Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om autorisationsordning for social- og sundhedsassistenter

2006/1 BSF 99Beslutningsforslag som fremsatFolketinget20. februar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 20. februar 2007 af Karen J. Klint (S),

Jens Peter Vernersen (S),

Anne Baastrup (SF) og Per Clausen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om

autorisationsordning for social- og sundhedsassistenter

Folketinget pålægger regeringen inden den 15. oktober 2007 at

fremsætte lovforslag, der sikrer, at professionstitlen »social- og

sundhedsassistent« kun kan benyttes af personer, der har modtaget

autorisation

som social- og sundhedsassistent fra en offentlig godkendt myndighed.

Bemærkninger til forslaget

Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Uddannelsen til social- og sundhedsassistent er en offentligt

godkendt teoretisk og praktisk erhvervsuddannelse, der varer 2 år og 10

måneder

under forudsætning af gennemført social- og sundhedshjælperuddannelse. Man

kan også

blive optaget direkte på uddannelsen til social- og sundhedsassistent, hvis

man

har kvalifikationer, der ækvivalerer med uddannelsen til social- og

sundhedshjælper.

Uddannelsen har i dag ikke en autorisationsordning, på trods af at den kan

sammenlignes med andre erhvervsuddannelser inden for sundhedsområdet som

fodterapeut, klinisk tandteknikker, optiker og kontaktlinseoptiker, der alle

har opnået en autorisationsordning. Social- og sundhedsuddannelsen kan

endvidere sammenlignes med uddannelsen til tandplejer med en kort

videregående uddannelse, som også har opnået en autorisationsordning. Hertil

kommer, at social- og sundhedsassistenter udfører en del pleje- og

behandlingsopgaver af samme potentielle farlighed som sygeplejersker, der har

Læs alt

opnået en autorisationsordning.

Social- og sundhedsassistenters arbejdsområde

Arbejdsområdet for social- og sundhedsassistenten er at planlægge, udføre,

koordinere og formidle sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende,

behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje og behandling. Endvidere

samarbejder social- og sundhedsassistenten med patienter, pårørende samt

faglige og tværfaglige samarbejdspartnere om plejen og behandlingen af

patienten og underviser og vejleder egen faggruppe samt fungerer som censor

for hjælpergruppen.

Social- og sundhedsassistenterne arbejder i kommunerne i

hjemmesygeplejen, på plejecentre, plejehjem m.v. På somatiske sygehuse

arbejder

social- og sundhedsassistenterne på både medicinske og kirurgiske

specialeafdelinger, intensive afdelinger, behandlingsafdelinger og

ambulatorier.

Behandlingspsykiatrien, socialpsykiatrien samt forskellige former for

botilbud,

privatklinikker og vikarbureauer er ligeledes arbejdssteder for social- og

sundhedsassistenter.

En social- og sundhedsassistent arbejder ikke som medhjælp for

en anden autoriseret sundhedsperson. Social- og sundhedsassistenten træffer

selvstændige, kvalificerede og begrundede valg med hensyn til plejen og

behandlingen af patienten på baggrund af observation, analyse, vurdering. Det

kan f.eks. dreje sig om forskellige former for medicinsk behandling til en

gruppe af patienter, administration af flere forskellige typer af

p.n.-ordineret

medicin hos samme patient eller overvågning, kontrol med og behandling af

patienter med diabetes eller andet, hvor en forkert fremgangsmåde kan have

skadelige konsekvenser for patienten.

På somatiske og psykiatriske sygehuse samt i primærsektoren er

social- og sundhedsassistenter ofte den første kontakt til både akutte og

indkaldte patienter på eksempelvis gynækologiske afdelinger, organkirurgiske

afdelinger, ortopædkirurgiske afdelinger, neuromedicinske afdelinger,

psykiatriske skadestuer eller psykiatriske akutstuer. I primærsektoren og på

flere medicinske afdelinger på sygehusene er det almindeligt, at social- og

sundhedsassistenter er eneste ansvarshavende i aften- og nattevagter samt i

weekenden Der er ligeledes en stigende tendens til, at social- og

sundhedsassistenterne også fungerer som eneste ansvarshavende i dagtimerne.

Forslagets baggrund og formål

Det er nødvendigt, at social- og sundhedsassistenten har de

kliniske forudsætninger for selvstændigt at vurdere udviklingen af

patienternes

sygdomsbillede, tage stilling til inddragelse af andre tværfaglige

sundhedspersoner

som eksempelvis en læge og videre sikre, at planlagte, kroniske og akutte

patientforløb varetages forsvarligt.

Det aspekt, at titlen social- og sundhedsassistent ikke er

beskyttet, skaber usikkerhed om, hvem man har med at gøre, ikke mindst for

patienterne, de ordinerende læger, andet sundhedspersonale, hospitaler,

institutioner

og bevilligende myndigheder.

Der er således et samfundsmæssigt behov for at sikre kvaliteten

i de sundhedsfaglige ydelser på dette område ved at etablere en

autorisationsordning

for social- og sundhedsassistenter. En autorisationsordning vil over for

brugerne – patienterne, sundhedsvæsenet, regionerne og de social- og

sundhedsfaglige udvalg i kommunerne – udpege de uddannelsesmæssige

betingelser

for at benytte titlen social- og sundhedsassistent og for at udøve virksomhed

som sådan.

Samlet vurderer forslagsstillerne, at social- og

sundhedsassistenternes offentligt regulerede uddannelse, selvstændige faglige

virke, omfattende direkte patientkontakt og patientsikkerheden ved de

gennemførte pleje og behandlingsforløb nødvendiggør en autorisationsordning

for

social- og sundhedsassistenter.

Det er ligeledes et faktum, at social- og sundhedsassistenter

under udøvelse af deres virksomhed kan udgøre en fare for patienterne, idet

de

på egen hånd træffer beslutninger, som er af væsentlig betydning for det

bedst

mulige pleje- og behandlingsforløb og -resultat for patienterne.

En autorisationsordning for social- og sundhedsassistenterne

vil betyde,

–

at

patientsikkerheden styrkes,

–

at

brugerne – patienterne, sygehusene, regionerne og social- og

sundhedsudvalgene

i kommunerne – bliver i stand til at udpege de personer, der opfylder de

uddannelsesmæssige betingelser for at benytte titlen social- og

sundhedsassistent og udøve virksomhed som sådan,

–

at

social- og sundhedsassistenterne i givet fald vil få en eksplicit fastsat

pligt

i lovgivningen til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i deres virke som

social- og sundhedsassistenter, og

–

at

Sundhedsstyrelsen med en autorisationslov får mulighed for at gribe ind og

begrænse

eller fratage en social- og sundhedsassistent muligheden for at udøve faglig

virksomhed, når virksomheden er kritisabel f.eks. på grund af misbrug eller

psykisk sygdom.

Forslagsstillerne skal på denne baggrund foreslå, at der

etableres en autorisationsordning for social- og sundhedsassistenter, hvorved

social- og sundhedsassistenter får en titelbeskyttelse uden forbeholdt

virksomhedsområde

svarende til den ordning, der er etableret for sygeplejersker.

Skriftlig fremsættelse

Karen J. Klint

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om autorisationsordning for social- og

sundhedsassistenter.

(Beslutningsforslag nr. B 99).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter