Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan for bekæmpelse af undslupne mink i naturen

2006/1 BSF 110Beslutningsforslag som fremsatFolketinget13. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 13. marts 2007 af Mette Gjerskov (S),

Vibeke Grave (S),

Torben Hansen (S) og Jytte Wittrock (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om

en handlingsplan for bekæmpelse af undslupne mink i naturen

Folketinget pålægger regeringen at udarbejde en handlingsplan

for bekæmpelse af undslupne mink i naturen og herunder at tage initiativ til,

at foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter.

Følgende elementer skal indgå:

1.

Finansiering af et bekæmpelsesprogram.

Miljøministeren pålægges at udarbejde et budget samt finansiering heraf for

en

effektiv bekæmpelse af undslupne mink i naturen.

2.

Flytning af tilsyn.

Tilsynet med husning af mink og hegning af minkfarme flyttes fra

fødevareregionerne

til kommunerne.

3.

Højere bødestraf.

Sanktionerne ved overtrædelse af bekendtgørelsen om husning af mink og

hegning

af minkfarme skærpes.

4.

Information til

havnefogeder. Miljøministeren pålægges at udsende information til landets

havnefogeder

om den store risiko for faunaen, der er forbundet med at udsætte mink.

Læs alt

Bemærkninger til forslaget

Undslupne mink er et stigende problem for den danske natur.

Minkene er især et stort problem i mange vådområder, hvor ynglende fugle

belastes meget hårdt, således at visse arter nogle steder næsten forsvinder.

Problemet

er stort i det meste af landet, men især kan fremhæves Nordjylland,

eksempelvis

på Agger Tange, ved Vejlerne og i det hele taget i Midt- og Nordthy. Hertil

kommer Nordsjælland, hvor minkenes udbredelse langs Mølleåen giver problemer

for ynglende fugle.

Regeringen har i sin »Handlingsplan for biologisk mangfoldighed

og naturbeskyttelse i Danmark 2004-2009« tilkendegivet at ville udarbejde

konkrete forvaltningsplaner for udvalgte problemarter blandt invasive eller

introducerede arter, hvortil minken hører. Indsatsen har hidtil overvejende

været af forsøgsmæssig karakter, og forslagsstillerne mener ikke, at

regeringen

har levet op til sine løfter om at gøre noget ved problemet.

I perioden fra midt i 1980’erne til slutningen af 1990’erne har

der været en stigning i antallet af nedlagte mink på 500 pct., hvilket

afspejler en eksplosiv stigning i forekomsten af mink i naturen. Frem til

1985

lå antallet af nedlagte mink under ca. 1.500 pr. år. I 1999 var dette tal

steget til 8.000 ifølge DMU’s vildtudbyttestatistik. Selv om der frem

til 2005

har været et mindre fald til knap 6.000 nedlagte mink, er der fortsat tale om

en helt uacceptabel situation. Derfor foreslås en handlingsplan, der angriber

problemet fra forskellige vinkler. Der er udarbejdet dokumentation og

iværksat pilotprojekter

og undersøgelser. Derfor ønsker forslagsstillerne, at man hurtigst muligt

kommer

videre til næste fase: et bekæmpelsesprogram i større målestok. Samtidig skal

der strammes op, så det sikres, at der ikke undslipper flere mink, og endelig

skal det sikres, at ingen udsætter mink med vilje.

Bekæmpelsen af mink må ikke indebære væsentlig dødelighed

blandt arter af Danmarks naturlige dyreliv og skal naturligvis være etisk

forsvarlig.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1

Der er behov for konkret handling ikke bare for at begrænse

tilgangen af nye undslupne mink i naturen, men også for effektivt at bekæmpe

de

mink, der allerede er sluppet ud. Der har løbende været drøftelser i

Vildtforvaltningsrådet om undersøgelser og pilotprojekter. Særlig

pilotprojektet om fælder med fotoceller synes at være effektivt med hensyn

til

at bekæmpe de undslupne mink i naturen. Dette gode arbejde skal følges op med

et budget for et minkbekæmpelsesprogram samt en finansieringsform. Der er

ingen

tvivl om, at minkene stammer fra minkfarme. Nogle er første generations

undslupne

mink, andre er afkom derfra.

Udgangspunktet må være princippet om, at forureneren betaler.

Derfor skal finansieringen primært komme fra pelsdyrerhvervet. Det har

gentagne

gange været overvejet, om man skulle stille krav om, at alle farmmink skulle

forsynes med en mikrochip, således at man kan spore den enkelte undslupne

mink

tilbage til den pågældende farm, der så kunne holdes økonomisk ansvarlig.

Imidlertid er dette en relativt dyr løsning, og den løser ikke problemet med

afkommet fra første generations undslupne mink.

Derfor bør det være det samlede pelsdyrerhverv, der skal være

den primære bidrager til finansieringen af bekæmpelsen. Indtægter fra salg af

minkskind har i 2006 ifølge Landbrugsavisen overgået alle tidligere rekorder.

I

de første 10 måneder af 2006 blev der solgt skind for 5,2 mia. kr., hvilket

var

1,7 mia. kr. mere end året før. I 2005 var der godt 2,5 millioner avlsdyr på

1.948

minkfarme i Danmark, jf. Danmarks Statistik. Erhvervets bidrag til

finansieringen af minkbekæmpelsen kan enten ske ved et samlet bidrag fra

foreningen

til en minkbekæmpelsesfond eller ved, at der fastsættes et mindre bidrag for

hvert enkelt avlsdyr eller hvert solgt skind. Den endelige beslutning om

finansieringen bør forelægges Folketinget og vil bero på en opgørelse af

behovet.

Derudover kan det overvejes, om jagttegnsmidlerne i mindre

omfang kan anvendes til dette formål, ligesom det sker på nuværende

tidspunkt.

Ministeren pålægges således at udarbejde budget og

finansieringsreform i samarbejde med relevante parter.

Ad 2

Kommunerne varetager i dag allerede miljøtilsynet med

minkfarmene. Samtidig må det konstateres, at fødevareregionerne har

nedprioriteret tilsynet med landets minkfarme. Kommunerne kender de lokale

forhold, og de ved også, om der er undslupne mink i det pågældende område.

Derfor er det oplagt, at det er kommunerne og ikke fødevareregionerne, der

fører tilsyn med, om bekendtgørelsen om husning af mink og hegning af

minkfarme

overholdes (bekendtgørelse nr. 265 af 28. marts 2006).

Ad 3

Ifølge erhvervet bliver overtrædelser af bekendtgørelsen om

husning af mink og hegning af minkfarme i dag kun straffet med små bøder.

Hertil kommer, at pelsdyravleren ofte får op til flere advarsler, inden der

udskrives en bøde. Det er ikke hensigtsmæssigt. For den omkringliggende natur

og for erhvervet er det vigtigt, at der bliver slået hårdt ned på dem, der

overtræder reglerne.

For at sikre tillid til erhvervet og for at sikre vores fauna

pålægges regeringen derfor at indføre stramninger i form af forhøjede

bødetakster og udskrivning af bøder uden forudgående advarsler.

Ad 4

Det har været praksis visse steder at udsætte mink med henblik

på rottebekæmpelse i landets havne. For at sikre, at denne praksis ikke

fortsætter, pålægges Miljøministeriet at udsende information til alle landets

havnefogeder om det gældende forbud mod udsætning samt om den store risiko

for

faunaen, der er forbundet med at udsætte mink.

Skriftlig fremsættelse

Mette Gjerskov

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om en handlingsplan for bekæmpelse af undslupne mink i

naturen.

(Beslutningsforslag nr. B 110).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter