Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om frihed til forskellige eksamensformer, herunder gruppeprøver, i uddannelsessystemet samt udvikling af eksamensformer

2006/1 BSF 108Beslutningsforslag som fremsatFolketinget2. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 2. marts 2007 af Christine Antorini (S),

Frank Jensen (S), Rasmus Prehn (S),

Margrethe Vestager (RV),

Charlotte Fischer (RV), Marianne Jelved (RV), Pernille

Vigsø Bagge (SF) og Pernille Frahm (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

frihed til forskellige eksamensformer, herunder gruppeprøver, i

uddannelsessystemet samt udvikling af eksamensformer

Med henblik på at sikre elever og studerende de bedste

muligheder for at vise deres kunnen via eksamener, prøver, opgaver m.v. og

afspejle de tilegnede kompetencer opfordrer Folketinget regeringen til:

1)

a

t genindføre frihed til forskellige

eksamensformer, herunder gruppeprøver, hurtigst muligt, sådan som det var

gældende indtil regeringens administrative ændringer fra august 2005 på en

række uddannelser både inden for undervisningsministerens og

videnskabsministerens ressortområde,

2)

at iværksætte et udviklingsprogram med det formål at udvikle eksamens-

og prøveformer, både eksisterende og nye. Eksamens- og prøveformerne skal

give

mulighed for, at elever og studerende kan vise, hvilke kompetencer de har

tilegnet

sig i forhold til uddannelsernes generelle formål og de mere specifikke

faglige

formål. Programmet skal:

–

dække alle uddannelsesniveauer,

Læs alt

–

omhandle individuelle eksamener og gruppeeksamener,

–

udvikle både mundtlige, skriftlige og audiovisuelle eksamens- og

prøveformer,

–

udvikle både praktiske og teoretiske eksamens- og prøveformer,

–

undersøge, hvordan forskellige arbejdsmetoder kan indgå som led i

bedømmelsen, herunder anvendelse af it, informationssøgning m.v.,

–

indføre

kvalitetssikring gennem ekstern censur samt

vurdering af de forskellige eksisterende og nye eksamens- og prøveformer i

forhold til at sikre høj kvalitet i bedømmelsen.

Forslagsstillerne ønsker fastholdt – som i de hidtidige

eksamens- og prøvebekendtgørelser – at der skal gives individuelle

karakterer

uanset prøveform.

Bemærkninger til forslaget

Regeringen har tilsyneladende af ideologiske grunde besluttet

sig for at fjerne muligheden for at gå til eksamen i grupper. Der har været

en

række reaktioner fra hele uddannelsesverdenen lige fra elever og lærere til

skoleledere og rektorer på denne indskrænkning i uddannelsesstedernes

mulighed

for at lave tidssvarende prøveformer. Senest har 15 private og offentlige

grundskoler

i januar 2007 søgt Undervisningsministeriets nye styrelse, Styrelsen for

Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen (Skolestyrelsen), om

dispensa-tion

fra prøvebekendtgørelsens bestemmelse om, at prøver skal være individuelle.

Der har ikke været gennemført en samlet evaluering af

erfaringerne med mundtlige gruppeprøver (terminologisk bruges begrebet

gruppeprøver som samlende betegnelse for både gruppeprøver og

gruppeeksamener).

Evalueringen af gruppeprøven i mundtlig matematik og fysik/kemi har været

positiv,

jf. svar på spørgsmål 65 – UDU alm. del (folketingsåret 2004-05, 2.

samling).

Allerede i dag er det således, at alle eksaminander skal have en individuel

karakter, også selv om de vælger at gå til eksamen i grupper. De beskikkede

censorer har ikke givet udtryk for, at der er særlige vanskeligheder ved at

give individuelle karakterer, når eleverne arbejder sammen om at belyse

praktiske problemstillinger og vælger at gå til eksamen sammen.

Med forslagets punkt 1

ønsker forslagsstillerne at

fastholde muligheden for at gå til eksamen i grupper inden for det regelsæt,

der var gældende frem til august 2005. Regeringens afskaffelse af

gruppeprøver

er en vidtgående ændring af fundamentet for udvikling af undervisning og

evaluering. Prøveformerne skal afspejle forskellige kompetencer, som elever

og

studerende skal erhverve sig i løbet af deres uddannelse, og derfor vil

ændrede

prøveformer også virke tilbage på undervisningen. I moderne virksomheder

arbejder medarbejderne sammen om udvikling og løsning af opgaver, og

undervisningen skal selvfølgelig afspejle moderne arbejdsformer. I dag er der

brug for både stor faglig indsigt og stor indsigt i fælles idéudvikling og

opgaveløsning kombineret med tværfagligt samarbejde. Alle disse formål

opfyldes

gennem projektopgaver og gruppeprøver.

Forslagsstillerne ønsker at fastholde friheden på

uddannelsesstederne til at gennemføre forskellige eksamensformer, hvorfor de

ændringer af bekendtgørelserne, som henholdsvis undervisningsministeren og

videnskabsministeren

har gennemført, skal føres tilbage til de bestemmelser, der var gældende før

august 2005.

Med ændringerne af universitetsloven i 2003 blev der bl.a.

etableret eksterne bestyrelser kombineret med større frihed og ansvar til

universiteterne for at drive de bedste uddannelser. Forslagsstillerne har

tillid til, at universiteterne selv inden for universitetslovens rammer kan

udvikle en samlet profil for undervisnings- og prøveformer inden for de

eksisterende rammer uden regeringens ideologiske indblanding.

Det er en stor styrke for det danske uddannelsessystem, at der

findes forskellige uddannelsesformer med forskellige undervisningsmetoder og

dermed også forskellige prøveformer, således at der uddannes studerende med

en

meget bred vifte af kompetencer. En række aftagervirksomheder og

brancheorganisationer for virksomhederne har da også taget afstand fra

regeringens

gammeldags opfattelse af undervisnings- og prøveformer og har advaret

regeringen mod at afskaffe gruppeprøver og projektorienteret undervisning.

Med forslagets punkt 2

ønsker forslagsstillerne at tage

regeringens eget oplæg til modernisering af prøver, eksamener og karakterer

fra

2004 alvorligt – et oplæg, der efter ministerskiftet ved valget i 2005

tilsyneladende

er blevet glemt, men som undervisningsministeren henviser til i svaret af 22.

december 2005 på spørgsmål nr. S 1529 om censorinstitutionen, og som derfor

må

forventes stadig at være regeringens politik. Samtidig ønsker

forslagsstillerne, at udviklingsarbejdet også tager stilling til

kvalitetssikring

af de afholdte eksamener og prøver, f.eks. gennem ekstern censur. Regeringen

har taget skridt til at indskrænke ekstern censur, da regeringen mener det er

for omkostningsfyldt. Det vil være en vidtgående ændring af dels de

studerendes

retsstilling, dels kvalitetssikringen af de enkelte uddannelser, hvis den

eksterne censur indskrænkes.

I oplægget fremlægger regeringen en række overordnede og

tværgående kriterier og principper for en gennemgang og modernisering af

prøve-

og eksamensordningerne på ressortministeriernes uddannelsesområder. Ikke alle

kriterier og principper tænkes anvendt med samme vægt overalt i

uddannelsessystemet,

men den bevægelse og bestræbelse, som de samlet betegner, forventes

gennemført

overalt uanset uddannelsesområdets karakter.

I regeringens oplæg slås det fast, at målet for

moderniseringsprocessen er, at

»prioritere prøveanvendelsen til fordel for

dokumentationen af de væsentligste mål og kompetencer og sikre, at

dokumentationen er dækkende for den enkelte uddannelse.«

I oplægget annoncerer regeringen at ville

»gennemføre en

analyse af, om forskellige prøveformer giver forskellige resultater, herunder

om gruppevis eksamination og bedømmelse, hvor det forekommer, kan

retfærdiggøres

over for individuel eksamination eller bedømmelse.«

Hverken denne analyse

eller de annoncerede brugerundersøgelser har forslagsstillerne stiftet

bekendtskab med, og der er heller ikke fra hverken undervisningsministeren

eller videnskabsministeren henvist til en sådan analyse ved de åbne samråd,

der

er afholdt om regeringens forbud mod gruppeprøver.

Forslagsstillerne ønsker at følge op på regeringens egne mål

fra oplægget om, at

»målene for uddannelsen er ofte bredere end summen af

mål for de enkelte fag. Der kan være mål for nøglekompetencer, som

elever/studerende

skal opnå i uddannelsesforløbet og kunne dokumentere i forbindelse med en

eller

flere prøver. Anvendelsen og tilrettelæggelsen af prøver skal derfor være

dækkende for det samlede billede af centrale og væsentlige mål og

kompetencer,

som uddannelsen skal omfatte.«

Et udviklingsarbejde

vil samtidig kunne evaluere erfaringer med at arbejde selvstændigt med it,

informationssøgning m.v. som kompetencer, der også skal kunne indgå i nye

prøve- og eksamensformer. Her tænkes ikke på udbredelsen af såkaldte multiple

choiceprøver, men netop på det brede læringsperspektiv, hvor anvendelse af

f.eks. internettet som informationskilde er en integreret del af arbejds- og

samfundslivet og derfor også bør afspejle sig i prøve- og eksamensformerne.

Forslagsstillerne ønsker desuden med punkt 2, at

udviklingsarbejdet undersøger sammenhængen mellem prøveformer og

undervisningsformer.

I 2002 gennemførte Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) en evaluering af

folkeskolens afgangsprøver, herunder gruppeprøven i mundtlig matematik –

en

prøveform, som undervisningsministeren nu har forbudt. Her var der ingen

bemærkninger

om at ændre muligheden for mundtlige prøver. På side 101 i evalueringen kan

læses:

»Der er tilfredshed med den mundtlige matematikprøve, som nogle

lærere mener i høj grad afspejler den daglige undervisning, mens andre mener,

den påvirker undervisningen positivt med elevaktiverende arbejdsformer og

samarbejde mellem elever.«

»Evalueringsgruppen finder, det er positivt, at der på så

mange skoler er en udvikling i gang med at integrere den mundtlige matematik

i

den daglige undervisning og lade eleverne samarbejde i

matematikundervisningen.

Evalueringsgruppen må samtidig konstatere, at der er en del matematiklærere,

der endnu ikke har indarbejdet disse elementer i deres undervisning.«

Der synes således at kunne afledes en overhængende risiko for,

at undervisningen ikke udvikler sig i retning af mere elevaktiverende former

m.v., når der ikke længere er en påvirkning fra prøveformen, fordi

gruppeprøver

forbydes.

Det har ved de åbne samråd, der har været afholdt om

regeringens forbud mod gruppeprøver, været diskuteret, om forbuddet mod

gruppeprøver vil påvirke brugen af og interessen for gruppearbejde,

udarbejdelse af fælles projektopgave og lignende i selve undervisningen. Både

undervisningsministeren og videnskabsministeren har erklæret sig som stærke

tilhængere af gruppearbejde, gruppeprojekter m.v. i undervisningen som et

væsentligt bidrag til, at elever og studerende erhverver centrale kompetencer

som samarbejdsevne, herunder evne til at samarbejde på tværs af faglighed

osv.

Regeringen fremhæver da også følgende i oplægget om

modernisering af eksamener, prøver og karakterer:

»Det er velkendt, at prøver og eksamen øver indflydelse på

undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. Det er derfor vigtigt, at

prøverne indrettes på en måde, der giver en positiv og inspirerende

tilbagevirkende

effekt på undervisningen og bidrager til at målrette læreprocessen.«

Og regeringen fortsætter:

»Det er en forudsætning, at prøverne tilrettelægges og

anvendes med henblik på uddannelsens væsentligste mål og derved understøtter

det fokus, som er det særegne og væsentlige i uddannelsessammenhængen.

Prøvernes

indretning og anvendelse kan og bør stimulere meget forskellige dimensioner i

undervisningen. Det gælder fordybelse, perspektivering, kreativitet,

problemløsning, paratviden, færdigheder – såvel på teoretisk som på

praktisk

plan og i anvendelsesorienterede kombinationer. Den enkelte prøve kan næppe

på

én gang spænde over mange dimensioner, men i det omfang flere dimensioner

indgår i uddannelsesmålene, bør det afspejles i sammensætningen af prøverne.

Der må endvidere gives plads for prøver, som er

virkelighedsnære og praksisorienterede. Prøvernes indretning og anvendelse

bør

tage farve af de situationer, som de fleste elever og studerende møder senere

i

livet – i deres uddannelsesforløb, arbejdsliv og andre sammenhænge. Det

vil

sige, at nogle af prøverne skal sætte eksaminanden i en anvendelsessituation,

f.eks. med relation til erhvervskompetence. I det omfang krav i denne retning

indgår i uddannelsesmålene, bør det afspejles i prøverne.

I den videre udvikling af prøveformerne er der behov for at

inddrage større viden om prøve- og eksamenssystemets funktion, både i forhold

til aftagerne og i forhold til de enkelte elever, kursister og studerende.«

Forslagsstillerne kunne næsten ikke have formuleret det bedre

selv, hvorfor der forventes bred tilslutning til dette beslutningsforslag fra

folketingets partier.

Økonomi m.v.

Iværksættelsen af udviklingsprogrammet aktualiseres af de ret

store midler, der bruges på prøver og eksamener, især set i lyset af, at

langt,

langt de fleste uddannelser oplever, at der er for få midler til at

gennemføre

tilfredsstillende undervisning.

Undervisningsministeren oplyser således i svaret af 20.

december 2005 på spørgsmål nr. S 1457, at man skønner, at udgifterne udgør

ca.

5 pct. af midlerne til uddannelse. Dette skøn bygger på en undersøgelse fra

2000, hvoraf det fremgik, at der blev anvendt 1.093 mio. kr. til eksamen i

1998

(2005-prisniveau), svarende til ca. 5 pct. Dertil kommer lønudgifter til

rettetid, udgifter til censorer m.v. Undersøgelsens tal ses i bilag 1, der

stammer fra svaret på spørgsmål nr. S 1457. Det vurderes af ministeren, at

andelen af undervisningsudgifterne, der medgår til eksamensafholdelse, ikke

har

ændret sig væsentligt siden da.

Det kan samtidig ses af tabellen i bilag 1, at der er ganske

store udsving i, hvor store midler der bruges til prøver og eksamener. Også

dette må vække til eftertanke og gøres til genstand for undersøgelser i

udviklingsprogrammets

regi for at se, om der kan overføres god praksis m.v.

Forslagsstillerne har ikke lagt sig fast på den økonomiske

ramme for udviklingsprogrammet, men finder det sandsynligt, at det kan

finansieres inden for Undervisningsministeriets og Videnskabsministeriets

rammer.

Det væsentligste bidrag fra Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet

er at give den tilstrækkelige frihed fra eksisterende regler samt at sikre

erfaringsopsamling og koordinering. Forslagsstillerne finder det væsentligt,

at

udviklingsprogrammets formål fastholdes at være at udvikle, kvalificere og

konsolidere eksamens- og prøveformer i forhold til uddannelsers samlede mål

og

de mere specialiserede faglige formål.

Udviklingsprogrammet bør udformes i sparring med en faglig

følgegruppe med repræsentanter for skoler og uddannelsesinstitutioner,

censorinstitutioner, EVA, relevante forskere m.fl. Der bør være en samlet

afrapportering

fra udviklingsprogrammet i 2009.

Skriftlig fremsættelse

Christine Antorini

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om frihed til forskellige eksamensformer, herunder

gruppeprøver, i uddannelsessystemet samt udvikling af eksamensformer.

(Beslutningsforslag nr. B 108).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag 1

Lønudgifter til eksamen og rettetid

Uddannelsesniveau

Uddannelsesområde

Udgifter til rettetid

Udgifter til eksamen

Undervisningsudgift i alt

1

)

Udgift til eksamen i pct. af undervisningsudgift

------- mio. kr. ------

-- pct. --

Grundskolen

9. og 10. Klasse

-

212

4.988

2)

4

Ungdomsuddannelser

Alment gymnasium og

HF

541

285

4.802

3)

6

HHX

150

81

1.016

8

HTX

41

21

446

5

EUD-tekniske

32

16

2.154

1

EUD-merkantile

41

31

848

4

Videregående

KVU

-

51

821

6

Uddannelser

MVU4)

Ergoterapeut- og

fysioterapeutskoler

-

8

146

5

Sociale højskoler

-

6

70

8

Lærerseminarier

-

52

588

9

Ingeniørhøjskoler

-

35

266

13

Pædagogseminarier

-

19

505

4

LVU

4)

-

223

2.940

8

Voksenuddannelse

AVU

71

53

1.331

4

I alt

_

876

1.093

20.921

5

Regnskabstal fra 1998 omregnet til 2005-prisniveau.

1

Opgørelsen er ikke total for

hele uddannelsessektoren, idet der ikke indgår udgiftsskøn på Åben

Uddannelse,

SOSU og dansk som andetsprog. Det skal desuden bemærkes, at de lange

videregående uddannelser på tidspunktet for undersøgelsen var placeret i

Undervisningsministeriets regi, og derfor indgår i undersøgelsen.

2)

Nettodriftsudgiften, der kun dækker over

udgifter til elever i 9. og 10. klasse, er beregnet ud fra den gennemsnitlige

nettodriftsudgift pr. elev i folkeskolen og det samlede offentlige tilskud

pr.

årselev i frie grundskoler og efterskoler (statsligt driftstilskud og

kommunale

bidrag). Nettodriftsudgiften på folkeskoleområdet inkluderer udgifter, der

ikke

er direkte undervisningsrelaterede, ligesom der heller ikke er korrigeret

for,

at der af driftsbevillingen til efterskoler afholdes udgifter forbundet med

kostophold.

3)

Den totale nettodriftsudgift til

gymnasieskolen.

4)

Udgifter til ordinære uddannelser

.

Officielle noter

Lignende dokumenter