Forslag til folketingsbeslutning om at sikre, at danske byer kan tilknyttes det internationale netværk af fristeder for forfulgte forfattere m.fl.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 9. februar 2007 af
Elsebeth Gerner Nielsen (RV),
Simon Emil Ammitzbøll (RV),
Marianne Jelved (RV) og Morten Østergaard (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om
at sikre, at danske byer kan tilknyttes det internationale netværk af
fristeder for forfulgte forfattere m.fl.
Folketinget pålægger regeringen at tage de relevante initiativer,
så danske byer kan blive fuldt tilknyttet det internationale netværk af
fristeder for forfulgte forfattere, journalister m.fl., herunder
–
at personer, der ikke nyder
fuld ytringsfrihed i hjemlandet, bliver sikret beskyttelse og opholdsret i
Danmark,
–
at danske byer
opfordres til at etablere sig som fribyer i tilknytning til det
internationale
netværk af fristeder for forfulgte forfattere, hvor personer, der ikke nyder
fuld ytringsfrihed i hjemlandet, kan opnå ikke bare beskyttelse, men også
mulighed
for at fortsætte og udvikle deres arbejde i samarbejde med danske kolleger,
–
at den danske stat
bidrager til de forfulgte forfatteres arbejdsmuligheder gennem statslige
stipendier,
og
–
at der ikke stilles
Læs alt
krav om, at disse forfattere, journalister m.fl. skal tvinges i arbejde på
det
ordinære arbejdsmarked.
Bemærkninger til forslaget
Den 30. september 2005 offentliggjorde Morgenavisen Jyllands-Posten
12 tegninger med temaet »Profeten Muhammed«. Dermed ønskede avisen at teste
grænserne for ytringsfrihed i Danmark. Denne test medførte stor debat om
ytringsfrihed både i Danmark og i udlandet. Under hele debatten – som
udviklede
sig med voldsomme protester mod både Jyllands-Posten, den danske regering og
det danske samfund – fastholdt den danske regering en urokkelig
tilslutning til
den fulde ytringsfrihed.
Forslagsstillerne er enige i, at ytringsfriheden er et centralt
element i ethvert demokrati, men ord er ikke nok. Derfor skal tilslutningen
til
ytringsfriheden udmøntes i handling til fordel for de mennesker, som
udfordrer
ytringsfriheden i verdens mindre liberale lande, dvs. i de lande, hvor det er
forbundet med stor fare at ytre sig frit.
På initiativ af Salman Rushdie oprettede Det Internationale
Forfatterparlament (IPW) i 1994 et internationalt netværk af fristeder for
forfulgte forfattere. Udgangspunktet for dette netværk var den iranske fatwa,
som var erklæret mod Salman Rushdie. De byer, som deltager i netværket,
påtager
sig at modtage en forfatter for en periode på ca. 2 år og stille både en
bolig
og et stipendium til rådighed. Gennem
denne periode kan forfatteren arbejde i fred og deltage i byens kulturelle
liv.
Det internationale netværk lever stadig i bedste velgående, selv om IPW ikke
eksisterer længere.
Det internationale netværk ICORN
I begyndelsen af juni 2006 afholdt ICORN (International City of
Refuge Network for persecuted writers) sin første generalforsamling på
Sølvberget i Stavanger. Denne gruppe skal udarbejde forslag til vedtægter for
det internationale netværk inden næste generalforsamling i foråret 2007.
Fribyer i Norge, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Spanien og Mexico var
repræsenteret ved generalforsamlingen.
I 2005 var i alt ca. 50
byer og regioner medlemmer af netværket. De er fordelt over hele Europa og
Nord- og Sydamerika og med en enkelt afstikker til Afrika.
Norge, Sverige og Tyskland
Flere af de lande, vi plejer at sammenligne os med, herunder
både Norge, Sverige og Tyskland, har tilsluttet sig dette netværk, og har
oprettet særlige fribyer for forfulgte forfattere, journalister, tegnere og
andre, som har udfordret ytringsfriheden i deres hjemlande. Landene er
tilsluttet netværket for at sikre, at de myndigheder, som driver kritiske
forfattere og journalister ud af landet, ikke lykkes med at fjerne en uønsket
stemme fra både den hjemlige og den internationale debat. Det er vigtigt, at
det ikke kun er
mennesket
, som opnår
beskyttelse, men også er
forfatterens
muligheder for fortsat at ytre sig, der beskyttes.
Syv norske fribyer
I 1995 sluttede Stavanger sig til netværket som den første
norske friby, og i januar 1999 fulgte Kristiansand efter. Oslo blev etableret
som friby i vinteren 2001. Siden har både Trondhjem, Tromsø, Molde og Skien
tilsluttet sig netværket. De forfulgte forfattere kan bosætte sig i den
friby,
som vælger at påtage sig ansvaret.
I Norge vurderer man, at forfulgte forfattere kan opnå asyl på
lige fod med de kvoteflygtninge, som har opnået asyl, efter at FN’s
Flygtningehøjkommissær (UNHCR) har fremlagt deres sag for de norske
myndigheder.
Dermed har UNHCR ikke eneret på at fremlægge sager, tværtimod kan andre
organisationer eller instanser, f.eks. både de norske fribyer og norsk PEN,
fremlægge
sager på lige fod med UNHCR. Personer, som accepteres under fribyordningen,
optages under flygtningekvoten og anses derfor som overføringsflygtninge.
Andre
forfattere, som kommer direkte til Norge og søger asyl på ordinær vis,
vurderes
ikke at udgøre en del af kvoten, eftersom kvoteflygtninge forudses at skulle
overføres fra et andet land. Disse forfattere kan dog stadig komme ind under
ordningen
og få en plads i en friby.
Forfattere, journalister m.m., som kunne være relevante for
friby-ordningen, vurderes på lige fod med andre flygtninge. Således vurderer
Utlendingsdirektoratet både forfatterens beskyttelsesbehov og dennes
integrationspotentiale.
Oplysninger til grund for vurderingen fremskaffes i et samarbejde mellem
Norsk
PEN og de offentlige myndigheder. For at flygtningen kan indgå i ordningen,
skal det være dokumenteret, at flygtningens arbejdsvilkår som forfatter,
journalist m.m. i hjemlandet er indskrænket. Forfattere med lovligt ophold i
andre lande end deres eget hjemland, men som heller ikke dér har
ytringsfrihed
eller mulighed for lokal integration, kan også omfattes af ordningen.
Norsk PEN har en rådgivnings- og kontaktrolle over for de
aktuelle byer og myndigheder.
Sager om familiesammenføring behandles efter de ordinære regler
for familiesammenføring. Forfatterne under friby-ordningen omfattes i øvrigt
også af introduksjonsloven (svarende til den danske integrationslov) som
omfatter krav om sprog- og samfundskundskab.
I Norge forpligter byerne sig til at tage imod en forfulgt
forfatter, evt. med ægtefælle og børn, og give vedkommende fri bolig og løn i
1
eller 2 år. Fra og med 2001 dækker den norske stat 100.000 kr. pr.
friby-forfatter
pr. år i håb om, at flere byer vil slutte sig til ordningen.
Forslagsstillerne
mener, at denne model direkte kan overføres til Danmark netop for at opfordre
til, at danske byer tilslutter sig ordningen.
De godkendte forfattere modtager en opholdstilladelse, som
gælder i 2 år. I praksis behandles de dog som andre flygtninge og får ofte
permanent ophold i Norge, da man forlænger opholdstilladelsen, hvis
beskyttelsesbehovet
stadig er til stede.
En dansk friby-ordning
Det er på høje tid, at også danske byer tilslutter sig dette
netværk. Det kræver imidlertid, at den danske stat stiller de nødvendige
rammer
til rådighed.
Forslagsstillerne ønsker således, at personer, som er på flugt på
grund af manglende ytringsfrihed i hjemlandet, sikres en lempelig og skånsom
adgang til beskyttelse i Danmark, og at de sikres rammer for, at deres
arbejde
kan opretholdes og udvikles. Derfor ønsker forslagsstillerne, at danske byer
bliver
opfordret til at tilslutte sig det internationale netværk.
Dette kræver, at forfatterne og deres familier ikke skal
overleve på en starthjælp, som ifølge regeringen har til formål at sikre, at
de
hurtigst muligt aktiveres på det ordinære arbejdsmarked. I stedet bør den
danske stat i fællesskab med de relevante fribyer give et stipendium til
disse
forfattere, journalister, tegnere m.m., så de sikres mulighed for fortsat at
udøve deres erhverv. Samtidig skal den danske stat sikre, at der overhovedet
gives mulighed for at »indstille« forfulgte forfattere til denne ordning.
Forslagsstillerne mener, at de forfulgte forfattere, der er
kommet til Danmark, i udgangspunktet bør opnå en toårig midlertidig
opholdstilladelse, således at det er muligt for dem at opnå arbejdsro.
Derefter
mener vi at opretholdelsen af opholdstilladelsen skal betinges af en
vurdering
af det fortsatte beskyttelsesbehov, som det sker med andre flygtninge.
Forslagsstillerne mener altså, at der i Danmark skal gøres en undtagelse
fra integrationsloven for forfattere omfattet af denne ordning, da
starthjælpen
m.m. er rettet meget direkte mod at sikre aktivering på det ordinære
arbejdsmarked,
hvilket ikke er relevant i disse tilfælde. Dog mener forslagsstillerne, at
der
stadig skal være tilbud om undervisning både i det danske sprog og i danske
samfundsforhold. For forfattere under den foreslåede ordning i Danmark skal
der
gælde samme undtagelser med hensyn til familiesammenføringsreglerne, som i
øvrigt gælder for flygtninge.
Det foreslås, at der afsættes 5 mio. kr. årligt, som byerne kan
søge støtte fra.
Forslagsstillerne opfordrer regeringen til at indhente så megen
erfaring som muligt fra Norge og de andre deltagere i det internationale
netværk. Forslagsstillerne opfordrer også regeringen til at følge arbejdet i
ICORN i forbindelse med forberedelsen af det danske lovforslag.
Skriftlig fremsættelse
Elsebeth Gerner Nielsen
(RV):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om at sikre, at danske byer kan tilknyttes det
internationale netværk af fristeder for forfulgte forfattere m.fl.
(Beslutningsforslag nr. B 94).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til lov om ændring af lov om litteratur (Fribyordning) Retsinformation · 28. marts 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om litteratur (Fribyordning) Retsinformation · 17. maj 2008
- Skriftlig fremsættelse (27. marts 2008) - L 137 Retsinformation · 28. marts 2008
- Skriftlig fremsættelse (27. marts 2008) - L 131 Retsinformation · 28. marts 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Forslag til lov om ændring af udlændingeloven) Retsinformation · 22. maj 2008
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2023/2388 af 10. august 2022 om statsstøtte SA.57991 — 2021/C (ex 2021/NN) gennemført af Danmark som kompensationen for befordringspligten til Post Danmark A/S for 2020 (meddelt under nummer C(2022) 5706) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 10. august 2022