Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om at pålægge regeringen at modarbejde ethvert initiativ til at genoplive den forkastede EU-forfatning

2006/1 BSF 116Beslutningsforslag som fremsatFolketinget20. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 20. marts 2007 af

Morten

Messerschmidt (DF),

Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF),

Pia Kjærsgaard (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

at pålægge regeringen at modarbejde ethvert initiativ til at genoplive den

forkastede EU-forfatning

Folketinget pålægger regeringen at meddele de øvrige EU-lande,

at Danmark betragter EU-forfatningen som faldet ved hollændernes og

franskmændenes nådesstød henholdsvis den 29. maj og den 1. juni 2005, hvorfor

Danmark ud fra en demokratisk opfattelse af, hvordan EU-arbejdet skal

fungere,

ikke kan ratificere det eksisterende forfatningsudkast og modsætter sig

ethvert

initiativ for at genoplive dette.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne finder,

at det franske og det nederlandske nej til EU-forfatningen i sommeren 2005

skal

respekteres. Enhver ændring af EU-samarbejdet fordrer enighed landene

imellem.

På den baggrund beklager forslagsstillerne, at der vedholdende pågår forsøg

på

en genoplivning af EU-forfatningen blandt medlemslandenes regeringer i

almindelighed og i EU’s egne institutioner, herunder Europa-Kommissionen

og

EF-Domstolen, i særdeleshed. Der har til forslagsstillernes forundring bredt

sig den opfattelse, at EU uden EU-forfatningen er gået i stå. Det er

Læs alt

ingenlunde

tilfældet. Alene i 2005 – året for forfatningens fald – fremsatte

Kommissionen

ifølge sin egen årsopgørelse 411 forslag til henstillinger, vedtagelser,

forordninger og direktiver (»Den almindelige beretning om EU’s

virksomhed 2005«

side 22). Det vidner ikke om en forening i stilstand.

Forfatningen skal da også

alt muligt andet end at genoplive det i forvejen sprællevende EU-samarbejde.

Forfatningen skal under dække af at ville effektivisere samarbejdet indføre

flertalsafgørelser på markant flere områder. Den naturlige konsekvens heraf

er,

at små lande som Danmark langt lettere end tidligere vil kunne stemmes ned.

Hertil kommer, at stemmereglerne i Rådet laves om, så landene skal stemme

efter

størrelse. En mere markant svækkelse af små lande som Danmark, er vanskelig

at

forestille sig. Forslagsstillerne er derfor foruroligede over, at en række

toppolitikere

i EU-kredsen arbejder for at genoplive forfatningen. Allerede fordi det som

nævnt kræver enighed at ændre traktatgrundlaget, finder forslagsstillerne

denne

tendens forkastelig og ønsker derfor den danske regering på banen til én gang

for alle at slå fast, at der ikke bliver yderligere forhandlinger om det

eksisterende forfatningsudkast.

Forslagsstillerne deler

opfattelsen af, at EU’s traktatgrundlag må ændres. Hvis EU-samarbejdet

skal

give mening, må pengeomfordelingspolitikken tages ud af traktaten, ligesom

der

må indføres garantier for alle lande om, at de kan fastholde højere og bedre

grænseværdier inden for forbruger-, miljø- og sundhedspolitikken samt en

række

andre områder. Endvidere må EF-Domstolens politiske virke høre op, hvilket

bedst kan ske ved en direkte formulering i traktaten. Der er således en række

områder, hvor forslagsstillerne gerne så EU-samarbejdet, som vi kender det i

dag, ændret, men det skal ske på en demokratisk måde, og det er ikke

demokrati,

når et flertal af lande ønsker at fortsætte en proces, som to lande har

nedlagt

et lovmedholdigt veto imod. Dette er, hvad forslagsstillerne ønsker at den

danske regering skal meddele i EU-kredsen.

Genoplivelsesinitiativer

Ifølge artiklen fra EUobserver.com

den 9. februar 2007 »Barroso puts pressure on The Hague over EU constitution«

lægger Kommissionens formand, José Manuel Barroso, nu pres på den

nederlandske

regering, idet han opfordrer regeringen til at begynde at bevæge sig i

retning

mod et kompromis med hensyn til EU-forfatningen. Den nederlandske

koalitionsregering har netop indgået en kompromisaftale, som indebærer store

ændringer i forhold til den EU-forfatning, som blev forkastet af vælgerne.

Aftalen betyder, at Nederlandene vil arbejde for en ny EU-traktat, som »

adskiller sig markant i indhold, størrelse

og navn fra den gamle forfatningstraktat, som blev forkastet tidligere

«

(EUobserver.com den 9. februar 2007). Kommissionens formand har på det

kraftigste opfordret Nederlandene til at komme videre med

ratifikationsprocessen: »

Nederlandene har

underskrevet forfatningstraktaten og har derfor også en forpligtelse til at

ratificere den

« (EUobserver.com den 9. februar 2007). Formanden medgiver

dog, at tilhængerne af EU-forfatningen må acceptere, at den ikke kan vedtages

uændret, men slår samtidig fast, at det er skeptikerne, der først og fremmest

må bevæge sig: »

Nederlandene må forstå,

at de må bevæge sig i retning af de lande, der allerede har ratificeret

«

(EUobserver.com den 9. februar 2007). Flere nederlandske parlamentarikere

beskylder Kommissionens formand for at lægge hele skylden for den strandede

EU-forfatning på Frankrig og Nederlandene. De nederlandske og de franske

vælgere var nogle af de få, der fik mulighed for at udtrykke deres mening om

indholdet af EU-forfatningen, og deres mening var altså meget klar. Vi ville

formentligt have set lignende resultater, hvis der havde været afholdt flere

afstemninger om EU-forfatningen. Den kristne demokrat og medlem af det

nederlandske

parlament Jan Jacob van Dijk udtaler:

»Det

vigtigste er, at befolkningen kan acceptere det

,

der er i traktaten«

(EUobserver.com den 9. februar 2007).

Efter forslagsstillernes opfattelse er det aldeles upassende,

at Kommissionens formand på denne måde blander sig i et regulært internt

anliggende i den nederlandske regering og advarer den nederlandske regering

imod

at arbejde for ændringer af forfatningen. Hvor er demokratiet i Europa, hvis

en

regering efter at have fået afvist EU-forfatningen af sine vælgere ikke kan

tage initiativ til ændringer i overensstemmelse med, hvad vælgerne har

ønsket?

Det vedrører naturligvis ikke Kommissionen, hvordan den nederlandske regering

skal agere i forbindelse med den forestående forfatningsratifikation.

Tværtimod

hører spørgsmål om ændring af traktaterne alene til på regeringsniveau,

hvorfor

Kommissionens formand, José Manuel Barroso, selvsagt ikke bør blande sig.

Kommissionens formand er imidlertid ikke den eneste, som

arbejder for at tvinge forfatningen tilbage i live. I begyndelsen af 2007 er

der afholdt møder blandt de 18 lande, som har ratificeret forfatningen, om,

hvordan man kan presse forfatningen igennem i de resterende lande. Klubben,

der

kalder sig »Forfatningens Venner«, har allerede afstedkommet et forøget pres

på

såvel Frankrig som Nederlandene, men også på andre lande, der endnu ikke har

ratificeret, herunder Danmark. Således udtalte den spanske udenrigsminister,

Miguel

Angel Moratinos, på mødet: »

Vores krav

er, at vi ikke vil acceptere nogen ændring af teksten, der ændrer dens

balance

eller betydning afgørende

« (

Berlingske Tidende

den 26. januar 2007, »EU-forfatningens venner skruer bissen på«). Og ifølge

en

artikel på

Politiken.dk støtter også den tyske

regering denne linje, idet landets

ambassadør

i Spanien, Wolf-Ruthard Born, som deltager på formandskabets vegne glædede

sig

over initiativet og i den forbindelse udtalte: »

Vi ønsker alle, der er til stedet her i dag, at bevare forfatningstraktaten

i dens substans. De fleste borgere i Europa vil have en forfatning. Kun

derved

kan vi møde fremtidens udfordringer

« (

Politiken.dk den 26. januar 2007,

»EU-forfatning genoplives i Madrid«). Også Portugal og Irland, der er blandt

de

lande, som endnu ikke har ratificeret, støttede på mødet, at man arbejder

videre med den eksisterende traktattekst.

Forslagsstillerne finder det foruroligende, at så mange lande

helt åbenlyst sidder det faktum overhørig, at hvert eneste medlemsland kan

nedlægge veto imod en ændring af traktaterne, hvilket er præcis, hvad de

franske

og nederlandske vælgere gjorde henholdsvis den 29. maj 2005 og den 1. juni

2005.

Som bekendt stemte hele 61,50 pct. af hollænderne nej til EU-forfatningen,

ligesom nejflertallet blandt franskmændene udgjorde 54,68 pct. mod kun 45,32

pct.

jastemmer. Der synes således ikke at kunne være tvivl om, at der i begge

lande

er et markant flertal imod forfatningens indhold. Allerede derfor må det

betragtes som udemokratisk, når de øvrige medlemslande vil tryne de to lande

til at ændre deres beslutninger.

EU-samarbejdet er nu engang sådan, at alle skal sige ja til en

ændring af traktaterne. Da ikke alle har kunnet eller villet det, må

processen

gå om. Folketinget pålægger med vedtagelsen af nærværende beslutningsforslag

regeringen

at meddele de øvrige EU-lande, at Danmark ikke længere betragter

EU-forfatningen som et dokument, der kan ratificeres. Forfatningen er stedt

til

hvile af demokratiet, og ethvert initiativ på genoplivning må følgelig

betragtes

som udemokratisk.

Skriftlig fremsættelse

Morten

Messerschmidt

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om at pålægge regeringen at modarbejde ethvert initiativ

til at genoplive den forkastede EU-forfatning.

(Beslutningsforslag nr. B 116).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter