Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan for bekæmpelse af undslupne mink i naturen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 13. marts 2007 af Mette Gjerskov (S),
Vibeke Grave (S),
Torben Hansen (S) og Jytte Wittrock (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om
en handlingsplan for bekæmpelse af undslupne mink i naturen
Folketinget pålægger regeringen at udarbejde en handlingsplan
for bekæmpelse af undslupne mink i naturen og herunder at tage initiativ til,
at foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter.
Følgende elementer skal indgå:
1.
Finansiering af et bekæmpelsesprogram.
Miljøministeren pålægges at udarbejde et budget samt finansiering heraf for
en
effektiv bekæmpelse af undslupne mink i naturen.
2.
Flytning af tilsyn.
Tilsynet med husning af mink og hegning af minkfarme flyttes fra
fødevareregionerne
til kommunerne.
3.
Højere bødestraf.
Sanktionerne ved overtrædelse af bekendtgørelsen om husning af mink og
hegning
af minkfarme skærpes.
4.
Information til
havnefogeder. Miljøministeren pålægges at udsende information til landets
havnefogeder
om den store risiko for faunaen, der er forbundet med at udsætte mink.
Læs alt
Bemærkninger til forslaget
Undslupne mink er et stigende problem for den danske natur.
Minkene er især et stort problem i mange vådområder, hvor ynglende fugle
belastes meget hårdt, således at visse arter nogle steder næsten forsvinder.
Problemet
er stort i det meste af landet, men især kan fremhæves Nordjylland,
eksempelvis
på Agger Tange, ved Vejlerne og i det hele taget i Midt- og Nordthy. Hertil
kommer Nordsjælland, hvor minkenes udbredelse langs Mølleåen giver problemer
for ynglende fugle.
Regeringen har i sin »Handlingsplan for biologisk mangfoldighed
og naturbeskyttelse i Danmark 2004-2009« tilkendegivet at ville udarbejde
konkrete forvaltningsplaner for udvalgte problemarter blandt invasive eller
introducerede arter, hvortil minken hører. Indsatsen har hidtil overvejende
været af forsøgsmæssig karakter, og forslagsstillerne mener ikke, at
regeringen
har levet op til sine løfter om at gøre noget ved problemet.
I perioden fra midt i 1980’erne til slutningen af 1990’erne har
der været en stigning i antallet af nedlagte mink på 500 pct., hvilket
afspejler en eksplosiv stigning i forekomsten af mink i naturen. Frem til
1985
lå antallet af nedlagte mink under ca. 1.500 pr. år. I 1999 var dette tal
steget til 8.000 ifølge DMU’s vildtudbyttestatistik. Selv om der frem
til 2005
har været et mindre fald til knap 6.000 nedlagte mink, er der fortsat tale om
en helt uacceptabel situation. Derfor foreslås en handlingsplan, der angriber
problemet fra forskellige vinkler. Der er udarbejdet dokumentation og
iværksat pilotprojekter
og undersøgelser. Derfor ønsker forslagsstillerne, at man hurtigst muligt
kommer
videre til næste fase: et bekæmpelsesprogram i større målestok. Samtidig skal
der strammes op, så det sikres, at der ikke undslipper flere mink, og endelig
skal det sikres, at ingen udsætter mink med vilje.
Bekæmpelsen af mink må ikke indebære væsentlig dødelighed
blandt arter af Danmarks naturlige dyreliv og skal naturligvis være etisk
forsvarlig.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
Ad 1
Der er behov for konkret handling ikke bare for at begrænse
tilgangen af nye undslupne mink i naturen, men også for effektivt at bekæmpe
de
mink, der allerede er sluppet ud. Der har løbende været drøftelser i
Vildtforvaltningsrådet om undersøgelser og pilotprojekter. Særlig
pilotprojektet om fælder med fotoceller synes at være effektivt med hensyn
til
at bekæmpe de undslupne mink i naturen. Dette gode arbejde skal følges op med
et budget for et minkbekæmpelsesprogram samt en finansieringsform. Der er
ingen
tvivl om, at minkene stammer fra minkfarme. Nogle er første generations
undslupne
mink, andre er afkom derfra.
Udgangspunktet må være princippet om, at forureneren betaler.
Derfor skal finansieringen primært komme fra pelsdyrerhvervet. Det har
gentagne
gange været overvejet, om man skulle stille krav om, at alle farmmink skulle
forsynes med en mikrochip, således at man kan spore den enkelte undslupne
mink
tilbage til den pågældende farm, der så kunne holdes økonomisk ansvarlig.
Imidlertid er dette en relativt dyr løsning, og den løser ikke problemet med
afkommet fra første generations undslupne mink.
Derfor bør det være det samlede pelsdyrerhverv, der skal være
den primære bidrager til finansieringen af bekæmpelsen. Indtægter fra salg af
minkskind har i 2006 ifølge Landbrugsavisen overgået alle tidligere rekorder.
I
de første 10 måneder af 2006 blev der solgt skind for 5,2 mia. kr., hvilket
var
1,7 mia. kr. mere end året før. I 2005 var der godt 2,5 millioner avlsdyr på
1.948
minkfarme i Danmark, jf. Danmarks Statistik. Erhvervets bidrag til
finansieringen af minkbekæmpelsen kan enten ske ved et samlet bidrag fra
foreningen
til en minkbekæmpelsesfond eller ved, at der fastsættes et mindre bidrag for
hvert enkelt avlsdyr eller hvert solgt skind. Den endelige beslutning om
finansieringen bør forelægges Folketinget og vil bero på en opgørelse af
behovet.
Derudover kan det overvejes, om jagttegnsmidlerne i mindre
omfang kan anvendes til dette formål, ligesom det sker på nuværende
tidspunkt.
Ministeren pålægges således at udarbejde budget og
finansieringsreform i samarbejde med relevante parter.
Ad 2
Kommunerne varetager i dag allerede miljøtilsynet med
minkfarmene. Samtidig må det konstateres, at fødevareregionerne har
nedprioriteret tilsynet med landets minkfarme. Kommunerne kender de lokale
forhold, og de ved også, om der er undslupne mink i det pågældende område.
Derfor er det oplagt, at det er kommunerne og ikke fødevareregionerne, der
fører tilsyn med, om bekendtgørelsen om husning af mink og hegning af
minkfarme
overholdes (bekendtgørelse nr. 265 af 28. marts 2006).
Ad 3
Ifølge erhvervet bliver overtrædelser af bekendtgørelsen om
husning af mink og hegning af minkfarme i dag kun straffet med små bøder.
Hertil kommer, at pelsdyravleren ofte får op til flere advarsler, inden der
udskrives en bøde. Det er ikke hensigtsmæssigt. For den omkringliggende natur
og for erhvervet er det vigtigt, at der bliver slået hårdt ned på dem, der
overtræder reglerne.
For at sikre tillid til erhvervet og for at sikre vores fauna
pålægges regeringen derfor at indføre stramninger i form af forhøjede
bødetakster og udskrivning af bøder uden forudgående advarsler.
Ad 4
Det har været praksis visse steder at udsætte mink med henblik
på rottebekæmpelse i landets havne. For at sikre, at denne praksis ikke
fortsætter, pålægges Miljøministeriet at udsende information til alle landets
havnefogeder om det gældende forbud mod udsætning samt om den store risiko
for
faunaen, der er forbundet med at udsætte mink.
Skriftlig fremsættelse
Mette Gjerskov
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om en handlingsplan for bekæmpelse af undslupne mink i
naturen.
(Beslutningsforslag nr. B 110).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan for bekæmpelse af undslupne mink i naturen Retsinformation · 25. maj 2007
- Bekendtgørelse om husning af mink og hegning af minkfarme Retsinformation · 5. december 2015
- Afgørelse i sag om etablering af minkfarm i Aalborg Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 4. december 2015
- 1986 LSF 122 FORSLAG TIL LOV OM HJORTEHOLD Retsinformation · 21. maj 1988
- Afgørelse i sag om udvidelse af husdyrbruget på en ejendom i Thisted Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 17. juli 2014
- Afgørelse i sag om godkendelse til en minkfarm i Hedensted Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. december 2015