Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsformidling (Forsikringsmæglervirksomheders oplysningspligter og forbud mod, at forsikringsmæglervirksomheder modtager provision fra forsikringsselskaber)

2005/1 BTL 52Betænkning over lovforslagFolketinget24. marts 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 21. marts 2006

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

forsikringsformidling

(Forsikringsmæglervirksomheders oplysningspligter

og forbud mod, at

forsikringsmæglervirksomheder modtager provision fra forsikringsselskaber)

[af

økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Ændringsforslag

Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 8 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2005 og var til 1. behandling

den 22. november 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til

behandling i Erhvervsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 9 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 17. august 2005 dette

udkast til udvalget, jf. ERU alm. del – bilag 221 (folketingsåret

2004-05, 2.

samling) samt L 52 – bilag 1. Den 14. november 2005 sendte økonomi- og

erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Forsikring & Pension,

Læs alt

Forsikringsmæglerforeningen i Danmark.

Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS),

Keller & Partners,

Topdanmark, SEB Pension samt Nordea Liv & Pension og

Willis I/S.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for

deres holdning til lovforslaget:

Forsikringsmæglerforeningen i Danmark,

Keller & Partners og

Willis I/S.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 37 spørgsmål til økonomi- og

erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget

indstiller

lovforslaget til

vedtagelse

med de

stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk

Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at de betragter

lovforslaget som et væsentligt skridt i retning af åbenhed og gennemsigtighed

på forsikringsområdet.

Partierne er tilfredse med, at aftaler om »up front«- og løbende

provision nu er et forhold mellem mægler og kunde, men at provisionen kan

formidles fra forsikringsselskabet til mægler, hvorved kunden i relation til

pensionsordninger bibeholder sit skattefradrag. Herved sikres lige

konkurrencevilkår.

Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti

og Enhedslisten gør opmærksom på, at udvalgsbehandlingen har afsløret, at der

stadig er nogle forhold, som bør afklares i forbindelse med det arbejde, som

ministeren har igangsat jf. svarene på spørgsmål 35, 36 og 37.

Partierne mener, at det er nødvendigt at sikre, at de

omkostninger, der er ved forsikringer, i videst muligt omfang føres hen til

de

kunder, som er årsag til omkostningerne. Der kan opstå situationer hvor »up

front«-provisioner bliver fordelt over en årrække, som er længere end den

tid,

hvor forsikringstager er kunde i selskabet. Når en kunde flytter, før »up

front«-provisionen

er tilbagebetalt, er der en risiko for, at andre kunder kommer til at betale

for noget, som de ikke har andel i. Dette kunne løses ved et påbud om, at »up

front«-provision til mæglere og selskabets egne assurandører og salgsfolk

betales i det første år og ikke over en årrække. Såfremt en sådan bestemmelse

indføres, skal det naturligvis indebære, at den årlige provision, som kunden

betaler, bliver mindre.

Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti

og Enhedslisten ønsker fuld åbenhed om de omkostninger, som betales til

mægler

og forsikringsselskab, og det bør ikke alene være et forhold mellem

mægler/selskab og virksomhedens ejer. Er der tale om firmapensionsordninger,

bør det fremgå af den enkelte medarbejders årlige pensionsoversigt, hvor stor

en andel medarbejderen har betalt i omkostninger til mægler,

forsikringsselskab

og eventuelle andre eksterne personer/virksomheder.

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk

Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget udtaler endvidere, at det

med dette lovforslag har været vigtigt for partierne

–

at indføre forbud mod

uoplyst provision, således at selskaberne fratages muligheden for at give en

betaling til mægleren uden kundens vidende,

–

at sikre, at hele

mæglerens vederlag skal aftales mellem kunden og mægleren,

–

at loven dermed

indebærer, at uanset hvor en pensionsordning placeres, vil mæglerens vederlag

være det samme,

–

at loven sikrer, at

forsikringsmægleren ikke har personlige økonomiske interesser at pleje, når

han

rådgiver kunden, og

–

at der er lige

konkurrence mellem de direkte betjente kunder og de mæglerbetjente kunder,

ved

at etableringsomkostningerne kan afskrives over en årrække, og der dermed

sikres lige konkurrence og mobilitet på markedet.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

økonomi- og erhvervsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 1

1)

I den under

nr. 4

foreslåede

§

14 a

indsættes i

stk. 1

som

2.

og

3. pkt.:

»I pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit

1 skal forsikringsmæglervirksomheden oplyse forsikringsselskabet om

størrelsen

af det honorar, der er aftalt mellem kunden og forsikringsmæglervirksomheden.

Forsikringsselskabet skal indregne dette honorar i forsikringspræmien og

betale

honoraret til forsikringsmæglervirksomheden.«

[Betaling af forsikringsmæglervirksomheders honorar]

2)

I den under

nr. 8

foreslåede ændring af

§

49 a

, stk. 2, nr. 2,

ændres »§

14 a, stk. 2« til: »§

14 a, stk. 1, 3. pkt., stk. 2«.«

[Offentliggørelse af afgørelser]

3)

I den under

nr. 9

foreslåede ændring af

§ 54,

stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§

14 a,

stk. 2« til: »§

14 a,

stk. 1, 3. pkt., stk. 2«.«

[Strafbestemmelse]

4)

Efter nr. 9 indsættes som nyt

nummer:

»01.

Efter §

56 indsættes:

»§ 56 a.

En virksomhed eller en person, der over for

Finanstilsynet

kan dokumentere, at den pågældende før den 1. januar 2005 har udøvet

forsikringsrådgivning, kan fortsætte denne virksomhed, hvis virksomheden

eller

personen senest den 1. oktober 2006 ansøger

Finanstilsynet

om tilladelse efter § 4. Dette gælder, uanset at

1)

den eller de for

forsikringsrådgivningen ansvarlige personer i virksomheden ikke opfylder

betingelserne

i § 9, stk. 1, eller

2)

de ansatte

forsikringsrådgivere ikke opfylder betingelserne i § 9, stk. 2.

Stk. 2.

Retten til at

udøve forsikringsrådgivning efter stk. 1 bortfalder den 1. januar 2011,

medmindre

den pågældende inden da indsender bevis for, at vedkommende opfylder kravene

til teoretisk uddannelse efter § 9, stk. 1 eller 2.««

[Overgangsregel for forsikringsrådgivere]

Til § 2

5)

I

stk. 1

ændres »jf. dog stk. 2« til: »jf. dog stk. 2 og 3«.

[Konsekvensændring]

6)

Som

stk.

3

indsættes

:

»Stk. 3.

Overgangsreglen

for forsikringsrådgivere efter §

56 a,

som affattet ved § 1, nr. 01, træder i kraft den 1. april 2006 og har

virkning

fra den 1. januar 2005.«

[Ikrafttrædelses- og virkningstidspunkt af overgangsregel for

forsikringsrådgivere]

Til § 3

7)

Efter stk. 1 indsættes som nyt

stykke:

»Stk. 01.

Uanset stk. 1

må en forsikringsmæglervirksomhed ikke modtage provision eller andet vederlag

fra et forsikringsselskab ved formidling af nye

arbejdsmarkedspensionsordninger

1)

efter den 1. juli

2007, såfremt den samlede årlige præmie udgør 4 mio. kr. eller derover, og

2)

efter den 1. juli

2009, såfremt den samlede årlige præmie udgør 2 mio. kr. eller derover.«

[Indskrænkning af

overgangsordning]

8)

I

stk.

5

ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 01, 3 og 4«.

[Strafbestemmelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Den foreslåede ændring sikrer, at der ikke sker en skattemæssig

forskelsbehandling af mæglerbetjente kunder i forhold til

forsikringsselskabets

direkte betjente kunder, når der tegnes pensionsforsikringer omfattet af

pensionsbeskatningsloven.

Efter pensionsbeskatningsloven er der skattefradragsret – eller

bortseelsesret, for så vidt angår arbejdsgiveradministrerede

pensionsforsikringer

– for præmieindbetaling til forsikringsselskabet. For en mæglerbetjent

kunde,

der tegner en pensionsforsikring, indeholder præmien også

forsikringsmæglerens

provision.

I modsætning hertil er det honorar, som en mæglerbetjent kunde

efter forslaget skal betale for forsikringsmæglervirksomhedens bistand ved

tegning af en pensionsforsikring, ikke fradragsberettiget efter

pensionsbeskatningsloven.

Fradragsretten efter pensionsbeskatningsloven er betinget af, at

forsikringsmæglervirksomhedens honorar indgår som en del af

forsikringspræmien.

Derfor foreslås det i 2. pkt., at forsikringsmæglervirksomheden

skal oplyse forsikringsselskabet om størrelsen af det mellem kunde og

forsikringsmæglervirksomhed aftalte honorar.

Denne oplysning er efter forslaget en nødvendig oplysning for

forsikringsselskabet, når kundens forsikringspræmie skal beregnes.

Ved »honorar« forstås både det honorar, der

er aftalt mellem forsikringsmæglervirksomheden og kunden i forbindelse med

etablering af en forsikringsordning eller en rammeaftale og for de eventuelle

øvrige ydelser i det første år af forsikringens løbetid, og det honorar,

kunden

og forsikringsmæglervirksomheden aftaler, der skal betales for

forsikringsmæglervirksomhedens ydelser de efterfølgende år.

Det foreslås ligeledes i 3. pkt., at forsikringsselskabet

herefter skal medtage dette beløb som en del af de omkostninger, der indgår i

beregningerne af forsikringspræmien. Forsikringsmæglervirksomhedens honorar

afregnes

efter gældende praksis af forsikringsselskabet.

Herved sikres det, at de mæglerbetjente kunder ikke stilles

ringere i skattemæssig henseende i forhold til forsikringsselskabets direkte

betjente kunder. De mæglerbetjente kunder stilles skattemæssigt, som de gør i

dag.

Forsikringsselskabets pligt til at indregne det aftalte honorar

i forsikringspræmien og til at betale honoraret til

forsikringsmæglervirksomheden gælder efter forslaget kun, når kunden tegner

en

pensionsforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit 1, dvs.

forsikringer med fradragsret eller bortseelsesret for præmien.

Den foreslåede ændring berører derimod ikke det generelle forbud

i forslagets §

14 a,

stk. 2, om, at forsikringsmæglervirksomheden ikke må modtage provision eller

andet vederlag fra forsikringsselskabet i forbindelse med det konkrete

kundeforhold.

Efter forslagets §

14 a,

stk. 2, er det fortsat ikke tilladt for et forsikringsselskab og en

forsikringsmæglervirksomhed

at indgå aftale om aflønning af forsikringsmæglervirksomheden for de ydelser,

som forsikringsmæglervirksomheden har indgået aftale med kunden om at levere.

De foreslåede ændringer modvirker ikke lovforslagets formål om

at styrke tilliden til forsikringsmæglervirksomhedens uvildighed.

Til nr. 2

Det foreslås, at §

49 a,

stk. 2, nr. 2, ændres således, at det under nr. 1 foreslåede §

14 a, stk. 1, 3. pkt., bliver omfattet

af bestemmelsen. Det betyder, at

Finanstilsynet

kan offentliggøre navnet på et forsikringsselskab, som efter at have fået

oplyst det honorar, der er aftalt mellem en forsikringsmæglervirksomhed og

dennes kunde, undlader at indregne dette honorar i forsikringspræmien eller

at

betale honoraret til forsikringsmægleren.

Til nr. 3

Det foreslås, at § 54, stk. 1, 1. pkt., ændres således, at det

under nr. 1 foreslåede §

14 a,

stk. 1, 3. pkt., bliver omfattet af bestemmelsen. Det betyder, at et

forsikringsselskab, som efter at have fået oplyst det honorar, der er aftalt

mellem en forsikringsmæglervirksomhed og dennes kunde, undlader at indregne

dette honorar i forsikringspræmien eller at betale honoraret til

forsikringsmægleren, kan straffes med bøde.

Til nr. 4

Det foreslås at indsætte en

§

56 a

i lov om

forsikringsformidling.

Bestemmelsen indeholder en

overgangsordning for en særlig gruppe af forsikringsformidlere, nemlig de

såkaldte forsikringsrådgivere. Forsikringsrådgivning er ikke særligt

defineret

i loven, men blev ved lov om forsikringsformidling, der trådte i kraft den 1.

januar 2005, omfattet af begrebet forsikringsmæglervirksomhed som en følge af

gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9.

december

2002 om forsikringsformidling.

Det følger af loven, at det er tilladt for en

forsikringsmæglervirksomhed i sin markedsføring at fremhæve virksomhedens

særlige specialer og kompetencer inden for f.eks. forsikringsrådgivning.

En forsikringsrådgiver tilbyder f.eks. at gennemgå kundens

forsikringspolicer og rådgive om kundens forsikringsbehov. En

forsikringsrådgiver bistår hverken med at indhente tilbud fra

forsikringsselskaberne

på forsikringsdækning eller med at rådgive kunden om valg af den bedste

løsning

blandt disse tilbud. Herved adskiller forsikringsrådgiveren sig fra

forsikringsmægleren, der netop indhenter flere alternative forsikringstilbud

og

rådgiver kunden om det bedste valg.

En forsikringsrådgiver kan ikke længere lovligt udøve denne

aktivitet, fordi denne ikke opfylder lovens krav om uddannelse som

forsikringsmægler. For sådanne erhvervsdrivende er det en meget indgribende

indgreb

at måtte indstille erhvervsudøvelsen i en periode af kortere eller længere

varighed,

indtil den fornødne uddannelse er erhvervet.

I

stk.

1

foreslås det derfor, at virksomheder og personer, der kan

dokumentere at have udøvet forsikringsrådgivning inden den 1. januar 2005,

kan

fortsætte denne virksomhed.

Dokumentation for at have udøvet forsikringsrådgivning før den 1.

januar 2005 kan f.eks. ske for virksomheder ved at indsende årsregnskab og

for

personer ved at indsende selvangivelse.

Det er en forudsætning for at bevare retten til fortsat at udøve

forsikringsrådgivning, at virksomheder og personer senest den 1. oktober 2006

ansøger

Finanstilsynet

om tilladelse til

forsikringsmæglervirksomhed efter lovens § 4. Såfremt en virksomhed eller

person ikke ansøger herom senest den 1. oktober 2006, vil lovens almindelige

regler for at opnå den fornødne tilladelse som forsikringsmægler gælde for

denne virksomhed eller person. Dette indebærer, at aktiviteten som

forsikringsrådgiver

skal ophøre, indtil lovens almindelige betingelser for at opnå

Finanstilsynet

s

tilladelse, er opfyldt.

Retten til fortsat at udøve forsikringsrådgivning gælder, uanset

at de særlige regler om uddannelse, der er fastsat i bekendtgørelsen om

forsikringsformidleres uddannelse, ikke umiddelbart opfyldes. Denne ret giver

de pågældende en mulighed for at indrette sig på de nye krav om at have

bestået

en teoretisk uddannelse som forsikringsmægler inden den 1. januar 2011.

Det foreslås i

stk. 2

, at retten til at fortsætte

aktivitet som forsikringsrådgiver bortfalder den 1. januar 2011, medmindre

den

pågældende inden den 1. januar 2011 indsender bevis til

Finanstilsynet

for at have bestået uddannelsen som forsikringsmægler.

En tilsvarende overgangsordning fremgik af den første lov om

forsikringsmæglere, der trådte i kraft den 1. januar 2000. Efter denne

overgangsordning fik udøvere af forsikringsmægling en frist på ca. 5 år til

at

erhverve sig den nye forsikringsmægleruddannelse, som med loven blev en

betingelse

for at opnå

Finanstilsynet

s tilladelse til

fortsat at udøve forsikringsmægling.

Uddannelsen som forsikringsmægler er fastsat i bekendtgørelse om

forsikringsformidleres uddannelse. Forsikringsakademiet er den eneste

uddannelsesinstitution, der udbyder en uddannelse som forsikringsmægler, der

indeholder de kompetencer inden for livs- og skadesforsikringsmægling, der

kræves for at opfylde uddannelsesbekendtgørelsen.

Det foreslås i lighed med den tidligere overgangsordning at give

forsikringsrådgivere en frist på ca. 5 år til at erhverve den fornødne

uddannelse.

Til nr. 5

Forslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 6, hvor der

foreslås indsat et stk. 3 i ikrafttrædelsesbestemmelsen.

Til nr. 6

Det foreslås, at indsætte et stk. 3 i

ikrafttrædelsesbestemmelsen, således at forslagets § 1, nr. 01, om en §

56 a

i lov om forsikringsformidling

træder i kraft den 1. april 2006 og får virkning fra den 1. januar 2005.

Dette

medfører, at den rådgivningsvirksomhed, der hidtil er blevet udøvet af

virksomheder

og personer efter den 1. januar 2005 uden tilladelse fra

Finanstilsynet,

kan lovliggøres. Samtidig kan de af overgangsreglen omfattede virksomheder og

personer fortsat yde forsikringsrådgivning og indrette sig på de nye krav om

at

have bestået en teoretisk uddannelse som forsikringsmægler inden den 1.

januar

2011.

Til nr. 7

Efter § 3, stk. 1, i lovforslaget kan eksisterende aftaler om

provision eller andet vederlag, der er indgået mellem en

forsikringsmæglervirksomhed og et forsikringsselskab inden den 1. juli 2006,

fortsætte indtil den 1. juli 2011. Dette indebærer, at

forsikringsmæglervirksomheden fortsat kan modtage provision fra

forsikringsselskabet

for allerede formidlede forsikringsaftaler og for nye forsikringsaftaler, som

formidles til det pågældende forsikringsselskab.

Det foreslås at indsætte et nyt

stk. 2,

der modificerer

den 5-årige overgangsperiode. Ændringsforslaget går ud på at indskrænke

perioden, hvor forsikringsmæglervirksomheder må modtage provision i

forbindelse

med formidlingen af større arbejdsmarkedspensionsordninger.

Ved en arbejdsmarkedspensionsordning forstås en aftale, hvor en

virksomhed på sine ansattes vegne indgår aftale med et

pensionsforsikringsselskab om f.eks. alders-, invalide- og

børnepensionsdækning.

En sådan pensionsordning skal i relation til de angivne beløbsgrænser i nr. 1

og 2 betragtes som én samlet aftale, hvor de ansattes præmier og

arbejdsgiverens præmiebetaling vurderes samlet.

Reglen foreslås tilsvarende at finde anvendelse på rammeaftaler,

hvor det med et forsikringsselskab aftales, at virksomheder inden for en

branche eller koncern kan tilslutte sig en indgået pensionsaftale løbende.

Indgås en sådan rammeaftale, foreslås det, at virksomhedernes samlede årlige

præmie vurderes under ét i relation til de angivne beløbsgrænser.

Det foreslås i nr. 1, at en forsikringsmæglervirksomhed fra den

1. juli 2007 ikke må modtage provision eller andet vederlag for nye

arbejdsmarkedspensionsordninger, selv om de oprettes under en eksisterende

provisionsaftale med forsikringsselskabet. Dette gælder, hvis den samlede

årlige præmie udgør 4 mio. kr. eller derover.

I nr. 2 foreslås det, at en forsikringsmæglervirksomhed fra den

1. juli 2009 ikke må modtage provision eller andet vederlag for nye

arbejdsmarkedspensionsordninger, selv om de oprettes under en eksisterende

provisionsaftale med forsikringsselskabet. Dette gælder, hvis den samlede

årlige præmie udgør 2 mio. kr. eller derover.

Den 5-årige overgangsperiode i stk. 1 vil derimod fortsat gælde

fuldt ud dels ved formidling af nye pensionsaftaler og for

arbejdsmarkedspensionsordninger, hvis den samlede årlige præmie udgør mindre

end 2 mio. kr., og dels ved formidling af skadesforsikringsaftaler. Det er

naturligvis en forudsætning, at formidlingen af forsikringsaftalen omfattes

af

en eksisterende provisionsaftale med forsikringsselskabet. Det er ligeledes

en

forudsætning, at den eksisterende provisionsaftale ikke materielt ændres i

løbet af den 5-årige overgangsperiode. I så fald må den ændrede aftale ikke

indeholde

bestemmelser om provisionsaflønning, jf. den foreslåede § 3, stk. 2, der

bliver

stk. 3.

Baggrunden for ændringsforslaget er, at den 5-årige

overgangsperiode vil forsinke effekten af lovforslaget. Økonomi- og

Erhvervsministeriet har derfor overvejet, på hvilken måde overgangsperioden

kan

begrænses i lyset af de ekspropriationsretlige overvejelser, som ligger bag

den

5-årige overgangsperiode.

Justitsministeriet har i et bidrag til besvarelsen af spørgsmål

nr. 8 til lovforslaget anført, at det ville give anledning til alvorlige

ekspropriationsretlige spørgsmål, hvis provisionsforbuddet uden

overgangsordning fik virkning for rettigheder i medfør af eksisterende

aftaler.

Justitsministeriet lægger i den forbindelse navnlig vægt på, at lovforslaget

i

givet fald ville indebære, at en forsikringsmæglers ret til provision eller

andet vederlag i henhold til en aftale indgået på privatretligt grundlag med

et

forsikringsselskab ville ophøre uden varsel, og at det af Økonomi- og

Erhvervsministeriet

var oplyst, at nogle forsikringsmæglervirksomheder måtte forventes at lukke,

fordi de ikke ville kunne klare sig økonomisk, når forbuddet mod provisioner

blev gennemført med virkning for eksisterende aftaler.

Det er Økonomi- og

Erhvervsministeriets vurdering, at den økonomiske virkning af forbuddet mod

provisioner ikke vil være den samme for hele markedet. Det er således

vurderingen,

at det særlig kan være vanskeligt for mindre forsikringsmæglervirksomheder,

der

arbejder for mindre virksomheder og privatkunder, at omstille sig til de nye

forhold.

Det er samtidig ministeriets opfattelse, at større

forsikringsmæglervirksomheder i højere grad vil kunne omstille sig til andre

aflønningsformer, og at der bl.a. af den årsag ikke er grund til at frygte,

at

de større virksomheder må lukke som følge af forbuddet.

På den baggrund foreslås det, at overgangsordningen gøres

kortere for dele af de større forsikringsmæglervirksomheders marked, således

at

forbuddet indføres i etaper afhængigt af størrelsen af den årlige præmie,

samt

at den kortere overgangsperiode alene finder anvendelse ved

arbejdsmarkedspensionsordninger.

For så vidt angår større arbejdsmarkedspensionskontrakter, betyder

ændringsforslaget

således, at provisionsaflønning af

forsikringsmæglervirksomhederne udfases

hurtigere. I og med at udfasningen sker etapevis, og at også store

forsikringsmæglervirksomheder formidler mindre

arbejdsmarkedspensionsordninger,

får disse forsikringsmæglervirksomheder også god tid til gradvist at tilpasse

sig de nye forhold.

Der fastholdes derimod en overgangsperiode på 5 år på

skadesforsikringsmarkedet

og på markedet for individuelle livsforsikrings- og pensionsordninger samt

mindre arbejdsmarkedspensionsordninger, da de mindre

forsikringsmæglervirksomheder

netop formidler forsikringsaftaler på disse markeder.

Til nr. 8

Det foreslås, at overtrædelse af det under nr. 7 foreslåede § 3,

stk. 01, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den

øvrige lovgivning.

Kim Andersen (V)

Jacob Jensen (V)

Kurt Kirkegaard (V)

fmd.

Jens Hald Madsen (V)

Marion Pedersen (V)

Mikkel Dencker (DF)

Kim Christiansen (DF)

Per Ørum Jørgensen (KF)

Jakob Axel Nielsen (KF)

Kim Mortensen (S)

Jens Christian Lund (S)

Niels Sindal (S)

Karen Hækkerup (S)

Poul Erik Christensen (RV)

Johs. Poulsen (RV)

Poul Henrik Hedeboe (SF)

Per Clausen (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 52

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til lovforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren

2

Plancher fra Willis I/S vedrørende fuld åbenhed om

pensionsforsikring

3

Henvendelse af 31/8-05 fra Forsikringsmæglerforeningen i

Danmark

4

Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og

erhvervsministeren

5

Notat fra Forsikringsmæglerforeningen i Danmark

6

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

7

Henvendelse af 22/11-05 fra Forsikring & Pension

8

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

9

1. udkast til betænkning

10

Økonomi- og erhvervsministerens svar på spm. S 1157

stillet af Colette L. Brix (DF)

11

Henvendelse af 5/12-05 fra Keller & Partners

12

2. udkast til betænkning

13

Udkast til revideret tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

14

Revideret tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

15

Henvendelse af 12/1-06 fra Handel, Transport og

Serviceerhvervene (HTS)

16

3. udkast til betænkning

17

Udkast til ny revideret tidsplan for udvalgets behandling

af lovforslaget

18

Ny revideret tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

19

Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren

20

Yderligere revideret tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

21

Nye ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren

22

4. udkast til betænkning

23

5. udkast til betænkning

24

Henvendelse af 20/3-06 fra Forsikringsmæglerforeningen i

Danmark

25

Artikel fra Berlingske Tidende 18/3-06: »Bendtsen

beskyldes for løftebrud«

26

Henvendelse af 20/3-06 fra Topdanmark, SEB Pension og

Nordea Liv & Pension

27

Ændringsforslag til 2. behandling, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 52

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelse af 22/11-05 fra

Forsikring & Pension, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens

svar herpå

2

Spm. om betaling for forsikringsmæglernes ydelser, til

økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om større åbenhed om provisionerne på det

finansielle marked, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar

herpå

4

Spm. om skattefradrag på præmie, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om umiddelbar tilbagebetaling, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om ministerens kommentar til påstanden om, at

forbuddet mod modtagelse af provision for forsikringsmæglerne vil medføre

dyrere

forsikringer for kunderne, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens

svar herpå

7

Spm. om, hvorledes det forventes at påvirke konkurrencen,

når forsikringsmæglere fortsat kan modtage provisioner fra udenlandske

forsikringsselskaber,

til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm., om ministeren er bekendt med, at der er udarbejdet

et responsum, som tilkendegiver, at der ikke er tale om et indgreb af

ekspropriativ

karakter, og at det derfor ikke er nødvendigt med en overgangsregel på 5 år,

til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om kommentar til henvendelse af 5/12-05 fra Keller

& Partners, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag,

til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm., om det foreliggende lovforslag sikrer, at den

enkelte ejer af en forsikringsordning (f.eks. en lønmodtager) modtager

oplysning om omkostninger m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens

svar herpå

12

Spm., om vurderingen af byrden er den samme, uanset om

der skal afgives oplysning om omkostningen forbundet med hver enkelt ydelse

fra mægleren i løbet af året m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens

svar herpå

13

Spm. om ministerens redegørelse for muligheden for, at

oplysningsforpligtelsen pålægges forsikringsselskaberne, f.eks. i forbindelse

med den årlige pensionsoversigt til forsikringsejerne, til økonomi- og

erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

14

Spm. om fradrag hos forsikringsselskaber for

mæglerbetaling, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om rabat på forsikringer, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om sikkerhed for rabat, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om mobilitet på pensionsmarkedet, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om ulige konkurrence mellem mæglere og assurandører,

til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om konkurrence og fradragsret, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om oplysningspligt, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om pligt til at videregive rabat, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om et samlet regelsæt, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om de udenlandske forsikringsselskaber, til økonomi-

og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om banker, rejseselskaber, autoforhandlere m.v., til

økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et

ændringsforslag, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar

herpå

26

Spm. om kommentar til henvendelse af 12/1-06 fra Handel,

Transport og Serviceerhvervene (HTS), og ministerens svar herpå

27

Spm. om indskrivning af ændringsforslag i lovforslaget,

til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om oplysningspligt, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om risiko for forøgede udgifter ved brug af

forsikringsmægler, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar

herpå

30

Spm. om svækkelse af konkurrencen mellem mæglerbetjente

og assurandørbetjente forsikringsordninger, til økonomi- og

erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

31

Spm. om sikring af fradragsret, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm. om mistet skattefradrag for rådgivningsomkostninger

til forsikringsmægler, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens

svar herpå

33

Spm. om gennemsigtighed til fordel for kunderne, til

økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm. om forhindringer for fuld gennemsigtighed, til

økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm. om håndteringen af etableringsomkostningerne ved

mæglerbetjente ordninger, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens

svar herpå

36

Spm. om kommentar til henvendelse af 20/3-06 fra

Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens svar herpå

37

Spm. om kommentar til henvendelse af 20/3-06 fra Topdanmark,

SEB Pension og Nordea Liv & Pension, til økonomi- og erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

Lignende dokumenter