Spring til indhold

Retsinformation

Beretning om Bygningsbevaringsindsatsen i Danmark og en plan for fremtiden

2006/1 BR 2Selvstændig beretningFolketinget7. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Beretning afgivet af Kulturudvalget den 21. februar 2007

Beretning

om

Bygningsbevaringsindsatsen

i Danmark og en plan for fremtiden

1. Indledning

Baggrunden for denne

beretning er bl.a. høringen »By og bygning – bevaring i fremtiden«, der

blev

afholdt den 6. oktober 2005 arrangeret af Bygningskultur Danmark (tidligere

Bygningskulturelt Råd), og hvor flere af udvalgets medlemmer deltog. Desuden

har udvalget haft drøftelser bl.a. af et udkast til beretning, der blev

omdelt

af Ole Sohn (SF) i maj 2006, jf. KUU (2005-06) alm. del – bilag 156, og

beslutningsforslag

nr. B 57 om kulturmiljøer (RV) fra folketingssamlingen 2006-07, der blev

fremsat den 11. december 2006, samt samrådsspørgsmål S om

bygningsfredningslovgivning

og samrådsspørgsmål P om bevaringsværdige bygninger, der begge blev besvaret

af

kulturministeren på et udvalgsmøde i Kulturudvalget den 24. januar 2007. Det

er

udvalgets opfattelse, at der er behov for at skabe et overblik over, hvilke

bygninger, bygningshelheder og bysammenhænge der skal bevares for eftertiden

set i en bredere kulturhistorisk, arkitektonisk og kvalitetsmæssig

sammenhæng,

indeholdende planer for fremtidig bevaringsprincipper og -perspektiver.

Udvalget ser denne beretning i sammenhæng med beretning nr. 4 af 23. maj

2001,

som et samlet Kulturudvalg afgav om »Kulturbevaringsplan 2010 –

Læs alt

Udredning om kulturarven«.

2. Udvalgets behandling

Udvalget har behandlet sagen i 4 møder.

3. Politiske bemærkninger

Udvalget

anmoder

kulturministeren om at iværksætte en uafhængig udredning af den samlede

bygningsbevaringsindsats i Danmark.

Udvalget finder, at der er behov for at skabe et overblik over,

hvilke bygninger der skal bevares for eftertiden. Da det er staten, som har

ansvaret for de fredede bygninger, og kommunerne, som har hovedansvaret for

de

bevaringsværdige bygninger, er der grund til at undersøge eventuelle

»proportionelle

skævheder«, og om der er behov for øgede ressourcer og en ekstra indsats for

bevaring og udvikling af bygningskulturen. Det er udvalgets opfattelse, at

der

er behov for også at sætte fokus på bygninger og helheder, herunder

bysammenhænge, der er bevaringsværdige ud fra kulturhistoriske og

arkitektoniske kriterier. En række spørgsmål er vigtige at fokusere på:

Hvilke konsekvenser får kommunesammenlægninger for kulturmiljørådene

1) , og

vil hver enkelt kommune have ekspertise og ressourcer til at nedsætte lokale

kulturmiljøråd?

Vil kommunerne have tilstrækkelige ressourcer til at sikre de

bevaringsværdige bygninger og helheder både på landet og i byerne, bl.a. i

lyset af, at kommunerne overtager en del af amternes planlægningsopgaver?

Vil det være muligt at lægge en langsigtet strategi for

bevaring, der i højere grad bygger på samspil mellem staten, regionerne,

kommunerne og private, så der ikke kun fredes enkelthuse, men også bevares

kulturelle og arkitektoniske helheder og sammenhænge? Vil det samtidig være

muligt, at bevaringsarbejdet fremover baseres på en gradueret bevaringsskala,

således at alle bevaringsværdige bygninger med de fredede bygninger øverst på

skalaen

tildeles en karakter? Hvilke væsentlige bevaringsværdier repræsenterer den

pågældende bygning? Vil en graduering skærpe bevidstheden om de virkelig

umistelige bygninger og til gengæld betyde større råderum, for så vidt angår

de

mindre betydningsfulde bygninger eller dele deraf?

Vil det være muligt at hjælpe de kommuner, som endnu ikke er

kommet i gang med optællinger og udarbejdelse af Kulturarvs/Kommuneatlas,

og/eller som ikke har de fornødne midler til at løfte bevaringsopgaven?

Udvalget anmoder kulturministeren om at iværksætte en uafhængig

udredning af den samlede bygningsbevaringsindsats i Danmark. Formålet med

udredningen er at skabe overblik over den nuværende indsats og redegøre for,

hvad der sker i andre lande, vurdere akutte og langsigtede behov og fremlægge

forslag til alternative bevaringsstrategier under hensyn til økonomiske

konsekvenser.

Udredningsarbejdet skal endvidere vurdere muligheden for øget samarbejde

mellem

staten, kommunerne, regionerne og private.

Udvalget finder, at der især er behov for:

–

At skabe overblik over

den eksisterende lovgivning og praksis på området.

–

At undersøge, hvorvidt

det er muligt lovgivningsmæssigt at fastholde og styrke fredningsarbejdet hos

staten eller at decentralisere forvaltningen af de fredede bygninger.

–

At vurdere om

kommunerne har tilstrækkelige midler og kompetencer til at varetage

bygningsbevaringsarbejdet,

bl.a. i lyset af, at amternes planlægningsopgave er overgået til kommunerne.

–

At vurdere det

økonomiske grundlag for de fredede og bevaringsværdige bygninger i Danmark,

og

hvorvidt der er tilstrækkelige ressourcer (tilskud og personale) til

rådighed.

–

At få overblik over,

hvordan det går med registrering af frednings- og bevaringsværdige bygninger

og

helheder i Kulturarvs/Kommuneatlasser.

–

At få klarhed over

konsekvenserne ved, at ikke alle kommuner har udarbejdet

Kulturarvs/Kommuneatlasser

over fredede og bevaringsværdige bygninger og helheder – herunder

bysammenhænge

– i forbindelse med kommunesammenlægning.

–

At undersøge

mulighederne for at udarbejde en gradueret bevaringsskala, hvor de fredede

bygninger

som udgangspunkt udgør bygninger beliggende øverst på skalaen. Ifølge

fredningsloven

er alle fredede bygninger pr. definition i dag lige umistelige, og de bedste

bevaringsværdige bygninger kan indeholde større fredningsværdier end de

ringeste fredede bygninger.

–

At sætte fokus på ikke

kun enkeltbygninger, men også helheder, så også bygningernes omgivelser

beskyttes af fredning, dvs. etablering af en fredningszone omkring den

fredede

bygning.

–

At undersøge, hvorvidt

en differentieret fredning giver bedre mulighed for at bevare det meget

bevaringsværdige

i bygningen/helheden, mens andre dele af bygningen/helheden kan tilpasses

moderne leve- og driftsvilkår.

–

At indføre mulighed

for differentieret fredning, således at f.eks. kun facaden af en bygning

fredes.

–

At undersøge, hvorvidt

en differentieret bevaring for de fredede bygningers vedkommende giver bedre

mulighed for at bevidstgøre om bygningens væsentligste fredningsværdier, så

en

mere lempelig håndhævelse af beskyttelsen kan finde sted i andre, mindre

væsentlige dele af bygningen som f.eks. i funktionsrummene.

–

At tilgodese de

værdier, som industribygninger og landejendomme repræsenterer.

–

At sætte større fokus

på bygningskultur relateret til forskellige temaer, herunder eksempelvis

arbejder-

og industrikultur.

–

At skabe overblik over,

om de nugældende planlove i tilstrækkelig grad muliggør nye anvendelser af

funktionstømte land- og industriejendomme.

–

At undersøge turisme-,

oplevelses-, bosætnings- og erhvervseffekten ved at styrke bygningsbevaring

og

fredning.

–

At vurdere, hvordan de

fredningsmæssige værdier i den enkelte bygning kan tydeliggøres, således at

ejere og brugere af en fredet bygning ved, hvad det er, der skal passes

særligt

på, og hvor der er rum for forandringer.

–

At de skattemæssige

forholds konsekvenser for fredningens vilkår belyses.

–

At omfanget af og

behovet for rådgivningsbesøg fra offentlige myndigheder til private

ejendomsejere

af fredede og bevaringsværdige bygninger afklares.

–

At konsekvenserne af

forbedret formidling over for ejere af fredede og bevaringsværdige bygninger

om,

hvilke værdier ejeren er i besiddelse af, illustreres.

–

At undersøge de

muligheder, kommunerne har for sanktioner over for ejere, der ikke lever op

til

fredningens bestemmelser.

–

At foreslå en række

sanktionsmuligheder for kommunerne, så der er flere muligheder end i dag,

hvor

der er tilskud og i den anden ende ekspropriation.

–

At sikre et

lovgivningsmæssigt grundlag for at frede hele kulturmiljøer.

–

At sikre, at de nu

nedlagte amtslige kulturmiljøråd videreføres i kommunalt eller tvær-kommunalt

regi.

–

At skabe en samlet og

mere overskuelig lovgivning inden for fredning og bevaring af bygninger,

natur

og kulturarv.

–

At skabe et overblik

over, hvor stor en del af den danske kulturarv der på årlig basis forsvinder.

–

At komme den

omfattende affredningspraksis til livs, som har udviklet sig i Danmark.

Udvalget lægger vægt på, at der foretages en nøje prioritering

af by- og bygningsbevaring efter kriterierne:

–

Væsentlig betydning

for arkitektonisk og kulturhistorisk bygningskulturarv, f.eks. relateret til

arbejderkultur.

–

Økonomisk realisme.

Ud fra en samlet beregning af den fradragsordning, der ydes som

kompensation for de ekstra omkostninger, der er ved at bo i et fredet hus,

opfordres der til at undersøge, hvad det vil koste at tilbyde et mindre

vedligeholdelsesfradrag til ejerne af de vigtigste bevaringsværdige

bygninger,

således at dette fradrag ydes som en delvis kompensation for de

meromkostninger,

ejerne af de bevaringsværdige bygninger pålægges. Ligeledes opfordrer

udvalget

til at undersøge, hvorvidt det ville være muligt at indføre en fritagelse for

grundskyldsskat. Endelig ønskes udenlandske erfaringer om bevaringsstrategier

inddraget.

Redegørelsen ønskes afsluttet inden udgangen af folketingssamlingen

2006-07.

P.u.v.

Troels Christensen

Formand

Officielle noter

1)

Nedlæggelsen af de nuværende kulturmiljøråd er en konsekvens af lov om

ændring

af museumsloven, bygningsfredningsloven og lov om folkekirkens kirkebygninger

og kirkegårde og om ophævelse af lov om regionale faglige kulturmiljøråd (nr.

562 af 24. juni 2005), som er den konkrete udmøntning af kommunalreformen,

for

så vidt angår museumsområdet m.v.

Lignende dokumenter