Panama Papers – ledelsens sæde – tilskud og udbytte – retssikkerhedsloven - ugyldighed
Læs kilden ved SKM-databasen (åbner i ny fane)
Teksten
Resumé
Højesteret fandt, at SKAT havde været berettiget til at anvende de købte Panama Papers som led i myndighedens lovbestemte kontrol med henblik på at sikre en korrekt skatteopkrævning. Allerede som følge af formålet med købet var der ikke grundlag for at anse det for en overtrædelse af straffelovens § 290 om hæleri. Højesteret fandt endvidere, at SKAT og Landsskatteretten havde oplyst sagerne tilstrækkeligt og i den forbindelse kontrolleret, at oplysningerne i afgørelsesgrundlaget — herunder fra den anonyme kilde — var korrekte.
Højesteret fandt desuden, at retssikkerhedslovens § 10 har til formål at varetage et retssikkerhedsmæssigt hensyn af betydning for en straffesag, og at manglende iagttagelse af bestemmelsen under den administrative behandling af en skattesag ikke medfører, at skatteansættelsen bliver ugyldig. Skatteansættelserne kunne derfor ikke anses for at være ugyldige som følge af en eventuel manglende iagttagelse af retssikkerhedslovens § 10, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1.
Højesteret tiltrådte af de grunde, der var anført af landsretten, at selskabet er skattepligtigt til Danmark, at selskabet er skattepligtigt af de modtagne kapitaltilskud, og at hovedaktionærerne er skattepligtige af pengeoverførslerne fra selskabet.
Med henvisning til landsrettens begrundelse tiltrådte Højesteret, at der kunne foretages ekstraordinær skatteansættelse. Højesteret fandt, at uanset om hovedaktionærerne måtte have søgt rådgivning om de skattemæssige forhold, udelukkede dette ikke, at de havde handlet groft uagtsomt. Endelig fandt Højesteret, at den omstændighed, at Statsadvokaten havde opgivet sigtelserne, fordi det ikke kunne forventes, at hovedaktionærerne ville blive fundet skyldige i forsætlig overtrædelse af straffelovens § 289, ikke udelukkede, at de havde handlet groft uagtsomt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5’s forstand.
Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom.
Sagerne BS-53826/2025-HJR, BS-53828/2025-HJR og BS-53832/2025-HJR
(1. afdeling)
Parter
B, A og
H1-virksomhed under konkurs
(v/ advokat Mads Balsby Wilkens for alle)
mod
Skatte- og Vækstministeriet
(v/ advokat Bodil Søes Petersen)
I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 23. afdeling den 22. oktober 2025 (BS-28029/2022-OLR, BS-28163/2022-OLR og BS-28164/2022-OLR).
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen, Lars Hjortnæs, Oliver Talevski, Kurt Rasmussen og Julie Arnth Jørgensen.
Påstande
Appellanterne B og A har gentaget deres påstande.
Appellanten H1-virksomhed har gentaget sine påstande, dog således at den endnu mere subsidiære påstand er korrigeret til:
Skatte- og Vækstministeriet skal anerkende, at Skattestyrelsens forhøjelse af H1-virksomhed’s indkomst for indkomståret 2006 nedsættes til 0 kr., for indkomståret 2009 nedsættes til 9.653 kr., for indkomståret 2010 nedsættes til 218.654 kr., for indkomståret 2011 nedsættes til -142.003 kr. og for indkomståret 2012 nedsættes til -297.108 kr.
Indstævnte, Skatte- og Vækstministeriet, har påstået stadfæstelse.
Supplerende sagsfremstilling
Den 2. februar 2017 bad SKAT B og A om at indsende en række oplysninger og dokumenter. Af SKATs materialeindkaldelse fremgår bl.a.:
"SKAT har brug for oplysninger fra dig
SKAT har købt en række oplysninger om danskeres ejerskab af offshore selskaber. Der er tale om en række selskabsretlige oplysninger, og ved en gennemgang af disse oplysninger har SKAT konstateret, at du er tildelt "Power of Attorney" over selskabet H1-virksomhed beliggende i Panama. Det skal bemærkes, at SKAT har modtaget en betydelig mængde materiale vedrørende Panamapapers, og derfor er hele materialet ikke blevet registreret på nuværende tidspunkt.
På baggrund af de modtagne oplysninger ønsker SKAT at foretage en vurdering af, om selskabet er omfattet af dansk skattepligt, om selskabets økonomiske transaktioner, herunder transaktionerne med dig, medfører personlig beskatning hos dig, og om du har ejerskab eller rådighed over andre udenlandske selskaber.
Endvidere ønsker SKAT oplysninger om dine eventuelle personlige konti/depoter i udlandet til brug for kontrol af opgørelsen af din skattepligtige indkomst.
Derfor bedes du sende følgende:
1. Redegørelse for selskabets aktivitet.
Læs alt
2. Selskabsretlige dokumenter, herunder stiftelsesdokumenter, vedtægter, fuldmagtforhold, ejeraftaler mv.
3. Kopi af al korrespondance vedrørende stiftelse af selskabet.
4. Regnskaber og tilhørende kontospecifikationer for perioden fra selskabets stiftelse til i dag.
5. Oversigt over selskabets ejerkreds for perioden fra selskabets stiftelse til i dag.
6. Oplysninger om eventuelle økonomiske transaktioner mellem dig og selskabet, herunder kapitalindskud, lånemellemværender, kautionsforhold og udbytte i perioden fra selskabets stiftelse til i dag.
7. a) Oplysning om selskabets bankforbindelser i perioden fra selskabets stiftelse og frem til i dag.
b) Kontoudtog, depotopgørelser og transaktionsbilag for samme periode.
8. Oplysning om eventuelle hæve-/kreditkort tilknyttet selskabets konti. 9. Såfremt du har ejerskab/rådighed over andre udenlandske selskaber, fonde, trusts, foreninger eller lignende, bedes tilsvarende oplysninger (1-8) indsendt for hver af disse enheder.
10. a) Oplysning om dine eventuelle personlige konti/depoter i udlandet for årene 2006-2015.
b) Kontoudtog, depotopgørelser, transaktionsbilag samt en opgørelse af kapitalgevinster for alle årene.
…
Reglerne om, at vi kan bede om oplysninger fra dig og selskabet, fremgår af skattekontrollovens § 1, stk. 1. Efter bestemmelsen er der pligt til at indsende de efterspurgte oplysninger.
Personer og selskaber mv., der er fuldt skattepligtige til Danmark, er efter skattekontrollovens (SKL) bestemmelser forpligtet til at anmelde sine udenlandske finansielle aktiver til SKAT. Det drejer sig bl.a. om følgende:
• Indeståender på udenlandske bankkonti og fuldmagt til kontrol, se SKL § 11 A, stk. 1,
• Udenlandske værdipapirer og deponering heraf, se SKL § 11 B, stk. 1,
• Udenlandske livs- eller pensionsforpligtelser, se SKL § 11 C, stk. 1."
Den 4. juli 2017 bad SKAT om yderligere oplysninger og dokumenter i sagen. Af anmodningen fremgår bl.a.:
"SKAT har brug for flere oplysninger fra dig
…
SKAT har fortsat brug for flere oplysninger, før vi kan vurdere, hvorvidt selskabet H1-virksomhed er omfattet af dansk skattepligt, om selskabets økonomiske transaktioner med dig medfører personlig beskatning hos dig, og om du fortsat har ejerskab eller rådighed over andre udenlandske selskaber.
SKAT har modtaget porteføljeoversigter, transaktionslister, posteringsoversigt samt såkaldte resultat analyser for selskabets engagement hos F1-bank for årene 2009 - 2014.
1. SKAT ønsker fortsat at modtage købs- og salgsbilag for alle transaktioner i perioden 2009-2014 samt tilhørende opgørelser af selskabets kapitalgevinster. SKAT bemærker i den forbindelse, at det ikke har været muligt for jer at indhente oplysninger vedrørende selskabets engagement imens dette har været hos F2-bank.
Ved gennemgang af de indsendte selskabsdokumenter kan SKAT konstatere, at H1-virksomhed’s engagement hos F1-bank er overført til F3-bank i 2014.
2. SKAT ønsker derfor at modtage kontoudtog, depotopgørelse, transaktionsbilag samt opgørelse af selskabets kapitalgevinster for perioden fra kontoens oprettelse frem til tidspunktet for selskabets endelige opløsning. SKAT bemærker, at vi har modtaget nogle bilag vedrørende kontoen hos F3-bank, det er dog ikke muligt for os at vurdere, hvem der har udfærdiget disse bilag. SKAT anmoder derfor om den underliggende dokumentation fra banken.
3. SKAT ønsker ligeledes at modtage dokumentation for at H1-virksomhed er endeligt opløst. Ifølge SKATs oplysninger er selskabet "struck off" primo 2017, men ikke endeligt "dissolved" eller opløst.
Ved en gennemgang af de indsendte selskabsdokumenter kan SKAT konstatere, at der mangler en "Power of Attorney" til selskabet dateret 14. juli 2008, samt "Minutes of the Meeting of the Board of Directors" dateret 14. juli 2008. Der henvises til dokumentet vedlagt som dette brevs BILAG 1. Dokumentet er modtaget som en del af det materiale, vi har modtaget fra jeres rådgiver den 7. april 2017.
4. SKAT skal således anmode om at få ovennævnte dokumenter udleveret.
SKAT har ved vores breve af 19. januar 2017 og 9. februar 2017 bedt om kontoudtog, depotopgørelse, transaktionsbilag for jeres personlige konti i udlandet for årene 2006-2015. Vi har endnu ikke modtaget disse.
5. SKAT ønsker derfor fortsat at modtage det ovennævnte materiale, navnlig for jeres konto hos F1-bank kontonummer X1-konto.
6. SKAT ønsker ligeledes at modtage en redegørelse vedrørende kontoen hos F4-bank. Herunder særligt, hvem der er kontohaver. SKAT ønsker ligeledes at modtage kontoudtog, depotopgørelse og transaktionsbilag for 2006-2015 for denne konto, hvis du er kontohaver.
Ved vores gennemgang af det indsendte materiale, kan SKAT konstatere, at der er foretaget nogle indsætninger og hævninger fra selskabets konto hos F1-bank i perioden 2010 - 2014. En oversigt over disse transaktioner er vedlagt som dette brevs BILAG 2.
7. SKAT ønsker at modtage en redegørelse samt tilhørende dokumentation for disse overførsler.
Ved sin redegørelse af den 7. april 2017 forklarer jeres rådgiver, at I i 2005/2006 lånte selskabet 1.850.000 kr. med henblik på at købe et hus i Y1-land eller Y2-land. Jeres rådgiver forklarer, at dette beløb er overført til selskabets konto hos F2-bank, ved følgende overførsler:
08-05-2006: Hævet 100.000
08-08-2006: Hævet 500.000
16-11-2006: Hævet 250.000
28-12-2006: Hævet 500.000
15-01-2007 (SKAT formoder der her menes 05-01-2007): Hævet 500.000
I alt 1.850.000
Af vedlagte posteringsoversigt fra F5-bank kan det konstateres, at beløbet på 500.000 kr. den 5. januar 2007 ikke er hævet men derimod indsat på kontoen. Det har ikke været muligt for SKAT at afstemme alle overførslerne, idet SKAT kun har modtaget side 1 og 3. SKAT har ved telefon den 29. juni 2017 oplyst jeres rådgiver herom.
Jeres rådgiver forklarer, at dette lån senere er tilbagebetalt ved udtræk fra selskabets konto i perioden 3. april 2014 til 23. september 2014.
I den forbindelse ønsker SKAT at modtage følgende:
8. Kopi af underskrevet og dateret lånedokument. Såfremt aftalt løbetid og forrentning ikke fremgår af lånedokumentet, skal dette dokumenteres på anden vis.
9. Dokumentation for selskabets bogføring af lånet på mellemregningskontoen eller lign.
10. Kopi af kontoudtog til dokumentation for alle transaktioner (overførsel af lånebeløbet til selskabet, rentetilskrivninger, afdrag mv.) fra lånets oprettelse frem til selskabets endelige opløsning.
…
Reglerne om, at vi kan bede om oplysninger til bl.a. kontrol af selvangivelsen, står i skatteforvaltningslovens § 1 og skattekontrollovens § 1."
Anbringender
B, A og H1-virksomhed har anført navnlig, at Skattestyrelsens og Landsskatterettens afgørelser lider af væsentlige sagsbehandlingsfejl, som gør dem ugyldige.
Afgørelserne er i strid med bl.a. officialprincippet, ubegrundede og udokumenterede, og de støttes alene på indholdet af lækkede dokumenter fra en anonym kilde ("Panama Papers"). Skattestyrelsen har ikke sikkerhed for, at Panama Papers er ægte, og hvis det antages, at dokumenterne er stjålne, er købet af dem en overtrædelse af straffelovens § 290.
Skattestyrelsen har i forbindelse med sagsbehandlingen ikke overholdt forpligtelserne i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 samt retssikkerhedslovens § 10, idet de skulle være vejledt om muligheden for ikke at inkriminere sig selv i forbindelse med styrelsens materialeindkaldelser den 2. februar 2017 og den 4. juli 2017.
Der er ikke grundlag for at fastslå, at H1-virksomhed er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og at H1-virksomhed har ledelsens sæde her. Det er ikke dokumenteret, at de - og ikke den panamanske ledelse - har truffet ledelsesmæssige beslutninger vedrørende H1-virksomhed. Tværtimod viser sagens dokumenter, at det alene er ledelsen i Panama, der har truffet beslutninger på selskabets vegne. Desuden er det i strid med selskabsrettens og aftalerettens bestemmelser om fuldmagters virkning samt selskabsrettens tegningsregler at anse fuldmagten ("Power of Attorney") som dokumentation for ledelsen i H1-virksomhed. Hvis en fuldmagt er tilstrækkelig til at udgøre ledelse, er det under alle omstændigheder ikke dokumenteret, at de har haft fuldmagt til at handle på H1-virksomhed’s vegne efter den 14. juli 2008.
De var ikke vidende om, at der fandtes en konto tilhørende H1-virksomhed, og at der var overført midler til denne konto i stedet for deres egen konto. Banken kunne ikke med bindende virkning for dem give midlerne til H1-virksomhed, hvorfor der alene må være tale om et lån. Der er derfor ikke grundlag for hverken tilskudsbeskatning eller udbyttebeskatning.
Der er ikke hjemmel til at genoptage skatteansættelserne efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, da lån og udbytte ikke udgør kontrollerede transaktioner, jf. skattekontrollovens § 3 B.
Der er heller ikke hjemmel til at genoptage skatteansættelserne efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2. Der er ikke noget i sagen, som underbygger, at de har handlet mindst groft uagtsomt. De rådførte sig med banken i Y3-land om de skattemæssige konsekvenser ved at have et selskab i udlandet, og vurderingen fra bankrådgiveren var, at H1-virksomhed var skattemæssigt hjemmehørende i Panama. Endvidere opgav anklagemyndigheden sigtelse mod dem begge, og da begreberne grov uagtsomhed og forsæt i § 27, stk. 1, nr. 5, skal fortolkes identisk med de tilsvarende strafferetlige begreber, må genoptagelse i henhold til § 27, stk. 1, nr. 5, være udelukket. Hvis genoptagelse fastholdes efter § 27, stk. 1, nr. 5, selv om sigtelserne er opgivet, vil det udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 2, og den deri indeholdte uskyldsformodning.
Skattestyrelsen har ikke efterlevet reaktionsfristen på 6 måneder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, som også er en forudsætning for ekstraordinær genoptagelse. Dette medfører i sig selv, at afgørelserne er ugyldige, da § 27, stk. 2, udgør en kompetenceregel.
Skatte- og Vækstministeriet har anført navnlig, at Skattestyrelsens afgørelser ikke er ugyldige. Skattemyndighederne har på baggrund af de erhvervede dokumenter foretaget en sædvanlig og selvstændig sagsoplysning, herunder ved at indhente og efterspørge oplysninger hos B og A, og de har på intet tidspunkt anfægtet ægtheden af de dokumenter, der hidrører fra den anonyme kilde.
Skattemyndighedernes erhvervelse af oplysningerne fra den anonyme kilde er ikke sket i strid med straffelovens § 290 om hæleri, idet erhvervelsen skete med henblik på at opfylde skattemyndighedernes lovbestemte kontrolforpligtelse og derfor ikke var uberettiget i bestemmelsens forstand.
Afgørelserne er ikke truffet i strid med officialprincippet, og Skattestyrelsen har ikke tilsidesat forbuddet mod selvinkriminering, idet der på tidspunktet for materialeindkaldelserne ikke forelå en konkret mistanke om, at B og A havde begået en strafbar lovovertrædelse. Selv hvis officialprincippet eller selvinkrimineringsforbuddet måtte være tilsidesat, vil dette under alle omstændigheder ikke føre til afgørelsernes ugyldighed, da en sådan eventuel sagsbehandlingsfejl ikke har påvirket afgørelsernes materielle rigtighed.
H1-virksomhed er et i Panama lovligt oprettet og bestående selskab, der opfylder betingelserne for at udgøre et selvstændigt retssubjekt, jf. UfR 1997.1150 H, og selskabet er ikke en nullitet. B og A har skattemæssigt ageret ud fra, at H1-virksomhed er et selvstændigt skattesubjekt, og de er derfor afskåret fra at få medhold i, at selskabet alligevel ikke var et selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, jf. UfR 2024.4206 H.
B og A har som ejere og befuldmægtigede reelt forestået den daglige ledelse af selskabet fra Danmark, hvor de i de omhandlede indkomstår har haft bopæl. Den fuldmagt, der blev udstedt til dem dagen efter selskabets stiftelse, gav dem generel og ubegrænset råderet over selskabet, og fuldmagtsforholdet blev forlænget i 2008. Alle beslutninger vedrørende investering og disponering af selskabets midler er truffet af dem. Den udpegede bestyrelse i Panama har over en periode på ni år alene afholdt fem bestyrelsesmøder og har ikke truffet beslutninger relateret til den daglige ledelse af selskabet. Selskabets ledelse har derfor hverken haft sæde i Panama eller hos bankerne i Y3-land, men i Danmark, og selskabet er dermed fuldt skattepligtigt her i landet, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6.
Det følger af fast retspraksis, at lån skal dokumenteres på objektivt grundlag, jf. f.eks. UfR 2024.4206 H. B og A har ikke godtgjort, at de beløb, de overførte til H1-virksomhed, udgjorde lån. Der er ikke fremlagt gældsbrev, låneaftale, dokumentation for afdragsprofil eller andet, der på objektivt grundlag kan dokumentere et låneforhold. Overførslerne er derfor skattepligtige for selskabet som tilskud, jf. statsskattelovens § 4, og selskabet er desuden skattepligtigt af gevinster og aktieudbytte fra selskabets investeringer. De beløb, der efterfølgende er hævet på H1-virksomhed's bankkonto og tilgået B og A, udgør maskeret udbytte efter ligningslovens § 16 A.
For så vidt angår tilskud og maskeret udbytte kan genoptagelse af B’s og A’s samt H1-virksomhed's skatteansættelser for indkomstårene 2012 og fremefter ske efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, om kontrollerede transaktioner.
B og A har endvidere ved ikke at selvangive deres skattepligtige indkomst mindst groft uagtsomt bevirket, at skatteansættelserne er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, og der kan derfor ske ekstraordinær skatteansættelse for de omhandlede indkomstår, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Selv hvis de måtte have modtaget rådgivning fra banken i Y3-land om, at der ikke ville være skattemæssige konsekvenser i Danmark ved de foretagne dispositioner, har de udvist grov uagtsomhed, jf. herved også UfR2018.3845 H.
Fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er også overholdt, da Skattestyrelsen først ved modtagelsen af B og A’s oplysninger den 17. august 2017 kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at varsle ekstraordinære ansættelser, og agterskrivelserne blev sendt den 29. november 2017.
Højesterets begrundelse og resultat
Sagens baggrund og problemstillinger
I 2016 købte SKAT fra en anonym kilde lækket datamateriale fra advokatfirmaet R1-advokat i Panama ("Panama Papers") med oplysninger om adskillige danske skatteydere. I materialet indgik bl.a. oplysninger om, at B og A var ejere af det panamanske selskab H1-virksomhed, og at de havde en "Power of Attorney" for selskabet.
I juni 2018 traf SKAT afgørelse om forhøjelse af H1-virksomhed’s indkomst for indkomstårene 2006, 2009-2012 og 2014 og afgørelser om forhøjelse af B’s og A’s skattepligtige indkomst i indkomstårene 2009-2012 og 2014. Afgørelserne blev stadfæstet af Landsskatteretten i november 2021.
Ifølge afgørelserne var H1-virksomhed skattepligtig til Danmark af overførsler, som B og A havde foretaget til selskabet, og af løbende afkast af indestående på selskabets bankkonto i Y3-land. Endvidere var B og A skattepligtige af overførsler fra selskabet til dem.
Sagerne angår overordnet, om SKAT har begået sagsbehandlingsfejl ved at anvende lækkede oplysninger erhvervet fra en anonym kilde som grundlag for afgørelserne, om manglende iagttagelse af retssikkerhedslovens § 10 kan medføre, at skatteansættelserne er ugyldige, om H1-virksomhed er skattepligtig til Danmark og i givet fald er skattepligtig af overførsler til selskabet efter statsskattelovens § 4, om B og A er skattepligtige af overførsler fra selskabets konto som maskeret udbytte efter ligningslovens § 16 A, og om skatteansættelsesfristerne i skatteforvaltningsloven er overholdt.
"Panama Papers" mv.
Som nævnt købte SKAT i efteråret 2016 fra en anonym kilde lækkede dokumenter fra det panamanske advokatfirma R1-advokat med oplysninger om en række danskeres ejerskab af selskaber registreret i udlandet. Formålet med købet var at indlede skattemæssige undersøgelser af en række af de selskaber og personer, som var nævnt i materialet.
Højesteret finder, at SKAT har været berettiget til at anvende de købte Panama Papers som led i den lovbestemte kontrol med henblik på at sikre en korrekt skatteopkrævning.
Højesteret bemærker, at der allerede som følge af formålet med købet ikke er grundlag for at anse det for en overtrædelse af straffelovens § 290 om hæleri som hævdet af B, A og H1-virksomhed.
Højesteret finder, at SKAT og Landsskatteretten har oplyst sagerne tilstrækkeligt og i den forbindelse har kontrolleret, at de oplysninger, der indgår i afgørelsesgrundlaget, herunder fra den anonyme kilde, er korrekte. Afgørelserne må også anses for at være tilstrækkeligt begrundet. Der er således ikke begået sagsbehandlingsfejl som anført af B, A og H1-virksomhed.
Retssikkerhedslovens § 10
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, at hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.
Efter bestemmelsens stk. 3, 1. pkt., skal en myndighed vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.
Det følger således af § 10, at en borger som udgangspunkt ikke har pligt til at give myndighederne oplysninger, hvis der er konkret mistanke om, at borgeren har begået en lovovertrædelse. Myndighederne skal vejlede borgeren om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.
Det fremgår af forarbejderne (Folketingstidende 2003-04, tillæg A, lovforslag nr. L 96, s. 3096), at § 10 bl.a. skal ses i sammenhæng med den praksis, som knytter sig til artikel 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvorefter en person, som er anklaget for en forbrydelse, har ret til ikke at udtale sig om den påståede forbrydelse og til ikke at blive tvunget til at medvirke til at opklare forbrydelsen.
Formålet med § 10 er at varetage et retssikkerhedsmæssigt hensyn af betydning for en straffesag. Formålet med bestemmelsen er ikke at sikre, at en skatteansættelse bliver korrekt. Højesteret finder, at manglende iagttagelse af § 10 under den administrative behandling af en skattesag ikke medfører, at skatteansættelsen bliver ugyldig.
Højesteret tiltræder herefter, at skatteansættelserne ikke kan anses for at være ugyldige som følge af eventuel manglende iagttagelse af retssikkerhedslovens § 10, jf. artikel 6, stk. 1.
H1-virksomhed’s skattepligt til Danmark
Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at H1-virksomhed var skattepligtig til Danmark i de omhandlede indkomstår, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 6.
Statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 A
Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at H1-virksomhed er skattepligtig efter statsskattelovens § 4 af de kapitaltilskud, herunder overførslen af et værdipapirdepot, som ubestridt er tilgået selskabet i indkomstårene 2006 og 2009-2014, og at B og A er skattepligtige efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1, af de pengeoverførsler, som er tilgået dem fra selskabet i indkomstårene 2009-2012 og 2014.
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5
Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at B og A har handlet groft uagtsomt ved at have bevirket, at skattemyndighederne har foretaget skatteansættelserne for dem og H1-virksomhed for de omhandlede indkomstår på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, og at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær ansættelse således er opfyldt.
Uanset om B og A måtte have søgt rådgivning om de skattemæssige forhold, udelukker dette ikke, at de har handlet groft uagtsomt.
Statsadvokaten opgav i maj 2024 i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, sigtelserne mod B og A, fordi det ikke kunne forventes, at de ville blive fundet skyldige i forsætlig overtrædelse af straffelovens § 289. Dette udelukker imidlertid ikke, at de har handlet groft uagtsomt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5’s forstand.
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2
Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at varslingsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.
Konklusion
Højesteret stadfæster landsrettens dom.
THI KENDES FOR RET:
Landsrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal B og A solidarisk betale 200.000 kr. til Skatte- og Vækstministeriet.
De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.
Reference(r)
Straffeloven §§ 289 & 290
Retssikkerhedsloven § 10
Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 og stk. 2
Selskabsskatteloven § 1, stk. 6.
Statsskatteloven § 4
Ligningsloven § 16 A
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6, stk. 1
Lignende dokumenter
- Højesteret stadfæster landsrettens dom, således at SKAT var berettiget til at anvende Panama Papers i afgørelsesgrundlaget, og skatteansættelserne over for appellanterne kunne ikke anses for at være ugyldige som følge af eventuel manglende iagttagelse af retssikkerhedslovens § 10 Domsdatabasen
- Panama Papers – ledelsens sæde – tilskud og udbytte – retssikkerhedsloven SKM-databasen · 22. oktober 2025
- Panama Papers - Maskeret udbytte SKM-databasen · 24. november 2021
- Sag om, hvorvidt sagsøger (virksomhed) er skattepligtig til Danmark, samt spørgsmål om beskatning af bl.a. overførsler til sagsøger (virksomhed) fra ejerne sagsøger 1 og sagsøger 2 Domsdatabasen · 22. oktober 2025
- Panama Papers – Skattepligt til Danmark SKM-databasen · 24. november 2021
- 2023-8. Manglende vejledning om selvinkriminering og yderligere indkomstforhøjelse efter agterskrivelse (Panama Papers) Retsinformation · 28. marts 2023