Betænkning over Forslag til lov om ændring af teaterloven (Revision af egnsteaterordningen)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 18. april 2007
Betænkning
over
Forslag
til lov om ændring af teaterloven
(Revision af egnsteaterordningen)
[af
kulturministeren (Brian Mikkelsen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 31. januar 2007 og var til 1.
behandling den 9. februar 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Kulturudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og kulturministeren sendte den 19. december 2006 dette udkast til
udvalget, jf. KUU alm. del – bilag 101. Den 1. februar 2007 sendte
kulturministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1
skriftlig henvendelse fra Greve Kommune, Roskilde Kommune og Høje-Taastrup
Kommune om Teater Hedeland. Henvendelsen er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
Kulturministeren har over for udvalget skriftligt kommenteret
henvendelsen til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til kulturministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Læs alt
Et
flertal
i udvalget (V,
DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
uændret.
Flertallet opfatter lovforslaget som godt og fremadrettet og
undrer sig over, at oppositionen kan anse forslaget for at være et brud på en
politisk aftale. Det har hele tiden stået klart, at der i spørgsmålet om
rammestyring af egnsteaterordningen ikke har været enighed mellem regeringen
og
DF på den ene side og oppositionen på den anden side.
Flertallet ser egnsteatrene som et væsentligt element i det
samlede teaterbillede og deler ikke oppositionens pessimisme.
Refusionsprocenten ligger fast i 2007, og der er taget hånd om de ændringer,
som strukturreformen har medført. Endvidere konstateres, at bevillingen til
egnsteatre aldrig har været større, heller ikke under den tidligere regering.
Det
understreges, at når der nu indføres rammestyring af egnsteaterordningen, er
det ikke, fordi vi vil nedprioritere området. Egnsteatrene er vigtige for
vores
kulturliv, og de har i de seneste år fået et kraftigt bevillingsløft og har
med
finanslovaftalen for 2007 det højeste bevillingsniveau nogen sinde.
Flertallet vil endvidere gerne fremhæve lovforslagets øvrige
vigtige elementer, bl.a. den opstrammede egnsteaterdefinition og
konsulentordningen, som har vakt stor genklang i teatermiljøet og i øvrigt
imødekommer anbefalingerne fra egnsteaterarbejdsgruppen (Mogens
Holm-udvalget).
Der er således grund til at have tillid til, at den nye egnsteaterordning
giver
et godt fundament for fortsat fremgang for scenekunsten i hele Danmark.
Et
mindretal
i
udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse.
Mindretallet finder, at dette lovforslag havde alle
forudsætninger for at få en virkelig god medfart. På baggrund af en bred
politisk aftale om egnsteaterområdet og på partiernes opfordring nedsatte
kulturministeren et fagligt velfunderet udvalg til at kortlægge
udfordringerne
og foreslå den fremtidige ordning for egnsteatre. Der var hele vejen igennem
bred enighed også om forudsætningerne, heriblandt at refusionsordningen stod
fast, og at det var en præmis, at der ikke skulle indføres rammestyring.
Dette
gjaldt både i kommuneaftalen på teaterområdet og i kommissoriet til
Egnsteaterudvalget.
Udvalgets rapport indeholdt mange af de gode ideer, som lovforslaget
også indeholder: konsulentordning, udviklingspulje og skærpelse af
egnsteaterdefinitionen – en helt igennem kvalitativt baseret måde at gå
til
videreudviklingen af det decentrale teater på.
I finanslovaftalen med Dansk Folkeparti sad regeringen alle gode
anbefalinger overhørig og indførte med et pennestrøg rammestyring af
refusionsordningen og ændrede dermed hele præmissen for de forslag, vi kunne
blive enige om.
Teatrenes sparring med konsulenterne, som skulle være et fagligt
optimerende redskab, risikerer at få alt for meget karakter af
overlevelseskamp, når området nu på længere sigt vil få karakter af et
nulsumsspil,
hvor et initiativ et sted nødvendigvis betyder, at andre må lide eller lukke.
Når mindretallet ikke kan støtte lovforslaget, er det altså ikke
bare en automatisk reaktion på det forkastelige i aftalebrud som sådan. Det
er
frem for alt, fordi hele den tankegang, der ligger bag konsulentordningen,
nemlig at det er et samspil mellem faglige, kvalitative fordringer og et
grundlæggende
kommunalt mod på at satse på kultur, der skal forme egnsteatret i fremtiden,
med rammestyringen er frataget sin mening.
Man kan ikke ændre på forudsætningerne og så tro, at løsningen
forbliver den samme. Lige så lidt som man kan løbe fra en aftale og så tro,
at
samarbejdet forbliver det samme. Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stemmer imod lovforslaget.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske
udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Troels Christensen (V)
fmd.
Flemming Damgaard Larsen (V)
Leif Mikkelsen (V)
Ellen Trane Nørby (V)
Preben Rudiengaard (V)
Louise Frevert (DF)
nfmd.
Karin Nødgaard (DF)
Jakob Axel Nielsen (KF)
Lars Barfoed (KF)
Mogens Jensen (S)
Jytte Andersen (S)
Troels Ravn (S)
Jytte Wittrock (S)
Elsebeth Gerner Nielsen (RV)
Simon Emil Ammitzbøll (RV)
Holger K. Nielsen (SF)
Per Clausen (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 139
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
3
Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
1. udkast til betænkning
5
Henvendelse af 2/4-07 fra Greve Kommune, Roskilde Kommune
og Høje-Taastrup Kommune
6
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 139
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/4-07 fra Greve
Kommune, Roskilde Kommune og Høje-Taastrup Kommune, til kulturministeren, og
ministerens svar herpå
Bilag 2
Henvendelse til lovforslaget
Henvendelsen er optrykt efter ønske fra S, RV, SF og EL.
Kulturudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Bemærkninger til forslag til lov om ændring af teaterloven
(Revision af egnsteaterordningen) fra Høje-Taastrup, Roskilde og Greve –
kommunerne bag Teater Hedeland
Åbningen af Nordens største udendørs scene i kulturbyåret 1996
var led i den samlede vision, der ligger bag Hedeland I/S. Det geometrisk
stramme
amfiteater – bygget i stedets materialer: grus, jord og græs – med
plads til 3.600
siddende gæster, blev åbnet med Verdis ”Requiem” dirigeret af den
verdensberømte Zubin Mehta.
Årene fra 1996 til 2002 blev brugt til at afprøve forskellige
driftsmodeller på scenisk aktivitet i amfiteatret, der dog alle havde den
ulempe, at de gav underskud og ikke formåede at skabe den kontinuitet, der er
forudsætningen for at opbygge et publikumsgrundlag.
Med oprettelsen af egnsteatret Teater Hedeland i 2002 var det
med henblik på at skabe en organisatorisk og økonomisk ramme omkring
tilbagevendende scenisk aktivitet i sommerperioden. Udfordringerne var de
samme: at opbygge et publikum omkring en kontinuerlig scenisk aktivitet. En
politisk
følgegruppe etableredes desuden med repræsentation fra de 5 stiftende
enheder:
Københavns og Roskilde amter, Høje-Taastrup, Roskilde og Greve kommuner.
Bestyrelsen blev sammensat efter de kriterier, der nu er
standard for kulturinstitutioner, nemlig med professionelle kompetencer.
Denne
besluttede på baggrund af erfaringerne fra perioden 1996-2000 at skabe et
klart
fokus kunstnerisk og repertoiremæssigt, nemlig musikdramatikken og opera.
Desuden at betragte det store anlæg som en regional institution,
med publikum fra såvel Sjælland som Skåne. Skemaet nedenfor viser udviklingen
fra 2002-2007.
Skema 1.
Budget
År
2002
2003
2004
2005
2006
2007
Titel
»Rigoletto« (Opera af G. Verdi)
»Den Flyvende Hollænder«
(Opera af R. Wagner)
»Carmina
Burana«
(Oratorium
af Carl Orff +ouverture)
»Tosca«
(Opera af G. Puccini)
»Nabucco«
(Opera af G. Verdi)
»Carmen«
(Opera af Berlioz)
Orkester
Dalhalla Sinfonietta
Dalhalla Sinfonietta
Malmö Symfoni-
orkester
Sjællands Symfoni-
Orkester
Malmö
Opera-
orkester
Malmö
Opera-
orkester
Cast
Internationalt
Internationalt
Dansk
Dansk-svensk
Dansk-internationalt
Dansk-internationalt
Antal opf.
1
1
1
3 + 1
3
4
Tilskuere
4.200
3.800
3.800
12.100
9.813
10.810
(70 pct.-bel.)
Billetindt.
1,128 mio. kr.
0,997 mio. kr.
0,449 mio. kr.
2,583 mio.kr.
2,533 mio.kr
3,121 mio.kr.
(70 pct.-bel.)
Fonde/
spons.
540.082 kr.
266.713 kr.
515.000 kr.
280.000 kr.
260.000 kr.
400.000 kr.
Tilskud pr.
billet
520 kr.
662 kr.
675 kr.
214 kr.
350 kr.
326 kr.
(70 pct.)
Adm.udg.
357.067 kr.
722.921 kr.
536.279 kr.
586.027 kr.
642.266 kr.
705.440 kr.
Teater Hedeland har nu fundet et stabilt publikumsgrundlag og en
kunstnerisk profil, der er unik i Danmark. Oplevelsen baserer sig på, at en
tur
i Teater Hedeland er opera i topklasse kombineret med picnic (publikum kommer
allerede ved 18-tiden og spiser) og en storslået landskabsiscenesættelse,
hvor
udsigten fra tilskuerpladsen over scene og sø til det bagvedliggende bakkede
landskab er integreret i forestillingen. Også med hensyn til organisering
skiller Teater Hedeland sig positivt ud. Der er én fuldtidsansat kunstnerisk
og
administrativ leder og alle andre opgaver løses via kontrakter og
outsourcing.
Administration af teatret ligger på mellem 10 og 15 pct. af den samlede
omsætning.
Som led i konsolideringen af egnsteatret åbner en ny, permanent
orkestergrav til sommer. Her vil regionens symfoniorkestre have optimale
udfoldelsesmuligheder i forhold til at spille udendørs. Projektet har hentet
finansiering dels fra teatrets stiftere (ca. 2,8 mio. kr.) og dels fra A.P.
Møllers Fond, Oticon Fonden og Veluxfonden (ca. 5,4 mio. kr.).
Anlægget er en kombineret orkestergrav/scene, hvor det
hydrauliske tag kan bruges som sceneplatform til andre aktiviteter, f.eks.
rytmiske musikaktiviteter m.v. Som led i optimeringen af brugen af
amfiteatret
arbejdes der på en samlet kulturplan, med bidrag fra de tre tilskudsydende
kommuner.
I den egnsteaterrapport, som Kunststyrelsen udgav sidste år,
anbefalede arbejdsgruppen nogle kriterier, der kunne iagttages for at
betegnes
som egnsteater, herunder at et egnsteater min. skal producere 2 årlige
produktioner.
Vi konstaterer med tilfredshed, at udkastet til ny egnsteaterlov
tager højde for Teater Hedelands særlige situation med teatrets store, ene
produktion årligt.
Det er Teater Hedelands erfaring, at der
skal musikdramatik eller opera til for at kunne trække et tilstrækkelig stort
publikumsvolumen. Fra de tilbagevendende publikumsundersøgelser ved vi, at
publikum kommer fra hele Sjælland samt fra Fyn og Skåne. Dette publikum er
tilgængeligt og mobilt i forhold til den kunstneriske profil, som Teater
Hedeland har udviklet. Undersøgelserne viser – og det underbygges år for
år –
at næsten 40 pct. af Teater Hedelands publikum er tilbagevendende
stampublikum,
heraf en meget betydelig del fra nær- og lokalområderne.
Der er med de erfaringer, der er gjort til dato, og med de
investeringer, der i øjeblikket gøres, potentiale til, at Teater Hedeland kan
vokse yderligere. Antallet af opførelser kan med den repertoirepolitik, der
ligger, nå 5, 6 eller endnu flere opførelser med over 20.000 tilskuere. Alt
dette inden for rammen af egnsteatrets tilskud på godt 3,5 mio. kr.
Der er den særlige situation ved udløbet af den nuværende
aftaleperiode, at to af de oprindelige stiftere og tilskudsydere, Københavns
og
Roskilde amter, ikke eksisterer længere. Det er vores håb, at der ved
forhandling
af en forlængelse af Teater Hedeland, en proces, der starter i 2008, kan
tages
højde for dette særlige forhold vis-a-vis de oprindelige amtslige, nu
statslige
tilskud.
Vi vil derfor opfordre Folketingets
Kultur
udvalg
til at have disse betragtninger for øje, når teaterlovens bestemmelser om
egnsteatre skal revideres.
Med venlig hilsen
Hans Barlach
Poul Lindor Nielsen
Michael Ziegler
Borgmester
Borgmester
Borgmester
Greve Kommune
Roskilde Kommune
Høje-Taastrup Kommune
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af teaterloven (Ændring af navn samt visse andre forhold vedrørende Hovedstadens Teater) Retsinformation · 27. april 2007
- TITEL Retsinformation · 6. juni 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af teaterloven (Udmøntning af aftale af 21. juni 2011 om en række ændringer på teaterområdet m.v.) Retsinformation · 27. april 2012
- Betænkning over Forslag til lov om videresalg af billetter til kultur- og idrætsarrangementer Retsinformation · 16. april 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om pligtaflevering af offentliggjort materiale (Forlængelse af revisionsklausul) Retsinformation · 23. januar 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ophavsretsloven (Overdragelse af ophavsret, digitalisering af kulturarven m.v.) Retsinformation · 15. marts 2008