Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning til om kystbeskyttelse

2006/1 BSF 9Beslutningsforslag som fremsatFolketinget12. oktober 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 12. oktober 2006 af

Walther Christophersen (DF),

Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF),

Jørn Dohrmann (DF), Pia Kjærsgaard (DF),

Anita Knakkergaard (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

kystbeskyttelse

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om

beskyttelse af de danske kyster, som skal sikre, at der altid anvendes de

mest

miljøvenlige kystbeskyttelsesmetoder, og at staten afholder alle udgifter

forbundet med kystbeskyttelse.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget har som formål at sikre, at beskyttelsen

af de danske kyster sker med anvendelse af de mest miljøvenlige

kystbeskyttelsesmetoder, og at staten afholder de udgifter, der er forbundet

med kystbeskyttelse.

Formålet med kystbeskyttelse skal være at stoppe nedbrydningen

af de danske kyster og dermed beskytte mennesker og ejendom mod

oversvømmelse. Dette

formål varetages ved afvejning af en række hensyn. Herunder udgifter

forbundet

med kystbeskyttelse og anvendelse af de mest miljøvenlige

beskyttelsesmetoder,

således at hårde konstruktioner som f.eks. høfder og bølgebrydere, som

forøger

kysterosionen, i videst muligt omfang undgås. Der er således efter

forslagsstillernes opfattelse ført beviser for, at høfder og bølgebrydere

forøger kysterosionen i stedet for at reducere kysterosionen, ligesom der er

Læs alt

ført teknisk bevis for, at effektiviteten af sandfodringen på den jyske

vestkyst er minus 170 pct. årligt efter en investering på anlægsbudgettet på

mere end 1 mia. kr. over de sidste 15 år.

Feltforsøg med trykudligningsmoduler på Vestkysten mellem Hvide

Sande og Nymindegab har derimod vist store kysttillæg opbygget i en

balanceprofil, som eroderes mindre i højvandssituationer med storm. Hertil

kommer, at kystprofilerne efterfølgende genopbygges systematisk.

Den gældende kystbeskyttelseslov tager ikke i tilstrækkeligt

omfang hensyn til den globale vandstandsstigning, som forventes at blive 70-

75 cm. over de næste 100 år. Endvidere

er grundejere tættest på havet pålagt væsentlige udgifter i forbindelse med

kystbeskyttelse. Det offentlige bør derfor fremover afholde en større del af

udgifterne i forbindelse med kystbeskyttelse.

På den baggrund mener forslagsstillerne, at der er behov for,

at der fremsættes et forslag til lov om kystbeskyttelse med henblik på at

sikre

kystbeskyttelse med de mest effektive og miljøvenlige metoder, og at staten

påtager sig den fulde finansiering, som er forbundet med kystbeskyttelse.

Det kan oplyses, at i England, Holland og Tyskland afholder

staten alle udgifter til kystbeskyttelse.

Hvis Folketinget vedtager dette beslutningsforslag, påhviler

det regeringen efterfølgende at fremsætte et lovforslag, der reviderer

kystbeskyttelsesloven. Dette lovforslag bør udformes efter bestemmelserne i

bilag 1, der indeholder et forslag til lov om kystbeskyttelse, inklusive

bemærkninger, som vil sikre danske kyster mod erosion i årtierne fremover.

Det

er et forslag, som vil sikre, at der benyttes de mest miljøvenlige

kystsikringsmetoder,

og at staten står for den fulde finansiering af udgifterne forbundet med

kystsikring. Den nuværende kystbeskyttelseslov er aldrig kommet til at

fungere

– hovedsagelig af økonomiske årsager, idet udgifterne til

kystbeskyttelse er

pålagt de grundejere, hvis ejendomme ligger nærmest havet. Forslagsstillerne

mener imidlertid, at kystbeskyttelse er en offentlig opgave, idet den

vedrører

hele befolkningen og ikke kan pålægges enkelte grundejere.

Skriftlig

fremsættelse

Walther Christophersen

(DF):

Som

ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om

kystbeskyttelse.

(Beslutningsforslag

nr. B 9).

Jeg

henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler

det

til Tingets velvillige behandling.

Bilag 1

Regeringens lovforslag om kystbeskyttelse bør

indeholde følgende bestemmelser:

Forslag

til

Lov om

kystbeskyttelse

Kapitel 1

Formål

§ 1.

Formålet med kystbeskyttelse er at stoppe nedbrydningen af de danske kyster

og

sikre Danmark mod vandstandsstigninger i forbindelse med den globale

opvarmning. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn:

Afvejning

af behovet for kystbeskyttelse i forhold til de dertil forbundne udgifter.

Anvendelse

af den mest miljøvenlige kystbeskyttelsesmetode, således at hårde

konstruktioner

i form af høfder og bølgebrydere, som forøger kysterosionen, i videst muligt

omfang undgås.

Forpligtelse

for staten til at foretage bypassing ved alle havneanlæg, så læsideerosion

undgås

på

nabogrundene nedstrøms.

Bevarelse

og genopretning af kystlandskabet.

Rekreativ

udnyttelse af kysten.

Sikring

af den eksisterende adgang til kysten.

Sikring

mod den globale vandstandsstigning.

Økonomisk byrdefordeling

§ 2.

Kystbeskyttelse er en offentlig opgave, der skal beskytte Danmark mod den

globale vandstandsstigning.

Stk. 2.

Udgifterne til

kystbeskyttelse afholdes af staten.

Stk.

3.

Staten afholder alle udgifter til

bypassing ved havneanlæg.

Kapitel 2

Kommunernes kompetence i forbindelse med

kystbeskyttelsesforanstaltninger

§ 3.

Kommunalbestyrelsen

kan beslutte, at der ved en kyst skal iværksættes kystbeskyttelse eller

træffes

andre foranstaltninger til beskyttelse af en eller flere ejendomme mod

oversvømmelse eller den nedbrydende virkning fra havet eller fjorde

(kystbeskyttelsesforanstaltninger).

Stk. 2.

Private

grundejere kan ansøge kommunalbestyrelsen om etablering af kystbeskyttelse

med

en begrundelse for det givne kystbeskyttelsesprojekt og med en oversigt over

de

grunde, som ønskes indbefattet i projektet.

§ 4.

Før

kommunalbestyrelsen træffer beslutning om iværksættelse af

kystbeskyttelses-foranstaltninger, skal kommunalbestyrelsen indhente en

udtalelse fra Kystdirektoratet om de foreslåede

kystbeskyttelsesforanstaltninger.

§ 5.

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at en foreslået

kystbeskyttelsesforanstaltning

skal fremmes, sendes denne i høring ved annoncering i lokale blade med en

indsigelsesfrist på 4 uger.

Stk. 2.

Efterfølgende

behandles den foreslåede kystbeskyttelsesforanstaltning på ny i

kommunalbestyrelsen,

og hvis kommunalbestyrelsen godkender den foreslåede

kystbeskyttelsesforanstaltning, sendes forslaget videre til Transport- og

Energiministeriet til endelig godkendelse og økonomisk bevilling.

Stk. 3.

Såfremt der

gives afslag på et projekt, skal afslaget begrundes, og grundejerne kan

efterfølgende

anke beslutningen til Transport- og Energiministeriet, som har den endelige

afgørelse.

§ 6.

Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om ekspropriation til gennemførelse

af kystbeskyttelsesforanstaltninger.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan ved ekspropriation fjerne eksisterende

uhensigtsmæssige

faste kystbeskyttelseskonstruktioner i form af bølgebrydere og høfder og

erstatte disse med mere miljøvenlige kystbeskyttelsesmetoder.

§ 7.

Ved

skrænterosion i forbindelse med en højvandssituation under storm eller orkan

kan en grundejer udlægge

10

kubikmeter

ral pr. meter kyst som skræntfodsbeskyttelse.

Stk. 2.

Udlægning af ral

i skræntfoden skal meddeles kommunen førstkommende hverdag.

Kommunen fører tilsyn med, at rallet ikke har en større diameter

end 10-

15 cm.

Kapitel 3

Digeanlæg, kystbeskyttelsens opretholdelse

§ 8.

Alle digeanlæg i Danmark er statens ansvarsområde, og det påhviler staten at

sikre digerne mod den globale vandstandsstigning

.

§ 9.

Ejere af omliggende arealer til et

digeanlæg eller kystbeskyttelsesanlæg skal tåle, at arealerne benyttes i

nødvendigt omfang i forbindelse med tilsyn, vedligeholdelsesarbejder og

løbende

foranstaltninger.

Stk. 2. Forvoldes der

under benyttelsen efter stk. 1 skade på en ejendom, skal der ydes erstatning

herfor. I mangel af forlig fastsættes erstatningen af taksationsmyndighederne

efter lov om offentlige veje.

Kapitel 4

Klage

§ 10.

Kommunalbestyrelsens

afgørelser efter loven kan påklages til transport-

og energiministeren af den, afgørelsen er rettet til, og af enhver, der må

antages at have en væsentlig individuel interesse i sagen.

Stk. 2.

Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er

meddelt den pågældende. Transport- og energiministeren kan dog se bort fra

fristen, når omstændighederne taler derfor.

Stk. 3.

Rettidig klage har opsættende virkning. Dog kan den

myndighed, der har truffet afgørelsen, bestemme, at uopsættelige reparations-

og afværgeforanstaltninger skal iværksættes uanset rettidig klage.

Stk. 4.

En afgørelse i henhold til § 6 kan ikke indbringes

for domstolene, før afgørelsen har været prøvet i henhold til stk. 1.

Kapitel 5

Påbud, straf, ikrafttræden

§ 11.

Transport- og energiministeren eller kommunalbestyrelsen kan påbyde ejeren af

et vrag at fjerne vraget, hvis det skønnes at kunne frembyde fare for kysten

eller for et kystbeskyttelsesanlæg

.

Stk. 2.

Efterkommes

påbuddet ikke, kan transport- og energiministeren eller kommunalbestyrelsen

lade vraget fjerne for ejerens regning.

Stk 3.

Med bøde straffes

den, der undlader at efterkomme pålæg efter stk. 1.

§ 12.

Loven

træder i kraft den1. januar 2007.

Stk. 2.

Samtidig ophæves

lov om kystbeskyttelse, jf.

LBK nr. 243

af 5. april

1994 som senest ændret ved lov nr. 311 af 19. april

2006.

§ 13.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til

lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med

lovforslaget er at revidere kystbeskyttelsesloven med henblik på at sikre

Danmark i de næste 30 år imod kysterosion samt den globale

vandstandsstigning.

Der er således tale om et helt nyt forslag til kystbeskyttelseslov til

erstatning af den hidtil gældende lov.

Revisionen af loven

tager udgangspunkt i de indvundne erfaringer med forældede

kystbeskyttelses-metoder baseret på hårde konstruktioner.

Der er efter forslagsstillernes

opfattelse ført beviser for, at høfder og bølgebrydere forøger kysterosionen

i

stedet for at reducere kysterosionen.

Der er endvidere ført

teknisk bevis for, at effektiviteten af sandfodringen på den jyske vestkyst

omløb er minus 170 pct. årligt efter en investering på anlægsbudgettet på

mere

end 1 mia. kr. over de sidste 15 år.

Havneanlæg er en del af

infrastrukturen, og staten skal derfor betale udgifterne til bypassing af

sand

ved havnene.

Den gamle

kystbeskyttelseslov kom aldrig til at fungere af økonomiske årsager, idet

udgifterne til kystbeskyttelse var pålagt de grundejere, som lå nærmest

havet.

Det er derfor forslagsstillernes

holdning, at kystbeskyttelse er en offentlig opgave i relation til den

globale

vandstandsstigning, og at kystbeskyttelsen skal udføres mest effektivt og

miljøvenligt. Lovforslaget afspejler denne holdning.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Der er tale om en helt ny formålsparagraf, som tager

udgangspunkt i den globale vandstandsstigning, som forventes at være på 50-

75 cm

over de næste 100 år.

Samtidig skal miljøet prioriteres meget højt, så man undgår

uhensigtsmæssige hårde konstruktioner i form af høfder og bølgebrydere, som

reelt forøger kysterosionen som en dominoeffekt ned langs kysten.

Til § 2

I § 2 fastsættes, at kystbeskyttelse principielt er en

offentlig opgave, der skal beskytte Danmark mod den globale

vandstandsstigning,

og at udgifterne til kystbeskyttelse afholdes af staten, ligesom staten

afholder alle udgifter til bypassing ved havneanlæg.

Til § 3-7

Lovforslaget indebærer,

at beslutningsprocessen bliver decentral med lokale beslutningstagere i

kommunalbestyrelserne.

§ 3 fastlægger, at

initiativet til kystbeskyttelsesprojekter kan komme fra kommunalbestyrelserne

eller efter ansøgning fra private grundejere.

§ 4 indebærer, at Kystdirektoratet fortsat bliver en

kontrollerende instans, som sikrer de overordnede retningslinjer, som er

fastlagt i loven.

§ 5 indebærer, at alle projekter bliver sendt i høring i

lokalsamfundet, så man sikrer bred opbakning til projekterne, og

nabogrundejere

får mulighed for at komme med i projektet. Bestemmelsen indeholder også

mulighed

for, at kommunalbestyrelsens afgørelser kan ankes til en højere myndighed, så

man undgår, at lokale aktører misbruger en dominerende stilling i samfundet.

§ 6, som i et vist omfang er en videreførsel af § 6 i den

hidtil gældende kystbeskyttelseslov, giver mulighed for at gennemføre

ekspropriationer, så enkeltpersoner ikke kan genere overordnede

samfundsmæssige

interesser. Bestemmelsen indebærer også, at kommunerne kan fjerne ulovlige

konstruktioner

i form af høfder og bølgebrydere, som giver store skader på nabogrundene.

§ 7 omhandler de højvandssituationer med storm, hvor der kan

opstå erosionsskader i klitfoden. I disse situationer skal grundejeren have

mulighed for at rette disse erosionsskader op ved udlægning af ral i

skræntfoden.

Kommunen fører tilsyn med, at rallet ikke har en større diameter end 10-

15 cm.

Til § 8

Paragraffen fastlægger, at det er en offentlig opgave, at Danmark

sikres mod den globale vandstandsstigning. I den forbindelse foreslås det som

noget nyt, at staten overtager alle digeanlæg i Danmark, og at staten i

overensstemmelse

med lovens formål skal sikre digerne mod en vandstandsstigning på 50-

75 cm.

Til § 9

Paragraffen, som i vidt omfang er en videreførsel af § 14 i den

hidtil gældende kystbeskyttelseslov, indebærer, at kommunerne skal kunne

benytte omliggende arealer i forbindelse med kystbeskyttelses- samt

digearbejder,

men kommunen har samtidig en forpligtelse til at aflevere arealerne i samme

stand, som før arbejdet blev påbegyndt.

Til § 10

Paragraffen er i vidt omfang en videreførsel af

klagebestemmelserne i § 18 i den hidtil gældende kystbeskyttelseslov.

Til § 11

Paragraffen, som i vidt omfang er en videreførsel af § 17, stk.

4, i den hidtil gældende kystbeskyttelseslov, indebærer, at kommunerne kan

fjerne skibsvrag og andre ilanddrevne konstruktioner på kysten på ejerens

regning, hvis ejeren ikke selv tager de fornødne initiativer. Efterkommes

pålæg

efter denne bestemmelse ikke, kan ejeren straffes med bøde.

Til § 12

Paragraffen indebærer, at loven træder i kraft den 1. januar

2007, og at den hidtil gældende kystbeskyttelseslov ophæves.

Til § 13

Paragraffen fastlægger, at loven ikke gælder for Grønland og

Færøerne.

Lignende dokumenter