Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning

2006/1 BTL 127Betænkning over lovforslagFolketinget17. april 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 12. april 2007

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om jernbane.

(Krav om beredskab, betalingsordning for

lokomotivføreruddannelsen, Trafikstyrelsens beføjelser m.v.)

[af

transport- og energiministeren (Flemming Hansen)]

1. Ændringsforslag

Transport- og energiministeren har stillet 4 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 1. februar 2007 og var til 1.

behandling den 22. februar 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Trafikudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og transport- og energiministeren sendte den 19. december 2006 dette

udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 172. Den 2. februar 2007

sendte transport-

og energiministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til transport- og

energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

Læs alt

i

udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Mindretallet stemmer for de stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlem af

udvalget finder, at der er enkelte gode elementer i lovforslaget, og derfor

havde EL foretrukket, at de enkelte elementer var blevet fremlagt separat, så

der kunne tages stilling fra sag til sag.

Men i og med, at der –

igen – med dette lovforslag fra transport- og energiministeren er tale

om et

»bunkebryllup«, bliver Enhedslisten nødt til at stemme nej til den samlede

pakke, da vi ikke kan stemme ja til dele, som vi er imod.

Nedenfor ønsker

Enhedslisten dog at redegøre for, hvordan vi forholder os til de enkelte

delelementer

i lovforslaget.

Beredskabskravet

Vel skal et samfund

beskytte sig mod uforudsete hændelser, men lovforslagets skærpede krav til

beredskab er for os at se symbolpolitik, der udspringer af irrationel frygt

– en

ukonkret rammelov, der giver transport- og energiministeren muligheder for at

fylde på efter eget skøn, en rammelov, med talrige gråzoner, og et sådant

redskab ønsker vi ikke at give ministeren i hænde.

Nok bebuder transport- og

energiministeren, at der ikke vil ske overregulering. Imidlertid henvises der

i

lovforslaget til de tiltag, der – på forlangende af amerikanske

myndigheder –

er gennemført i havnene, og hvor det har vist sig, at havnene ikke længere er

en del af det område, hvor borgerne kan færdes frit. Er det det, der vil ske

igen, nemlig at jernbanearealer fremover vil være lukket land for borgerne?

Ej heller er det

betryggende, at forhold, der vedrører beredskabsplaner m.v., ikke er omfattet

af offentlighedslovens bestemmelser om aktindsigt.

Ligeledes er det

betænkeligt, at grebet – i ly af øget beredskab – strammes for

offentligt ansattes

ret og pligt til at informere offentligheden om mulige kritisable forhold.

Men

de må gerne videregive oplysningerne til »udenlandske myndigheder og

internationale organisationer som følge af Danmarks internationale

forpligtelser«.

Hvor meget vil det

skærpede beredskab belaste økonomien i jernbanevirksomhederne i forhold til

vognmandsbranchen? Hvorfor er vognmandsbranchen – som eneste aktør på

transportmarkedet – stadig ikke omfattet af et beredskabskrav? Hvorfor

lægges

der særlig vægt på at fremhæve hensynet til den øgede privatiseringsgrad i et

forslag, der vedrører det skærpede beredskab?

Havde man så taget fat på

at forebygge truslen om et terroristisk anslag – set i lyset af, at når

Danmark

er blevet et terrormål for »nogle«, hænger det bl.a. sammen med Danmarks

deltagelse i USA’s ulovlige krig i Irak og den manglende danske støtte

til

palæstinensernes ret til en selvstændig stat.

Lokoføreruddannelsen

Kommer der flere

lokoførere, fordi Folketinget debatterer, hvem der skal betale for

uddannelsen?

Næh, ikke når det handler om arbejdsforhold og lønninger og sikkerhed mod at

skulle kastes rundt mellem forskellige virksomheder, også kaldet

virksomhedsoverdragelse. Konkret skal der gøres noget ved, at DSB i løbet af

få

år skal sige farvel til en stor del af sine lokoførere, der enten går på

efterløn eller lader sig pensionere.

Set i lyset af, at flere

strækninger skal sendes i udbud, er det forståeligt, at DSB har været

tilbageholdende

med at uddanne flere lokoførere. DSB aner jo ikke, hvor mange af dem man i

tilfælde af tabte udbud skal virksomhedsoverdrage.

Under alle omstændigheder

mener Enhedslisten, at der ved fastsættelsen af betalingsordningen skal

sikres

en ligelig behandling af de entreprenører, der nu gives adgang til at køre

med

måle- og materieltog – de skal naturligvis behandles på lige fod med

alle andre

operatører. Entreprenørerne burde derfor have været med i betalingsordningen.

Markeds-

og konkurrenceovervågning

En øget tilgang af flere

entreprenører på jernbanenettet gør det påkrævet, at der etableres en

»vagthundefunktion«, der kan se til, at regler og bestemmelser overholdes, og

at operatørerne opfylder de kontrakter, de har indgået. For at der kan blive

tale om en »jernbanevagthund« af gavn og ikke blot af navn, er der brug for

et

armslængdeprincip til alle sider, og at det bliver en vagthund, der kan vise

tænder, når der er brug for det. Der skal skabes et organ, der fungerer

uafhængigt af Transport- og Energiministeriet, således som det er tilfældet i

flere EU-lande, og der er brug for, at organet får meget frie hænder og kan

tage sager op af egen drift.

Jernbaneklagenævnet ligger

i dag inde med en betydelig faglig indsigt, og vedtages lovforslaget, vil det

reelt være en amputation af nævnet, idet der overføres beslutningskompetence

til Klagenævnet for Udbud. Sidstnævnte kan – såfremt det anses for

hensigtsmæssigt, men man kan også lade være! – indhente udtalelser fra

Jernbaneklagenævnet. Derved reduceres alt til at handle om jura og økonomi,

og

det er en alt for snæver betragtning. De to nævn bør samarbejde ligeværdigt i

sager, der er jernbanerelevante. Et sådant samarbejde kan kun styrke de

afgørelser, der skal træffes.

Certificeringsordning

Dette delforslag er en

følge af, at Banedanmark er sat på skrump, og at private entreprenører

gradvis

er trængt ind på Banedanmarks tidligere domæne. Set i det lys er det logisk

nok

at give de nye operatører muligheden for selv at tage sig af visse

transportopgaver vedrørende materiel m.v. og lade virksomheder selv køre med

måletog. Enhedslisten har intet ønske om at være en del af en

privatiseringsstrategi for jernbaneområdet. Enhedslisten mener, det er

vigtigt

at have et godt beredskab i Banedanmark, der til enhver tid kan stå for de

nødvendige vedligeholdelsesarbejder m.v. til gavn for togpassagererne i

Danmark. De partier, der står bag denne privatisering, må selv vedtage

følgelovgivning.

Trafikstyrelsens

kompetencer

Spørgsmålet opstår som

følge af, at offentlige myndigheder kun i begrænset omfang råder over den

nødvendige tekniske ekspertise inden for egne vægge og i stigende grad –

og til

skyhøje honorarer – må købe sig til denne ekspertise »ude i byen«.

Af høringssvarene fremgår

det, at Railion er betænkelig ved den belastning, de dyre eksterne

konsulenter

vil være for de stramme budgetter. DSB anfører, at den sagkyndige bistand vil

kunne komme til at besidde konkurrencefølsomme informationer, hvorfor der kan

rejses tvivl ved dens upartiskhed. Men DSB ønsker tillige, at virksomhederne

kompenseres for meromkostningerne i forbindelse med brugen af de eksterne

konsulenter. EL støtter, at DSB, Banedanmark, Railion m.fl. har den

ekspertise,

der skal til for at løse opgaverne.

Interoperabilitet

Dette delforslag vil være

en klar forbedring af jernbanernes vilkår i forhold til vejtrafikken, og

bedre

forhold for jernbanerne har en gunstig effekt på miljøet. I vores del af

Europa

vil det nok mest være til nytte for vores del af godstrafikken i og med, at

der

jo ikke er meget tilbage af den jernbanepersontrafik, der krydser

landegrænser,

for på grund af de alt for lave afgifter på brændstof tager de rejsende enten

bilen eller flyet. Forudsætningen for en sådan grænseoverskridende trafik er

ensartede

tekniske standarder for det rullende materiel og for de driftsmæssige

processer, der afvikler togtrafikken.

Et større problem, end det

er at skifte et dansk lokomotiv ud med et tysk i Padborg, er dog de

administrative

procedurer, der er med til at sinke toget. Vi håber, at dette problem vies

større opmærksomhed end den, man giver det tekniske. Enhedslisten er positiv

over for disse initiativer om interoperabilitet.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

transport- og energiministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 1

1)

Efter nr. 14 indsættes som nyt

nummer:

»01.

I

§ 21 i, stk. 1, nr. 5,

ændres ».« til:

»,«.«

[Redaktionel ændring]

2)

Efter nr. 18 indsættes som nye

numre:

»02.

I

§

21 l, stk. 6,

ændres »§ 6, stk. 2,« til: »§

6, stk. 3,«, og »jf. § 21 o« udgår.

03.

§ 21 o

ophæves.«

[Redaktionelle ændringer og tilpasning til

jernbanesikkerhedsdirektivet]

3)

Efter nr. 19 indsættes som nyt

nummer:

»04.

I

§ 21 u, stk. 2,

ændres »§ 6, stk. 2,«

til: »§ 6, stk. 3,«.«

[Redaktionel ændring]

4)

Den i

nr. 20

foreslåede ændring af

§

22, stk. 1, nr. 4,

affattes således:

»I

§ 22, stk. 1, nr. 4,

ændres »eller« til: »,«.«

[Redaktionel ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Af redaktionelle grunde foreslås det, at punktummet ændres til

et komma.

Til nr. 2 og 3

Der er tale om redaktionelle ændringer, der er begrundet i, at

der i lovforslagets § 1, nr. 6, indsættes et nyt stykke i lovens § 6,

hvorefter

§ 6, stk. 2, bliver § 6, stk. 3. Der skal derfor ske konsekvensrettelser i

lovens §

21 l, stk.

6, og § 21 u, stk. 2, således at henvisningerne til § 6, stk. 2, ændres til §

6, stk. 3. Desuden foretages en konsekvensrettelse som følge af, at § 21 o

foreslås ophævet.

§ 21 o indeholder definitionen på en jernbaneulykke og en

jernbanehændelse. Disse definitioner er ikke i fuld overensstemmelse med de

definitioner, der er i jernbanesikkerhedsdirektivet, som er gennemført i

dansk

ret ved bekendtgørelse nr. 38 af 23. januar 2006. Det foreslås derfor, at

bestemmelsen

i § 21 o ophæves, således at det alene er den definition, der er fastsat i

bekendtgørelsen, der gælder. Dette vil ikke bevirke ændringer i de

kompetencer

og opgaver, som myndighederne på jernbanesikkerhedsområdet har i dag.

Til nr. 4

Af redaktionelle grunde foreslås det, at »eller« ændres til et

komma.

Kim Andersen (V)

Kristian Pihl Lorentzen (V)

Jacob Jensen (V)

Flemming Damgaard Larsen (V)

fmd.

Karsten Nonbo (V)

Walter Christophersen (DF)

Jørn Dohrmann (DF)

Henriette Kjær (KF)

nfmd.

Allan Niebuhr (KF)

Poul Andersen (S)

Magnus Heunicke (S)

Klaus Hækkerup (S)

Jens Christian Lund (S)

Jytte Wittrock (S)

Martin Lidegaard (RV)

Poul Henrik Hedeboe (SF)

Rune Lund (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 127

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og notat, fra transport- og energiministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Kopi af Transport- og Energiministeriets svar til

Lokalbanen A/S vedr. lokomotivføreruddannelsen, fra transport- og

energiministeren

4

Ændringsforslag fra transport- og energiministeren

5

Ændringsforslag fra transport- og energiministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 127

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvordan der sikres en balance mellem et

tilstrækkeligt og nødvendigt beredskab og hensyntagen til lokale behov, til

transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om de elementer i lovforslaget, der omhandler

markedsovervågning og lokomotivføreruddannelsen, til transport- og

energiministeren,

og ministerens svar herpå

3

Spm. om proportionalitetshensyn, når de administrative

bestemmelser om beredskabskrav skal udarbejdes, til transport- og

energiministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om hidtidige erfaringer, der er gjort med, at der

ligger både driftsopgaver og tilsynsopgaver i Trafikstyrelsen, til transport-

og energiministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvilke økonomiske konsekvenser lovforslagets

elementer om lokomotivføreruddannelsen vil få for DSB, til transport- og

energiministeren,

og ministerens svar herpå

Lignende dokumenter