Fradragsret udgifter, kompensation til naboer til biogasanlæg
Læs kilden ved SKM-databasen (åbner i ny fane)
Teksten
Resumé
Spørger påtænkte at etablere et biogasanlæg. I den forbindelse påtænkte Spørger at udbetale et fast beløb til de lodsejere, der boede i nærheden af biogasanlægget. Beløbet skulle udbetales som kompensation for de gener, som biogasanlægget påførte lodsejerne. Skatterådet kunne bekræfte, at udbetaling af kompensationen ville være en driftsudgift for Spørger. Det var dog ikke en driftsudgift, der alene kunne henføres til udbetalingsåret, og Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at udgiften kunne fratrækkes i udbetalingsåret. Skatterådet kunne bekræfte, at da udgiften var knyttet til indkomsterhvervelsen over en årrække, kunne udgiften aktiveres og afskrives som ordinære afskrivninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Skatterådet afviste at besvare spørgsmålet om kompensationen ville skulle behandles efter ejendomsavancebeskatningsloven for lodsejerne, der modtog kompensationen, da spørgsmålet ikke kunne besvares med den fornødne sikkerhed, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.
Spørgsmål
Kan Skatterådet bekræfte, at kompensationen, som Spørger påtænker at udbetale til omkringliggende ejendomme, kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a i udbetalingsåret?
Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger kan afskrive kompensationerne efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a?
Kan Skatterådet bekræfte, at afskrivningsperioden i spørgsmål 2 kan ansættes til 10 år?
Kan Skatterådet bekræfte, at kompensationen for modtagerne skattemæssigt skal opgøres efter ejendomsavancebeskatningslovens bestemmelser?
Svar
Nej.
Ja.
Ja.
Afvises.
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørger er stiftet med det formål at opføre og drive et biogasanlæg.
Spørger har udviklet projektet og opnået de primære myndighedsgodkendelser for at igangsætte anlægsentreprisen på lokationen. Spørger afventer fortsat endeligt tilsagn om byggetilladelse.
Anlægget er ikke omfattet af pligten til at godtgøre værditab på beboelsesejendomme, som det er tilfældet for andre typer energianlæg, som anført i lovbekendtgørelse 2024-09-06 nr. 1031, (VE-loven). Kompensationen er derfor ikke at opfatte som en følge af VE-lovens § 6. Kompensationen er heller ikke en følge af en kontraktretlig erstatningspligt.
Spørger påtænker at kompensere de omkringliggende naboer med et beløb fastsat ens for alle, for den værdiforringelse, den enkelte nabo må tåle som følge af opførelse af projektet.
Beløbet er fastsat ud fra en rimelighedsbetragtning for at få projektet til at blive velanset hos de nærliggende naboer, herunder for løbende at undgå diverse naboklager og for at undgå en modvilje mod projektet gennem projektets løbetid, da projektet, uanset hvor meget der investeres, vil kunne medføre gener hos de omkringliggende naboer. Spørger bemærker, at beløbet ydes som en anerkendelse af, at beboere i området vil opleve væsentlig øget tung transport, og at der vil være dage, fx ved service af luftrensningsanlæg, hvor anlægget vil kunne lugtes. Dette udgangspunkt har medført en vurdering i bestyrelsen, som resulterede i det fastlagte økonomiske niveau.
Kompensationsmodtagerne er ejerne af de naboejendomme, der efter Spørgers opfattelse kommer til at være mest udsat for gener fra driften af anlægget. Der er henset til gener fra selve anlægget og gener fra øget trafik med tung transport på tilkørselsveje til anlægget. Rent geografisk har Spørger udpeget naboer, der ligger indenfor en vis radius fra anlæggets placering. Der er hidtil afholdt adskillige møder med naboerne i den berørte zone.
Spørger har valgt ejendommene, som tilbydes kompensation, ud fra forventningen om i hvilken radius ejendommene vil blive berørt af eventuelle gener ved anlægget, herunder hvilke ejendomme som må forventes at blive væsentlig berørt af den yderligere trafik. Spørger har her ikke ønsket at sætte en cirkel for herefter at se nogle ejendomme være få meter fra cirklen og herfor ekskluderet. Man har derfor taget det udgangspunkt, at alle de ejendomme, som er i en umiddelbar nærhed, og som må for ventes at blive berørt, er en del af erstatningen, så det er en dynamisk cirkel, som tager højde for de reelle forventninger til hvilke ejendomme, der bliver berørt.
Kompensationen er tiltænkt at skulle træde i stedet for den værdiforringelse, der måtte være på herlighedsværdien af de respektive naboejendommes beboelsesdele.
Herlighedsværdi defineres som udgangspunkt som den iboende kvalitet i et sted eller miljø, som gør det attraktivt. For de omkringliggende ejendommene vil det have indflydelse på herlighedsværdien ved at bo på landet, at de, afhængig af hvordan vinden blæser, kan risikere at opleve luftgener fra anlægget, desuagtet at anlægget er godkendt og vil overholde alle lugt- og støjgrænser, som er ved naboer. Herudover vil de væsentlig flere tungkørende lastbiler omkring vejene kunne mærkes på trafikken i om rådet og vil kunne høres. Ligesom det ikke kan afvises, at nogle af de omkringliggende ejendomme indimellem vil kunne høre støj fra selve anlægget (fx ved nedbrud m.m.). Da roen og den friske luft er væsentlige elementer ved at vælge at bo på landet, er det en klar påvirkning af herlighedsværdien. Det vil herudover påvirke herlighedsværdien, at nogle vil få udsigt til et stort industrielt anlæg.
Kompensationen gives til ejeren af ejendommen. Der påtænkes udarbejdet en rammeaftale med de pågældende naboer.
Af rammeaftalen fremgår bl.a.:
1.2. Spørger er ikke omfattet af lovbunden eller af kontraktretlig pligt til at godtgøre værditab på beboelsesejendomme. Kompensationen ydes derfor frivilligt af Spørger for den forringelse af herlighedsværdi, som opførelsen af anlægget kan medføre for Naboernes beboelsesejendomme.
1.3. Der er ingen lovbestemt eller kontraktretlig pligt til at yde kompensation. Aftalen skaber ikke præcedens og kan ikke påberåbes som grundlag for krav mod Spørger eller andre til Spørger relaterede selskaber i forbindelse med lignende projekter.
2.2. Naboerne indsender følgende kontooplysninger til Spørger på e-mail [e-mail] se nest [dato].[…]
2.3. Kompensationen udbetales til de af Naboerne oplyste bankkonti senest [dato] som angivet i projektplanen i Bilag 2. Udbetalingen er betinget af at forholdene i Aftalens pkt. 3 er opfyldt.
3.1. Uanset den i Aftalens pkt. 2.3 angivne dato, kan Kompensationen først udbetales, når følgende forhold er opfyldt:
3.1.1. Spørger skal have opnået alle fornødne tilladelser, herunder men ikke begrænset til byggetilladelser.
Læs alt
3.1.2. Spørger skal reelt have påbegyndt opførelsen af anlægget. Reel opførelse kan anses for påbegyndt når første spadestik er foretaget.
3.2. Kompensationen er ikke betinget af yderligere oplysninger fra Naboerne end hvad der følger af Aftalens pkt. 2.2 og Bilag 1 [liste over omfattede naboer].
3.3. Udbetalingen medfører ingen yderligere forpligtelser for Spørger i forhold til Naboerne.
4.1. Kompensationen er ydet som enkeltstående kompensation for forringelse af herlighedsværdi på Naboernes beboelsesejendomme.
4.2. Det er den enkelte Nabos ansvar at indhente individuel skattemæssig rådgivning. Spørger påtager sig intet ansvar for modtagernes skattemæssige forhold.
Det skal for besvarelse af ovenstående spørgsmål lægges til grund, at alle fornødne tilladelser for realisering af projektet er opnået. Det kan desuden lægges til grund for besvarelsen, at opførelsen er påbegyndt før udbetalingen sker.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Ad spørgsmål 1
Det er spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med Ja.
Ad spørgsmål 2 og 3
Det er spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med Ja.
Spørger ønsker at kompensere de omkringliggende ejendomme med et beløb, så de omkringliggende definerede ejendomme i det store er tilgodeset ud fra samme formål, som hvis anlægget havde været omfattet af VE-loven. Vi mener derfor, at erstatningen skal vurderes på samme måde i henhold til statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Erstatningen er en nødvendig driftsudgift, for at sikre den fremtidige indkomst for klageren.
Det er vores opfattelse, at nærværende tilfælde er en undtagelse til udgangspunktet om, at der alene kan afskrives skattemæssigt, hvis der er hjemmel til det i afskrivningsloven. Der findes i praksis talrige eksempler på, at omkostninger, som ikke opfylder betingelserne for at kunne afskrives efter afskrivningsloven, i stedet kan afskrives efter statsskattelovens § 6, stk. 1.
Det er vigtigt at understrege, at det ikke er afgørende for om udgiften kan afskrives efter statsskattelovens § 6, stk.1, litra a, om udgiften er afholdt efter en frivillig aftale, se f.eks. SKM2016.623.LSR hvor dette er tilfældet, eller om udgiften er afholdt som følge af en lovbestemt pligt, som er tilfældet i SKM2010.229.SR.
I SKM2010.229.SR gav Skatterådet mulighed for at afskrive en erstatningsudgift over en periode på 10 år. Sagen vedrørte en vindmølleopstiller, som havde en lovbestemt pligt efter VE-loven til at yde erstatning til ejere af naboejendomme. I sin anmodning om bindende svar spurgte opstiller, hvordan udgiften konkret skulle behandles, hvor Skatterådet fandt, at udgiften kunne afskrives efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, over en periode på 10 år.
Af Skatterådets begrundelse til resultatet fremgår det, at udbetalingen af erstatningen til omkringliggende naboer anses for at have en sådan tilknytning til opstillerens løbende indkomsterhvervelse, at udgiften kan afskrives efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Det er således vores opfattelse, at kompensationsudgifter til naboerne, skattemæssigt skal sidestilles med kompensationsudgifter til naboer til vindmøller. Kompensationsudgifter til ejere af naboejendomme kan derfor afskrives med hjemmel i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
I SKM2016.623.LSR spørgsmål 5d bekræfter landsskatteretten, at erstatningsudgifter for forringelse af herlighedsværdi som udbetaltes til naboer til et forsyningsnet, kan afskrives efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten fandt yderligere, at afskrivningsperioden bør ansættes til 10 år.
En del af de i sagen omhandlede erstatninger sker således som følge af, at den enkelte nabo må tåle en værdiforringelse af herlighedsværdien på dennes ejendom. Det er i sagen lagt til grund, at der ikke sker overdragelse af adkomsten til de berørte ejendomme, til hvilke der udbetales erstatning for forringelse af herlighedsværdi til erstatningsudbetaleren. Der er således ikke tale om en anlægsinvestering. De øvrige erstatninger, der udbetales i sagen, er erstatninger for andre værdiforringelser, som naboerne lider, som ikke er sammenlignelige eller relevante for nærværende anmodning om bindende svar. Erstatning for forringelse af herlighedsværdi er således den eneste erstatningsudgift, der sammenlignes med Spørgers påtænkte udbetaling af kompensation.
Det er vigtigt at fremhæve, at der i SKM2016.623.LSR er tale om en frivillig aftale.
I SKM2016.623.LSR anses udgifter til erstatninger for forringelse af herlighedsværdi på naboejendomme som en nødvendig erhvervsmæssig udgift, der tjener til at sikre den fremtidige indkomst for klageren. Landsskatteretten fandt, at udgiften til erstatninger for forringelse af herlighedsværdi resulterede i en ret eller fordel, der vedrører flere indkomstår end blot det, hvori erstatningerne udbetaltes. Desuden fandt landsskatteretten, at der ikke overdragedes ejendomsret ved udbetaling af erstatning for forringelse af herlighedsværdi på naboejendommene. I kombination med, at der heller ikke fandtes at være en tilstrækkelig sammenhæng mellem erstatningsudbetalingerne og infrastrukturanlægget til, at udgifterne kunne henføres til og afskrives sammen med infrastrukturanlægget efter afskrivningslovens regler, fandt landsskatteretten at udgiften kunne afskrives over en periode på 10 år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Det er vores opfattelse, at de faktiske oplysninger samt landsskatterettens begrundelse til spørgsmål 5d i SKM2016.623.LSR, er mere eller mindre identisk med dem, der er aktuelle i nærværende anmodning om bindende svar.
Som følge af ovenstående retspraksis bør kompensationsudgiften anses som en nødvendig erhvervsmæssig udgift, der tjener til at sikre den fremtidige indkomst for Spørger, hvorfor kompensationen for Spørger er afskrivningsberettiget efter SL § 6, stk. 1, litra a.
Ad spørgsmål 4
Det er spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med Ja.
Kompensationen påtænkes udbetalt med henblik på at godtgøre for den værdiforringelse, som de omkringliggende ejendomme måtte lide som følge af projektets opførelse. Beløbets størrelse er fastsat ud fra en rimelighedsbetragtning.
Erstatninger beskattes på samme vis som det, de træder i stedet for. Hvis en erstatning eller kompensation eksempelvis erstatter en nedgang i omsætning, beskattes den som almindelig skattepligtig indkomst.
Ifølge Juridisk Vejledning 2025-2, afsnit C.H.2.1.6.5, under overskriften Erstatning for ulempe, værdiforringelse eller tab uden direkte tilknytning til afståelse af fast ejendom, kan en erstatning, der ydes som følge af værdiforringelse af en ejendom uden forbindelse til afståelse (eller en tilsvarende disposition), være omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven. Det forudsætter dog, at erstatningen har direkte relation til selve ejendommen og ikke til driften herpå. Med andre ord skal værdiforringelsen vedrøre ejendommen som sådan, desuden må kompensationen ikke være en erstatning for driftstab. Ifølge rammeaftalen er kompensation udelukkende ydet som følge af forringelse af herlighedsværdien for beboelsesdelen af den respektive naboejendom. Der henvises til den påtænkte aftale.
Udgangspunktet for beskatning af en modtaget kompensation må således findes i ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, hvorefter fortjeneste ved afståelse af fast ejendom er skattepligtig. Det afgøres herefter af lodsejerens individuelle forhold, om kompensationen er skattepligtig eller skattefri efter ejendomsavancebeskatningsloven.
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at kompensationen, som Spørger påtænker at udbetale til omkringliggende ejendomme, kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a i udbetalingsåret.
Begrundelse
Spørger er stiftet i 20xx med det formål at anlægge og drive et større anlæg.
Udbetalingen af kompensationen sker efter en aftale om kompensation indgået mellem Spørger og omkringliggende naboer. Spørger har oplyst, at der ingen lovmæssige forpligtelser er for Spørger til at udbetale kompensation i forbindelse med etablering af anlægget. Spørger opnår ifølge aftalen, ingen rettigheder over de ejendomme, hvor der udbetales kompensation til ejeren.
Det er oplyst, at det kan lægges til grund, at alle tilladelser til opførelse af anlægget er indhentet, og opførelsen er i gang, inden udbetalingen påbegyndes.
Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a kan der fratrækkes udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten. Heri ligger, at udgiften skal være afholdt af hensyn til den løbende indkomsterhvervelse.
Udgifterne skal afgrænses overfor blandt andet etableringsudgifter. En udgift kan således ikke fratrækkes som en driftsudgift, hvis den er afholdt med henblik på etablering eller udvidelse af indkomstgrundlaget.
Det er ikke afgørende, om en udgift er nødvendig, men det kan være af betydning for bevisbedømmelsen af, om der foreligger en driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.
I SKM2016.623.LSR traf Landsskatteretten afgørelse i en sag, hvor klageren, ifølge en aftale var forpligtet til at afholde udgifter til erstatninger til naboer, som følge af tab af herlighedsværdi, i forbindelse med klagers udskiftning af forsyningsnet. Landsskatteretten fandt, at de afholdte udgifter var nødvendige erhvervsmæssige udgifter, der tjente til at sikre den fremtidige indkomst for klageren.
I SKM2010.229.SR traf Skatterådet afgørelse om, at der var fradragsret for en vindmølleopstiller, når denne betalte erstatninger til naboer efter værditabsordningen i lov om fremme af vedvarende energi. Vindmølleopstilleren var forpligtet til at udbetale erstatning efter værditabsordningen.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at ud fra SKM2016.623.LSR kan lægges til grund, at det ikke afgørende for vurderingen af, om der er tale om en driftsudgift, at der er et lovkrav om, at der skal udbetales kompensation. I afgørelsen skete udbetalingerne af kompensation på baggrund af en aftale. Det er dog et krav, at afholdelse af udgiften, sker af hensyn til indkomsterhvervelsen.
Når Spørger indgår aftale med naboerne om udbetaling af kompensation, vil fradragsretten derfor afhænge af, om udbetaling har den nødvendige tilknytning til Spørgers indkomsterhvervelse. Landsskatteretten fandt i SKM2016.623.LSR, at udbetaling for erstatning for tab af herlighedsværdi, der var udbetalt på grundlag af en aftale mellem parterne, tjente til at sikre den fremtidige indkomst for klageren, i form af en ret eller fordel for klageren.
Spørger påtænker at indgå en aftale med de berørte lodsejere om erstatning for de gener, som opførelse og drift af anlægget måtte påføre dem, kaldet tab af herlighedsværdi, og beskrevet som lugtgener, tunge lastbiler i området, støj fra anlægget, som er modsætninger til roen og den friske luft, der er væsentlige elementer ved at vælge at bo på landet. Spørger har også oplyst, at aftalen indgås for løbende at undgå diverse naboklager og for at undgå en modvilje mod projektet gennem projektets løbetid. Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at indgåelse af aftalen med de berørte vil være en fordel for Spørger.
Skatterådet fandt i SKM2010.229.SR at de beløb, der blev udbetalt som erstatning for værditab ved opførelse af en vindmølle, havde en sådan tilknytning til den løbende indkomsterhvervelse, at udgiften var en driftsomkostning. Udbetalingen knyttede sig til indkomsterhvervelsen for en længere årrække og vedrørte derfor ikke alene udbetalingsåret.
Det er Skattestyrelsen vurdering, at udbetalingsgrundlaget er sammenlignelige med de udbetalinger, der er behandlet i SKM2016.623.LSR og SKM2010.229.SR, og at Spørgers udbetaling af kompensation til sine naboer, skal behandles på samme måde.
Der er således Skattestyrelsens vurdering, at udbetalingen af kompensationen har den nødvendige tilknytning til Spørgers indkomsterhvervelse, at der vil være tale om en driftsudgift. Samtidig er det Skattestyrelsens vurdering, at udgiften, som det var vurderingen i SKM2010.229.SR, har betydning for Spørgers indkomsterhvervelse i en længere årrække.
Udgiften er således en driftsudgift, men denne er ikke alene knyttet til udbetalingsåret, og udgiften kan derfor ikke fratrækkes i udbetalingsåret, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".
Spørgsmål 2
Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende.
Det ønskes bekræftet, at Spørger kan afskrive kompensationerne efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Som anført i svaret på spørgsmål 1 er det Skattestyrelsens opfattelse, at udbetaling af kompensationerne er sammenlignelige med de udbetalinger, der er behandlet i SKM2016.623.LSR og SKM2010.229.SR, og at Spørgers udbetaling af kompensation til sine naboer, derfor skal behandles på samme måde.
Udgiften er således en driftsudgift, men udgiften er ikke alene knyttet til udbetalingsåret, og kan derfor ikke fratrækkes i udbetalingsåret, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.
Landsskatteretten traf i SKM2016.623.LSR afgørelse om, at udbetalingen af kompensation var driftsudgift, der knyttede sig til indkomsterhvervelsen over en længere årrække, og derfor kunne aktiveres og afskrives som ordinære afskrivninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Perioden ansås passende at kunne sættes til 10 år. Tilsvarende afgørelse traf Skatterådet i SKM2010.229.SR.
Det er derfor Skattestyrelsen opfattelse, at Spørgers udbetaling af kompensation til naboer, og som er knyttet til indkomsterhvervelsen over en årrække, kan aktiveres og afskrives som ordinære afskrivninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. SKM2016.623.LSR og SKM2010.229.SR.
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".
Spørgsmål 3
Det ønskes bekræftet, at afskrivningsperioden i spørgsmål 2 kan ansættes til 10 år.
Med henvisning til svaret i spørgsmål 2 og SKM2016.623.LSR og SKM2010.229.SR er det Skattestyrelsens vurdering, at afskrivningsperioden kan sættes til 10 år.
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".
Spørgsmål 4
Det ønskes bekræftet, at kompensationen for modtagerne skattemæssigt skal opgøres efter ejendomsavancebeskatningslovens bestemmelser.
Begrundelse
Det følger af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, at Skatterådet i særlige tilfælde kan afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse
Ejendomsavancebeskatningsloven vedrører afståelse af fast ejendom, når denne ikke er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1.
I praksis er varig værdiforringelse af en ejendom også anset for omfattet at ejendomsavancebeskatningsloven. Se fx SKM2009.623.SR, hvor Skatterådet fandt, at en ulempeerstatning, der blev givet for den varige værdiforringelse, som påførtes ejendommen i forbindelse med et naturgenoprettelsesprojekt, skulle behandles som en salgssum efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Tilsvarende i SKM2010.229.SR, hvor en erstatning, der blev givet for en faktisk konstateret - længerevarende - værdinedgang af de pågældende ejendomme, efter Skatterådets opfattelse skulle beskattes efter de regler, der gælder for afståelse af fast ejendom, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1.
Spørger påtænker at kompensere de omkringliggende naboer et beløb, der er ens for alle, for den værdiforringelse, den enkelte nabo må tåle som følge af opførelse og drift af anlægget. Beløbets størrelse er fastsat ud fra en rimelighedsbetragtning. Kompensationsmodtagerne er ejerne af de naboejendomme, der efter Spørgers opfattelse kommer til at være mest udsat for gener fra driften af anlægget. Nærmere beskrevet som naboer, der ligger inden for en vis radius af fra anlægget, med udgangspunkt i, at det er de ejendomme, som er i en umiddelbar nærhed, og som må for ventes at blive berørt.
Efter det oplyste, vil Spørger ifølge aftalen ikke etablere en ret over ejendommen, og der er derfor ikke tale om egentlig afståelse.
Den kompensation som Spørger udbetaler, dækker ikke en konkret konstateret værdinedgang på de omhandlede ejendomme, som det var tilfælde i SKM2010.229.SR, men er fastsat ud fra en rimelighedsbetragtning.
I SKM2014.451.SR afviste Skatterådet at besvare en anmodning fra en spørger, jf. Skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, idet anmodningen vedrørte en række medarbejdere, hvis individuelle forhold havde betydning for svaret.
For, at kompensationen skal kunne anses for salgssum, og dermed være omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, skal der, som det også fremgår af SKM2009.623.SR og SKM2010.229.SR, være tale om, at kompensationen dækker en konkret værdinedgang på ejendommen. Kompensationen ydes til ejendomme, der kan ligge i forskellig afstand til anlægget, og det har derfor formodningen imod sig, at kompensationen skulle svare til en konkret værdinedgang på de enkelte ejendomme. Det kan derfor ikke med sikkerhed siges, at kompensationen vil være omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven.
Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmålet ikke kan besvares med den fornødne sikkerhed, idet svaret afhænger af en konkret vurdering af værdinedgangen på den enkelte ejendom, jf. SKM2014.451.SR. Spørgsmålet derfor må afvises, jf. Skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Afvises".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstillinger og begrundelser.
Lovgrundlag, forarbejder og praksis
Spørgsmål 1
Lovgrundlag
Statsskattelovens § 6
Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:
a) driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger;
b) fra embedsindtægter de udgifter til kontorhold mv., som embedets besiddelse har medført;
c) pensioner og andre byrder, der påhviler et embede:
d) - - -
e) renter samt hvad der er anvendt til blot vedligeholdelse eller forsikring af de af den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes som indkomst. Derimod kan ikke fradrages, hvad der af den skattepligtige er anvendt til afdrag på hans gæld, hvilket også gælder om fideikommisbesidderes afdrag på fideikommisets gæld.
Den beregnede skatteindtægt er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed, eller til formueforøgelse, til forbedring af ejendom, til udvidelse af næring eller drift, henlæggelse til reserve- eller andre lignende fonds, til gaver eller på anden måde:
(…)
Lov om fremme af vedvarende energi § 13, stk. 1
Opstilleren skal tilbyde beboere, der er naboer til anlæg efter nr. 1-4, en årlig VE-bonus ved opstilling af følgende:
· En eller flere vindmøller.
· Solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2-5.
· Bølgekraftanlæg og vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud efter § 50 d.
· Hybridanlæg.
Praksis
SKM2016.623.LSR
Det fremgår af afgørelsen, at klageren, som følge af aftale mellem [...] var forpligtet til at afholde de omhandlede udgifter til erstatninger.
Landsskatteretten fandt, at udgifter til visse typer af erstatninger i forbindelse med udskiftning af forsyningsnet kunne afskrives efter statsskatteloven. Længden af afskrivningsperioden fandtes at kunne fastsættes til 10 år. Landsskatteretten ændrede derfor besvarelsen i et bindende svar fra Skatterådet (SKM2015.27.SR).
Landsskatteretten udtalte således i forhold til udbetalt erstatning for tab af herlighedsværdi (spørgsmål 5d):
Der er lagt vægt på, at de afholdte erstatningsudbetalinger er en nødvendig erhvervsmæssig udgift, der tjener til at sikre den fremtidige indkomst for klageren. De afholdte udgifter i form af nærføringserstatning og tab for herlighedsværdi, har resulteret i en form for ret eller fordel for klageren, som har betydning udover den indkomstperiode, hvori udgiften er afholdt. Samtidig har erstatningsudbetalingerne ikke givet klageren en umiddelbar eller middelbar ejendomsret til fast ejendom, hverken civilretligt, i vurderingslovens, afskrivningslovens eller ejendomsavancebeskatningslovens forstand, jf. bl.a. Den Juridiske Vejledning 2015-1, afsnit H.A.1.4.1, og Den Juridiske Vejledning 2015-1, afsnit C.H.2.1.2. Der ses endvidere ikke at være en tilstrækkelig sammenhæng mellem erstatningsudbetalingerne og infrastrukturanlægget, til at udgifterne kan henføres til og afskrives sammen med infrastrukturanlægget efter afskrivningslovens regler.
På baggrund heraf, kan erstatningsudbetalingen, aktiveres og afskrives som ordinære afskrivninger jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Længden af afskrivningsperioden findes passende at kunne fastsættes til 10 år. Der henvises til Højesterets dom omtalt i TfS 1985,6 og Skatterådets bindende svar omtalt i SKM2010.229.SR.
På baggrund heraf besvares spørgsmål 5d besvares med et "Ja".
SKM2010.229.SR
Skatterådet kan ikke bekræfte, at erstatningsbeløb, som i henhold til § 6 i lov nr. 1392 af 27/12 2008 om fremme af vedvarende energi betales af vindmølleejeren for værdiforringelse på naboejendommen, kan anses som et tillæg til vindmøllens anskaffelsessum, en løbende lejeudgift eller anses at vedrøre erhvervelse af fast ejendom. Efter rådets opfattelse kan udgiften dog afskrives efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Erstatningsbeløbet vil for modtageren skulle anses for at vedrøre afståelse af fast ejendom. Erstatningsbetalingen vil ofte kunne henføres til boligen og dermed være skattefri.
Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.1.2
(…)
Regel: SL § 6, stk. 1, litra a
SL § 6 indeholder den grundlæggende hovedregel for, hvilke driftsomkostninger, der kan trækkes fra ved beregningen af den skattepligtige nettoindkomst.
De fradragsberettigede driftsomkostninger er "de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger". Se SL § 6, stk. 1, litra a.
Indholdet af driftsomkostningsbegrebet er løbende blevet fastlagt og udviklet ved en række domme og afgørelser, der fortolker bestemmelsen.
Krav om driftsmæssig begrundelse
Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.
Højesteret har slået fast, at der ved ordet "indkomsten" i SL § 6, stk. 1, litra a, forstås den skattepligtige indkomst. Udgifter kan derfor trækkes fra i den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger, hvis de er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst. Se SKM2012.13.HR og SKM2015.341.ØLR.
(…)
Udgiftens størrelse eller nødvendighed
Hvis der foreligger en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde en udgift, vil der normalt ikke være grundlag for at kritisere størrelsen eller den mere eller mindre rimelige begrundelse for at afholde udgiften.
Noget andet er, at en udgifts sædvanlighed ofte indgår i overvejelserne over, om der overhovedet er tale om en erhvervsmæssig udgift.
Udgifter, der optræder sædvanligt i en erhvervsvirksomhed, fx lønudgifter eller lejeudgifter i erhvervslejemål, kan derfor normalt trækkes fra. Dog skal også disse udgifter knytte sig til indkomsterhvervelsen, hvis der skal være fradragsret. Se SKM2013.557.ØLR.
Der kan ikke lægges afgørende vægt på, om en udgift er nødvendig. Nødvendighed, fx i form af et lovkrav om at afholde udgiften, kan dog i visse tilfælde være af betydning for bevisbedømmelsen af, om der foreligger en driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.
Eksempler
En vurderingsudgift kunne trækkes fra, selvom den ikke havde været nødvendig. Se SKM2005.198.HR.
Der var ikke adgang til fradrag for den del af et kontingent til Advokatsamfundet, som vedrørte tiden efter en advokatvirksomheds ophør. Det var ikke dokumenteret, at advokaten ikke havde eller kunne have modtaget en delvis tilbagebetaling af kontingentet jf. Advokatsamfundets vedtægt. Se SKM2009.563.HR, der stadfæstede SKM2007.752.ØLR.
SL § 6, stk. 1, litra a, giver ikke hjemmel til fradrag for udgifter, som skatteyder kunne have haft, men rent faktisk ikke har haft. Se SKM2009.398.ØLR.
Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.1.4 Afgrænsning over for udgifter til formue, anlæg og etablering
Indhold
Afsnittet beskriver praksis om afgrænsning af fradragsberettigede driftsomkostninger over for udgifter, der ikke vedrører den løbende drift, men indkomstgrundlaget, også kaldet formueudgifter, anlægsudgifter eller udgifter vedrørende indkomstkilden eller kapitalgrundlaget.
Afsnittet handler også om afgrænsningen over for udgifter, der vedrører etablering af virksomhed eller udvidelse af virksomheden ud over dens hidtidige rammer.
(…)
Generelt om udgifter vedrørende formue, anlæg, etablering mv.
Driftsomkostningsbegrebets forudsætning om, at udgiften skal have forbindelse til erhvervelsen af den skattepligtige indkomst, omtales i afsnit C.C.2.2.1.2.
Afgrænsningen af driftsomkostningsbegrebet volder især vanskeligheder over for anlægs- og etableringsudgifter, som ikke relaterer sig til indkomsten, men derimod til indkomstgrundlaget.
Ikke fradragsberettigede anlægs- og etableringsudgifter er efter SL § 6, stk. 2: "udgifter til formueforøgelse, til forbedring af ejendom, til udvidelse af næring eller drift".
Domstolspraksis synes at have vist en tendens til en udvikling af driftsomkostningsbegrebet fra en klar afgrænsning mellem drift og formue i retning af en udvidelse af fradragsmulighederne for erhvervsmæssige udgifter, der afholdes inden for de hidtidige naturlige rammer af en igangværende virksomhed. Se afgørelserne under Fradrag for udgifter, der sikrer det hidtidige indtægtsgrundlag.
Det er fortsat altafgørende for fradragsretten, at der foreligger en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften. Det vil sige, at formålet er at erhverve skattepligtig indkomst, og at disse indkomstbestræbelser ikke overskrider virksomhedens hidtidige rammer. Se SL § 6, stk. 2, om udvidelse af næring eller drift.
(…)
Udgifter til etablering eller udvidelse
Det er en forudsætning for omkostningsfradrag efter SL § 6, stk. 1, litra a, at dispositionen falder inden for virksomhedens hidtidige naturlige rammer.
Udgifter, der har til formål at tilvejebringe et nyt indkomstgrundlag, enten i form af start af en helt ny virksomhed eller ved udvidelse af en igangværende virksomhed ud over dens hidtidige rammer, har karakter af etableringsudgifter, som ikke kan trækkes fra efter SL § 6, stk. 1, litra a. Se SL § 6, stk. 2.
Eksempler: Udgifter til etablering eller udvidelse
Højesteret har anset et kommanditselskabs udgift til honorar til udbyderen af et anpartsprojekt for at være en etableringsudgift for kommanditselskabet. Se SKM2008.967.HR.
Østre Landsret har anset en telekommunikationsvirksomheds betaling for udgifter til flytning af tilkøbte kunder til eget netværk for at være et led i udvidelse af selskabets virksomhed og dermed ikke en fradragsberettiget driftsomkostning. Se SKM2023.367.ØLR.
Se også SKM2013.557.ØLR omtalt ovenfor samt i afsnit C.C.2.2.1.2 Driftsomkostningsbegrebet.
Spørgsmål 4
Lovgrundlag
Skatteforvaltningslovens § 24
(…)
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.
Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 eller 2 kan ikke påklages administrativt.
Praksis
SKM2009.623.SR
Skatterådet fandt, at "ulempeerstatning" fra Skov- og Naturstyrelsen på 50.000 kr. ikke kan modtages skattefrit, da "ulempeerstatning" gives for den varige værdiforringelse, som påføres ejendommen i forbindelse med naturgenoprettelsesprojektet. Erstatningen skal derfor behandles som en salgssum efter reglerne i EBL.
Den juridiske vejledning afsnit A.A.3.4
(…)
Anmodninger, hvor "de andres" dispositioner har betydning
Der tænkes her på tilfælde, hvor anmodningen er indgivet af spørgeren, og det vil have betydning for svaret, om og i hvilket omfang "de andre" måtte foretage dispositioner, der ikke blot er direkte afledt af spørgerens disposition, men har et selvstændigt indhold i forhold til spørgerens egen disposition. Under sådanne omstændigheder er der reelt tale om flere sideordnede anmodninger i stedet for kun én anmodning fra spørgeren, ligesom anmodningerne ikke vedrører den samme identiske situation. Dette er ensbetydende med, at en behandling af anmodningen er betinget af, at alle parters identitet skal oplyses, at "de andres" individuelle forhold er tilstrækkeligt oplyst, at spørgeren skal opfylde betingelserne i A.A.7.4.2.2 for at kunne repræsentere "de andre", og at hver af parterne skal betale et gebyr på 500 kr., fordi der er tale om flere anmodninger.
Eksempel
Et lokalt museum stifter en erhvervsklub og spørger, om de skattepligtige erhvervsvirksomheder, der betaler et årligt kontingent til erhvervsklubben på 1.000 kr., kan opnå fradrag for betalingen efter LL § 8 S. Det kan oplyses, at betingelserne for fradrag efter nævnte LL § 8 S beror på den enkelte virksomheds individuelle forhold. Der vil her være tale om flere anmodninger og altså ikke én anmodning fra spørgeren.
Eksempel
Skatterådet afviste at besvare en anmodning fra en spørger, idet anmodningen vedrørte en række medarbejdere, hvis individuelle forhold havde betydning for svaret. Se SKM2014.451.SR.
Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode
Svaret er bindende i 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1.
Et bindende svar om et aktivs værdi er bindende for skattemyndighederne i forhold til spørgeren eller andre som nævnt i skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, ved behandlingen af det pågældende forhold i 6 måneder regnet fra spørgerens modtagelse af svaret.
Hvornår er svaret ikke bindende
Svaret er jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2, ikke bindende i følgende tilfælde:
hvis der sker ændringer i de faktiske forhold eller forudsætninger, der har været afgørende for svaret,
hvis de love og bekendtgørelser, som har ligget til grund for svaret ændres,
hvis det bindende svar er i strid med EU-retten.
Et svar, der vedrører fortolkningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller af minimumsbeskatningsloven, er, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 3, ikke bindende, i det omfang en udenlandsk, respektive en færøsk eller en grønlandsk, skattemyndighed lægger en anden vurdering af det pågældende spørgsmål til grund.
Reference(r)
Statsskattelovens § 6
Lov om fremme af vedvarende energi § 13, stk. 1
Skatteforvaltningslovens § 24
Lignende dokumenter
- Bindende svar - Skattemæssig kvalifikation af erstatninger udbetalt i forbindelse med udskiftning af et forsyningsnet Retsinformation · 13. august 2015
- Sagen drejer sig om anerkendelse af skattemæssigt fradrag uden kildeartsbegrænsning for en erstatningsforpligtelse i forbindelse med udøvelse af bestyrelseshverv i en bank Domsdatabasen · 4. april 2025
- Bindende svar - Ejendomsavance Retsinformation · 26. august 2015
- C.H.2.1.6.5 Erstatnings- og forsikringssummer Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Støttetilsagn – anskaffelsessum for driftsmidler – kompensationsbeløb Retsinformation · 20. august 2025
- Innovationsstøtte, Innofounder Retsinformation · 23. maj 2023