Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af straffeloven og varemærkeloven (Skærpelse af straffen for varemærkekrænkelser)

2006/1 LSF 185Lovforslag som fremsatFolketinget14. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 14. marts 2007 af

Morten Messerschmidt (DF), Kim Christiansen (DF),

Kristian Thulesen Dahl (DF),

Christian H. Hansen (DF), Pia Kjærsgaard (DF),

Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag

til

Lov

om ændring af straffeloven og varemærkeloven

(Skærpelse af

straffen for varemærkekrænkelser)

§ 1

I straffeloven,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1000 af 5. oktober 2006, foretages følgende

ændring:

1.

I

§ 299 b

indsættes efter »§ 77, stk. 2,«

ordene: »eller varemærkekrænkelser af særlig grov karakter, jf.

varemærkelovens

§ 42, stk. 1, 2. og 3. pkt.,«.

§ 2

I varemærkeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 782 af 30.

august 2001, som ændret senest ved § 32 i lov nr. 538 af 8. juni 2006,

foretages følgende ændring:

1.

I

§ 42, stk. 1,

ophæves

Læs alt

2. pkt.,

og i stedet indsættes som nye

punktummer:

»Under særlig

skærpende omstændigheder, herunder navnlig hvis der ved overtrædelsen

tilsigtes

en betydelig og åbenbart retsstridig vinding, kan straffen stige til fængsel

i

indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter

straffelovens § 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig for at

foreligge,

hvis overtrædelserne sker erhvervsmæssigt, hvis krænkelsen omfatter

kostbare luksusvarer, og hvis der fremstilles eller blandt

almenheden

spredes et betydeligt antal eksemplarer

af varemærkeforfalskede produkter.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 2007.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Straffelovens § 299 b straffer i dag

»den, der for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget

vinding eller som i øvrigt under særligt skærpende omstændigheder gør sig

skyldig i ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter, jf. ophavsretslovens

§ 76, stk. 2, eller ulovlig import af særlig grov karakter, jf.

ophavsretslovens § 77, stk. 2, [ ] med fængsel indtil 6 år.«

Med vedtagelse af nærværende forslag ændres § 299 b, således at

varemærkekrænkelser også fremover omfattes af straffelovens skærpede

bestemmelse.

Straffelovens § 299 b indeholder alene en sanktion mod

ophavsretlige krænkelser, men derimod ikke mod varemærkekrænkelser. Dansk

Folkeparti finder forskelsbehandlingen besynderlig, eftersom en

varemærkekrænkelse

er at betragte som en lige så stor forbrydelse som en ophavsretskrænkelse.

Endvidere er ophavsretlige krænkelser vanskeligere at håndtere for politiet,

da

der skal bevises værkshøjde/originalitet, før et produkt er ophavsretligt

beskyttet. Ved en varemærkekrænkelse skal man blot have registreret sit

varemærke, hvorefter krænkelser kan påtales. På denne måde bliver det

lettere for anklagemyndigheden at løfte bevisbyrden ved en

varemærkekrænkelse,

hvorfor Dansk Folkeparti finder det ufornuftigt, at disse varemærkekrænkelser

ikke er omfattet af straffelovens § 299 b.

I dag er ophavsretskrænkelser strafpålagt med hjemmel i den

nævnte bestemmelse. Den ophavsretlige retserhvervelse er formfri, dvs. at

ingen

registrering, deponering el.lign. er nødvendig. Anvendelse af mærket é er

uden

betydning i Danmark, idet ophavsretten opstår i værkets skabelse og omfatter

ethvert litterært og kunstnerisk værk uanset udtryksformen. Ophavsretsloven

sondrer

mellem litterære værker, musiske værker og kunstværker.

Ophavsrettens væsen

For at falde ind under ophavsrettens regler og hermed være

omfattet af straffelovens bestemmelser ved krænkelse heraf skal værket have

originalitet. Dette betyder, at værket er frembragt ved kunstnerens

personlige,

skabende indsats. Normalt vil en krænkelse af varemærker alene skulle

bedømmes

efter varemærkeretlige regler og ikke ophavsregler, selvom et figurvaremærke

kunne tænkes at være ophavsretligt beskyttet. Værker kan være opstået ved

medvirken af flere personer. Udgangspunktet er i forlængelse heraf, at

ophavsretten er en formueret, over hvilken der frit kan disponeres ved

aftale.

Dog er der to undtagelser, hvor der ikke kan ske overdragelse: 1) den ideelle

ret og 2) følgeretten. Den ideelle ret (droit moral/moral rights), jf.

ophavsretsloven

§ 3, indebærer krav på at blive nævnt ved værkets offentliggørelse samt

retten

til, at værket ikke må ændres eller offentliggøres på en måde, der krænker

ophavsmanden. Følgeretten, jf. ophavsretsloven § 38, stk. 4, vedrører retten

til følgeretsvederlag, dvs. hver gang eksemplarer af værket bliver solgt

videre,

jf. mere specificerede regler i ophavsretsloven § 38. Ophavsrettigheder er

oftest

varetaget administrativt af organisationer såsom KODA, Gramex, NCB og

COPY-DAN.

Ophavsretten giver eneret til 1) at fremstille eksemplarer af

værket og 2) at gøre værket tilgængeligt for almenheden. Indskrænkninger kan

bestå af adgang til privat eksemplarfremstilling, adgang til at citere fra

andres mærker eller tvangslicens (adgang mod vederlag). Dog har retten en

tidsmæssig

begrænsning på 70 år, jf. § 63 i ophavsretsloven.

Varemærke i forhold til ophavsret

Retsgrundlaget for varemærker er varemærkeloven, der er præget

af EF-harmoniseringsdirektivet og den gældende EF-forordning. Dette skyldes

varemærkerettens store betydning for samhandelen i det indre marked og dens

store økonomiske betydning i al almindelighed. Generelt adskiller

varemærkeretten

sig fra ophavsretten ved ikke at være tidsbegrænset, da ophør af

varemærkeretten

vil skabe unødig forvirring på markedet og give mulighed for illoyale

tilegnelser.

Et varemærke er bindeleddet mellem den industrielle

masseproducent og forbrugerkredsen. Varemærkeloven beskytter kun de egentlige

varemærker. Der findes dog en lang række retsforskrifter, der giver

beskyttelse

til andre forretningskendetegn (se for eksempel markedsføringsloven,

aktieselskabsloven,

navneloven m.v.). Et forretningskendetegn er defineret ved at være ethvert

kommercielt individualiserings- og differentieringsmiddel, der via sin

symbolfunktion kan tjene som bindeled mellem en erhvervsvirksomhed og dens

kundekreds.

Der kan erhverves varemærkeret i Danmark på fire måder:

1) ved registrering i den danske Patent- og Varemærkestyrelse,

2) ved registrering i EU’s varemærke- og designmyndighed –

OHIM,

3) ved registrering via WIPO som Madridmærke, hvis denne

videreføres til Danmark, og

4) ved ibrugtagning i Danmark.

Anvendelse af betegnelsen ® eller TM er uden betydning i

Danmark. Der er fordele tilknyttet registrering frem for ibrugtagning såsom

bevisstilling, prioritetskonstatering, bredere beskyttelse m.v. Registrering

foretages ved ansøgning til Patent- og Varemærkestyrelsen, og der skal

angives

de varer/tjenesteydelser og de klasser, som registreringen vedrører.

Krav om særpræg skal være opfyldt både for

registrerede og ibrugtagne mærker. Der er ingen umiddelbare krav om

brugspligt,

dog skal ibrugtagning være sket inden 5 år fra registreringsprocedurens

afslutning. Den varemærkeret, der stiftes ved ibrugtagning, har normalt samme

retlige styrke som den, der opstår ved registrering, men brugen skal vedvare

for at opretholde retsbeskyttelsen. Varemærker kan have oprindelsesfunktion,

individualiseringsfunktion og garantifunktion.

Efter varemærkelovens §

2 kan et varemærke bestå af alle arter tegn, der er egnet til at adskille en

virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders, og som kan

gengives grafisk, navnlig 1) ord og ordforbindelser, herunder slogans,

personnavne, firmanavne eller navne på faste ejendomme, 2) bogstaver og tal,

3)

figurer og afbildninger, eller 4) varens form, udstyr eller emballage. Denne

liste er ikke udtømmende, idet både lyde og dufte kan registreres. Særpræg

består af distinktivitet og må ikke bestå af almindelige ord/symboler eller

være

deskriptivt. Særprægskravet i varemærkeretten adskiller sig fra

originalitetskravet i ophavsretten, idet et varemærke meget vel kan have

fornødent særpræg, selv om mærkeindehaveren ikke selv har skabt det, og selv

om

det har været kendt i århundreder. Varemærker kan overdrages i eller uden

forbindelse med den virksomhed, i hvilken den benyttes. Desuden kan

licensrettigheder gives.

Beskyttelsen indebærer,

at indehaver kan forbyde andre, der ikke har dennes samtykke, at gøre

erhvervsmæssig brug af tegn, der er identiske med eller som ligner

varemærket,

dersom enten brugen vedrører varer eller tjenesteydelser af samme eller

lignende art som dem, der er omfattet af varemærkeretten, eller der herved er

risiko for forveksling (enten ved mærkelighed eller varelighed), herunder at

det antages, at der er forbindelse mellem varemærkerne. Privat brug udgør dog

ikke varemærkekrænkelse, ligesom varemærket kan miste sin beskyttelse ved

degeneration, dersom varemærket er blevet til en almindelig betegnelse inden

for branchen for den vare eller tjenesteydelse, som varemærket er registreret

for.

Sanktioner

Der er igennem de seneste år sket en voldsom vækst i antallet af

sager om krænkelser af immaterielle rettigheder. Således er der på visse

varegrupper tale om over 300 pct. forøgelse af sager om import af ulovlige

kopiprodukter. Det er derfor Dansk Folkepartis opfattelse, at de

immaterialretlige sanktioner bør styrkes. Som straffelovens § 299 b i dag er

forfattet, er der betydelige vanskeligheder ved at fremme straffesager om

varemærkekrænkelser, da bevisproblemerne ofte er betydelige og processerne er

bekostelige og ofte trækker i langdrag. Hertil kommer, at de idømte straffe

eller tilkendte erstatninger typisk er ganske beskedne.

Ovenfor er redegjort for den materielle forskel imellem ophavsretssager

og varemærkesager. Hvad angår det strafmæssige, findes der ved krænkelser af

ophavsretten

hjemmel til straf i ophavsretslovens §§ 76-80: § 76, stk. 1, giver således

hjemmel til at idømme bøde ved groft uagtsomme forhold, og § 76, stk. 2,

hjemler

fængsel op til 1 år og 6 måneder ved forsætlig krænkelse. Straffen kan stige

op

til 6 år, jf. straffelovens § 299 b. I varemærkelovens § 42 hjemles derimod

alene bødestraf ved forsætlig krænkelse. Uagtsomme forhold er slet ikke

strafbelagte.

Ved særlig skærpende omstændigheder kan der idømmes op til 1 års fængsel.

Der ses således en tydelig forskel i straffebehandlingen mellem

de to sagstyper. For Dansk Folkeparti er det imidlertid vanskeligt at se

grunden til en sådan forskelsbehandling. Om man har en ophavsret eller en

varemærkeret skal naturligvis ikke være afgørende for den strafferetlige

beskyttelse, rettighedshaveren har. Det er den retstilstand, som nærværende

lovforslag sigter til at skabe.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Der foreslås,

at varemærkekrænkelser af særlig grov karakter på linje med

ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter omfattes af straffelovens § 299

b

med en strafferamme på indtil 6 års fængsel.

Der henvises i

øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås,

at varemærkelovens § 42 ændres, således at straffen under særlig skærpende

omstændigheder

kan stige til 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter

straffelovens § 299 b, jf. den foreslåede ændring af straffelovens § 299 b

under lovforslagets § 1.

Der henvises i

øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås,

at loven træder i kraft den 1. juli 2007.

Skriftlig fremsættelse

Morten Messerschmidt

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til lov om

ændring af straffeloven og varemærkeloven. (Skærpelse af straffen for

varemærkekrænkelser).

(Lovforslag nr. L 185).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag 1

Lovforslaget

sammenholdt med gældende lov

Ny formulering

Gældende formulering

§ 1

I

straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1000 af 5. oktober 2006, foretages

følgende ændring:

1.

I

§ 299 b

indsættes efter »§ 77, stk. 2,«

ordene: »eller varemærkekrænkelser af særlig grov karakter, jf.

varemærkelovens

§ 42, stk. 1, 2. og 3. pkt.,«.

§ 2

I varemærkeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 782 af 30. august

2001, som ændret senest ved § 32 i lov nr. 538 af 8. juni 2006 foretages

følgende ændring:

1.

I

§ 42, stk. 1,

ophæves

2. pkt.,

og i stedet indsættes som nye

punktummer:

»Under særlig skærpende omstændigheder, herunder navnlig

hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbart retsstridig

vinding, kan straffen stige til fængsel i indtil 1 år og 6

måneder, medmindre

højere straf er forskyldt efter straffelovens § 299 b. Skærpende

omstændigheder

anses navnlig for at foreligge, hvis overtrædelserne sker erhvervsmæssigt,

hvis krænkelsen omfatter kostbare luksusvarer, og hvis der

fremstilles eller blandt almenheden spredes et betydeligt antal

eksemplarer

af varemærkeforfalskede produkter.«

§ 299 b.

Den, der for derigennem at

skaffe sig eller andre uberettiget vinding eller som i øvrigt under særligt

skærpende omstændigheder gør sig skyldig i ophavsretskrænkelser af særlig

grov karakter, jf. ophavsretslovens § 76, stk. 2, eller ulovlig

import af særlig grov karakter, jf. ophavsretslovens § 77, stk. 2,

straffes med fængsel indtil 6 år.

§ 42.

Forsætlig krænkelse af en varemærkeret, der er stiftet

ved registrering eller brug, straffes med bøde. Under særlig skærpende

omstændigheder, herunder navnlig hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en

betydelig og åbenbar retsstridig vinding, kan straffen stige til fængsel i

indtil 1 år.

Lignende dokumenter