Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af våbenloven, straffeloven og krigsmaterielloven (Masseødelæggelsesvåben m.v.)

2005/1 BTL 130Betænkning over lovforslagFolketinget24. april 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 20. april 2006

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af våbenloven,

straffeloven

og krigsmaterielloven

(Masseødelæggelsesvåben m.v.)

[af justitsministeren (Lene Espersen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 25. januar 2006 og var til 1.

behandling den 23. februar 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og justitsministeren sendte den 2. december 2005 dette udkast til

udvalget,

jf. alm. del – bilag 174. Den 16. februar 2006 sendte justitsministeren

de indkomne

høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til justitsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, S, DF og KF) indstiller lovforslaget til

Læs alt

vedtagelse uændret.

Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget, der i sin helhed

lægger op til en række forbedringer af den nuværende lovgivning på området.

Dels har de enkelte bestemmelser til formål at sikre, at Danmark

opfylder de FN-forpligtelser, som Danmark har tiltrådt ved vedtagelse af

FN’s

sikkerhedsråds resolution nr. 1540 i april måned 2004 vedrørende aftale om

ikkespredning af masseødelæggelsesvåben, dels sikrer lovforslaget en generel

opdatering af de gældende bestemmelser i våbenloven og straffeloven om

masseødelæggelsesvåben, som er indeholdt og videreført i den gældende lov,

der har

sit udgangspunkt helt tilbage i 1934.

Ligeledes tjener lovforslaget et godt formål ved at ændre

reglerne om udførsel af våben, som tillige er omfattet af EU’s

forordninger om

handel med varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden

umenneskelig behandling.

Denne EU-forordning har som beskrevet i lovforslaget forrang for

national ret, og på den baggrund er den eksisterende lov utidssvarende og vil

med lovforslagets vedtagelse blive opdateret med en præcisering.

Lovforslaget har ligeledes til formål til at ændre reglerne for

udenlandske investeringer i krigsmaterielproducerende virksomheder i Danmark,

således at danske virksomheder fremover vil være bedre rustede til at deltage

i

internationale udviklingsprojekter og være i en forbedret

konkurrencesituation,

og dermed vil der være mulighed for sikring af danske arbejdspladser. På

dette

område har der frem til nu været tale om et reelt forbud, og dette forbud

ændres nu til en statslig kontrol, hvor Justitsministeriet foranlediger en

kontrol ud fra bl.a. udenrigspolitiske og sikkerhedsmæssige hensyn.

Sluttelig vil Dansk Folkeparti gerne fremhæve, at man i

høringsprocessen har valgt at lytte til problematikken omkring transport af

masseødelæggelsesvåben, hvor transporten sker i fuld overensstemmelse med den

internationale aftale om ikkespredning af masseødelæggelsesvåben og dermed

inden for rammerne af de traktater, som Danmark har tiltrådt.

Et

mindretal

i

udvalget (RV) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2.

behandling.

Et

andet mindretal

i

udvalget (SF) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2.

behandling.

Et

tredje mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Ministeren har endnu en gang sammenblandet forslag, som

indeholder meget forskellige elementer. I det her tilfælde indeholder

lovforslaget

dels en skærpelse af reglerne mod indførsel, udførsel, transport m.v. af

masseødelæggelsesvåben, dels en lempelse af reglerne om ejerskab af

krigsmaterielproducerende

virksomheder i Danmark.

Ministeren har afvist at dele lovforslaget op i to på trods af

bl.a. Enhedslistens anmodning herom. Det tvinger Enhedslisten til at stemme

imod

lovforslaget.

Skærpelse af reglerne om transport m.v. af masseødelæggelsesvåben

burde have været strammet i overensstemmelse med regeringens oprindelige

forslag. I stedet valgte regeringen at bøje sig for Rederiforeningen, så der

er

et smuthul for danske rederier til i særlige tilfælde at transportere

masseødelæggelsesvåben.

Trods alt er det et fremskridt i forhold til gældende regler, og derfor kunne

Enhedslisten have stemt for denne del af forslaget.

Enhedslisten er fuldstændig afvisende over for den anden del af

forslaget, om at tillade udenlandsk ejerskab af våbenproducerende

virksomheder

i Danmark.

Hvis lovforslaget vedtages, vil Danmark acceptere udenlandsk

ejede våbenfabrikker i Danmark, selv om Enhedslisten selvfølgelig erkender,

at

de skal have tilladelse fra Justitsministeriet. Det kan Enhedslisten ikke

opfatte på anden måde, end at det nu er blevet en del af regeringens

erhvervspolitiske strategi, at våbenproduktionen i Danmark skal vokse, og at

Danmark skal tjene flere penge på at producere våben. Det skal være en del af

Danmarks rolle i globaliseringen at have en øget indtjening på våben. Det får

jo i hvert fald den afgørende konsekvens, at vi så vil få mennesker i

Danmark,

som faktisk har en solid økonomisk interesse i, at der fremover bliver

produceret flere våben, at der sker øget oprustning osv.

Enhedslisten synes grundlæggende, at Danmarks rolle i verden

skulle være en anden. Enhedslisten synes, der er en lang række andre områder,

hvor det ville være godt og gunstigt, hvis Danmark blev drivende i at udvikle

nye produkter og på den måde kunne komme med et positivt bidrag til

globaliseringen.

At blive en større aktør på våbenindustriens område har kun én effekt, og det

er en negativ effekt.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Birthe Rønn Hornbech (V)

Michael Aastrup Jensen (V)

Karsten Nonbo (V)

Søren Pind (V)

Peter Skaarup (DF)

fmd.

Kim Christiansen (DF)

Hans Kristian Skibby (DF)

Tom Behnke (KF)

Charlotte Dyremose (KF)

Morten Bødskov (S)

Per Kaalund (S)

Lissa Mathiasen (S)

Frode Sørensen (S)

Elisabeth Arnold (RV)

Simon Emil Ammitzbøll (RV)

Anne Baastrup (SF)

nfmd.

Line Barfod (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 130

Bilagsnr.

Titel

1

Kommenteret høringsoversigt og høringssvar

2

Foreløbig tidsplan over udvalgets behandling af forslaget

3

Endelig tidsplan over udvalgets behandling af forslaget

4

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 130

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om deling af lovforslaget, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

2

Spm. om Folketingets kontrol med tilladelser, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

Lignende dokumenter