Betænkning over I. Forslag til lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven) (Konsekvensændringer som følge af oprettelse af Akkrediteringsinstitutionen)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi
den 21. februar 2007
Betænkning
over
I.
Forslag til lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående
uddannelser (akkrediteringsloven)
[af
videnskabsministeren (Helge Sander)]
II.
Forslag til lov om ændring af universitetsloven og lov om
forskningsrådgivning m.v.
(Konsekvensændringer som følge af oprettelse af
Akkrediteringsinstitutionen)
[af
videnskabsministeren (Helge Sander)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 16 ændringsforslag til lovforslag nr. L 111 og 2
til lovforslag nr. L 112. Videnskabsministeren har stillet ændringsforslag
nr.
1 til lovforslag nr. L 111. Enhedslistens medlem af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 2-16 til lovforslag nr. L 111. Videnskabsministeren har
stillet
ændringsforslag nr. 1 og 2 til lovforslag nr. L 112.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslagene blev fremsat den 15. december 2006 og var til 1.
behandling den 19. januar 2007. Lovforslagene blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Udvalget for Videnskab og Teknologi.
Møder
Læs alt
Udvalget har behandlet lovforslagene i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslagene har inden fremsættelsen været sendt
i høring, og videnskabsministeren sendte den 6. oktober 2006 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del – bilag 11. Den 18. december 2006 sendte
videnskabsministeren
de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
henvendelse fra Dansk Bibel-Institut og Menighedsfakultetet.
Videnskabsministeren har over for udvalget kommenteret den
skriftlige henvendelse til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Dansk Bibel-Institut og Menighedsfakultetet mundtligt
over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslagene.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 45 spørgsmål til videnskabsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Fem af udvalgets spørgsmål til
videnskabsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslagene til
vedtagelse
med de af
videnskabsministeren stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets
medlemmer af udvalget støtter indførelsen af akkreditering af landets
videregående
uddannelser. Akkrediteringen medvirker til at kvalitetssikre og forbedre
eksisterende
og nye videregående uddannelser. Endvidere giver akkrediteringen en langt
bedre
mulighed for at vurdere uddannelsernes kvalitet – nationalt såvel som
internationalt. Det er yderst relevant for f.eks. danske studerende, der
søger
til udlandet, ligesom for udenlandske studerede, der søger her til.
Socialdemokratiet er
bevidst om, at en så omfattende og omsiggribende lov med al sandsynlighed
skal virke
i en periode, rettes til og justeres undervejs, før den finder sin endelige
form. Men som helhed finder Socialdemokraterne, at den rette balance for
første
udgave af en dansk akkrediteringsinstitution er fundet med denne lov.
Socialdemokraterne vil gerne understrege følgende:
–
De uddannelsesinstitutioner, der akkrediteres, skal kunne vide
sig sikre på, at akkrediteringen foregår på et fagligt funderet og uvildigt
grundlag. Derfor noterer Socialdemokratiet sig med tilfredshed, at det i
loven netop
understreges, at rådet »er uafhængigt i sin virksomhed, og medlemmerne
udpeges
på baggrund af deres faglige kvalifikationer«, samt at både rådssekretariatet
og det faglige sekretariat skal være uafhængigt af videnskabsministeren.
–
Hvad angår rådets opbygning og sammensætning, har Socialdemokraterne
lagt særlig stor vægt på, at der er viden om arbejdsmarkedet, og at
dimittenderne
er repræsenteret i rådet.
–
Socialdemokraterne tillægger det selvsagt også stor vægt, at den
danske akkrediteringsinstitu-tion kan opnå international godkendelse.
Socialdemokraterne støtter
videnskabsministerens ændringsforslag om ændring af lovens navn fra
Akkrediteringsloven til Akkrediteringsloven for videregående uddannelser.
Hvad angår L 112, støtter
Socialdemokraterne også dette lovforslag i erkendelse af, at lovforslaget er
en
konsekvens af hele etableringen af Akkrediteringsinstitutionen.
Dansk Folkepartis
medlemmer af udvalget finder, at for at danske uddannelser kan leve op til de
højeste standarder og nyde anerkendelse internationalt, skal der oprettes et
akkrediteringsråd. Akkrediteringsrådet skal sikre en uafhængig godkendelse af
uddannelserne.
Det er afgørende for Dansk
Folkeparti, at der stadig væk er et overordnet politisk ansvar, hvad angår
uddannelsernes kvalitet, og hvad angår økonomien i de forskellige
videregående
uddannelser.
Dansk Folkeparti er af den
opfattelse, at de videregående uddannelser med lovforslaget vil kunne leve op
til de internationale standarder. Det skal dog understreges, at det ikke i
sig
selv er et mål for Dansk Folkeparti, at Danmark lever op til forskellige
internationale standarder. Det afgørende er at sikre faglighed og kvalitet i
Danmark til gavn for samfundet og til gavn for de danske studerende. Såfremt
dette hensyn i fremtiden måtte gå imod en internationaliseringsproces, vejer
hensynet til faglighed og kvalitet tungere. Det er ligeledes afgørende for
Dansk Folkeparti, at internationalt samarbejde om udvikling af
uddannelsessektoren bevares som et frivilligt samarbejde mellem selvstændige
nationer, således at Danmark til enhver tid kan agere ud fra nationale
interesser.
Lovforslaget forhindrer i
højere grad end i dag, at politiske særinteresser i fremtiden vil være
afgørende
for placering og godkendelse af uddannelser. Det hilser Dansk Folkeparti
velkommen.
Med velfærdsaftalen og globaliseringsaftalen
videreføres begrebet fælles uddannelser. Dansk Folkeparti noterer sig, at
fælles uddannelser kun kan oprettes i særlige tilfælde. Lovforslaget lægger
ikke op til, at fælles uddannelser skal eller kan erstatte eksisterende
uddannelser. En fælles uddannelse skal dermed leve op til centralt fastsatte
kriterier for at kunne blive godkendt.
Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget er varme tilhængere
af at kvalitetssikre de danske videregående uddannelser. Derfor er en
national
akkrediteringsinstitution, der kan sikre et højt kvalitetsniveau på de
videregående
uddannelser, et entydigt fremskridt i vores øjne. Det er en styrke også med
hensyn
til internationaliseringen af vores uddannelser. Det skyldes, at en
systematisk
akkreditering af de videregående uddannelser vil give uddannelserne en
stærkere
mulighed for at tiltrække dygtige unge studerende, forskere og undervisere
fra
hele verden. Disse vil nemlig vide, at uddannelserne er akkrediteret og
godkendt af en anerkendt institution.
Det Radikale Venstre havde lagt vægt på, at universiteterne med
den nye akkrediteringsinstitution ville få mere frihed til at oprette nye
uddannelser. Her går lovforslaget ikke så vidt, som vi kunne ønske. En sejr
er
det dog, at ministeren har afstået fra at forhåndsgodkende
fællesuddannelserne,
dvs. de uddannelser, der delvis gennemføres i udlandet. I stedet skal
fællesuddannelserne ligesom de øvrige uddannelser akkrediteres – og kun
undtagelsesvis har ministeren mulighed for at hive i nødbremsen og
efterfølgende undlade en godkendelse af uddannelserne. For os har dette være
vigtigt.
Vi mener ikke som regeringen, at fællesuddannelser skal være en undtagelse i
det danske uddannelsessystem. Disse uddannelser bør tværtimod fremmes som en
god model for internationaliseringen af de videregående uddannelser.
Den nye akkrediteringsinstitution har givetvis ikke fundet sin
endelige form. De næste års erfaringer bør bruges målrettet på at forbedre og
forfine institutionen.
Spørgsmålet om institutionens uafhængighed har optaget os dybt
under forhandlingerne. Der hersker ingen tvivl om, at institutionen
formelt
er sikret uafhængighed. Det
fremgår klart af lovforslaget. Spørgsmålet er, om det også sikrer
institutionen
reel
uafhængighed, hvilket
selvfølgelig er helt afgørende for en institution af denne karakter. Vi havde
entydigt foretrukket, at institutionen blev oprettet uden nogen form for
organisatorisk tilknytning til Videnskabsministeriet. Det har regeringen ikke
ønsket. I stedet har vi fået skabt sikkerhed for, at
akkrediteringsinstitutionen
vurderes og godkendes af en internationalt anerkendt aktør senest 3 år efter,
at
lovforslaget er trådt i kraft. Dermed forventer vi at få et endegyldigt svar
på, om institutionen også lever op til internationale krav om uafhængighed af
regeringsapparatet, som regeringen hævder.
Det Radikale Venstre havde derudover gerne set, at
uddannelsesinstitutionerne var sikret en klageadgang uafhængig af
ministeriet.
Som lovforslaget er nu, kan uddannelsesinstitutionerne generelt ikke klage
over
afgørelser om akkreditering – dog har de mulighed for at klage til
Videnskabsministeriets styrelse, når det gælder retlige forhold. Det er ikke
optimalt. Også i dette spørgsmål imødeser vi den internationale vurdering af
institutionen.
Det Radikale Venstre beklager, at lovforslaget gennemfører
særskilte akkrediteringsordninger for de videregående uddannelser under
henholdsvis
Videnskabsministeriet, Undervisningsministeriet og Kulturministeriet. Det er
udtryk for en meningsløs ressorttænkning, der mere er udtryk for ministrenes
end uddannelsernes behov. På sigt må målet være at skabe et ensartet
kvalitetssikringssystem på tværs af de tre områder.
Endelig nærer vi betydelig bekymring for, om akkrediteringsinstitutionens
ressourcer står mål med opgaven. Planen er, at institutionen skal godkende
750
uddannelser i løbet af 3-5 år og herudover årligt 30-40 nye uddannelser. Det
er
en meget stor opgave – og ministeren har på intet tidspunkt
sandsynliggjort, at
de fornødne ressourcer er til stede. Risikoen er, at institutionen ikke kan
opretholde det planlagte tempo i akkrediteringerne og derfor ikke når at få
akkrediteret alle uddannelser, inden den skal starte forfra med at
akkreditere
uddannelserne igen. Dermed risikerer systemet at sande til og institutionen i
sidste ende at blive en prop i hullet, der kan bremse udviklingen af nye
uddannelser. Det Radikale Venstre vil på den baggrund følge institutionens
arbejde tæt – ud fra et ønske om, at akkrediteringsarbejdet kommer til
at
forløbe smidigt og effektivt.
Et
mindretal
i
udvalget (EL) indstiller lovforslagene til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag. Såfremt de under nr. 2-16 stillede
ændringsforslag til lovforslag nr. L 111 ikke vedtages, stemmer mindretallet
imod lovforslagene.
Enhedslistens medlem af udvalget finder, at etableringen af en
uafhængig akkrediteringsinstitu-tion i udgangspunktet er en god idé. Det
kunne
nemlig være et led i at give universiteterne større frihed. Desværre har man
valgt at etablere en institution, hvor rådet udpeges af ministeren
– ikke
sådan, at ministeren udpeger det på baggrund af indstillinger, som han bare
skal følge, men sådan, at ministeren uden videre udpeger det. Derudover har
man
så sørget for at indlejre administrationen i Videnskabsministeriet. Så siger
man, at det er uafhængigt, for »det siger vi det er«. Tilbage står indtrykket
af, at det har været vigtigt for ministeriet og de partier, der støtter
lovforslaget,
at opretholde en statslig styring af uddannelserne.
Bag lovforslaget ligger den opfattelse, at man ikke kan overlade
det til universiteterne at oprette de uddannelser, de vil, efter at de har
fået
gennemført en bedømmelse af deres kvalifikationer, fordi man har den
opfattelse, at universiteterne så vil oprette en række irrelevante
uddannelser.
Man fastholder, at der skal opereres med nogle relevanskriterier, hvis
konkrete
indhold er uafklarede på nuværende tidspunkt.
Hertil kommer, at ministeren får mulighed for at stoppe en
uddannelse og nedlægge en uddannelse. Dermed understreges det, at det er
vigtigt for ministeren og partierne bag dette lovforslag at sikre sig, at
universiteterne ikke får frihed til, at oprette de uddannelser, de ønsker,
men
at det skal være politisk bestemt. Enhedslisten mener, at dette er en
politisk
kontrol, der er unødvendig.
Herudover er der indført det helt særegne administrative
princip, at ministeren kan lade tilflyde Akkrediteringsrådet, at han nok ikke
vil godkende en bestemt uddannelse, hvorefter rådet skal holde op med at
arbejde med den. Det er at sætte den administrative bekvemmelighed og den
politiske bekvemmelighed meget langt over institutioners og menneskers
retssikkerhed. Det er jo rigtigt, at vi i de tilfælde, hvor ministeren
direkte
griber ind, vil opdage det, men opdager vi det, når Akkrediteringsrådet
tilflydes en meddelelse?
Enhedslisten har fremsat en lang række ændringsforslag, som vil
sikre uddannelsesinstitutionernes frihed, sikre Akkredditeringsrådets
uafhængighed og skabe en bred studenterrepræsentation. Hvis disse
ændringsforslag vedtages, stemmer Enhedslisten for lovforslagene. Ellers
stemmer Enhedslisten imod.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
til
I. Forslag til lov om Akkrediteringsinstitutionen for
videregående uddannelser (akkrediteringsloven)
Af
videnskabsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til titlen
1)
Ordet »(akkrediteringsloven)« udgår.
[Populærtitel udgår]
Af
et
mindretal
(EL):
Til § 1
2)
Stk.
1
affattes således:
»Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling opretter
Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser som en selvejende
institution.«.
[Sikring af Akkrediteringsinstituttets uafhængighed]
3)
Stk.
3
udgår.
[Decentral vurdering]
Til § 2
4)
Stk.
2
affattes således:
»Stk. 2.
Akkrediteringsrådet ansætter sekretariaternes
ledelse.«
[Uafhængig akkrediteringsinstitution]
Til § 4
5)
I
stk. 1
ændres
»otte« til: »10«.
[Flere studenterrepræsentanter]
6)
Stk.
3, nr. 3,
affattes således:
»3)
3 medlemmer udpeges efter indstilling fra de
studerendes organisationer, sådan at udannelserne under såvel
Videnskabsministeriet som Undervisningsministeriet og Kulturministeriet er
repræsenteret,
og«
[Flere studenterrepræsentanter]
Til § 6
7)
I
stk. 2
udgår »og relevans i henhold til kriterier fastsat i medfør
af § 11«.
[Decentralt fastlagt kvalitet]
Til § 7
8)
I
stk. 2, 2. pkt.,
udgår »fastsat i medfør af § 11«.
[Decentralisering sikres]
Til § 8
9)
I
stk. 2
udgår », i det omfang rapporten er udarbejdet efter
kriterierne fastsat i medfør af § 11«.
[Decentralisering sikres]
Til § 9
10)
I
stk. 1
udgår »i henhold til kriterier fastsat i medfør af § 11«.
11)
I
stk. 4, 1. pkt.,
ændres »om kriterierne fastsat i medfør af § 11
fortsat opfyldes« til: »om kvalitetskravene stadig opfyldes.«
[Decentralisering sikres]
Til § 10
12)
I
stk. 1
udgår », jf. dog stk. 3«.
[Konsekvensændring]
13)
Stk.
3
udgår.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
[Decentralisering sikres]
Til § 11
14)
Paragraffen udgår.
[Decentralisering sikres]
Til § 12
15)
Stk.
1
affattes således:
»§ 12.
Akkrediteringsrådet akkrediterer videregående
uddannelser på Undervisningsministeriets og Kulturministeriets område efter
samme regler, som gælder på Videnskabsministeriets område.«
[Decentralisering sikres]
Til § 13
16)
Stk.
2
og
3
udgår, og i stedet
indsættes:
»Stk. 2.
Akkreditering
af uddannelse efter § 5, stk. 2, udføres som indtægtsdækket virksomhed«.
[Konsekvensændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget betyder, at den foreslåede populærtitel til
loven udgår, da begrebet »akkreditering« bruges inden for flere
ministerområder.
Til nr. 2
Ændringen sikrer, at
Akkrediteringsinstitutionen reelt bliver uafhængig af staten.
Til nr. 3
Ændringsforslaget skal
sikre, at uddannelsesinstitutionerne får mulighed for at oprette de
uddannelser,
de selv synes er relevante, under forudsætning af, at disse lever op til de
kvalitetskrav,
der stilles.
Til nr. 4
Ændringen sikrer, at
Akkrediteringsinstitutionen reelt bliver uafhængig af staten.
Til nr. 5
Ændringsforslaget betyder,
at der bliver plads til en bredere repræsentation af de studerende.
Til nr. 6
Ændringsforslaget sikrer,
at der bliver en bred repræsentation af de studerende, og at deres udpegning
er
baseret på de studerendes egne organisationers indstillinger.
Til nr. 7
Ændringsforslaget sikrer,
at det er Akkrediteringsinstitutionen og ikke ministeriet, der fastsætter
kriterierne for kvalitet, og at uddannelsesinstitutionerne tager stilling til
uddannelsernes relevans.
Til nr. 8
Henvisningen til § 11 udgår som konsekvens af ændringsforslag
nr. 14.
Til nr. 9
Henvisningen til § 11 udgår som konsekvens af ændringsforslag
nr. 14.
Til nr. 10
Henvisningen til § 11
udgår
som konsekvens af ændringsforslag nr. 14.
Til nr. 11
Henvisningen til § 11
udgår
som konsekvens af ændringsforslag nr. 14.
Til nr. 12 og 13
Ændringsforslaget sikrer,
at det bliver Akkrediteringsrådet og ikke ministeren, der afgør om
uddannelser
skal godkendes.
Til nr. 14
Ændringsforslaget sikrer,
at Akkrediteringsrådet selv fastsætter kriterierne for kvalitet, og fjerner
dermed den snævre statslige styring af Akkrediteringsrådet.
Til nr. 15 og 16
Ændringsforslaget giver
uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet og Kulturministeriet
de
samme frihedsgrader, som uddannelsesinstitutionerne under
Videnskabsministeriet
får med de ændringsforslag, som stilleren i øvrigt har stillet til dette
lovforslag.
Ændringsforslag
til
II. Forslag til lov om ændring af universitetsloven
og lov om forskningsrådgivning m.v.
(Konsekvensændringer
som følge af oprettelse af Akkrediteringsinstitutionen)
Af
videnskabsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 1
1)
I den under
nr. 1
foreslåede
ændring af
§ 3, stk. 1, 2. pkt.,
udgår »(akkrediteringsloven)«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1 til lovforslag nr. L 111]
2)
I den under
nr. 2
foreslåede affattelse af
§
3, stk. 2,
ændres i 1. pkt. »akkrediteringsloven« til: »lov om
Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1 til lovforslag nr. L 111]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Ændringsforslagene er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1 til
lovforslag nr. L 111.
Michael Aastrup Jensen (V)
Britta Schall Holberg (V)
Tina Nedergaard (V)
Torsten Schack Pedersen (V)
Hanne Severinsen (V)
fmd.
Jesper Langballe (DF)
Jørn Dohrmann (DF)
Per Ørum Jørgensen (KF)
Charlotte Dyremose (KF)
Rasmus Prehn (S)
Magnus Heunicke (S)
nfmd.
Christine Antorini (S)
Sophie Hæstorp Andersen (S)
Margrethe Vestager (RV)
Charlotte Fischer (RV)
Anne Grete Holmsgaard (SF)
Per Clausen (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 111 og L 112
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra videnskabsministeren
2
Henvendelse af 12/1-07 fra Menighedsfakultet og Dansk
Bibel-Institut
3
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslagene
4
1. udkast til betænkning
5
Ændringsforslag fra videnskabsministeren
6
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 111 og L
112
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelsen af 12/1-07 fra
Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut, til videnskabsministeren, og
ministerens svar herpå
2
Spm. om, hvorledes muligheden for at overtrumfe
Akkrediteringsrådets beslutninger (§ 10, stk. 3) tænkes udnyttet, til
videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om studerendes repræsentation i Akkrediteringsrådet,
til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at både rådet og
sekretariaterne reelt kommer til at fungere uafhængigt trods sekretariaternes
meget stærke afhængighed af ministeriet, til videnskabsministeren, og
ministerens
svar herpå
5
Spm. om, hvorfor finansieringen af Akkrediteringsinstitutionen
i vidt omfang skal ske ved at beskære EVA’s budgetter til evaluering af
uddannelserne, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, hvilke overvejelser det giver ministeren, at det,
jf. høringssvarene, stort set er umuligt at finde parter, der er begejstrede
for lovforslaget, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvilke andre EU-lande der tilsvarende har
»relevans« som akkrediteringskriterium, til videnskabsministeren, og
ministerens svar herpå
8
Spm. om, hvorledes kvalitet og relevans vægtes i forhold
til hinanden, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om, i hvor høj grad aftagere vil blive inddraget for
at definere »relevans«, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om, hvem der skal definere »kvalitet«, til
videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm., om ministeren kan bekræfte, at det pålægges
Akkrediteringsinstitutionen klart at udmelde præcise akkrediteringskriterier
(»mål og standarder«) før en akkrediteringsproces, til videnskabsministeren,
og ministerens svar herpå
12
Spm., om ministeren agter at placere
Akkrediteringsinstitutionen i forbindelse med Universitetsstyrelsen i
Bredgade 40, og hvorledes mener ministeren i givet fald at dette sikrer
uafhængigheden af Videnskabsministeriet, der bor i Bredgade 43, til
videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm., om institutionens ledelse ikke vil blive
rekrutteret fra Videnskabsministeriet, til videnskabsministeren, og
ministerens svar herpå
14
Spm. om, hvilken international institution der skal
fastlægge kriterierne for et europæisk register, til videnskabsministeren, og
ministerens svar herpå
15
Spm., om ministeren vil forelægge lovforslaget for ENQA
eller andre relevante EU-institutioner til udtalelse med henblik på, om
lovforslaget opfylder standarderne for uafhængighed af ministeriet, således
at det sikres, at forslaget på forhånd opfylder de europæiske standarder, til
videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om, hvorfor ministeren ikke har etableret
institutionen efter de samme principper, statutter m.m. som EVA, til
videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om det er korrekt forstået, at der nu de facto
indføres en dobbelt godkendelsesproces, hvor en uddannelse først skal
godkendes i rådet og derefter godkendes af ministeren, til
videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om, hvorfor ministeren kan afvise at godkende en
uddannelse, når »oprettelsen af uddannelsen ud fra en samfundsøkonomisk
betragtning
ikke skønnes hensigtsmæssig«, til videnskabsministeren, og ministerens svar
herpå
19
Spm., om det er korrekt, at medlemmer med kendskab til
universitetsuddannelser er i mindretal i Akkrediteringsrådet, til
videnskabsministeren,
og ministerens svar herpå
20
Spm. om, hvordan der garanteres kvalitet i
bedømmelsesprocessen vedrørende universitetsområdet, når medlemmer af
Akkrediteringsrådet, der ikke har forskningserfaring eller -indsigt, skal
være med til at tage beslutninger om kvalitet på universitetsområdet, til
videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm., om de relevante ministres »kriterier for kvalitet
og relevans«, jf. bemærkningerne om lovforslagets indhold, er omfattet af
offentlighedsloven,
til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm., om Akkrediteringsrådets fulde beslutningsgrundlag
er omfattet af offentlighedsloven, til videnskabsministeren, og ministerens
svar herpå
23
Spm., om referaterne fra Akkrediteringsrådets møder er
omfattet af offentlighedsloven, til videnskabsministeren, og ministerens svar
herpå
24
Spm. om, hvad der menes med »i særlige tilfælde« i
lovforslagets § 1, nr. 5, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om, hvordan det stemmer overens med kravet om, at
Akkrediteringsrådet skal være uafhængigt, at ministre udpeger 8 ud af 9
medlemmer,
til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm., om ministeren kan bekræfte, at det strider mod
Bologna-deklarationen, at ministeren kan ændre Akkrediteringsrådets
beslutninger,
til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om, hvordan ministeren mener at kravet om, at
Akkrediteringsrådet skal være uafhængigt, stemmer overens med, at det er
ministeren, som fastlægger kriterierne for Akkrediteringsrådets vurdering af
en uddannelses kvalitet og relevans, til videnskabsministeren, og ministerens
svar herpå
28
Spm., om ministeren ikke er enig i, at det ville give
Akkrediterings-institutionen
større uafhængighed af staten, hvis den var blevet oprettet som en selvejende
institution, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. om, hvilke fordele det giver Akkrediteringsinstitutionen
i dens arbejde med at vurdere uddannelsers kvalitet, at den er anbragt inden
for den statslige forvaltning, til videnskabsministeren, og ministerens svar
herpå
30
Spm., om Akkrediteringsinstitutionen udelukkende er
anbragt inden for den statslige forvaltning, fordi dette er billigere, end
hvis den skulle være oprettet som en selvejende institution, til
videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. om, i hvilke andre lande akkrediteringsinstitutionen
er etableret som en del af den statslige forvaltning, til
videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm. om garanti for, at Akkrediteringsinstitutionen kan
opnå international godkendelse som en uafhængig akkrediteringsinstitution,
når den er anbragt inden for den statslige forvaltning, til
videnskabsministeren,
og ministerens svar herpå
33
Spm. om, hvilke kriterier for kvalitet der vil indgå i en
vurdering af en uddannelses kvalitet, til videnskabsministeren, og
ministerens svar herpå
34
Spm. om, hvilke kriterier der vil indgå i en vurdering af
en uddannelses relevans, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
35
Spm. om, hvorfor det ikke er de studerendes nationale
organisationer, der indstiller de studerendes repræsentant i
Akkrediteringsrådet, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm. om, i hvilke tilfælde ministeren vil benytte sin
bemyndigelse til at stoppe behandlingen af en uddannelse i
Akkrediteringsrådet,
til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm., om ministeren vil sikre, at Folketingets
Videnskabsudvalg bliver orienteret, hver gang ministeren benytter sin
bemyndigelse til at stoppe Akkrediteringsrådets behandling af en godkendelse
af en uddannelse, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm. om at definere, hvad der menes med, at en
»uddannelse ud fra en samfundsøkonomisk betragtning ikke skønnes
hensigtsmæssig«, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
39
Spm. om at tilsende udvalget en oversigt over ændringer i
lovforslaget fra den udgave, der blev sendt i høring, til
videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
40
Spm. om uddybning af svaret på spm. 6, til
videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
41
Spm., om ministeren finder det tilfredsstillende, at der
trods nærmest enighed om det principielt rigtige i en
akkrediteringsinstitution
er så udbredt skepsis over for den foreslåede model, til
videnskabsministeren,
og ministerens svar herpå
42
Spm., om ministeren kan bekræfte, at Danmark angiveligt
er det eneste EU-land, der anvender relevanskriteriet i forbindelse med
akkreditering af uddannelser, til videnskabsministeren, og ministerens svar
herpå
43
Spm. om, hvorfor regeringen finder behov for, at Danmark
finder behov for et relevanskriterium i forbindelse med akkreditering af
uddannelser,
til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
44
Spm., om ministeren vil redegøre for de omtalte
kvalitetskriterier i besvarelsen af udvalgets spørgsmål 10, til
videnskabsministeren, og ministerens svar herpå
45
Spm. om oversendelse af en oversigt over, hvilke
organisationer inden for Undervisningsministeriets regi ministeren finder det
relevant at høre i forbindelse med udpegning af Akkrediteringsrådet, til
videnskabsministeren,
og ministerens svar herpå
Bilag 2
Fem af udvalgets spørgsmål til
videnskabsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 2 og 24 og svarene herpå er optrykt efter ønske fra
DF. Spørgsmål 12, 13 og 32 og svarene herpå er optrykt efter ønske fra S.
Spørgsmål 2:
Vil ministeren redegøre nærmere for, hvorledes muligheden for at
overtrumfe Akkrediteringsrådets beslutninger (§ 10, stk. 3) tænkes udnyttet?
Svar:
Akkrediteringsrådet træffer beslutning om akkreditering af en
videregående uddannelse på baggrund af en akkrediteringsvurdering af
uddannelsens kvalitet og relevans. Akkrediteringsrådets beslutninger om
akkreditering af videregående uddannelser kan ikke overtrumfes af
videnskabsministeren
eller andre ministre.
I henhold til § 10, stk. 3, fastholder videnskabsministeren som
den øverste ansvarlige for økonomien og legaliteten på universitetsområdet
dog
en mulighed for i visse situationer at stoppe Akkrediteringsrådets
godkendelse
(jf. § 10, stk. 1) af en uddannelse og dermed finansieringen af uddannelsen.
Bestemmelsen forventes kun anvendt undtagelsesvis, hvor en uddannelse ikke
opfylder lovgivningsmæssige krav eller oprettelsen af uddannelsen ud fra en
samfundsøkonomisk betragtning ikke skønnes hensigtsmæssig.
Der tænkes her blandt andet på situationer, hvor en uddannelse
ønskes oprettet i et geografisk område, hvor dette af hensyn til lignende
uddannelser i området vil kunne være uhensigtsmæssigt. Tilsvarende vil
oprettelsen af en uddannelse kunne være uhensigtsmæssig i situationer, hvor
en
lignende uddannelse allerede eksisterer under en anden minister.
Det pågældende universitet skal have lejlighed til at udtale sig
om sagen, inden der træffes afgørelse.
Spørgsmål 12:
Agter ministeren, jf. § 2 om institutionens uafhængighed, at
placere Akkrediteringsinstitutionen i forbindelse med Universitetsstyrelsen i
Bredgade 40, og hvorledes mener ministeren i givet fald at dette sikrer
uafhængigheden
af Videnskabsministeriet, der bor i Bredgade 43?
Svar:
Akkrediteringsinstitutionens konkrete fysiske placering er endnu
ikke fastlagt. Institutionens placering vil i høj grad afhænge af, hvor det
vil
være muligt at få et passende lejemål.
Af ressourcemæssige hensyn skal Akkrediteringsinstitutionen have
administrativt fællesskab med en anden institution under
Videnskabsministeriet.
Denne sekretariatsmodel kendes fra forskningsrådssystemet, hvor rådene
sekretariatsbetjenes af uafhængige sekretariater, som har administrativt
fællesskab med Forsknings- og Innovationsstyrelsen under
Videnskabsministeriet.
Vedrørende institutionens uafhængighed henvises til besvarelsen
af spørgsmål 4.
Spørgsmål 13:
Betyder ministerens bemærkninger om institutionens uafhængighed,
at institutionens ledelse ikke vil blive rekrutteret fra
Videnskabsministeriet,
og at institutionen dermed ikke vil være en del af det ministerielle
karrieresystem?
Svar:
Akkrediteringsinstitutionens ledelse ansættes af
videnskabsministeren efter indstilling fra Akkrediteringsrådet, som også skal
godkende stillingsopslaget. Ministeren kan ikke ansætte en ledelse, som ikke
er
indstillet af rådet.
Spørgsmål 24:
Når der i § 1, nr. 5 (affattelsen af § 3, stk. 6), står: »Universitetet
kan i særlige tilfælde udbyde en uddannelse, hvor dele af uddannelsen ikke
kan
gennemføres i Danmark, men skal gennemføres ved et eller flere udenlandske
universiteter efter aftale mellem de pågældende universiteter om gensidig
udveksling, jf. dog stk. 1«, hvad menes der så med »i særlige tilfælde«?
Svar:
En fællesuddannelse er en uddannelse, hvor udbuddet af
uddannelsen foregår i Danmark, men hvor visse dele af uddannelsen kun kan
gennemføres i udlandet. Hensigten med fællesuddannelser – som det
eksempelvis
kommer til udtryk i Erasmus Mundus-uddannelserne – er, at de udvikles og
udbydes i fællesskab af et dansk universitet og to eller flere udenlandske
universiteter.
Godkendelsen af en fællesuddannelse forudsætter, at det
internationale samarbejde bibringer en yderligere dimension, end hvis
uddannelsen udbydes som en ren dansk uddannelse. Der vil således være
væsentlig
forskel mellem rene danske uddannelser og fællesuddannelser udbudt i Danmark.
Fællesuddannelser er et supplement til det danske
uddannelsesudbud og er på ingen måde tænkt som en erstatning for udbud i
Danmark.
Hvis en fællesuddannelse ikke lever op til kravene, er der
mulighed for at stoppe godkendelsen af uddannelsen efter § 10, stk. 3.
Spørgsmål 32:
Kan ministeren garantere, at akkrediteringsinstitutionen kan
opnå international godkendelse som en uafhængig akkrediteringsinstitution,
når
den er anbragt inden for den statslige forvaltning?
Svar:
Da de europæiske rammer for evaluering af nationale
kvalitetssikringsorganisationer og deres optagelse i det kommende europæiske
register endnu ikke er fastlagt eller tiltrådt – som en del af
Bologna-processen
– af de 45 europæiske ministre, er det ikke muligt på nuværende
tidspunkt at garantere,
at akkrediteringsinstitutionen kan opnå international godkendelse som en
uafhængig akkrediteringsinstitution, jf. besvarelsen af spørgsmål 15.
Lovforslaget er udformet under hensyntagen til de europæiske
standarder og retningslinjer, og det forudsættes, at den danske model lever
op
til kravene heri.
I de »Europæiske standarder og retningslinjer for
kvalitetssikring af videregående uddannelser« sættes der ikke standarder for
kvalitetssikringsorganisationers institutionelle rammer. Der stilles således
ikke krav om, at en kvalitetssikringsinstitution skal være en selvejende
institution.
De europæiske standarder og retningslinjer stiller derimod krav
til institutionernes faglige uafhængighed i relation til såvel videregående
uddannelsesinstitutioner som ministerier. Skulle det vise sig, at den danske
model ikke lever op til de gældende krav, vil modellen blive taget op til
drøftelse igen med henblik på at ændre loven i det fornødne omfang.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (15. december 2006) - L 112 Retsinformation · 15. december 2006
- Skriftlig fremsættelse (15. december 2006) - L 111 Retsinformation · 15. december 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af universitetsloven (Nye rammer for universiteternes internationale samarbejder m.v.) Retsinformation · 13. maj 2010
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. og lov om Danmarks Grundforskningsfond (Styrkelse af Danmarks Forskningspolitiske Råd, nedlæggelse af Koordinationsudvalget, præcisering af formål, ansvar og opgavefordeling for forskningsråd m.v.) Retsinformation · 27. maj 2010
- Betænkning over Forslag til lov om særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede Retsinformation · 20. januar 2010
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. og ligningsloven og om ophævelse af lov om godkendelse af visse forskningsaktiviteter (Forskeruddannelse, forskningssamarbejde med Færøerne og Grønland, Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed m.v.) Retsinformation · 17. maj 2008