Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 2. marts 2007 af Line Barfod (EL),
Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Per Clausen (EL),
Rune Lund (EL), Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) og Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om
ret til et værdigt liv for alle ældre
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af dette
folketingsår at afsætte 35 mio. kr. til igangsættelse af en 5-årig
overgangsperiode
med det mål at udvikle metoder til at sikre, at ældreplejen tilrettelægges
således, at alle ældre sikres ret til et værdigt liv, hvor de selv kan træffe
valg med hensyn til bolig, mad, daglige rutiner m.v., i overensstemmelse med
de
ti rettigheder, der er udførligt beskrevet i beslutningsforslagets
bemærkninger.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en revideret genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 2 fra folketingsåret 2004-05, 2. samling (se
Folketingstidende 2004-05, 2. samling, forhandlingerne side 2035 og tillæg A
side 4772 og 4775), som var en tidligere genfremsættelse af
beslutningsforslag
nr. B 11 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling (se Folketingstidende
2004-05,
1. samling, forhandlingerne side 811 og tillæg A side 1082 og 1086).
Forslagsstillerne mener, at der er et stort behov for at komme væk fra
minuttyranniet i ældreplejen og i stedet fokusere på, hvordan ældre sikres et
godt og værdigt liv. Forslagsstillerne er meget inspirerede af det projekt,
FOA
– Fag og Arbejde og Dansk Sygeplejeråd (DSR) satte i værk for nogle år
siden,
Læs alt
som bl.a. er beskrevet i pjecen »For meget forlangt – i dialog om ældres
rettigheder«. Som et resultat af dette arbejde opstillede FOA og DSR følgende
ti rettigheder, som efter forslagsstillernes opfattelse er en god
indgangsvinkel til at ændre fokus og metoder i ældreplejen:
–
at spise den mad, man
kan lide,
–
at føle sig velklædt
og soigneret,
–
at bestemme egne tider
og rutiner,
–
at komme ud, når man
har lyst,
–
at træffe andre
mennesker,
–
at købe tøj og ting
efter egen smag,
–
at komme i sin
sædvanlige dagligvarebutik,
–
at udvikles livet
igennem,
–
at holde sine minder
levende,
–
at vælge, hvordan man
vil bo.
De ti rettigheder:
»Generelt ophører stort set alle vore rettigheder, når vi
bliver afhængige af andres hjælp, og i en tid, hvor ældrepleje udliciteres,
ser
man, at alt bliver skrevet ned, og der bliver sat tid på alle ydelser.
Eksempelvis »5 minutter til toiletbesøg«. En farlig tendens, som tingsliggør
de
mennesker, der har brug for hjælp.
Samtidig forsvinder individualiteten, og den enkelte hjælper
mister retten til selv at tænke, vurdere og handle, og der er ikke længere
nogen grund til at spørge den gamle, hvad han eller hun ønsker, for man må
ikke
overskride bevillingen. Man bruger alle de bedst uddannede
personaleressourcer
på at dokumentere og argumentere skriftligt/digitalt.«
Således udtaler plejehjemsassistent Henni Fihl Rasmussen sig i
et brev til Enhedslisten.
I det følgende konkretiseres intentionerne i hver enkelt af de
ti rettigheder. Samtidig peges på enkelte metoder vel vidende, at det er
borgeren og personalet, der sammen skal udvikle metoder. Endelig beskrives
den
følgegruppe, som skal følge og koordinere indsatsen i den 5-årige
overgangsperiode.
1) at spise den mad, man kan lide
I pressen har det været fremme, at en 94-årig kvinde i Nyborg
ønskede sig øllebrød. Kommunens svar var, at der ikke kan laves individuelle
retter, da det er for dyrt.
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at der kan udvikles
metoder, så det bliver muligt at få øllebrød, selv om man er blevet ældre, og
selv om man ikke kan tilberede den selv, også uden at det vælter kommunernes
budgetter.
Projektet skal afdække metoder til at nå målet, men en
løsningsmodel kunne være, at social- og sundhedshjælperen og den ældre kunne
lave mad sammen, eller der kunne gives madbilletter til den lokale kro, vel
at
mærke med en sikring af, at den ældre hjælpes til at klare transporten, hvis
det er nødvendigt.
2) at føle sig velklædt og soigneret
Når en ældre kvinde på 87 år har fået et bad, kan det ikke
nytte, at den ansatte i ældreplejen ikke har tid til at tørre tæer eller
hjælpe
med at få sat frisuren. En mand på 89 år bør have ret til at have fuldskæg,
men
for at være velsoigneret kræver det måske, at han efter maden får hjælp til
at
vaske sit skæg, der ellers vil blive fedtet og ulækkert.
3) at bestemme egne tider og rutiner
Det er alarmerende forkert, når en 75-årig kvinde, der er et
såkaldt B-menneske, bliver lagt i seng kl. 20.30, fordi det passer bedst på
hjemmehjælpens rute.
4) at komme ud, når man har lyst
En 78-årig mand, der hele sit liv som gartner har været vant
til at være ude, skal ikke miste sin ret til et aktivt udeliv. Han skal kunne
gå ud, når han ønsker det, også selv om han har brug for støtte. Det kunne
f.eks. løses med fleksibilitet i arbejdstidstilrettelæggelsen blandt de
ansatte
i ældreplejen, udvidede ledsageordninger, eller hvad projektet måtte vise
nødvendigt.
5) at træffe andre mennesker
For at opretholde en venne- og bekendtskabskreds er det
nødvendigt, at man selv kan være udfarende, og det kan betyde, at man har
brug
for hjælp fra en ledsager. En 91-årig mand, der ikke møder andre, forværrer
sit
fysiske og psykiske velvære.
6) at købe tøj og ting efter egen smag
En 83-årig kvinde, der i hele sit liv har købt møbler ud fra
sin særlige livsstil, skal ikke tvinges til at ændre smag, bare fordi hun er
blevet ældre, og fordi hjemmet bliver omdannet til en arbejdsplads for de
ansatte i ældreplejen. Tid til dialog om også dette emne mellem den ældre og
den ansatte kan være udviklende for begge parter.
7) at komme i sin sædvanlige dagligvarebutik
En 77-årig, der ikke længere magter at bære indkøbskurven, skal
have hjælp. Men hun skal ikke fratages muligheden for selv at vælge, hvilke
varer der kommer i køleskabet. Ej heller skal hun tvinges til at handle i den
dyre kiosk nede på hjørnet.
Det kan godt være, at det tager lidt længere tid at gå til den
vanlige butik, men der ligger også en stor social gevinst i at gå på indkøb
dér,
hvor man kender de ansatte og de andre handlende.
8) at udvikles livet igennem
»At leve er at lære«, mener nogle. Det stopper ikke, bare fordi
man er en 74-årig svagsynet kvinde. Kunst, musik, bøger, uddannelse eller
udstillinger bør være tilgængeligt for alle. Man kunne f.eks. tænke sig
ledsagehjælp
til ældres aktiviteter. Det kunne også være vigtigt for den ældre at få læst
højt fra sin avis.
9) at holde sine minder levende
En 93-årig enkemand, der har været vant til samtale og til at
fortælle historier, og som har levet et begivenhedsrigt liv, har brug for
fortsat at fortælle om det. Men hvis venner og pårørende er væk og den
ansatte
i ældreplejen ikke har fået tildelt tid til dette, så sygner minderne og den
ældre væk. Der skal være tid til også at have hjemmehjælperen som samtaleven.
10) at vælge bolig
En 86-årig kvinde vil gerne bevare minderne gennem sine ting,
men har måske ikke længere kræfter til at passe sit hjem med de tunge møbler.
Det bliver et problem, hvis der ikke tildeles den nødvendige tid til
rengøring,
der jo vil tage længere tid hos denne ældre.
Beskrivelse af fremgangsmåde og følgegruppe
Formålet med forslaget er, at der udvikles metoder, så ældre
kan få opfyldt deres behov og ønsker med udgangspunkt i de rettigheder, som
er
formuleret af FOA – Fag og Arbejde og Dansk Sygeplejeråd (DSR).
Borgere og ansatte i ældreplejen skal i fællesskab udvikle
metoderne, der skal sikre kvalitet i mødet mellem borger og ansat. Det er
ofte
mennesker tæt på problemerne, som også er tæt på løsningerne.
Af samme grund kan der ikke på forhånd peges på, præcis hvilke
metoder der skal afprøves, eller præcis hvilke konkrete mål der skal stiles
mod.
De vil i sagens natur være forskellige fra den ene borger til den anden og
fra
kommune til kommune. Det er netop forskelligheden og mangfoldigheden, som
skal
hjælpes frem af de metoder, som borgeren og personalet peger på.
Mødet mellem borger og ansat er i centrum – et møde, hvor det
faglige skøn og borgerens behov sættes højere end minuttyranni og manglende
fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen.
Målet er,
–
at den ældre oplever
kvalitet, indflydelse og plads til selv at prioritere blandt sine »ti
rettigheder«,
–
at den ansatte oplever
større arbejdsglæde og finder det fagligt udfordrende at være ansat i
hjemmeplejen,
–
at den udviklede viden
løbende integreres i de relevante uddannelser,
–
at lokalpolitikerne i
kommunerne oplever sammenhæng mellem kommunens ældrepolitik, værdier og mål
og
de faktisk producerede ydelser,
–
at der tilvejebringes
komparativ forskning, der kan konkludere, hvilken betydning det forskellige
metodevalg har for kvaliteten i ældreplejen,
–
at lovgivningsmæssige,
administrative og praktiske barrierer for den foreslåede metodeudvikling
kortlægges.
Forslagsstillerne finder det afgørende, at der oprettes en
forskningsenhed til støtte for overgangsperioden.
Forskningsenheden skal varetage projektstyringen med alt, hvad
dette indebærer, hvilket er yderligere beskrevet i afsnittet om økonomi og
ansvar. Særlig vigtigt er, at forskningsenheden sikrer, at den
erhvervede viden løbende integreres i undervisningen af sygeplejersker,
social-
og sundhedshjælpere og -assistenter, ergoterapeuter og andre relevante
faggrupper i forbindelse med ældreplejen. Derfor er det nødvendigt, at
enheden er tilknyttet en uddannelsesinstitution.
Forskningsenheden arbejder uafhængigt under en følgegruppe og
tilknyttes en relevant uddannelsesinstitution.
Følgegruppen sammensættes af i alt 5 medlemmer:
En tillidsvalgt repræsentant for hver af to forskellige
relevante ældreorganisationer.
En tillidsvalgt repræsentant for FOA – Fag og Arbejde.
En tillidsvalgt repræsentant for Dansk Sygeplejeråd (DSR).
Et tillidsvalgt medlem af Kommunernes Landsforening.
Formanden vælges blandt følgegruppens medlemmer.
Følgegruppen har det overordnede ansvar for projektet, f.eks. i
forbindelse med den årlige journalistiske afrapportering. Uoverensstemmelser
i følgegruppen
afgøres ved flertalsafstemning.
Økonomi og ansvar
Der afsættes 35 mio. kr., som skal dække udgifterne henholdsvis
i kommunerne og til forskningsenheden tilknyttet en uddannelsesinstitution i
de
5 år, som overgangsperioden løber i. Udgifter i forbindelse med følgegruppens
møder skal også dækkes heraf.
Kommunerne vil få midler til ansættelse af projektmedarbejdere,
til efteruddannelse af det eksisterende personale og til sikring af, at det
er
borgerens behov og ønsker, der er i fokus.
Forskningsenheden vil få midler til og ansvar for
–
den overordnede
projektstyring,
–
at arrangere
konference for alle implicerede parter, både borgere, ansatte og de relevante
politikere og den tilknyttede uddannelsesinstitution,
–
en gang årligt at lave
journalistisk afrapportering, der har fokus på de metoder og ændringer, som
borgerne og personalet foreslår,
–
at sikre den
nødvendige støtte til, at personalet kan bevare et fokus på borgernes behov
og
ønsker, samt støtte til, at borgerne får mulighed for at fremsætte deres
ønsker
og behov,
–
tilrettelæggelse af
efteruddannelse i samarbejde med den tilknyttede uddannelsesinstitution,
at sikre implementering af den genererede viden i
uddannelsesinstitutioner.
Skriftlig fremsættelse
Line Barfod
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre.
(Beslutningsforslag nr. B 105).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om selvvisitering til plejehjem, plejebolig eller botilbud Retsinformation · 2. marts 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om fastsættelse af en dato for afskaffelse af EU's eksportsubsidier og andre handelsforvridende subsidier på landbrugsvarer Retsinformation · 10. marts 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om initiativer på baggrund af besættelsestiden 1940-1945 Retsinformation · 19. maj 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om borgeres ret til udbetaling af bod, hvis offentlige myndigheder bryder regler Retsinformation · 10. marts 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om virksomheders oplysningspligt vedrørende de forhold, varer produceres under Retsinformation · 24. oktober 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om sprøjtefrie beskyttelseszoner omkring almene vandforsyningsanlæg Retsinformation · 15. marts 2005