Forslag til Lov om sygedagpenge
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. juni 2006
Forslag
til
Lov
om sygedagpenge
Afsnit I
Formål og målgrupper
Kapitel 1
Formål
§ 1.
Formålet
med denne lov er
1)
at yde økonomisk
kompensation ved fravær på grund af sygdom,
2)
at medvirke til, at
den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til
arbejdsmarkedet
så hurtigt som muligt og
3)
at understøtte
samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og andre relevante aktører for at
nedbringe og forebygge sygefravær.
Kapitel 2
Målgrupper
§ 2.
Sygedagpenge
ydes til:
1)
Læs alt
Lønmodtagere.
2)
Selvstændige
erhvervsdrivende.
3)
Ledige med ret til
arbejdsløshedsdagpenge.
4)
Personer, der har
pådraget sig en arbejdsskade, som er omfattet af lov om arbejdsskadesikring
eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
Stk. 2.
Det er en
betingelse for retten til sygedagpenge for lønmodtagere og selvstændige
erhvervsdrivende,
at personen opfylder beskæftigelseskravet efter §§ 30 eller 32 eller
efter
§ 42.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter særlige regler om sygedagpenge til
søfarende.
Kapitel 3
Ophold og beskatning her i landet
§ 3.
Retten til sygedagpenge er betinget af, at personen har lovligt ophold her i
landet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Sygedagpenge
kan udbetales under ophold i udlandet, når
1)
en person i
tilknytning til en sygeperiode er på rekreationsophold med fast lægetilsyn og
opholdet inden afrejsen er anbefalet af en læge af helbredsmæssige grunde,
2)
en person er under
sygebehandling og Sundhedsstyrelsen eller en sygehusmyndighed har givet
tilladelse til behandlingen,
3)
en person må udsætte
hjemrejse fra et ferieophold el.lign. af helbredsmæssige grunde og dette er
dokumenteret ved en lægeerklæring eller
4)
en person er udsendt
af en arbejdsgiver med hjemsted her i landet til beskæftigelse i højst 1 år i
udlandet og personen har indkomst, der kan beskattes i Danmark.
Stk. 3.
Personer,
der efter EF-forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale
sikringsordninger
på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer,
der
flytter inden for Fællesskabet (herefter betegnet EF-forordning nr. 1408/71),
er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til sygedagpenge,
selv om de ikke har ophold her i landet, uanset om betingelserne i
stk. 2
er opfyldt.
Stk. 4.
Personer,
der efter en international aftale om social sikring er omfattet af dansk
lovgivning om social sikring, har ret til sygedagpenge, selv om de ikke har
ophold her i landet, uanset om betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
§ 4.
Retten til sygedagpenge er betinget af, at den indkomst, der indgår i
beregningsgrundlaget efter kapitel 17, kan beskattes i Danmark.
Stk. 2.
Sygedagpenge
kan dog udbetales til personer, hvis indkomst ikke er omfattet af
stk. 1,
når
1)
indkomsten kan
beskattes på Færøerne eller i Grønland og
2)
de pågældende ikke
har eller ikke længere har ret til sygedagpenge eller anden erstatning for
tab
af indtægt efter lovgivningen for Færøerne og Grønland og de pågældende i
øvrigt enten har ophold her i landet eller har ophold på Færøerne eller i
Grønland
og indtægten er erhvervet ved beskæftigelse her i landet eller på dansk skib.
Stk. 3.
Personer,
der efter EF-forordning nr. 1408/71 er omfattet af dansk lovgivning om social
sikring, har ret til sygedagpenge, selv om deres indkomst omfattet af
stk. 1
ikke kan beskattes i Danmark.
Stk. 4.
Personer,
der efter en international aftale om social sikring er omfattet af dansk
lovgivning om social sikring, har ret til sygedagpenge, selv om deres
indkomst
omfattet af stk. 1 ikke kan beskattes i Danmark.
Stk. 5.
Får en
person udbetalt løn fra en udenlandsk arbejdsgiver under sygdom, har
arbejdsgiveren
ret til refusion af sygedagpenge, jf. § 54.
§ 5.
Personer
med ophold her i landet eller indkomst omfattet af § 4, stk. 1, kan
ikke opnå sygedagpenge,
1)
så længe de efter et
andet lands lovgivning eller efter lovgivningen for Færøerne eller Grønland
har
ret til sygedagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt, eller
2)
i det omfang de efter
EF-forordning nr. 1408/71 er omfattet af en anden medlemsstats lovgivning om
social sikring.
Kapitel 4
Udbetaling af sygedagpenge
§ 6.
Kommunen
udbetaler sygedagpenge under sygefravær. Dog udbetaler arbejdsgiveren
sygedagpenge
til ansatte ved sygefravær i 2 uger fra 1. fraværsdag, jf. § 30.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om udbetaling af sygedagpenge fra arbejdsgiveren og
kommunen,
herunder sygedagpenge til
1)
personer, der
deltager i erhvervsmæssig uddannelse af begrænset omfang, og
2)
genansatte, jf.
§ 30, stk. 4, og nyansatte i nuværende beskæftigelsesforhold.
Afsnit II
Almindelige betingelser for ret til sygedagpenge
Kapitel 5
Uarbejdsdygtighed
§ 7.
Retten
til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af
egen sygdom. Afgørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på
grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den
sygemeldtes
arbejdsevne.
Stk. 2.
En
lønmodtager er delvis uarbejdsdygtig på grund af sygdom, når det skønnes, at
den pågældende kun kan udføre arbejdet delvis, eller når to eller flere
behandlinger, der er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører delvist
fravær fra arbejdet. Det er en betingelse, at lønmodtagerens fravær er på
mindst 4 timer pr. uge, hvori indgår befordring og ventetid ved ambulante
behandlinger. En selvstændig erhvervsdrivende er delvis uarbejdsdygtig, når
det
skønnes, at den pågældende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde.
Stk. 3.
Vurderingen
af en persons uarbejdsdygtighed skal som udgangspunkt foretages i forhold til
beskæftigelsen før sygemeldingen. Efter 3 måneders sygefravær skal
vurderingen
ske på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde,
medmindre der er særlige grunde, der taler for andet med hensyn til
tidspunktet
for vurderingen.
Stk. 4.
Vurderingen
af uarbejdsdygtigheden for ledige sker i forhold til det arbejdsområde, som
den
pågældende står til rådighed for.
Stk. 5.
Sygedagpengene
ophører helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige
erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældende
genoptager arbejdet eller raskmelder sig. Sygedagpengene kan ophøre
tidligere,
når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær og kommunen efter
anvendelse
af arbejdsevnemetoden i form af beskrivelse, udvikling og vurdering af en
persons
arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering,
visitation til fleksjob eller førtidspension. Dog vil udbetalingen af
sygedagpenge
senest ophøre ved varighedsbegrænsningen, jf. §§ 24 eller 25, medmindre
betingelserne for en forlængelse af sygedagpengeperioden efter §§ 27
eller
29 er opfyldt.
Kapitel 6
Visitation og opfølgning
§ 8.
Kommunen skal i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en
raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt
opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov
og
forudsætninger. Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen.
Stk. 2.
Indsatsen skal være
sammenhængende og helhedsorienteret, og kommunen skal koordinere den
kommunale
indsats med indsatsen fra andre, jf. § 9.
Stk. 3.
Kommunen skal som led i
opfølgningsforløbet, uanset om der er tale om en hel eller delvis
sygemelding,
indhente oplysningsskema, visitere, holde samtale og foretage en samlet
vurdering af behov for indsats m.v. samt udarbejde en opfølgningsplan, jf.
§§ 11-16.
§ 9.
Kommunen
skal efter behov inddrage relevante aktører i opfølgningen, herunder
arbejdsplads,
læge, arbejdsløshedskasse, faglig organisation, arbejdsformidling,
revalideringsinstitutioner, sygehuse og sygehusafdelinger. Kommunen skal have
fokus på at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger og med
arbejdspladserne.
Stk. 2.
Kommunen
skal som led i samarbejdet informere arbejdspladsen om relevante initiativer,
som kommunen igangsætter for den sygemeldte, f.eks. virksomhedspraktik, anden
revalidering, fleksjob eller førtidspension. Informationen forudsætter
samtykke
fra den sygemeldte.
§ 10.
Kommunen
skal løbende, herunder ved anmeldelsen, visitationen og ved hver opfølgning,
vurdere, om betingelserne for at modtage sygedagpenge er til stede, samt om
der
foreligger hel eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Kommunen
skal
i opfølgningsforløbet efter behov indhente lægelige oplysninger, jf.
§ 39.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om opfølgningen.
§ 11.
Kommunen skal have et
tilstrækkeligt oplyst grundlag for at foretage visitation og opfølgning,
herunder forberede den første samtale samt vurdere retten til fulde eller
nedsatte sygedagpenge.
Stk. 2.
Den sygemeldte
skal udfylde et oplysningsskema med relevante oplysninger til brug for
kommunen.
Stk. 3.
Kommunen
skal sende oplysningsskemaet til den sygemeldte ved anmeldelse af sygefravær
i
løbende sager. Den sygemeldte skal svare senest 8 dage efter afsendelsen af
oplysningsskemaet, medmindre andet aftales med kommunen.
§ 12.
Kommunen skal på baggrund af
oplysningsskemaet efter § 11 og eventuelle andre oplysninger i sagen
foretage en visitation til en af følgende kategorier:
1)
Sager, hvor
tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående (kategori 1).
2)
Sager med risiko for
langvarigt sygdomsforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen (kategori 2).
3)
Sager, hvor lidelsen
eller sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb (kategori 3).
§ 13.
Kommunen
fastlægger ved visitationen efter § 12 proceduren for
opfølgningsforløbet,
herunder samtaleform ved første og efterfølgende opfølgninger samt hyppighed
af
den løbende opfølgning.
Stk. 2.
I sager, der er omfattet af § 12,
nr. 1, skal der senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet
fra 1. fraværsdag, og der skal som minimum holdes telefonsamtale. Herefter
skal
der følges op mindst hver 8. uge, og der skal ved hver opfølgning minimum
holdes telefonsamtale.
Stk. 3.
I sager, der er omfattet af § 12,
nr. 2, skal der senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet
fra 1. fraværsdag, og der skal holdes en individuel samtale. Herefter skal
der
følges op mindst hver 4. uge med samtale, der som minimum hver anden gang
skal
være en individuel samtale.
Stk. 4.
I sager, der er omfattet af § 12,
nr. 3, skal der senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet
fra 1. fraværsdag, og der skal som minimum holdes telefonsamtale. Herefter
skal
der følges op mindst hver 8. uge.
Stk. 5.
Såfremt sygdommen forhindrer, at
der holdes individuel samtale eller telefonsamtale, skal opfølgningen ske på
anden vis.
Stk. 6.
Kommunen skal foretage
revisitation ved enhver opfølgning. Ved revisitationen tages der stilling
til,
om der er grundlag for overflytning til en anden kategori, jf. § 12.
Stk. 7.
Uanset bestemmelserne i
stk. 1-4 om visitation inden første samtale kan en kommune, som i
løbende
sager holder individuelle samtaler ved første opfølgning inden udgangen af 8.
uge regnet fra 1. fraværsdag, vente med at foretage den første visitation,
således at der visiteres første gang i tilknytning til samtalen. Den første
revisitation sker herefter ved 2. opfølgning.
§ 14.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om de tre kategorier,
jf. § 12, og visitationen og revisitationen, jf. § 13.
§ 15.
På baggrund af den første samtale
med den sygemeldte efter § 13 og sagsoplysningerne i øvrigt skal
kommunen
foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes konkrete behov for
behandling,
optræning eller revalidering for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst
mulige raskmelding samt iværksætte den nødvendige indsats.
Stk. 2.
På baggrund af hver
efterfølgende opfølgning skal kommunen foretage en ny samlet vurdering af den
sygemeldtes
behov for indsats.
Stk. 3.
Kommunen skal ved hver
opfølgning tage stilling til, om der er behov for anden indsats, herunder om
der er behov for hjælp til den sygemeldtes familie.
§ 16.
Kommunen skal ved første samtale
tage stilling til udarbejdelsen af en opfølgningsplan med særlig fokus på
arbejdsfastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Planen skal
indeholde
mål for opfølgningen, og den konkrete opfølgningsindsats skal fremgå af
planen.
Planen skal sikre overblik og koordination af indsatsen i den enkelte sag.
Stk. 2.
Planen skal
senest udarbejdes i umiddelbar forlængelse af den
anden opfølgning.
Stk. 3.
Kommunen
skal i umiddelbar forlængelse af de efterfølgende opfølgninger justere og
udbygge
opfølgningsplanen.
Stk. 4.
Den sygemeldte skal have planen
udleveret. Ved væsentlige justeringer af planen under de efterfølgende
opfølgninger udleveres planen til den sygemeldte.
§ 17.
Kommunen skal som led i at
arbejdsfastholde sygemeldte fremme gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen
og
understøtte, at den sygemeldte har kontakt med arbejdspladsen under
sygdomsforløbet.
Stk. 2.
Kommunen skal i alle sager med
gradvis tilbagevenden sikre, at den sygemeldte genoptager arbejdet i fuldt
omfang så hurtigt som muligt.
Stk. 3.
Som
udgangspunkt besluttes gradvis tilbagevenden i enighed mellem kommunen,
virksomheden
og den sygemeldte. Kommunen skal dog træffe afgørelse om nedsatte
sygedagpenge
ved delvis uarbejdsdygtighed, selv om der ikke kan opnås enighed, hvis det
vurderes, at der burde være mulighed for en gradvis tilbagevenden.
Opfølgning af sager om sygedagpenge til personer, der
bor i udlandet
§ 18.
Ved opfølgningen af sager om sygedagpenge til personer, der bor i udlandet,
gælder samme forpligtelser som for personer, der bor i Danmark, med de
indskrænkninger, der følger af særlige bestemmelser om administration efter
EF-forordning
nr. 574/72 om regler til gennemførelse af EF-forordning nr. 1408/71, og
administrative aftaler til konventioner og internationale overenskomster om
social sikring.
Stk. 2.
Kommunen
kan efter en konkret vurdering af oplysningerne om sygdomsforløbet indkalde
sygemeldte, der opholder sig eller har bopæl i udlandet, til en drøftelse af
forløbet og mulige hensigtsmæssige initiativer, der kan medvirke til en
hurtigere raskmelding og fortsat beskæftigelse. Kommunen afholder udgifterne
ved at indkalde sygemeldte til samtale her i landet.
Stk. 3.
Arbejdsmarkedsstyrelsen kan yde kommunen rådgivning og vejledning i
forbindelse
med gennemførelse af opfølgningen over for en sygemeldt, der modtager
sygedagpenge
under ophold eller ved bopæl i et andet EU-land, EØS-land eller Schweiz.
Stk. 4.
Har den
sygemeldte mistet sin opholds- og arbejdstilladelse i Danmark og opholder sig
eller
har bopæl i et af de lande, der den 1. maj 2004 er blevet medlem af EU, kan
Arbejdsmarkedsstyrelsen yde kommunen bistand til initiativer i forbindelse
med
opfølgningen.
Andre aktører i opfølgningsindsatsen
§ 19.
Kommunen kan som led i at styrke
opfølgningsindsatsen overlade opgaver til andre aktører. Ansvaret for
indsatsen
påhviler fortsat kommunen.
Stk. 2.
Kommunen udarbejder en
opfølgningsplan efter § 16, inden anden aktør inddrages. I planen
fastsættes den anden aktørs indsats m.v.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om, hvordan indsatsen kan varetages af andre aktører.
§ 20.
Kommunen videregiver oplysninger
til en anden aktør om en persons helbred, beskæftigelsesprofil,
sygdomsforløb,
modtagne ydelser og øvrige forhold, som er nødvendige for den anden aktørs
gennemførelse af den aftalte opfølgningsindsats. Den anden aktør må ikke
benytte de modtagne oplysninger eller registrere nye oplysninger til andre
formål end dem, som er aftalt ved opgaveoverdragelsen.
Kapitel 7
Bortfald af ret til sygedagpenge
§ 21.
Retten til sygedagpenge bortfalder
1)
så længe den
sygemeldte mod lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus
eller
at modtage nødvendig lægebehandling eller mod lægens eller kommunens
opfordring
afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen,
2)
hvis den sygemeldte
ved sin adfærd forhaler helbredelsen, eller
3)
hvis den sygemeldte
uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, jf. kapitel
6.
Stk. 2.
Bortfald af
sygedagpenge efter stk. 1, nr. 1 og 3, er betinget af, at kommunen har
givet den sygemeldte en skriftlig orientering om konsekvenserne af, at den
sygemeldte afviser at modtage nødvendig lægebehandling eller deltage i
hensigtsmæssig optræning eller undlader at medvirke ved kommunens opfølgning.
Stk. 3.
Retten til sygedagpenge
ophører fra dagen efter det tidspunkt, hvor betingelserne for udbetaling ikke
længere er opfyldt.
§ 22.
Retten
til sygedagpenge bortfalder endvidere, så længe den sygemeldte ikke opfylder
sin pligt til at anmelde eller dokumentere fraværet, jf. kapitel 12 og 15.
§ 23.
Retten
til sygedagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder
1)
hvis lønmodtageren
har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed,
2)
hvis lønmodtageren
har fortiet helbredsoplysninger, der har væsentlig betydning for
ansættelsesforholdet,
herunder for arbejdsgiverens mulighed for ved aftale at kunne opnå refusion
for
sygedagpenge til lønmodtageren, jf. kapitel 21,
3)
under strejke eller
lockout, eller
4)
hvis lønmodtageren
har pådraget sig sygdommen under tjeneste, som er omfattet af lov om
erstatning
til skadelidte værnepligtige m.fl. eller lov om erstatning til tilskadekomne
værnepligtige m.fl.
Kapitel 8
Varighedsbegrænsning
§ 24.
Udbetalingen
af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er
udbetalt sygedagpenge,
herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 52 uger i
de 18 forudgående kalendermåneder, jf. dog § 25.
Stk. 2.
Ved
beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke de dage,
for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn
1)
fra arbejdsgiveren
eller kommunen i de første 2 uger af fraværsperioden ved sygdom eller
2)
i anledning af
graviditet, barsel eller adoption eller ved børns alvorlige sygdom, jf. lov
om ret
til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven).
§ 25.
Udbetalingen
af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er
udbetalt sygedagpenge,
herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 13 uger i
de 12 forudgående kalendermåneder til personer, der
1)
modtager førtidspension
bortset fra invaliditetsydelse,
2)
opfylder de
helbredsmæssige betingelser for at kunne få førtidspension bortset fra
invaliditetsydelse eller
3)
er fyldt 65 år.
Stk. 2.
Ved
beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 finder § 24,
stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Kommunen kan
rejse sag om, hvorvidt den sygemeldte skal overgå til at modtage
førtidspension
på grund af svigtende helbred eller af andre grunde.
§ 26.
Hvis
retten til sygedagpenge er opbrugt under en sammenhængende sygeperiode på
mere
end 52 uger, jf. § 24, stk. 1, kan der på ny udbetales
sygedagpenge,
når den sygemeldte godtgør at have været arbejdsdygtig i mindst 13 uger efter
varighedsbegrænsningens indtræden. Ved arbejdsdygtighed i mindre end 13 uger
kan den sygemeldte på ny få udbetalt sygedagpenge fra kommunen, når
beskæftigelseskravet i § 32 eller i § 42 er opfyldt. Det er
endvidere
et krav, at en af betingelserne i § 27 for at forlænge
sygedagpengeperioden
er opfyldt.
Stk. 2.
Hvis retten
til sygedagpenge er opbrugt under en sammenhængende sygdomsperiode på mere
end
13 uger, jf. § 25, stk. 1, kan der på ny udbetales sygedagpenge,
når
den sygemeldte godtgør at have været arbejdsdygtig i mindst 13 uger efter
varighedsbegrænsningens indtræden.
Kapitel 9
Forlængelse af sygedagpengeperioden
§ 27.
Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer,
der er omfattet af varighedsbegrænsningen i § 24, når
1)
det på det
foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan
iværksættes
en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den
sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,
2)
det anses for
nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende
foranstaltninger
med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at
sygedagpengeperioden
forlænges i op til 26 uger,
3)
den sygemeldte er
under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig
vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden
for 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden,
4)
den sygemeldte har en
livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte,
5)
der er rejst sag om
ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod
følger af arbejdsskade eller
6)
der er påbegyndt en
sag om førtidspension.
Stk. 2.
Ved
forlængelse af sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort
fra
den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt
sygehus.
§ 28.
Før udbetalingen af sygedagpenge kan ophøre på grund af
varighedsbegrænsningen,
jf. §§ 24 og 27, skal kommunen anvende arbejdsevnemetoden i form af
beskrivelse, udvikling og vurdering af en persons arbejdsevne med henblik på
at
undersøge, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, visitation til
fleksjob eller førtidspension.
§ 29.
Kommunen
kan forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af § 25,
når det efter en lægelig vurdering skønnes, at den sygemeldte inden højst 26
uger vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller genoptage
beskæftigelse.
Afsnit III
Sygedagpenge til lønmodtagere
Kapitel 10
Beskæftigelseskrav i forhold til arbejdsgiver
§ 30.
En
lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har ret til
sygedagpenge
fra arbejdsgiveren i 2 uger fra 1. fraværsdag. Arbejdsgiverperioden på 2 uger
forlænges ikke, selv om der i perioden forekommer søgnehelligdage, fridage,
arbejdskonflikt el.lign., der kan afbryde udbetalingen af sygedagpenge.
Stk. 2.
Retten til sygedagpenge
fra arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren på 1. fraværsdag
1)
har været ansat
uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver og
2)
i denne periode har
været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer.
Stk. 3.
I
opgørelsen af 8-ugers-perioden i stk. 2, nr. 1, indgår perioder, hvor
lønmodtageren under ansættelsesforholdet har
1)
været syg eller haft
fravær på grund af graviditet, fødsel, adoption eller børns alvorlige sygdom,
2)
holdt ferie eller
efter aftale med arbejdsgiveren holdt fridage for egen regning,
3)
deltaget i kursus- og
undervisningsaktiviteter efter aftale med arbejdsgiveren eller
4)
været omfattet af en
arbejdskonflikt.
Stk. 4.
Hvis
lønmodtageren tidligere har været beskæftiget hos den nuværende arbejdsgiver
og
den samlede beskæftigelse hos denne udgør mindst 74 timer inden for de
seneste
8 uger, gælder kravet i stk. 2, nr. 1, ikke. Retten til sygedagpenge fra
arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren er i arbejde hos denne på den
dag, hvor sygdommen indtræder, eller at lønmodtageren var på arbejde sidste
arbejdsdag før 1. fraværsdag og skulle have været på arbejde den dag, hvor
sygefraværet begynder.
Stk. 5.
Ved
vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 2 er opfyldt, ses der
bort fra perioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov
om børnepasningsorlov.
§ 31.
En
lønmodtager har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, selv om
ansættelsesforholdet ophører inden for de første 2 uger fra 1. fraværsdag.
Kapitel 11
Beskæftigelseskrav i forhold til kommunen
§ 32.
En
lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen, når den pågældende
1)
har været tilknyttet
arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 13 uger før sygdommens indtræden og i
denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer samt ikke har ret til
sygedagpenge
fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold,
2)
hvis
uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til
arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov
om
arbejdsløshedsforsikring m.v.,
3)
inden for den seneste
måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders
varighed,
4)
er elev i lønnet
praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, eller
5)
er ansat i fleksjob,
jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
I
opgørelsen af 13-ugers-perioden i stk. 1, nr. 1, indgår perioder, hvor
lønmodtageren har
1)
arbejdet som lønmodtager,
2)
arbejdet som
selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet som lønmodtager
og med
virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet efter § 42,
3)
modtaget sygedagpenge
eller dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
4)
modtaget
arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor,
5)
afholdt ferie med løn
eller feriegodtgørelse,
6)
modtaget godtgørelse
i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond eller
7)
været omfattet af en
arbejdskonflikt.
Stk. 3.
Ved
vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der
bort fra perioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov
om børnepasningsorlov. Der ses endvidere bort fra perioder på indtil 2 år,
hvor
der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 29 og
plejevederlag efter § 104 i lov om social service eller dagpenge til
forældre med alvorligt syge børn efter barselloven.
§ 33.
Retten til sygedagpenge fra kommunen indtræder
1)
fra lønmodtagerens 1.
fraværsdag,
2)
fra lønmodtagerens 1.
fraværsdag efter, at retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren efter kapitel
10 eller udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt, eller
3)
fra den fraværsdag,
hvor lønmodtageren efter fraværets begyndelse opfylder det
beskæftigelseskrav,
der er nævnt i § 32, stk. 1, nr. 2.
§ 34.
En
person, der pådrager sig en arbejdsskade omfattet af lov om
arbejdsskadesikring
eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, og som ikke har ret til
sygedagpenge
fra arbejdsgiveren, har ret til sygedagpenge fra kommunen fra 1. fraværsdag,
uanset at personen ikke opfylder beskæftigelseskravet efter § 32.
Kapitel 12
Anmeldelse af sygefravær og dokumentation
Lønmodtagerens anmeldelse over for arbejdsgiver
§ 35.
Lønmodtageren
skal anmelde sygefravær til arbejdsgiveren hurtigst muligt og senest 2 timer
efter arbejdstids begyndelse, medmindre der i personalecirkulære el.lign. er
fastsat en anden frist.
Stk. 2.
Anmeldes
sygefraværet for sent, har lønmodtageren først ret til sygedagpenge fra
arbejdsgiveren
fra dagen efter anmeldelsesdagen. Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger
en
fyldestgørende begrundelse for, at lønmodtageren ikke har opfyldt kravet,
eller
hvis arbejdsgiveren undlader hurtigst muligt at gøre indsigelse mod for sen
anmeldelse.
Lønmodtagerens dokumentation over for arbejdsgiver
§ 36.
Arbejdsgiveren
kan forlange, at lønmodtageren inden for en rimelig frist ved en skriftlig
sygemelding
eller på anden måde dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren kan tidligst kræve at få en skriftlig sygemelding i hænde på
2.
fraværsdag. Søn- og helligdage medregnes ikke. Varer sygefraværet mindre end
2
arbejdsdage, kan arbejdsgiveren alligevel forlange, at lønmodtageren
afleverer den
skriftlige sygemelding den dag, hvor arbejdet genoptages.
Stk. 3.
Arbejdsgiveren
kan, hvis det skønnes nødvendigt, forlange en lægeerklæring af lønmodtageren.
Erklæringen skal indeholde oplysninger om uarbejdsdygtighed på grund af
sygdom
og om, hvilke konkrete funktionsbegrænsninger sygdommen medfører, til brug
for
indsatsen for at fastholde lønmodtageren og fremme hel eller delvis
tilbagevenden til arbejdspladsen. Funktionsoplysninger forudsættes afgivet ud
fra en dialog mellem sygemeldte og den praktiserende læge. Erklæringen skal
afgives på en blanket godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen og betales af
arbejdsgiveren.
Stk. 4.
Den
lægeerklæring, som en arbejdsgiver efter stk. 3 kan forlange udstedt
efter
lønmodtagerens personlige konsultation hos lægen, kan tidligst forlanges
udstedt på 4. sygedag og ikke på lørdage og søn- og helligdage.
Arbejdsgiveren
kan dog under særlige omstændigheder forlange, at lægeerklæringen udstedes på
1. sygedag, dog ikke på lørdage og søn- og helligdage. I så fald skal
arbejdsgiveren på forhånd have udfærdiget en skriftlig anmodning til lægen,
hvoraf det fremgår, hvilke konkrete sygefravær inden for en bestemt periode
der
begrunder ønsket om en 1.-dags-lægeerklæring.
Stk. 5.
Arbejdsgiveren
kan tidligst forlange at få en lægeerklæring i hænde dagen efter, at den er
forlangt
udstedt efter stk. 4, og ikke på søn- og helligdage.
§ 37.
Hvis
den skriftlige sygemelding eller lægeerklæringen efter § 36 afleveres
efter fristens udløb, falder lønmodtagerens ret til sygedagpenge bort fra og
med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have haft erklæringen i hænde, og til
og med den dag, hvor arbejdsgiveren har modtaget erklæringen. Dette gælder
dog
ikke, hvis der foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at lønmodtageren
ikke har opfyldt kravet, eller hvis arbejdsgiveren ikke senest 2. arbejdsdag
efter den dag, hvor dokumentationen skulle have været arbejdsgiveren i hænde,
gør indsigelse over for lønmodtageren mod dokumentationens form eller
forsinkelse.
Lønmodtagerens anmeldelse over for kommunen
§ 38.
Ved
anmodning om sygedagpenge fra kommunen skal lønmodtageren anmelde
sygefraværet
til kommunen senest en uge efter 1. fraværsdag. Har arbejdsgiveren udbetalt
sygedagpenge,
skal anmeldelsen ske senest en uge efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren
er
ophørt.
Stk. 2.
Kommunen
kan i særlige tilfælde forlange, at anmeldelse sker tidligere end fastsat i
stk.1.
Stk. 3.
Anmeldelse
af sygefravær skal ske på en blanket, der anvises af kommunen.
Stk. 4.
Arbejdsgiveren,
der skal afgive oplysninger til brug for kommunens behandling af
lønmodtagerens
sag, skal gøre dette
1)
via den landsdækkende
digitale løsning på Virk.dk eller
2)
på en papirblanket,
som anvises af kommunen.
Stk. 5.
Hvis
anmodning om sygedagpenge fra kommunen indgives senere end fastsat i
stk. 1
eller 2, har lønmodtageren først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor
anmodningen modtages.
Stk. 6.
Kommunen
kan udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når lønmodtageren på
grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at
anmelde rettidigt, eller når andre særlige undskyldende forhold har bevirket,
at anmeldelse ikke er sket rettidigt. Anmodningsfristen kan dog ikke
fraviges,
når anmodningen er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden,
jf.
dog stk. 7.
Stk. 7.
Hvis
arbejdsgiveren har udbetalt løn eller sygedagpenge i 6 måneder eller mere,
uden
at arbejdsgiveren har anmeldt sygefraværet til kommunen, kan
anmodningsfristen
fraviges, hvis anmodningen om sygedagpenge indgives senest 4 uger efter, at
udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt, og lønmodtageren ikke længere er
ansat hos arbejdsgiveren.
Lønmodtagerens dokumentation over for kommunen
§ 39.
Kommunen kan forlange en lægeerklæring af den sygemeldte, når det skønnes
nødvendigt og der ikke allerede foreligger en egnet erklæring eller andre
tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af journaludskrift fra sygehus
eller
klinik, erklæring fra skadestue m.v. Erklæringen skal dels indeholde
dokumentation for sygdommen, dels understøtte kommunens indsats for at styrke
arbejdsfastholdelse
med delvis tilbagevenden til arbejdspladsen, optræning m.v. Med henblik på at
få en målrettet erklæring skal kommunen ved anmodningen om en erklæring give
lægen relevante oplysninger samt stille relevante spørgsmål. Erklæringen skal
afgives på en blanket godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen og betales af
kommunen.
Stk. 2.
Kommunen
fastsætter en frist for modtagelse af den lægeerklæring, der er nævnt i
stk. 1.
Hvis erklæringen afleveres efter den
frist, som kommunen har fastsat, falder lønmodtagerens ret til sygedagpenge
bort fra og med den dag, hvor kommunen skulle have haft erklæringen i hænde,
til og med dagen før den dag, hvor kommunen har modtaget erklæringen.
Stk. 3.
Hvis en
dokumentation, der er forlangt af kommunen, indgives for sent eller
udebliver,
kan kommunen se bort herfra, når lønmodtageren på grund af hospitalsophold
eller ophold i udlandet har været forhindret heri, eller når andre særligt
undskyldende forhold har bevirket, at dokumentationen ikke er sket rettidigt.
Arbejdsgiverens anmeldelse af sygefravær
§ 40.
En
arbejdsgiver, der udbetaler løn under en lønmodtagers sygefravær, skal
anmelde
fraværet til lønmodtagerens opholdskommune senest 4 uger efter 1. fraværsdag,
hvis fraværet strækker sig ud over den periode, hvori arbejdsgiveren har
pligt
til at udbetale sygedagpenge.
Stk. 2.
Anmeldelse
af sygefraværet til kommunen skal ske
1)
via den landsdækkende
digitale løsning på Virk.dk eller
2)
på en papirblanket,
som anvises af kommunen.
Stk. 3.
Arbejdsgiveren
kan anmelde lønmodtagerens sygefravær
direkte til kommunen uden lønmodtagerens underskrift.
Afsnit IV
Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende
Kapitel 13
Tidspunktet for retten til sygedagpenge
§ 41.
Selvstændige
erhvervsdrivende
har ret til sygedagpenge
fra kommunen fra 1. fraværsdag efter 2 ugers sygdom. Er der tegnet en
sygedagpengeforsikring,
har den selvstændige ret til sygedagpenge fra 1. eller 3. fraværsdag, jf.
§ 45.
Kapitel 14
Beskæftigelseskrav
§ 42.
Retten
til sygedagpenge er betinget af, at der inden for de seneste 12 måneder har
været udøvet selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder, heraf den seneste
måned
forud for sygefraværet. Virksomheden skal være udøvet i mindst halvdelen af
den
normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid. Har virksomheden været
udøvet
i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som
lønmodtager.
Stk. 2.
Ved
vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der
bort fra perioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov
om børnepasningsorlov. Der ses endvidere bort fra perioder på indtil 2 år,
hvor
der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 29 og
plejevederlag efter § 104 i lov om social service eller dagpenge til
forældre med alvorligt syge børn efter barselloven.
Kapitel 15
Anmeldelse af sygefravær og dokumentation
Den selvstændiges anmeldelse over for kommunen
§ 43.
Den
selvstændige erhvervsdrivende skal anmelde sygefravær til kommunen senest 3
uger efter 1. fraværsdag. Har den selvstændige sikret sig ret til
sygedagpenge
fra 1. eller 3. fraværsdag, jf. § 45, skal anmeldelsen dog ske senest en
uge efter sygedagpengerettens indtræden.
Stk. 2.
Kommunen
kan i særlige tilfælde forlange, at anmeldelse sker tidligere end fastsat i
stk. 1.
Stk. 3.
Anmeldelse
af sygefraværet til kommunen skal ske
1)
via den landsdækkende
digitale løsning på Virk.dk eller
2)
på en papirblanket,
som anvises af kommunen.
Stk. 4.
Hvis
anmodning om sygedagpenge fra kommunen indgives senere end fastsat i
stk. 1
eller 2, har den selvstændige først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor
anmodningen er modtaget.
Stk. 5.
Kommunen
kan dog udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når den
selvstændige
på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at
anmelde rettidigt, eller når andre særligt undskyldende forhold har bevirket,
at anmeldelse ikke er sket rettidigt. Anmodningsfristen kan dog ikke
fraviges,
når anmodningen er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden.
Stk. 6.
Hvis der
ved anmodningen om sygedagpenge ikke foreligger dokumentation for
arbejdsfortjenesten
i virksomheden, indtræder retten til sygedagpenge først fra det tidspunkt,
hvor
dokumentationen foreligger og der er indgivet fornyet anmodning om
sygedagpenge,
jf. § 46, stk. 2, nr. 2.
Den selvstændiges dokumentation over for kommunen
§ 44.
Kommunen kan forlange en lægeerklæring af den sygemeldte, når det skønnes
nødvendigt og der ikke allerede foreligger en egnet erklæring eller andre
tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af journaludskrift fra sygehus
eller
klinik, erklæring fra skadestue m.v. Erklæringen skal dels indeholde
dokumentation for sygdommen, dels understøtte kommunens indsats for at styrke
arbejdsfastholdelse
med delvis tilbagevenden til arbejdspladsen, optræning m.v. Med henblik på at
få en målrettet erklæring skal kommunen ved anmodningen om en erklæring give
lægen relevante oplysninger samt stille relevante spørgsmål. Erklæringen skal
afgives på en blanket godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen og betales af
kommunen.
Stk. 2.
Kommunen
fastsætter en frist for modtagelse af den lægeerklæring, der er nævnt i
stk. 1.
Hvis lægeerklæringen afleveres efter den frist, som kommunen har fastsat,
falder den selvstændiges ret til sygedagpenge bort fra og med den dag, hvor
kommunen skulle have haft erklæringen i hænde, til og med dagen før den dag,
hvor kommunen har modtaget erklæringen.
Stk. 3.
Hvis en
dokumentation, der er forlangt af kommunen, indgives for sent eller
udebliver,
kan kommunen se bort herfra, når den selvstændige på grund af hospitalsophold
eller ophold i udlandet har været forhindret, eller når andre særligt
undskyldende forhold har bevirket, at dokumentationen ikke er sket rettidigt.
Kapitel 16
Sygedagpengeforsikring for selvstændige
erhvervsdrivende
§ 45.
Personer,
der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, kan sikre sig ret til
sygedagpenge
fra kommunen i de første 2 uger af sygeperioden.
Stk. 2.
Sygedagpengene
udgør mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i § 50, stk. 1, fra 3.
fraværsdag, medmindre den selvstændige har sikret sig ret til sygedagpenge
fra
1. fraværsdag.
Stk. 3.
Sygedagpengene
kan udgøre et højere beløb end nævnt i stk. 2, hvis der er tegnet
forsikring for det beløb, der er nævnt i § 50, stk. 1, og indtægten
berettiger til det.
Stk. 4.
Præmien til
sygedagpengeforsikringen fastsættes i forhold til størrelsen af de sikrede
sygedagpenge
og den periode, de dækker. De samlede præmier skal fastsættes således, at de
skønnes at dække 55 pct. af udgifterne, hvis der er sikret sygedagpenge fra
3.
fraværsdag, og 85 pct., hvis der er sikret sygedagpenge fra 1. fraværsdag.
Stk. 5.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler for
sygedagpengeforsikringen
for selvstændige erhvervsdrivende, herunder regler om præmiens størrelse,
opkrævning af præmiebidrag, optagelse, udmeldelse, udelukkelse m.v.
Stk. 6.
Præmiebidragene samt påløbne renter kan inddrives efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive skyldige beløb efter reglerne i opkrævningsloven.
Afsnit V
Beregning af sygedagpenge
Kapitel 17
Beregningsgrundlaget
§ 46.
Sygedagpenge
beregnes på grundlag af lønindtægt og anden indtægt, der erstatter
lønindtægt,
jf. stk. 2, og selvstændig erhvervsindtægt.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om,
1)
hvilke indtægter der
skal henregnes til lønindtægt og hvilke til selvstændig erhvervsindtægt, og
2)
beregning af sygedagpenge
på grundlag af arbejdsfortjenesten ved selvstændig virksomhed, herunder om
anvendelse af indtægtsoplysninger fra skatteforvaltningen.
§ 47.
Sygedagpenge
til lønmodtagere, der er fuldt uarbejdsdygtige på grund af sygdom, beregnes
på
grundlag af det ugentlige timetal under sygefraværet og den timefortjeneste,
som lønmodtageren ville have været berettiget til under fraværet efter
betaling
af arbejdsmarkedsbidrag. Hvis denne indtægt i det enkelte tilfælde ikke er
egnet til beregning af sygedagpenge, anvendes i stedet den gennemsnitlige
indtjening inden for de seneste 4 uger før sygdommens indtræden. Sygedagpenge
fra arbejdsgiveren beregnes dog kun på grundlag af indtjening hos den
pågældende arbejdsgiver.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
1)
i hvilke tilfælde den
gennemsnitlige indtjening inden for de seneste 4 uger kan anvendes, jf.
stk. 1,
2)
i hvilke tilfælde der
kan anvendes andre beregningsperioder end fastsat i nr. 1, og
3)
at reglerne i stk. 1
og § 50, stk. 1, kan fraviges for lønmodtagere med skiftende
arbejdstid.
§ 48.
For
personer, der har pådraget sig en arbejdsskade omfattet af lov om
arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, men som
ikke er fuldt beskæftiget ved erhvervsmæssigt arbejde, eller som normalt er
uden erhvervsmæssig beskæftigelse, fastsættes den indtægt, sygedagpengene
beregnes på grundlag af, efter et skøn.
§ 49.
Sygedagpenge
til lønmodtagere i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
beregnes på grundlag af det timetal gange den timefortjeneste, som er lagt
til
grund ved beregningen af kommunens tilskud til arbejdsgiveren.
Kapitel 18
Sygedagpengenes størrelse
§ 50.
Sygedagpenge til lønmodtagere efter § 47 kan ikke udgøre mere end 3.332
kr.
divideret med den normale overenskomstmæssige arbejdstid i timer pr. uge.
Stk. 2.
Ved
udbetaling af sygedagpenge fra kommunen, bortset fra sygedagpenge ved
arbejdsturnus,
jf. § 47, stk. 2, kan den samlede sygedagpengeudbetaling pr. uge
ikke
overstige det beløb, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
Medmindre
andet er oplyst, udbetales sygedagpenge til lønmodtagere efter en 5-dages-uge
med lige store andele pr. dag.
Stk. 4.
Udbetaler
arbejdsgiveren løn under sygdom med et beløb, der overstiger de sygedagpenge,
som beregnes efter stk. 1 og 2, og §§ 47, 49 og 51, falder
sygedagpengene
fra arbejdsgiveren bort. Er lønnen mindre end de beregnede sygedagpenge,
udbetales det manglende beløb som supplement til lønnen.
§ 51.
Sygedagpenge
til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udgør samme beløb,
som
personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende
ikke
havde været syg. Til personer, der ved deltagelse i aktiviteter efter lov om
en
aktiv beskæftigelsesindsats modtager ydelser, som træder i stedet for
arbejdsløshedsdagpenge, udgør sygedagpengene et beløb svarende til den
aktuelle
indtjening, dog maksimalt det højeste sygedagpengebeløb.
§ 52.
Sygedagpenge
til selvstændige erhvervsdrivende kan pr. uge ikke udgøre mere end det beløb,
der er nævnt i § 50, stk. 1. Er der tegnet en
sygedagpengeforsikring
efter reglerne i kapitel 16, udgør sygedagpengene mindst 2/3 af det beløb,
der
er nævnt i § 50, stk. 1.
Stk. 2.
Til
selvstændige erhvervsdrivende udbetales sygedagpenge efter en 5-dages-uge fra
mandag til fredag med lige store andele pr. dag.
§ 53.
Til
lønmodtagere, der er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales
nedsatte sygedagpenge med samme beløb pr. fraværstime som ved fuldt fravær.
For
arbejdsledige nedsættes sygedagpengene i sygdomstilfælde i forhold til graden
af den sygemeldtes uarbejdsdygtighed.
Stk. 2.
Til
selvstændige erhvervsdrivende, der er delvis uarbejdsdygtige på grund af
sygdom, udbetales nedsatte sygedagpenge med et beløb pr. uge, som svarer til
halvdelen af sygedagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær.
Afsnit VI
Refusion og finansiering m.v.
Kapitel 19
Arbejdsgivers ret til refusion af sygedagpenge
§ 54.
En
arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet, er berettiget
til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret
til
fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende
til den udbetalte løn for samme tidsrum.
Stk. 2.
Får
lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, deles
sygedagpengene
mellem arbejdsgiverne i forhold til de dagpengebeløb, som de enkelte
arbejdsforhold berettiger til.
Kapitel 20
Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere
§ 55.
En
privat arbejdsgiver kan tegne en forsikring, som giver arbejdsgiveren ret til
fra
lønmodtagerens 2. fraværsdag at få refunderet et beløb fra kommunen, som
svarer
til de sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren.
Refusionsbeløbet kan dog ikke overstige det beløb, som lønmodtageren efter
§ 50,
stk. 2, har ret til fra kommunen.
Stk. 2.
Private
arbejdsgivere er
1)
alle arbejdsgivere,
bortset fra offentlige myndigheder og private institutioner, hvis udgifter
dækkes med mindst 50 pct. af offentlige midler, og
2)
forældre, der har
valgt at få et økonomisk tilskud til privat pasning, jf. § 26 i lov om
social service.
Stk. 3.
De samlede
præmier til sygedagpengeforsikringen fastsættes således, at de dækker 70 pct.
af udgifterne til ordningen. Det er en betingelse for optagelse i
sygedagpengeforsikringen, at virksomhedens samlede årlige lønsum ikke
overstiger et beløb, hvis størrelse fastsættes af direktøren for
Arbejdsdirektoratet, jf. stk. 4.
Stk. 4.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler om sygedagpengeforsikringen
for private arbejdsgivere, herunder grænser for virksomhedens årlige lønsum,
beregning af lønsum og præmie, optagelse, udtræden, udelukkelse m.v.
Stk. 5.
Præmiebidragene samt påløbne renter kan inddrives efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive skyldige beløb efter reglerne i opkrævningsloven.
Kapitel 21
Aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller
kronisk sygdom m.v.
§ 56.
En
arbejdsgiver kan ved aftale med en lønmodtager opnå ret til fra kommunen at
få
refusion med et beløb, der svarer til de sygedagpenge, som lønmodtageren har
ret til fra arbejdsgiveren i de første 2 uger af sygefraværet. Refusionen kan
dog højst ske med det beløb, som lønmodtageren har ret til efter § 50,
stk. 2.
Stk. 2.
En aftale
efter stk. 1 kan indgås,
1)
når lønmodtagerens
sygdomsrisiko er væsentligt forøget på grund af en langvarig eller kronisk
lidelse og fraværet på grund af lidelsen skønnes at medføre mindst 10
fraværsdage inden for 1 år,
2)
når lønmodtageren
skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller tilsvarende
behandlingsinstitution
og indlæggelsen eller behandlingen var besluttet på ansættelsestidspunktet,
eller
3)
når arbejdsgiveren
under det bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt sygedagpenge eller
løn
i 2 uger for samme lidelse inden for de seneste 12 måneder før indlæggelsen
eller behandlingen.
Stk. 3.
Aftalen
skal være skriftlig og indeholde oplysning om arbejdsgiverens og
lønmodtagerens
navn og adresse samt sygdommens art. Aftalen skal godkendes af lønmodtagerens
opholdskommune.
Stk. 4.
Aftalen kan
indgås for 2 år ad gangen og vedrører kun fravær på grund af den lidelse, der
er omfattet af aftalen. Aftalen kan ikke fornyes, når lønmodtagerens fravær
på
grund af lidelsen i det seneste år ikke har medført mindst 10 fraværsdage,
medmindre der ved aftalens udløb er sket væsentlige ændringer i
lønmodtagerens
arbejdsmæssige eller helbredsmæssige forhold.
§ 57.
Arbejdsgiverens ret til refusion har virkning fra aftalens indgåelse og
omfatter kun det bestående ansættelsesforhold.
Stk. 2.
Refusionsretten
omfatter sygedagpenge udbetalt i forbindelse med fravær ved indlæggelser,
behandlinger, efterbehandlinger, kontrolundersøgelser og nødvendig rekreation
i
forbindelse hermed.
Stk. 3.
Ved
arbejdsbetingede lidelser gælder arbejdsgiverens ret til refusion dog ikke,
hvis den aktuelle sygeperiode skyldes arbejdsgiverens tilsidesættelse af
bestemmelser i arbejdsmiljøloven.
§ 58.
Kommunen kan forud for godkendelse af aftalen indhente lægeerklæring som
dokumentation for, at lønmodtagerens langvarige eller kroniske lidelse i
væsentligt omfang forøger den normale fraværsrisiko, og for, hvornår
indlæggelse eller behandling er besluttet og har fundet sted. Erklæringen
betales af kommunen.
Stk. 2.
Kommunen
kan endvidere i det enkelte fraværstilfælde indhente lægeerklæring til
belysning
af, om fraværet skyldes den pågældende lidelse. Erklæringen betales af
kommunen.
Kapitel 22
Anmeldelse af refusionskrav
§ 59.
En
arbejdsgiver, der efter §§ 54-57 er berettiget til refusion af
sygedagpenge,
skal anmelde refusionskravet til lønmodtagerens opholdskommune.
Stk. 2.
Har
arbejdsgiveren anmeldt sygefraværet senest 4 uger efter 1. fraværsdag, jf.
§ 40,
stk. 1, kan der ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder
forud for fremsættelsen af kravet.
Stk. 3.
Har
arbejdsgiveren ikke anmeldt sygefraværet senest 4 uger efter 1. fraværsdag,
kan
der alene ydes refusion fra det tidspunkt, hvor sygefraværet er anmeldt, jf.
dog
stk. 4.
Stk. 4.
Har
arbejdsgiveren ikke anmeldt sygefraværet senest 4 uger efter 1. fraværsdag,
fordi fraværet er afsluttet inden for 2 uger fra 1. fraværsdag, kan der ydes
refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af
kravet.
Stk. 5.
Ved en
lønmodtagers fortsatte sygefravær kan der alene ydes refusion for tidsrum,
der
ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet. Krav om refusion
kan
ikke fremsættes med mindre end 1 måneds mellemrum.
Stk. 6.
Kommunen
kan dog udbetale refusion, når overskridelsen af fristen skyldes forhold, som
i
det væsentlige må tilskrives lønmodtageren, eller skyldes forkert vejledning
fra offentlige myndigheder eller andre, der må antages at have særligt
kendskab
til forholdene, eller når særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor. Dette
gælder dog ikke, når anmodningen om refusion indgives senere end 6 måneder
efter 1. fraværsdag.
Stk. 7.
Anmeldelse
af refusionskrav til kommunen skal ske
1)
via den landsdækkende
digitale løsning på Virk.dk eller
2)
på en papirblanket,
som anvises af kommunen.
Stk. 8.
Vælger
arbejdsgiveren at anmelde refusionskravet via den landsdækkende digitale
løsning, sker det uden lønmodtagerens underskrift.
Stk. 9.
Vælger
arbejdsgiveren at anmelde refusionskravet på en papirblanket, skal både
arbejdsgiveren og lønmodtageren underskrive blanketten, inden den sendes til
kommunen.
Der kan ses bort fra lønmodtagerens bekræftelse af arbejdsgiverens
oplysninger
på blanketten, når ganske særlige grunde taler for det og arbejdsgiveren på
anden fyldestgørende måde dokumenterer fravær og krav på refusion.
Kapitel 23
Bortfald af arbejdsgivers refusionsret
§ 60.
En arbejdsgivers ret til refusion
af sygedagpenge fra kommunen efter § 54, § 55, stk. 1, og
§ 56 bortfalder i det pågældende arbejdsforhold fra den dag, hvor
lønmodtageren i forbindelse med et kontrolbesøg træffes i arbejde hos
arbejdsgiveren, og indtil det tidspunkt, hvor der foreligger dokumentation
for,
at lønmodtageren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.
Stk. 2.
Hvis arbejdsgiveren mod bedre
vidende uberettiget har modtaget refusion af sygedagpenge i et
arbejdsforhold,
udelukkes arbejdsgiveren ved lønmodtagerens efterfølgende sygemeldinger i det
pågældende arbejdsforhold fra retten til refusion af sygedagpenge fra
kommunen
i en periode på 6 måneder.
Stk. 3.
En udelukkelse fra retten til
refusion af sygedagpenge fra kommunen efter stk. 2 sker med virkning fra
den dag, hvor arbejdsgiveren i det pågældende arbejdsforhold mod bedre
vidende
uberettiget har modtaget refusion af sygedagpenge.
Kapitel 24
Finansiering
§ 61.
Arbejdsgiveren
afholder udgifterne til sygedagpenge i de første 2 uger af en fraværsperiode
under sygdom, jf. dog § 62, stk. 1.
§ 62.
Staten afholder 100 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 4
uger af en fraværsperiode under sygdom, jf. § 61.
Stk. 2.
Staten
afholder 50 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra og med 5. uge og
til og med 52. uge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sygefravær og
ansættelsesforhold.
Stk. 3.
Kommunen
afholder 100 pct. af udgifterne til sygedagpenge efter 52. uge.
Stk. 4.
Der kan
ikke ydes refusion, så længe kommunen ikke opfylder sin pligt til at følge op
efter kapitel 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 63.
Staten yder forskudsrefusion af en kommunes refusionsberettigede udgifter
efter
denne lov.
Kapitel 25
Regulering af sygedagpengebeløb
§ 64.
Det
sygedagpengebeløb, der er nævnt i § 50, stk. 1, reguleres en gang
om
året pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om
en
satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele
kronebeløb, der kan deles med 5. Det afrundede beløb danner grundlag for det
kommende års satsregulering.
Stk. 2.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet offentliggør de regulerede beløb.
Kapitel 26
Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
§ 65.
Ved
udbetaling af sygedagpenge til lønmodtagere i alderen 16-66 år indbetales det
dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1,
sammenholdt med § 2 a og § 4 a i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Arbejdsgivere, der udbetaler sygedagpenge efter § 6,
indbetaler dog kun det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1,
sammenholdt med § 2 a og § 4 a i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Der indbetales ikke bidrag, når personen har valgt at få
tillægspensionen udbetalt fra det 65. år eller senere.
Stk. 2.
De nærmere
regler for beregningen af bidraget fastsættes af bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets
Tillægspension efter principperne i § 15 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 3.
Lønmodtageren betaler 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af arbejdsgiveren
eller, når der udbetales sygedagpenge efter § 32 eller § 34, af
kommunen.
Stk. 4.
Det
lønmodtagerbidrag, der beregnes af kommunen, afrundes til nærmeste hele
kronebeløb. Kommunens andel af bidraget udgør det dobbelte heraf.
Stk. 5.
Lønmodtagerens
del af bidraget tilbageholdes ved sygedagpengeudbetalingen.
§ 66.
Kommunens indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension dækkes af et bidrag
fra arbejdsgiveren. Kommunens udgifter til indbetaling efter § 65,
stk. 3,
afholdes af staten.
Stk. 2.
Arbejdsgiverbidraget
beregnes i forhold til antallet af lønmodtagere fra arbejdsgivere, der
modtager
sygedagpenge fra kommunen.
Stk. 3.
Til dækning
af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 1, skal private
arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven)
eller
lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet om
registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på
Færøerne og i Grønland.
Stk. 4.
Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension,
som
forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.
Stk. 5.
Finansieringsbidrag efter stk. 4 kan opkræves sammen med andre
finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra
arbejdsgiverne.
Stk. 6.
Finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 4, og som er under 100
kr. i en betalingsperiode, falder bort. Opkræves finansieringsbidrag sammen
med
andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 5, udgør bidraget
i
1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.
Stk. 7.
Finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne efter stk. 1 og 3 fastsættes af
beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder
administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragets
størrelse.
Stk. 8.
Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag
af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra
arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode,
som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af
beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang
arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter
§ 15,
stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 9.
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos
skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende
arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen
af
skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyrer, herunder
oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning
og behandling af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til
oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.
Stk. 10.
Sker
indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale
renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra
forfaldsdagen.
Stk. 11.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag,
renter og ekspeditionsgebyr.
Stk. 12.
Krav på
finansieringsbidrag forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december
1908
om forældelse af visse fordringer.
Stk. 13.
Afgørelser
om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og
opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er
meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
§ 28
i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 14.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Arbejdsmarkedets
Tillægspension nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling af
finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for
arbejdsgiverens
indbetaling. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et
ekspeditionsgebyr
ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag,
renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.
§ 67.
Ved udbetaling af sygedagpenge til lønmodtagere indbetales en særlig
pensionsopsparing, der udgør det i § 17 f, stk. 3, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte.
Stk. 2.
Kommunen
eller arbejdsgiveren fratrækker opsparingen af de beregnede sygedagpenge med
henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter
hvert kvartals udløb. Hver beløbsandel for 1 uge nedrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af beløbet
efter
stk. 1 og 2 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets
Tillægspension, herunder at beløb tilbageholdt af arbejdsgivere betragtes som
og indbetales og indberettes sammen med bidrag efter § 65, stk. 1.
Stk. 4.
Indbetales
opsparingsbeløb ikke rettidigt, gælder de i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension
§ 17, stk. 2-5 og 7, fastsatte regler.
Afsnit VII
Øvrige bestemmelser
Kapitel 27
Administration m.v.
§ 68.
Kommunen
træffer afgørelse om retten til sygedagpenge, jf. reglerne om opholds- og
handlekommune
i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om, hvilken kommune der har handleforpligtelsen i sager om
sygedagpenge
til personer med ophold eller bopæl i udlandet.
§ 69.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for familie- og
forbrugeranliggender fastsætte regler om muligheden for at anvende digital
kommunikation inden for området for denne lov og barselloven og om de nærmere
vilkår herfor.
§ 70.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan til brug for kommunernes
administration
af denne lov indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, private
firmaer og arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om enkeltpersoners
indkomstforhold i elektronisk form, med henblik på registersamkøring i
kontroløjemed. Resultatet af sammenkøringen kan videregives til den kommune,
der behandler sagen om retten til dagpenge.
§ 71.
Personer, der modtager ydelser efter denne lov, skal underrette
arbejdsgiveren
om forandringer i deres forhold eller andre omstændigheder, der kan medføre
ændring i eller bortfald af sygedagpengene, herunder arbejdsgiverens mulighed
for at kunne modtage refusion.
Stk. 2.
En person, herunder
en juridisk person, der har tilsidesat sin oplysningspligt efter stk. 1
eller
efter § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område
eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne
lov, skal tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.
Stk. 3.
Tilbagebetalingskrav
opkræves af kommunen efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i
samråd
med skatteministeren.
Stk. 4.
Inddrivelsen sker efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.
Stk. 5.
Krav på
tilbagebetaling af for meget udbetalte ydelser efter denne lov kan modregnes
i
ydelser efter loven, i delpension og i førtidspension.
§ 72.
Kommunen
udbetaler forskud på sygedagpenge, herunder bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension,
hvis en arbejdsgiver helt eller delvis undlader at udbetale sygedagpenge og
kommunen skønner, at dette er uberettiget. Kommunen underretter
arbejdsgiveren
om udbetalingen af forskud.
Stk. 2.
Når
kommunen har udbetalt forskud efter stk. 1, skal arbejdsgiveren
refundere
forskuddet inden 4 uger efter, at underretning herom er modtaget. Beløbet kan
ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. inddrives efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Tilsvarende gælder, når
det sociale nævn eller Ankestyrelsen træffer afgørelse om, at arbejdsgiveren
har pligt til at udbetale sygedagpenge, når kommunen har udbetalt forskud
efter
stk. 1.
Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i
opkrævningsloven.
§ 73.
Krav
på ydelser efter denne lov kan ikke gøres til genstand for udlæg eller anden
retsforfølgning, medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, hvor
ydelsen
kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.
Sygedagpenge under frihedsberøvelse m.v.
§ 74.
Udbetalingen af sygedagpenge
ophører for en person, som efter domstolsafgørelse eller administrativ
afgørelse er frihedsberøvet. Udføres der under frihedsberøvelsen arbejde på
det
almindelige arbejdsmarked med tilladelse fra kriminalforsorgen, er der dog
ret
til sygedagpenge efter de almindelige regler.
Stk. 2.
Kriminalforsorgen skal
underrette kommunen, hvis en sygedagpengemodtager undergives strafafsoning
eller andre frihedsberøvende foranstaltninger, herunder varetægtsfængsling.
§ 75.
U
dbetalingen af sygedagpenge ophører for en person, som bevidst
unddrager sig strafforfølgning her i landet, i tilfælde, hvor
1)
den pågældende er varetægtsfængslet,
2)
politiet eftersøger
den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller
3)
der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2.
U
dbetalingen af sygedagpenge ophører endvidere for en person,
som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende
er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.
Stk. 3.
Når politiet eller
kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig
strafforfølgning, jf. stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 2,
samtidig modtager sygedagpenge, skal kommunen underrettes herom.
§ 76.
Efterfølges en strafforfølgning,
jf. § 75, stk. 1, ikke af en domfældelse, udbetaler kommunen
sygedagpenge
for den periode, hvor personen var frihedsberøvet eller unddrog sig
strafforfølgning. Sygedagpengene efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis
personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.
Kapitel 28
Klageregler
§ 77.
Kommunens
afgørelser efter denne lov kan indbringes for det sociale nævn, jf. kapitel
10
i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Kapitel 29
Regreskrav over for ansvarlig skadevolder
§ 78.
Hvis en person modtager sygedagpenge fra kommunen, jf. § 2, stk. 1,
nr. 4, og §§ 32, 41 og 54, som følge af en lidelse forvoldt af en
ansvarlig
skadevolder, kan kommunen gøre regreskrav gældende for de udbetalte
sygedagpenge,
i det omfang de erstatningsretlige betingelser herfor er opfyldt. Kommunen
kan
dog ikke gøre regres gældende over for arbejdsgiveren i sager, hvor en person
ansat hos den pågældende arbejdsgiver har pådraget sig en arbejdsskade, der
er
omfattet af lov om arbejdsskadesikring.
Stk. 2.
Forsikringsselskaber har pligt til inden 4 uger at orientere skadelidtes
opholdskommune, når der udbetales erstatning til den pågældende som følge af
en
personskade. Manglende overholdelse af 4-ugers-fristen medfører, at
forældelsen
af regreskravet suspenderes i tidsrummet frem til, at orienteringen af
kommunen
sker.
Kapitel 30
Beskæftigelsesrådet
§ 79.
Beskæftigelsesrådet,
jf. § 29 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats,
er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser efter denne
lov.
Kapitel 31
Forsøgsordninger
§ 80.
Beskæftigelsesministeren
kan efter aftale med en kommune tillade, at der bliver lavet
forsøgsordninger,
herunder forsøgsordninger med digital administration, der fraviger reglerne i
§§ 8-17, 35-40 og 54-58.
Kapitel 32
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 81.
Loven
træder i kraft den 3. juli 2006.
Stk. 2.
§§ 1-10,
§ 12, stk. 2-4, og §§ 18 a, 20-24, 24 a-24 g, 25-28, 28 a,
29-36, 36 a-36 b og 37-43 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004, ophæves.
§ 82.
Loven
finder anvendelse på sygdomstilfælde, hvor 1. fraværsdag er den 3. juli 2006
eller senere.
Stk. 2.
Ved
opgørelsen af beskæftigelsesperioder efter §§ 30, 32 og 42 medregnes
beskæftigelse, der ligger før lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
For
sygdomstilfælde, hvor 1. fraværsdag er før den 3. juli 2006, og hvor fraværet
fortsætter ud over denne dato, anvendes de hidtil gældende regler.
Stk. 4.
Satsreguleringen
efter § 64 af det sygedagpengebeløb, der er nævnt i § 50,
stk. 1, sker den første mandag i januar 2007 på grundlag af satsen pr.
1.
januar 2006 for arbejdsløshedsdagpenge.
§ 83.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lignende dokumenter
- Sag om prøvelse af to afgørelser fra Ankestyrelsen om henholdsvis vurderingen af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengeloven og rådighedsvurderingen efter arbejdsløshedssikringsloven Domsdatabasen · 5. januar 2023
- Vejledning om sygedagpenge Retsinformation · 3. juli 2008
- Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge Retsinformation · 17. oktober 2025
- Vejledning om sygedagpengeperioden og forlængelse Retsinformation · 1. juli 2026
- Vejledning om beskæftigelseskravet for lønmodtagere for ret til sygedagpenge fra kommunen Retsinformation · 6. januar 2015
- Bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende Retsinformation · 21. december 2023