Betænkning over Forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2007 og 2008
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Udvalget vedrørende Færøske Forhold
den 6. december 2006
Betænkning
over
Forslag til lov om tilskud til Færøernes
hjemmestyre for 2007 og 2008
[af finansministeren (Thor Pedersen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2006 og var til 1.
behandling den 16. november 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Udvalget vedrørende Færøske Forhold.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring. Den 14. november 2006 sendte finansministeren en kommenteret
høringsoversigt til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til finansministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af TF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Enhedslistens medlem af
udvalget konstaterer, at der er indgået en aftale mellem regeringen og
landsstyret, som Enhedslisten går ud fra, at Lagtinget tilslutter sig, og
Læs alt
derfor kan Enhedslisten tilslutte sig lovforslaget.
Et
mindretal
i
udvalget (TF) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Tjóðveldisflokkurins medlem af udvalget udtaler, at t
ilskud til Færøernes hjemmestyre – i
folkemunde kaldt »bloktilskuddet« – igennem mange år er udlagt og
opfattet som
en slags gave til Færøerne fra den danske skatteyder. Men i virkeligheden er
der tale om en betaling for at fastholde dansk territorium i Nordatlanten,
som
har givet Danmark store udenrigspolitiske, strategiske og handelspolitiske
fordele. Fordele, som, uanset hvordan de opgøres, har givet Danmark som stat
og
geopolitisk aktør stor merværdi og forsvarspolitiske besparelser, der
selvfølgelig langt overstiger de beløb, der er sendt til Færøerne som
såkaldte
bloktilskud. Det er dygtig statsmandskunst.
Beløbet udgør årligt
ca. 0,1 pct. – én promille – af den danske finanslov. Hvis det
overføres til
færøske forhold, ville det svare til, at vi i det færøske parlament
behandlede
et beløb på ca. 4-5 mio. kr. Men hvad der for den danske stat er et
mikroskopisk beløb, har for det færøske samfund
siden 1960’erne været et altafgørende omdrejningspunkt i politiske
beslutninger og politisk handling.
Fra 1960’erne opbyggede
man en afhængighedsøkonomi, hvor man for hvert år fik stigende tilskud fra
Danmark. Ikke blot til anlægsudgifter i et uudbygget samfund, men også til
driften af vigtige institutioner og tjenester som uddannelse, sygehusvæsen og
socialvæsen.
Langsomt, men
sikkert, opbyggede de politiske partier en magtbase, der baserede sig på, at
de
kunne tilbyde vigtige velfærdsydelser til borgerne med danske tilskud. Og al
tale om en selvstændig økonomi og et eget ansvar for en retfærdig og
solidarisk
fordeling af værdierne i det færøske samfund blev effektivt skudt ned med
argumentet om, at det kunne man aldrig klare selv uden penge fra Danmark.
For det politiske
system og den færøske økonomi var konsekvenserne fatale. I stedet for at
koncentrere sig om, hvordan man kunne få den færøske økonomi til at vokse og
det færøske erhvervsliv til at finansiere vælfærdssamfundet, blev
tilskudsøkonomien snart den eneste løsning på alle problemer og
samfundsmæssige
prioriteringer. Var der konstateret et nødvendigt offentligt behov, så blev
der
i løsningen indregnet tilskud fra Danmark. Og hvis erhvervslivet ville sætte
gang i et projekt, så blev løsningen at søge om lånegarantier og
driftstilskud
fra den færøske landskasse. Finanssektoren tilpassede sig også
tilskudsøkonomien og lånte penge ud på baggrund af offentlige garantier og
driftstilskud.
I 1989 var
tilskuddene til det private erhvervsliv kommet op på et beløb, der svarede
præcis til de samlede tilskud fra Danmark. Man havde indrettet sig en på
økonomi, hvor de danske tilskud ikke gik til velfærdsydelser for den enkelte
færing, som man prøvede at legitimere systemet med, men hvor man indirekte
brugte disse tilskud til subsidier til det private erhvervsliv og til
skattelettelser for de rigeste. Og det var dette system, som kollapsede for
14
år siden, da Færøerne gik fallit og både færøske og danske aktører, som havde
tjent store penge på systemet, reddede sig selv og fik placeret hele
regningen
hos den færøske skatteyder – ved politisk hjælp.
Denne dyrekøbte
erfaring er baggrunden for, at den moderne selvstændighedsbevægelse i
Færøerne
har sagt det så klart: Dette må aldrig ske igen. Nu tager vi det fulde ansvar
for vores egen økonomi og vores eget samfund. Nu vil vi vise, at de værdier,
vi
selv skaber, er rigelige til at opbygge et stærkt og solidarisk
velfærdssamfund, hvor vi ikke sender regningen videre. Nu vil vi bryde ud af
osteklokken, få direkte adgang til hele verden og tage vores eget ansvar i
verden som en ansvarsfuld og selvstændig aktør. Fordi det samtidig er
forudsætningen
for at udvikle os som økonomi, som kultur, som folk, som mennesker og som
solidarisk samfund.
Alle undersøgelser
viser, at et meget stort flertal af de færøske vælgere ønsker at tage dette
ansvar. Men det store bånd, der binder, er dette bloktilskud.
Derfor var det også
et meget stort og historisk skridt, da et flertal i det færøske parlament fra
2002 besluttede at reducere det danske tilskud med mere end en tredjedel og
at
fastfryse det på det samme kronebeløb nominelt – d.v.s. at tilskuddet
ikke vokser
med pris- og lønudviklingen. Denne beslutning og den store nedbetaling af
gælden ville omregnet til danske forhold svare til, at den danske stat på et
år
sagde nej tak til en indtægt på 60-70 mia. kr..
Den færøske økonomi
klarede skærene uden drastiske nedskæringer eller forringelser for
befolkningen. Hvis vi derimod havde baseret os på tilskuddene fra Danmark,
som
vi havde gjort forud, og havde undladt at nedsætte det danske tilskud, så er
der ingen tvivl om, at den færøske økonomi igen var i alvorlige
vanskeligheder.
Tilskuddet har siden
stået på det faste årlige beløb på 615,5 mio. kr. Var det ikke reduceret og
fastfrosset, ville det med den almindelige satsregulering være kommet op på
ca.1,2 mia. kr. i 2006.
Men tiden er kommet
til at aftale en endelig udfasning af bloktilskuddet. Det burde gøres efter
en
forhandling mellem færøske og danske myndigheder om f.eks. at afvikle det med
100 mio. kr. om året over 6 år. I overgansgperioden kunne de resterende dele
af
tilskuddet placeres i en økonomisk fond, der bruges til at nedbringe gæld og
til at stå imod med, når konjunkturerne igen vender.
Forudsætningen er
selvfølgelig, at dette leder til Færøernes fulde selvstændighed, hvor landet
ikke blot påtager sig alle udgifter, men også får adgang til de
indtægtsmuligheder,
som det giver at være en selvstændig aktør i verdenssamfundet med direkte
adgang til aftaler og markeder med andre lande og unioner.
Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse
ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Joan Erlandsen (V)
Britta Schall Holberg (V)
Flemming Damgaard Larsen (V)
Pia Larsen (V)
fmd.
Ellen Trane Nørby (V)
Søren Espersen (DF)
Walter Christophersen (DF)
Christian Wedell-Neergaard (KF)
Anfinn Kallsberg (FF)
Frank Jensen (S)
nfmd.
Lene Hansen (S)
Torben Hansen (S)
Ole Stavad (S)
Niels Helveg Petersen (RV)
Kristen Touborg (SF)
Line Barfod (EL)
Høgni Hoydal (TF)
Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 69
Bilagsnr.
Titel
1
Finansministeriets kommenterede høringsoversigt, fra
finansministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
1. udkast til betænkning
4
Oversættelse fra Rigsombudet på Færøerne af Lagtingets
finansudvalgs betænkning om forslag til rigslovsindstilling om ikrafttræden
for Færøerne af »Forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for
2007 og 2008«
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 69
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvorvidt der efter ministerens opfattelse er
nogen hindring for, at det færøske landsstyre vælger at placere
bloktilskuddet eller dele heraf i en fond, der skal sikre en overgangsordning
i den færøske samfundsøkonomi i forbindelse med overgangen til
selvstændighed, til finansministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om, hvilke direkte forhandlinger der har været
mellem regeringen og det færøske landsstyre på politisk niveau før
lovforslagets fremsættelse, til finansministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om regeringens standpunkt om konsekvent at følge de
færøske ønsker og beslutninger omkring tilskuddets størrelse, til
finansministeren,
og ministerens svar herpå
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2011 Retsinformation · 8. december 2010
- Betænkning over Forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2012 Retsinformation · 4. februar 2012
- Betænkning over Forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2009 Retsinformation · 17. januar 2009
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af musikloven (Nedsat brugerbetaling for musikskoleelever) Retsinformation · 24. november 2006
- Forslag til Lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2007 og 2008 Retsinformation · 9. november 2006
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 5. marts 2010 om tilstrækkeligheden af det beskyttelsesniveau, der sikres ved den færøske lov om behandling af personoplysninger, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (meddelt under nummer K(2010) 1130) (EØS-relevant tekst) (2010/146/EU) EU-lovgivning · 5. marts 2010