivnings- Pristals- Afskrevet i

berettiget reguleret alt ultimo 2014

Værksted 1973 33.333 kr. 33.333 kr. 10.000 kr.

Varmluft 1975 6.877 kr. 6.877 kr. 6.877 kr.

Aircondition 1977 7.382 kr. 7.382 kr. 7.382 kr.

Varmluft 1979 11.444 kr. 11.444 kr. 11.444 kr.

Udsugning 1980 15.294 kr. 15.294 kr. 15.294 kr.

Kedel 1984 40.740 kr. 52.540 kr. 52.540 kr.

Carport 1984 27.046 kr. 34.880 kr. 34.880 kr.

Vaskehal 1984 471.160 kr. 607.631 kr. 607.631 kr.

Udstillingshal 1987 790.986 kr. 906.945 kr. 906.945 kr.

Udstillingshal 1987 invf. 502.000 kr. 575.593 kr. 575.593 kr.

Skærmtag 1978 invf. 13.462 kr. 13.462 kr. 13.462 kr.

Værksted 1980 invf. 18.000 kr. 18.000 kr. 18.000 kr.

Tilbygning 1997 920.000 kr. 920.000 kr. 920.000 kr.

Tilbygning 1997 2.042.535 kr. 2.042.535 kr. 1.733.157 kr.

Miljørum 1999 26.495 kr. 26.495 kr. 19.338 kr.

Miljørum 1999 invf. 87.000 kr. 87.000 kr. 87.000 kr.

Miljø 2002 91.462 kr. 91.462 kr. 53.044 kr.

Tag vaskehal 2002 70.000 kr. 70.000 kr. 40.500 kr.

Ny vaskehal 1.301.829 kr. 1.301.829 kr. 312.438 kr.

Total 6.477.045 kr. 6.822.702 kr. 5.425.525 kr.

Skattestyrelsen har ved opgørelsen tillagt følgende:

Afskrivnings- Pristals- Afskrevet i

berettiget reguleret alt ultimo 2014

Anskaffelsessum 1970 198.936 kr. 0 kr.

Værkstedsbygning 1980 52.056 kr. 0 kr.

Bygning 1989 601.103 kr. 0 kr.

Yderligere værdi af bygninger 852.095 kr.

Saldo jf. ovenfor 6.477.045 kr. 6.822.702 kr. 5.425.525 kr.

Total herefter 7.674.497 kr. 5.425.525 kr.

Klageren har oplyst, at et antal bygninger mangler på afskrivningsoversigten fra 2014, jf. ovenfor, og har ved sin opgørelse tillagt følgende:

Afskrivnings- Pristals- Afskrevet i

berettiget reguleret alt ultimo 2014

Anskaffelsessum 1970

Ny butik, lage, kundetoilet 120 m2 1977

Værksted m.v. 181 m2 1979-1980

Dækrum 61 m2 1983

Overdækket areal 176 m2 1984

Ny butik 117 m2 1989

Befæstet areal ca. 750m2 1989

Kørebanetag 286 m2 1989

I alt yderligere værdi af bygninger 2.925.134 kr. 2.925.134 kr. 0 kr.

Saldo jf. ovenfor 6.822.702 kr. 5.425.525 kr.

Total herefter 9.747.836 kr. 5.425.525 kr.

Den yderligere værdi er opgjort således af klageren:

Saldo bygninger i henhold til driftsøkonomisk regnskab 31.12.91 5.224.315 kr.

-værdi grund ved overtagelse i 1970 15.800 kr.

Værdi bygninger 31.12.91 5.208.515 kr.

Disse bygninger er indregnet i afskrivningsoversigten til 2.283.381 kr.

Merværdi 2.925.134 kr.

Klageren har i øvrigt sendt billeder vedrørende byggerierne til Skattestyrelsen, ligesom […].

Oplysninger fra klagerens selvangivelser og regnskaber samt fra Skattestyrelsens observationsomslag

Skattestyrelsens observationsomslag indeholder følgende relevante oplysninger:

Bygning nr. 2 under opførelse ved ligning 1979 erhvervsbygning

Værksted afskrevet til og med 1977

Varmluftaggregat til og med 1985 = 5.776,81

Værkstedsbygning 1980 66.200 - 18.000 = 48.200 - der ses ikke at være afskrevet på denne bygning

Skøde for ejendommen i By Y1, overtaget 19. november 1970 for 52.000 kr.

Indberetning om overdragelse af fast ejendom beliggende Adresse Y1 matr.nr. […]. Køb af grund 992 m2 med overtagelse 1. januar 1988 og skødedato 22. august 1989 for kontant købesum 20.000 kr.

Indberetning om overdragelse af fast ejendom beliggende matr.nr. […]. Køb af grund 1.960 m2 med overtagelse 1. januar 1986 og skødedato 20. januar 1989 for kontant købesum 50.000 kr.

Grønt regnskabsark med oplysning om afskrivningsgrundlag og foretagne afskrivninger

Sidstnævnte regnskabsark indeholder ikke oplysninger om anskaffelsessummer, som ikke allerede fremgår af ovennævnte afskrivningsgrundlag ultimo 2014.

Der foreligger selvangivelser for indkomstårene 1989 og 1992-2005 samt 2010-2011. Skatteankestyrelsen har modtaget regnskaber for virksomheden for indkomstårene 1990 og 1991.

Af klagerens selvangivelse for 1989 fremgår, at virksomheden har en samlet værdi af bygninger på 5.091.765 kr. Beløbet er ikke specificeret, og der er ikke sammenligningstal med året forinden. Der er låneomkostninger på 13.400 kr. og en række kreditforeningsgæld samt gæld til G1 og et pantebrev, samlet 3.355.694 kr. Der er ikke sammenligningstal med året forinden. Husstandens kontante privatforbrug er oplyst til 132.189 kr. Afskrivningsskema for bygninger m.v. anskaffet den 1. januar 1982 eller senere, skema S449, indeholder oplysninger om carport, kedel, vaskehal og udstillingshal. Ud fra oplysningerne er der tale om ejendomme anskaffet i 1984-1987.

Klagerens regnskab for 1990 indeholder oplysning om, at der er afholdt ombygningsudgifter til Asfalt plads med 39.246 kr. og til Indretning af kontor med 46.500 kr. I alt er ombygningsudgifter vedrørende bygninger anført til 85.746 kr. Samlet værdi af bygninger er angivet til et beløb på 5.177.511 kr. Det fremgår, at bygningerne i regnskabet er optaget til delvis ejendomsværdi med tillæg af senere ombygninger, og at ejendomsværdi pr. 1. januar 1990 udgør 3.900.000 kr.

Klagerens regnskab for 1991 indeholder oplysning om, at der er afholdt ombygningsudgifter til Muld med 10.000 kr., Skur og plankeværk med 28.650 kr. og til Ændring værksted med 8.153 kr. I alt er ombygningsudgifter vedrørende bygninger anført til 46.803 kr. Samlet værdi af bygninger er angivet til et beløb på 5.224.315 kr.

Klagerens skatteregnskab for indkomståret 1992 indeholder oplysninger i noteform om:

"1978 inv.f.frigivet 13.462 kr. (skærmtag, tankanlæg)

1980 inv.f.frigivet 18.000 kr. -(værkstedsbygning 66.200 kr.)"

Selvangivelsen for 1992 indeholder tillige oplysninger om et tilbygget skur på 45.193 kr., men det tillægges alene den driftsmæssige værdi af ejendommen og dermed ikke den skattemæssige værdi af ejendommen. Husstandens kontante privatforbrug er 180.924 kr.

Selvangivelsen for 1993 indeholder oplysning om, at husstandens kontante privatforbrug er 140.730 kr. Tillige er der en Afskrivningsoversigt, og den vedrører bygninger fra 1973 til 1987. Alle fremgår af ovennævnte afskrivningsgrundlag ultimo 2014.

Selvangivelsen for 1994 indeholder oplysninger om et straksfradrag på 75.915 kr. Tillige er der en Afskrivningsoversigt, og den vedrører bygninger fra 1973 til 1987. Alle fremgår af ovennævnte afskrivningsgrundlag ultimo 2014. Det kontante privatforbrug er 135.924 kr.

Selvangivelserne for 1995 og 1996 indeholder begge en Afskrivningsoversigt, og den vedrører bygninger fra 1973 til 1987. Alle fremgår af ovennævnte afskrivningsgrundlag ultimo 2014. I selvangivelsen for 1996 fremgår i øvrigt, at der ultimo 1996 er påbegyndt en udvidelse af værkstedet, og at udvidelsen forventes afsluttet i 1997.

I selvangivelsen for 1997 er Afskrivningsoversigten, som i øvrigt svarer til den, der fremgår af selvangivelsen i 1995 og 1996, tilføjet 2 tilbygningsbeløb i 1997. At der er 2 tilbygningsbeløb, skyldes, at det ene beløb på 920.000 kr. er forlods afskrevet ved frigivne investeringsfondsmidler. Det fremgår endvidere, at der er foretaget straksfradrag med 74.127 kr. Alle relevante beløb fremgår af ovennævnte afskrivningsgrundlag ultimo 2014.

I selvangivelsen for 1998 er Afskrivningsoversigten enslydende med den, der fremgår af selvangivelsen for 1997, og dermed indgår beløbene i afskrivningsgrundlaget ultimo 2014.

I selvangivelsen for 1999 er Afskrivningsoversigten, som i øvrigt svarer til den, der fremgår af selvangivelsen i 1998, tilføjet 2 tilbygningsbeløb i 1999. At der er 2 tilbygningsbeløb, skyldes, at det ene beløb på 87.000 kr. er forlods afskrevet ved frigivne investeringsfondsmidler. De to bygningsbeløb tilsammen udgør 113.495 kr. Hertil kommer 10.000 kr. anført som private omkostninger. Alle relevante beløb fremgår af ovennævnte afskrivningsgrundlag ultimo 2014. Der er i øvrigt foretaget udskiftning af tag, men denne udgift er fratrukket som vedligeholdelsesudgift.

Selvangivelsen for 1999 indeholder et print af vurderingsmeddelelsen for ejendommen. Af printet fremgår blandt andet:

"Bygning 01 opført 1960 331 m2 heraf beboelse 188 m2

Fabrik, værksted 113 m2

Kontor, kantine 30 m2

Bygning 02 opført 1980 181 m2

Fabrik, værksted 181 m2

Bygning 03 opført 1983 61 m2

Garage 61 m2

Bygning 04 opført 1984 81 m2

Vaskehal 81 m2

Bygning 05 opført 1987 554 m2

Fabrik, værksted 120 m2

Kontor, kantine 14 m2

Nyt værksted, 420 m2

Bygning 06 opført 1989 117 m2

Butik, restaurant 117 m2

Bygning 07 opført 1989 286 m2

Overdækket påfyldningssted 286 m2

Bygning 09 opført 1993 77 m2

Lager 77 m2

Bygning 10 opført 1997 595 m2

Lager 95 m2

Butik, restaurant 365 m2

Kontor, kantine 135 m2"

Selvangivelsen for 2000 indeholder oplysninger om tilbygning/ombygning med 43.645 kr., som er straksafskrevet, og i sammenligningstallene er anført, at der er tilbygning/ombygning i 1999 med 123.495 kr. Endvidere den samme afskrivningsoversigt som året før.

Selvangivelsen for 2001 indeholder samme afskrivningsoversigt som selvangivelsen for 2000.

I selvangivelsen for 2002 er det ligeledes samme afskrivningsoversigt som selvangivelsen for 2000 men med tillæg af Miljø og Tag vaskehal. Alle relevante beløb fremgår af ovennævnte afskrivningsgrundlag ultimo 2014.

Selvangivelserne for 2003, 2004 og 2005 indeholder alle samme afskrivningsoversigt som for 2002.

I selvangivelsen for 2010 er det ligeledes samme afskrivningsoversigt som selvangivelsen for 2002 men med tilføjelse af Ny vaskehal i året. Alle relevante beløb fremgår af ovennævnte afskrivningsgrundlag ultimo 2014.

Selvangivelsen for 2011 indeholder samme afskrivningsoversigt som for 2010.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har fastsat den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne i selskabet H1 ApS til at være negativ med -2.114.068 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"Skattefri virksomhedsomdannelse pr. 1. januar 2015 - afgørelse om anskaffelsessum

Du har omdannet din personlige erhvervsvirksomhed til et selskab efter reglerne i virksomhedsomdannelsesloven.

I den forbindelse har du den 1.6.2015 erhvervet en nominel kapital på 60.000 kr. i selskabet H1 ApS - cvr-nr. […].

Anskaffelsessummen

Anskaffelsessummen for anparterne er fastsat til -2.114.068 kr. (negativ anskaffelsessum) efter reglerne i virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 2 og 3, se § 4, stk. 5.

Vi har ændret anskaffelsessummen sådan:

Ejendommen Adresse Y2 indgår i omdannelsen. Der er siden erhvervelsen foretaget skattemæssige afskrivninger på bygningerne.

Genvundne afskrivninger på bygninger er ifølge det selvangivne opgjort til 3.920.113 kr. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at genvundne afskrivninger på bygninger kan opgøres til 5.425.525 kr.

Ud fra de fremsendte oplysninger, regnskaber m.v. kan genvundne afskrivninger på bygninger opgøres således i medfør af afskrivningslovens § 21:

Afskrivningsgrundlag 7.674.497 kr.

Afskrevet -5.425.525 kr.

Nedskrevet værdi 2.248.972 kr.

Salgssum eksklusiv grund og bolig 8.704.600 kr.

Fortjeneste 6.455.628 kr.

Dog beskattes maksimalt de foretage afskrivninger 5.425.525 kr.

Ejendommens værdi ved beregningen af anparternes anskaffelsessum kan herefter opgøres således:

Handelsværdi for ejendomme 9.900.000 kr.

Ejendomsavance 0 kr.

Genvundne afskrivninger -5.425.525 kr.

4.474.475 kr.

Idet ejendommenes værdi ved det selvangivne er indregnet med 5.979.887 kr. nedsættes anparternes anskaffelsessum med 5.979.887 kr. -4.474.475 kr. = 1.505.412 kr.

Anparternes anskaffelsessum ændres herefter således:

Selvangiven anskaffelsessum -608.656 kr.

Ændring vedrørende genvundne afskrivninger -1.505.412 kr.

Korrigeret Anskaffelsessum -2.114.068 kr.

Afskrivningsgrundlaget og de foretagne afskrivninger kan ifølge det fremsendte opgøres således:

Indekseret afskrivningsgrundlag Afskrivninger

Anskaffelsessum 1970 198.936 kr. 0 kr.

Værksted 1973 33.333 kr. 10.000 kr.

Varmluft 1975 6.877 kr. 6.877 kr.

Air condition 1977 7.382 kr. 7.382 kr.

Varmluft 1979 11.444 kr. 11.444 kr.

Udsugning 1980 15.294 kr. 15.294 kr.

Kedel 1984 52.540 kr. 52.540 kr.

Carport 1984 34.880 kr. 34.880 kr.

Vaskehal 1984 607.631 kr. 607.631 kr.

Udstillingshal 1987 906.945 kr. 906.945 kr.

Udstillingshal, investeringsfond 575.593 kr. 575.593 kr.

Skærmtag 1978 13.462 kr. 13.462 kr.

Værksted 1980 18.000 kr. 18.000 kr.

Værkstedbygning 1980, ifølge håndskreven note i arkivmateriale 52.056 kr. 0 kr.

Bygning 1989 ifølge fremlagt materiale 601.103 kr. 0 kr.

Tilbygning 1997 920.000 kr. 920.000 kr.

Tilbygning 1997 2.042.535 kr. 1.733.157 kr.

Miljørum 1999 26.495 kr. 19.338 kr.

Miljørum 1999, investeringsfond 87.000 kr. 87.000 kr.

Miljø 2002 91.462 kr. 53.044 kr.

Tag vaskehal 2002 70.000 kr. 40.500 kr.

Ny vaskehal 1.301.829 kr. 312.438 kr.

I alt 7.674.497 kr. 5.425.525 kr.

Modtagne bemærkninger til det tidligere fremsendte forslag til ændring af anskaffelsessummen.

Dine rådgivere har bemærket, at de i regnskaberne opgjorte skattemæssige afskrivningsgrundlag ikke er korrekte. Der er således før din nuværende revisor tiltrådte som revisor i 1992 i årene inden foretaget en række nybygninger/tilbygninger/ombygninger som ikke fremgår af afskrivningsoversigten. Der er således afholdt afskrivningsberettigede udgifter, som ikke fremgår af regnskaberne.

Skattestyrelsen har henvist til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 3 og det anførte i Juridisk vejledning 2018-2, afsnit A.A.8.2.1.3, hvor det fremgår at et afskrivningsgrundlag kan korrigeres uden for de ordinære ansættelsesfrister, hvis ansættelsen ikke beror på et skøn. Det er din rådgivers opfattelse, at de samlede udgifter til afskrivningsberettigede bygninger kan udledes af de driftsøkonomiske regnskaber for 1989 og 1992 (regnskaberne for 1990 og 1991 er ikke tilgængelige). Ifølge disse regnskaber udgjorde ejendommens værdi 5.224.315 kr. pr. 31.12.1991.

Møde den 20.3.2019.

Der er afholdt møde den 20.3.2019, kl. 10.00, i Skattestyrelsens lokaler, […].

Skattestyrelsen var repræsenteret ved [navn udeladt] og [navn udeladt]. Du var repræsenteret ved advokat [navn udeladt] og revisor [navn udeladt].

Dine repræsentanter bemærkede indledningsvis, at de er opmærksomme på det anførte i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 3 og det anførte i juridisk vejledning, afsnit A.A.8.2.1.3

Det er din advokats opfattelse, at den driftsøkonomiske ejendomsværdi på 5.224.315 kr., der fremgår af regnskabet for 1992 ikke er et skønnet beløb, idet der ikke indgår opskrivninger. Din advokat er dog enig i, at der kan være en mindre usikkerhed om beløbet.

Dine rådgivere forklarede videre, at man ikke nøjagtigt ved hvilke beløb der kan henføres til hvilke bygninger og hvornår udgifterne er afholdt. Man har fundet et skøde fra 1970, hvoraf fremgår at købesummen for ejendommen udgjorde 200.000 kr. Det fremgår af skødet, at ejendommen pr. 1.8.1969 var vurderet til 200.000 kr., hvoraf 15.800 kr. vedrørte grundværdien.

Der henvistes endvidere til regnskabet for 1989, hvoraf fremgår at bygningsværdien ultimo udgjorde 5.091.765 kr. og ifølge et kvartalsregnskab for 1989 er bygningernes værdi opgjort til 4.519.286 kr. pr. 30.6.1989. Det er dine rådgivernes opfattelse, at dette sandsynliggør, at der i det mindste er afholdt forbedringsudgifter for 572.479 kr. i 1989.

Din revisor forklarede, at bygningerne på ejendommen løbende er udbygget væsentlig siden erhvervelsen i 1970 og henviste i denne forbindelse til den vækst der har været i By Y2-området. Han fremviste et billede og vil forsøge at fremskaffe flere.

Din advokat forklarede, at man er villige til at frafalde indekseringen i beregningen af genvundne afskrivninger, da man er enige i at det vil skulle skønnes, hvordan denne skal beregnes.

Din revisor forklarede, at det er uvist, hvorfor der ikke er opgjort afskrivningsgrundlag vedrørende nogle af bygningerne i regnskaberne. Han mente dog, at det kan skyldes, at du ikke var interesseret i at afskrive og at den daværende revisor som en følge heraf ikke opgjorde afskrivningsgrundlag. Din revisor forklarede, at han ikke var opmærksom på den manglende registrering, da han selv overtog dig som kunde med virkning fra indkomståret 1992.

Det aftaltes, at Skattestyrelsen tager endelig stilling efter en gennemlæsning af det materiale, der blev udleveret ved mødet. Materialet der blev udleveret er:

-Betinget skøde fra 1970 vedrørende købet af omhandlede ejendom.

-Udateret aftalebrev mellem dig og G1 A/S om modernisering af brandstofanlæg m.v.

-Virksomhedsregnskab for pr. 31.12.1989.

-Virksomhedsregnskab pr. 30.9.1989.

-Virksomhedsregnskab pr. 30.6.1989.

-Ibrugtagningstilladelse af 29.6.1989 vedrørende nyt overdækket tankanlæg, ny butik og ombygning af eksisterende butik.

-Notat af 3.4.1989 om møde den 20.3.1989 med G1. Omhandler ombygning og hvilke arbejder der skal betales af G1 og hvilke der skal betales af dig. Der fremgår ingen beløb.

-BBR-meddelelse af 19.12.2018 fra […] Kommune om hvilke bygninger, der er registret på ejendommen.

Billedmateriale, der er modtaget den 26.3.2019.

De modtagne billeder viser en vaskehal, der ifølge det angivne er opført i 1984 og der er billeder af arbejdere og en tidsplan vedrørende byggeri af en G1 benzintank i 1989.

Der er endvidere et oversigtsbillede fra efter 1984, men før 1987. Billeder viser en vaskehal opført i 1984, butik, lager og kundetoilet opført i 1976-1977, værksted opført i 1980 og dæk/garage opført i 1983.

Der er billeder af det opførte i 1976-1977 (butik m.v.).

Der er billeder af værksted opført i 1987.

Herudover vedrører de fleste billeder en ombygning foretaget i 1989.

Skattestyrelsens bemærkninger til det fremsendte materiale og de fremførte oplysninger.

Ud fra det fremsendte fotomateriale og det i sagen forklarede synes det at være et faktum, at der er foretaget ombygninger/nybygninger/tilbygninger før 1992 som ikke er medtaget i afskrivningsoversigten i regnskaberne/de skattemæssige opgørelser.

Problemet er fortsat, at ombygningsudgifterne ikke kendes og derfor vil skulle fastsættes ud fra et skøn. Det er ikke tilstrækkeligt med en samlet beløb som samlet kan henføres til bygninger opført før 1992. Værdien af ejendommen anført i de driftsøkonomiske regnskaber er endvidere behæftet med usikkerhed og det vides ikke om der er skattemæssigt er foretaget fradrag for nogle af udgifterne som vedligeholdelsesudgifter, straksfradrag m.v. eller om der nogle af årene er foretaget opskrivninger af ejendommens værdi. Desuden skal de udgifter, der er afholdt inden 1992 fordeles på de enkelte bygninger/ombygninger og på de korrekte år, hvor udgifterne er afholdt. Dette har betydning for indeksering m.v.

Det kan ud fra det fremsendte materiale nogenlunde fastsættes hvilke bygninger der er opført og hvornår, men udgifterne til ombygningerne kendes ikke.

Afskrivningsgrundlagene for bygningerne vil herefter alene kunne fastsættes skønsmæssigt, hvilket ikke findes at være muligt efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 3, hvoraf fremgår:

"En ansættelse, der beror på en ændret bedømmelse af et afskrivningsgrundlag for et indkomstår, der ligger uden for fristerne efter denne paragraf, kan foretages eller ændres efter stk. 1, medmindre ansættelsen beror på et skøn."

Da det er Skattestyrelsens opfattelse, at en ændring af de selvangivne afskrivningsgrundlag alene vil kunne foretages skønsmæssigt fastholdes det anførte i det tidligere fremsendte forslag til afgørelse fastholdes med følgende korrektioner:

- Der godkendes opgjort afskrivningsgrundlag på 200.000 kr. - 15.800 kr. = 184.200 kr. for indkomståret 1970, idet der er fremsendt dokumentation for anskaffelsessummen.

- Det fremgår af notat, at der i 1980 er afholdt udgifter på 48.200 kr. vedrørende en bygning udover beløb, hvor der er anvendt investeringsfond. Dette beløb godkendes tillagt afskrivningsgrundlaget.

- Det er ud fra fremlagte kvartalsregnskaber for 1989 sandsynliggjort, at der er afholdt bygningsudgifter på 572.479 kr. Dette beløb godkendes tillagt afskrivningsgrundlaget.

Vi har ikke taget stilling til opgørelsen af din skat for 2015 på andre områder."

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 15. august 2019 udtalt, at der ikke er nye oplysninger i klagen, som ikke allerede står i sagsfremstillingen.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne i H3 ApS udgør -1.070.832 kr. Repræsentantens subsidiære påstand er hjemvisning til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Til støtte for påstandene har repræsentanten bl.a. anført:

"4. Begrundelse for klagen

Påstanden fremkommer der ved, at opgørelsen over afskrivningsgrundlaget jf. sagens bilag 6 korrigeres således at det opgøres på baggrund af den faktuelle værdi af grunden i henhold til tinglysningen i forbindelse med købet i 1970, ligesom den skønsmæssigt fastsatte indeksering over afskrivningsgrundlaget udgår, jf. bilag 9.

***

Det gøres til støtte for de nedlagte påstande gældende, at der herefter ikke indgår skøn i nærværende sag.

Som det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse side 5 midt, er der fremsendt dokumentation for den oprindelige anskaffelsessum, herunder hvilke værdier grunden udgør af den samlede anskaffelsessum.

Der indgår således ikke skønsmæssige elementer i denne del af sagen.

Derudover er det et faktum, som anført i Klagers revisors skrivelse af d. 14. december 2018, at værdien af bygningerne ifølge regnskabet for 1991 udgjorde kr. 5.174.315, som alene er medtaget i afskrivningsoversigten med kr. 2.890.934.

Heri indgår ej heller noget skøn, og ultimo værdien 1991 ses ikke anfægtet.

Uanset Klagers revisor i ovennævnte skrivelse anfører, at differencen mellem afskrivningsoversigten og regnskabet for 1991 "skønnes" at være dækkende ændrer dette jo ikke ved, at der reelt set ikke indgår noget skøn i denne opgørelse, som er foretaget på baggrund af et objektivt konstaterbart faktum.

Forskellen er således objektivt konstaterbar i forhold til både den regnskabsmæssige værdi og afskrivningsoversigten, og udgør således ikke et skatteskøn i den forstand, som dette begreb anvendes efter skatteforvaltningslovens § 26 stk. 3

Der indgår ej heller noget skøn i hvilke bygninger, der er tale om, idet Klagers revisor helt specifikt har anført hvilke bygninger forskellen relaterer sig til.

Uanset der ikke foreligger dokumentation for de enkelte bagvedliggende værdier ændrer det ikke ved, at værdien fremgår af det driftsøkonomiske regnskab for 1991, og at denne "indgangsværdi" ikke er anfægtet af skattemyndighederne og aldrig har været det.

Derudover kommer, at Klager ikke i dag, indtil videre, har haft mulighed for at fremfinde alle opgørelser 40 år tilbage i tid, hvorfor værdierne i det driftsøkonomiske regnskab for 1991 med fornøden sikkerhed i henhold til Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 3, kan anvendes.

Det er den afgørende præmis i henhold til § 26 stk. 3, at der ikke må indgå skøn, men der indgår ej heller skøn ved at anvende regnskabstal, der på objektivt grundlag viser værdierne tilbage i tid - dette er som allerede anført ikke et "skatteskøn", der skal forstås som et skøn over faktuelle forhold (bevisskøn/skatteskøn) som anført af Kammeradvokaten i SKM2013.494.

Sammenholdes den omstridte difference med de bygninger, der er opført, er der ej heller noget grundlag for at anføre, at omkostningerne ikke skulle være i overensstemmelse med de tal, der fremgår af det driftsøkonomiske regnskab, da der trods alt er tale om relativt omfattende byggerier, ligesom det kan konstateres, at der er tale om afskrivningsberettigede bygninger, da bygningernes anvendelse er kendte.

***

Det fremgår af Klagers revisors skrivelse af d. 14. december 2018, at der i opgørelsen over afskrivningsgrundlaget indgår et skønsmæssigt element i forhold til pristalsreguleringen, som skønnes til 20 % af den opgjorte merværdi på kr. 2.890.934.

I og med, at den skønsmæssige opgjorte del af Klagers revisors opgørelse kan identificeres og opgøres præcist, indgår der ikke noget element af skøn i at "pille" dette element ud af opgørelsen, hvorfor afskrivningsgrundlaget, uden skønsmæssige elementer kan opgøres uden pristalsreguleringen.

Se i samme retning SKM2013.494, hvor Skattestyrelsen havde truffet afgørelse om, at et vederlag til udbyderen af et anpartsprojekt ikke kunne indgå i afskrivningsgrundlaget, dette kun opgøres præcist, og blev herefter fraregnet afskrivningsgrundlaget, uden at opgørelsen herefter var opgjort skønsmæssigt.

Der indgår således ikke skøn i opgørelsen såfremt man udtager det skønsmæssigt fastsatte element, idet den resterende del af Klagers revisors opgørelse er baseret på objektivt konstaterbart faktum, således at betingelse i § 26 stk. 3 er opfyldt."

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen

Klagerens repræsentant anførte på mødet med Skatteankestyrelsen, at der ikke er tale om en skønsmæssig ændring, hvilket Skattestyrelsen har lagt vægt på. Derved går Skattestyrelsen imod Skatteministeriets opfattelse, som fremgår af Skatteministeriets anbringender under hovedforhandlingen i Vestre Landsrets dom, SKM2013.494.VLR. Der er kun tale om skøn, når man ikke kan se det af regnskabet, bogføringen eller bilag. Fordeling af grund eller bygning er ikke et skøn. De værdier, der ligger til grund i sagen, er realværdier, og der er derfor ikke tale om et skøn. Da der ikke er tale om en skønsmæssig opgørelse, er der ikke grundlag for skatteforvaltningslovens § 26, stk. 3.

Repræsentanten anførte yderligere, at der til Skattestyrelsen tidligere er indsendt og godkendt gaveanmeldelser. Klageren overdrog anparterne i selskabet til sine 3 børn, med en tredjedel til hver, den 18. december 2015 - dvs. i samme indkomstår som omdannelsen blev gennemført. Som bilag til gaveoverdragelsen var opgørelse af overdragelsessummen, som baserede sig på handelsværdien ca. 1.066.000 kr. x 3 og regulering af udskudte skatter/passiv post, hvor den negative anskaffelsessum er oplyst til 202.000 kr. x 3 - svarende til den selvangivne negative anskaffelsessum på 608.000 kr. Det er fuldstændig den samme opgørelse, som var indsendt i forbindelse med virksomhedsomdannelsen. Skattestyrelsen godkendte gaveanmeldelsen ved brev af 17. juli 2016. Faktum er dermed, at der er overdraget 3 x nominel andel, baseret på overdragelsen af anparter ud fra stiftelsen af selskabet. Værdierne er ikke anfægtet af Skattestyrelsen, så dermed er værdierne godkendt i 2016. Repræsentanten anførte, at praksis i 2015 var, at Skattestyrelsen havde 6 mdr. til at anfægte værdien, og ellers stod værdien i henhold til gaveanmeldelsen til troende. Opgørelsen af den negative anskaffelsessum var indsendt rettidigt vedrørende virksomhedsomdannelsen og blev sendt ind igen samme år med gaveanmeldelsen. Der er foretaget en konkret sagsbehandling, hvor værdierne blev godkendt. Man skal huske, at Skattestyrelsen er en enhedsforvaltning.

Først i 2018 behandler Skattestyrelsen virksomhedsomdannelsen. Skattestyrelsen sender afgørelsen den 5. maj 2019 - ordinær frist er udløbet 1. maj 2019 - det virker, som om man venter med at træffe afgørelse, idet fristen for ændringer som følge af skøn udløb den 1. maj 2019. Men der er ikke tale om skøn, men derimod om bogførte regnskabsførte værdier.

Repræsentanten og klageren har regnskaber for 1989 og frem. Desværre er der ingen sammenligningstal i 1989, og daværende revisor antages at være en ny revisor.

I 1990 regnskabet kan man se, at kostprisen for ejendommen var 5.091.000 kr. primo, og der var en tilgang til kostpris på 85.000 kr., jf. også noten. Tilsvarende i 1991 regnskabet, som bygger videre på værdien og har en tilgang på 46.000 kr. Det er derfor klart, at der ikke er tale om skøn. Derimod er værdien en reel værdi i et opgjort regnskabsmateriale, uagtet at regnskaberne ligger tilbage i tid. Den øgede værdi på 2,9 mio. kr. er derfor ikke baseret på et skøn, men fremgår af regnskabet. Et regnskab, som er udarbejdet af revisor og påtegnet af revisor. Landsretsdommen anerkender også den reelle værdi, når regnskabet er udarbejdet af revisor. Regnskabet er opgjort efter købsprismetoden, så det er baseret på de dokumenter, der ligger bag. Bedste bud er det førte regnskab. Skattestyrelsens tal baserer sig mere på skøn, når regnskaberne ikke er anvendt. Revisor har efter aftale med Skattestyrelsen fjernet pristalsreguleringen, som begge anså for skøn, men til trods herfor har Skattestyrelsen sagt skøn til det hele. Den negative anskaffelsessum er de 608.000 kr., som der kan støttes ret på i henhold til gaveanmeldelsen. Efter enighed om at fjerne pristalsreguleringen er summen negativ med 1.077.000 kr. Skattestyrelsen fastholder den negative sum med 2.111.000 kr.

Repræsentanten bemærkede i øvrigt, at man kun har 5 års gemmepligt - og i dag vil Datatilsynet sige, at man slet ikke må opbevare materiale så længe.

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 15. januar 2026 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

"Skattestyrelsen er på alle punkter enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, sådan som det fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse dateret den 4. december 2025. Skattestyrelsen indstiller stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse.

Klageren har opgjort den skattemæssige værdi af ejendomme til 5.979.887 kr. og Skattestyrelsen har opgjort den skattemæssige værdi af ejendomme til 4.474.475 kr.

Skattestyrelsen fastholder sin afgørelse om, at den skattemæssig værdi af ejendommene er 4.474.475 kr., og fastholder dermed også, at den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne herefter er negativ med -2.114.068 kr.

Skattestyrelsen er herunder enig med Skatteankestyrelsen i, at det ikke er tilstrækkeligt at værdien af bygninger i det driftsøkonomiske regnskab ultimo 1991 afviger fra den værdi, som bygningerne står med i afskrivningsoversigten. Dette dokumenterer ikke, at klageren har afholdt afskrivningsberettigede udgifter, ligesom det ikke dokumenterer, hvornår udgifterne skulle være afholdt. Klageren har derfor ikke dokumenteret, at der skal tillægges 2.925.134 kr.

For så vidt angår det formelle er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen i, at Skattestyrelsen havde hjemmel til at korrigere værdien af anskaffelsessummen for anparterne i 2019, idet afgørelserne om gaveafgift af 17. juni 2016 ikke begrænser Skattestyrelsens korrektionsmuligheder vedrørende anskaffelsessummen for anparter i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse.

Fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2 på seks måneder er udelukkende gældende i forbindelse med opgørelse af handelsværdien vedrørende boafgiftsloven, jf. SKM2025.198.HR."

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil

Klagerens repræsentant har den 22. januar 2026 som bemærkning til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil alene gentaget ønsket om retsmøde.

Indlæg under retsmødet

Klageren var repræsenteret ved advokat og revisor. Advokaten fastholdt den principale påstand om, at den påklagede afgørelse er ugyldig, og den subsidiære påstand om, at den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne i H3 ApS udgør -1.070.832 kr., og gennemgik og uddybede sine anbringender.

Advokaten henviste til, at afgørelsen vedrører indkomståret 2015, og efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal den ordinære ansættelse ske inden den 1. maj i det 4. indkomstår, hvilket repræsentanten oplyste var inden den 1. maj 2019. Den påklagede afgørelse blev truffet den 15. maj 2019, hvilket var 14 dage efter fristen, hvorefter repræsentanten anførte, at skatteforvaltningslovens § 26 er en kompetencebestemmelse, og der er derfor problemer med formalia. Herefter anførte han, at hvis der ikke var tale om et skøn, så skal ansættelsen foretages efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, samt at skatteforvaltningslovens § 26, stk. 3, betinger, at skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er overholdt.

Advokaten anførte endvidere, at gaveanmeldelsen var godkendt af Skattestyrelsen. I SKM2025.198.HR tog Højesteret stilling til kildeskattelovens § 33 D, og sagen omhandlede passivposter. Denne sag omhandler virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 2, og alene en værdiansættelse, der er omfattet af 6 måneders reglen, hvorfor gaveanmeldelsen i forhold til værdiansættelsen af anparter er omfattet heraf. Advokaten anførte tillige, at der ville være tale om en praksisændring, som kun kan foretages med fremtidig virkning, når der er tale om skærpende forhold. En eventuel praksisændring var sket i 2025.

Advokaten sammenfattede, at den påklagede afgørelse lider af to væsentlige mangler, hvorefter han anførte skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at man kan støtte ret på 6 måneders fristen i forbindelse med generationsskifte og gaver, samt at ud over fristen i stk. 1, så findes fristen i skatteforvaltningslovens § 27, men heri skal der reageres indenfor 6 måneder efter kundskab på ekstraordinært grundlag, hvilket ikke fremgår af den påklagede afgørelse. Endvidere, at der er en berettiget forventning, idet gaveanmeldelsen ikke var blevet afvist. Advokaten understregede, at der er tale om ugyldighed på grund af formalitetsmangler.

Revisoren henviste til opgørelsen af tilbygninger før 2014 og anførte, at der efter Skattestyrelsens opfattelse var et skønnet beløb mellem listen og regnskabet. Omkostningerne kendes i regnskaberne, men fra 1970 til 1989 kender vi ikke de præcise omkostninger i de enkelte år. Han henviste til, at værdien på 5.091.765 kr. i 1989 fremgår af regnskabet samt af det selvangivne, hvorfor det er en faktuel værdi, samt at værdien på 5.224.315 kr. i 1991 fremgår af regnskaberne, hvorfor dette også er en faktuel værdi. Beløbene er ikke skønnede. Han oplyste, at Skattestyrelsen havde oplyst, at der er dokumentation med billeder og tinglysning. Der kan derfor være en vis usikkerhed. Indekseringen er taget ud.

Skattestyrelsen indstillede, at Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse følges.

Skattestyrelsen anførte, at den skattemæssige værdi af ejendommene indgår i den skattemæssige anskaffelsessum i forhold til virksomhedsoverdragelsen. I forhold til perioden før 1992 er det ikke dokumenteret, at der er afholdt afskrivningsberettigede udgifter, eller hvornår udgifterne skulle være afholdt, ligesom der ikke ses dokumentation på, om der for eksempel er sket straksafskrivning. I den situation, hvor dette ikke kendes, blev det anført, at der vil være tale om et skøn. Der blev henvist til SKM2005.25.ØLR.

Skattestyrelsen anførte herefter, at der er hjemmel til at ændre ansættelsen, fristerne er overholdt, og at den tidligere afgørelse vedrørende gaveafgift ikke forhindrer en ændring. Der blev henvist til SKM2025.198.HR. 6 måneders fristen er handelsværdien i forhold til boafgiftsloven.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne i H3 ApS i forbindelse med den gennemførte skattefri virksomhedsomdannelse, idet der alene er uenighed mellem klageren og Skattestyrelsen om den skattemæssige værdi af ejendomme, som indgår i opgørelsen. Skattestyrelsen har afgjort, at den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne er negativ med -2.114.068 kr. Klageren har opgjort den skattemæssige anskaffelsessum til at være negativ med -1.070.832 kr.

Landsskatteretten skal endvidere tage stilling til, hvorvidt daværende SKATs (nu Skattestyrelsens) afgørelser af 17. juni 2016 vedrørende gaveafgift er bindende i forhold til netop værdiansættelsen af den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne.

Materielt

Retsgrundlaget

Den skattemæssige værdi af anparterne opgøres i henhold til lov om skattefri virksomhedsomdannelse § 4, stk. 2:

"Stk. 2.Aktier eller anparter, som ejeren erhverver ved omdannelsen, anses for erhvervet for et beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver på omdannelsesdatoen. Den ifølge § 2, stk. 1, nr. 8, hensatte skat indgår dog ikke i opgørelsen af aktiernes eller anparternes anskaffelsessum. Den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver opgøres til det kontante beløb, som ville være opnået ved sædvanligt salg af virksomheden (handelsværdien) med fradrag af skattepligtig fortjeneste, der ville være konstateret ved et sådant salg. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af den skattemæssige værdi af virksomheden."

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Den skattemæssige værdi af ejendomme indgår i opgørelsen af den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne i H3 ApS i medfør af lov om skattefri virksomhedsomdannelse § 4, stk. 2.

Klageren har opgjort den skattemæssige værdi af ejendomme til 5.979.887 kr., og Skattestyrelsen har opgjort den skattemæssige værdi af ejendomme til 4.474.475 kr.

Begge opgørelser tager udgangspunkt i afskrivningsgrundlaget ultimo 2014, som det fremgik af Bilag til selvangivelsen for 2014.

Skattestyrelsen har tillagt værdien 852.095 kr., som vedrører Anskaffelsessum 1970, Værkstedsbygning 1980 og Bygning 1989. Der foreligger dokumentation eller alternativt konkrete faktiske oplysninger, der understøtter beløb og årstal for disse bygninger.

Klageren ønsker tillagt 2.925.134 kr. Der er ikke dokumentation eller konkrete faktiske oplysninger herfor. Derimod foreligger der alene billeder, der viser, at bygninger m.v. blev opført henholdsvis eksisterer.

En gennemgang af de foreliggende selvangivelser og Skattestyrelsens observationsomslag viser, at Skattestyrelsens opgørelse allerede tager højde for oplysningerne deri, og de foreliggende selvangivelser m.v. understøtter ikke klagerens oplysninger.

Landsskatteretten finder, at det ikke er tilstrækkeligt, at værdien af bygninger i det driftsøkonomiske regnskab ultimo 1991 afviger fra den værdi, som bygningerne står med i afskrivningsoversigten. Dette dokumenterer ikke, at klageren har afholdt afskrivningsberettigede udgifter, ligesom det ikke dokumenterer, hvornår udgifterne skulle være afholdt. Landsskatteretten er derfor ikke enig i, at det er dokumenteret, at der skal tillægges 2.925.134 kr.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 3, at det ikke i forbindelse med opgørelse af afskrivningsgrundlag er muligt at foretage et skøn over afholdte udgifter i indkomstår forud for ordinære indkomstår. Der er derfor ikke hjemmel til at skønne over udgifter til bygninger baseret på billeder og avisartikler.

Samlet set godkender Landsskatteretten herefter en skattemæssig værdi af ejendomme med 4.474.475 kr., og den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne er herefter negativ med -2.114.068 kr.

Formelt

Retsgrundlaget

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.(…)"

Boafgiftslovens § 27, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:

"En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager. (…)

Stk. 2. Finder told- og skatteforvaltningen, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien (…) på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse. (…)"

Højesteret tog i dom af 14. februar 2025, offentliggjort som SKM2025.198.HR, stilling til, at fristen på 6 måneder for ændring af gaveafgift ikke omfattede ændringen af en passivpost i henhold til kildeskattelovens § 33 D, idet Højesteret bl.a. anførte:

"Boafgiftslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., bestemmer, at en gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Det følger af stk. 2, 1. pkt., at Skattestyrelsen kan ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse, hvis styrelsen finder, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse. Stk. 2, 2. og 3. pkt., indeholder regler om suspension af fristen.

Bestemmelsen i § 27, stk. 2, om ændring af værdiansættelsen angår efter sin ordlyd handelsværdien af en gave i henhold til § 27, stk. 1.

Højesteret bemærker, at der ved fastsættelsen af handelsværdien af en gave kan indgå passivposter som følge af forpligtelser, der overtages eller påtages, f.eks. gæld, aftægtsforpligtelser eller andre byrder, hvis de har betydning for gavens handelsværdi.

Derimod finder fristen i § 27, stk. 2, ikke anvendelse ved fastsættelse af passivposter i henhold til kildeskattelovens § 33 D, som efter boafgiftslovens § 28 kan fratrækkes inden beregningen af gaveafgiften, og som ikke har betydning for gavens handelsværdi.

Højesteret finder, at denne forståelse støttes af lovens systematik og sammenhængen mellem § 27, § 28 og flere af de øvrige bestemmelser i boafgiftslovens kapitel 6. Forståelsen er også i overensstemmelse med forarbejderne til § 27, herunder forarbejderne til lovændringen i 2012.

Fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, var på den baggrund ikke til hinder for, at Skattestyrelsen traf afgørelse om at opkræve yderligere gaveafgift som følge af, at passivposten vedrørende den latente skattebyrde, jf. kildeskattelovens § 33 D, var angivet for højt i anmeldelsen."

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Skattestyrelsen har ved forslag af 20. november 2018, fornyet forslag af 12. april 2019 og den påklagede afgørelse af 15. maj 2019 korrigeret værdien af anskaffelsessummen for anparterne.

Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er derfor overholdt.

Klageren gennemførte en skattefri virksomhedsomdannelse den 1. juni 2015, hvorved selskabet H3 ApS blev stiftet. Herefter gennemførte klageren en skattefri anpartsombytning den 17. juni 2015. Holdingselskabet blev herefter ophørsspaltet i 3 holdingselskaber den 18. juni 2015. Klageren og hans ægtefælle overdrog samtlige anparter i de tre holdingselskaber til deres børn den 23. december 2015 ved gave.

Klageren og hans ægtefælle indgav gaveanmeldelser til daværende SKAT i december 2015, og daværende SKAT godkendte værdien af gaverne ved afgørelser af 17. juni 2016. Af afgørelserne og gaveanmeldelserne fremgår, at værdiansættelsen baserede sig på værdien af selskabet H3 ApS, herunder på en skattemæssig anskaffelsessum for anparterne i selskabet på -608.655 kr.

Klageren er derfor af den opfattelse, at daværende SKAT ved afgørelserne af 17. juni 2016 derved har godkendt værdien af selskabet, og tilsvarende har daværende SKAT godkendt, at den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne i H3 ApS er negativ med det oprindeligt angivne beløb på -608.655 kr. Klageren mener, at Skattestyrelsen (tidligere SKAT) som følge heraf ikke efterfølgende kan korrigere værdien af anskaffelsessummen for anparterne, idet myndigheden tidligere - tilbage i 2016 - har taget stilling til værdien, og der er ikke tale om, at oplysninger har været tilbageholdt overfor daværende SKAT.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler:

Retsmedlemmerne finder, at Skattestyrelsen havde hjemmel til at korrigere værdien af anskaffelsessummen for anparterne i 2019, idet afgørelserne om gaveafgift ikke begrænser Skattestyrelsens korrektionsmuligheder i relation til fastsættelse af den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne i H3 ApS i forbindelse med den skattefrie virksomhedsomdannelse.

Et retsmedlem udtaler:

En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen, og fastsættelsen af handelsværdien af gaven er bindende for skattemyndighederne også i andre skattemæssige sammenhænge.

Daværende SKAT godkendte indenfor 6 måneders fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, værdien af gaverne ved breve af 17. juni 2016. Den godkendte handelsværdi baserede sig på den forudgående oplyste værdi af anparterne i forbindelse med den skattefri virksomhedsomdannelse. Hvis SKAT ville have ændret gavens handelsværdi, skulle dette være sket indenfor 6 måneders fristen, men SKAT foretog ikke på daværende tidspunkt undersøgelser eller udbad sig yderligere oplysninger, inden godkendelserne blev fremsendt ved breve af 17. juni 2016. Det må derfor være Skattestyrelsen, der bør bære risikoen for, at den fastsatte og godkendte handelsværdi måtte være forkert.

I "Lærebog om Indkomstskat" af John Engsig, Lida Hulgaard, Aage Michelsen og Margrethe Nørgaard (Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 8. udgave, 1997) fremgår følgende tekst:

"Den værdi, der er ansat i gaveanmeldelsen eller af told- og skatteregionen er endelig og bindende såvel for gavegiver og gavemodtager som for skattemyndighederne, f.eks. i relation til opgørelse af fortjeneste og tab (…)"

Ovenstående citat er gentaget uændret i hvert fald til og med 20. udgave (2023) af samme bog. I 20. udgave er forfatterne: Jane Bolander, Liselotte Madsen, Anders Nørgaard Laursen og Inge Langhave. Dette understøtter efter retsmedlemmets opfattelse, at der i en længere periode har været en praksis med dette indhold.

Skattestyrelsen har derfor ikke mulighed for efterfølgende at tilsidesætte den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne i H3 ApS i relation til den skattefrie virksomhedsomdannelse, som retsmedlemmet derfor stemmer for at fastsætte til -608.655 kr.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Reference(r)

Lov om skattefri virksomhedsomdannelse § 4, stk. 2

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, § 26, stk. 3

Boafgiftslovens § 27, stk. 1 og 2

Kildeskattelovens § 33 D

Lignende dokumenter