Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af teaterloven (Revision af egnsteaterordningen)

2006/1 BTL 139Betænkning over lovforslagFolketinget26. april 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 18. april 2007

Betænkning

over

Forslag

til lov om ændring af teaterloven

(Revision af egnsteaterordningen)

[af

kulturministeren (Brian Mikkelsen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 31. januar 2007 og var til 1.

behandling den 9. februar 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Kulturudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og kulturministeren sendte den 19. december 2006 dette udkast til

udvalget, jf. KUU alm. del – bilag 101. Den 1. februar 2007 sendte

kulturministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1

skriftlig henvendelse fra Greve Kommune, Roskilde Kommune og Høje-Taastrup

Kommune om Teater Hedeland. Henvendelsen er optrykt som bilag 2 til

betænkningen.

Kulturministeren har over for udvalget skriftligt kommenteret

henvendelsen til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til kulturministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Læs alt

Et

flertal

i udvalget (V,

DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

uændret.

Flertallet opfatter lovforslaget som godt og fremadrettet og

undrer sig over, at oppositionen kan anse forslaget for at være et brud på en

politisk aftale. Det har hele tiden stået klart, at der i spørgsmålet om

rammestyring af egnsteaterordningen ikke har været enighed mellem regeringen

og

DF på den ene side og oppositionen på den anden side.

Flertallet ser egnsteatrene som et væsentligt element i det

samlede teaterbillede og deler ikke oppositionens pessimisme.

Refusionsprocenten ligger fast i 2007, og der er taget hånd om de ændringer,

som strukturreformen har medført. Endvidere konstateres, at bevillingen til

egnsteatre aldrig har været større, heller ikke under den tidligere regering.

Det

understreges, at når der nu indføres rammestyring af egnsteaterordningen, er

det ikke, fordi vi vil nedprioritere området. Egnsteatrene er vigtige for

vores

kulturliv, og de har i de seneste år fået et kraftigt bevillingsløft og har

med

finanslovaftalen for 2007 det højeste bevillingsniveau nogen sinde.

Flertallet vil endvidere gerne fremhæve lovforslagets øvrige

vigtige elementer, bl.a. den opstrammede egnsteaterdefinition og

konsulentordningen, som har vakt stor genklang i teatermiljøet og i øvrigt

imødekommer anbefalingerne fra egnsteaterarbejdsgruppen (Mogens

Holm-udvalget).

Der er således grund til at have tillid til, at den nye egnsteaterordning

giver

et godt fundament for fortsat fremgang for scenekunsten i hele Danmark.

Et

mindretal

i

udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse.

Mindretallet finder, at dette lovforslag havde alle

forudsætninger for at få en virkelig god medfart. På baggrund af en bred

politisk aftale om egnsteaterområdet og på partiernes opfordring nedsatte

kulturministeren et fagligt velfunderet udvalg til at kortlægge

udfordringerne

og foreslå den fremtidige ordning for egnsteatre. Der var hele vejen igennem

bred enighed også om forudsætningerne, heriblandt at refusionsordningen stod

fast, og at det var en præmis, at der ikke skulle indføres rammestyring.

Dette

gjaldt både i kommuneaftalen på teaterområdet og i kommissoriet til

Egnsteaterudvalget.

Udvalgets rapport indeholdt mange af de gode ideer, som lovforslaget

også indeholder: konsulentordning, udviklingspulje og skærpelse af

egnsteaterdefinitionen – en helt igennem kvalitativt baseret måde at gå

til

videreudviklingen af det decentrale teater på.

I finanslovaftalen med Dansk Folkeparti sad regeringen alle gode

anbefalinger overhørig og indførte med et pennestrøg rammestyring af

refusionsordningen og ændrede dermed hele præmissen for de forslag, vi kunne

blive enige om.

Teatrenes sparring med konsulenterne, som skulle være et fagligt

optimerende redskab, risikerer at få alt for meget karakter af

overlevelseskamp, når området nu på længere sigt vil få karakter af et

nulsumsspil,

hvor et initiativ et sted nødvendigvis betyder, at andre må lide eller lukke.

Når mindretallet ikke kan støtte lovforslaget, er det altså ikke

bare en automatisk reaktion på det forkastelige i aftalebrud som sådan. Det

er

frem for alt, fordi hele den tankegang, der ligger bag konsulentordningen,

nemlig at det er et samspil mellem faglige, kvalitative fordringer og et

grundlæggende

kommunalt mod på at satse på kultur, der skal forme egnsteatret i fremtiden,

med rammestyringen er frataget sin mening.

Man kan ikke ændre på forudsætningerne og så tro, at løsningen

forbliver den samme. Lige så lidt som man kan løbe fra en aftale og så tro,

at

samarbejdet forbliver det samme. Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre,

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stemmer imod lovforslaget.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske

udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Troels Christensen (V)

fmd.

Flemming Damgaard Larsen (V)

Leif Mikkelsen (V)

Ellen Trane Nørby (V)

Preben Rudiengaard (V)

Louise Frevert (DF)

nfmd.

Karin Nødgaard (DF)

Jakob Axel Nielsen (KF)

Lars Barfoed (KF)

Mogens Jensen (S)

Jytte Andersen (S)

Troels Ravn (S)

Jytte Wittrock (S)

Elsebeth Gerner Nielsen (RV)

Simon Emil Ammitzbøll (RV)

Holger K. Nielsen (SF)

Per Clausen (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 139

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

3

Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

1. udkast til betænkning

5

Henvendelse af 2/4-07 fra Greve Kommune, Roskilde Kommune

og Høje-Taastrup Kommune

6

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 139

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/4-07 fra Greve

Kommune, Roskilde Kommune og Høje-Taastrup Kommune, til kulturministeren, og

ministerens svar herpå

Bilag 2

Henvendelse til lovforslaget

Henvendelsen er optrykt efter ønske fra S, RV, SF og EL.

Kulturudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Bemærkninger til forslag til lov om ændring af teaterloven

(Revision af egnsteaterordningen) fra Høje-Taastrup, Roskilde og Greve –

kommunerne bag Teater Hedeland

Åbningen af Nordens største udendørs scene i kulturbyåret 1996

var led i den samlede vision, der ligger bag Hedeland I/S. Det geometrisk

stramme

amfiteater – bygget i stedets materialer: grus, jord og græs – med

plads til 3.600

siddende gæster, blev åbnet med Verdis ”Requiem” dirigeret af den

verdensberømte Zubin Mehta.

Årene fra 1996 til 2002 blev brugt til at afprøve forskellige

driftsmodeller på scenisk aktivitet i amfiteatret, der dog alle havde den

ulempe, at de gav underskud og ikke formåede at skabe den kontinuitet, der er

forudsætningen for at opbygge et publikumsgrundlag.

Med oprettelsen af egnsteatret Teater Hedeland i 2002 var det

med henblik på at skabe en organisatorisk og økonomisk ramme omkring

tilbagevendende scenisk aktivitet i sommerperioden. Udfordringerne var de

samme: at opbygge et publikum omkring en kontinuerlig scenisk aktivitet. En

politisk

følgegruppe etableredes desuden med repræsentation fra de 5 stiftende

enheder:

Københavns og Roskilde amter, Høje-Taastrup, Roskilde og Greve kommuner.

Bestyrelsen blev sammensat efter de kriterier, der nu er

standard for kulturinstitutioner, nemlig med professionelle kompetencer.

Denne

besluttede på baggrund af erfaringerne fra perioden 1996-2000 at skabe et

klart

fokus kunstnerisk og repertoiremæssigt, nemlig musikdramatikken og opera.

Desuden at betragte det store anlæg som en regional institution,

med publikum fra såvel Sjælland som Skåne. Skemaet nedenfor viser udviklingen

fra 2002-2007.

Skema 1.

Budget

År

2002

2003

2004

2005

2006

2007

Titel

»Rigoletto« (Opera af G. Verdi)

»Den Flyvende Hollænder«

(Opera af R. Wagner)

»Carmina

Burana«

(Oratorium

af Carl Orff +ouverture)

»Tosca«

(Opera af G. Puccini)

»Nabucco«

(Opera af G. Verdi)

»Carmen«

(Opera af Berlioz)

Orkester

Dalhalla Sinfonietta

Dalhalla Sinfonietta

Malmö Symfoni-

orkester

Sjællands Symfoni-

Orkester

Malmö

Opera-

orkester

Malmö

Opera-

orkester

Cast

Internationalt

Internationalt

Dansk

Dansk-svensk

Dansk-internationalt

Dansk-internationalt

Antal opf.

1

1

1

3 + 1

3

4

Tilskuere

4.200

3.800

3.800

12.100

9.813

10.810

(70 pct.-bel.)

Billetindt.

1,128 mio. kr.

0,997 mio. kr.

0,449 mio. kr.

2,583 mio.kr.

2,533 mio.kr

3,121 mio.kr.

(70 pct.-bel.)

Fonde/

spons.

540.082 kr.

266.713 kr.

515.000 kr.

280.000 kr.

260.000 kr.

400.000 kr.

Tilskud pr.

billet

520 kr.

662 kr.

675 kr.

214 kr.

350 kr.

326 kr.

(70 pct.)

Adm.udg.

357.067 kr.

722.921 kr.

536.279 kr.

586.027 kr.

642.266 kr.

705.440 kr.

Teater Hedeland har nu fundet et stabilt publikumsgrundlag og en

kunstnerisk profil, der er unik i Danmark. Oplevelsen baserer sig på, at en

tur

i Teater Hedeland er opera i topklasse kombineret med picnic (publikum kommer

allerede ved 18-tiden og spiser) og en storslået landskabsiscenesættelse,

hvor

udsigten fra tilskuerpladsen over scene og sø til det bagvedliggende bakkede

landskab er integreret i forestillingen. Også med hensyn til organisering

skiller Teater Hedeland sig positivt ud. Der er én fuldtidsansat kunstnerisk

og

administrativ leder og alle andre opgaver løses via kontrakter og

outsourcing.

Administration af teatret ligger på mellem 10 og 15 pct. af den samlede

omsætning.

Som led i konsolideringen af egnsteatret åbner en ny, permanent

orkestergrav til sommer. Her vil regionens symfoniorkestre have optimale

udfoldelsesmuligheder i forhold til at spille udendørs. Projektet har hentet

finansiering dels fra teatrets stiftere (ca. 2,8 mio. kr.) og dels fra A.P.

Møllers Fond, Oticon Fonden og Veluxfonden (ca. 5,4 mio. kr.).

Anlægget er en kombineret orkestergrav/scene, hvor det

hydrauliske tag kan bruges som sceneplatform til andre aktiviteter, f.eks.

rytmiske musikaktiviteter m.v. Som led i optimeringen af brugen af

amfiteatret

arbejdes der på en samlet kulturplan, med bidrag fra de tre tilskudsydende

kommuner.

I den egnsteaterrapport, som Kunststyrelsen udgav sidste år,

anbefalede arbejdsgruppen nogle kriterier, der kunne iagttages for at

betegnes

som egnsteater, herunder at et egnsteater min. skal producere 2 årlige

produktioner.

Vi konstaterer med tilfredshed, at udkastet til ny egnsteaterlov

tager højde for Teater Hedelands særlige situation med teatrets store, ene

produktion årligt.

Det er Teater Hedelands erfaring, at der

skal musikdramatik eller opera til for at kunne trække et tilstrækkelig stort

publikumsvolumen. Fra de tilbagevendende publikumsundersøgelser ved vi, at

publikum kommer fra hele Sjælland samt fra Fyn og Skåne. Dette publikum er

tilgængeligt og mobilt i forhold til den kunstneriske profil, som Teater

Hedeland har udviklet. Undersøgelserne viser – og det underbygges år for

år –

at næsten 40 pct. af Teater Hedelands publikum er tilbagevendende

stampublikum,

heraf en meget betydelig del fra nær- og lokalområderne.

Der er med de erfaringer, der er gjort til dato, og med de

investeringer, der i øjeblikket gøres, potentiale til, at Teater Hedeland kan

vokse yderligere. Antallet af opførelser kan med den repertoirepolitik, der

ligger, nå 5, 6 eller endnu flere opførelser med over 20.000 tilskuere. Alt

dette inden for rammen af egnsteatrets tilskud på godt 3,5 mio. kr.

Der er den særlige situation ved udløbet af den nuværende

aftaleperiode, at to af de oprindelige stiftere og tilskudsydere, Københavns

og

Roskilde amter, ikke eksisterer længere. Det er vores håb, at der ved

forhandling

af en forlængelse af Teater Hedeland, en proces, der starter i 2008, kan

tages

højde for dette særlige forhold vis-a-vis de oprindelige amtslige, nu

statslige

tilskud.

Vi vil derfor opfordre Folketingets

Kultur

udvalg

til at have disse betragtninger for øje, når teaterlovens bestemmelser om

egnsteatre skal revideres.

Med venlig hilsen

Hans Barlach

Poul Lindor Nielsen

Michael Ziegler

Borgmester

Borgmester

Borgmester

Greve Kommune

Roskilde Kommune

Høje-Taastrup Kommune

Lignende dokumenter