Forslag til folketingsbeslutning om autorisationsordning for social- og sundhedsassistenter
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 20. februar 2007 af Karen J. Klint (S),
Jens Peter Vernersen (S),
Anne Baastrup (SF) og Per Clausen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om
autorisationsordning for social- og sundhedsassistenter
Folketinget pålægger regeringen inden den 15. oktober 2007 at
fremsætte lovforslag, der sikrer, at professionstitlen »social- og
sundhedsassistent« kun kan benyttes af personer, der har modtaget
autorisation
som social- og sundhedsassistent fra en offentlig godkendt myndighed.
Bemærkninger til forslaget
Social- og sundhedsassistentuddannelsen
Uddannelsen til social- og sundhedsassistent er en offentligt
godkendt teoretisk og praktisk erhvervsuddannelse, der varer 2 år og 10
måneder
under forudsætning af gennemført social- og sundhedshjælperuddannelse. Man
kan også
blive optaget direkte på uddannelsen til social- og sundhedsassistent, hvis
man
har kvalifikationer, der ækvivalerer med uddannelsen til social- og
sundhedshjælper.
Uddannelsen har i dag ikke en autorisationsordning, på trods af at den kan
sammenlignes med andre erhvervsuddannelser inden for sundhedsområdet som
fodterapeut, klinisk tandteknikker, optiker og kontaktlinseoptiker, der alle
har opnået en autorisationsordning. Social- og sundhedsuddannelsen kan
endvidere sammenlignes med uddannelsen til tandplejer med en kort
videregående uddannelse, som også har opnået en autorisationsordning. Hertil
kommer, at social- og sundhedsassistenter udfører en del pleje- og
behandlingsopgaver af samme potentielle farlighed som sygeplejersker, der har
Læs alt
opnået en autorisationsordning.
Social- og sundhedsassistenters arbejdsområde
Arbejdsområdet for social- og sundhedsassistenten er at planlægge, udføre,
koordinere og formidle sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende,
behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje og behandling. Endvidere
samarbejder social- og sundhedsassistenten med patienter, pårørende samt
faglige og tværfaglige samarbejdspartnere om plejen og behandlingen af
patienten og underviser og vejleder egen faggruppe samt fungerer som censor
for hjælpergruppen.
Social- og sundhedsassistenterne arbejder i kommunerne i
hjemmesygeplejen, på plejecentre, plejehjem m.v. På somatiske sygehuse
arbejder
social- og sundhedsassistenterne på både medicinske og kirurgiske
specialeafdelinger, intensive afdelinger, behandlingsafdelinger og
ambulatorier.
Behandlingspsykiatrien, socialpsykiatrien samt forskellige former for
botilbud,
privatklinikker og vikarbureauer er ligeledes arbejdssteder for social- og
sundhedsassistenter.
En social- og sundhedsassistent arbejder ikke som medhjælp for
en anden autoriseret sundhedsperson. Social- og sundhedsassistenten træffer
selvstændige, kvalificerede og begrundede valg med hensyn til plejen og
behandlingen af patienten på baggrund af observation, analyse, vurdering. Det
kan f.eks. dreje sig om forskellige former for medicinsk behandling til en
gruppe af patienter, administration af flere forskellige typer af
p.n.-ordineret
medicin hos samme patient eller overvågning, kontrol med og behandling af
patienter med diabetes eller andet, hvor en forkert fremgangsmåde kan have
skadelige konsekvenser for patienten.
På somatiske og psykiatriske sygehuse samt i primærsektoren er
social- og sundhedsassistenter ofte den første kontakt til både akutte og
indkaldte patienter på eksempelvis gynækologiske afdelinger, organkirurgiske
afdelinger, ortopædkirurgiske afdelinger, neuromedicinske afdelinger,
psykiatriske skadestuer eller psykiatriske akutstuer. I primærsektoren og på
flere medicinske afdelinger på sygehusene er det almindeligt, at social- og
sundhedsassistenter er eneste ansvarshavende i aften- og nattevagter samt i
weekenden Der er ligeledes en stigende tendens til, at social- og
sundhedsassistenterne også fungerer som eneste ansvarshavende i dagtimerne.
Forslagets baggrund og formål
Det er nødvendigt, at social- og sundhedsassistenten har de
kliniske forudsætninger for selvstændigt at vurdere udviklingen af
patienternes
sygdomsbillede, tage stilling til inddragelse af andre tværfaglige
sundhedspersoner
som eksempelvis en læge og videre sikre, at planlagte, kroniske og akutte
patientforløb varetages forsvarligt.
Det aspekt, at titlen social- og sundhedsassistent ikke er
beskyttet, skaber usikkerhed om, hvem man har med at gøre, ikke mindst for
patienterne, de ordinerende læger, andet sundhedspersonale, hospitaler,
institutioner
og bevilligende myndigheder.
Der er således et samfundsmæssigt behov for at sikre kvaliteten
i de sundhedsfaglige ydelser på dette område ved at etablere en
autorisationsordning
for social- og sundhedsassistenter. En autorisationsordning vil over for
brugerne – patienterne, sundhedsvæsenet, regionerne og de social- og
sundhedsfaglige udvalg i kommunerne – udpege de uddannelsesmæssige
betingelser
for at benytte titlen social- og sundhedsassistent og for at udøve virksomhed
som sådan.
Samlet vurderer forslagsstillerne, at social- og
sundhedsassistenternes offentligt regulerede uddannelse, selvstændige faglige
virke, omfattende direkte patientkontakt og patientsikkerheden ved de
gennemførte pleje og behandlingsforløb nødvendiggør en autorisationsordning
for
social- og sundhedsassistenter.
Det er ligeledes et faktum, at social- og sundhedsassistenter
under udøvelse af deres virksomhed kan udgøre en fare for patienterne, idet
de
på egen hånd træffer beslutninger, som er af væsentlig betydning for det
bedst
mulige pleje- og behandlingsforløb og -resultat for patienterne.
En autorisationsordning for social- og sundhedsassistenterne
vil betyde,
–
at
patientsikkerheden styrkes,
–
at
brugerne – patienterne, sygehusene, regionerne og social- og
sundhedsudvalgene
i kommunerne – bliver i stand til at udpege de personer, der opfylder de
uddannelsesmæssige betingelser for at benytte titlen social- og
sundhedsassistent og udøve virksomhed som sådan,
–
at
social- og sundhedsassistenterne i givet fald vil få en eksplicit fastsat
pligt
i lovgivningen til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i deres virke som
social- og sundhedsassistenter, og
–
at
Sundhedsstyrelsen med en autorisationslov får mulighed for at gribe ind og
begrænse
eller fratage en social- og sundhedsassistent muligheden for at udøve faglig
virksomhed, når virksomheden er kritisabel f.eks. på grund af misbrug eller
psykisk sygdom.
Forslagsstillerne skal på denne baggrund foreslå, at der
etableres en autorisationsordning for social- og sundhedsassistenter, hvorved
social- og sundhedsassistenter får en titelbeskyttelse uden forbeholdt
virksomhedsområde
svarende til den ordning, der er etableret for sygeplejersker.
Skriftlig fremsættelse
Karen J. Klint
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om autorisationsordning for social- og
sundhedsassistenter.
(Beslutningsforslag nr. B 99).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Autorisation som social- og sundhedsassistent) Retsinformation · 24. maj 2008
- Skriftlig fremsættelse (28. marts 2008) - L 140 Retsinformation · 29. marts 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om faglig opgradering af social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen samt sygeplejerskeuddannelsen Retsinformation · 20. februar 2001
- 21.2025 (Denne sag drejer sig om godtgørelse i anledning af en uddannelsesaftales ophør.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 22. juli 2026
- Skriftlig fremsættelse (14. marts 2001) - L 180 Retsinformation · 14. marts 2001
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026