Beskatning af Partner Retirement Payments fra USA
Læs kilden ved SKM-databasen (åbner i ny fane)
Teksten
Resumé
Spørger var partner i et amerikansk skattemæssigt transparant selskab, H1 LLC. Spørger forventede at flytte til Danmark med den virkning, at der ville indtræde fuld skattepligt til Danmark. Spørger ville efter sin tilflytning blive skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Spørger ville fortsætte som partner i H1 LLC i nogle år efter, Spørger var flyttet til Danmark. Herefter ville Spørger udtræde som partner og gå på pension. I 10 år efter Spørger var gået på pension, ville Spørger modtage en andel af H1 LLC’s fremtidige overskud i form af såkaldte Partner Retirement Payments. Efter Spørgers udtræden ville H1 LLC fortsætte sin aktivitet uændret, og H1 LLC ville fortsat have et fast driftssted i USA.
Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger som fuldt skattepligtig ville blive skattepligtig til Danmark af sine Partner Retirement Payments, jf. statsskattelovens § 4.
Skatterådet kunne samtidig bekræfte, at indkomsten skulle anses for omfattet af artikel 7 (fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, hvoraf det følger, at indkomst fra et fast driftssted i kildelandet kan beskattes i kildelandet. USA kunne som kildeland derfor også beskatte indkomsten. Skatterådet henså til at indkomsten i den konkrete situation hverken kunne anses for en del af afståelsessummen for Spørgers ejerandel i H1 LLC (artikel 13) eller som en pensionsydelse (artikel 18), og at beskatningsretten efter artikel 7 ikke er betinget af, at indkomsten hidrører fra en af den pågældende selv drevet virksomhed eller på anden måde er forbundet med en aktiv erhvervsrisiko.
Skatterådet kunne i den forbindelse bekræfte, at Danmark som domicilland skulle give creditlempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 23 for føderal skat ("federal tax"), som Spørger havde betalt af indkomsten i USA.
Skatterådet kunne derudover bekræfte, at Spørger kunne få creditlempelse efter ligningslovens § 33 for delstatsskat ("state tax"), som Spørger havde betalt af indkomsten i USA. Skatterådet var i den forbindelse enig i Spørgers opfattelse af, at Spørger ikke kunne få lempelse for denne skat efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten, da indkomstskatter opkrævet af de enkelte delstater ikke er omfattet af overenskomsten.
Spørgsmål
Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers indkomst i form af Partner Retirement Payments fra H1 LLP (USA) efter Spørgers tilflytning til Danmark skal beskattes efter statsskattelovens § 4?
Kan Skatterådet bekræfte, at indkomsten i form af Partner Retirement Payments fra H1 LLP (USA) skal anses for indkomst hidrørende fra erhvervsvirksomhed udøvet i USA gennem fast driftssted, omfattet af artikel 7 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA?
Kan Skatterådet bekræfte, at Danmark for samme indkomst skal give creditlempelse efter artikel 23 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA for amerikansk føderal skat (dvs. "federal tax")?
Kan Skatterådet bekræfte, at Danmark for samme indkomst skal give creditlempelse efter ligningslovens § 33 for amerikansk delstatsskat (dvs. "state tax")?
Svar:
Ja
Ja
Ja
Ja
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørger er partner i H1 LLP’s afdeling i x-land. H1 LLP er et internationalt partnerselskab med hovedsæde i USA. Det kan lægges til grund, at selskabet er skattemæssigt transparent efter såvel amerikansk som dansk skatteret. Spørger er tilknyttet selskabets afdeling i x-land. Han har dog ejerandele i den globale forretning som partner i det amerikanske partnerselskab, H1 LLP. Hans indkomst i dag bestemmes ud fra virksomhedens globale resultat baseret på hans antal af ejerandele.
Spørger nærmer sig pensionsalderen og er for nuværende bosiddende og skattemæssigt hjemmehørende i x-land, hvor han har været bosat i mange år. Han forventer at flytte til Danmark i 2027 med den virkning, at der indtræder fuld skattepligt til Danmark. Spørger vil efter sin tilflytning blive skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA.
Spørger vil efter den forventede flytning til Danmark i 2027 fortsætte som partner i virksomheden i nogle år. Herefter vil han udtræde som partner og gå på pension.
Spørger har som følge af hans rolle i partnerselskabet opnået ret til udbetalinger benævnt "Partner Retirement Payments". Partner Retirement Payments udbetales først, når Spørger er gået på pension og ikke længere er aktiv partner.
Dette er beskrevet som følger i et memorandum fra partnerselskabet:
"The firm has established a partner Retirement Benefit. Each eligible partner is entitled to receive a certain percentage of the future Partnership income each year for at least 10 years after their retirement (“Partner Retirement Payments"). Partner Retirement Payments are not fixed as of the date a partner retires, rather they are a distribution of the Firm’s current year profits, and the amount of the Payments varies according to the allocable profits of the Firm each year."
Oversat til dansk står der:
"Virksomheden har oprettet en partnerpensionsydelse. Hver berettiget partner har ret til at modtage en bestemt procent af den fremtidige partnerindkomst hvert år i mindst 10 år efter vedkommendes pensionering ("Partner Retirement Payments"). Partner Retirement Payments er ikke fastsat på datoen, hvor partneren går på pension, men er derimod en fordeling af virksomhedens overskud for det aktuelle indkomstår, og udbetalingen varierer derved i forhold til virksomhedens årlige overskud til fordeling."
Som det fremgår, vil partnere, som er omfattet af ordningen, modtage en ydelse, der ikke er fastsat på forhånd. De modtager en andel af det fremtidige overskud fra partnerselskabet, som i Spørgers tilfælde er i 10 år efter hans pensionering. Det bliver fastsat på baggrund af virksomhedens overskud det pågældende år, hvor de respektive ydelser udbetales.
Af memorandummet fremgår derudover:
"In general, a partner retires when he/she ceases to be a partner under local law. However, for US federal income tax purposes, a retired partner will be treated as a partner until his interest in the partnership has been completely liquidated. The liquidation of a partner’s interest means the termination of the partner’s entire interest in a partnership by means of a distribution or a series of distributions irrespective of whether the distributions are made in more than one year. Liquidating payments are divided into two categories under I.R.C. § 736:
(i) Under I.R.C. § 736(b), the portion of the payment that is attributable to the partner’s share of the partnership property is governed under the rules for liquidating distributions. Generally, such payments are the return of a partner’s capital in the partnership.
Læs alt
(ii) Once the partner’s capital has been returned, for his/her interest in the Partnership assets, all subsequent payments are treated under I.R.C. § 736(a) as ordinary income. Where such payments are not made in exchange for goodwill or unrealized receivables, such payments are treated as a deferred compensation plan. The Firm’s Partner Retirement Payments are such a form of deferred compensation subject to I.R.C. § 736(a) and the retired partner will continue to be a partner for US federal income tax purposes until all Partner Retirement Payments have been made."
Oversat til dansk står der:
"Overordnet set går en partner på pension, når han/hun ophører med at være partner i henhold til lokal lovgivning. Men i forhold til den amerikanske føderale indkomstskat, vil en pensioneret partner blive anset for at være partner indtil hele hans interesse er afviklet. Afviklingen af en partners interesse betyder, at hele partnerens interesse i partnerselskabet ophører ved en distribution eller en serie af distributioner, uanset om distributionerne sker i mere end et år. Afviklingsbetalinger kan opdeles i to kategorier efter I.R.C. § 736:
(i)Under I.R.C. § 736(b), er den del af betalingen, der kan henføres til partnerens andel af partnerselskabsaktiverne, underlagt reglerne om afviklingsdistributioner. Generelt er sådanne betalinger tilbagebetaling af partnerens kapital i partnerselskabet.
(ii) Når partnerens kapital er tilbagebetalt for hans/hendes andel af partnerselskabsaktiverne, er alle efterfølgende betalinger behandlet under I.R.C. § 736(a) som almindelig indkomst. Hvor sådanne betalinger ikke er foretaget i bytte for goodwill eller ikke-realiserede tilgodehavender, skal sådanne betalinger behandles som udskudt vederlag. Firmaets Partner Retirement Payments er således en form for udskudt vederlag, der er omfattet af I.R.C. § 736(a) og den pensionerede partner vil fortsætte med at være partner i forhold til amerikansk føderal indkomstskat indtil alle Partner Retirement Payments er blevet foretaget."
I samme memorandum står videre om den ydelse, som personer, der er omfattet af ordningen, modtager:
"Since Partner Retirement Payments are determined by reference to the Firm’s income, the payments are treated as a partner’s distributive share of the partnership income. The character, including the source, of items constituting a partner’s distributive share is determined as if such item were realized directly from the source from which the income is realized by the partnership. Hence, the sourcing of Partner Retirement Payments is determined at the partnership level and Partner Retirement Payments include a portion of US and non-US source income in accordance to the Firm’s income allocation. Further, the retired partner will continue to receive US federal Schedules K-1 reporting his/her share of the Firm’s income from the various sources."
Oversat til dansk står der:
"Idet Partner Retirement Payments er bestemt på baggrund af virksomhedens indkomst, vil udbetalingerne skulle behandles som en partners fordelingsmæssige andel af partnerselskabets indkomst. Karakteren, herunder kilden, af de elementer, der indgår i en partners fordelingsmæssige andel, er bestemt på samme måde, som hvis det var realiseret direkte fra den kilde, hvorfra partnerselskabet har realiseret indkomsten. Derfor er Partner Retirement Payments fastsat på partnerselskabsniveau og Partner Retirement Payments inkluderer både en andel af indkomst med kilde i USA og indkomst med kilde uden for USA i overensstemmelse med virksomhedens indkomstallokering. Endvidere vil den pensionerede partner fortsætte med at modtage amerikanske føderale K-1 opgørelser over sin andel af virksomhedens indkomst fra forskellige kilder."
Udbetalingerne beregnes således med udgangspunkt i virksomhedens samlede indkomst. På den baggrund behandles udbetalingerne skattemæssigt som den pågældende partners andel af partnerskabets resultat og ikke som en selvstændig pensionsydelse eller vederlag for tidligere arbejde. Der eksisterer således ikke en opsparing, således som det sædvanligvis vil være kendetegnet for en pensionslignende udbetaling.
Det skal tilføjes, at såfremt der efter de fastlagte kriterier ikke er et positivt resultat (eller 0 kr.), så vil Spørger ikke få nogen ydelse for den pågældende periode.
Om den skattemæssige behandling efter intern amerikansk ret for ikke amerikansk-bosiddende personer fremgår blandt andet følgende af memorandummet:
"As a partnership is a fiscally transparent entity, partners in a partnership are treated as engaged in a US trade or business if the partnership is so engaged. Approximately xx % of the Firm’s income is from US sources. A non-US retired partner, who is not a tax resident of the US, would therefore continue to be subject to US federal and state tax based on their allocated portion of US ECI for as long as he/she receives Partner Retirement Payments. The US source portion of Partner Retirement Payments will be subject to the US federal progressive individual income tax rates (currently highest marginal rate of 37 %) and US state income tax rates."
Oversat til dansk står der:
"Idet et partnerselskab er en skattemæssig transparent enhed, bliver partnerne i et partnerselskab betragtet som om de udøver erhvervsvirksomhed i USA. Ca. xx % af virksomhedens indkomst er fra kilder i USA. En ikke-amerikansk pensioneret partner, der ikke er fuldt skattepligtig til USA, vil derfor blive ved med at være forpligtet til at betale amerikansk føderal skat (federal tax) og skat til delstaterne (state tax) baseret på vedkommendes allokerede andel af US ECI, så længe han/hun modtager Partner Retirement Payments. Den andel af Partner Retirement Payments, der har kilde i USA, vil blive pålagt de amerikanske føderale progressive indkomstskatterater for personer (nuværende højeste marginale rate på 37 %) og amerikansk delstatsindkomstskat."
Det er således H1 LLP’s opfattelse, at indkomsten bliver skattepligtig til USA, uagtet at modtageren ikke er bosat i landet (begrænset skattepligt), da hans indkomst anses for at hidrøre fra erhvervsmæssig aktivitet i USA.
Samlet set konkluderes det i memorandummet, at:
"III.CONCLUSIONS
(1) A retired partner remains a partner for US federal income tax purposes until all his/her Partner Retirement Payments have been made.
(2) Partner Retirement Payments are treated as a distributive share so, the character and source of the income is determined at the partnership level. Thus, a retired partner should continue to receive a Schedule K-1 and be allocated partnership income from worldwide sources as a partner.
(3) The non-US resident partner’s Partner Retirement Payments are considered a share of the Firm’s current year profits, which is from worldwide sources. Therefore, the payments are considered US ECI and subject to US federal taxation."
Oversat til dansk står der:
"III Konklusioner
(1) En pensioneret partner forbliver partner i forhold til amerikansk indkomstskat indtil alle hans/hendes Partner Retirement Payments er blevet udbetalt.
(2) Partner Retirement Payments er behandlet som en fordelingsmæssig andel, sådan at karakteren og kilden til indkomsten er bestemt på partnerselskabsniveau. Derfor skal en pensioneret partner fortsat modtage en K1-opgørelse og få allokeret partnerselskabsindkomst fra globale kilder som en partner.
(3) Ikke-amerikansk bosiddende partneres Partner Retirement Payments bliver betragtet som en andel af virksomhedens overskud i indeværende år, der stammer fra globale kilder. Derfor bliver betalingerne betragtet som US ECI og pålægges amerikansk føderal skat."
Det forudsættes i relation til det bindende svar, at ovenstående er korrekt i forhold til beskatning efter intern amerikansk skatteret. Spørger vil derfor så længe udbetaling sker være skattepligtig og indlevere selvangivelse i USA baseret på den årlige indkomst, der kan henføres til virksomhedens overskud af dens amerikanske driftssted.
Det fremhæves, at nærværende anmodning udelukkende vedrører den skattemæssige behandling af de fremtidige Partner Retirement Payments til Spørger som ikke-aktiv partner.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Spørgsmål 1 og 2
Ønsket svar: Ja.
Begrundelse
Hvis Spørger flytter hjem til Danmark, vil han blive omfattet af globalindkomstprincippet og dermed være skattepligtig af al indkomst efter statsskattelovens § 4. Det indebærer, at enhver indkomst, som Spørger modtager efter tilflytningen, bliver skattepligtig her i landet efter intern dansk ret, uanset hvor indkomsten hidrører fra.
Partner Retirement Payments fastsættes ikke på forhånd, men afhænger af H1 LLP’s aktuelle indtjening i de indkomstår, hvor betalingerne sker. Betalingerne følger af partnerselskabets løbende resultat og kan derfor variere, herunder i perioder udgøre 0 kr. Der foreligger ingen opsparing, kapitalopbygning eller garanteret ydelse. Partner Retirement Payments udgør dermed en fremadrettet og løbende deltagelse i partnerselskabets erhvervsindtjening, selvom Spørger ikke længere er aktiv partner.
H1 LLP er en skattemæssigt transparent enhed efter amerikansk ret. Dette indebærer, at den virksomhed, partnerselskabet udøver, skattemæssigt anses for udøvet af partnerne. I den periode, hvor Spørger var aktiv partner, og hvor retten til Partner Retirement Payments blev etableret, blev virksomhedens aktiviteter udøvet gennem etablerede og betydelige aktiviteter i USA. Da en transparent enhed ikke er et selvstændigt foretagende, men en struktur hvor erhvervsaktiviteten henføres til deltagerne, følger det, at Spørger i optjeningsperioden for Partner Retirement Payments må anses for at have udøvet erhvervsmæssig virksomhed gennem et fast driftssted i USA.
Dette afspejles også i, at Spørger i hele partnerperioden har været begrænset skattepligtig i USA af sin andel af partnerselskabets indkomst og hvert år har modtaget amerikanske Schedule K-1-opgørelser, hvor indkomsten klassificeres som erhvervsindkomst (Effectively Connected Income). Den amerikanske beskatning bekræfter, at indkomsten skattemæssigt anses for at hidrøre fra virksomhed udøvet i USA.
Efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 7 beskattes fortjeneste ved erhvervsvirksomhed i den stat, hvor virksomheden udøves gennem fast driftssted, i det omfang indkomsten kan henføres hertil. Partner Retirement Payments udgør en andel af partnerselskabets erhvervsindtjening og falder derfor under artikel 7, da indkomsten ikke er omfattet af nogen særbestemmelse i overenskomsten (fx artikel 15 eller 18).
Artikel 7, stk. 8, bestemmer, at indkomst, der kan henføres til et fast driftssted, fortsat kan beskattes i kildestaten, selv om betalingerne finder sted efter ophør af driftsstedet for den pågældende person. Partner Retirement Payments beregnes på grundlag af partnerselskabets indtjening efter Spørgers udtræden, men tilknytningen til USA ændres ikke, da betalingerne forsat er af samme art og kilde som den indkomst, Spørger tidligere blev beskattet af via sit faste driftssted. Det faste forretningssted i USA forsætter uændret uden hensyn til Spørgers udtræden.
Da hovedparten af partnerselskabets indkomst hidrører fra USA, da betalingerne administreres derfra, og da opgørelsen sker på partnerselskabsniveau, er indkomstens traktatretlige tilknytning til USA entydig.
Partner Retirement Payments falder således - efter natur, beregningsmetode og kildetilknytning - ind under artikel 7 (herunder stk. 8) og skal ved tilflytning til Danmark beskattes efter statsskattelovens § 4.
Spørgsmål 1 og 2 skal derfor besvares bekræftende.
Spørgsmål 3 og 4
Ønsket svar: Ja
Begrundelse
Spørger vil efter sin tilflytning blive skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA. Danmark er herefter bopælsstat, mens USA kun kan opretholde en beskatningsret, hvis den følger af en fordelingsbestemmelse i overenskomsten.
Som beskrevet ovenfor anses Partner Retirement Payments for at hidrøre fra virksomhed udøvet i USA gennem en skattemæssigt transparent enhed. For transparente enheder anses den erhvervsmæssige aktivitet skattemæssigt for udøvet af deltagerne. I den periode, hvor Spørger var partner, blev virksomheden udøvet gennem partnerselskabets etablerede tilstedeværelse i USA, og Spørger må derfor anses for at have haft fast driftssted i USA i optjeningsperioden for Partner Retirement Payments.
Det forhold, at Partner Retirement Payments beregnes som en andel af partnerselskabets aktuelle indkomst efter Spørgers udtræden, ændrer ikke indkomstens traktatretlige karakter. Betalingerne repræsenterer den samme type erhvervsindtægt, der - hvis Spørger stadig var partner - ville have været henført til hans faste driftssted i USA. Dette afspejles også i, at Spørger i hele partnerperioden har været begrænset skattepligtig til USA af sin andel af partnerselskabets amerikanske indkomst, og at han efter pensionering forsat vil modtage amerikanske Schedule K-1-opgørelser, hvor indkomsten også fremadrettet behandles som erhvervsindtægt (Effectively Connected Income).
Når indkomsten efter sin karakter er erhvervsindkomst og ikke omfattes af særbestemmelserne i overenskomsten, reguleres beskatningen af artikel 7. USA er kildestat, da virksomheden udøves dér. Efter artikel 7, stk. 8, bevarer USA beskatningsretten, selvom betalingerne sker efter partnerens udtræden.
Som bopælsstat skal Danmark yde lempelse for dobbeltbeskatning på følgende måde:
1. US føderal indkomstskat
Da USA beskatter indkomsten efter artikel 7, skal Danmark give creditlempelse efter artikel 23. Lempelsen er begrænset af det almindelige credit-loft.
2. US state taxes
Disse skatter er ikke omfattet af overenskomstens artikel 2. Danmark skal derfor give lempelse efter ligningslovens § 33, også under credit-loft.
Spørgsmål 3 og 4 skal derfor besvares bekræftende.
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at Spørgers indkomst i form af Partner Retirement Payments fra H1 LLP (USA) ved Spørgers tilflytning til Danmark skal beskattes efter statsskattelovens § 4.
Begrundelse
Spørger oplyser, at han er partner i et amerikansk skattemæssigt transparant partnerselskab, H1 LLP, og at han i 2027 forventer at flytte til Danmark med den virkning, at han bliver fuldt skattepligtig til Danmark. Skattestyrelsens lægger således til grund for besvarelsen, at Spørger indtræder i fuld dansk skattepligt.
Spørger vil efter den forventede flytning til Danmark i 2027 fortsætte som partner i virksomheden i nogle år. Herefter vil han udtræde som partner og gå på pension.
Spørger oplyser, at han i 10 år efter, han er gået på pension, vil modtage en andel af partnerselskabets fremtidige overskud i form af såkaldte "Partner Retirement Payments".
Det følger af statsskattelovens § 4, at personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark, beskattes af alle deres indtægter, uanset om de hidrører her fra landet eller ikke.
Skattestyrelsen kan derfor bekræfte, at Spørger vil blive skattepligtig til Danmark af indkomst i form af Partner Retirement Payments fra H1 LLP efter statsskattelovens § 4, hvis han flytter til Danmark.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".
Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at indkomsten i form af Partner Retirement Payments fra H1 LLP (USA) skal anses for indkomst hidrørende fra erhvervsvirksomhed udøvet i USA gennem fast driftssted, omfattet af artikel 7 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA.
Begrundelse
Spørger oplyser, at hans indkomst fra det amerikanske partnerselskab, der er skattemæssigt transparent, i dag bestemmes ud fra virksomhedens globale resultat, baseret på hans ejerandel. Spørger oplyser, at virksomheden udøves gennem partnerselskabets etablerede tilstedeværelse i USA, og at han i hele partnerperioden har været begrænset skattepligtig til USA af sin andel af partnerselskabets indkomst.
Skattestyrelsen lægger derfor som forudsætning for besvarelsen til grund, at Spørger på nuværende tidspunkt er begrænset skattepligtig til USA som følge af, at han modtager indkomst fra et fast driftssted i USA gennem det skattemæssigt transparente partnerselskab.
Spørger vil efter den forventede flytning til Danmark i 2027 fortsætte som partner i virksomheden i nogle år. Herefter vil han udtræde som partner og gå på pension.
Spørger har som følge af hans rolle i partnerselskabet opnået ret til udbetalinger benævnt "Partner Retirement Payments". Partner Retirement Payments udbetales først, når Spørger er gået på pension og ikke længere er aktiv partner.
Skattestyrelsen lægger i den forbindelse til grund, at Spørger har solgt sin andel i partnerselskabet på det tidspunkt, hvor han går på pension. Spørger vil efter pensionering således ikke deltage aktivt i partnerselskabet, men vil i 10 år efter at han er gået på pension modtage en andel af partnerselskabets fremtidige overskud.
Spørger oplyser om de omhandlede Partner Retirement Payments, at "betalingerne repræsenterer den samme type erhvervsindtægt, der - hvis Spørger stadig var partner - ville have været henført til hans faste driftssted i USA". Det oplyses samtidig, at partnerselskabet fortsætter sin virksomhed uændret efter Spørgers udtræden.
Skattestyrelsen lægger i den forbindelse som anmodet til grund, at Spørger ved tilflytning til Danmark og så længe udbetaling sker fortsat vil være begrænset skattepligtig til USA baseret på den årlige indkomst fra virksomhedens overskud af dens amerikanske driftssted.
Hvis Spørger flytter til Danmark, vil han samtidig blive skattepligtig til Danmark af de omhandlede Partner Retirement Payments, jf. Skattestyrelsens besvarelse af spørgsmål 1.
Spørger vil således være skattepligtig til både Danmark og USA af sin indkomst i form af Partner Retirement Payments efter de to landes interne regler.
Der spørges i den forbindelse, om USA i henhold til artikel 7 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, har ret til at beskatte Spørgers Partner Retirement Payments.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA finder anvendelse på personer, som er hjemmehørende i en eller begge af de kontraherende stater, jf. overenskomstens artikel 1.
Spørger oplyser, at han efter sin flytning til Danmark vil blive skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA. Skattestyrelsen lægger således dette til grund for besvarelsen.
I forhold til anvendelsen af overenskomsten er det i den sammenhæng relevant, om Spørger efter overenskomsten kan anses for at være den, der har erhvervet den pågældende indkomst og dermed berettiget til at anvende overenskomstens bestemmelser.
Af artikel 4, stk. 1, litra d) i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA fremgår, at hvis en indkomst, som er erhvervet gennem en skattemæssigt transparent enhed, er skattepligtig for en fysisk person, der er hjemmehørende i en af staterne, anses indkomsten efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten for at være tjent af denne person.
Udbetalingerne skal således i forhold til overenskomsten anses for indkomst tjent af Spørger, jf. artikel 4, stk. 1, litra d), og Spørger vil derfor kunne anvende overenskomsten, når han ifølge det oplyste er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten bygger på et princip om domicillandsbeskatning. Det indebærer, at Danmark som domicillandet er tillagt beskatningsretten til den globale indkomst. Derudover kan kildelandet være tildelt en beskatningsret som følge af dobbeltbeskatningsoverenskomstens fordelingsbestemmelser i artikel 6-20.
USA kan således kun beskatte, hvis indkomsten er tilknyttet USA som kildeland i medfør af en af fordelingsbestemmelserne. Hvis det er tilfældet, skal Danmark som domicilland lempe efter overenskomstens artikel 23.
Der bliver i sagen spurgt til fordelingsbestemmelsen i artikel 7 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, som angår fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.
Artikel 7 fordeler dog kun beskatningsretten til fortjeneste ved erhvervsvirksomhed i det omfang, at denne fortjeneste ikke er undergivet andre bestemmelser i overenskomsten, jf. artikel 7, stk. 6, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA.
Henset til dette samt til at Spørgers Partner Retirement Payments beregnes med udgangspunkt i partnerselskabets samlede indkomst i perioden efter Spørger er gået på pension og ikke længere er partner i partnerselskabet, er det i første omgang væsentligt at undersøge, om Spørgers Partner Retirement Payments skal anses for at være en del af afståelsessummen for Spørgers ejerandel i partnerselskabet (artikel 13) eller som en pensionsydelse (artikel 18).
I relation til artikel 18 defineres pensioner ifølge punkt 4 i protokollen til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA således:
" 4. a) En betaling skal anses som en pension i henhold til artikel 18, stykke 1 (Pensioner, social sikring, livrenter, underholdsbidrag og børnebidrag), i tilfælde, hvor den udbetales i henhold til en pensionsordning, der er skattemæssigt godkendt i den kontraherende stat, i hvilken pensionsordningen er oprettet.
b) Med henblik herpå skal pensionsordninger, der er skattemæssigt godkendt, omfatte følgende ordninger og enhver ordning af samme eller væsentlig samme art, der er indført efter datoen for undertegnelse af overenskomsten:
a) I henhold til De Forenede Staters lovgivning, ordninger, der er skattemæssigt godkendt i henhold til sektion 401(a) i forbundsskatteloven, individuelle pensionsordninger (herunder individuelle pensionsordninger, der er en del af en forenklet lønmodtagerpensionsordning, der er i overensstemmelse med sektion 408(k), individuelle pensionskonti, individuelle pensionslivrenter, sektion 408(p) konti, og Roth IRAs i henhold til sektion 408A), sektion 403(a) godkendte livrenteplaner, og sektion 403(b) ordninger.
b) I henhold til Danmarks lovgivning, pensionsordninger i henhold til pensionsbeskatningslovens afsnit I…" (Skattestyrelsens understregning)
For at en udbetaling omfattes af artikel 18 skal der således enten være tale om en pensionsordning, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, eller om visse amerikanske pensionsplaner, som er skattemæssigt godkendt efter den amerikanske Internal Revenue Code.
Amerikanske pensionsordninger kan ikke omfattes af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, der i udgangspunktet kun omfatter danske pensioner.
Efter pensionsbeskatningslovens § 15 C, kan udenlandske pensionsordninger dog godkendes som omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, hvis ordningen er etableret i lande inden for EU eller EØS og i øvrigt opfylder betingelserne for godkendelse. Reglerne for de enkelte typer af pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 tillader oprettelse af kapitel 1-ordninger i visse udenlandske institutter, som har fast driftssted her i landet. Disse regler gælder ligeledes kun institutter, der har tilladelse til at drive livsforsikrings- eller pensionskassevirksomhed eller penge- eller kreditinstitutvirksomhed inden for EU eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, jf. pensionsbeskatningslovens § 3, stk. 1, nr. 2, § 4, stk. 1 nr. 2, § 8, stk. 1, nr. 1, § 10, stk. 1, nr. 1, § 11 A, stk. 1, nr. 1, og § 12, stk. 1, nr. 1.
På denne baggrund kan de omhandlede ydelser ikke omfattes af protokollens punkt 4, litra b, litra b, om ordninger omfattet af pensionsbeskatningsloven afsnit I.
Spørgsmålet er herefter, om der er tale om en amerikansk pensionsordning, som er skattemæssigt godkendt efter Internal Revenue Code og som derved vil kunne omfattes af punkt 4, litra b, litra a, i protokollen til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke foreligger en egentlig amerikansk pensionsordning, og at de omhandlede ydelser heller ikke har karakter af pensionsydelser efter amerikansk ret. Baggrunden herfor er følgende:
Det fremgår af sagens faktum, at
"… Each eligible partner is entitled to receive a certain percentage of the future Partnership income each year for at least 10 years after their retirement (“Partner Retirement Payments"). Partner Retirement Payments are not fixed as of the date a partner retires, rather they are a distribution of the Firm’s current year profits, and the amount of the Payments varies according to the allocable profits of the Firm each year…" (Skattestyrelsens understregning).
Det fremgår videre, at
“Since Partner Retirement Payments are determined by reference to the Firm’s income, the payments are treated as a partner’s distributive share of the partnership income. The caracter, including the source, of items constitution a partner’s distributive share is determined as if such item were realized directly from the source from which the income is realized by the partnership…" (Skattestyrelsens understregning).
Og
“As a partnership is a fiscally transparent entity, partners in a partnership are treated as engaged in a US trade or business if the partnership is so engaged… A non-US retired partner, who is not a tax resident of the US, would therefore continue to be subject to US federal and state tax based on their allocated portion of US ECI for as long as he/she receives Partner Retirement Payments." (Skattestyrelsens understregning).
I memorandum fra partnerselskabet fremgår følgende konklusioner, som ovenstående bygger på:
"CONCLUSIONS
(1) A retired partner remains a partner for US federal income tax purposes until all his/her Partner Retirement Payments have been made.
(2) Partner Retirement Payments are treated as a distributive share so, the character and source of the income is determined at the partnership level. Thus, a retired partner should continue to receive a Schedule K-1 and be allocated partnership income from worldwide sources as a partner.
(3) The non-US resident partner’s Partner Retirement Payments are considered a share of the Firm’s current year profits, which is from worldwide sources. Therefore, the payments are considered US ECI and subject to US federal taxation."
(Skattestyrelsens understregning).
Ifølge memorandummet er de udbetalte ydelser omfattet af Internal Revenue Code § 736(a). Det fremgår, at denne bestemmelse skal forstås således:
"Where such payments are not made in exchange for goodwill or unrealized receivables, such payments are treated as a deferred compensation plan. The Firm’s Partner Retirement Payments are such a form of deferred compensation subject to I.R.C. § 736(a) and the retired partner will continue to be a partner for US federal income tax purposes until alle Partner Retirement Payments have been made…".
Det fremgår således af sagens oplysninger, at udbetalingerne efter amerikansk skatteret betragtes som udbetalinger af virksomhedens overskud og at de i den forbindelse anses for udskudte udbetalinger omfattet af § 736(a) i Internal Revenue Code. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der derfor ikke samtidig kan være tale om en skattemæssigt godkendt pensionsordning, som udgør eller svarer til en af de i protokollens punkt 4, litra b, litra a, nævnte ordninger.
Da udbetalingerne i USA skattemæssigt behandles som den enkelte partners andel af partnerselskabets resultat, kan der efter Skattestyrelsens opfattelse ikke samtidig være tale om en skattemæssigt godkendt pensionsordning, som kan være omfattet af punkt 4, litra b, litra a, i protokollen til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem USA og Danmark.
De omhandlede Partner Retirement Payments kan derfor hverken anses for omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit 1, eller for en skattemæssigt godkendt pensionsordning efter Internal Revenue Code. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at udbetalingerne ikke er omfattet af eller kan sidestilles med en pensionsordning omfattet af artikel 18 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA.
Det er herefter spørgsmålet, om Spørgers Partner Retirement Payments skal anses som en del af afståelsessummen for at have solgt sin andel i partnerselskabet i relation til artikel 13.
Artikel 13 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA angår kapitalgevinster ved afståelse af formuegenstande og svarer i det væsentligste til artikel 13 i OECD’s modeloverenskomst. Ifølge pkt. 5 i kommentaren til artikel 13 i OECD’s modeloverenskomst, omfatter udtrykket "afståelse af formuegenstande" formuegevinster, der hidrører fra salg af formuegenstande, men også formuegevinster ved delvis afståelse.
Artiklens stk. 1-5 omhandler fortjeneste ved afståelse af bestemte kategorier af formuegenstande, hvor stk. 3 omhandler afståelse af aktiver, bortset fra fast ejendom, der indgår som en del af erhvervsformuen i et fortagendes faste driftssted.
Af pkt. 25 i kommentaren til artikel 13, stk. 2, i OECDs modeloverenskomst (stk. 3 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA) fremgår, at bestemmelsen ikke kun gælder salg af aktiver, der tilhører et fast driftssted, men også salg af selve det faste driftssted - enten alene eller sammen med hele virksomheden.
Dertil fremgår af pkt. 26 i kommentaren til samme bestemmelse:
"På den anden side kan stk. 2 ikke altid finde anvendelse på formuegevinster, der hidrører fra afståelsen af en andel i et foretagende. Hvis foretagendet udøver sine aktiviteter i form af en enhed eller ordning, der behandles som skattemæssigt gennemsigtig i henhold til en kontraherende stats skattelovgivning, vil denne stat i henhold til art. 13, stk. 2, hos de ikke-hjemmehørende deltagere i eller medlemmer af enheden eller ordningen kunne beskatte fortjeneste hidrørende fra afståelse af aktiver bortset fra fast ejendom, som udgør en del af erhvervsformuen i et foretagendes faste driftssted beliggende i staten, også hvis fortjenesten hidrører fra afståelse af foretagendet i sin helhed (jf. også art. 1, stk. 2, og pkt. 2-16 i kommentaren til art. 1). Hvis et foretagende imidlertid udøver sine aktiviteter i form af en enhed eller ordning, som en stat behandler som en selvstændig skatteyder, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, bør den pågældende stat behandle afståelsen af en andel i en sådan enhed eller ordning på samme måde som aktier i et selskab, som artiklens stk. 4 eller 5 finder anvendelse på. Pkt. 32.4-32.7 i kommentaren til art. 23 A og 23 B omhandler tilfælde, hvor de to kontraherende staters nationale lovgivning er forskellig i denne henseende." (Skattestyrelsens understregning)
Artikel 13, stk. 2 (stk. 3 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA), ses således også at finde anvendelse på kapitalgevinster ved afståelse af ejerandele i et foretagende, der er skattemæssigt transparent.
Af det oplyste i sagen fremgår som nævnt:
" (ii) Once the partner’s capital has been returned, for his/her interest in the Partnership assets, all subsequent payments are treated under I.R.C. § 736(a) as ordinary income. Where such payments are not made in exchange for goodwill or unrealized receivables, such payments are treated as a deferred compensation plan. The Firm’s Partner Retirement Payments are such a form of deferred compensation subject to I.R.C. § 736(a) and the retired partner will continue to be a partner for US federal income tax purposes until all Partner Retirement Payments have been made."
Partner Retirement Payments udgør således ifølge det oplyste en udskudt betaling, der ikke er foretaget i bytte for goodwill eller ikke-realiserede tilgodehavender, og Skattestyrelsen lægger derfor til grund, at Spørgers Partner Retirement Payments ikke knytter sig til afståelsen af Spørgers ejerandel i partnerselskabet, selvom betalingerne tidsmæssigt følger efter salget.
Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers Partner Retirement Payments heller ikke skal anses for omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 13.
Da indkomsten ikke kan ses som en pensionsydelse (artikel 18) eller som en del af afståelsessummen for Spørgers ejerandel i partnerselskabet (artikel 13), er spørgsmålet herefter, hvorvidt indkomsten kan karakteriseres som fortjeneste ved erhvervsvirksomhed efter artikel 7.
Af artikel 7, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med USA, fremgår:
"Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted."
Udtrykket "foretagende i en kontraherende stat" omfatter også et foretagende, der drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, gennem en enhed, der anses for at være skattemæssigt transparent i denne kontraherende stat, jf. artikel 3, stk. 1, litra c, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, som definerer en række af de begreber, der bruges i overenskomsten.
Fast driftssted er defineret i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 5, stk. 1, der svarer til artikel 5, stk. 1, i OECDs modeloverenskomst, og kommentarerne hertil finder derfor anvendelse. Af kommentaren hertil fremgår af pkt. 43:
"Når et foretagende er et skattemæssigt transparent interessentskab, drives foretagendet af den enkelte interessent og er derfor, hvad angår interessenternes respektive andele af fortjenesten, et foretagende i hver af de kontraherende stater, hvor en interessent er hjemmehørende. Hvis et sådant interessentskab har et fast driftssted i en kontraherende stat, vil hver enkelt interessents andel af den fortjeneste, der kan henføres til det faste driftssted, derfor efter art. 7 være at betragte som fortjeneste erhvervet af et foretagende i den kontraherende stat, hvor den pågældende interessent er hjemmehørende (jf. også stk. 56 nedenfor)."
Det er oplyst, at partnerselskabet efter Spørgers udtræden forsætter sin aktivitet uændret, og at partnerselskabet fortsat har et fast driftssted i USA.
Det er samtidig oplyst, at Spørger efter udtræden som partner fortsat vil modtage en andel af partnerselskabets fortjeneste. Spørgsmålet i den forbindelse er, om det forhold, at Spørger ikke længere er partner, har betydning for, om Spørgers andel fra partnerselskabets faste driftssted i USA er omfattet af artikel 7 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med USA.
Højesteret har i TfS 1989, 38 taget stilling til, hvorvidt en andel af en virksomheds overskud, som en udenlandsk tidligere interessent fortsat modtog, faldt under artikel 7 om fortjeneste indvundet af et foretagende i Danmark i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Spanien.
Af landsrettens dom, som Højesteret tiltrådte, fremgår:
"De omhandlede indkomster, som sagsøgte har modtaget i henhold til overenskomsten med de øvrige ejere af den virksomhed, som han tidligere var medejer af, er alle beregnet som en andel i overskuddet af denne virksomhed og derfor omfattet af skattepligten efter kildeskattelovens § 2, stk. 1 c (nu litra d)
Indkomsterne, der er indvundet af et foretagende her i landet på grundlag af sagsøgtes tidligere medejerskab, kan ikke anses som pensionsydelser eller lignende vederlag efter artikel 18 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Spanien, og der findes ikke grundlag for at antage, at beskatningsretten her i landet efter artikel 7 er betinget af, at indkomsten hidrører fra en af den pågældende selv drevet virksomhed eller på anden måde har været forbundet med en aktiv erhvervsrisiko." (Skattestyrelsens understregning)
Af Højesterets dom fremgår således, at beskatningsretten efter artikel 7 i den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Spanien til indkomster beregnet som en andel af overskud fra en skattetransparent virksomhed, man tidligere har været medejer af, ikke er betinget af, at indkomsten hidrører fra en af den pågældende selv drevet virksomhed eller på anden måde er forbundet med en aktiv erhvervsrisiko.
Artikel 7, stk. 1, i den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst med Spanien svarer til artikel 7, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA.
Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers indkomst i form af Partner Retirement Payments, der beregnes som en andel af den skattetransparente enheds, H1 LLP, USA, overskud, skal anses for omfattet af artikel 7 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA.
Spørger henviser i øvrigt til artikel 7, stk. 8, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, hvoraf det fremgår:
"Ved anvendelsen af artikel 7, stykke 1 og 2 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed), artikel 10, stykke 6 (Udbytte), artikel 11, stykke 3 (Renter), artikel 12, stykke 3 (Royalties), artikel 13, stykke 3 (Kapitalgevinster), artikel 14 (Frit erhverv) og artikel 21, stykke 2 (Anden indkomst) skal enhver indkomst eller gevinst, der kan henføres til et fast driftssted eller fast sted, mens det består, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken et sådant fast driftssted eller fast sted er beliggende, selv om betalingerne udskydes, indtil et sådant fast driftssted eller fast sted er ophørt med at bestå."
Af bemærkningerne i LFF 1999-11-03 nr. 84 til Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater, fremgår til artikel 7:
"Artikel 7. Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
Stykke 1 fastslår som almindelig hovedregel, at fortjeneste ved erhvervsvirksomhed kun kan beskattes i bopælsstaten, medmindre virksomheden udøves gennem et fast driftssted i kildestaten. Bestemmelsen svarer til gældende regler. Udøves virksomheden gennem et fast driftssted, kan kildestaten beskatte den fortjeneste, der kan henføres til det faste driftssted. Udtrykket »fortjeneste ved erhvervsvirksomhed« er defineret i stykke 7. Bestemmelsen er i det væsentlige sammenfaldende med OECD-modellen.
Artiklen indeholder i stykke 2, 3 og 5 bestemmelser om selve opgørelsen af den skattepligtige indkomst i et fast driftssted.
Stykke 8 fastslår, at indkomst eller gevinst, der kan henføres til et fast (drifts)sted kan beskattes i den stat, hvor det faste (drifts)sted er beliggende, selv om betalingerne er udskudt til et tidspunkt, hvor det faste (drifts)sted ikke længere eksisterer. Bestemmelsen er indsat efter ønske fra USA som følge af, at USA efter interne regler kan beskatte faste driftssteder, efter at de er ophørt med at eksistere."
Af Den juridiske vejledning, afsnit C.F.9.2.20.5.2 om gennemgang af Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med USA, fremgår om artikel 7, stk. 8:
"Indkomst eller gevinst, der kan henføres til et fast driftssted, kan beskattes i den stat, hvor det faste driftssted er beliggende, selv om betalingerne er udskudt til et tidspunkt, hvor det faste driftssted ikke længere eksisterer. Se artikel 7, stk. 8.
USA kan efter interne regler beskatte faste driftssteder, efter at de er ophørt med at eksistere."
Finansministeriet i USA har udarbejdet en teknisk forklaring vedrørende den dansk amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst og protokol, som er stillet til rådighed for Danmark. Den tekniske forklaring er en officiel amerikansk vejledning til dobbeltbeskatningsaftalen og protokollen. Vejledningen afspejler politikkerne bag specifikke bestemmelser i aftalen, samt de forståelser der er opnået vedrørende anvendelsen og fortolkningen af aftalen og protokollen.
Af vejledningen fremgår om artikel 7, stk. 8:
“Paragraph 8 incorporates into the Convention the rule of Code section 864(c)(6). Like the Code section on which it is based, paragraph 8 provides that any income or gain attributable to a permanent establishment or a fixed base during its existence is taxable in the Contracting State where the permanent establishment or fixed base is situated, even if the payment of that income or gain is deferred until after the permanent establishment or fixed base ceases to exist. This rule applies with respect to paragraphs 1 and 2 of Article 7 (Business Profits), paragraph 6 of Article 10 (Dividends), paragraph 3 of Articles 11 (Interest), 12 (Royalties) and 13 (Gains), Article 14 (Independent Personal Services) and paragraph 2 of Article 21 (Other Income). The effect of this rule can be illustrated by the following example. Assume a company that is a resident of Denmark and that maintains a permanent establishment in the United States winds up the permanent establishment's business and sells the permanent establishment's inventory and assets to a U.S. buyer at the end of year 1 in exchange for an interest-bearing installment obligation payable in full at the end of year 3. Despite the fact that Article 13's threshold requirement for U.S. taxation is not met in year 3 because the company has no permanent establishment in the United States, the United States may tax the deferred income payment recognized by the company in year 3."
I nærværende sag er det det skattetransparente partnerselskab, der har fast driftssted, jf. pkt. 43 i OECD’s kommentarer til modeloverenskomstens artikel 5, stk. 1. Som oplyst i anmodningen fortsætter det faste forretningssted i USA uændret, efter Spørgers udtræden.
Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at artikel 7, stk. 8, der vedrører beskatning af faste driftssteder, efter at de er ophørt med at eksistere, ikke er relevant i nærværende sag.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".
Spørgsmål 3
Det ønskes bekræftet, at Danmark for samme indkomst skal give creditlempelse efter artikel 23 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA for amerikansk føderal skat (dvs. "federal tax").
Begrundelse
Som anført under Skattestyrelsens besvarelse af spørgsmål 2 skal Spørgers indkomst i form af Partner Retirement Payments anses for omfattet af artikel 7 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, hvoraf det følger, at indkomst fra et fast driftssted i kildelandet kan beskattes i kildelandet. USA kan som kildeland derfor også beskatte efter overenskomstens fordelingsbestemmelser, jf. artikel 7.
Idet USA som kildeland er tildelt en beskatningsret i medfør af artikel 7, skal Danmark som domicilland lempe ved den danske beskatning. Danmark giver almindelig creditlempelse for skat af indkomst, som USA efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten kan beskatte, jf. artikel 23, stk. 3, litra a og b, i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og USA. Det indebærer, at Danmark som domicilland skal lempe i den danske skat på Spørgers Partner Retirement Payments med den skat, der er betalt i USA af samme indkomst. Lempelsen er maksimeret til den forholdsmæssige del af den danske skat, der er beregnet af indkomsten.
Det er en forudsætning for at opnå lempelse efter overenskomsten, at den skat, der ønskes lempelse for, er omfattet af overenskomsten. Artikel 2 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA fastlægger hvilke skatter, der er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Det fremgår af overenskomstens artikel 2, stk. 1, litra a, at de føderale indkomstskatter er blandt de skatter, som overenskomsten finder anvendelse på.
Det kan på den baggrund bekræftes, at Danmark skal give creditlempelse efter artikel 23 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA i den danske skat på Spørgers Partner Retirement Payments for den amerikanske føderale skat ("federal tax"), som Spørger har betalt af indkomsten i USA.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja",
Spørgsmål 4
Det ønskes bekræftet, at Danmark for samme indkomst skal give creditlempelse efter ligningslovens § 33 for amerikansk delstatsskat (dvs. "state tax").
Begrundelse
Overenskomsten mellem Danmark og USA er begrænset til føderale skatter og omfatter ikke indkomstskatter opkrævet af de enkelte delstater ("state tax"), jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 2, der oplister de omfattede skatter. Amerikansk state tax er ikke nævnt i artikel 2.
Skattestyrelsen er derfor enig i Spørgers opfattelse af, at Spørger ikke kan opnå lempelse efter overenskomsten for amerikansk state tax af sine Partner Retirement Payments.
Se også TfS 1993, 594 LSR, hvor landsskatteretten fandt, at Californisk statsskat ikke var dækket af den dagældende overenskomst, samt Den juridiske vejledning, afsnit C.F.9.2.20.5.2 om gennemgang af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA.
Spørgsmålet er derfor, om Spørger i stedet kan få lempelse for den amerikanske state tax efter ligningslovens § 33.
Ifølge ligningslovens § 33, stk. 1, kan fysiske personer og selskaber, som er skattepligtige til Danmark, opnå lempelse af dansk skat med skat betalt i udlandet efter creditmetoden.
Af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, pkt. 5.1.1, fremgår, at lempelsen gives for skat af indkomst fra kilder i udlandet og derfor både omfatter udenlandske indkomstskatter og særlige indkomstskatter, men ikke formueskatter.
Skat, der opkræves af de amerikanske delstater på Spørgers Partner Retirement Payments, er således efter Skattestyrelsens opfattelse omfattet af ligningslovens § 33, som en indkomstskat.
Det følger imidlertid af ligningslovens § 33, stk. 2, at hvis Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det andet land, så kan lempelsen dog ikke overstige det skattebeløb, som landet har ubetinget krav på i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten.
Spørgsmålet i den forbindelse er derfor, om ligningslovens § 33, stk. 2, er til hinder for lempelse efter bestemmelsen, når den amerikanske state tax ikke er skat, som dobbeltbeskatningsoverenskomsten regulerer, og derfor ikke er en skat, som USA har "ubetinget krav på" efter overenskomsten.
Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår:
"Bestemmelsen tager sigte på at lempe den dobbeltbeskatning, der opstår, når en i udlandet beskattet indkomst, der oppebæres af her i landet skattepligtige personer eller selskaber, i medfør af de gældende regler også undergives beskatning her i landet. Reglen bevirker således en lempelse af beskatningen af indtægter, der tilfører Danmark fremmed valuta.
I tilfælde, hvor der findes en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning mellem Danmark og vedkommende fremmede land, vil bestemmelsen være at anvende, medmindre reglerne i den pågældende overenskomst fører til et for skatteyderen gunstigere resultat. Det er efter bestemmelsen i stk. 2 en forudsætning for lempelse i den danske skat, at skatteyderen har benyttet sig af den ved overenskomsten hjemlede adgang til at søge fritagelse for beskatning i det fremmede land." (Skattestyrelsens understregning)
Se Forslag til lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten, fremsat den 21. oktober 1959 (forarbejder til lov nr. 325 af 14. december 1959).
Derudover fremgår af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, pkt. 5.1.1, at:
"Hvis Danmark og den fremmede stat, som indkomsten stammer fra, har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan der endvidere ikke gives fradrag med et større beløb end det, som den pågældende stat har et ubetinget krav på efter overenskomsten, jf. § 33, stk. 2. Der kan således ikke gives fradrag for en skat, som den fremmede stat i strid med den gældende overenskomst med Danmark har opkrævet. Det tilkommer de danske skattemyndigheder i overensstemmelse med dansk skatteretspraksis at afgøre, om den fremmede stat har et ubetinget krav på skattebeløbet." (Skattestyrelsens understregning)
Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at reglen i ligningslovens § 33, stk. 2, skal ses at tage sigte på at forhindre lempelse for skatter, som er opkrævet af et andet land i strid med den beskatningsret, som Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med det andet land giver, og ikke for skatter som falder helt uden for en overenskomsts anvendelsesområde.
Dertil kommer, at USA efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten har beskatningsretten til Spørgers Partner Retirement Payments, jf. Skattestyrelsens besvarelse af spørgsmål 2. At USA opkræver skat på indkomsten er således ikke i strid med den beskatningsret, som dobbeltbeskatningsoverenskomsten giver.
Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger kan få lempelse efter ligningslovens § 33 for amerikansk state tax, selvom den konkrete skat (state tax) ikke er en skat, som USA har "ubetinget krav på" efter overenskomsten.
Det kan på den baggrund bekræftes, at Spørger efter ligningslovens § 33 kan få creditlempelse for amerikansk state tax, som han har betalt af sine Partner Retirement Payments i USA.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.
Lovgrundlag, forarbejder og praksis
Spørgsmål 1
Lovgrundlag
Kildeskatteloven
§ 1, stk. 1, nr. 1:
Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:
1. personer, der har bopæl her i landet,
(…)
Statsskatteloven
§ 4 Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.:
(…)
Spørgsmål 2
Lovgrundlag
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA
Artikel 1, Stk. 1
Denne overenskomst skal, medmindre andet er bestemt i overenskomsten, finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.
Artikel 3, stk. 1, litra c)
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har følgende udtryk i denne overenskomst den nedenfor angivne betydning:
c) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat; udtrykkene omfatter også et foretagende, der drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, gennem en enhed, der anses for at være skattemæssigt transparent i denne kontraherende stat;
Artikel 4, stk. 1, litra d)
En indkomst, fortjeneste eller gevinst, der er oppebåret gennem en enhed, der er skattemæssigt transparent i henhold til lovgivningen i den ene af de kontraherende stater, skal anses for at være oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en stat, i det omfang denne indkomst, fortjeneste eller gevinst efter skattelovgivningen i en sådan kontraherende stat behandles som indkomst, fortjeneste eller gevinst for en hjemmehørende person.
Artikel 5
Stk. 1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed udøves helt eller delvis.
Stk. 2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:
a) et sted, hvorfra et foretagendet ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et værksted; og
f) en mine, en olie- eller gaskilde , et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes.
Stk. 3. En byggeplads eller et anlægs- eller monteringsarbejde, eller en installation, en borerig eller et skib, der anvendes til efterforskning af naturforekomster, udgør kun et fast driftssted, såfremt det varer, eller virksomheden vedvarer i mere end 12 måneder. Ved anvendelsen af dette stykke skal virksomhed, der udøves af et foretagende, der er forbundet med et andet foretagende, som fastlagt i artikel 9 (Indbyrdes forbundne foretagender), anses for udøvet af det foretagende, med hvilket det er forbundet, såfremt den pågældende virksomhed:
a) er væsentligt den samme som den virksomhed, der udøves af sidstnævnte foretagende; og
b) vedrører samme projekt eller operation;
dog undtagen i den udstrækning, disse aktiviteter udøves samtidig.
Stk. 4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:
a) anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;
c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger for foretagendet;
e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at udøve enhver anden virksomhed af forberedende eller hjælpende karakter for foretagendet;
f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at udøve enhver kombination af de i litra a) til e) i dette stykke nævnte former for virksomhed, forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat af denne kombination, er af forberedende eller hjælpende karakter.
Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal et foretagende i tilfælde, hvor en person - der ikke er en uafhængig repræsentant som omhandlet i stykke 6 - handler på et foretagendes vegne og har og sædvanligvis udøver i en kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til enhver virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådanne forhold, som er nævnt i stykke 4, og som, hvis de var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke.
Stk. 6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller en anden uafhængig repræsentant, forudsat at disse personer handler som uafhængige repræsentanter inden for de sædvanlige rammer af deres erhversvirksomhed.
Stk. 7. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kontrollerer eller kontrolleres af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke medføre, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.
Artikel 7, stk. 1, 6 og 8
1. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.
(…)
6. I tilfælde, hvor fortjeneste ved erhvervsvirksomhed omfatter indkomst, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.
(…)
8. Ved anvendelsen af artikel 7, stykke 1 og 2 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed), artikel 10, stykke 6 (Udbytte), artikel 11, stykke 3 (Renter), artikel 12, stykke 3 (Royalties), artikel 13, stykke 3 (Kapitalgevinster), artikel 14 (Frit erhverv) og artikel 21, stykke 2 (Anden indkomst) skal enhver indkomst eller gevinst, der kan henføres til et fast driftssted eller fast sted, mens det består, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken et sådant fast driftssted eller fast sted er beliggende, selv om betalingerne udskydes, indtil et sådant fast driftssted eller fast sted er ophørt med at bestå.
Artikel 13, stk. 3
3. Fortjeneste ved afhændelse af formuegoder bortset fra fast ejendom, der kan henføres til et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller som kan henføres til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed ved udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, samt fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet) eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.
Artikel 18
1. Såfremt bestemmelserne i artikel 19, stykke 2 (Offentligt hverv) ikke medfører andet, gælder følgende:
a) medmindre andet fremgår af litra b), kan pensioner, der hidrører fra en kontraherende stat og som retmæssigt oppebæres af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den stat, hvorfra de hidrører;
b) hvis en person, før denne overenskomsts ikrafttræden, var hjemmehørende i en kontraherende stat og modtog pension, der hidrører fra den anden kontraherende stat, kan denne person kun beskattes af de i litra a) omhandlede pensioner i den førstnævnte stat;
c) pensioner skal alene anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, såfremt de udbetales fra en pensionsordning, der er oprettet i denne stat;
d) pensioner betyder i dette stykke pensioner og andre lignende vederlag, uanset om de udbetales løbende eller som engangsbeløb.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan betalinger, der udbetales af en kontraherende stat i henhold til bestemmelser i lovgivningen om social sikring eller lignende lovgivning i denne kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller til en statsborger i De Forenede Stater, kun beskattes i den førstnævnte stat.
3. Livrenter, der oppebæres og retmæssigt ejes af en fysik person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat. Udtrykket »livrenter« betyder i dette stykke en fastsat sum, der betales løbende på fastsatte tidspunkter i et bestemt antal år eller for livstid i henhold til en forpligtelse til at yde disse betalinger mod rimeligt og fuldt vederlag (bortset fra udførte hverv).
(…)
Protokollen
4. a) En betaling skal anses som en pension i henhold til artikel 18, stykke 1 (Pensioner, social sikring, livrenter, underholdsbidrag og børnebidrag), i tilfælde, hvor den udbetales i henhold til en pensionsordning, der er skattemæssigt godkendt i den kontraherende stat, i hvilken pensionsordningen er oprettet.
b) Med henblik herpå skal pensionsordninger, der er skattemæssigt godkendt, omfatte følgende ordninger og enhver ordning af samme eller væsentlig samme art, der er indført efter datoen for undertegnelse af overenskomsten:
a) I henhold til De Forenede Staters lovgivning, ordninger, der er skattemæssigt godkendt i henhold til sektion 401(a) i forbundsskatteloven, individuelle pensionsordninger (herunder individuelle pensionsordninger, der er en del af en forenklet lønmodtagerpensionsordning, der er i overensstemmelse med sektion 408(k), individuelle pensionskonti, individuelle pensionslivrenter, sektion 408(p) konti, og Roth IRAs i henhold til sektion 408A), sektion 403(a) godkendte livrenteplaner, og sektion 403(b) ordninger.
b) I henhold til Danmarks lovgivning, pensionsordninger i henhold til pensionsbeskatningslovens afsnit I…
Pensionsbeskatningsloven
§ 3
Pensionskasser som nævnt i § 2, nr. 4, skal
1) have hjemsted her i landet eller udøve virksomhed her i landet gennem et fast driftssted og have Finanstilsynets tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed eller livsforsikringsvirksomhed her i landet,
2) udøve virksomhed her i landet gennem et fast driftssted og have tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed eller pensionskassevirksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, jf. §§ 49-51 i lov om forsikringsvirksomhed, og § 89 i lov om firmapensionskasser, eller
3) have hjemsted i et andet land inden for EU/EØS og her have tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed samt være godkendt af told- og skatteforvaltningen.
§ 4, stk. 1
Forsikringer som nævnt i § 2, nr. 4, skal være oprettet i livsforsikringsselskaber, der
1) har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet,
2) efter tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. §§ 49-51 i lov om forsikringsvirksomhed, eller
3) har hjemsted i et andet land inden for EU/EØS og i dette land har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed, og som told- og skatteforvaltningen har godkendt.
§ 8, stk. 1, nr. 1
En rateforsikring i pensionsøjemed skal indeholde bestemmelser om, at forsikringssummen udbetales i lige store rater over mindst 10 år, jf. dog stk. 3, § 15 B, stk. 4, og § 41, stk. 1, nr. 3, og at rater, der kommer til udbetaling, medens forsikrede lever, tilfalder ham. Endvidere skal følgende betingelser være opfyldt:
1) Policen skal være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har tilladelse i et land inden for EU eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. §§ 49-51 i lov om forsikringsvirksomhed, eller i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted i et andet land inden for EU/EØS og her har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed, og som told- og skatteforvaltningen har godkendt.
§ 10, stk. 1, nr. 1
En kapitalforsikring i pensionsøjemed skal opfylde følgende betingelser:
1) Policen skal være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har tilladelse i et land inden for EU eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. §§ 49-51 i lov om forsikringsvirksomhed, eller i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted i et andet land inden for EU/EØS og her har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed, og som told- og skatteforvaltningen har godkendt.
§ 11 A, stk.1, nr. 1
En rateopsparing i pensionsøjemed skal indeholde bestemmelse om, at det opsparede pensionsbeløb udbetales i rater over mindst 10 år, jf. dog § 15 B, stk. 5, og § 41, stk. 1, nr. 3, og at rater, der kommer til udbetaling, medens kontohaveren lever, skal udbetales til denne. Endvidere skal følgende betingelser være opfyldt:
1) Opsparingen skal være oprettet enten i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4-6, 8 og 9, i lov om finansiel virksomhed, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS udøver kreditinstitutvirksomhed, og som told- og skatteforvaltningen har godkendt, eller i en anden institution inden for EU/EØS, som told- og skatteforvaltningen har godkendt. Vilkårene for ordningen skal fastsættes i en aftale mellem pengeinstituttet og kontohaveren samt dennes arbejdsgiver, såfremt arbejdsgiveren bidrager til ordningen. Adgangen til at foretage indskud til en rateopsparing i pensionsøjemed ophører, når første rateudbetaling finder sted.
§ 12, stk. 1, nr. 1
En opsparing i pensionsøjemed skal opfylde følgende betingelser:
1) Opsparingen skal være oprettet enten i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4-6, 8 og 9, i lov om finansiel virksomhed, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS udøver kreditinstitutvirksomhed, og som told- og skatteforvaltningen har godkendt, eller i en anden institution inden for EU/EØS, som told- og skatteforvaltningen har godkendt. De opsparede midler skal indsættes på indlånskonto i det pågældende pengeinstitut m.v. Midlerne i en opsparing i et penge- eller kreditinstitut kan ikke anbringes i fast ejendom, aktier m.v., der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter el. lign. i selskabet, eller i andele i en personligt drevet virksomhed ejet af kontohaveren. Ved anbringelse af særskilte depoter i aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, må værdien af værdipapirer udstedt af en enkelt emittent ikke overstige 20 pct. Der kan dog altid anbringes et grundbeløb på 46.000 kr. (2010-niveau) reguleret efter personskattelovens § 20 i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent. Ved anbringelse af særskilte depoter i aktier m.v., der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacililitet, i aktieselskaber og anpartsselskaber inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, må kontohaveren ikke eje 25 pct. eller mere af aktierne m.v. i selskabet, og investeringen i hvert enkelt selskab skal udgøre mindst 100.000 kr. Ved opgørelsen af ejerandelen på 25 pct. medregnes aktier m.v., som kontohaveren ejer uden for pensionsordningen, og aktieavancebeskatningslovens § 4 finder tilsvarende anvendelse, idet ejerandele, som kontohaveren eller personkredsen nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, har ejet, dog ikke medregnes. Værdien af aktier m.v., der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacililitet, i aktieselskaber og anpartsselskaber inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, må højst udgøre 20 pct. af den del af opsparingen i samme pengeinstitut placeret på kontantforrentede indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger under 2 mio. kr., højst 50 pct. af den del, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr., og højst 75 pct. af den del, der ligger over 4 mio. kr. Uanset 6.-8. pkt. kan midler i særskilte depoter til brug for aldersopsparing ikke investeres i unoterede kapitalandele og i unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter, jf. § 9 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., eller af en forvalter med tilladelse, jf. § 11 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Tilsvarende gælder for unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter af alternative investeringsfonde fra et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller af en forvalter fra et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når forvalteren har fået tilladelse i henhold til regler, der gennemfører direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde. Tilsvarende gælder endvidere for unoterede andele i alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået en aftale med på det finansielle område. Midlerne i en opsparing i et penge- eller kreditinstitut omfattet af lov om finansiel virksomhed skal anbringes i overensstemmelse med §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed. Skatteministeren fastsætter bestemmelser om anbringelse af opsparede midler, der forvaltes af institutioner godkendt efter 1. pkt.
§ 15 C
Personer, som har oprettet en pensionsordning i et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller et kreditinstitut med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark, der i sit hjemland har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed, pensionskassevirksomhed eller kreditinstitutvirksomhed, kan anmode told- og skatteforvaltningen om at godkende pensionsordningen som omfattet af kapitel 1. Godkendelse sker, når følgende betingelser er opfyldt:
1) Pensionsordningen skal opfylde betingelserne i kapitel 1.
2) Pensionsordningen skal være tarifmæssigt opbygget.
3) Personen skal indvillige i
a) at blive beskattet af udbetalinger fra pensionsordningen efter reglerne i denne lov, i det omfang Danmark ville kunne have beskattet udbetalingen, hvis forsikringsselskabet m.v. havde haft hjemsted her i landet, og
b) at livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller kreditinstituttet påtager sig forpligtelserne i nr. 4.
4) Livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller kreditinstituttet skal opfylde de betingelser, som stilles til sådanne forsikringsselskaber m.v. i kapitel 1, og indvillige i at påtage sig de forpligtelser m.v., der stilles til forsikringsselskaber m.v., som udbyder pensionsordninger omfattet af kapitel 1 her fra landet.
5) Livsforsikringsselskabets, pensionskassens eller kreditinstituttets godkendelse må ikke være tilbagekaldt.
6) Det skal være muligt via Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer, Rådets forordning (EU) nr. 389/2012 af 2. maj 2012 om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2073/2004, en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden aftale om udveksling af oplysninger at verificere livsforsikringsselskabets, pensionskassens eller kreditinstituttets dokumentation vedrørende forpligtelserne m.v. som nævnt i nr. 4.
Stk. 2. Livsforsikringsselskaber, pensionskasser eller kreditinstitutter med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark, der i hjemlandet har tilladelse til at drive livsforsikrings-, pensionskasse- eller kreditinstitutvirksomhed, kan anmode told- og skatteforvaltningen om at godkende forsikringsselskabet m.v. til at udbyde pensionsordninger omfattet af kapitel 1. Godkendes forsikringsselskabet m.v., vil pensionsordningen på tidspunktet for oprettelsen være godkendt for personen, i det omfang livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller kreditinstituttet på vegne af told- og skatteforvaltningen indhenter en erklæring som nævnt i stk. 1, nr. 3. Godkendelse af forsikringsselskabet m.v. til at udbyde pensionsordninger omfattet af kapitel 1 sker, når følgende betingelser er opfyldt:
1) Pensionsordningen skal opfylde betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2.
2) Livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller kreditinstituttet skal opfylde de betingelser, som stilles til sådanne forsikringsselskaber m.v. i kapitel 1, og indvillige i at påtage sig de forpligtelser m.v., der stilles til forsikringsselskaber m.v., der udbyder pensionsordninger omfattet af kapitel 1.
3) Det skal være muligt via direktivet om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter, visse punktafgifter og afgiftsbelastning af forsikringspræmier, en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden aftale om udveksling af oplysninger at verificere livsforsikringsselskabets, pensionskassens eller kreditinstituttets dokumentation vedrørende forpligtelserne m.v. som nævnt i nr. 2.
Stk. 3. Det er endvidere en betingelse for godkendelse efter stk. 1 og 2, at midlerne i pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer, aldersforsikringer og kapitalforsikringer i pensionsøjemed og pensionsordninger, der svarer hertil, ikke kan anbringes i fast ejendom med brugsrettigheder, rabatter eller dispositionsret tilknyttet, aktier m.v. i selskaber, hvori forsikringstageren ejer 25 pct. eller mere af aktierne m.v., aktier m.v., der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter el.lign. i selskabet, eller andele i en personligt drevet virksomhed ejet af forsikringstageren. Ved opgørelsen af ejerandelen på 25 pct. medregnes ud over aktier m.v. erhvervet for midler på pensionsordningen m.v. også aktier m.v., som forsikringstageren ejer uden for pensionsordningen, og aktieavancebeskatningslovens § 4 finder tilsvarende anvendelse, idet ejerandele som forsikringstageren eller personkredsen nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, har ejet, dog ikke medregnes.
(…)
Den juridiske vejledning afsnit C.F.9.2.20.5.2 USA - Gennemgang af DBO'en
(…)
Indkomst eller gevinst, der kan henføres til et fast driftssted, kan beskattes i den stat, hvor det faste driftssted er beliggende, selv om betalingerne er udskudt til et tidspunkt, hvor det faste driftssted ikke længere eksisterer. Se artikel 7, stk. 8.
USA kan efter interne regler beskatte faste driftssteder, efter at de er ophørt med at eksistere.
(…)
Forarbejder
Lovforslag nr. 84, Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater, fremsat den 3. november 1999 (forarbejder til lov nr. 167 af 15. marts 2000)
Almindelige bemærkninger
(…)
Overenskomsten i hovedtræk
(…)
Overenskomstens artikel 1-5 er generelle bestemmelser, der omhandler overenskomstens anvendelsesområde, de omfattede skatter, almindelige definitioner samt de centrale definitioner af skattemæssigt hjemsted og fast driftssted.
Artikel 6-21 omhandler fordelingen af beskatningsretten til forskellige indkomsttyper.
Indkomst af fast ejendom (artikel 6) kan altid beskattes i den stat, hvor ejendommen er beliggende. Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed (artikel 7) kan beskattes i kildestaten af et dér beliggende fast driftssted.
(…)
Bemærkninger til lovforslagets bestemmelser
(…)
Til § 3
(…)
Indholdet af den nye dobbeltbeskatningsoverenskomst
Artikel 4. Skattemæssigt hjemsted
(…)
Artikel 4, stykke 1, litra d), vedrører skattemæssigt transparente enheder. Efter bestemmelsen anses indkomst, fortjeneste eller gevinst, der er oppebåret gennem en enhed, der er skattemæssigt transparent i henhold til lovgivningen i den ene af de kontraherende stater, for at være oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en stat, i det omfang denne indkomst, fortjeneste eller gevinst efter skattelovgivningen i en sådan kontraherende stat behandles som indkomst, fortjeneste eller gevinst for en hjemmehørende person. En interessent i et dansk interessentskab, der er hjemmehørende i Danmark, vil således være berettiget til at anvende overenskomstens bestemmelser, såfremt han efter dansk skattelovgivning må anses for at have modtaget denne indkomst, fortjeneste eller gevinst.
(…)
Artikel 7. Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
Stykke 1 fastslår som almindelig hovedregel, at fortjeneste ved erhvervsvirksomhed kun kan beskattes i bopælsstaten, medmindre virksomheden udøves gennem et fast driftssted i kildestaten. Bestemmelsen svarer til gældende regler. Udøves virksomheden gennem et fast driftssted, kan kildestaten beskatte den fortjeneste, der kan henføres til det faste driftssted. Udtrykket »fortjeneste ved erhvervsvirksomhed« er defineret i stykke 7. Bestemmelsen er i det væsentlige sammenfaldende med OECD-modellen.
Artiklen indeholder i stykke 2, 3 og 5 bestemmelser om selve opgørelsen af den skattepligtige indkomst i et fast driftssted.
Stykke 8 fastslår, at indkomst eller gevinst, der kan henføres til et fast (drifts)sted kan beskattes i den stat, hvor det faste (drifts)sted er beliggende, selv om betalingerne er udskudt til et tidspunkt, hvor det faste (drifts)sted ikke længere eksisterer. Bestemmelsen er indsat efter ønske fra USA som følge af, at USA efter interne regler kan beskatte faste driftssteder, efter at de er ophørt med at eksistere.
Praksis
TfS 1989, 38
En udtrædelsesgodtgørelse, som beregnedes som en andel i virksomhedens overskud, og som tilkom en tidligere interessent, var begrænset skattepligtig her i landet efter modtagerens udvandring til Spanien, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten art. 7 om »fortjeneste indvundet af et foretagende i« Danmark.
OECD’s 2017 modeloverenskomst
Kommentarer til artikel 5, stk. 1
(…)
43. Når et foretagende er et skattemæssigt transparent interessentskab, drives foretagendet af den enkelte interessent og er derfor, hvad angår interessenternes respektive andele af fortjenesten, et foretagende i hver af de kontraherende stater, hvor en interessent er hjemmehørende. Hvis et sådant interessentskab har et fast driftssted i en kontraherende stat, vil hver enkelt interessents andel af den fortjeneste, der kan henføres til det faste driftssted, derfor efter art. 7 være at betragte som fortjeneste erhvervet af et foretagende i den kontraherende stat, hvor den pågældende interessent er hjemmehørende (jf. også stk. 56 nedenfor).
(…)
Kommentar til artikel 13
Almindelige bemærkninger
(…)
5. Artiklen giver ikke en detaljeret definition af formuegevinster. Dette er ikke nødvendigt af de grunde, der er nævnt ovenfor. Udtrykket “afståelse af formuegenstande" er anvendt især med henblik på at omfatte formuegevinster, der hidrører fra salg eller bytte af formuegenstande og ligeledes fra en delvis afståelse, ekspropriation, overdragelse til et selskab til gengæld for aktier, salg af en rettighed, gaveoverdragelse og endog overgang af formuegenstande i forbindelse med dødsfald.
(…)
Stk. 2
(…)
25. Stykket gør det klart, at dets regler finder anvendelse, når aktiver bortset fra fast ejendom tilhørende et fast driftssted afstås, såvel som når det faste driftssted (alene eller sammen med hele foretagendet) afstås. Hvis hele foretagendet afstås, finder reglen anvendelse på sådan fortjeneste, som anses for at hidrøre fra afståelsen af aktiver (bortset fra fast ejendom), som udgør en del af erhvervsformuen i det faste driftssted. Reglerne i art. 7 skal så finde anvendelse med de fornødne ændringer uden udtrykkelig henvisning dertil. Med hensyn til overdragelsen af et aktiv fra et fast driftssted i en stat til et fast driftssted (eller til hovedkontoret) i en anden stat henvises til pkt. 10 ovenfor.
26. På den anden side kan stk. 2 ikke altid finde anvendelse på formuegevinster, der hidrører fra afståelsen af en andel i et foretagende. Hvis foretagendet udøver sine aktiviteter i form af en enhed eller ordning, der behandles som skattemæssigt gennemsigtig i henhold til en kontraherende stats skattelovgivning, vil denne stat i henhold til art. 13, stk. 2, hos de ikke-hjemmehørende deltagere i eller medlemmer af enheden eller ordningen kunne beskatte fortjeneste hidrørende fra afståelse af aktiver bortset fra fast ejendom, som udgør en del af erhvervsformuen i et foretagendes faste driftssted beliggende i staten, også hvis fortjenesten hidrører fra afståelse af foretagendet i sin helhed (jf. også art. 1, stk. 2, og pkt. 2-16 i kommentaren til art. 1). Hvis et foretagende imidlertid udøver sine aktiviteter i form af en enhed eller ordning, som en stat behandler som en selvstændig skatteyder, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, bør den pågældende stat behandle afståelsen af en andel i en sådan enhed eller ordning på samme måde som aktier i et selskab, som artiklens stk. 4 eller 5 finder anvendelse på. Pkt. 32.4-32.7 i kommentaren til art. 23 A og 23 B omhandler tilfælde, hvor de to kontraherende staters nationale lovgivning er forskellig i denne henseende.
DEPARTMENT OF THE TREASURY TECHNICAL EXPLANATION OF THE CONVENTION BETWEEN THE GOVERNMENT OF THE UNITED STATES OF AMERICA AND THE GOVERNMENT OF THE KINGDOM OF DENMARK FOR THE AVOIDANCE OF DOUBLE TAXATION AND THE PREVENTION OF FISCAL EVASION WITH RESPECT TO TAXES ON INCOME SIGNED AT WASHINGTON, AUGUST 19, 1999
(…)
Paragraph 8 incorporates into the Convention the rule of Code section 864(c)(6). Like the Code section on which it is based, paragraph 8 provides that any income or gain attributable to a permanent establishment or a fixed base during its existence is taxable in the Contracting State where the permanent establishment or fixed base is situated, even if the payment of that income or gain is deferred until after the permanent establishment or fixed base ceases to exist. This rule applies with respect to paragraphs 1 and 2 of Article 7 (Business Profits), paragraph 6 of Article 10 (Dividends), paragraph 3 of Articles 11 (Interest), 12 (Royalties) and 13 (Gains), Article 14 (Independent Personal Services) and paragraph 2 of Article 21 (Other Income). The effect of this rule can be illustrated by the following example. Assume a company that is a resident of Denmark and that maintains a permanent establishment in the United States winds up the permanent establishment's business and sells the permanent establishment's inventory and assets to a U.S. buyer at the end of year 1 in exchange for an interest-bearing installment obligation payable in full at the end of year 3. Despite the fact that Article 13's threshold requirement for U.S. taxation is not met in year 3 because the company has no permanent establishment in the United States, the United States may tax the deferred income payment recognized by the company in year 3.
Spørgsmål 3
Lovgrundlag
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA
Art. 2
Stk. 1. De gældende skatter, som denne overenskomst skal finde anvendelse på, er:
a) i De Forenede Stater:
(ii) de føderale indkomstskatter, som pålignes i henhold til De Forenede Staters indkomstskattelov (Internal Revenue Code) (men ikke »social security taxes«); og
(ii) de føderale skatter (excise taxes), som pålignes private fonde (private foundations);
b) i Danmark:
(i) indkomstskatten til staten;
(ii) den kommunale indkomstskat;
(iii) den amtskommunale indkomstskat; og
(iv) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven.
(…)
Art. 23
(…)
Stk. 3. For så vidt angår Danmark skal dobbeltbeskatning ophæves på følgende måde:
a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i De Forenede Stater, skal Danmark indrømme fradrag i den pågældende persons skat på indkomst med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i De Forenede Stater;
b) fradraget skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af indkomstskatten beregnet inden fradraget er givet, der kan henføres til den indkomst, som kan beskattes i De Forenede Stater;
c) i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst, kun kan beskattes i De Forenede Stater, kan Danmark medregne denne indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten tillade et fradrag svarende til den del af indkomstskatten, som kan henføres til den indkomst, der hidrører fra De Forenede stater.
(…)
Spørgsmål 4
Lovgrundlag
Ligningsloven
§ 33 Skat, der er betalt til fremmed stat, til Grønland eller til Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder dér, det være sig ved direkte påligning eller ved indeholdelse, kan fradrages i de indkomstskatter til stat og kommune, der skal svares af denne indkomst i Danmark. Fradragsbeløbet skal dog ikke kunne overstige den del af den samlede danske skat, der efter forholdet mellem den i fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne beskattede del af indkomsten og hele den i Danmark beskattede indkomst falder på førstnævnte del af indkomsten.
Stk. 2. Såfremt der med den fremmede stat, med Grønland eller med Færøerne er indgået en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke gives fradrag for et større skattebeløb end det, som denne stat, Grønland eller Færøerne efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA
Art. 2
Stk. 1. De gældende skatter, som denne overenskomst skal finde anvendelse på, er:
a) i De Forenede Stater:
(ii) de føderale indkomstskatter, som pålignes i henhold til De Forenede Staters indkomstskattelov (Internal Revenue Code) (men ikke »social security taxes«); og
(ii) de føderale skatter (excise taxes), som pålignes private fonde (private foundations);
b) i Danmark:
(i) indkomstskatten til staten;
(ii) den kommunale indkomstskat;
(iii) den amtskommunale indkomstskat; og
(iv) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven.
Den juridiske vejledning, afsnit C.F.9.2.20.5.2
Artikel 2: Skatter omfattet af overenskomsten
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
DBO'en omfatter ikke formueskat.
Bemærk
For USA's vedkommende omfattes føderale indkomstskatter samt føderale skatter (federal excise taxes), der pålignes private fonde (private foundations). Skatter opkrævet af enkeltstaterne og kommunale skatter samt social security taxes (sociale bidrag) er ikke omfattet af DBO'en.
Eksempel
Californisk statsskat var ikke dækket af den dagældende overenskomst. Se TfS 1993, 594 LSR.
Se også
Se afsnit C.F.8.2.2.2 om OECD's modeloverenskomst artikel 2.
Cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven
5. Særlige danske lempelsesregler m.m.
5.1. Ligningslovens § 33
5.1.1. Almindelig kreditlempelse
Efter ligningslovens § 33, stk. 1, nedsættes den danske skat af indkomst fra kilder i udlandet, når indkomsten er beskattet i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne. Bestemmelsen finder anvendelse for såvel fuldt som begrænset skattepligtige.
Det er en betingelse, at størrelsen af den i udlandet betalte skat dokumenteres. Det er derimod ikke en betingelse, at den udenlandske skat er betalt i det indkomstår, den vedrører. En senere påligning af skat til udlandet med deraf følgende indbetaling berettiger den skattepligtige til nedslaget i det indkomstår, hvor den udenlandske indkomst er erhvervet.
Efter ordlyden af § 33, stk. 1, skal den udenlandske skat være opkrævet af indkomst fra kilder der. I relation til vederlag for personligt arbejde anses kilden for at være det sted, hvor arbejdet udføres. En skattepligtig, der udfører arbejde her i landet for en udenlandsk arbejdsgiver, kan derfor ikke få nedslag efter ligningslovens § 33.
Nedsættelsen gives for skat af indkomst fra kilder i udlandet. Reglen omfatter derfor både udenlandske indkomstskatter og særlige indkomstskatter, men ikke formueskatter.
(…)
Hvis Danmark og den fremmede stat, som indkomsten stammer fra, har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan der endvidere ikke gives fradrag med et større beløb end det, som den pågældende stat har et ubetinget krav på efter overenskomsten, jf. § 33, stk. 2. Der kan således ikke gives fradrag for en skat, som den fremmede stat i strid med den gældende overenskomst med Danmark har opkrævet. Det tilkommer de danske skattemyndigheder i overensstemmelse med dansk skatteretspraksis at afgøre, om den fremmede stat har et ubetinget krav på skattebeløbet.
Forarbejder
Forslag til lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten, fremsat den 21. oktober 1959 (forarbejder til lov nr. 325 af 14. december 1959)
Bestemmelsen tager sigte på at lempe den dobbeltbeskatning, der opstår, når en i udlandet beskattet indkomst, der oppebæres af her i landet skattepligtige personer eller selskaber, i medfør af de gældende regler også undergives beskatning her i landet. Reglen bevirker således en lempelse af beskatningen af indtægter, der tilfører Danmark fremmed valuta.
I tilfælde, hvor der findes en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning mellem Danmark og vedkommende fremmede land, vil bestemmelsen være at anvende, medmindre reglerne i den pågældende overenskomst fører til et for skatteyderen gunstigere resultat. Det er efter bestemmelsen i stk. 2 en forudsætning for lempelse i den danske skat, at skatteyderen har benyttet sig af den ved overenskomsten hjemlede adgang til at søge fritagelse for beskatning i det fremmede land.
Praksis
TfS 1993, 594 LSR
En lønindkomst for arbejde i Californien, USA, hvortil Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten havde beskatningsretten, var pålagt en californisk statsskat, der ikke var dækket af overenskomsten. Der kunne ikke gives credit for denne skat efter ligningslovens § 33, da indkomsten berettigede til nedslag efter § 33 A. Uanset den californiske skat ikke var lempelsesberettiget efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten, blev der i medfør af ligningslovens § 33 A, stk. 4, kun indrømmet halv lempelse, da beskatningsretten til indkomsten ifølge overenskomsten var tillagt Danmark.
Reference(r)
Kildeskatteloven § 1
Statsskatteloven § 4
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA artikel 1, 2, 3, 4, 5, 7, 13, 18, 23, protokollen 4.a, b, a), b)
Pensionsbeskatningsloven § 3. 4, 8, 10, 11 A, 12, 15 C
Ligningsloven § 33
Lignende dokumenter
- Amerikansk LLC kvalificeret som transparant enhed efter danske skatteregler Retsinformation · 4. maj 2023
- Skattepligt - dobbeltdomicil - kvalifikation af udenlandsk selskab - DBO med USA Retsinformation · 7. juli 2021
- Aktieindkomst - Udenlandsk selskab - Lempelse Retsinformation · 19. november 2020
- Amerikanske LLC'er anset for skattemæssigt transparente Retsinformation · 20. december 2017
- Beskatning af pensioner fra USA Retsinformation · 9. oktober 2025
- Selvstændigt skattesubjekt - LLC - bindende svar Retsinformation · 5. marts 2020