Forslag til Lov om ændring af straffeloven og varemærkeloven (Skærpelse af straffen for varemærkekrænkelser)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 14. marts 2007 af
Morten Messerschmidt (DF), Kim Christiansen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Christian H. Hansen (DF), Pia Kjærsgaard (DF),
Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag
til
Lov
om ændring af straffeloven og varemærkeloven
(Skærpelse af
straffen for varemærkekrænkelser)
§ 1
I straffeloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1000 af 5. oktober 2006, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 299 b
indsættes efter »§ 77, stk. 2,«
ordene: »eller varemærkekrænkelser af særlig grov karakter, jf.
varemærkelovens
§ 42, stk. 1, 2. og 3. pkt.,«.
§ 2
I varemærkeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 782 af 30.
august 2001, som ændret senest ved § 32 i lov nr. 538 af 8. juni 2006,
foretages følgende ændring:
1.
I
§ 42, stk. 1,
ophæves
Læs alt
2. pkt.,
og i stedet indsættes som nye
punktummer:
»Under særlig
skærpende omstændigheder, herunder navnlig hvis der ved overtrædelsen
tilsigtes
en betydelig og åbenbart retsstridig vinding, kan straffen stige til fængsel
i
indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter
straffelovens § 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig for at
foreligge,
hvis overtrædelserne sker erhvervsmæssigt, hvis krænkelsen omfatter
kostbare luksusvarer, og hvis der fremstilles eller blandt
almenheden
spredes et betydeligt antal eksemplarer
af varemærkeforfalskede produkter.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2007.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Straffelovens § 299 b straffer i dag
»den, der for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget
vinding eller som i øvrigt under særligt skærpende omstændigheder gør sig
skyldig i ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter, jf. ophavsretslovens
§ 76, stk. 2, eller ulovlig import af særlig grov karakter, jf.
ophavsretslovens § 77, stk. 2, [ ] med fængsel indtil 6 år.«
Med vedtagelse af nærværende forslag ændres § 299 b, således at
varemærkekrænkelser også fremover omfattes af straffelovens skærpede
bestemmelse.
Straffelovens § 299 b indeholder alene en sanktion mod
ophavsretlige krænkelser, men derimod ikke mod varemærkekrænkelser. Dansk
Folkeparti finder forskelsbehandlingen besynderlig, eftersom en
varemærkekrænkelse
er at betragte som en lige så stor forbrydelse som en ophavsretskrænkelse.
Endvidere er ophavsretlige krænkelser vanskeligere at håndtere for politiet,
da
der skal bevises værkshøjde/originalitet, før et produkt er ophavsretligt
beskyttet. Ved en varemærkekrænkelse skal man blot have registreret sit
varemærke, hvorefter krænkelser kan påtales. På denne måde bliver det
lettere for anklagemyndigheden at løfte bevisbyrden ved en
varemærkekrænkelse,
hvorfor Dansk Folkeparti finder det ufornuftigt, at disse varemærkekrænkelser
ikke er omfattet af straffelovens § 299 b.
I dag er ophavsretskrænkelser strafpålagt med hjemmel i den
nævnte bestemmelse. Den ophavsretlige retserhvervelse er formfri, dvs. at
ingen
registrering, deponering el.lign. er nødvendig. Anvendelse af mærket é er
uden
betydning i Danmark, idet ophavsretten opstår i værkets skabelse og omfatter
ethvert litterært og kunstnerisk værk uanset udtryksformen. Ophavsretsloven
sondrer
mellem litterære værker, musiske værker og kunstværker.
Ophavsrettens væsen
For at falde ind under ophavsrettens regler og hermed være
omfattet af straffelovens bestemmelser ved krænkelse heraf skal værket have
originalitet. Dette betyder, at værket er frembragt ved kunstnerens
personlige,
skabende indsats. Normalt vil en krænkelse af varemærker alene skulle
bedømmes
efter varemærkeretlige regler og ikke ophavsregler, selvom et figurvaremærke
kunne tænkes at være ophavsretligt beskyttet. Værker kan være opstået ved
medvirken af flere personer. Udgangspunktet er i forlængelse heraf, at
ophavsretten er en formueret, over hvilken der frit kan disponeres ved
aftale.
Dog er der to undtagelser, hvor der ikke kan ske overdragelse: 1) den ideelle
ret og 2) følgeretten. Den ideelle ret (droit moral/moral rights), jf.
ophavsretsloven
§ 3, indebærer krav på at blive nævnt ved værkets offentliggørelse samt
retten
til, at værket ikke må ændres eller offentliggøres på en måde, der krænker
ophavsmanden. Følgeretten, jf. ophavsretsloven § 38, stk. 4, vedrører retten
til følgeretsvederlag, dvs. hver gang eksemplarer af værket bliver solgt
videre,
jf. mere specificerede regler i ophavsretsloven § 38. Ophavsrettigheder er
oftest
varetaget administrativt af organisationer såsom KODA, Gramex, NCB og
COPY-DAN.
Ophavsretten giver eneret til 1) at fremstille eksemplarer af
værket og 2) at gøre værket tilgængeligt for almenheden. Indskrænkninger kan
bestå af adgang til privat eksemplarfremstilling, adgang til at citere fra
andres mærker eller tvangslicens (adgang mod vederlag). Dog har retten en
tidsmæssig
begrænsning på 70 år, jf. § 63 i ophavsretsloven.
Varemærke i forhold til ophavsret
Retsgrundlaget for varemærker er varemærkeloven, der er præget
af EF-harmoniseringsdirektivet og den gældende EF-forordning. Dette skyldes
varemærkerettens store betydning for samhandelen i det indre marked og dens
store økonomiske betydning i al almindelighed. Generelt adskiller
varemærkeretten
sig fra ophavsretten ved ikke at være tidsbegrænset, da ophør af
varemærkeretten
vil skabe unødig forvirring på markedet og give mulighed for illoyale
tilegnelser.
Et varemærke er bindeleddet mellem den industrielle
masseproducent og forbrugerkredsen. Varemærkeloven beskytter kun de egentlige
varemærker. Der findes dog en lang række retsforskrifter, der giver
beskyttelse
til andre forretningskendetegn (se for eksempel markedsføringsloven,
aktieselskabsloven,
navneloven m.v.). Et forretningskendetegn er defineret ved at være ethvert
kommercielt individualiserings- og differentieringsmiddel, der via sin
symbolfunktion kan tjene som bindeled mellem en erhvervsvirksomhed og dens
kundekreds.
Der kan erhverves varemærkeret i Danmark på fire måder:
1) ved registrering i den danske Patent- og Varemærkestyrelse,
2) ved registrering i EU’s varemærke- og designmyndighed –
OHIM,
3) ved registrering via WIPO som Madridmærke, hvis denne
videreføres til Danmark, og
4) ved ibrugtagning i Danmark.
Anvendelse af betegnelsen ® eller TM er uden betydning i
Danmark. Der er fordele tilknyttet registrering frem for ibrugtagning såsom
bevisstilling, prioritetskonstatering, bredere beskyttelse m.v. Registrering
foretages ved ansøgning til Patent- og Varemærkestyrelsen, og der skal
angives
de varer/tjenesteydelser og de klasser, som registreringen vedrører.
Krav om særpræg skal være opfyldt både for
registrerede og ibrugtagne mærker. Der er ingen umiddelbare krav om
brugspligt,
dog skal ibrugtagning være sket inden 5 år fra registreringsprocedurens
afslutning. Den varemærkeret, der stiftes ved ibrugtagning, har normalt samme
retlige styrke som den, der opstår ved registrering, men brugen skal vedvare
for at opretholde retsbeskyttelsen. Varemærker kan have oprindelsesfunktion,
individualiseringsfunktion og garantifunktion.
Efter varemærkelovens §
2 kan et varemærke bestå af alle arter tegn, der er egnet til at adskille en
virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders, og som kan
gengives grafisk, navnlig 1) ord og ordforbindelser, herunder slogans,
personnavne, firmanavne eller navne på faste ejendomme, 2) bogstaver og tal,
3)
figurer og afbildninger, eller 4) varens form, udstyr eller emballage. Denne
liste er ikke udtømmende, idet både lyde og dufte kan registreres. Særpræg
består af distinktivitet og må ikke bestå af almindelige ord/symboler eller
være
deskriptivt. Særprægskravet i varemærkeretten adskiller sig fra
originalitetskravet i ophavsretten, idet et varemærke meget vel kan have
fornødent særpræg, selv om mærkeindehaveren ikke selv har skabt det, og selv
om
det har været kendt i århundreder. Varemærker kan overdrages i eller uden
forbindelse med den virksomhed, i hvilken den benyttes. Desuden kan
licensrettigheder gives.
Beskyttelsen indebærer,
at indehaver kan forbyde andre, der ikke har dennes samtykke, at gøre
erhvervsmæssig brug af tegn, der er identiske med eller som ligner
varemærket,
dersom enten brugen vedrører varer eller tjenesteydelser af samme eller
lignende art som dem, der er omfattet af varemærkeretten, eller der herved er
risiko for forveksling (enten ved mærkelighed eller varelighed), herunder at
det antages, at der er forbindelse mellem varemærkerne. Privat brug udgør dog
ikke varemærkekrænkelse, ligesom varemærket kan miste sin beskyttelse ved
degeneration, dersom varemærket er blevet til en almindelig betegnelse inden
for branchen for den vare eller tjenesteydelse, som varemærket er registreret
for.
Sanktioner
Der er igennem de seneste år sket en voldsom vækst i antallet af
sager om krænkelser af immaterielle rettigheder. Således er der på visse
varegrupper tale om over 300 pct. forøgelse af sager om import af ulovlige
kopiprodukter. Det er derfor Dansk Folkepartis opfattelse, at de
immaterialretlige sanktioner bør styrkes. Som straffelovens § 299 b i dag er
forfattet, er der betydelige vanskeligheder ved at fremme straffesager om
varemærkekrænkelser, da bevisproblemerne ofte er betydelige og processerne er
bekostelige og ofte trækker i langdrag. Hertil kommer, at de idømte straffe
eller tilkendte erstatninger typisk er ganske beskedne.
Ovenfor er redegjort for den materielle forskel imellem ophavsretssager
og varemærkesager. Hvad angår det strafmæssige, findes der ved krænkelser af
ophavsretten
hjemmel til straf i ophavsretslovens §§ 76-80: § 76, stk. 1, giver således
hjemmel til at idømme bøde ved groft uagtsomme forhold, og § 76, stk. 2,
hjemler
fængsel op til 1 år og 6 måneder ved forsætlig krænkelse. Straffen kan stige
op
til 6 år, jf. straffelovens § 299 b. I varemærkelovens § 42 hjemles derimod
alene bødestraf ved forsætlig krænkelse. Uagtsomme forhold er slet ikke
strafbelagte.
Ved særlig skærpende omstændigheder kan der idømmes op til 1 års fængsel.
Der ses således en tydelig forskel i straffebehandlingen mellem
de to sagstyper. For Dansk Folkeparti er det imidlertid vanskeligt at se
grunden til en sådan forskelsbehandling. Om man har en ophavsret eller en
varemærkeret skal naturligvis ikke være afgørende for den strafferetlige
beskyttelse, rettighedshaveren har. Det er den retstilstand, som nærværende
lovforslag sigter til at skabe.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Der foreslås,
at varemærkekrænkelser af særlig grov karakter på linje med
ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter omfattes af straffelovens § 299
b
med en strafferamme på indtil 6 års fængsel.
Der henvises i
øvrigt til de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås,
at varemærkelovens § 42 ændres, således at straffen under særlig skærpende
omstændigheder
kan stige til 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter
straffelovens § 299 b, jf. den foreslåede ændring af straffelovens § 299 b
under lovforslagets § 1.
Der henvises i
øvrigt til de almindelige bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås,
at loven træder i kraft den 1. juli 2007.
Skriftlig fremsættelse
Morten Messerschmidt
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til lov om
ændring af straffeloven og varemærkeloven. (Skærpelse af straffen for
varemærkekrænkelser).
(Lovforslag nr. L 185).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Bilag 1
Lovforslaget
sammenholdt med gældende lov
Ny formulering
Gældende formulering
§ 1
I
straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1000 af 5. oktober 2006, foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 299 b
indsættes efter »§ 77, stk. 2,«
ordene: »eller varemærkekrænkelser af særlig grov karakter, jf.
varemærkelovens
§ 42, stk. 1, 2. og 3. pkt.,«.
§ 2
I varemærkeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 782 af 30. august
2001, som ændret senest ved § 32 i lov nr. 538 af 8. juni 2006 foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 42, stk. 1,
ophæves
2. pkt.,
og i stedet indsættes som nye
punktummer:
»Under særlig skærpende omstændigheder, herunder navnlig
hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbart retsstridig
vinding, kan straffen stige til fængsel i indtil 1 år og 6
måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter straffelovens § 299 b. Skærpende
omstændigheder
anses navnlig for at foreligge, hvis overtrædelserne sker erhvervsmæssigt,
hvis krænkelsen omfatter kostbare luksusvarer, og hvis der
fremstilles eller blandt almenheden spredes et betydeligt antal
eksemplarer
af varemærkeforfalskede produkter.«
§ 299 b.
Den, der for derigennem at
skaffe sig eller andre uberettiget vinding eller som i øvrigt under særligt
skærpende omstændigheder gør sig skyldig i ophavsretskrænkelser af særlig
grov karakter, jf. ophavsretslovens § 76, stk. 2, eller ulovlig
import af særlig grov karakter, jf. ophavsretslovens § 77, stk. 2,
straffes med fængsel indtil 6 år.
§ 42.
Forsætlig krænkelse af en varemærkeret, der er stiftet
ved registrering eller brug, straffes med bøde. Under særlig skærpende
omstændigheder, herunder navnlig hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en
betydelig og åbenbar retsstridig vinding, kan straffen stige til fængsel i
indtil 1 år.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af varemærkeloven, straffeloven, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed samt forskellige andre love (Styrket indsats mod piratkopiering m.v.) Retsinformation · 17. december 2008
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2015/1097 af 8. april 2015 om de foranstaltninger, som er truffet af Danmark i henhold til artikel 14 i direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester), og deres forenelighed med EU-lovgivningen EU-lovgivning · 8. april 2015
- Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Immaterielle rettigheder Retsinformation · 19. februar 2022
- Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af straffen for flugtbilister Retsinformation · 13. december 2006
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Demokratisering af og indførelse af ligebehandlingsprincip i straffelovens racismeparagraf) Retsinformation · 7. december 2006