Forslag til folketingsbeslutning om frihed til forskellige eksamensformer, herunder gruppeprøver, i uddannelsessystemet samt udvikling af eksamensformer
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 2. marts 2007 af Christine Antorini (S),
Frank Jensen (S), Rasmus Prehn (S),
Margrethe Vestager (RV),
Charlotte Fischer (RV), Marianne Jelved (RV), Pernille
Vigsø Bagge (SF) og Pernille Frahm (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om
frihed til forskellige eksamensformer, herunder gruppeprøver, i
uddannelsessystemet samt udvikling af eksamensformer
Med henblik på at sikre elever og studerende de bedste
muligheder for at vise deres kunnen via eksamener, prøver, opgaver m.v. og
afspejle de tilegnede kompetencer opfordrer Folketinget regeringen til:
1)
a
t genindføre frihed til forskellige
eksamensformer, herunder gruppeprøver, hurtigst muligt, sådan som det var
gældende indtil regeringens administrative ændringer fra august 2005 på en
række uddannelser både inden for undervisningsministerens og
videnskabsministerens ressortområde,
2)
at iværksætte et udviklingsprogram med det formål at udvikle eksamens-
og prøveformer, både eksisterende og nye. Eksamens- og prøveformerne skal
give
mulighed for, at elever og studerende kan vise, hvilke kompetencer de har
tilegnet
sig i forhold til uddannelsernes generelle formål og de mere specifikke
faglige
formål. Programmet skal:
–
dække alle uddannelsesniveauer,
Læs alt
–
omhandle individuelle eksamener og gruppeeksamener,
–
udvikle både mundtlige, skriftlige og audiovisuelle eksamens- og
prøveformer,
–
udvikle både praktiske og teoretiske eksamens- og prøveformer,
–
undersøge, hvordan forskellige arbejdsmetoder kan indgå som led i
bedømmelsen, herunder anvendelse af it, informationssøgning m.v.,
–
indføre
kvalitetssikring gennem ekstern censur samt
vurdering af de forskellige eksisterende og nye eksamens- og prøveformer i
forhold til at sikre høj kvalitet i bedømmelsen.
Forslagsstillerne ønsker fastholdt – som i de hidtidige
eksamens- og prøvebekendtgørelser – at der skal gives individuelle
karakterer
uanset prøveform.
Bemærkninger til forslaget
Regeringen har tilsyneladende af ideologiske grunde besluttet
sig for at fjerne muligheden for at gå til eksamen i grupper. Der har været
en
række reaktioner fra hele uddannelsesverdenen lige fra elever og lærere til
skoleledere og rektorer på denne indskrænkning i uddannelsesstedernes
mulighed
for at lave tidssvarende prøveformer. Senest har 15 private og offentlige
grundskoler
i januar 2007 søgt Undervisningsministeriets nye styrelse, Styrelsen for
Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen (Skolestyrelsen), om
dispensa-tion
fra prøvebekendtgørelsens bestemmelse om, at prøver skal være individuelle.
Der har ikke været gennemført en samlet evaluering af
erfaringerne med mundtlige gruppeprøver (terminologisk bruges begrebet
gruppeprøver som samlende betegnelse for både gruppeprøver og
gruppeeksamener).
Evalueringen af gruppeprøven i mundtlig matematik og fysik/kemi har været
positiv,
jf. svar på spørgsmål 65 – UDU alm. del (folketingsåret 2004-05, 2.
samling).
Allerede i dag er det således, at alle eksaminander skal have en individuel
karakter, også selv om de vælger at gå til eksamen i grupper. De beskikkede
censorer har ikke givet udtryk for, at der er særlige vanskeligheder ved at
give individuelle karakterer, når eleverne arbejder sammen om at belyse
praktiske problemstillinger og vælger at gå til eksamen sammen.
Med forslagets punkt 1
ønsker forslagsstillerne at
fastholde muligheden for at gå til eksamen i grupper inden for det regelsæt,
der var gældende frem til august 2005. Regeringens afskaffelse af
gruppeprøver
er en vidtgående ændring af fundamentet for udvikling af undervisning og
evaluering. Prøveformerne skal afspejle forskellige kompetencer, som elever
og
studerende skal erhverve sig i løbet af deres uddannelse, og derfor vil
ændrede
prøveformer også virke tilbage på undervisningen. I moderne virksomheder
arbejder medarbejderne sammen om udvikling og løsning af opgaver, og
undervisningen skal selvfølgelig afspejle moderne arbejdsformer. I dag er der
brug for både stor faglig indsigt og stor indsigt i fælles idéudvikling og
opgaveløsning kombineret med tværfagligt samarbejde. Alle disse formål
opfyldes
gennem projektopgaver og gruppeprøver.
Forslagsstillerne ønsker at fastholde friheden på
uddannelsesstederne til at gennemføre forskellige eksamensformer, hvorfor de
ændringer af bekendtgørelserne, som henholdsvis undervisningsministeren og
videnskabsministeren
har gennemført, skal føres tilbage til de bestemmelser, der var gældende før
august 2005.
Med ændringerne af universitetsloven i 2003 blev der bl.a.
etableret eksterne bestyrelser kombineret med større frihed og ansvar til
universiteterne for at drive de bedste uddannelser. Forslagsstillerne har
tillid til, at universiteterne selv inden for universitetslovens rammer kan
udvikle en samlet profil for undervisnings- og prøveformer inden for de
eksisterende rammer uden regeringens ideologiske indblanding.
Det er en stor styrke for det danske uddannelsessystem, at der
findes forskellige uddannelsesformer med forskellige undervisningsmetoder og
dermed også forskellige prøveformer, således at der uddannes studerende med
en
meget bred vifte af kompetencer. En række aftagervirksomheder og
brancheorganisationer for virksomhederne har da også taget afstand fra
regeringens
gammeldags opfattelse af undervisnings- og prøveformer og har advaret
regeringen mod at afskaffe gruppeprøver og projektorienteret undervisning.
Med forslagets punkt 2
ønsker forslagsstillerne at tage
regeringens eget oplæg til modernisering af prøver, eksamener og karakterer
fra
2004 alvorligt – et oplæg, der efter ministerskiftet ved valget i 2005
tilsyneladende
er blevet glemt, men som undervisningsministeren henviser til i svaret af 22.
december 2005 på spørgsmål nr. S 1529 om censorinstitutionen, og som derfor
må
forventes stadig at være regeringens politik. Samtidig ønsker
forslagsstillerne, at udviklingsarbejdet også tager stilling til
kvalitetssikring
af de afholdte eksamener og prøver, f.eks. gennem ekstern censur. Regeringen
har taget skridt til at indskrænke ekstern censur, da regeringen mener det er
for omkostningsfyldt. Det vil være en vidtgående ændring af dels de
studerendes
retsstilling, dels kvalitetssikringen af de enkelte uddannelser, hvis den
eksterne censur indskrænkes.
I oplægget fremlægger regeringen en række overordnede og
tværgående kriterier og principper for en gennemgang og modernisering af
prøve-
og eksamensordningerne på ressortministeriernes uddannelsesområder. Ikke alle
kriterier og principper tænkes anvendt med samme vægt overalt i
uddannelsessystemet,
men den bevægelse og bestræbelse, som de samlet betegner, forventes
gennemført
overalt uanset uddannelsesområdets karakter.
I regeringens oplæg slås det fast, at målet for
moderniseringsprocessen er, at
»prioritere prøveanvendelsen til fordel for
dokumentationen af de væsentligste mål og kompetencer og sikre, at
dokumentationen er dækkende for den enkelte uddannelse.«
I oplægget annoncerer regeringen at ville
»gennemføre en
analyse af, om forskellige prøveformer giver forskellige resultater, herunder
om gruppevis eksamination og bedømmelse, hvor det forekommer, kan
retfærdiggøres
over for individuel eksamination eller bedømmelse.«
Hverken denne analyse
eller de annoncerede brugerundersøgelser har forslagsstillerne stiftet
bekendtskab med, og der er heller ikke fra hverken undervisningsministeren
eller videnskabsministeren henvist til en sådan analyse ved de åbne samråd,
der
er afholdt om regeringens forbud mod gruppeprøver.
Forslagsstillerne ønsker at følge op på regeringens egne mål
fra oplægget om, at
»målene for uddannelsen er ofte bredere end summen af
mål for de enkelte fag. Der kan være mål for nøglekompetencer, som
elever/studerende
skal opnå i uddannelsesforløbet og kunne dokumentere i forbindelse med en
eller
flere prøver. Anvendelsen og tilrettelæggelsen af prøver skal derfor være
dækkende for det samlede billede af centrale og væsentlige mål og
kompetencer,
som uddannelsen skal omfatte.«
Et udviklingsarbejde
vil samtidig kunne evaluere erfaringer med at arbejde selvstændigt med it,
informationssøgning m.v. som kompetencer, der også skal kunne indgå i nye
prøve- og eksamensformer. Her tænkes ikke på udbredelsen af såkaldte multiple
choiceprøver, men netop på det brede læringsperspektiv, hvor anvendelse af
f.eks. internettet som informationskilde er en integreret del af arbejds- og
samfundslivet og derfor også bør afspejle sig i prøve- og eksamensformerne.
Forslagsstillerne ønsker desuden med punkt 2, at
udviklingsarbejdet undersøger sammenhængen mellem prøveformer og
undervisningsformer.
I 2002 gennemførte Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) en evaluering af
folkeskolens afgangsprøver, herunder gruppeprøven i mundtlig matematik –
en
prøveform, som undervisningsministeren nu har forbudt. Her var der ingen
bemærkninger
om at ændre muligheden for mundtlige prøver. På side 101 i evalueringen kan
læses:
»Der er tilfredshed med den mundtlige matematikprøve, som nogle
lærere mener i høj grad afspejler den daglige undervisning, mens andre mener,
den påvirker undervisningen positivt med elevaktiverende arbejdsformer og
samarbejde mellem elever.«
»Evalueringsgruppen finder, det er positivt, at der på så
mange skoler er en udvikling i gang med at integrere den mundtlige matematik
i
den daglige undervisning og lade eleverne samarbejde i
matematikundervisningen.
Evalueringsgruppen må samtidig konstatere, at der er en del matematiklærere,
der endnu ikke har indarbejdet disse elementer i deres undervisning.«
Der synes således at kunne afledes en overhængende risiko for,
at undervisningen ikke udvikler sig i retning af mere elevaktiverende former
m.v., når der ikke længere er en påvirkning fra prøveformen, fordi
gruppeprøver
forbydes.
Det har ved de åbne samråd, der har været afholdt om
regeringens forbud mod gruppeprøver, været diskuteret, om forbuddet mod
gruppeprøver vil påvirke brugen af og interessen for gruppearbejde,
udarbejdelse af fælles projektopgave og lignende i selve undervisningen. Både
undervisningsministeren og videnskabsministeren har erklæret sig som stærke
tilhængere af gruppearbejde, gruppeprojekter m.v. i undervisningen som et
væsentligt bidrag til, at elever og studerende erhverver centrale kompetencer
som samarbejdsevne, herunder evne til at samarbejde på tværs af faglighed
osv.
Regeringen fremhæver da også følgende i oplægget om
modernisering af eksamener, prøver og karakterer:
»Det er velkendt, at prøver og eksamen øver indflydelse på
undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. Det er derfor vigtigt, at
prøverne indrettes på en måde, der giver en positiv og inspirerende
tilbagevirkende
effekt på undervisningen og bidrager til at målrette læreprocessen.«
Og regeringen fortsætter:
»Det er en forudsætning, at prøverne tilrettelægges og
anvendes med henblik på uddannelsens væsentligste mål og derved understøtter
det fokus, som er det særegne og væsentlige i uddannelsessammenhængen.
Prøvernes
indretning og anvendelse kan og bør stimulere meget forskellige dimensioner i
undervisningen. Det gælder fordybelse, perspektivering, kreativitet,
problemløsning, paratviden, færdigheder – såvel på teoretisk som på
praktisk
plan og i anvendelsesorienterede kombinationer. Den enkelte prøve kan næppe
på
én gang spænde over mange dimensioner, men i det omfang flere dimensioner
indgår i uddannelsesmålene, bør det afspejles i sammensætningen af prøverne.
Der må endvidere gives plads for prøver, som er
virkelighedsnære og praksisorienterede. Prøvernes indretning og anvendelse
bør
tage farve af de situationer, som de fleste elever og studerende møder senere
i
livet – i deres uddannelsesforløb, arbejdsliv og andre sammenhænge. Det
vil
sige, at nogle af prøverne skal sætte eksaminanden i en anvendelsessituation,
f.eks. med relation til erhvervskompetence. I det omfang krav i denne retning
indgår i uddannelsesmålene, bør det afspejles i prøverne.
I den videre udvikling af prøveformerne er der behov for at
inddrage større viden om prøve- og eksamenssystemets funktion, både i forhold
til aftagerne og i forhold til de enkelte elever, kursister og studerende.«
Forslagsstillerne kunne næsten ikke have formuleret det bedre
selv, hvorfor der forventes bred tilslutning til dette beslutningsforslag fra
folketingets partier.
Økonomi m.v.
Iværksættelsen af udviklingsprogrammet aktualiseres af de ret
store midler, der bruges på prøver og eksamener, især set i lyset af, at
langt,
langt de fleste uddannelser oplever, at der er for få midler til at
gennemføre
tilfredsstillende undervisning.
Undervisningsministeren oplyser således i svaret af 20.
december 2005 på spørgsmål nr. S 1457, at man skønner, at udgifterne udgør
ca.
5 pct. af midlerne til uddannelse. Dette skøn bygger på en undersøgelse fra
2000, hvoraf det fremgik, at der blev anvendt 1.093 mio. kr. til eksamen i
1998
(2005-prisniveau), svarende til ca. 5 pct. Dertil kommer lønudgifter til
rettetid, udgifter til censorer m.v. Undersøgelsens tal ses i bilag 1, der
stammer fra svaret på spørgsmål nr. S 1457. Det vurderes af ministeren, at
andelen af undervisningsudgifterne, der medgår til eksamensafholdelse, ikke
har
ændret sig væsentligt siden da.
Det kan samtidig ses af tabellen i bilag 1, at der er ganske
store udsving i, hvor store midler der bruges til prøver og eksamener. Også
dette må vække til eftertanke og gøres til genstand for undersøgelser i
udviklingsprogrammets
regi for at se, om der kan overføres god praksis m.v.
Forslagsstillerne har ikke lagt sig fast på den økonomiske
ramme for udviklingsprogrammet, men finder det sandsynligt, at det kan
finansieres inden for Undervisningsministeriets og Videnskabsministeriets
rammer.
Det væsentligste bidrag fra Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet
er at give den tilstrækkelige frihed fra eksisterende regler samt at sikre
erfaringsopsamling og koordinering. Forslagsstillerne finder det væsentligt,
at
udviklingsprogrammets formål fastholdes at være at udvikle, kvalificere og
konsolidere eksamens- og prøveformer i forhold til uddannelsers samlede mål
og
de mere specialiserede faglige formål.
Udviklingsprogrammet bør udformes i sparring med en faglig
følgegruppe med repræsentanter for skoler og uddannelsesinstitutioner,
censorinstitutioner, EVA, relevante forskere m.fl. Der bør være en samlet
afrapportering
fra udviklingsprogrammet i 2009.
Skriftlig fremsættelse
Christine Antorini
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om frihed til forskellige eksamensformer, herunder
gruppeprøver, i uddannelsessystemet samt udvikling af eksamensformer.
(Beslutningsforslag nr. B 108).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Bilag 1
Lønudgifter til eksamen og rettetid
Uddannelsesniveau
Uddannelsesområde
Udgifter til rettetid
Udgifter til eksamen
Undervisningsudgift i alt
1
)
Udgift til eksamen i pct. af undervisningsudgift
------- mio. kr. ------
-- pct. --
Grundskolen
9. og 10. Klasse
-
212
4.988
2)
4
Ungdomsuddannelser
Alment gymnasium og
HF
541
285
4.802
3)
6
HHX
150
81
1.016
8
HTX
41
21
446
5
EUD-tekniske
32
16
2.154
1
EUD-merkantile
41
31
848
4
Videregående
KVU
-
51
821
6
Uddannelser
MVU4)
Ergoterapeut- og
fysioterapeutskoler
-
8
146
5
Sociale højskoler
-
6
70
8
Lærerseminarier
-
52
588
9
Ingeniørhøjskoler
-
35
266
13
Pædagogseminarier
-
19
505
4
LVU
4)
-
223
2.940
8
Voksenuddannelse
AVU
71
53
1.331
4
I alt
_
876
1.093
20.921
5
Regnskabstal fra 1998 omregnet til 2005-prisniveau.
1
Opgørelsen er ikke total for
hele uddannelsessektoren, idet der ikke indgår udgiftsskøn på Åben
Uddannelse,
SOSU og dansk som andetsprog. Det skal desuden bemærkes, at de lange
videregående uddannelser på tidspunktet for undersøgelsen var placeret i
Undervisningsministeriets regi, og derfor indgår i undersøgelsen.
2)
Nettodriftsudgiften, der kun dækker over
udgifter til elever i 9. og 10. klasse, er beregnet ud fra den gennemsnitlige
nettodriftsudgift pr. elev i folkeskolen og det samlede offentlige tilskud
pr.
årselev i frie grundskoler og efterskoler (statsligt driftstilskud og
kommunale
bidrag). Nettodriftsudgiften på folkeskoleområdet inkluderer udgifter, der
ikke
er direkte undervisningsrelaterede, ligesom der heller ikke er korrigeret
for,
at der af driftsbevillingen til efterskoler afholdes udgifter forbundet med
kostophold.
3)
Den totale nettodriftsudgift til
gymnasieskolen.
4)
Udgifter til ordinære uddannelser
.
Officielle noter
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om frihed til forskellige eksamensformer i uddannelsessystemet, herunder gruppeprøver, og udvikling af eksamensformer Retsinformation · 19. februar 2009
- Forslag til folketingsbeslutning om frihed til eksamensformer, herunder gruppeprøver, i uddannelsessystemet samt udvikling af eksamensformer Retsinformation · 15. december 2007
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om frihed til forskellige eksamensformer i uddannelsessystemet, herunder gruppeprøver, og udvikling af eksamensformer Retsinformation · 7. oktober 2009
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om frihed til forskellige eksamensformer, herunder gruppeprøver, i uddannelsessystemet samt udvikling af eksamensformer Retsinformation · 11. maj 2007
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om frihed til eksamensformer, herunder gruppeprøver, i uddannelsessystemet samt udvikling af eksamensformer Retsinformation · 1. maj 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om internationalisering af folkeskolen Retsinformation · 31. marts 2011