Skattepligtig værdi af rådighed over ejerbolig samt udbytte
Læs kilden ved Landsskatteretten (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Journalnr. 08-02577
Klagen vedrører skattepligtig værdi af rådighed over ejerbolig samt udbytte.
Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2005
SKAT har anset værdi af fri bolig
for skattepligtig med 159.093 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
SKAT har anset udbytte i form af dvd-film
for skattepligtig med 7.060 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Indkomståret 2006
SKAT har anset værdi af fri bolig
for skattepligtig med 187.101 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
SKAT har anset udbytte i form af dvd-film
for skattepligtig med 28.611 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Sagens oplysninger
H1 ApS's erhvervsmæssige aktivitet består i produktion af film og anden dermed beslægtet virksomhed. Selskabet er ejet af hovedanpartshaver Klager. Klager arbejder som filminstruktør. Selskabet har udover klageren ingen ansatte.
Selskabet drives fra en lejlighed beliggende i Y1-by, Y1-vej. Hovedanpartshaveren har bopæl på samme adresse. Der er den 1. januar 2004 indgået en lejekontrakt mellem H1 ApS og klageren om leje af 54 m2 til en årlig leje på 47.000 kr.
Den samlede ejendom består af 177 m2 bebygget areal, 104 m2 kælder, under 1,25 m2 og 108 m2 tagetage, svarende til i alt 285 m2 beboet areal. Lejligheden er opført i 1943 og ombygget i 1979. Der er centralvarme med opvarmning ved anvendelse af naturgas. Ejendommen er anskaffet den 1. juni 2003 for 2.280.000 kr.
Lejligheden tilhører H1 ApS og er registreret med et beboet areal på 142 m2. Herudover hører der et udhus på 4 m2 samt en garage på 21 m2 til.
I medfør af vurderingsloven § 33, stk. 5, er der for selskabets ejerlejlighed fastsat følgende offentlige ejendomsværdi:
| Dato for offentlig ejendomsvurdering | Grundværdi | Bygningsværdi | Samlet ejendomsværdi |
|---|---|---|---|
| 1. januar 2002 | 621.800 | 1.228.200 | 1.850.000 |
| 1. oktober 2003 | 707.500 | 1.392.500 | 2.100.000 |
| 1. oktober 2004 | 707.500 | 1.392.500 | 2.100.000 |
| 1. oktober 2005 | 1.265.000 | 1.385.000 | 2.650.000 |
| 1. oktober 2006 | 1.391.500 | 1.608.500 | 3.000.000 |
| 1. oktober 2007 | 1.683.100 | 1.866.900 | 3.550.000 |
Selskabet har i bilag til selvangivelsen angivet, at 25 pct. af ejendommens etageareal anvendes til beboelsesformål og de resterende 75 pct. anvendes til produktion af film.
H1 ApS har indkøbt dvd-film til en værdi af 35.671 kr. inkl. moms til et dvd-bibliotek, opstillet i lejligheden på Y1-vej.
Skattecentrets afgørelse
SKAT har anset klageren for skattepligtig af værdien af rådighed over ejerlejligheden med 159.093 kr. for indkomståret 2005 og 187.101 kr. for indkomståret 2006. SKAT har endvidere anset H1 ApS's køb af dvd-film som udbytte til klageren med 7.060 kr. og 28.611 kr. for henholdsvis indkomståret 2005 og 2006.
Det er SKATs opfattelse, at ejerlejligheden uden indskrænkning er til rådighed for klagerens private anvendelse. Da klageren således har fuld rådighed over lejligheden er værdien heraf skattepligtig jf. ligningslovens § 16, stk. 9.
SKAT har ved bedømmelsen lagt vægt på, at lejligheden er beliggende i et beboelseskvarter, hvor der ikke kan gives tilladelse til produktionsvirksomhed, lejligheden fremtræder som en del af en beboelsesejendom og der er ikke foretaget selvstændig fordeling af offentlig ejendomsværdi, jf. vurderingslovens § 33, stk. 5. SKAT har endvidere henset til, at det ikke over for SKAT er dokumenteret, at lokalerne for 75 pct. vedkommende alene anvendes og alene kan anvendes til produktionsformål.
Læs alt
SKAT har besigtiget ejendommen udvendig, og konklusionen af denne besigtigelse er, at ejendommen fremtræder som almindelig privat bolig uden særlig speciel indretning.
Uanset det forhold, at ejendommen i et eller andet omfang måtte have været anvendt til opbevaring af teknisk udstyr, afskærer dette ikke klageren i at råde over ejendommen.
SKAT har anset selskabets indkøb af dvd-film som afholdt i klagerens interesse og beløbet anses for udbytte jf. ligningslovens § 16 A.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at værdien af fri bolig nedsættes med 30.914 kr. og 35.115 kr. for henholdsvis indkomståret 2005 og 2006.
Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at værdien af fri bolig skal nedsættes med et af Landsskatteretten fastsat skønsmæssigt beløb.
Vedrørende udbytte i form af dvd-film har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse nedsættes med 7.060 kr. og 28.611 kr. for henholdsvis indkomståret 2005 og 2006.
Det er repræsentantens opfattelse, at SKATs beregnede værdi af fri bolig skønsmæssigt skal nedsættes med 15 pct. Den foreslåede skønsmæssigt fastsatte andel på 15 pct. vil svare til en husleje på 2.500 kr. om måneden ved selskabets erhvervsmæssige anvendelse af ejendommens stueetage. Det ville være vanskeligt for selskabet at finde tilsvarende lokaler hos tredjemand på samme lejeniveau, og en lejeindtægt på 2.500 kr. pr. måned inklusive forbrug synes ikke urimelig for selskabets anvendelse af lokalerne.
Repræsentanten har anført, at klageren har været bortrejst til USA siden oktober 2007. Diverse udstyr til virksomhedens drift er derfor medtaget til brug for arbejde i USA eller pakket væk pga. risiko for indbrud. Klageren har således været bortrejst i 5 måneder ved SKATs udvendige besigtigelse af selskabets ejendom den 3. marts 2008. Klageren opholder sig fortsat i USA på grund af arbejde i virksomheden med et filmprojekt i Y2-by.
Det er af repræsentanten anført, at ejendommens stueetage delvist anvendes ved driften af H1 ApS. En del af ejendommens stueetage har således ikke stået til rådighed for klagerens private benyttelse. Stueetagen anvendes til kontor, opbevaring af udstyr, filmbibliotek, biograf (mørklægning) mv. og således ved selskabets drift med produktion og instruktion af film. Klageren har indgået en lejekontrakt med H1 ApS om leje af 54 m2 af selskabets ejendom til privat brug, og klageren betaler 47.000 kr. i årlig leje til selskabet.
Repræsentanten har fremlagt fotos af filmbiblioteket, som det er opstillet på selskabets kontor.
Vedrørende filmbiblioteket har repræsentanten anført, at dette anvendes i driften af H1 ApS, idet arbejdet inden for filmbranchen forudsætter et bredt kendskab til film, herunder til inspiration, og som grundlag for samtale med manuskriptforfattere mv. Ved udgifterne til indkøb af diverse dvd-film til filmbiblioteket har der således været tale om en almindelig driftsudgift for selskabet. Der er herved ikke grundlag for at anse udgifterne til dvd-filmene for udbytte til klageren efter ligningslovens § 16A.
Klageren har vedrørende det at lave film bl.a. anført følgende:
"Jeg er filminstruktør. Som instruktør finder jeg inspiration mange steder, en tur ned af gaden, et kærestepar der skændes på en café. I min seng får jeg mange ideer. Enten lige før jeg falder i søvn, hvor jeg så må vågne og skrive ideen ned for ikke at glemme den. Eller i drømme. Charlie Chaplin havde en båndoptager stående ved siden af sin seng fordi han tit fik ideer til sin film i drømme. Den italienske mesterinstruktør Fellini brugte det meste af sit arbejdsliv på at filmatisere sine drømme. Dette fortæller jeg ikke fordi jeg ønsker delvist at trække min seng fra i skat, men for at forklare at mit arbejde følger mig altid, lige meget hvor jeg er, eller hvad jeg i øvrigt laver.
En stor inspiration er selvfølgelig andres film. Jeg ser imellem 8-10 film om ugen, hele året rundt. Alle slags film. Til forskelligt brug. En stor del er selvfølgelig for at generelt at følge med i hvad mine kolleger laver rundt omkring i verden. Hvilke historier bliver fortalt. På hvilken måde bliver de fortalt. Hvilke nye teknikker bliver brugt. Det være sig kamera-teknisk, lyssætning eller skuespillerteknisk. Hvordan bliver farverne/scenografien brugt. Lyden, musikken, klipperytmen. Hvad er det der får en ide til at fungere i én film, men ikke i en anden?
Som instruktør har du forholdsvis få skud i bøssen i din karriere. Jeg har lavet 4 spillefilm, ca. 200 reklamefilm og en lang række afsnit for tv. Der er ikke råd til at begå fejltagelser - til forskel fra mange andre jobs - da det dermed kan resultere i at det er din sidste film. Hver eneste optagedag koster mellem 200.000 - 400.000 kr. på en typisk dansk film, så der er ikke tid til at stå og fedte i det. Jeg skal vide hvad jeg vil, og hvordan jeg vil opnå det, og hvis den plan kikser skal jeg have en anden i baghånden. Hvis du laver en dansk spillefilm til 15-20 millioner kr. som ikke fungerer, er der en meget stor sandsynlighed for at det er din sidste. Derfor bruger jeg også film til at forberede mig på mine opgaver.
Hvis jeg fx skal arbejde med en skuespiller som jeg ikke har arbejdet med før, sætter jeg mig ned og ser hans eller hendes tidligere arbejde. På min seneste film, drejede det sig om ca. 40 spillefilm (de 5 største roller). Jeg prøver at danne mig et indtryk af skuespillerens styrke og svagheder i forhold til den karakter som han eller hun skal spille. Har han eller hun nogle dårlige vaner jeg skal være opmærksom på? Jeg bruger endvidere disse film i samarbejde med min fotograf. Hvordan lyssætter vi skuespillerens ansigt for at opnå den ønskede effekt. Dette forarbejde lægger grundstenene inden man står på optagelsen. Og hvordan vælger jeg min fotograf? Det gør jeg ikke ved at hænge til premierefester - det gør jeg ved at se deres arbejde, sammenligne med andre etc. Hvor stort er mit budget? Har de fotografer arbejdet med lignende opgaver og løst dem godt? Det kan jeg se ved at se deres arbejde (fotografens arbejde er typisk meget tidskrævende på optagelsen, og derfor ekstrem afgørende for den færdige films udtryk). Den samme research gælder for klippere, tonemestre, scenografer, etc.
Jeg arbejdede på et tidspunkt på en dansk sitcom - en genre som jeg ikke havde det store kendskab til. Mine producenter var meget fascinerede af amerikanske sitcom serier og jeg selv havde en interesse i engelske ditto. Så jeg måtte sætte mig ind i genren, den engelske og amerikanske måde for at kunne se forskellene. Et andet fremragende værktøj i den forbindelse er, at flere og flere dvd´er har ekstra materiale med f.x. et spor, hvor du kan se filmen mens instruktøren og evt. manuskriptforfatteren sidder og kommenterer den samtidig. De fortæller om hvilke problemer der var, og hvordan de blev løst. Et helt unikt værktøj.
Ja, men sidder jeg ikke bare også og ser en film for min egen fornøjelses skyld engang imellem? Det hænder at jeg ser en film hvor jeg glemmer alt om mit arbejde og forsvinder i fortællingen. Det skete sidst for 6 måneder siden hvor jeg så en amerikansk lowbudget hvor jeg var helt væk. Med det reultat, at jeg blev nødt til at se den én gang til samme aften for at analysere hvordan den var skruet sammen. Jeg har set den et par gange yderligere siden bl.a. med en manuskriptforfatter jeg arbejder sammen med. Det var den, der løste et par store problemer i vores egen fortælling og var en vigtig guideline for hvor langt vi kunne gå med vores egen historie. Men for det meste går der ikke lang tid i en film inden jeg begynder at bryde den ned i elementer.
Jeg elsker film. Jeg vil vide alt om dem. Lade mig inspirere af dem, kommunikere via dem så min kostumier ved, at når jeg vil have en rød jakke, er det en rød jakke som hos Almodovar, og ikke som hos Olsen Banden.
Eller som den danske mesterinstruktør Carl Th. Dreyer sagde "Film skal planlægges ned i mindste detalje, ellers står man lige pludselig og mangler en elefant".
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Værdi af helt eller delvis fri bolig er skattepligtig. Dette fremgår af statsskattelovens § 4, litra b, 1. punktum. Den skattepligtige værdi af boligen skal fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3.
Med hensyn til ansatte, der er direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, gælder dog, at den skattepligtige værdi fastsættes i overensstemmelse med de skematiske værdiansættelsesregler i ligningslovens § 16, stk. 9.
Den skattepligtige værdi forhøjes med 1 pct. af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 pct. af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Herudover medregnes udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af arbejdsgiveren mv., jf. stk. 1, til den skattepligtige indkomst.
Uanset det forhold at stueetagen i lejligheden har været indrettet med kontor, dvd-bibliotek og biograf med mørklægningsgardiner, er det Landsskatterettens opfattelse, at klageren har haft rådighed over hele ejendommen. Det er efter Landsskatterettens opfattelse ikke godtgjort, at en del af lejligheden anvendes erhvervsmæssigt i et sådant omfang, og at arealet er indrettet på en sådan måde, at det ikke kan benyttes privat. Det er herefter rettens opfattelse, at klageren er skattepligtig af værdien af fri bolig, jf. 16, stk. 9.
Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1, at den skattepligtige ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.
Det er Landsskatterettens opfattelse, at selskabet H1s udgift til dvd-film er afholdt for at tilgodese hovedanpartshaverens private interesse for film, og retten anser herefter udgiften til dvd-filmene for udbytte til hovedanpartshaveren.
Landsskatteretten stadfæster i det hele skattecentrets afgørelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Forpagterbolig, beskatning af fri bolig (hovedaktionær) Retsinformation · 10. juni 2021
- Beskatning af maskeret udlodning inspirationsmiddage – Beskatning af maskeret udlodning rejseudgifter Norditalien og [Italien] m.fl. Landsskatteretten · 29. oktober 2021
- Yderligere løn vedrørende husleje, [adresse1]: Yderligere løn vedrørende husleje, [adresse2], Yderligere løn vedrørende… m.fl. Landsskatteretten · 18. februar 2019
- Værdi af fri bolig – Værdi af fri bolig: Maskeret udlodning Landsskatteretten · 21. april 2017
- Indkomsten forhøjes med manglende lejeindtægt – Fradrag for løn til hovedaktionær Landsskatteretten · 1. november 2021
- Værdi af fri bolig Landsskatteretten · 29. juni 2015
Lignende dokumenter
- Sager om, hvorvidt selskab i indkomstårene 2012-2016 skal beskattes for at have stillet heste til rådighed for selskabets eneaktionær, jf. statsskattelovens § 4, og om eneaktionæren skal beskattes af den værdi, han har haft ved, at selskabet i samme periode har stillet heste til rådighed for ham, jf. ligningslovens § 16 A Domsdatabasen · 14. november 2025
- Sag om, hvorvidt sagsøgte, i indkomstårene 2013-2017, skal beskattes af maskeret udlodning fra selskaber Domsdatabasen · 14. november 2025
- Sag om, hvorvidt et lån skal anses for et indirekte lån - og dermed for en skattepligtig hævning - til selskabets eneanpartshaver Domsdatabasen · 13. maj 2022
- Sagen drejer sig drejer sig helt grundlæggende om, hvorvidt sagsøgeren er skattepligtig af renter og udbytte samt maskeret udbytte fra selskabet i indkomstårene 2008 og 2009. Domsdatabasen · 4. september 2023
- Sagen angår, hvorvidt der er grundlag for at beskatte Sagsøger af maskeret udlodning fra Virksomhed 1 ApS i indkomstårene 2007-2011 Domsdatabasen · 19. september 2019
- Sag om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse, hvorefter der ikke kan ske rådighedsbeskatning, samtidig med at der foretages beskatning af driftsunderskud som maskeret udlodning i forbindelse med ikke-erhvervsmæssigt drevet virksomhed Domsdatabasen · 17. maj 2024