Forslag til folketingsbeslutning til om kystbeskyttelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 12. oktober 2006 af
Walther Christophersen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF),
Jørn Dohrmann (DF), Pia Kjærsgaard (DF),
Anita Knakkergaard (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om
kystbeskyttelse
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om
beskyttelse af de danske kyster, som skal sikre, at der altid anvendes de
mest
miljøvenlige kystbeskyttelsesmetoder, og at staten afholder alle udgifter
forbundet med kystbeskyttelse.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget har som formål at sikre, at beskyttelsen
af de danske kyster sker med anvendelse af de mest miljøvenlige
kystbeskyttelsesmetoder, og at staten afholder de udgifter, der er forbundet
med kystbeskyttelse.
Formålet med kystbeskyttelse skal være at stoppe nedbrydningen
af de danske kyster og dermed beskytte mennesker og ejendom mod
oversvømmelse. Dette
formål varetages ved afvejning af en række hensyn. Herunder udgifter
forbundet
med kystbeskyttelse og anvendelse af de mest miljøvenlige
beskyttelsesmetoder,
således at hårde konstruktioner som f.eks. høfder og bølgebrydere, som
forøger
kysterosionen, i videst muligt omfang undgås. Der er således efter
forslagsstillernes opfattelse ført beviser for, at høfder og bølgebrydere
forøger kysterosionen i stedet for at reducere kysterosionen, ligesom der er
Læs alt
ført teknisk bevis for, at effektiviteten af sandfodringen på den jyske
vestkyst er minus 170 pct. årligt efter en investering på anlægsbudgettet på
mere end 1 mia. kr. over de sidste 15 år.
Feltforsøg med trykudligningsmoduler på Vestkysten mellem Hvide
Sande og Nymindegab har derimod vist store kysttillæg opbygget i en
balanceprofil, som eroderes mindre i højvandssituationer med storm. Hertil
kommer, at kystprofilerne efterfølgende genopbygges systematisk.
Den gældende kystbeskyttelseslov tager ikke i tilstrækkeligt
omfang hensyn til den globale vandstandsstigning, som forventes at blive 70-
75 cm. over de næste 100 år. Endvidere
er grundejere tættest på havet pålagt væsentlige udgifter i forbindelse med
kystbeskyttelse. Det offentlige bør derfor fremover afholde en større del af
udgifterne i forbindelse med kystbeskyttelse.
På den baggrund mener forslagsstillerne, at der er behov for,
at der fremsættes et forslag til lov om kystbeskyttelse med henblik på at
sikre
kystbeskyttelse med de mest effektive og miljøvenlige metoder, og at staten
påtager sig den fulde finansiering, som er forbundet med kystbeskyttelse.
Det kan oplyses, at i England, Holland og Tyskland afholder
staten alle udgifter til kystbeskyttelse.
Hvis Folketinget vedtager dette beslutningsforslag, påhviler
det regeringen efterfølgende at fremsætte et lovforslag, der reviderer
kystbeskyttelsesloven. Dette lovforslag bør udformes efter bestemmelserne i
bilag 1, der indeholder et forslag til lov om kystbeskyttelse, inklusive
bemærkninger, som vil sikre danske kyster mod erosion i årtierne fremover.
Det
er et forslag, som vil sikre, at der benyttes de mest miljøvenlige
kystsikringsmetoder,
og at staten står for den fulde finansiering af udgifterne forbundet med
kystsikring. Den nuværende kystbeskyttelseslov er aldrig kommet til at
fungere
– hovedsagelig af økonomiske årsager, idet udgifterne til
kystbeskyttelse er
pålagt de grundejere, hvis ejendomme ligger nærmest havet. Forslagsstillerne
mener imidlertid, at kystbeskyttelse er en offentlig opgave, idet den
vedrører
hele befolkningen og ikke kan pålægges enkelte grundejere.
Skriftlig
fremsættelse
Walther Christophersen
(DF):
Som
ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
kystbeskyttelse.
(Beslutningsforslag
nr. B 9).
Jeg
henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler
det
til Tingets velvillige behandling.
Bilag 1
Regeringens lovforslag om kystbeskyttelse bør
indeholde følgende bestemmelser:
Forslag
til
Lov om
kystbeskyttelse
Kapitel 1
Formål
§ 1.
Formålet med kystbeskyttelse er at stoppe nedbrydningen af de danske kyster
og
sikre Danmark mod vandstandsstigninger i forbindelse med den globale
opvarmning. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn:
Afvejning
af behovet for kystbeskyttelse i forhold til de dertil forbundne udgifter.
Anvendelse
af den mest miljøvenlige kystbeskyttelsesmetode, således at hårde
konstruktioner
i form af høfder og bølgebrydere, som forøger kysterosionen, i videst muligt
omfang undgås.
Forpligtelse
for staten til at foretage bypassing ved alle havneanlæg, så læsideerosion
undgås
på
nabogrundene nedstrøms.
Bevarelse
og genopretning af kystlandskabet.
Rekreativ
udnyttelse af kysten.
Sikring
af den eksisterende adgang til kysten.
Sikring
mod den globale vandstandsstigning.
Økonomisk byrdefordeling
§ 2.
Kystbeskyttelse er en offentlig opgave, der skal beskytte Danmark mod den
globale vandstandsstigning.
Stk. 2.
Udgifterne til
kystbeskyttelse afholdes af staten.
Stk.
3.
Staten afholder alle udgifter til
bypassing ved havneanlæg.
Kapitel 2
Kommunernes kompetence i forbindelse med
kystbeskyttelsesforanstaltninger
§ 3.
Kommunalbestyrelsen
kan beslutte, at der ved en kyst skal iværksættes kystbeskyttelse eller
træffes
andre foranstaltninger til beskyttelse af en eller flere ejendomme mod
oversvømmelse eller den nedbrydende virkning fra havet eller fjorde
(kystbeskyttelsesforanstaltninger).
Stk. 2.
Private
grundejere kan ansøge kommunalbestyrelsen om etablering af kystbeskyttelse
med
en begrundelse for det givne kystbeskyttelsesprojekt og med en oversigt over
de
grunde, som ønskes indbefattet i projektet.
§ 4.
Før
kommunalbestyrelsen træffer beslutning om iværksættelse af
kystbeskyttelses-foranstaltninger, skal kommunalbestyrelsen indhente en
udtalelse fra Kystdirektoratet om de foreslåede
kystbeskyttelsesforanstaltninger.
§ 5.
Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at en foreslået
kystbeskyttelsesforanstaltning
skal fremmes, sendes denne i høring ved annoncering i lokale blade med en
indsigelsesfrist på 4 uger.
Stk. 2.
Efterfølgende
behandles den foreslåede kystbeskyttelsesforanstaltning på ny i
kommunalbestyrelsen,
og hvis kommunalbestyrelsen godkender den foreslåede
kystbeskyttelsesforanstaltning, sendes forslaget videre til Transport- og
Energiministeriet til endelig godkendelse og økonomisk bevilling.
Stk. 3.
Såfremt der
gives afslag på et projekt, skal afslaget begrundes, og grundejerne kan
efterfølgende
anke beslutningen til Transport- og Energiministeriet, som har den endelige
afgørelse.
§ 6.
Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om ekspropriation til gennemførelse
af kystbeskyttelsesforanstaltninger.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan ved ekspropriation fjerne eksisterende
uhensigtsmæssige
faste kystbeskyttelseskonstruktioner i form af bølgebrydere og høfder og
erstatte disse med mere miljøvenlige kystbeskyttelsesmetoder.
§ 7.
Ved
skrænterosion i forbindelse med en højvandssituation under storm eller orkan
kan en grundejer udlægge
10
kubikmeter
ral pr. meter kyst som skræntfodsbeskyttelse.
Stk. 2.
Udlægning af ral
i skræntfoden skal meddeles kommunen førstkommende hverdag.
Kommunen fører tilsyn med, at rallet ikke har en større diameter
end 10-
15 cm.
Kapitel 3
Digeanlæg, kystbeskyttelsens opretholdelse
§ 8.
Alle digeanlæg i Danmark er statens ansvarsområde, og det påhviler staten at
sikre digerne mod den globale vandstandsstigning
.
§ 9.
Ejere af omliggende arealer til et
digeanlæg eller kystbeskyttelsesanlæg skal tåle, at arealerne benyttes i
nødvendigt omfang i forbindelse med tilsyn, vedligeholdelsesarbejder og
løbende
foranstaltninger.
Stk. 2. Forvoldes der
under benyttelsen efter stk. 1 skade på en ejendom, skal der ydes erstatning
herfor. I mangel af forlig fastsættes erstatningen af taksationsmyndighederne
efter lov om offentlige veje.
Kapitel 4
Klage
§ 10.
Kommunalbestyrelsens
afgørelser efter loven kan påklages til transport-
og energiministeren af den, afgørelsen er rettet til, og af enhver, der må
antages at have en væsentlig individuel interesse i sagen.
Stk. 2.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er
meddelt den pågældende. Transport- og energiministeren kan dog se bort fra
fristen, når omstændighederne taler derfor.
Stk. 3.
Rettidig klage har opsættende virkning. Dog kan den
myndighed, der har truffet afgørelsen, bestemme, at uopsættelige reparations-
og afværgeforanstaltninger skal iværksættes uanset rettidig klage.
Stk. 4.
En afgørelse i henhold til § 6 kan ikke indbringes
for domstolene, før afgørelsen har været prøvet i henhold til stk. 1.
Kapitel 5
Påbud, straf, ikrafttræden
§ 11.
Transport- og energiministeren eller kommunalbestyrelsen kan påbyde ejeren af
et vrag at fjerne vraget, hvis det skønnes at kunne frembyde fare for kysten
eller for et kystbeskyttelsesanlæg
.
Stk. 2.
Efterkommes
påbuddet ikke, kan transport- og energiministeren eller kommunalbestyrelsen
lade vraget fjerne for ejerens regning.
Stk 3.
Med bøde straffes
den, der undlader at efterkomme pålæg efter stk. 1.
§ 12.
Loven
træder i kraft den1. januar 2007.
Stk. 2.
Samtidig ophæves
lov om kystbeskyttelse, jf.
LBK nr. 243
af 5. april
1994 som senest ændret ved lov nr. 311 af 19. april
2006.
§ 13.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til
lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Formålet med
lovforslaget er at revidere kystbeskyttelsesloven med henblik på at sikre
Danmark i de næste 30 år imod kysterosion samt den globale
vandstandsstigning.
Der er således tale om et helt nyt forslag til kystbeskyttelseslov til
erstatning af den hidtil gældende lov.
Revisionen af loven
tager udgangspunkt i de indvundne erfaringer med forældede
kystbeskyttelses-metoder baseret på hårde konstruktioner.
Der er efter forslagsstillernes
opfattelse ført beviser for, at høfder og bølgebrydere forøger kysterosionen
i
stedet for at reducere kysterosionen.
Der er endvidere ført
teknisk bevis for, at effektiviteten af sandfodringen på den jyske vestkyst
omløb er minus 170 pct. årligt efter en investering på anlægsbudgettet på
mere
end 1 mia. kr. over de sidste 15 år.
Havneanlæg er en del af
infrastrukturen, og staten skal derfor betale udgifterne til bypassing af
sand
ved havnene.
Den gamle
kystbeskyttelseslov kom aldrig til at fungere af økonomiske årsager, idet
udgifterne til kystbeskyttelse var pålagt de grundejere, som lå nærmest
havet.
Det er derfor forslagsstillernes
holdning, at kystbeskyttelse er en offentlig opgave i relation til den
globale
vandstandsstigning, og at kystbeskyttelsen skal udføres mest effektivt og
miljøvenligt. Lovforslaget afspejler denne holdning.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Der er tale om en helt ny formålsparagraf, som tager
udgangspunkt i den globale vandstandsstigning, som forventes at være på 50-
75 cm
over de næste 100 år.
Samtidig skal miljøet prioriteres meget højt, så man undgår
uhensigtsmæssige hårde konstruktioner i form af høfder og bølgebrydere, som
reelt forøger kysterosionen som en dominoeffekt ned langs kysten.
Til § 2
I § 2 fastsættes, at kystbeskyttelse principielt er en
offentlig opgave, der skal beskytte Danmark mod den globale
vandstandsstigning,
og at udgifterne til kystbeskyttelse afholdes af staten, ligesom staten
afholder alle udgifter til bypassing ved havneanlæg.
Til § 3-7
Lovforslaget indebærer,
at beslutningsprocessen bliver decentral med lokale beslutningstagere i
kommunalbestyrelserne.
§ 3 fastlægger, at
initiativet til kystbeskyttelsesprojekter kan komme fra kommunalbestyrelserne
eller efter ansøgning fra private grundejere.
§ 4 indebærer, at Kystdirektoratet fortsat bliver en
kontrollerende instans, som sikrer de overordnede retningslinjer, som er
fastlagt i loven.
§ 5 indebærer, at alle projekter bliver sendt i høring i
lokalsamfundet, så man sikrer bred opbakning til projekterne, og
nabogrundejere
får mulighed for at komme med i projektet. Bestemmelsen indeholder også
mulighed
for, at kommunalbestyrelsens afgørelser kan ankes til en højere myndighed, så
man undgår, at lokale aktører misbruger en dominerende stilling i samfundet.
§ 6, som i et vist omfang er en videreførsel af § 6 i den
hidtil gældende kystbeskyttelseslov, giver mulighed for at gennemføre
ekspropriationer, så enkeltpersoner ikke kan genere overordnede
samfundsmæssige
interesser. Bestemmelsen indebærer også, at kommunerne kan fjerne ulovlige
konstruktioner
i form af høfder og bølgebrydere, som giver store skader på nabogrundene.
§ 7 omhandler de højvandssituationer med storm, hvor der kan
opstå erosionsskader i klitfoden. I disse situationer skal grundejeren have
mulighed for at rette disse erosionsskader op ved udlægning af ral i
skræntfoden.
Kommunen fører tilsyn med, at rallet ikke har en større diameter end 10-
15 cm.
Til § 8
Paragraffen fastlægger, at det er en offentlig opgave, at Danmark
sikres mod den globale vandstandsstigning. I den forbindelse foreslås det som
noget nyt, at staten overtager alle digeanlæg i Danmark, og at staten i
overensstemmelse
med lovens formål skal sikre digerne mod en vandstandsstigning på 50-
75 cm.
Til § 9
Paragraffen, som i vidt omfang er en videreførsel af § 14 i den
hidtil gældende kystbeskyttelseslov, indebærer, at kommunerne skal kunne
benytte omliggende arealer i forbindelse med kystbeskyttelses- samt
digearbejder,
men kommunen har samtidig en forpligtelse til at aflevere arealerne i samme
stand, som før arbejdet blev påbegyndt.
Til § 10
Paragraffen er i vidt omfang en videreførsel af
klagebestemmelserne i § 18 i den hidtil gældende kystbeskyttelseslov.
Til § 11
Paragraffen, som i vidt omfang er en videreførsel af § 17, stk.
4, i den hidtil gældende kystbeskyttelseslov, indebærer, at kommunerne kan
fjerne skibsvrag og andre ilanddrevne konstruktioner på kysten på ejerens
regning, hvis ejeren ikke selv tager de fornødne initiativer. Efterkommes
pålæg
efter denne bestemmelse ikke, kan ejeren straffes med bøde.
Til § 12
Paragraffen indebærer, at loven træder i kraft den 1. januar
2007, og at den hidtil gældende kystbeskyttelseslov ophæves.
Til § 13
Paragraffen fastlægger, at loven ikke gælder for Grønland og
Færøerne.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse (Formålsbestemmelse, præcisering af lovbestemmelser, forenkling af klageadgang, berigtigelse af ulovlige forhold m.v.) Retsinformation · 28. marts 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse, forskellige love om digeanlæg, lov om havne, lov om luftfart og lov om færgefart (Konsekvensrettelser af kommunalreformen) Retsinformation · 7. juni 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse (Ændring af formålet med kystbeskyttelse og mulighed for forsøgsprojekter) Retsinformation · 13. januar 2018
- Forslag til Lov om ændring af lov om kystbeskyttelse (Ændring af formålet med kystbeskyttelse og mulighed for forsøgsprojekter) Retsinformation · 19. januar 2018
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Producentansvar for person- og varebiler) Retsinformation · 15. maj 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om genforhandling af aftalen af 29. juni 2007 mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland vedrørende den faste forbindelse over Femern Bælt Retsinformation · 24. oktober 2007