Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om at sikre, at danske byer kan tilknyttes det internationale netværk af fristeder for forfulgte forfattere m.fl.

2006/1 BSF 94Beslutningsforslag som fremsatFolketinget9. februar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 9. februar 2007 af

Elsebeth Gerner Nielsen (RV),

Simon Emil Ammitzbøll (RV),

Marianne Jelved (RV) og Morten Østergaard (RV)

Forslag til folketingsbeslutning

om

at sikre, at danske byer kan tilknyttes det internationale netværk af

fristeder for forfulgte forfattere m.fl.

Folketinget pålægger regeringen at tage de relevante initiativer,

så danske byer kan blive fuldt tilknyttet det internationale netværk af

fristeder for forfulgte forfattere, journalister m.fl., herunder

–

at personer, der ikke nyder

fuld ytringsfrihed i hjemlandet, bliver sikret beskyttelse og opholdsret i

Danmark,

–

at danske byer

opfordres til at etablere sig som fribyer i tilknytning til det

internationale

netværk af fristeder for forfulgte forfattere, hvor personer, der ikke nyder

fuld ytringsfrihed i hjemlandet, kan opnå ikke bare beskyttelse, men også

mulighed

for at fortsætte og udvikle deres arbejde i samarbejde med danske kolleger,

–

at den danske stat

bidrager til de forfulgte forfatteres arbejdsmuligheder gennem statslige

stipendier,

og

–

at der ikke stilles

Læs alt

krav om, at disse forfattere, journalister m.fl. skal tvinges i arbejde på

det

ordinære arbejdsmarked.

Bemærkninger til forslaget

Den 30. september 2005 offentliggjorde Morgenavisen Jyllands-Posten

12 tegninger med temaet »Profeten Muhammed«. Dermed ønskede avisen at teste

grænserne for ytringsfrihed i Danmark. Denne test medførte stor debat om

ytringsfrihed både i Danmark og i udlandet. Under hele debatten – som

udviklede

sig med voldsomme protester mod både Jyllands-Posten, den danske regering og

det danske samfund – fastholdt den danske regering en urokkelig

tilslutning til

den fulde ytringsfrihed.

Forslagsstillerne er enige i, at ytringsfriheden er et centralt

element i ethvert demokrati, men ord er ikke nok. Derfor skal tilslutningen

til

ytringsfriheden udmøntes i handling til fordel for de mennesker, som

udfordrer

ytringsfriheden i verdens mindre liberale lande, dvs. i de lande, hvor det er

forbundet med stor fare at ytre sig frit.

På initiativ af Salman Rushdie oprettede Det Internationale

Forfatterparlament (IPW) i 1994 et internationalt netværk af fristeder for

forfulgte forfattere. Udgangspunktet for dette netværk var den iranske fatwa,

som var erklæret mod Salman Rushdie. De byer, som deltager i netværket,

påtager

sig at modtage en forfatter for en periode på ca. 2 år og stille både en

bolig

og et stipendium til rådighed. Gennem

denne periode kan forfatteren arbejde i fred og deltage i byens kulturelle

liv.

Det internationale netværk lever stadig i bedste velgående, selv om IPW ikke

eksisterer længere.

Det internationale netværk ICORN

I begyndelsen af juni 2006 afholdt ICORN (International City of

Refuge Network for persecuted writers) sin første generalforsamling på

Sølvberget i Stavanger. Denne gruppe skal udarbejde forslag til vedtægter for

det internationale netværk inden næste generalforsamling i foråret 2007.

Fribyer i Norge, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Spanien og Mexico var

repræsenteret ved generalforsamlingen.

I 2005 var i alt ca. 50

byer og regioner medlemmer af netværket. De er fordelt over hele Europa og

Nord- og Sydamerika og med en enkelt afstikker til Afrika.

Norge, Sverige og Tyskland

Flere af de lande, vi plejer at sammenligne os med, herunder

både Norge, Sverige og Tyskland, har tilsluttet sig dette netværk, og har

oprettet særlige fribyer for forfulgte forfattere, journalister, tegnere og

andre, som har udfordret ytringsfriheden i deres hjemlande. Landene er

tilsluttet netværket for at sikre, at de myndigheder, som driver kritiske

forfattere og journalister ud af landet, ikke lykkes med at fjerne en uønsket

stemme fra både den hjemlige og den internationale debat. Det er vigtigt, at

det ikke kun er

mennesket

, som opnår

beskyttelse, men også er

forfatterens

muligheder for fortsat at ytre sig, der beskyttes.

Syv norske fribyer

I 1995 sluttede Stavanger sig til netværket som den første

norske friby, og i januar 1999 fulgte Kristiansand efter. Oslo blev etableret

som friby i vinteren 2001. Siden har både Trondhjem, Tromsø, Molde og Skien

tilsluttet sig netværket. De forfulgte forfattere kan bosætte sig i den

friby,

som vælger at påtage sig ansvaret.

I Norge vurderer man, at forfulgte forfattere kan opnå asyl på

lige fod med de kvoteflygtninge, som har opnået asyl, efter at FN’s

Flygtningehøjkommissær (UNHCR) har fremlagt deres sag for de norske

myndigheder.

Dermed har UNHCR ikke eneret på at fremlægge sager, tværtimod kan andre

organisationer eller instanser, f.eks. både de norske fribyer og norsk PEN,

fremlægge

sager på lige fod med UNHCR. Personer, som accepteres under fribyordningen,

optages under flygtningekvoten og anses derfor som overføringsflygtninge.

Andre

forfattere, som kommer direkte til Norge og søger asyl på ordinær vis,

vurderes

ikke at udgøre en del af kvoten, eftersom kvoteflygtninge forudses at skulle

overføres fra et andet land. Disse forfattere kan dog stadig komme ind under

ordningen

og få en plads i en friby.

Forfattere, journalister m.m., som kunne være relevante for

friby-ordningen, vurderes på lige fod med andre flygtninge. Således vurderer

Utlendingsdirektoratet både forfatterens beskyttelsesbehov og dennes

integrationspotentiale.

Oplysninger til grund for vurderingen fremskaffes i et samarbejde mellem

Norsk

PEN og de offentlige myndigheder. For at flygtningen kan indgå i ordningen,

skal det være dokumenteret, at flygtningens arbejdsvilkår som forfatter,

journalist m.m. i hjemlandet er indskrænket. Forfattere med lovligt ophold i

andre lande end deres eget hjemland, men som heller ikke dér har

ytringsfrihed

eller mulighed for lokal integration, kan også omfattes af ordningen.

Norsk PEN har en rådgivnings- og kontaktrolle over for de

aktuelle byer og myndigheder.

Sager om familiesammenføring behandles efter de ordinære regler

for familiesammenføring. Forfatterne under friby-ordningen omfattes i øvrigt

også af introduksjonsloven (svarende til den danske integrationslov) som

omfatter krav om sprog- og samfundskundskab.

I Norge forpligter byerne sig til at tage imod en forfulgt

forfatter, evt. med ægtefælle og børn, og give vedkommende fri bolig og løn i

1

eller 2 år. Fra og med 2001 dækker den norske stat 100.000 kr. pr.

friby-forfatter

pr. år i håb om, at flere byer vil slutte sig til ordningen.

Forslagsstillerne

mener, at denne model direkte kan overføres til Danmark netop for at opfordre

til, at danske byer tilslutter sig ordningen.

De godkendte forfattere modtager en opholdstilladelse, som

gælder i 2 år. I praksis behandles de dog som andre flygtninge og får ofte

permanent ophold i Norge, da man forlænger opholdstilladelsen, hvis

beskyttelsesbehovet

stadig er til stede.

En dansk friby-ordning

Det er på høje tid, at også danske byer tilslutter sig dette

netværk. Det kræver imidlertid, at den danske stat stiller de nødvendige

rammer

til rådighed.

Forslagsstillerne ønsker således, at personer, som er på flugt på

grund af manglende ytringsfrihed i hjemlandet, sikres en lempelig og skånsom

adgang til beskyttelse i Danmark, og at de sikres rammer for, at deres

arbejde

kan opretholdes og udvikles. Derfor ønsker forslagsstillerne, at danske byer

bliver

opfordret til at tilslutte sig det internationale netværk.

Dette kræver, at forfatterne og deres familier ikke skal

overleve på en starthjælp, som ifølge regeringen har til formål at sikre, at

de

hurtigst muligt aktiveres på det ordinære arbejdsmarked. I stedet bør den

danske stat i fællesskab med de relevante fribyer give et stipendium til

disse

forfattere, journalister, tegnere m.m., så de sikres mulighed for fortsat at

udøve deres erhverv. Samtidig skal den danske stat sikre, at der overhovedet

gives mulighed for at »indstille« forfulgte forfattere til denne ordning.

Forslagsstillerne mener, at de forfulgte forfattere, der er

kommet til Danmark, i udgangspunktet bør opnå en toårig midlertidig

opholdstilladelse, således at det er muligt for dem at opnå arbejdsro.

Derefter

mener vi at opretholdelsen af opholdstilladelsen skal betinges af en

vurdering

af det fortsatte beskyttelsesbehov, som det sker med andre flygtninge.

Forslagsstillerne mener altså, at der i Danmark skal gøres en undtagelse

fra integrationsloven for forfattere omfattet af denne ordning, da

starthjælpen

m.m. er rettet meget direkte mod at sikre aktivering på det ordinære

arbejdsmarked,

hvilket ikke er relevant i disse tilfælde. Dog mener forslagsstillerne, at

der

stadig skal være tilbud om undervisning både i det danske sprog og i danske

samfundsforhold. For forfattere under den foreslåede ordning i Danmark skal

der

gælde samme undtagelser med hensyn til familiesammenføringsreglerne, som i

øvrigt gælder for flygtninge.

Det foreslås, at der afsættes 5 mio. kr. årligt, som byerne kan

søge støtte fra.

Forslagsstillerne opfordrer regeringen til at indhente så megen

erfaring som muligt fra Norge og de andre deltagere i det internationale

netværk. Forslagsstillerne opfordrer også regeringen til at følge arbejdet i

ICORN i forbindelse med forberedelsen af det danske lovforslag.

Skriftlig fremsættelse

Elsebeth Gerner Nielsen

(RV):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om at sikre, at danske byer kan tilknyttes det

internationale netværk af fristeder for forfulgte forfattere m.fl.

(Beslutningsforslag nr. B 94).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter