Forslag til folketingsbeslutning om krav om angivelse af, hvem der er ansvarlig for hjemmesider på internettet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 31. marts 2006 af
Magnus
Heunicke
(S), Mogens Jensen (S) og Rasmus Prehn (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om
krav om angivelse af, hvem der er ansvarlig for hjemmesider
på internettet
Folketinget opfordrer regeringen til at sikre, at det udtrykkeligt
fremgår af danske hjemmesider på internettet, hvem der er ansvarlig for
hjemmesiden.
Bemærkninger til forslaget
1. Formål og baggrund
Formålet med beslutningsforslaget er at sikre, at der er
klarhed over, hvem der er ansvarlig for ytringer på hjemmesider, som ikke er
omfattet af medieansvarsloven eller af lov om massemediers
informationsdatabaser.
Personer, som føler sig krænkede af ytringer på hjemmesider,
skal vide, hvem de kan gøre et ansvar gældende mod, og offentligheden i bred
forstand skal have mulighed for at se, hvem – og for så vidt også hvem
ikke – der
har og påtager sig ansvaret for de meninger og holdninger, som fremgår af en
hjemmeside. Endvidere bør det undgås, at der opstår situationer, hvor
politiet
skal bruge ressourcer på at efterforske, hvem der har ansvaret for ytringer
m.v. på hjemmesider.
Et par sager fra slutningen af 2005 illustrerer behovet for
ændringer som foreslået med beslutningsforslaget:
I
den kommunale valgkamp blev Louise Frevert (DF) anmeldt for
Læs alt
overtrædelse af straffeloven § 266 b (racismeparagraffen) på grund af flere
islamfjendske artikler på hendes hjemmeside. Louise Frevert
forsvarede i flere dage hjemmesidens artikler og lagde først
efter nogle dage ansvaret for artiklerne hos sin
webmaster. Statsadvokaten for København fandt imidlertid ikke
grundlag for at rejse en sag mod Louise Frevert for overtrædelse af
racismeparagraffen. Statsadvokaten mente ikke, det var muligt at bevise,
at Louise Frevert havde kendskab til, at artiklerne lå på hendes hjemmeside,
da både Louise Frevert og webmasteren havde forklaret, at webmasteren var
ansvarlig for indholdet på hjemmesiden.
Et andet eksempel er protesthjemmesiden greve2005.dk, der blev oprettet kort
tid efter, at byrådsmedlem Brigitte Jerkel skiftede parti fra Venstre
til Det Konservative Folkeparti. Brigitte Jerkel politianmeldte
hjemmesiden, fordi hun syntes, at siden havde en truende undertone mod hende.
Protesthjemmesiden er oprettet af nogle personer, som kalder sig for
Aktionsgruppen. Hvem de er, vides imidlertid ikke, idet de ikke står frem med
navn.
2. Forslaget
Beslutningsforslaget indebærer for
det første, at regeringen skal tage initiativ til, at
det til DK
Hostmaster skal angives, hvem der er ansvarlig for et .dk-internetdomæne ved
oprettelse eller fornyelse af domænenavnet, således at denne oplysning
automatisk bliver indhentet og registreret. DK Hostmaster skal på anmodning
oplyse, hvem der er ansvarlig for domænenavnet.
DK Hostmaster er administrator for .dk-domænenavne og sikrer
bl.a., at der kun er én registrant for hvert domænenavn på samme tid, og at
der
løbende er registreret kontaktinformationer for det enkelte domænenavn. DK
Hostmaster er 100 pct. ejet af foreningen Dansk Internet Forum (DIFO), der
har
til opgave at fastlægge de overordnede mål og regler for den danske del af
internettet.
Beslutningsforslaget indebærer for
det andet, at regeringen skal tage initiativ til at sikre, at
navnet på
den ansvarlige for en hjemmesides indhold fremgår klart og tydeligt af
hjemmesiden, f.eks. under en af de ofte anvendte kategorier som »kontakt os«,
»hvem
er vi?« el. lign.
Beslutningsforslaget tilsigter på ingen måde at regulere eller
begrænse, hvilket materiale der kan lægges ud på hjemmesider m.v., eller at
etablere et særligt ansvarssystem for hjemmesider. Personer, som mener sig
krænkede af ytringer på hjemmesider eller finder lovgivning, herunder
straffeloven og erstatningsretten, overtrådt, kan fortsat uændret få sagen
prøvet ved domstolene efter de almindelige ansvarsregler. Kredsen af
ansvarlige
består af alle, der har medvirket til f.eks. udbredelsen af en artikel eller
ytring. Det kan, som det bl.a. fremgår af eksemplerne ovenfor, imidlertid
ofte
være vanskeligt at finde de ansvarlige. Det forringer krænkedes muligheder
for
at forfølge en krænkelse, og det er det, beslutningsforslaget bl.a. tilsigter
at råde bod på.
3. Medieansvarsloven m.v.
Hovedformålet med medieansvarsloven er at sikre de bedst mulige
vilkår for ytrings- og informationsfriheden og dermed også for
samfundsdebatten,
herunder at give pressens kontrollerende funktion de bedst mulige vilkår.
Medieansvarsloven indeholder et særligt medieretligt
ansvarssystem. Kredsen af personer, som kan drages til ansvar, er begrænset.
Der er dog altid mindst én person (redaktøren), der er ansvarlig for mediets
indhold. Redaktøransvaret betyder bl.a., at artikler kan offentliggøres uden
navn og forblive unavngivne og anonyme. Anonyme forfattere og kilder er
således
ansvarsfrie. Redaktøren er i stedet ansvarlig for artiklerne på et objektivt
grundlag. Medieansvarsloven omfatter som udgangspunkt alene de traditionelle
medier: trykte aviser, radio og tv. Pressenævnet er et uafhængigt offentligt
nævn, der er oprettet ved medieansvarsloven. Nævnet behandler klager over
overtrædelse af god presseskik og spørgsmål om genmæle.
Ud fra en umiddelbar betragtning kan beslutningsforslagets
formål opnås ved, at kredsen af medier omfattet af mediansvarloven udvides.
Forslagsstillerne finder imidlertid, at det vil være uhensigtsmæssigt at
udvide
medieansvarsloven og dermed udvande det særlige medieretlige ansvarssystem
til
en meget bred kreds af hjemmesider.
I stedet indebærer beslutningsforslaget, at der gennemføres en
ny, særskilt regulering af hjemmesider. Hjemmesider, der måtte være
omfattede af medieansvarsloven eller lov om massemediers
informationsdatabaser,
som har en række lighedspunkter med medieansvarsloven, og som dermed allerede
er omfattede af et særligt ansvarssystem, er ikke omfattede af
beslutningsforslaget.
Skriftlig fremsættelse
Magnus Heunicke
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om krav om angivelse af, hvem der er ansvarlig for
hjemmesider
på internettet.
(Beslutningsforslag nr. B 108).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-0954 Retsinformation · 25. marts 2023
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-04269 Retsinformation · 5. december 2024
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0702 Retsinformation · 19. november 2021
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-04720 Retsinformation · 30. september 2023
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0881 Retsinformation · 13. oktober 2022
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0870 Retsinformation · 22. september 2022