Spring til indhold

SKM-databasen

Virksomhedsordningen - placering af andelsbeviser - udlodninger fra andelsselskab

SKM2026.513.SRBindende svarSkatterådet22. september 2026

Læs kilden ved SKM-databasen (åbner i ny fane)

Teksten

Resumé

Spørger havde tidligere drevet minkvirksomhed, men ophørte hermed som konsekvens af nedlukningen af minkerhvervet i 2020. Spørger drev nu virksomhed med udlejning af landbrugsjord.

Spørger havde haft samhandel med A a.m.b.a., hvori han var andelshaver.

Skatterådet bekræftede, at det var valgfrit for Spørger, om andelsbeviserne blev placeret i virksomhedsordningen eller i privatsfæren.

Spørger anvendte virksomhedsordningen og havde valgt at placere andelsbeviserne i privatsfæren.

Spørger ville i 2026 få udbetalt en del af andelskapitalen.

Det var Skatterådets opfattelse, at udlodninger vedrørende andelsbeviser skal beskattes i privatsfæren, når beviserne ikke er placeret i virksomhedsordningen. Dette gælder dog ikke for den del af udlodningerne, der eventuelt udgør udbetaling af driftskapital (tjent ved samhandel med medlemmerne). Sidstnævnte udgør indkomst i virksomheden og skal indgå og beskattes i virksomhedsordningen.

Det var oplyst, at egenkapitalen i A a.m.b.a. pr. 31. oktober 2024 alene bestod af erstatningen fra staten for andelsselskabets virksomhed som følge af nedlukningen af minkerhvervet. Deraf fulgte, at egenkapitalen ikke omfattede driftskapital, der var opsparet på baggrund af samhandel med medlemmerne.

På den baggrund kunne Skatterådet bekræfte, at udbetalinger af andelskapital fra foreningen til Spørger skulle beskattes i privatsfæren, når andelsbeviserne ikke var placeret i virksomhedsordningen.

Spørgsmål

Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger, som andelshaver (medlem) i A a.m.b.a., med ejerskab af andelskapital/kapitalfondskonto i foreningen har valgfrihed for placering af andelskapital/kapitalfondskonto i virksomhedsordningen eller i privatsfæren?

Kan Skatterådet bekræfte, at udbetaling til Spørger af andelskapital/kapitalfondskonto ikke skal beskattes i virksomhedsordningen, men derimod i privatsfæren, når Spørger anvender virksomhedsordningen og har valgt at placere andelskapital/kapitalfondskonto i privatsfæren?

Svar

Ja

Ja, se dog indstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har tidligere drevet minkvirksomhed, men ophørte hermed som konsekvens af den nationale nedlukning af minkerhvervet 4. november 2020.

Spørger udlejer nu jorden på sin landbrugsejendom. Spørger anvendte i 2025 virksomhedsordningen. Spørger udlejer også jorden i 2026 og fremefter.

Spørger havde samhandel med A a.m.b.a., der var andelsbeskattet efter reglerne i aktieselskabslovens § 1, stk. 1, nr. 3.

A a.m.b.a. er grundet nedlæggelse af størstedelen af minkerhvervet i Danmark i proces med udbetaling af andelskapital til andelshaverne og på sigt endelig opløsning af andelsforeningen. I forbindelse med opløsning og afvikling af A a.m.b.a. vil Spørger i 2026 modtage en udbetaling af andelskapital i A a.m.b.a.

A a.m.b.a. forventer således at udlodde en del af andelskapitalen i foreningen i 2026.

A a.m.b.a. forventer derudover, at de også vil foretage udlodning senere og senest i likvidationsåret. Det er endnu uafklaret, hvornår A a.m.b.a. endeligt likvideres.

Spørger har ikke indbetalt medlemskapital til A a.m.b.a. Derfor er der ikke tale om udbetaling af indbetalt medlemskapital.

Udbetaling af andelskapital sker med fordelingsnøgle i Spørgers hidtidige samhandel med andelsselskabet.

Nedenfor redegøres for, hvorledes den andelskapital i A a.m.b.a., som Spørger får udbetalt, er opstået.

Nedlukning

Nedlukningen af minkavl i Danmark, herunder nedlukning af A a.m.b.a., udgjorde eller må sidestilles med en ekspropriation af andelsselskabets virksomhed, hvilket indebærer, at A a.m.b.a. modtager fuld erstatning for sin virksomhed.

Den 25. januar 2021 blev der indgået aftale mellem Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance om erstatning mv. til minkavlere og følgeerhverv berørt af covid-19 (herefter "Den Politiske Aftale"), som danner den juridiske ramme for erstatningsfastsættelsen.

Af Den Politiske Aftale følger det, at:

"Aftalepartierne er enige om, at der ydes fuldstændig erstatning til minkavlere og minkafhængige følgeerhverv uanset om der juridisk set er tale om ekspropriation efter Grundlovens § 73 eller ej." Af lovbekendtgørelse 2022-01-06 nr. 10 om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink (herefter "minkloven") § 8, stk. 3, fremgår i overensstemmelse hermed:

Læs alt

"Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om fuldstændig erstatning og kompensation som følge af forbuddet mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1, herunder fuldstændig kompensation til visse følgeerhverv."

Med hjemmel i minkloven er der udstedt bekendtgørelse nr. 2463 af 11. december 2021 om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder og fuldstændig kompensation til følgeerhverv til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink (herefter "nedlukningsbekendtgørelsen"). Den senest opdaterede udgave af nedlukningsbekendtgørelsen er bekendtgørelse nr. 1226 af 10. oktober 2025.

Nedlukningsbekendtgørelsens § 14, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Følgeerhverv modtager efter ansøgning ved permanent nedlukning af minkrelateret virksomhed kompensation for værdien af denne virksomhed før den 4. november 2020, inklusiv eksportrelateret virksomhed, opgjort efter de principper, der gælder for opgørelse af ekspropriationserstatning."

Det følger af nedlukningsbekendtgørelsen § 14, stk. 1, at A a.m.b.a. er berettiget til at få erstattet den fulde værdi af sin virksomhed pr. 4. november 2020.

Erstatningen skal opgøres efter ekspropriationsretlige principper svarende til virksomhedens handelsværdi, og opgøres på baggrund af de forhold, som eksisterede inden den 4. november 2020 ud fra den forudsætning, at nedlukningen ikke var sket.

Staten overtog den eksisterende egenkapital i A a.m.b.a., og dermed samtlige aktiver og passiver. Staten har således overtaget alle minkaktiviteter i A a.m.b.a. Det kan lægges til grund, at skæringsdatoen for Statens overtagelse var den 1. november 2020.

Det er ovennævnte erstatning, som nu skal udloddes til Spørger og andre tidligere minkavlere.

Den nuværende egenkapitals sammensætning

Spørger har oplyst, at egenkapitalen i A a.m.b.a. pr. 31. oktober 2024 alene udgøres af erstatningen fra Staten for andelsselskabets virksomhed som følge af nedlukningen af minkerhvervet i november 2020.

A a.m.b.a.’s egenkapital, der skal udbetales til Spørger og øvrige andelshavere, er dermed ikke afledt af tidligere opsparet overskud fra samhandlen med medlemmerne.

Fordelingsnøglen, til brug for udlodning af erstatningen til Spørger og øvrige medlemmer, sker i overensstemmelse med A a.m.b.a.’s vedtægter.

Når andelskapital udloddes, fordeles den samlede udlodning forholdsmæssigt mellem Spørger og øvrige medlemmer ud fra deres indestående på kapitalfondskonti pr. 31. oktober 2020.

Fordelingsnøglen er dermed baseret på det enkelte medlems samhandel med A a.m.b.a. og tager endvidere udgangspunkt i de forhold, der var gældende ved skæringsdatoen d. 31. oktober 2020.

Spørger ønsker afklaring på den skattemæssige behandling af udbetalingen af andelskapital.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ønsket svar på:

Spørgsmål 1: Ja

Spørgsmål 2: Ja

Spørgsmål 1 og 2 (valgfrihed mellem placeringen af det udbetalte beløb i virksomhedsordningen eller i privatsfæren)

Det er Spørgers opfattelse, at Spørger har valgfrihed for placering af andelskapital i virksomhedsordningen eller i privatsfæren, og at spørgsmål 1 derfor skal besvares bekræftende.

Hvis Skatterådet ikke måtte mene, der er valgfrihed, er det Spørgers opfattelse, at Spørger skal placere andelsudbetalingen i privatsfæren, da udbetalingen vedrører en ophørt virksomhed.

Valgfri placering:

Det er Spørgers opfattelse, at andelsbeviser i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, herunder kapitalkonti, valgfrit kan placeres i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2. Af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2 fremgår følgende om, hvilke aktiver, der kan indgå i virksomhedsordningen:

Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, uforrentede obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, fordringer omfattet af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendoms § 6 D, stk. 1, andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, obligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, kan dog indgå i virksomhedsordningen. (vores understregning)

Beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, forudsætter følgende:

At andelsselskabets formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde,

At andelsselskabets omsætning med ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning,

At andelsselskab, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse. Formuleringen "Normal forretning" indebærer, at medejerens eventuelle kapitalindskud og henlagte overskudsandele på deres individuelle kapitalkonti ikke må forrentes frit men efter nugældende praksis højst med Nationalbankens diskonto + 1 %, jf. Den juridiske vejledning, afsnit C.D.1.1.8.1.6. Betingelsen om, at udlodning til medlemmerne skal ske på grundlag af den stedfundne omsætning med disse - bortset fra en normal forrentning af den indbetalte medlemskapital. jf. også SKM2011.227.SR og SKM2016.294.SR.

A a.m.b.a. opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 for formuebeskatning.

Valgfriheden - placering i enten virksomhedsordningen eller udenfor virksomhedsordningen, det vil sige i privatsfæren - fremgår af virksomhedsskattelovens ordlyd, idet ordet "kan" bruges og ikke ordet "skal", når der omtales placering af andelsbeviser i virksomhedsordningen.

Valgfriheden fremgår også af praksis. Her kan henvises til Skatterådsafgørelse gengivet i SKM2024.395.SR, svar på spørgsmål 5. Heraf fremgår følgende:

"…Det ønskes bekræftet, at andele i Andelsselskab-x kan indgå i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskatteloven § 1, stk. 2, 2. pkt.

Andelsbeviser i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, kan indgå i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 2. pkt.

Det er valgfrit for den selvstændige, om andelsbeviser placeres i virksomhedsordningen eller i privatøkonomien, jf. Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C.C.5.2.2.4.

I spørgsmål 4 bekræftes det, at Andelsselskab-x under de givne forudsætninger vil være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Andelsbeviserne kan derfor indgå i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 2. pkt.

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja"."

Valgfriheden er endvidere også beskrevet i Den juridiske vejledning 2026-1, C.C.5.2.2.4, hvor følgende fremgår om andelsbeviser:

"Efter Skattestyrelsens opfattelse har den selvstændige valgfrihed til at lade andele i andelsbeskattede og aktieselskabsbeskattede andelsselskaber indgå i virksomhedsordningen. Den selvstændige kan vælge, fx at lade en eller flere af andelene indgå i virksomhedsordningen, mens andre andele holdes udenfor. Valgfriheden indebærer også, at den selvstændige kan vælge at placere andele, der er erhvervet i ét indkomstår, i virksomhedsordningen, mens andele, der er erhvervet i et andet indkomstår, holdes uden for virksomhedsordningen.

Et andelsbevis, der var omfattet af

· SEL § 1, stk. 1, nr. 3, kunne indgå i virksomhedsordningen, fordi den selvstændige valgfrit kunne placere andelsbeviset i virksomhedsordningen. Indskuddet i andelsforeningen kunne derfor ske af midler, der var opsparet i virksomhedsordningen. Se SKM2009.122.SR. Se også SKM2024.395.SR.

Andelsbeviser er finansielle aktiver. Det indebærer, at flytning af andelsbeviser mellem den selvstændiges privatøkonomi og virksomhedsøkonomien i virksomhedsordningen kun kan bogføres med virkning fra indkomstårets udløb. Se VSL § 2, stk. 5. Andelsbeviser kan ikke sidestilles med kontante beløb. Den selvstændigt erhvervsdrivende kan derfor ikke overføre et andelsbevis fra privatøkonomien til virksomhedsordningen og bogføre værdien på mellemregningskontoen. Det kan kun ske som et indskud på indskudskontoen. Se VSL § 4 a.

Fortjeneste eller tab ved afståelse af andelsbeviser, som er indskudt i virksomhedsordningen, skal indgå i virksomhedens skattepligtige overskud."

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger, som andelshaver (medlem) i A a.m.b.a., med ejerskab af andelskapital/kapitalfondskonto i foreningen har valgfrihed for placering af andelskapital/kapitalfondskonto i virksomhedsordningen eller i privatsfæren.

Begrundelse

Andelsbeviser i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, kan indgå i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 2. pkt.

Det er valgfrit for den selvstændige, om andelsbeviser placeres i virksomhedsordningen eller i privatøkonomien, jf. Den juridiske vejledning 2026-2, afsnit C.C.5.2.2.4.

Hvis den selvstændige ændrer placeringen af sine andelsbeviser, således at de overføres fra virksomhedsordningen til privatøkonomien, vil det udgøre en hævning i hæverækkefølgen. Omvendt vil en flytning af andelsbeviserne fra privatøkonomien til virksomhedsordningen udgøre et indskud på indskudskontoen.

Det er oplyst, at A a.m.b.a andelsbeskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, hvilket lægges til grund for besvarelsen.

Skattestyrelsen kan således bekræfte, at det er valgfrit for Spørger, om andelsbeviserne/andelskapitalen placeres i virksomhedsordningen eller i privatsfæren.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at udbetaling til Spørger af andelskapital/kapitalfondskonto ikke skal beskattes i virksomhedsordningen, men derimod i privatsfæren, når Spørger anvender virksomhedsordningen og har valgt at placere andelskapital/kapitalfondskonto i privatsfæren.

Begrundelse

Det er i spørgsmål 1 bekræftet, at det er valgfrit for Spørger, om andelsbeviserne/andelskapitalen placeres i virksomhedsordningen eller i privatsfæren.

Det er oplyst, at Spørger anvender virksomhedsordningen og har valgt at placere andelsbeviserne i privatsfæren.

Når andelsbeviserne er placeret i privatsfæren, medfører det, at afkast fra beviserne beskattes i privatsfæren. Det vil sige, at udlodninger, der udgør afkast fra beviserne, og en eventuel fortjeneste ved afståelse af beviserne, beskattes i privatsfæren.

Der henvises i den forbindelse til Den juridiske vejledning 2026-2, afsnit C.C.5.2.2.4, hvor det fremgår, at "Fortjeneste eller tab ved afståelse af andelsbeviser, som er indskudt i virksomhedsordningen, skal indgå i virksomhedens skattepligtige overskud". Det modsatte vil gælde for andelsbeviser, der placeres uden for virksomhedsordningen.

Udlodninger fra andelsforeninger kan dog udgøre udbetaling af driftskapital, som er opsparet på baggrund af leverancerne til/fra andelsforeningens medlemmer. Disse udbetalinger udgør en del af afregningen for samhandlen med andelsselskabet. Disse udbetalinger betragtes ikke som udbytte, men derimod som erhvervsindkomst.

Det fremgår således af praksis, at såfremt medlemmets kapitalkonto er opbygget via medlemmets afregningspriser, så udgør udbetalinger af indestående på denne kapitalkonto, inkl. eventuel forrentning heraf, reelt en rabat/restbetaling for leverancerne. Dette betegnes også som udbetaling af "driftskapital". Denne praksis fremgår bl.a. af SKM2011.227.SR, SKM2016.294.SR og SKM2018.112.SR.

Da udbetalinger af driftskapital anses for erhvervsmæssig indkomst, skal udbetalingerne indgå i virksomhedsordningen og beskattes som indkomst i virksomheden, jf. virksomhedsskattelovens § 1.

Det forhold, at det er en forudsætning for at være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, at udlodninger fra andelsforeningen er baseret på omsætning med medlemmet, indebærer efter Skattestyrelsens opfattelse ikke i sig selv, at samtlige udlodninger fra andelsforeningen udgør udbetaling af driftskapital, idet egenkapitalen kan stamme fra andet end medlemmets afregningspriser.

Sammenfattende er det Skattestyrelsens opfattelse, at udlodninger og fortjenester vedrørende andelsbeviser skal beskattes i privatsfæren, når beviserne ikke er placeret i virksomhedsordningen. Dette gælder dog ikke for den del af udlodningerne, der udgør udbetaling af driftskapital. Sidstnævnte udgør indkomst i virksomheden og skal indgå og beskattes i virksomhedsordningen.

Udlodningerne fra A a.m.b.a.

Det er oplyst, at egenkapitalen i A a.m.b.a. pr. 31. oktober 2024 alene udgøres af erstatningen fra Staten for foreningens virksomhed som følge af nedlukningen af minkerhvervet i november 2020. Deraf følger, at egenkapitalen ikke omfatter driftskapital, der er opsparet direkte på baggrund af samhandel med medlemmerne.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at praksis for beskatning af udlodning af driftskapital som erhvervsmæssig indkomst alene omfatter den kapital, som foreningen har tjent ved samhandel med medlemmerne.

Udbetaling af kapital, som foreningen har opnået ved salg af virksomhedens aktiver, herunder erstatninger herfor, udgør således ikke udlodning af driftskapital og beskattes ikke som erhvervsmæssig indkomst.

På baggrund af det oplyste, kan Skattestyrelsens derfor bekræfte, at udbetalinger af andelskapital/andelskonti fra foreningen til Spørger, skal beskattes i privatsfæren, når andelsbeviserne ikke er placeret i virksomhedsordningen.

Svaret er givet på baggrund af det oplyste om, at egenkapitalen i andelsselskabet alene udgøres af erstatningen fra staten, og således ikke omfatter driftskapital.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Virksomhedsskatteloven:

§ 1, stk. 2

Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, uforrentede obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, fordringer omfattet af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendoms § 6 D, stk. 1, andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, obligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, kan dog indgå i virksomhedsordningen.

Selskabsskatteloven

§ 1, st 1, nr. 3

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

3) andelsforeninger, det vil i denne lov sige foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis omsætning med ikkemedlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning, og som, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse. Andelsforeninger kan være omfattet af 1. pkt., selv om de ejer aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelserne i 1. pkt. Andelsforeninger kan tillige være omfattet af 1. pkt., selv om der i andelsforeningen indgår en særskilt regnskabsmæssig enhed, hvis eneste aktivitet er produktion af elektricitet til brug for andelsforeningen ved anvendelse af vindkraft eller solenergi, dog med adgang til salg af en eventuel overskydende produktion til elnettet under den betingelse, at den overskydende produktion i indkomståret ikke overstiger 25 pct. af andelsforeningens forbrug i indkomståret.

Praksis

SKM2024.395.SR

Partnerselskab-x (Spørger) ønskede at udvikle selskabets daværende biogasanlæg, således at Andelsselskab-x fremover skulle eje 50 pct. af partnerselskabet. Andelsselskabets medlemmer ville bestå af landbrugsbedrifter, der leverede biomasse til brug for produktionen af biogas i partnerselskabet.

Skatterådet bekræftede, at andelshavernes leverancer af biomasse til andelsselskabet skulle anses som medlemsomsætning, idet andelsskabet opfyldte betingelserne i selskabsskatteloven om kooperationsbeskatning. Desuden bekræftede Skatterådet, at affalds- og restprodukter samt kartoffelmelsrestprodukter også kunne udgøre et produkt i selskabsskattelovens bestemmelser om salgs- og produktionsforeninger.

Dernæst bekræftede Skatterådet, at andelsselskabet kunne samarbejde med partnerselskabet uden at miste sin skattemæssige status som et andelsbeskattet selskab, idet aktiviteten i partnerselskaber var indenfor det kooperative formål. Skatterådet bekræftede desuden, at andelsbeviserne i andelsselskabet kunne indgå i virksomhedsordningen. Dog kunne Skatterådet ikke bekræfte, at hjælpestoffer ikke skal medregnes ved beregningen af omsætningen med medlemmer.

Den juridiske vejledning 2026-2, afsnit C.C.5.2.4.4

C.C.5.2.2.4 Erhvervsmæssige aktiver

[…]

Andelsbeviser

Efter Skattestyrelsens opfattelse har den selvstændige valgfrihed til at lade andele i andelsbeskattede og aktieselskabsbeskattede andelsselskaber indgå i virksomhedsordningen. Den selvstændige kan vælge, fx at lade en eller flere af andelene indgå i virksomhedsordningen, mens andre andele holdes udenfor. Valgfriheden indebærer også, at den selvstændige kan vælge at placere andele, der er erhvervet i ét indkomstår, i virksomhedsordningen, mens andele, der er erhvervet i et andet indkomstår, holdes uden for virksomhedsordningen.

Et andelsbevis, der var omfattet af

SEL § 1, stk. 1, nr. 3, kunne indgå i virksomhedsordningen, fordi den selvstændige valgfrit kunne placere andelsbeviset i virksomhedsordningen. Indskuddet i andelsforeningen kunne derfor ske af midler, der var opsparet i virksomhedsordningen. Se SKM2009.122.SR. Se også SKM2024.395.SR.

Andelsbeviser er finansielle aktiver. Det indebærer, at flytning af andelsbeviser mellem den selvstændiges privatøkonomi og virksomhedsøkonomien i virksomhedsordningen kun kan bogføres med virkning fra indkomstårets udløb. Se VSL § 2, stk. 5. Andelsbeviser kan ikke sidestilles med kontante beløb. Den selvstændigt erhvervsdrivende kan derfor ikke overføre et andelsbevis fra privatøkonomien til virksomhedsordningen og bogføre værdien på mellemregningskontoen. Det kan kun ske som et indskud på indskudskontoen. Se VSL § 4 a.

Fortjeneste eller tab ved afståelse af andelsbeviser, som er indskudt i virksomhedsordningen, skal indgå i virksomhedens skattepligtige overskud.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Virksomhedsskatteloven:

§ 1, stk. 1

Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen efter reglerne i dette afsnit på indkomst fra virksomheden. Dette gælder dog ikke, hvis indkomst fra virksomheden er kapitalindkomst efter § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11, i personskatteloven. Endvidere kan virksomhedsordningen ikke anvendes på konkursindkomst, jf. konkursskattelovens § 6.

Praksis

SKM2018.112.SR

Skatterådet bekræftede, at andelsselskabet kunne opretholde sin skattemæssige status som andelsbeskattet selskab også efter de påtænkte vedtægtsændringer var gennemført. Ophør med henlæggelse til andelshaverkonti og forrentning af disse konti påvirkede ikke andelsselskabets skattemæssige status. Endvidere bekræftede Skatterådet, at andelsselskabets medlemmer skulle beskattes på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet besluttede udbetaling af renten, og at denne forrentning blev beskattet som erhvervsindkomst.

SKM2016.294.SR

A ønskede svar på en række spørgsmål i forbindelse med henlæggelse på indskudskapitalen og de hermed forbundne skattemæssige konsekvenser, det måtte have for selskabets danske og udenlandske andelshavere. Skatterådet bekræftede, at henlæggelse til den såkaldte indskudskapital ikke ville udløse beskatning hos andelshaverne, og at beskatningen først ville ske på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet traf beslutning om udbetaling. Endvidere bekræftede Skatterådet, at de udenlandske andelshavere hverken var begrænset skattepligtige af udbetalingerne eller "forrentninger" af beløb fra indskudskapitalen, idet disse beløb ikke var at anse som udbyttebetalinger fra A.

SKM2011.227.SR

Sagen omhandlede bl.a. udbetalinger fra driftskapitalen i et andelsbeskattet selskab, hvor gevinst og tab ved afståelse af medlemmernes andelsbeviser/andele var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18.

I sagen var der alene tale om udbetaling af driftskapital, som var opsparet på baggrund af leverancerne, idet "forrentningen" udbetales løbende.

Følgende fremgår af SKM2011.227.SR:

Udtrykket driftskapital fandtes mest hensigtsmæssigt at anvende, idet kapitalen stammede fra midler, der vedrørte andelsselskabets drift med sine andelshavere, dvs. andelsselskabets opsparede overskud,

Det var af væsentlig betydning at sondre mellem indbetalt medlemskapital og driftskapital, idet indbetalt medlemskapital skulle behandles på en anden måde end det opsparede overskud (driftskapital), som, hvis det (driftskapitalen) blev udloddet, skulle fordeles i forhold til omsætningen i en given periode,

Et grundprincip i den særlige beskatning af andelsselskaber og deres andelshavere var, at den løbende indtjening, der på den ene eller den anden måde blev udloddet eller udbetalt til andelshaverne uden selskabets likvidation var erhvervsindkomst - og dermed for personer personlig indkomst - alene med undtagelse af udbetaling af en normal forrentning af en indbetalt medlemskapital,

Hvis en driftskapital blev etableret via afregningspriserne over for andelshaverne, var der således ikke tale om en indbetalt medlemskapital i lovens forstand, hvorfor en sådan kapital ikke kunne danne grundlag for, at en forrentning kunne anses for en normal forrentning af en indbetalt medlemskapital og dermed blive kapitalindkomst i stedet for personlig indkomst.

En ydelse/udbetaling ændrede ikke karakter fra at være udtryk for vederlag for leverede varer eller tjenester, ved at midlerne forinden udbetalingen blev fordelt på medlemskonti og betegnet medlemskapital,

Udtrædende danske andelshavere erhvervede først ret til indestående på driftskapitalkontoen på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet traf beslutning om udlodning, og udbetalingen skulle anses som personlig indkomst.

Reference(r)

Virksomhedsskattelovens § 1

Lignende dokumenter