Forslag til folketingsbeslutning om at pålægge regeringen at modarbejde ethvert initiativ til at genoplive den forkastede EU-forfatning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 20. marts 2007 af
Morten
Messerschmidt (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF),
Pia Kjærsgaard (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om
at pålægge regeringen at modarbejde ethvert initiativ til at genoplive den
forkastede EU-forfatning
Folketinget pålægger regeringen at meddele de øvrige EU-lande,
at Danmark betragter EU-forfatningen som faldet ved hollændernes og
franskmændenes nådesstød henholdsvis den 29. maj og den 1. juni 2005, hvorfor
Danmark ud fra en demokratisk opfattelse af, hvordan EU-arbejdet skal
fungere,
ikke kan ratificere det eksisterende forfatningsudkast og modsætter sig
ethvert
initiativ for at genoplive dette.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne finder,
at det franske og det nederlandske nej til EU-forfatningen i sommeren 2005
skal
respekteres. Enhver ændring af EU-samarbejdet fordrer enighed landene
imellem.
På den baggrund beklager forslagsstillerne, at der vedholdende pågår forsøg
på
en genoplivning af EU-forfatningen blandt medlemslandenes regeringer i
almindelighed og i EU’s egne institutioner, herunder Europa-Kommissionen
og
EF-Domstolen, i særdeleshed. Der har til forslagsstillernes forundring bredt
sig den opfattelse, at EU uden EU-forfatningen er gået i stå. Det er
Læs alt
ingenlunde
tilfældet. Alene i 2005 – året for forfatningens fald – fremsatte
Kommissionen
ifølge sin egen årsopgørelse 411 forslag til henstillinger, vedtagelser,
forordninger og direktiver (»Den almindelige beretning om EU’s
virksomhed 2005«
side 22). Det vidner ikke om en forening i stilstand.
Forfatningen skal da også
alt muligt andet end at genoplive det i forvejen sprællevende EU-samarbejde.
Forfatningen skal under dække af at ville effektivisere samarbejdet indføre
flertalsafgørelser på markant flere områder. Den naturlige konsekvens heraf
er,
at små lande som Danmark langt lettere end tidligere vil kunne stemmes ned.
Hertil kommer, at stemmereglerne i Rådet laves om, så landene skal stemme
efter
størrelse. En mere markant svækkelse af små lande som Danmark, er vanskelig
at
forestille sig. Forslagsstillerne er derfor foruroligede over, at en række
toppolitikere
i EU-kredsen arbejder for at genoplive forfatningen. Allerede fordi det som
nævnt kræver enighed at ændre traktatgrundlaget, finder forslagsstillerne
denne
tendens forkastelig og ønsker derfor den danske regering på banen til én gang
for alle at slå fast, at der ikke bliver yderligere forhandlinger om det
eksisterende forfatningsudkast.
Forslagsstillerne deler
opfattelsen af, at EU’s traktatgrundlag må ændres. Hvis EU-samarbejdet
skal
give mening, må pengeomfordelingspolitikken tages ud af traktaten, ligesom
der
må indføres garantier for alle lande om, at de kan fastholde højere og bedre
grænseværdier inden for forbruger-, miljø- og sundhedspolitikken samt en
række
andre områder. Endvidere må EF-Domstolens politiske virke høre op, hvilket
bedst kan ske ved en direkte formulering i traktaten. Der er således en række
områder, hvor forslagsstillerne gerne så EU-samarbejdet, som vi kender det i
dag, ændret, men det skal ske på en demokratisk måde, og det er ikke
demokrati,
når et flertal af lande ønsker at fortsætte en proces, som to lande har
nedlagt
et lovmedholdigt veto imod. Dette er, hvad forslagsstillerne ønsker at den
danske regering skal meddele i EU-kredsen.
Genoplivelsesinitiativer
Ifølge artiklen fra EUobserver.com
den 9. februar 2007 »Barroso puts pressure on The Hague over EU constitution«
lægger Kommissionens formand, José Manuel Barroso, nu pres på den
nederlandske
regering, idet han opfordrer regeringen til at begynde at bevæge sig i
retning
mod et kompromis med hensyn til EU-forfatningen. Den nederlandske
koalitionsregering har netop indgået en kompromisaftale, som indebærer store
ændringer i forhold til den EU-forfatning, som blev forkastet af vælgerne.
Aftalen betyder, at Nederlandene vil arbejde for en ny EU-traktat, som »
adskiller sig markant i indhold, størrelse
og navn fra den gamle forfatningstraktat, som blev forkastet tidligere
«
(EUobserver.com den 9. februar 2007). Kommissionens formand har på det
kraftigste opfordret Nederlandene til at komme videre med
ratifikationsprocessen: »
Nederlandene har
underskrevet forfatningstraktaten og har derfor også en forpligtelse til at
ratificere den
« (EUobserver.com den 9. februar 2007). Formanden medgiver
dog, at tilhængerne af EU-forfatningen må acceptere, at den ikke kan vedtages
uændret, men slår samtidig fast, at det er skeptikerne, der først og fremmest
må bevæge sig: »
Nederlandene må forstå,
at de må bevæge sig i retning af de lande, der allerede har ratificeret
«
(EUobserver.com den 9. februar 2007). Flere nederlandske parlamentarikere
beskylder Kommissionens formand for at lægge hele skylden for den strandede
EU-forfatning på Frankrig og Nederlandene. De nederlandske og de franske
vælgere var nogle af de få, der fik mulighed for at udtrykke deres mening om
indholdet af EU-forfatningen, og deres mening var altså meget klar. Vi ville
formentligt have set lignende resultater, hvis der havde været afholdt flere
afstemninger om EU-forfatningen. Den kristne demokrat og medlem af det
nederlandske
parlament Jan Jacob van Dijk udtaler:
»Det
vigtigste er, at befolkningen kan acceptere det
,
der er i traktaten«
(EUobserver.com den 9. februar 2007).
Efter forslagsstillernes opfattelse er det aldeles upassende,
at Kommissionens formand på denne måde blander sig i et regulært internt
anliggende i den nederlandske regering og advarer den nederlandske regering
imod
at arbejde for ændringer af forfatningen. Hvor er demokratiet i Europa, hvis
en
regering efter at have fået afvist EU-forfatningen af sine vælgere ikke kan
tage initiativ til ændringer i overensstemmelse med, hvad vælgerne har
ønsket?
Det vedrører naturligvis ikke Kommissionen, hvordan den nederlandske regering
skal agere i forbindelse med den forestående forfatningsratifikation.
Tværtimod
hører spørgsmål om ændring af traktaterne alene til på regeringsniveau,
hvorfor
Kommissionens formand, José Manuel Barroso, selvsagt ikke bør blande sig.
Kommissionens formand er imidlertid ikke den eneste, som
arbejder for at tvinge forfatningen tilbage i live. I begyndelsen af 2007 er
der afholdt møder blandt de 18 lande, som har ratificeret forfatningen, om,
hvordan man kan presse forfatningen igennem i de resterende lande. Klubben,
der
kalder sig »Forfatningens Venner«, har allerede afstedkommet et forøget pres
på
såvel Frankrig som Nederlandene, men også på andre lande, der endnu ikke har
ratificeret, herunder Danmark. Således udtalte den spanske udenrigsminister,
Miguel
Angel Moratinos, på mødet: »
Vores krav
er, at vi ikke vil acceptere nogen ændring af teksten, der ændrer dens
balance
eller betydning afgørende
« (
Berlingske Tidende
den 26. januar 2007, »EU-forfatningens venner skruer bissen på«). Og ifølge
en
artikel på
Politiken.dk støtter også den tyske
regering denne linje, idet landets
ambassadør
i Spanien, Wolf-Ruthard Born, som deltager på formandskabets vegne glædede
sig
over initiativet og i den forbindelse udtalte: »
Vi ønsker alle, der er til stedet her i dag, at bevare forfatningstraktaten
i dens substans. De fleste borgere i Europa vil have en forfatning. Kun
derved
kan vi møde fremtidens udfordringer
« (
Politiken.dk den 26. januar 2007,
»EU-forfatning genoplives i Madrid«). Også Portugal og Irland, der er blandt
de
lande, som endnu ikke har ratificeret, støttede på mødet, at man arbejder
videre med den eksisterende traktattekst.
Forslagsstillerne finder det foruroligende, at så mange lande
helt åbenlyst sidder det faktum overhørig, at hvert eneste medlemsland kan
nedlægge veto imod en ændring af traktaterne, hvilket er præcis, hvad de
franske
og nederlandske vælgere gjorde henholdsvis den 29. maj 2005 og den 1. juni
2005.
Som bekendt stemte hele 61,50 pct. af hollænderne nej til EU-forfatningen,
ligesom nejflertallet blandt franskmændene udgjorde 54,68 pct. mod kun 45,32
pct.
jastemmer. Der synes således ikke at kunne være tvivl om, at der i begge
lande
er et markant flertal imod forfatningens indhold. Allerede derfor må det
betragtes som udemokratisk, når de øvrige medlemslande vil tryne de to lande
til at ændre deres beslutninger.
EU-samarbejdet er nu engang sådan, at alle skal sige ja til en
ændring af traktaterne. Da ikke alle har kunnet eller villet det, må
processen
gå om. Folketinget pålægger med vedtagelsen af nærværende beslutningsforslag
regeringen
at meddele de øvrige EU-lande, at Danmark ikke længere betragter
EU-forfatningen som et dokument, der kan ratificeres. Forfatningen er stedt
til
hvile af demokratiet, og ethvert initiativ på genoplivning må følgelig
betragtes
som udemokratisk.
Skriftlig fremsættelse
Morten
Messerschmidt
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om at pålægge regeringen at modarbejde ethvert initiativ
til at genoplive den forkastede EU-forfatning.
(Beslutningsforslag nr. B 116).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om folkeafstemning om Danmarks tilslutning til reformtraktaten Retsinformation · 24. oktober 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om at afvise planerne om et EU-agentur for grundlæggende rettigheder Retsinformation · 9. november 2006
- Byrettens dom i sagen mod tiltalte blev stadfæstet Domsdatabasen · 1. april 2015
- Forslag til folketingsbeslutning om husstandsomdeling af Den Europæiske Forfatning før afholdelse af folkeafstemning den 27. september 2005 Retsinformation · 11. marts 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om EU's optagelsesforhandlinger med Tyrkiet Retsinformation · 15. november 2006
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om dansk militært bidrag til støtte for indsatsen i Mali Retsinformation · 16. januar 2013