Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2007 og 2008

2006/1 BTL 69Betænkning over lovforslagFolketinget8. december 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udvalget vedrørende Færøske Forhold

den 6. december 2006

Betænkning

over

Forslag til lov om tilskud til Færøernes

hjemmestyre for 2007 og 2008

[af finansministeren (Thor Pedersen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2006 og var til 1.

behandling den 16. november 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Udvalget vedrørende Færøske Forhold.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring. Den 14. november 2006 sendte finansministeren en kommenteret

høringsoversigt til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til finansministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af TF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Enhedslistens medlem af

udvalget konstaterer, at der er indgået en aftale mellem regeringen og

landsstyret, som Enhedslisten går ud fra, at Lagtinget tilslutter sig, og

Læs alt

derfor kan Enhedslisten tilslutte sig lovforslaget.

Et

mindretal

i

udvalget (TF) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Tjóðveldisflokkurins medlem af udvalget udtaler, at t

ilskud til Færøernes hjemmestyre – i

folkemunde kaldt »bloktilskuddet« – igennem mange år er udlagt og

opfattet som

en slags gave til Færøerne fra den danske skatteyder. Men i virkeligheden er

der tale om en betaling for at fastholde dansk territorium i Nordatlanten,

som

har givet Danmark store udenrigspolitiske, strategiske og handelspolitiske

fordele. Fordele, som, uanset hvordan de opgøres, har givet Danmark som stat

og

geopolitisk aktør stor merværdi og forsvarspolitiske besparelser, der

selvfølgelig langt overstiger de beløb, der er sendt til Færøerne som

såkaldte

bloktilskud. Det er dygtig statsmandskunst.

Beløbet udgør årligt

ca. 0,1 pct. – én promille – af den danske finanslov. Hvis det

overføres til

færøske forhold, ville det svare til, at vi i det færøske parlament

behandlede

et beløb på ca. 4-5 mio. kr. Men hvad der for den danske stat er et

mikroskopisk beløb, har for det færøske samfund

siden 1960’erne været et altafgørende omdrejningspunkt i politiske

beslutninger og politisk handling.

Fra 1960’erne opbyggede

man en afhængighedsøkonomi, hvor man for hvert år fik stigende tilskud fra

Danmark. Ikke blot til anlægsudgifter i et uudbygget samfund, men også til

driften af vigtige institutioner og tjenester som uddannelse, sygehusvæsen og

socialvæsen.

Langsomt, men

sikkert, opbyggede de politiske partier en magtbase, der baserede sig på, at

de

kunne tilbyde vigtige velfærdsydelser til borgerne med danske tilskud. Og al

tale om en selvstændig økonomi og et eget ansvar for en retfærdig og

solidarisk

fordeling af værdierne i det færøske samfund blev effektivt skudt ned med

argumentet om, at det kunne man aldrig klare selv uden penge fra Danmark.

For det politiske

system og den færøske økonomi var konsekvenserne fatale. I stedet for at

koncentrere sig om, hvordan man kunne få den færøske økonomi til at vokse og

det færøske erhvervsliv til at finansiere vælfærdssamfundet, blev

tilskudsøkonomien snart den eneste løsning på alle problemer og

samfundsmæssige

prioriteringer. Var der konstateret et nødvendigt offentligt behov, så blev

der

i løsningen indregnet tilskud fra Danmark. Og hvis erhvervslivet ville sætte

gang i et projekt, så blev løsningen at søge om lånegarantier og

driftstilskud

fra den færøske landskasse. Finanssektoren tilpassede sig også

tilskudsøkonomien og lånte penge ud på baggrund af offentlige garantier og

driftstilskud.

I 1989 var

tilskuddene til det private erhvervsliv kommet op på et beløb, der svarede

præcis til de samlede tilskud fra Danmark. Man havde indrettet sig en på

økonomi, hvor de danske tilskud ikke gik til velfærdsydelser for den enkelte

færing, som man prøvede at legitimere systemet med, men hvor man indirekte

brugte disse tilskud til subsidier til det private erhvervsliv og til

skattelettelser for de rigeste. Og det var dette system, som kollapsede for

14

år siden, da Færøerne gik fallit og både færøske og danske aktører, som havde

tjent store penge på systemet, reddede sig selv og fik placeret hele

regningen

hos den færøske skatteyder – ved politisk hjælp.

Denne dyrekøbte

erfaring er baggrunden for, at den moderne selvstændighedsbevægelse i

Færøerne

har sagt det så klart: Dette må aldrig ske igen. Nu tager vi det fulde ansvar

for vores egen økonomi og vores eget samfund. Nu vil vi vise, at de værdier,

vi

selv skaber, er rigelige til at opbygge et stærkt og solidarisk

velfærdssamfund, hvor vi ikke sender regningen videre. Nu vil vi bryde ud af

osteklokken, få direkte adgang til hele verden og tage vores eget ansvar i

verden som en ansvarsfuld og selvstændig aktør. Fordi det samtidig er

forudsætningen

for at udvikle os som økonomi, som kultur, som folk, som mennesker og som

solidarisk samfund.

Alle undersøgelser

viser, at et meget stort flertal af de færøske vælgere ønsker at tage dette

ansvar. Men det store bånd, der binder, er dette bloktilskud.

Derfor var det også

et meget stort og historisk skridt, da et flertal i det færøske parlament fra

2002 besluttede at reducere det danske tilskud med mere end en tredjedel og

at

fastfryse det på det samme kronebeløb nominelt – d.v.s. at tilskuddet

ikke vokser

med pris- og lønudviklingen. Denne beslutning og den store nedbetaling af

gælden ville omregnet til danske forhold svare til, at den danske stat på et

år

sagde nej tak til en indtægt på 60-70 mia. kr..

Den færøske økonomi

klarede skærene uden drastiske nedskæringer eller forringelser for

befolkningen. Hvis vi derimod havde baseret os på tilskuddene fra Danmark,

som

vi havde gjort forud, og havde undladt at nedsætte det danske tilskud, så er

der ingen tvivl om, at den færøske økonomi igen var i alvorlige

vanskeligheder.

Tilskuddet har siden

stået på det faste årlige beløb på 615,5 mio. kr. Var det ikke reduceret og

fastfrosset, ville det med den almindelige satsregulering være kommet op på

ca.1,2 mia. kr. i 2006.

Men tiden er kommet

til at aftale en endelig udfasning af bloktilskuddet. Det burde gøres efter

en

forhandling mellem færøske og danske myndigheder om f.eks. at afvikle det med

100 mio. kr. om året over 6 år. I overgansgperioden kunne de resterende dele

af

tilskuddet placeres i en økonomisk fond, der bruges til at nedbringe gæld og

til at stå imod med, når konjunkturerne igen vender.

Forudsætningen er

selvfølgelig, at dette leder til Færøernes fulde selvstændighed, hvor landet

ikke blot påtager sig alle udgifter, men også får adgang til de

indtægtsmuligheder,

som det giver at være en selvstændig aktør i verdenssamfundet med direkte

adgang til aftaler og markeder med andre lande og unioner.

Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse

ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at

komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Joan Erlandsen (V)

Britta Schall Holberg (V)

Flemming Damgaard Larsen (V)

Pia Larsen (V)

fmd.

Ellen Trane Nørby (V)

Søren Espersen (DF)

Walter Christophersen (DF)

Christian Wedell-Neergaard (KF)

Anfinn Kallsberg (FF)

Frank Jensen (S)

nfmd.

Lene Hansen (S)

Torben Hansen (S)

Ole Stavad (S)

Niels Helveg Petersen (RV)

Kristen Touborg (SF)

Line Barfod (EL)

Høgni Hoydal (TF)

Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 69

Bilagsnr.

Titel

1

Finansministeriets kommenterede høringsoversigt, fra

finansministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

1. udkast til betænkning

4

Oversættelse fra Rigsombudet på Færøerne af Lagtingets

finansudvalgs betænkning om forslag til rigslovsindstilling om ikrafttræden

for Færøerne af »Forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for

2007 og 2008«

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 69

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvorvidt der efter ministerens opfattelse er

nogen hindring for, at det færøske landsstyre vælger at placere

bloktilskuddet eller dele heraf i en fond, der skal sikre en overgangsordning

i den færøske samfundsøkonomi i forbindelse med overgangen til

selvstændighed, til finansministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om, hvilke direkte forhandlinger der har været

mellem regeringen og det færøske landsstyre på politisk niveau før

lovforslagets fremsættelse, til finansministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om regeringens standpunkt om konsekvent at følge de

færøske ønsker og beslutninger omkring tilskuddets størrelse, til

finansministeren,

og ministerens svar herpå

Lignende dokumenter