Betænkning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 12. april 2007
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om jernbane.
(Krav om beredskab, betalingsordning for
lokomotivføreruddannelsen, Trafikstyrelsens beføjelser m.v.)
[af
transport- og energiministeren (Flemming Hansen)]
1. Ændringsforslag
Transport- og energiministeren har stillet 4 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 1. februar 2007 og var til 1.
behandling den 22. februar 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Trafikudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og transport- og energiministeren sendte den 19. december 2006 dette
udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 172. Den 2. februar 2007
sendte transport-
og energiministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til transport- og
energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
Læs alt
i
udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Mindretallet stemmer for de stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlem af
udvalget finder, at der er enkelte gode elementer i lovforslaget, og derfor
havde EL foretrukket, at de enkelte elementer var blevet fremlagt separat, så
der kunne tages stilling fra sag til sag.
Men i og med, at der –
igen – med dette lovforslag fra transport- og energiministeren er tale
om et
»bunkebryllup«, bliver Enhedslisten nødt til at stemme nej til den samlede
pakke, da vi ikke kan stemme ja til dele, som vi er imod.
Nedenfor ønsker
Enhedslisten dog at redegøre for, hvordan vi forholder os til de enkelte
delelementer
i lovforslaget.
Beredskabskravet
Vel skal et samfund
beskytte sig mod uforudsete hændelser, men lovforslagets skærpede krav til
beredskab er for os at se symbolpolitik, der udspringer af irrationel frygt
– en
ukonkret rammelov, der giver transport- og energiministeren muligheder for at
fylde på efter eget skøn, en rammelov, med talrige gråzoner, og et sådant
redskab ønsker vi ikke at give ministeren i hænde.
Nok bebuder transport- og
energiministeren, at der ikke vil ske overregulering. Imidlertid henvises der
i
lovforslaget til de tiltag, der – på forlangende af amerikanske
myndigheder –
er gennemført i havnene, og hvor det har vist sig, at havnene ikke længere er
en del af det område, hvor borgerne kan færdes frit. Er det det, der vil ske
igen, nemlig at jernbanearealer fremover vil være lukket land for borgerne?
Ej heller er det
betryggende, at forhold, der vedrører beredskabsplaner m.v., ikke er omfattet
af offentlighedslovens bestemmelser om aktindsigt.
Ligeledes er det
betænkeligt, at grebet – i ly af øget beredskab – strammes for
offentligt ansattes
ret og pligt til at informere offentligheden om mulige kritisable forhold.
Men
de må gerne videregive oplysningerne til »udenlandske myndigheder og
internationale organisationer som følge af Danmarks internationale
forpligtelser«.
Hvor meget vil det
skærpede beredskab belaste økonomien i jernbanevirksomhederne i forhold til
vognmandsbranchen? Hvorfor er vognmandsbranchen – som eneste aktør på
transportmarkedet – stadig ikke omfattet af et beredskabskrav? Hvorfor
lægges
der særlig vægt på at fremhæve hensynet til den øgede privatiseringsgrad i et
forslag, der vedrører det skærpede beredskab?
Havde man så taget fat på
at forebygge truslen om et terroristisk anslag – set i lyset af, at når
Danmark
er blevet et terrormål for »nogle«, hænger det bl.a. sammen med Danmarks
deltagelse i USA’s ulovlige krig i Irak og den manglende danske støtte
til
palæstinensernes ret til en selvstændig stat.
Lokoføreruddannelsen
Kommer der flere
lokoførere, fordi Folketinget debatterer, hvem der skal betale for
uddannelsen?
Næh, ikke når det handler om arbejdsforhold og lønninger og sikkerhed mod at
skulle kastes rundt mellem forskellige virksomheder, også kaldet
virksomhedsoverdragelse. Konkret skal der gøres noget ved, at DSB i løbet af
få
år skal sige farvel til en stor del af sine lokoførere, der enten går på
efterløn eller lader sig pensionere.
Set i lyset af, at flere
strækninger skal sendes i udbud, er det forståeligt, at DSB har været
tilbageholdende
med at uddanne flere lokoførere. DSB aner jo ikke, hvor mange af dem man i
tilfælde af tabte udbud skal virksomhedsoverdrage.
Under alle omstændigheder
mener Enhedslisten, at der ved fastsættelsen af betalingsordningen skal
sikres
en ligelig behandling af de entreprenører, der nu gives adgang til at køre
med
måle- og materieltog – de skal naturligvis behandles på lige fod med
alle andre
operatører. Entreprenørerne burde derfor have været med i betalingsordningen.
Markeds-
og konkurrenceovervågning
En øget tilgang af flere
entreprenører på jernbanenettet gør det påkrævet, at der etableres en
»vagthundefunktion«, der kan se til, at regler og bestemmelser overholdes, og
at operatørerne opfylder de kontrakter, de har indgået. For at der kan blive
tale om en »jernbanevagthund« af gavn og ikke blot af navn, er der brug for
et
armslængdeprincip til alle sider, og at det bliver en vagthund, der kan vise
tænder, når der er brug for det. Der skal skabes et organ, der fungerer
uafhængigt af Transport- og Energiministeriet, således som det er tilfældet i
flere EU-lande, og der er brug for, at organet får meget frie hænder og kan
tage sager op af egen drift.
Jernbaneklagenævnet ligger
i dag inde med en betydelig faglig indsigt, og vedtages lovforslaget, vil det
reelt være en amputation af nævnet, idet der overføres beslutningskompetence
til Klagenævnet for Udbud. Sidstnævnte kan – såfremt det anses for
hensigtsmæssigt, men man kan også lade være! – indhente udtalelser fra
Jernbaneklagenævnet. Derved reduceres alt til at handle om jura og økonomi,
og
det er en alt for snæver betragtning. De to nævn bør samarbejde ligeværdigt i
sager, der er jernbanerelevante. Et sådant samarbejde kan kun styrke de
afgørelser, der skal træffes.
Certificeringsordning
Dette delforslag er en
følge af, at Banedanmark er sat på skrump, og at private entreprenører
gradvis
er trængt ind på Banedanmarks tidligere domæne. Set i det lys er det logisk
nok
at give de nye operatører muligheden for selv at tage sig af visse
transportopgaver vedrørende materiel m.v. og lade virksomheder selv køre med
måletog. Enhedslisten har intet ønske om at være en del af en
privatiseringsstrategi for jernbaneområdet. Enhedslisten mener, det er
vigtigt
at have et godt beredskab i Banedanmark, der til enhver tid kan stå for de
nødvendige vedligeholdelsesarbejder m.v. til gavn for togpassagererne i
Danmark. De partier, der står bag denne privatisering, må selv vedtage
følgelovgivning.
Trafikstyrelsens
kompetencer
Spørgsmålet opstår som
følge af, at offentlige myndigheder kun i begrænset omfang råder over den
nødvendige tekniske ekspertise inden for egne vægge og i stigende grad –
og til
skyhøje honorarer – må købe sig til denne ekspertise »ude i byen«.
Af høringssvarene fremgår
det, at Railion er betænkelig ved den belastning, de dyre eksterne
konsulenter
vil være for de stramme budgetter. DSB anfører, at den sagkyndige bistand vil
kunne komme til at besidde konkurrencefølsomme informationer, hvorfor der kan
rejses tvivl ved dens upartiskhed. Men DSB ønsker tillige, at virksomhederne
kompenseres for meromkostningerne i forbindelse med brugen af de eksterne
konsulenter. EL støtter, at DSB, Banedanmark, Railion m.fl. har den
ekspertise,
der skal til for at løse opgaverne.
Interoperabilitet
Dette delforslag vil være
en klar forbedring af jernbanernes vilkår i forhold til vejtrafikken, og
bedre
forhold for jernbanerne har en gunstig effekt på miljøet. I vores del af
Europa
vil det nok mest være til nytte for vores del af godstrafikken i og med, at
der
jo ikke er meget tilbage af den jernbanepersontrafik, der krydser
landegrænser,
for på grund af de alt for lave afgifter på brændstof tager de rejsende enten
bilen eller flyet. Forudsætningen for en sådan grænseoverskridende trafik er
ensartede
tekniske standarder for det rullende materiel og for de driftsmæssige
processer, der afvikler togtrafikken.
Et større problem, end det
er at skifte et dansk lokomotiv ud med et tysk i Padborg, er dog de
administrative
procedurer, der er med til at sinke toget. Vi håber, at dette problem vies
større opmærksomhed end den, man giver det tekniske. Enhedslisten er positiv
over for disse initiativer om interoperabilitet.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
transport- og energiministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 1
1)
Efter nr. 14 indsættes som nyt
nummer:
»01.
I
§ 21 i, stk. 1, nr. 5,
ændres ».« til:
»,«.«
[Redaktionel ændring]
2)
Efter nr. 18 indsættes som nye
numre:
»02.
I
§
21 l, stk. 6,
ændres »§ 6, stk. 2,« til: »§
6, stk. 3,«, og »jf. § 21 o« udgår.
03.
§ 21 o
ophæves.«
[Redaktionelle ændringer og tilpasning til
jernbanesikkerhedsdirektivet]
3)
Efter nr. 19 indsættes som nyt
nummer:
»04.
I
§ 21 u, stk. 2,
ændres »§ 6, stk. 2,«
til: »§ 6, stk. 3,«.«
[Redaktionel ændring]
4)
Den i
nr. 20
foreslåede ændring af
§
22, stk. 1, nr. 4,
affattes således:
»I
§ 22, stk. 1, nr. 4,
ændres »eller« til: »,«.«
[Redaktionel ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Af redaktionelle grunde foreslås det, at punktummet ændres til
et komma.
Til nr. 2 og 3
Der er tale om redaktionelle ændringer, der er begrundet i, at
der i lovforslagets § 1, nr. 6, indsættes et nyt stykke i lovens § 6,
hvorefter
§ 6, stk. 2, bliver § 6, stk. 3. Der skal derfor ske konsekvensrettelser i
lovens §
21 l, stk.
6, og § 21 u, stk. 2, således at henvisningerne til § 6, stk. 2, ændres til §
6, stk. 3. Desuden foretages en konsekvensrettelse som følge af, at § 21 o
foreslås ophævet.
§ 21 o indeholder definitionen på en jernbaneulykke og en
jernbanehændelse. Disse definitioner er ikke i fuld overensstemmelse med de
definitioner, der er i jernbanesikkerhedsdirektivet, som er gennemført i
dansk
ret ved bekendtgørelse nr. 38 af 23. januar 2006. Det foreslås derfor, at
bestemmelsen
i § 21 o ophæves, således at det alene er den definition, der er fastsat i
bekendtgørelsen, der gælder. Dette vil ikke bevirke ændringer i de
kompetencer
og opgaver, som myndighederne på jernbanesikkerhedsområdet har i dag.
Til nr. 4
Af redaktionelle grunde foreslås det, at »eller« ændres til et
komma.
Kim Andersen (V)
Kristian Pihl Lorentzen (V)
Jacob Jensen (V)
Flemming Damgaard Larsen (V)
fmd.
Karsten Nonbo (V)
Walter Christophersen (DF)
Jørn Dohrmann (DF)
Henriette Kjær (KF)
nfmd.
Allan Niebuhr (KF)
Poul Andersen (S)
Magnus Heunicke (S)
Klaus Hækkerup (S)
Jens Christian Lund (S)
Jytte Wittrock (S)
Martin Lidegaard (RV)
Poul Henrik Hedeboe (SF)
Rune Lund (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 127
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og notat, fra transport- og energiministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Kopi af Transport- og Energiministeriets svar til
Lokalbanen A/S vedr. lokomotivføreruddannelsen, fra transport- og
energiministeren
4
Ændringsforslag fra transport- og energiministeren
5
Ændringsforslag fra transport- og energiministeren
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 127
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvordan der sikres en balance mellem et
tilstrækkeligt og nødvendigt beredskab og hensyntagen til lokale behov, til
transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om de elementer i lovforslaget, der omhandler
markedsovervågning og lokomotivføreruddannelsen, til transport- og
energiministeren,
og ministerens svar herpå
3
Spm. om proportionalitetshensyn, når de administrative
bestemmelser om beredskabskrav skal udarbejdes, til transport- og
energiministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om hidtidige erfaringer, der er gjort med, at der
ligger både driftsopgaver og tilsynsopgaver i Trafikstyrelsen, til transport-
og energiministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om, hvilke økonomiske konsekvenser lovforslagets
elementer om lokomotivføreruddannelsen vil få for DSB, til transport- og
energiministeren,
og ministerens svar herpå
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (1. februar 2007) - L 127 Retsinformation · 1. februar 2007
- Forslag til Lov om ændring af lov om jernbane (Krav om beredskab, betalingsordning for lokomotivføreruddannelsen, Trafikstyrelsens beføjelser m.v.) Retsinformation · 8. maj 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Modulvogntog) Retsinformation · 1. februar 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jernbane (Supplerende regler som følge af passagerrettighedsforordningen m.v.) Retsinformation · 7. oktober 2009
- Betænkning over Forslag til lov om nedlæggelse af visse gods- og havnebaner Retsinformation · 6. december 2005
- Betænkning over Forslag til lov om projektering af jernbaneanlæg København-Ringsted Retsinformation · 23. februar 2007