Spring til indhold

Retsinformation

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), bogføringslov samt lov om statsautoriserede og registrerede revisorer (Reduktion af revisionspligt for visse virksomheder og reduktion af andre administrative byrder)

2005/1 TBL 50Tillægsbetænkning over lovforslagFolketinget18. april 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tillægsbetænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 15. marts

2006

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

erhvervsdrivende virksomheders

aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), bogføringslov samt lov om

statsautoriserede og registrerede revisorer

(Reduktion af revisionspligt for visse virksomheder og

reduktion af andre administrative byrder)

[af økonomi- og

erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Ændringsforslag

Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet 2 ændringsforslag

til lovforslaget, efter at dette blev henvist til fornyet behandling i

udvalget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 16. november 2005 og var til 1.

behandling den 22. november 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Erhvervsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 2. marts

2006.

Lovforslaget var til 2. behandling den 14. marts 2006, hvorefter det blev

henvist til fornyet behandling i Erhvervsudvalget.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget

stillet 2 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig

Læs alt

besvarelse,

som denne har besvaret.

Alle udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå samt bilag 13

er optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF og KF)

indstiller lovforslaget til

vedtagelse

i den affattelse, hvori det

foreligger efter 2. behandling. Flertallet vil

stemme imod de stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i udvalget (S, RV og SF) indstiller lovforslaget til

forkastelse.

Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Socialdemokraternes, Det Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget udtaler, at S, RV og SF har brugt mange kræfter på

denne sag og beklager, at resultatet indeholder så mange mangler.

Det er vor klare opfattelse, at forslaget på grund af en total mangel på

kontrol åbner en ladeport af alvorlige huller. Mange store kapitalfonde og

andre virksomheder med store aktiver bliver fritaget for revisionspligt.

Mange virksomheder kan konstruere sig ud af revisionspligten for hele eller

dele af virksomhedens vedkommende.

Ingen vil få at vide, hvis en virksomhed »afskediger« revisoren under

arbejdet. Årsregnskabsloven kræver ikke, at omsætningen fremgår af

regnskabet. Det indebærer, at der bliver store problemer med at konstatere,

hvilke virksomheder der har revisionspligt, og hvilke der ikke har

revisionspligt.

Vi er meget overrasket over, at Venstre og Dansk Folkeparti på denne

måde accepterer en manglende kontrol og helt sikkert åbner for øget snyd og

svindel. Det er også for os overraskende, at en liberal regering

indliciterer

kontrolvirksomheder. Vi

finder det helt umuligt, at de 45 offentlige kontrollanter ved SKAT kan

gennemføre bare en brøkdel af den nødvendige kontrol.

Det er væsentligt for befolkningen at vide, at lovforslaget ikke

alene omfatter små virksomheder. Vi har kendskab til en virksomhed, hvor

balancesummen er over 7 mia. kr., som alligevel bliver fritaget for

revisionspligt efter dette lovforslag. Det kan ikke være korrekt, at en sådan

virksomhed kan slippe for revisionspligt i en eller anden form.

Vi er helt enige med regeringen i, at de administrative byrder

bør lettes for de små og mellemstore virksomheder. Derfor har vi foreslået,

at

selskaber med en omsætning på op til 20 mio. kr. vil kunne få lettelser, så

disse små og mellemstore virksomheder ikke behøver en tilsvarende revision

tilsvarende den, Danmarks største virksomheder. I stedet foreslår vi en

gennemgang/et review i disse virksomheder baseret på RS 910 (RS 3400) og

gerne

med yderligere krav.

Vi har konstateret, at de borgerlige partier ikke mener, at RS

910 (RS 3400) alene er sikkerhed nok. Det er i og for sig forståeligt, men så

kunne ordførerne fra disse partier foreslå, hvad der skal tilføjes af øgede

krav. Det er vor opfattelse, at RS 910 (RS 3400) klart er at foretrække frem

for

ingen

revision overhovedet, da

der til RS 910-regimet fast er tilknyttet en revisor, som samfundet kender.

Denne kan derfor på samfundets vegne sige fra over for ledelsen. Vi var under

forhandlingerne altid positive over for en drøftelse af dette. Vi er

overbevist

om, at erhvervslivet ville have opnået væsentlig større administrative

besparelser ved vort forslag frem for det, der bliver vedtaget.

De borgerlige partier kræver, at en virksomhed med en omsætning

på 3,5-4 mio. kr. skal have samme revision som landets allerstørste

virksomheder, da

revision

er

revision. Vi så gerne lettelser for de små

og mellemstore virksomheder på dette område.

De borgerlige ordførere taler imod RS 910 (RS 3400), hvilket

overrasker os meget, da det i stor udstrækning er den standard, der bruges

blandt de 170.000 personligt ejede virksomheder, hvis størrelse og

karakteristika kan sammenlignes med de selskaber, som vi foreslår får

udarbejdet

review.

Vi vil gerne anerkende, at ministeren på et tidspunkt kom med et

udspil i den rigtige retning. På trods af positiv tilbagemelding fra os, blev

dette forslag ikke fastholdt.

Vi kunne og burde måske have krævet lovforslaget tilbage i

udvalget inden den endelige vedtagelse til fornyet behandling specielt på

grund

af mulighederne for huller, manglende retssikkerhed, muligheder for opdeling

af

virksomheder og manglende krav til revision for kapitalfonde, virksomheder

med

store beholdninger af værdipapirer og ejendomme m.v. Vi gjorde det imidlertid

ikke, da regeringen vil have forslaget vedtaget nu. I stedet foreslog vi, at

loven af praktiske årsager først skulle træde i kraft pr. 1. januar 2007.

Hvis en virksomhed fravælger revision af virksomhedens kommende

årsrapporter, og virksomhedens revisor derfor skal fratræde, finder vi det

væsentligt, at virksomhedens revisor senest 2 uger efter beslutningen giver

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse herom. Styrelsen skal herefter

registrere dette. Her har RV også stillet et konkret ændringsforslag.

Regeringen og DF påtager sig et kæmpe ansvar med manglende

kontrol. Vi håber virkelig, at regeringen er indstillet på at ændre

lovforslaget, når manglerne konstateres. Både Socialdemokraterne, Det

Radikale

Venstre og Socialistisk Folkeparti udtrykker overraskelse over, at en liberal

borgerlig regering indliciterer.

Vi konstaterer, at regeringen kunne gøre de administrative

byrder lettere for et stort antal hårdt arbejdende virksomheder, samtidig med

at kontrollen øges og huller undgås.

Vi er meget positive over for at indgå i drøftelser med

regeringen, hvis regeringen vil det bedste for samfundet og erhvervslivet.

Et

andet

mindretal

i

udvalget

(EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse.

Mindretallet vil stemme imod

de stillede ændringsforslag.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at

komme

med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

tillægsbetænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

et

mindretal

(RV), tiltrådt af et

mindretal

(S og SF):

Til § 1

1)

I den under

nr. 48

foreslåede affattelse af

§ 135

indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk. 8.

Hvis en

virksomhed fravælger revision af virksomhedens kommende årsrapporter, og

virksomhedens revisor derfor skal fratræde, skal virksomhedens revisor senest

2

uger efter beslutningen give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse herom,

som registrerer dette.«

[Revisors oplysning om fravalg af revision]

Til § 4

2)

Paragraffen affattes således:

»§ 4

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Uanset stk. 1

kan virksomhederne anvende bestemmelserne i denne lovs § 1 om ændring af

årsregnskabsloven for et regnskabsår, der er startet før den 1. januar 2007,

bortset fra de bestemmelser, som er anført i stk. 3.

Stk. 3.

Bestemmelserne

vedrørende reduktion af revisionspligten i årsregnskabslovens § 135 og

konsekvensændringer i forbindelse hermed i § 1, nr. 2, 5, 11 og 48-54, finder

anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. januar 2007 eller senere.

Bestemmelsen i § 1, nr. 6, om oplysning af fravalg af revision for det

kommende

regnskabsår, jf. årsregnskabslovens §

10

a, finder dog anvendelse på årsrapporter, der aflægges

den 1. januar 2007 eller senere.

Stk. 4.

Bestemmelserne i

§ 3 vedrørende konsekvensændringer i lov om statsautoriserede og registrerede

revisorer som følge af reduktion af revisionspligten i årsregnskabslovens §

135

finder anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. januar 2007 eller

senere.«

[Ændring af lovens ikrafttrædelsestidspunkt]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget betyder, at virksomhedens revisor forpligtes

til senest 14 dage efter en virksomheds opsigelse af revisionssamarbejdet

skriftligt at meddele dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der samtidig

gør denne oplysning offentlig tilgængelig.

Til nr. 2

Ændringsforslaget betyder, at lovforslaget først træder i kraft

den 1. januar 2007 i stedet for den 1. april 2006.

Kim Andersen (V)

Jacob Jensen (V)

Kurt Kirkegaard (V)

fmd.

Jens Hald Madsen (V)

Marion Pedersen (V)

Colette L. Brix (DF)

nfmd.

Kim Christiansen (DF)

Per Ørum Jørgensen (KF)

Jakob Axel Nielsen (KF)

Kim Mortensen (S)

Jens Christian Lund (S)

Niels Sindal (S)

Karen Hækkerup (S)

Poul Erik Christensen (RV)

Johs. Poulsen (RV)

Poul Henrik Hedeboe (SF)

Frank Aaen (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 50 efter

afgivelse af betænkning

Bilagsnr.

Titel

17

Betænkning afgivet 2/3-06

18

1. udkast til tillægsbetænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 50 efter

afgivelse af betænkning

Spm.nr.

Titel

94

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar

herpå

95

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag,

til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Notat fra S – omdelt som bilag 13 –

samt alle udvalgets spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren og dennes

svar herpå

Notatet fra S (bilag 13) samt spørgsmålene og økonomi- og

erhvervsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S, RV og SF.

Notat (L 50 – bilag 13):

OVERVEJELSER omkring L 50 & 51

Kendsgerninger

1.

EU vil kræve, at de

internationale revisionsstandarder skal anvendes ved alle revisioner i EU

uanset

virksomhedens størrelse.

2.

Det betyder, at små

og mellemstore virksomheder skal leve op til nøjagtig de samme standarder som

de helt store virksomheder. Det vil gøre revisionspligten og dens

efterlevelse

mere besværlig ved revision af de mindre virksomheder.

3.

EU’s krav vil

medføre en dyrere revision end i dag. Det vurderes, at der vil blive behov

for

mere end 30 pct. ekstra ressourcer, ligesom revisorerne skal gennemføre

væsentlige efteruddannelseskurser.

4.

Næsten alle debatter

i denne sag tager udgangspunkt i den eksisterende situation. Det gælder ikke

mindst de politiske debatter i Folketinget og i de politiske grupper.

5.

Revisionen i dag

gennemføres generelt hensigtsmæssigt, uagtet at nogle af de mindste

virksomheder

finder udgifterne til revision for høje i forhold til udbytte.

De nye og øgede krav fra 2005 vil bl.a. være

6.

Nye

revisionsrisikostandarder med krav om forøget kendskab til virksomheden og

dens

branche (flere obligatoriske områder), mere vægt på gennemgang af interne

kontroller (også selv om de ikke kan bruges i revisionen), test af

klientudarbejdet information, der benyttes i revisionen, generelt øgede

dokumentationskrav, alt med det resultat at der kræves flere og dyrere timer

på

en gennemsnitssag.

7.

Ny

besvigelsesstandard med flere forespørgsler til ledelsen og en evt.

bestyrelse,

flere revisionshandlinger, øget krav om verifikation af meddelte oplysninger

og

øget dokumentationskrav.

8.

Ny standard om

revision af regnskabsmæssige skøn, hvilket vil kræve flere og mere specifikke

revisionshandlinger og større krav til virksomhedens egen dokumentation af

regnskabsmæssige skøn.

9.

Ny og øget

dokumentationsstandard med øgede dokumentationskrav.

10.

Nye standards om

nærtstående parter med flere og mere specifikke revisionshandlinger

11.

Ny standard om

kommunikation med den øverste ledelse med krav om rapportering af flere og

mere

detaljerede forhold til den øverste ledelse.

Konsekvenser af de nævnte nye og øgede krav

12.

Væsentlig stigning i

revisors arbejde

13.

Tydeligt, at nogle af

kravene vil blive vanskeligt gennemførligt i mindre danske virksomheder

14.

De øgede

dokumentationskrav af interne kontroller vil pålægge virksomheder øgede

administrative

byrder

15.

Personligt har jeg

den opfattelse, at EU’s frygt for skandaler i større virksomheder ikke

giver

mening i mindre virksomheder. Det er åbenlyst, at EU’s øgede krav er

rettet mod

de større virksomheder for at undgå tidligere tiders kæmpeskandaler.

Tilsvarende er det tydeligt, at en række af de øgede krav simpelthen ikke

giver

mening i mindre virksomheder.

Årsagen til den manglende politiske opbakning til forslaget

16.

Den samlede

skattekontrol med selskaber må ikke svækkes.

17.

Der skal være

sikkerhed for, at virksomheder trygt kan handle med hverandre i tillid til,

at

regnskaber er korrekte.

18.

Der må ikke åbnes op

for øget kriminalitet. Her er det vigtigt at fastslå, at risikoen ikke

begrundes

i en generel manglende tillid til danske virksomheder, men udelukkende til

nogle brodne kar i alle brancher.

19.

Der skal være tale om

reelle administrative lettelser af virksomhedernes administrative byrder.

20.

Forslagets opgørelse

af besparelser for både virksomhederne og samfundet under et virkede ikke

korrekt udarbejdet. Forslaget havde mange mangler og usikkerheder, ligesom

der

tydeligt kunne være tale om lovsjusk.

Muligheder for at undlade revision i mindre virksomheder

21.

EU kræver i henhold

til 4. direktiv IKKE revision for virksomheder, der ikke overskrider to af

følgende grænser: Balancesum: 3.650.000 EUR svarende til ca. 29.000.000 kr.,

omsætning på 7.300.000 EUR svarende til 58.000.000. kr. eller 50 ansatte.

22.

Regeringen er dermed

absolut ikke i modstrid med EU, og hvis regeringen udnyttede direktivet til

maksimal lempelse, vil således størstedelen af de danske virksomheder kunne

undlade revision.

23.

Der skal ikke være

tvivl om, at alle selskaber uanset revisionspligt skal udarbejde regnskaber i

overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Øvrige EU – lande

24.

Under debatten i

Folketinget slog ordførerne fra regeringspartierne på, at kun Sverige, Malta

og

Danmark bevarede revisionspligten. Til spørgsmålene, om reglerne i de øvrige

lande kunne sammenlignes, var sikkerheden langt mindre. Faktum er også, at

der

er vidt forskellige løsninger. Bl.a. har nogle af de øvrige lande andre

kriterier,

der medfører, at der fortsat skal foretages revision. Der kan derfor ikke

direkte sammenlignes grundet disse forhold, landene størrelse og varierende

supplerende kontroller fra offentlige myndigheder.

25.

Der vil udestå et

stort udredningsarbejde for at få en ordentlig sammenligning landene imellem.

26.

Det er imidlertid

rigtigt, at et antal af EU – landene ikke kræver revision for en del

selskaber,

typisk mellem 20 pct. til 80 pct. af EU’s krav. Det er også korrekt, at

enkelte

af EU’s større lande har lempet helt op til EU – grænserne.

OVERVEJELSER

27.

Det er 100 pct.

klart, at EU’s direktiver og standarder for REVISION ikke giver mulighed

for

forskellige niveauer af revision for forskellige virksomheder. En REVISION er

en REVISION, så der kan ikke foretages »lettere« REVISION for mindre

virksomheder.

28.

Politisk viser

flertallets holdning klart, at det ikke vil være acceptabelt, at ekstern

kontrol af regnskaberne afskaffes, og troværdigheden af regnskaberne dermed

forringes.

29.

Høringssvarene viser

også tydeligt, at en række virksomheder fortsat vil vælge ekstern kontrol

enten

frivilligt eller »tvunget« af krav fra andre virksomheder, banker el. lign.

30.

Lovforslagets

forudsætninger for fritagelse af revisionspligt (Balancesum: 1.500.000 kr.,

Omsætning

på 3.000.000 kr. og 12 ansatte) medfører, at vi lander midt i en uforklarlig

zone. Det oprindelige forslag på 3.000.000 kr./6.000.000 kr./25 ansatte kan

heller ikke begrundes objektivt. Vi lander midt i det uforklarlige, som vil

få

som resultat, at der vil opstå mange specielle konstruktioner for at nå ned

under kravene. Det politiske krav om ekstern kontrol vil ikke blive opfyldt

ved

nogen af forslagene.

ALTERNATIVE FORSLAG

31.

Jeg foreslår, at der

til erstatning for den nuværende revisionspligt indføres en reviewpligt for

de

små og mindre virksomheder.

32.

Politisk vil

flertallets ønsker om, at det fortsat bliver lovpligtigt, at der kommer en

revisor, der foretager ekstern kontrol, blive opfyldt.

33.

Revisionshonorarerne

vil falde i forhold til den nuværende situation og væsentligt i forhold til

fremtiden.

34.

Virksomhederne vil

opleve væsentligt mindre administrative byrder.

35.

Et review foretages

ud fra anerkendt og offentlig tilgængelig referenceramme (Revisionsstandard

910). Der vil således ikke være tvivl om hos modtagerne af

regnskabsinformationen, hvad et review omfatter, og hvad revisors erklæring

udtrykker. Det er uanset om modtageren er det offentlige eller anden

virksomhed. Den eksterne verifikation af regnskabet vil klart virke

præventivt.

36.

Tilsvarende vil

brugere af virksomhedernes regnskaber fortsat kunne basere sig på regnskabets

troværdighed via et review foretaget af en af selskabet uafhængig revisor.

37.

Revisors erklæring på

selvangivelse er en reviewerklæring, ligesom der allerede i dag ved en række

selskabsretlige

erklæringer anvendes review.

38.

Revisor er ikke

bundet af EU’s direktiv om revision. Et review vil f.eks. kunne have

fokus på

skattefølsomme områder.

39.

Revisor er forpligtet

til at »følge op« på unøjagtigheder ved et review helt analogt med en

revision.

40.

Kvaliteten af

årsrapporter vil holde standard ved et review, hvorimod det givet vil falde

ved

en total afskaffelse af revisionspligt uden erstatning.

41.

Ved et krav om review

vil skattevæsenet ikke skulle anvende væsentligt stigende ressourcer i

skatteligningen.

42.

De praktiske

problemer, der helt givet vil opstå ved vækstvirksomheder, der bryder gennem

grænsen samt ved virksomheder, der får et øget lånebehov, vil forsvinde. Det

må

huskes, at revision ikke kan foretages med tilbagevirkende kraft.

43.

Revisor vil påtale

konflikter med selskabslovgivningen.

44.

Der vil fortsat blive

gennemført en ekstern kontrol af selskaber, der modtager offentlige tilskud.

FORSKEL MELLEM REVIEW OG REVISION

45.

Der er naturligvis

nogle områder, hvor der er forskel mellem revision og review. Bl.a. foretages

normalt ikke lageroptælling og indhentning af skriftlige bekræftelser

(bortset

fra ledelseserklæring).

46.

Der er ikke et krav

om førelse af revisionsprotokol ved review.

47.

Der gennemføres

færre og mere overordnede handlinger, men revisor skal gøre sig samme

overvejelser

omkring væsentlighed, som hvis der skulle afgives en revisionskonklusion på

regnskabet.

48.

Hvis revisor har

grund til at mene, at de oplysninger, der reviewes, er væsentligt

fejlbehæftet,

skal revisor udføre yderligere eller mere omfattende handlinger, som er

nødvendige for at give en moderat grad af sikkerhed, eller for at få

bekræftet,

at det er nødvendigt at modificere erklæringen.

49.

Uanset om der er tale

om revision eller review er autoriserede revisorer ansvarlig for, at

gennemgangen

er foretaget i overensstemmelse med god revisorskik, herunder at regler

omkring

kvalitet og kvalitetssikring er overholdt.

Overvejelser om betingelser for erstatning af

revisionspligt med review

50.

Umiddelbart kunne det

være logisk at anvende EU’s grænseværdier (29.000.000 kr./58.000.000

kr./50

ansatte). Undersøgelser i Danmark viser imidlertid, at kompleksitet ved

revision stiger dramatisk ved en omsætning på omkring de 20.000.000 kr.

51.

Jeg foreslår derfor,

at der kun kræves review ved virksomheder, der i to på hinanden følgende år

ikke overskrider to af følgende størrelser, balancesum 10.000.000 kr.,

omsætning

20.000.000 kr. og 40 ansatte. Ved større virksomheder kræves fortsat

revisionspligt.

Overvejelser om besparelse af de samlede byrder for

virksomhederne.

52.

Jf. AMVAB – målingen

er den samlede byrde for virksomheder ved at aflægge årsrapporten

4.972.000.000

kr. Ved EU’s øgede krav må det forventes, at denne udgift stiger ca. 30

pct.

53.

Gennemsnitsudgiften

til revision for de små og mindre virksomheder er i dag ca. 24.500 kr. pr.

virksomhed. En uændret lovgivning vil i gennemsnit medføre en forøgelse af

udgiften med 7.350 kr., således at den gennemsnitlige udgift ville blive

31.800

kr.

54.

Ved en overgang fra

revision til review vil de gennemsnitlige udgifter ikke stige som følge af

EU’s

øgede krav, Dertil kommer, at jeg vurderer, at i forhold til i dag, vil de

gennemsnitlige udgifter til review falde med ca. 30 pct. i forhold til den

eksisterende revision. Udgiften vil altså i gennemsnit falde til 17.150 kr.

55.

Den samlede

gennemsnitlige besparelse i fremtiden vil blive 31.800 minus 17.150 kr.

hvilket

svarer til 14 650 kr. pr. virksomhed i gennemsnit.

56.

Under den

forudsætning, at der findes 90.000 virksomheder, der bliver omfattet af

review

– muligheden vil besparelsen beløbe sig til i alt til godt

1.3 mia. kr.

Det er her væsentligt at bemærke, at der er tale om

gennemsnitsberegninger. For de helt små virksomheder vil et reviewkrav

sandsynligvis beløbe sig til et beløb på 6. – 7.000 kr. pr. år.

Det mener jeg er billigt i forhold til den væsentlig øgede

sikkerhed.

Jeg har nogle flere områder, jeg vil undersøge nærmere:

a)

Holdingselskaber bør

ikke ses isoleret, men som »hele virksomheder«, hvor datterselskabers

omsætning

m.v. indgår

b)

Der bør fortsat være

en ledelsesberetning i regnskabet

c)

Der bør fortsat

stilles krav om en anlægsnote. Der er absolut ingen besparelse ved at undlade

den.

d)

Hele problematikken

om leasing contra ejerskab bør belyses.

e)

Forskellen i kravet

til revision ved ekstraordinært udbytte contra nedsættelse af aktiekapital på

grund af kapitaltab bør ændres.

AFSLUTNING

Ud over de i notatet nævnte forhold, har jeg anmodet ministeren

om tilladelse til direkte drøftelser med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om et

digitaliseret, ensartet regnskabssystem med kun én indgang til det

offentlige.

De bedste hilsner

Jens Chr. (Lund)

Spørgsmål 1:

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 23. november 2005 fra

Foreningen Danske Revisorer, jf. L 50 – bilag 5.

Svar:

Foreningen Danske Revisorer anfører i deres henvendelse til

Erhvervsudvalget, at det af lovforslaget fremgår, at kun statsautoriserede og

registrerede revisorer vil kunne assistere virksomheder, der er fritaget for

revisionspligt, med opstilling af årsrapporten. Foreningen anfører endvidere,

at dette virker meget uforståeligt, når det samtidig bliver tilladt, at

virksomhederne selv kan opstille årsrapporten.

Foreningen Danske Revisorer foreslår, at det bliver muligt for

revisorer, som hverken er statsautoriseret eller registreret, at forsyne de

pågældende virksomheders årsrapport med en assistanceerklæring i henhold til

erklæringsbekendtgørelsen.

Alternativt foreslår Foreningen Danske Revisorer, at revisorer,

der hverken er statsautoriserede eller registrerede får mulighed for at

forsyne

de pågældende årsrapporter med følgende oplysning: »Jeg har assisteret

selskabets ledelse med opstilling af årsrapporten, men med baggrund i

årsregnskabslovens

§

135 a

afgiver

jeg ingen erklæring herom som en del af årsrapporten, jf. samme lovs § 22,

stk.

1.«

Det skal indledningsvist understreges, at forslaget – ligesom de

gældende regler i årsregnskabsloven – ikke er til hinder for, at andre

end

statsautoriserede og registrerede revisorer assisterer virksomheder med

opstilling af årsrapporten eller udfører andet arbejde i forbindelse hermed.

Medlemmer

af Foreningen Danske Revisorer, der ikke er registrerede eller

statsautoriserede revisorer, må således gerne hjælpe f.eks. en lille

håndværksvirksomhed med opstilling og udarbejdelse af virksomhedens

årsrapport.

Arbejdet må imidlertid ikke i henhold til lovforslaget medføre,

at den årsrapport, der udarbejdes og offentliggøres forsynes med en erklæring

fra den person, der har udført assistancen.

Allerede efter de gældende regler kan kun statsautoriserede og

registrerede revisorer underskrive lovpligtige revisionspåtegninger på

årsrapporter, der indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dette krav

videreføres i lovforslaget. Som følge af reduktionen af revisionspligten vil

der fremover kunne udarbejdes og indsendes årsrapporter, der indeholder

frivillige erklæringer. Derfor udvides kravet til også at omfatte

revisionspåtegninger afgivet i forbindelse med frivillig revision samt andre

erklæringer til årsrapporter, der udarbejdes efter årsregnskabsloven og

indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dette gælder således også

frivillige erklæringer om assistance med opstilling af årsrapporten for

virksomheder, som er undtaget for revisionspligt.

Baggrunden herfor er, at brugerne af årsrapporter med frivillige

erklæringer, dvs. såvel frivillige revisionspåtegninger som andre

erklæringer, skal

kunne have samme tillid til sådanne frivillige erklæringer som til de

lovpligtige

erklæringer. Statsautoriserede og registrerede revisorer er ved afgivelse af

erklæringer omfattet af revisorlovens regler om uafhængighed,

kvalitetskontrol

samt krav til udøvelsen af de handlinger – revision, review eller

lignende –

der ligger bag erklæringsafgivelsen. Regnskabsbrugerne sikres herved, at der

er

samme krav til den person, som afgiver erklæringen, uanset om der er tale om

en

lovpligtig eller frivillig erklæring. Forslaget er således med til at hindre,

at der opstår tvivl om betydningen af en erklæring fra revisor på en

årsrapport, der er udarbejdet efter krav herom i årsregnskabsloven.

Der er således ikke i dag eller i forhold til lovforslaget

mulighed for, at en rådgiver, en regnskabskyndig eller fx en bogholder, som

ikke er beskikket som statsautoriseret eller registreret revisor, selv

udfærdiger en erklæring om det arbejde, som vedkommende har udført, og at

denne

erklæring herefter indgår i den offentliggjorte årsrapport.

De gældende regler og lovforslaget forhindrer imidlertid ikke,

at virksomheden selv i årsrapporten oplyser, at den ved udarbejdelse af

årsrapporten

og opstilling heraf har haft bistand fra en anden ekstern rådgiver med

kompetence inden for regnskab. Lovforslaget forhindrer heller ikke, at

virksomheden

i den offentliggjorte årsrapport angiver navnet på den person, som har udført

assistancen. Det kunne eksempelvis gøres ved at anføre: »xxx har assisteret

selskabets ledelse med opstilling af årsrapporten i henhold til

årsregnskabslovens bestemmelser.«

Som nævnt er der således som allerede i dag intet til hinder

for, at virksomheden i årsrapporten oplyser, at en ekstern rådgiver har

assisteret med opstilling af regnskabet, hvilket dog ikke må være egnet til

at

vildlede selskabets interessenter, herunder kreditorer.

Spørgsmål 2:

Hvis en person eller virksomhed i dag handler med et selskab i

tillid til, at selskabet er velkonsolideret, fordi der er blank påtegning fra

revisor, kan der ved tab rejses erstatningskrav mod revisor, hvis revisor har

begået fejl i forbindelse med revisionen. Hvordan er retsstillingen efter

vedtagelse

af lovforslaget?

Svar:

I henhold til EU-direktiverne kan virksomheder fritages for

revisionspligt, hvis de ikke overskrider to af følgende størrelser 1)

balancesum på 29 mio. kr., 2) nettoomsætning på 58 mio. kr. og 3) et

gennemsnitligt antal helårsansatte på 50.

90 pct. af samtlige små virksomheder i EU er allerede fritaget

for revisionspligt. Kun Danmark – sammen med Malta og Sverige –

kræver fortsat

lovpligtig revision for samtlige små virksomheder.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er ikke bekendt med, at der i de

lande som allerede har gennemført en reduktion af revisionspligten, er sket

en

stigning i besvigelse af kreditorer og långivere, og dermed i behovet for at

gøre erstatningsansvar gældende.

Den foreslåede reduktion af revisionspligten i lovforslaget

omfatter kun de helt små virksomheder, dvs. virksomheder som ligger under to

af

følgende tre størrelsesgrænser 1) balancesum på 1,5 mio. kr., 2)

nettoomsætning

på 3 mio. kr. og 3) et gennemsnitligt antal helårsansatte på 12. De

virksomheder,

som omfattes af den foreslåede reduktion af revisionspligten, er således

virksomheder med typisk meget ukomplicerede indtjenings- og formueforhold, og

som samtidig har begrænsede administrative ressourcer.

Holdingvirksomheder er ikke omfattet af den foreslåede reduktion

af revisionspligten og skal således fortsat revideres uanset størrelse.

Det skal understreges, at virksomhederne fortsat vil være

forpligtet til at udarbejde og indsende et retvisende regnskab.

Regnskabspligten

ændres således ikke med forslaget.

Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at det – ligesom

det er tilfældet efter de gældende regler i dag – som udgangspunkt er

selskabets ledelse, der er ansvarlig for, at regnskabet er retvisende og

opfylder

lovgivningens krav, ligesom det er selskabets ledelse, der er ansvarlig for,

at

selskabets midler bruges på en måde, der er i overensstemmelse med

lovgivningen.

Dette gælder, hvad enten der medvirker en revisor eller ej.

Debatten omkring forslaget til reduktion af revisionspligten

synes således at tegne et lidt unuanceret billede af, at revisors medvirken

og

revisors ansvarsforsikring gør det lettere for en kreditor at få en

erstatning.

Det er korrekt, at revisor er underlagt et professionsansvar, og

at revisorerne har en lovpligtig ansvarsforsikring. Revisors

professionsansvar

betyder imidlertid ikke, at en kreditor – som kan være en person eller

en

virksomhed som har handlet med selskabet - under alle omstændigheder får en

erstatning.

Hvis revisors ansvarsforsikring skal komme til udbetaling,

forudsætter dette, at revisor selvstændigt har handlet ansvarspådragende.

Kreditoren skal bevise, at det er tilfældet, samtidig med at kreditor skal

godtgøre, at have lidt et økonomisk tab, og at der er årsagssammenhæng mellem

revisors ansvarspådragende handling og kreditors økonomiske tab. Det vil

endvidere skulle afklares, hvorvidt det er revisor eller ledelsen, der er

erstatningsansvarlige.

Det vil typisk kræve en retssag, før det kan fastslås, om

kreditor eventuelt har ret til erstatning fra revisor. En eventuel erstatning

kommer således ikke automatisk til udbetaling, blot fordi revisor har

medvirket, og fordi revisor har en lovpligtig ansvarsforsikring.

Erfaringerne viser således også, at i de relativt begrænsede

antal tilfælde, hvor revisors ansvarsforsikring har skullet dække et

økonomisk

tab, har der været tale om tilfælde, hvor revisor har ydet rådgivning, og

ikke

i de tilfælde, hvor revisors arbejde har bestået i erklæringsvirksomhed,

herunder

påtegning på et revideret regnskab.

Et revideret regnskab med blank påtegning, er derfor ikke i dag

nogen garanti for, at der ydes erstatning i tilfælde af, at en person eller

virksomhed handler med et selskab i tillid til, at selskabet er

velkonsolideret.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det med lovforslaget

gøres

frivilligt

for de helt små virksomheder

om de ønsker revision. Virksomhederne kan derfor også i fremtiden lade

årsrapporten revidere af en revisor. Og selvom et regnskab ikke er revideret

af

en revisor, kan en revisor have stået for virksomhedens bogføring samt

opstilling og udarbejdelse af årsrapporten.

Ud fra den spørgeskemaundersøgelse blandt 655 B-virksomheder,

som Rambøll Management har udført for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan det

beregnes, at ca. 87 pct. af virksomhederne stadig ønsker at gøre brug af en

revisor for eksempel til opstilling af regnskabet, uanset at der ikke længere

er krav om revision.

På baggrund af ovenstående vurderes det ikke, at forslaget om en

reduktion af revisionspligten vil få en væsentlig indvirkning på muligheder

for, at en person eller virksomhed handler med et selskab kan få erstatning.

Spørgsmål 3:

Ministeren bedes kommentere udsagn fra professor Erik Werlauff

om, at der ikke sker en skærpelse af ledelsens erstatningspligt, og at

beskyttelsen af kreditorer er helt utilstrækkelig med disse lovforslag, fordi

ledelsen af et selskab er underlagt almindelig erstatningsansvar, hvorimod

revisor er underlagt et særligt skærpet professionsansvar.

Svar:

Når det gælder den foreslåede reduktion af revisionspligten og

konsekvensændringerne for revisors medvirken til forskellige selskabsretlige

erklæringer, er det vigtigt at huske på, hvilke selskaber vi taler om.

Med forslaget gøres revisionspligten frivillig for de helt små

selskaber, hvilket vil sige selskaber, som ligger under to af tre

størrelsesgrænser: Størrelsesgrænserne er 1) en balancesum på 1½ mio. kr., 2)

en omsætning på 3 mio. kr., og 3) et gennemsnitligt antal helårsansatte 12

ansatte. Der er altså tale om de helt små håndværks- eller

servicevirksomheder.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fik i forbindelse med

udarbejdelsen af rapporten om revisionspligten Rambøll Management til at

foretage en spørgeskemaundersøgelse med henblik på blandt andet at klarlægge

en

række faktuelle oplysninger om virksomhederne omfattet af regnskabsklasse B

(små virksomheder).

Undersøgelsen viste blandt andet, at

–

Ca. 21.000 af

virksomhederne excl. holdingvirksomheder (16 pct. af virksomhederne i

regnskabsklasse

B) har en omsætning på under 0,5 mio. kr. eller en balance på under 0,25 mio.

kr.

–

Ca. 23.000 af

virksomhederne excl. holdingvirksomheder (18 pct. af virksomhederne i

regnskabsklasse

B) har en omsætning på mellem 0,5 mio. kr. og 2 mio. kr. eller en balance på

mellem

0,25 mio. kr. og 1 mio. kr.

–

64 pct. af

virksomhederne omfattet af regnskabsklasse B har udelukkende en ejer.

Som undersøgelsen viser, er det således meget små virksomheder,

vi taler om, og ikke selskaber i størrelsesordenen Nordisk Fjer A/S, Hafnia

A/S

m.v., som Erik Werlauff nævner. Det er virksomheder med meget begrænsede

administrative ressourcer, og med en indtjening som kun kan dække meget

begrænsede administrative omkostninger. Det er tillige virksomheder med

typisk

meget ukomplicerede indtjenings- og formueforhold.

Som nævnt i min besvarelse af spørgsmål 2 til L 50 er Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen ikke bekendt med, at der i de lande, som allerede har

gennemført

en reduktion af revisionspligten – det vil sige samtlige EU-lande med

undtagelse af Danmark, Malta og Sverige – er sket en stigning i

besvigelse af

kreditorer og långivere, og dermed i behovet for at gøre erstatningsansvar

gældende.

Der er ingen grund til at tro, at forholdene i Danmark er

anderledes end i de øvrige lande, og at de foreslåede ændringer skulle føre

til

et øget behov for at gøre erstatningsansvar gældende i Danmark.

Som det også fremgår af besvarelsen af spørgsmål 2 til

lovforslag L 50 er det korrekt, at revisor er underlagt et professionsansvar,

hvilket imidlertid ikke er ensbetydende med, at en kreditor under alle

omstændigheder får en erstatning, hvis kreditor lider et tab.

Det er nemlig som udgangspunkt selskabets ledelse, som er

ansvarlig for, at regnskabet er retvisende og opfylder lovgivningens krav.

Ligesom det er selskabets ledelse, der er ansvarlig for, at selskabets midler

bruges på en måde, som er i overensstemmelse med lovgivningen. Dette gælder,

hvad enten der medvirker en revisor eller ej.

Erfaringerne viser således også, at i de relativt begrænsede

antal tilfælde, hvor revisors ansvarsforsikring har skullet dække et

økonomisk

tab, har der været tale om tilfælde, hvor revisor har ydet rådgivning, og

ikke

i de tilfælde, hvor revisors arbejde har bestået i erklæringsvirksomhed,

herunder

påtegning på et revideret regnskab.

Man vil fremover ligesom nu kunne gøre et både erstatnings- og

strafferetligt ansvar gældende mod selskabets ledelse.

Forslaget om en reduktion af revisionspligten vurderes derfor

ikke at ville få en væsentlig indvirkning på mulighederne for at gøre et

ansvar

gældende i tilfælde af eventuelt misbrug.

For at skærpe opmærksomheden på ledelsens ansvar, skrives der i

lovforslaget udtrykkelige erstatningsregler ind i anpartsselskabsloven,

således

som det også kendes fra aktieselskabsloven, og ledelsens ansvar betones flere

steder i bemærkningerne. Endvidere er det blevet præciseret i lovforslagenes

almindelige bemærkninger, at overtrædelser af regnskabsreglerne, herunder

misbrug af den foreslåede reduktion af revisionspligten, vil kunne falde ind

under en række bestemmelser i straffeloven.

Som på alle andre områder kan det naturligvis ikke udelukkes, at

enkelte selskaber vil forsøge at misbruge de nye muligheder. Det vil være

tilfældet,

uanset hvordan regelsættet ser ud, og uanset hvor mange

sikkerhedsforanstaltninger

der er bygget ind i loven. Langt størstedelen af dansk erhvervsliv er

ansvarlige, ordentlige og regelrette. Det er min opfattelse, at fokus skal

være

på de mange regelrette virksomheder, der overholder spillereglerne. De

eventuelle brodne kar kan og skal sættes ud af spillet ved hjælp af helt

andre

metoder, herunder straffelovgivningen.

Spørgsmål 4:

Mener ministeren ikke, at de grunde, der gjorde, at man indførte

en anmeldelsespligt for revisor ved konstatering af grov økonomisk

kriminalitet,

forringes ved vedtagelse af lovforslaget?

Svar:

Anmeldelsespligten for revisorer blev indført i revisorloven i

2003. Det primære sigte var at fremskynde revisors rapporteringspligt ved

konstatering af økonomisk kriminalitet af grov beskaffenhed. Allerede inden

anmeldelsespligten

havde revisor pligt til at afgive supplerende oplysninger i sin påtegning på

en

virksomheds regnskab, hvis der var en begrundet formodning om, at

ledelsesmedlemmer

kunne ifalde blandt andet et strafferetligt ansvar i tilknytning til

virksomheden.

Herudover har revisor en selvstændig indberetningspligt i

henhold til lov om hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

Imidlertid har der vist sig kun at komme ganske få anmeldelser

fra revisorer. Hvad angår hvidvask, har revisorer ikke indberettet en eneste

gang i perioden juni 2002 til december 2004. Næsten alle indberetninger om

hvidvask kommer fra banker og vekselkontorer.

Hvad angår anden økonomisk kriminalitet, viser data fra Danmark

og Sverige, at der kun i ganske få tilfælde kommer anmeldelser fra revisorer.

Sammenholdt med anmeldelser fra skatteforvaltninger og konkursforvaltere er

det

helt marginalt, hvad der kommer af anmeldelser fra revisorer.

En analyse fra revisionsvirksomheden KPMG har vist, at revisorer

kun står for 2 pct. af de anmeldte besvigelser i danske selskaber. En

undersøgelse fra det svenske kriminalitetsforebyggende råd viser, at svenske

revisorer kun har lidt tillid til den anmeldelsespligt for revisorer, der

blev

indført i Sverige i 1999. Kun 16 pct. af de svenske revisorer mener, at

anmeldelsespligten har en god forebyggende effekt. Samtidig viser

undersøgelsen, at 34 pct. af revisorerne finder, at anmeldelsespligten er

virkningsløs i praksis, mens kun 17 pct. mener, den virker.

Der er på den baggrund ikke anledning til at tro, at

anmeldelsespligten for revisorer har nogen særlig betydning for opklaringen

eller forebyggelsen af økonomisk kriminalitet.

Spørgsmål 5:

Hvilket grundlag har ministeren for at anføre i lovforslagene,

at der ikke bliver nogle omkostninger for virksomhederne ved omstilling til

de

nye regler?

Svar:

Lovforslagenes indhold er en række forenklings- og

lettelsesforslag til den gældende erhvervsregulering, herunder en reduktion

af

revisionspligten for de helt små virksomheder.

Der er tale om forenkling og lettelse af en række af de

eksisterende krav. Formålet er blandt andet at give virksomhederne øget

fleksibilitet, således at virksomhederne får mulighed for at fravælge at

udarbejde visse dokumenter eller undlade at give visse oplysninger, hvis

virksomhederne vurderer, at omkostningerne forbundet med at udarbejde og

afgive

oplysningerne overstiger fordelene herved, og derfor ikke giver nogen

merværdi.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at de foreslåede ændringer

i årsregnskabsloven drejer sig om ophævelse af en række mere detailmæssige

oplysningskrav m.v., mens de grundlæggende krav opretholdes.

Der er imidlertid ikke tale om, at der bliver et forbud for

virksomhederne mod at udarbejde de pågældende dokumenter eller give de

pågældende oplysninger. En virksomhed vil således fortsat kunne vælge

eksempelvis at udarbejde et indledende likvidationsregnskab eller en

ledelsesberetning

efter de gældende

regler.

Det vurderes, at det ikke vil kræve de store tilretninger at

undlade disse oplysninger, og som nævnt er der ikke krav om, at

virksomhederne

skal anvende de foreslåede lettelser af eksisterende krav. Lovforslagene

indeholder

ikke nye krav til virksomheder.

Det er som følge heraf vurderingen, at lovforslagene ikke vil

pålægge omstillingsbyrder for virksomhederne.

Hertil kommer, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i samarbejde

med organisationer og rådgivere vil gøre en særlig indsats for at informere

virksomhederne om ændringerne og deres betydning i forbindelse med

lovforslagets gennemførelse, hvilket også fremgår af de almindelige

bemærkninger

til L 51.

Spørgsmål 6:

Kan ministeren i runde tal oplyse, hvor mange klasse B-selskaber

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har taget ud til stikprøvekontrol i 2004, samt

hvor mange selskaber, der er taget ud til kontrol og planlagt udtaget i 2005?

Svar:

Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen foretager stikprøvevis undersøgelse af de årsregnskaber,

som

virksomhederne er forpligtet til at indsende. Formålet hermed er at

konstatere

åbenbare overtrædelser af årsregnskabsloven m.v.

Med åbenbare overtrædelser menes forhold, som er konstaterbare

ved en umiddelbar gennemgang af den indsendte årsrapport. Der er f.eks. tale

om

en åbenbar overtrædelse, hvis en bestemt oplysning, som skal være afgivet i

regnskabet i henhold til et direkte lovkrav herom, mangler i regnskabet.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har – foruden ved stikprøvevis

kontrol – generel hjemmel til at udtage og undersøge de modtagne

årsregnskaber

m.v.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretager desuden en række yderligere

kontroller i forhold til virksomhedernes årsrapporter. Det drejer sig blandt

andet om, hvorvidt virksomheder indsender deres årsrapporter til styrelsen,

herunder om dette sker rettidigt, hvorvidt årsrapporten indeholder de

grundlæggende bestanddele, herunder en revisionspåtegning, samt hvorvidt

virksomheden opfylder lovgivningens krav, f.eks. forbuddet mod aktionærlån.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke i henhold til

lovgivningen er tale om, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal føre et

egentligt tilsyn med de indsendte årsrapporter, ligesom styrelsen heller ikke

skal godkende de indsendte årsrapporter.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens undersøgelse af årsrapporter

fritager derfor ikke virksomhedens ledelse for ansvaret for, at regnskabet

lever op til lovgivningens krav.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udtager samlet set som

udgangspunkt ca. 1 pct. af virksomhedernes årsrapporter til kontrol.

Som nævnt i tidligere besvarelse til Erhvervsudvalgets spørgsmål

nr. 5 til almindelig del stillet den 17. marts 2005 har Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen i de seneste år lagt vægt på at målrette planlægningen af

antallet af stikprøver i forhold til selskaber, hvor der er en særlig

offentlig

interesse og dermed også mange regnskabsbrugere. Dette har medført, at de

regnskaber,

som er blevet udvalgt til kontrol, har haft en mere kompleks karakter, og

derved også har været mere ressourcekrævende at undersøge. Antallet af

kontrollerede regnskaber har derved været noget mindre end tidligere. I den

forbindelse kan det nævnes, at der i 2004 blev indført ny lovgivning om en

særlig regnskabskontrol for børsnoterede selskaber på grundlag af de meget

omfattende krav i de internationale standarder. Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen

har derfor de seneste år koncentreret sin indsats på området om denne nye

opgave.

Det fremgår af den foreslåede revisionsklausul, at evalueringen

af den foreslåede reduktion af revisionspligten vil ske i lyset af de

indhøstede erfaringer. Evalueringen vil således bl.a. skulle ske på baggrund

af

data om de virksomheder, der har benyttet sig af den foreslåede reduktion af

revisionspligten. Det vil i den forbindelse derfor være naturligt at følge de

små virksomheder mere nøje. Det forberedende arbejde i forbindelse med

evalueringen forventes som nævnt i bemærkningerne iværksat kort tid efter

lovens vedtagelse for at sikre, at der fra begyndelsen bliver indsamlet de

nødvendige data.

Spørgsmål 7:

Hvor mange selskaber forventer ministeren, der vil vælge at få

udarbejdet regnskab af en ikke-revisor, hvis revisionspligten lempes som

foreslået?

Svar:

Ud fra den spørgeskemaundersøgelse blandt 655 små virksomheder

(de såkaldte B-virksomheder), som Rambøll Management har udført for Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen, kan det beregnes, at ca. 12 pct. af de virksomheder,

der

vil være omfattet af reduktionen af revisionspligten, i dag kun bruger

revisor

til revision og altså ikke køber andre af revisors ydelser.

Ca. 80 pct. af de omfattede virksomheder gør brug af revisor til

opstilling af regnskabet, mens i alt ca. 88 pct. af dem køber andre ydelser

af

revisor end revision.

Da der herudover ikke kan konstateres den store forskel i

personligt ejede virksomheders og selskabers anvendelse af revisorydelser ud

over revision, er det min vurdering, at kun et begrænset antal af de 75.000

virksomheder, der omfattes af forslaget, vil få andre end en statsautoriseret

eller registreret revisor til at udarbejde regnskabet.

Spørgsmål 8:

Hvor mange personligt ejede virksomheder ventes omdannet til

selskaber i kølvandet på en lempelse af revisionspligten?

Svar:

Det skal indledningsvist bemærkes, at personligt ejede

virksomheder allerede i dag er fritaget for revisionspligt. Det er derfor

allerede frivilligt for disse virksomheder, om de ønsker, at deres regnskaber

revideres.

Forslaget til reduktion af revisionspligten er målrettet de helt

små virksomheder, dvs. virksomheder som opfylder to af tre betingelser 1) en

balancesum på 1,5 mio. kr., 2) en nettoomsætning på 3 mio. kr., og 3) et

gennemsnitligt antal helårsansatte på 12. Det minder om den størrelse mange

personligt

ejede virksomheder har. Faktisk er der en række personligt ejede

virksomheder,

som har væsentligt større omsætning og balancesum, og som derfor ville blive

underlagt revisionspligt, hvis de omdannede sig til et selskab.

Jeg tror dog ikke, at spørgsmålet om revision af årsrapporterne

i sig selv er afgørende for, hvorvidt man vælger at organisere sig som en

personligt ejet virksomhed eller et selskab. En lang række forhold spiller

givetvis ind, herunder de lovgivningsmæssige bindinger på

enkeltmandsvirksomheder

ctr. selskaber, kapitalkravene til selskaber og skatteforhold.

I England har man siden 1994 gradvis undtaget flere og flere små

virksomheder fra revisionspligten, og fra 2004 er alle små virksomheder

(B-virksomheder) undtaget.

Hvis man ser fordelingen mellem selskaber og

enkeltmandsvirksomheder, så udgør de engelske aktie- og anpartsselskaber ca.

en

fjerdedel af samtlige virksomheder. Til sammenligning udgør anparts- og

aktieselskaber ca. 28 pct. af samtlige virksomheder i Danmark.

Det skal i den forbindelse nævnes, at kapitalkravene i England

er mere lempelige end i Danmark.

Der er således ikke noget, der tyder på, at der vil ske en

stigning i antallet af personligt ejede virksomheder, der omdannes til

aktieselskaber

m.v.

Spørgsmål 9:

Vil ministeren forklare, hvordan årsregnskabslovens overordnede

krav om relevant og pålidelig information kan opfyldes i de små og

mellemstore

selskaber, der fremover helt undlader at vise nettoomsætning og andre

regnskabsposter?

Svar:

Udover forslaget til reduktionen af revisionspligten indebærer

ændringerne i årsregnskabsloven lempelse af oplysningskrav og krav om

anvendelse

af særlige indregningsmetoder m.v. på områder, hvor de gældende regler i

loven

går videre end nødvendigt efter direktiverne. Det vil sige, at der foreligger

»goldplating«, der stilles altså yderligere særlige nationale krav end

direktiverne kræver.

Målingen af de

administrative byrder viser, at de administrative byrder i årsregnskabsloven

for virksomhederne udgør ca. 6 mia. kr. på samfundsniveau, hvilket gør

årsregnskabsloven til en af de mest byrdefulde love i danske

erhvervsregulering. Målingen viser endvidere, at ca. 40 pct. af de

administrative

byrder skyldes nationale krav, dvs. krav hvor den danske regulering går

videre

end de internationale krav, der følger af EU-reguleringen.

For at sikre, at danske virksomheder får de bedste

rammebetingelser, er det nødvendigt at fjerne overflødige administrative

byrder

for virksomhederne. Med udgangspunkt i tallene for, hvad det koster

virksomhederne at opfylde oplysningskravene i årsregnskabsloven, må man

derfor

stille strengere krav end tidligere til den nytte, samfundet får af de

oplysninger, som virksomhederne pålægges at præsentere i årsrapporten.

Det gælder ikke mindst i forhold til de små virksomheder med

meget begrænsede administrative ressourcer. Det er tillige virksomheder med

typisk meget ukomplicerede indtjenings- og formueforhold. Og endelig skal man

huske på, at små virksomheder oftest har færre regnskabsbrugere, og

regnskabsbrugernes behov for detaljerede oplysninger er langt mindre i små

virksomheder end i store og børsnoterede virksomheder. Der bør således ikke

ske

overregulering af disse små virksomheder, medmindre der er meget tungtvejende

hensyn at tage til regnskabsbrugerne.

Lovforslaget om ændring af bl.a. årsregnskabsloven indeholder

visse forenklings- og lettelsesforslag, som i altovervejende grad er

målrettet

de små virksomheder. Der er dog også få lempelser, som også omfatter de

mellemstore virksomheder. For så vidt angår muligheden for at vise

bruttoresultatet

i stedet for nettoomsætningen blev dette under høringen foreslået af bl.a.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og efterfølgende drøftet i

Regnskabsrådet, hvor en række organisationer støttede forslaget og ingen

udtrykte problemer herved.

Det er generelt tale om ophævelse af en række mere detailmæssige

oplysningskrav m.v., mens de grundlæggende krav, herunder kravet om et

retvisende billede, opretholdes.

Samtlige aktie- og anpartsselskaber

omfattet af årsregnskabsloven - uanset størrelse – vil derfor også

fremover

have pligt til at udarbejde et regnskab, der giver et retvisende billede af

virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Det ændrer lovforslaget om ændring af blandt

andet årsregnskabsloven, ikke ved.

Kravet

om »et retvisende billede« er årsregnskabslovens generalklausul, og er den

overordnede regel for aflæggelsen af årsrapporten.

Kravet om et retvisende

billede er overordnet i forhold til de øvrige bestemmelser i loven. Det

understreges

ved, at en virksomhed

skal

give

yderligere oplysninger, hvis lovens regler ikke er tilstrækkelige til at give

et retvisende billede.

En virksomhed skal for

at give et retvisende billede ikke bare vurdere, om opstillingerne og

enkeltoplysningerne

i balance, resultatopgørelse og noter er rigtige, men også hvorvidt

årsrapporten

som helhed

giver det reelle indtryk af virksomheden.

Årsrapporten vil

endvidere som hidtil skulle underskrives af virksomhedens ledelse, som

indestår

for, at årsrapporten opfylder lovgivningens krav, herunder kravet om at

årsrapporten giver et retvisende billede af virksomheden, og ledelsen er

erstatnings- og strafferetligt ansvarlig herfor. Årsrapporten skal endvidere

som hidtil indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Spørgsmål 10:

Idet spørgeren indledningsvist vil takke for, at der bliver

mulighed for en længere behandlingstid for dette meget komplicerede

lovforslag,

skal spørgeren yde det maksimale for, at dette lovforslag vil få den bedst

mulige

behandling, bl.a. ved at stille denne første række af spørgsmål. Men der skal

ikke være tvivl om, at Socialdemokraterne er meget positive over for ideen

med

at lempe de administrative byrder for mindre virksomheder.

Ministeren bedes kommentere de udtalelser, som direktør Ole Kjær

fremkommer med i Morgenavisen Jyllands-Posten den 13. april 2004. Direktøren

for Told og Skat citeres bl.a.:

–

»Omkostningsbesparelsen

ved at fjerne revisionspligten for de små og mellemstore virksomheder er ikke

så stor, som man umiddelbart tror«

–

»Ordentlige

virksomheder har en interesse i af få lavet revision alligevel«

–

»Set ud fra Ole Kjærs

stol kan det i virkeligheden kun blive en tabersag at fjerne

revisionspligten.«

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet

bidrag fra Skatteministeren, som oplyser følgende:

Mine kommentarer til de tre citater af Ole Kjær er følgende:

»Angående det første citat betyder muligheden for fravalg af

revision ikke nødvendigvis, at alle virksomheder undlader at få deres

regnskab

revideret, eller at virksomhederne ikke fortsat benytter anden assistance fra

en revisor. De virksomheder, der ønsker at kvalitetssikre deres regnskab og

deres skatte- og afgiftsangivelser, vil formentlig fortsætte med at benytte

en

revisor, når virksomheden ikke selv har den nødvendige viden.

Efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vurdering må det

forventes, at ca. 40 pct. af virksomhederne vil fortsætte med revision

på

samme måde som i dag, mens ca. 90 pct. af virksomhederne forventes at

fortsætte

med revisorbistand til regnskabsopstilling, skatteassistance m.v. «

Angående det andet citat uddybes dette selv af Ole Kjær i

artiklen:

»For det første vil de stå bedre i forhold til os. For det andet

kan de ikke låne penge i banken, hvis de ikke har et revideret årsregnskab.

Og

sidst vil de stå bedre i forhold til deres aktionærer.”

Det er klart, at når en

virksomhed undlader revision, vil den alt andet lige være mere

”interessant” i

kontrolmæssig henseende, end hvis den lader sit regnskab revidere. Dette ved

selskaberne også godt, og dette forhold vil formentlig indgå i selskabernes

vurdering af, hvorvidt de skal ophøre med revision. Nogle selskaber vil

formentlig på den baggrund hellere lade deres regnskab revidere end at

risikere

at bruge tid på besvarelse af spørgsmål, som SKAT har til regnskabet.«

Angående det sidste citat giver Ole Kjær også selv svaret i

artiklen:

»Set ud fra Ole Kjærs stol kan det i virkeligheden kun blive en

tabersag at fjerne revisionspligten. For selv hvis virksomhederne skulle

fravælge revisionen, når de måtte få muligheden, og dermed opnå den

besparelse,

som politikerne har stillet dem i udsigt, vil det skabe et nyt dilemma: Enten

skal Told & Skat have tilført flere ressourcer, eller også vil

skattekontrollen

bliver svækket, mener Ole Kjær.

For netop at sikre at skattekontrollen ikke bliver svækket, er

der sikret SKAT ekstra ressourcer til den skattekontrol, som lovforslaget

skønnes at nødvendiggøre. Disse ekstraressourcer er skønnet til 45 årsværk.

Kontrolindsatsen i forhold til de virksomheder, der vælger ikke

at lade sig revidere, som følge af en afskaffelse af revisionspligten for små

virksomheder, vil i øvrigt indgå i den samlede prioritering af kontrol- og

ressourceindsatsen i den fusionerede skatte- og afgiftsforvaltning.«

Spørgsmål 11:

Ministeren bedes kommentere underdirektør, Preben Bialas, SKAT,

der i Børsen den 3. oktober 2005 vurderer umiddelbart, »at skattekontrollen

ude

i de revisorløse virksomheder i gennemsnit vil beslaglægge to arbejdsdage

mere

end i dag.«

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet

bidrag fra Skatteministeren, som oplyser følgende:

»Den beregning, som underdirektør Preben Bialas nævner i Børsen

den 3. oktober d.å., er udtryk for et skøn over de ressourcer, der

gennemsnitligt skal anvendes til en dybere gennemgang af regnskabsmaterialet

i

en virksomhed, som har undladt revision, og som er blevet udsøgt til kontrol.

Det er vigtigt at bemærke, at lovforslaget ikke betyder, at SKAT

skal anvende de fulde kontrolressourcer på gennemgang fra A til Z af de

virksomheder, som undlader revision som følge af forslaget. Hvor stor en

indsats, der sættes ind over for den enkelte virksomhed, beror på helt

konkrete

forhold fra virksomhed til virksomhed.«

Spørgsmål 12:

Hvor mange sparede »kontrolårsværk« hos skattemyndighederne kan

revisionsarbejdet hos de firmaer, der omfattes af lovforslaget, opgøres til i

dag?

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet

bidrag fra Skatteministeren, som oplyser følgende:

»Opgørelsen af sparede kontrolressourcer må basere sig på det

gennemsnitlige tidsforbrug, som SKAT skal anvende til gennemgang af relevante

kontrolforhold i en virksomhed, som er blevet udsøgt til kontrol, og som har

gjort brug af revisionsfritagelsen. Dette er skønnet til 45 årsværk.

Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 11.«

Spørgsmål 13:

Med udgangspunkt i Preben Bialas´ udtalelser, bedes ministeren

forklare, hvor mange årsværk der skal tilføjes SKAT, hvis staten vil sikre,

at

den samlede kontrolindsats ikke svækkes ved fjernelse af revisionspligten.

Svar:

Jeg har til brug for

besvarelsen af dette spørgsmål indhentet bidrag fra Skatteministeren, som

oplyser

følgende:

»Som det fremgår af lovforslagets administrative bemærkninger er

det regeringens vurdering, at der som følge af lovforslaget må afsættes 45

årsværk

til at sikre en betryggende skattekontrol.

Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 11.«

Spørgsmål 14:

Ministeren bedes forklare, hvordan fjernelsen af

revisionspligten vil påvirke regeringens fair play-kampagne. Specielt ønskes

en

vurdering af det øgede omfang af sort arbejde.

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet

bidrag fra Skatteministeren, som oplyser følgende:

»Regeringen har siden sommeren 2004 gennemført en række

initiativer rettet mod sort økonomi m.v. under betegnelsen

»Fairplay-kampagnen«.

Denne kampagne kombinerer en øget kontrolindsats med holdningskampagner og ny

lovgivning.

Af de kontroller, der indtil nu er afsluttet i

Fairplay-kampagnen, vedrører ca. 20 pct. selskaber og ca. 80 pct. personligt

erhvervsdrivende.

En ophævelse af revisionspligten vil således højst vedrøre

20 pct. af de kontrollerede virksomheder, da der ikke er krav om revision

eller

anden revisorbistand for de personligt erhvervsdrivende.

Revisor vil i begrænset omfang ved en revision kunne

afsløre sort arbejde. Det drejer sig eksempelvis om, at der er et væsentligt

misforhold mellem lønomkostninger og materialekøb. Endvidere vil der kunne

være

kontrolspor i bankudtog o.lign.«

Men ofte vil det sorte arbejde være karakteriseret ved

kontantøkonomi, hvor både indtægter og udgifter holdes udenfor

virksomhedsregnskabet. I en sådan situation vil revisor have svært ved at

afsløre den udeholdte omsætning eller løn, medmindre der er tale om en

væsentlig andel af den samlede økonomi.

Samlet set skønnes den foreslåede lempelse af

revisionspligten ikke at ville påvirke kampagnen.

Spørgsmål 15:

Er ministeren ikke nervøs for, at der kommer væsentligt flere

sager og historier om svindel i selskaber i kølvandet på fjernelsen af

revisionspligten?

Svar:

I Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rapport om revisionspligten

for B-virksomheder (små selskaber) fra marts 2005 er der foretaget en grundig

analyse af den betydning, en reduktion af revisionspligten vil kunne få for

omfanget af økonomisk kriminalitet. Især er der lagt vægt på revisors

muligheder

for at afsløre økonomisk kriminalitet.

Analysen viser, at revisors revisionshandlinger ikke er egnet

til at afsløre økonomisk kriminalitet, især ikke hvis den begås af selskabets

ledelse. Revisororganisationerne har været hørt under udarbejdelsen af

rapporten

uden

at anfægte denne del

af analysen, som Statsadvokaten for Økonomisk Kriminalitet heller ikke har

stillet spørgsmålstegn ved.

Resultaterne understøttes yderligere af en analyse fra

revisionsselskabet KPMG, der viste, at revisor kun står for 2 pct. af de

anmeldte besvigelser i danske selskaber. Hvad angår fx hvidvask, har

revisorer

ikke indberettet en eneste gang i perioden juni 2002 til december 2004.

Næsten

alle indberetninger om hvidvask kommer fra banker og vekselkontorer.

Også erfaringerne fra Sverige understøtter analysen, idet

revisorer i 2004 kun stod for 1 pct. af samtlige anmeldelser om økonomisk

kriminalitet iflg.

Ekobrottsmyndigheten.

Sammenholdt med anmeldelser fra skatteforvaltninger og konkursforvaltere er

det

helt marginalt, hvad der kommer af anmeldelser fra revisorer.

Revisorernes vanskeligheder ved at afsløre økonomisk

kriminalitet skyldes bl.a., at

–

ledelsesbesvigelser holdes

skjult for revisor

–

de ofte foregår i

virksomheder med så kort levetid, at revisor ikke når at stifte bekendtskab

med

selskabet,

–

transaktioner – f.eks.

sort arbejde – holdes uden for bogføring og regnskab

–

den økonomiske

kriminalitet også forekommer som pengestrømme mellem virksomheder i

forskellige

lande, som revisor ingen muligheder har for at overvåge.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rapport beskriver endvidere de

mulige forebyggende effekter af revisors tilstedeværelse og arbejde. Det

anføres således i rapporten, at selve eksistensen af lovpligtig revision kan

virke kriminalitetsforebyggende.

Det er imidlertid vanskeligt at komme med en håndfast vurdering

af revisionens forebyggende effekt. Der kan ikke mindst stilles

spørgsmålstegn

ved styrken af den forebyggende effekt, når det er dokumenteret, at revisor

kun

i meget begrænset omfang opdager de kriminelle handlinger, der begås.

En rapport fra august 2004 fra det svenske

Brottsförebyggande rådet

(BRÅ) om revisorernes anmeldelsespligt

berører dette spørgsmål. I rapporten indgår en spørgeskemaundersøgelse, hvor

688 revisorer har svaret på, om anmeldelsespligten har en god

kriminalitetsforebyggende effekt. Svarene fordeler sig, som det fremgår af

nedenstående tabel:

Anmeldelsespligten har en god forebyggende effekt:

Det passer

Procentfordeling

slet ikke

10,6

ikke særlig godt

35,8

hverken godt eller dårligt

37,8

ganske godt

14,4

helt og holdent

1,5

Det er altså kun 16 pct. af de svenske revisorer, der finder, at

deres anmeldelsespligt har en god kriminalitetsforebyggende effekt. Derudover

viser BRÅs undersøgelse, at 34 pct. finder, at anmeldelsespligten er

virkningsløs

i praksis, mens kun 17 pct. mener, at den virker.

Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at lovforslaget

taler om ganske små selskaber, der typisk har en omsætning på mellem 0 og 3

mio. kr. Alligevel tager de argumenter og eksempler på økonomisk

kriminalitet,

der typisk fremhæves, næsten altid udgangspunkt i erfaringer fra de

allerstørste

selskaber. Det samme gælder for de tiltag, man overvejer eller allerede har

gennemført for at forebygge de store internationale erhvervsskandaler, som

har

store samfundsøkonomiske konsekvenser, og som har rystet investorernes tillid

til kapitalmarkederne og revisorerne. Disse tiltag er klart målrettet mod

større virksomheder og kan ikke meningsfuldt gennemføres over for små

virksomheder.

Jeg mener således ikke, der er belæg for, at der vil blive

svindlet mere som følge af reduktionen af revisionspligten.

Spørgsmål 16:

Vil der blive ansat ekstra årsværk i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen til at sikre øget kontrol med selskabernes regnskab, hvis

revisionspligten fjernes?

Svar:

Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen fører kontrol med, at virksomheder indsender deres

årsrapporter til styrelsen, herunder om dette sker rettidigt.

Derudover foretager Erhvervs- og Selskabsstyrelsen allerede i

dag stikprøvevis undersøgelse af de årsregnskaber, som virksomhederne er

forpligtet

til at indsende. Formålet hermed er at konstatere åbenbare overtrædelser af

årsregnskabsloven m.v.

Med åbenbare overtrædelser menes forhold, som er konstaterbare

ved en umiddelbar gennemgang af den indsendte årsrapport. Der er f.eks. tale

om

en åbenbar overtrædelse, hvis en bestemt oplysning, som skal være afgivet i

regnskabet i henhold til et direkte lovkrav herom, mangler i regnskabet.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har – foruden ved stikprøvevis

kontrol – generel hjemmel til at udtage og undersøge de modtagne

årsregnskaber

m.v.

De små selskabers regnskaber er typisk overskuelige og derfor

som udgangspunkt ikke så ressourcekrævende at undersøge.

Det forventes som følge heraf, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

kan løse dette inden for styrelsens nuværende ressourcer, og styrelsen vil

som

følge heraf ikke få tilført ekstra årsværk som følge af reduktionen af

revisionspligten for de mindste virksomheder.

Spørgsmål 17:

Hvordan vil ministeren i det praktiske liv sikre, at der ikke

optages et forøget antal ulovlige aktionærlån i selskaberne, når

revisionspligten fjernes?

Svar:

I selskabets årsrapport skal tilgodehavender hos aktionærer og

ledelse indregnes som en særskilt post i balancen, og der skal oplyses om de

væsentligste

vilkår for lånet (rentesats m.v.).

Ulovlige aktionærlån skal tilbageføres til selskabet med tillæg

af renter. Der kan herudover pålægges bødestraf for overtrædelse af

forbuddet.

I særligt grove tilfælde vil ydelse af et ulovligt lån kunne medføre straf

efter

straffelovens regler om mandatsvig eller skyldnersvig. Sådanne grove tilfælde

må dog antages at forekomme sjældent i de allermindste selskaber, som typisk

kun har få likvide midler at disponere over.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil i evalueringsperioden have

fokus på forekomsten af ulovlige aktionærlån, som man bl.a. bliver opmærksom

på

gennem henvendelser fra SKAT, eller gennem stikprøveundersøgelser af

regnskaber.

Spørgsmål 18:

Ministeren bedes kommentere det faktum, at de fleste

organisationer, der repræsenterer de mindre virksomheder, er imod en lempelse

af revisionspligten? Det drejer sig om HTS, Dansk Handel & Service og

Dansk

Byggeri.

Svar:

Alle

erhvervsorganisationer – også HTS, Dansk Handel & Service og Dansk

Byggeri

- er i almindelighed stærke fortalere for, at regering og folketing skal

lette

de administrative byrder for virksomhederne, så det bliver lettere at drive

virksomhed i Danmark og lettere at konkurrere med udenlandske virksomheder.

Regeringen har da også sat sig som mål at reducere de

administrative byrder med op til 25 pct. inden 2010.

I den forbindelse har jeg selvfølgelig bemærket mig, at revisionspligten

for små virksomheder (B-virksomheder) i særklasse er den største enkeltbyrde,

som dansk lovgivning pålægger danske virksomheder. Samtidig har jeg også bidt

mærke i, at alle EU-lande med undtagelse af Danmark, Malta og Sverige helt

eller delvis fritager deres små virksomheder for den samme administrative

byrde. Ca. 90 pct. af alle små selskaber i EU skønnes at være fritaget for

revisionspligt.

Derfor ser jeg en lempelse af revisionspligten som et afgørende

trin i bestræbelsen på at lette de administrative byrder for de små

virksomheder i Danmark.

Jeg må konstatere, at forslaget om reduktion af revisionspligten

for de helt små virksomheder både har modstandere og fortalere blandt

erhvervsorganisationerne.

En række erhvervsorganisationer er tilhængere af forslaget. Det gælder bl.a.

Dansk Industri, Landbrugsrådet og Håndværksrådet, der har mange små

medlemsvirksomheder. Mens HTS, Dansk Handel & Service og Dansk Byggeri

desværre er skeptiske over for det forslag, jeg har fremsat i Folketinget.

De tre organisationer henviser bl.a. til HTS og Dansk Handel

& Service (DHS) medlemsundersøgelser, ligesom de stiller spørgsmålstegn

ved, om der vil blive tale om reelle lettelser for virksomhederne. Endelig

hævder de, at virksomhederne vil blive tvunget af pengeinstitutterne til at

lade deres regnskaber revidere.

Hvad angår

medlemsundersøgelserne

,

viser de, at et flertal af DHS’ og HTS’ medlemmer ønsker at bevare

revisionspligten og vil få foretaget revision, selvom pligten bortfalder.

Disse

undersøgelser omfatter dog kun et begrænset antal B-virksomheder.

Omvendt viser en større undersøgelse fra Håndværksrådet, at et

stort flertal af deres mindste virksomheder med mellem 1 og 5 ansatte ønsker

revisionspligten gjort frivillig.

En af forklaringerne på resultaterne fra DHS’ og HTS’

undersøgelse er formentlig, at deres medlemsvirksomheder typisk er en hel del

større end den gennemsnitlige B-virksomhed.

Såvel Erhvervs- og Selskabsstyrelsens undersøgelse som engelske

erfaringer viser, at tilbøjeligheden til valgfrit at fortsætte med fuld

revision stiger med størrelsen. Jo større virksomheden er, i jo højere grad

vurderer den, at revision tilfører virksomheden en merværdi, der er større

end

omkostningerne til revision. Jo mindre virksomheden er, i jo højere grad

vurderes revision som en omkostning og irritationsbyrde, der ikke giver

virksomheden nogen merværdi. For disse mange små virksomheder vil der således

være tale om reelle lettelser, hvis de fritages for revisionspligt.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens undersøgelse viser, at 35 pct.

af selskaber med en omsætning på under 5 mio. kr. vil fortsætte med revision,

selvom revisionspligten gøres frivillig. Denne andel stiger til 54 pct., hvis

vi ser på selskaber med en omsætning på over 12 mio. kr. De udgør til gengæld

kun 15 pct. af samtlige B-selskaber. Der synes således at være en vis

overensstemmelse mellem styrelsens og organisationernes resultater, hvis det

tages med i betragtning, at organisationernes medlemsvirksomheder er en del

større end den gennemsnitlige B-virksomhed.

Det er rigtigt, at

bankerne

vil kunne kræve at se et revideret regnskab som en forudsætning for at yde

kredit. Men for det første er det værd at bemærke, at over halvdelen af

B-selskaberne slet ikke har lån i banken. For driftsselskaber med en

omsætning

på under 0,5 mio. kr. er det kun 37 pct., der har banklån, mens 56 pct. af

selskaberne med en omsætning på mellem 0,5 og 2 mio. kr. har banklån. Og af

dem, der låner penge i banken, kautionerer omkring 70 pct. personligt for

gælden, på samme måde som det gælder for lån til personligt ejede

virksomheder,

som ikke afkræves revision af bankerne.

Spørgsmålet er derfor, hvor stor betydning det har for bankerne,

at virksomheden kan fremlægge et revideret regnskab, når den ansøger om et

lån.

Bankerne lægger i varierende omfang vægt på det. Det viser Rambøll

Managements

interview i 4 banker, og det bekræftes af Finansrådet.

Ingen af bankerne skelner overordnet mellem selskaber og

personligt ejede virksomheder, når de foretager deres kreditvurdering. Det

vigtigste i alle bankernes kreditvurdering er deres

kendskab til kunden.

Og så lægger de stor vægt på, at regnskaber og

budgetter m.v. er

udarbejdet

af en

uafhængig revisor – og altså ikke nødvendigvis revideret.

Det bekræftes yderligere af en undersøgelse, Håndværksrådet

foretog i 2003. I undersøgelsen blev 20 erhvervskonsulenter fra banker over

hele landet interviewet og skulle blandt 12 muligheder vælge de fem, de lagde

mest vægt på i en forhandlingssituation.

Ingen

af dem lagde vægt på virksomhedens ejerform.

Det kan i den forbindelse oplyses, at Finansrådet i sin

årsberetning, der er blevet offentliggjort for nyligt, oplyser, at:

»Ved at ophæve revisionspligten for de mindste selskaber (ca.

113.000) stilles disse i samme situation som de mere end 170.000

enkeltmandsfirmaer,

hvor der i dag ikke er revisionspligt. På den baggrund kan Finansrådet støtte

en gradvis ophævelse af revisionspligten. En eventuel yderligere lempelse må

fortsat ske gradvist i takt med de erfaringer, der gøres.

En ophævelse af revisionspligten er dog ikke ensbetydende med,

at alle mindre selskabers regnskaber ikke vil blive revideret. Det bliver nu

op

til ejerne og selskabets øvrige interessenter at bestemme, om regnskabet skal

revideres eller ej. Til gengæld vil de regnskaber, hvor en revision ikke

tilfører virksomheden en egentlig merværdi, selvfølgelig ikke blive

revideret.

Finansrådet er enig i, at der kan være ikke uvæsentlig

samfundsøkonomisk gevinst ved at afskaffe revisionspligten.«

Endelig har HTS og Dansk Handel & Service fremført som en

del af deres kritik, at en reduktion af revisionspligten vil føre til øget

økonomisk kriminalitet. Der henvises i den forbindelse til svaret på

spørgsmål

15.

Spørgsmål 19:

Ministeren bedes kommentere høringssvaret fra Kuratorforeningen

generelt samt specielt følgende citat: »Opretholdelse af revisionspligten

også

for de små virksomheder må anses for det væsentligste værn mod en stigning i

omfanget af økonomisk kriminalitet – og dermed også imod risikoen for

illoyal

konkurrence mellem virksomheder, som foretager korrekt angivelse og betaling

af

skat og moms, og virksomheder, som undlader dette og dermed kan kalkulere med

lavere priser i forhold til kunderne«.

Svar:

Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 15, er der ikke

dokumentation for at betragte revisionspligten som det væsentligste værn mod

en

stigning i omfanget af økonomisk kriminalitet.

Antagelsen om en øget økonomisk kriminalitet blandt ureviderede

virksomheder baserer Kuratorforeningen især på en statistik over 114

tvangsopløsningssager,

som er udarbejdet af advokat John Have. Statistikken viser, at der formodes

at

være foregået kriminalitet i form af strafbare forhold, skatteunddragelser og

selvfinansiering i 56 pct. af selskaberne.

Det fremgår endvidere af statistikken, at der var begået

kriminelle handlinger i 45 pct. af de selskaber, der før tvangsopløsningen

havde indsendt et revideret regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Selvom

regnskaberne var revideret, har revisor således tilsyneladende ikke opdaget

og

anmeldt disse kriminelle handlinger.

Statistikkens tilsvarende tal for selskaber, der – i strid med

loven -

ikke

havde indleveret et

revideret regnskab, viser, at der var foregået kriminelle handlinger i 87

pct.

af sagerne.

Imidlertid er der ikke noget overraskende i, at kriminaliteten

viser sig at være højere i selskaber, der i strid med loven ikke har indsendt

et revideret regnskab. Fx vil momskarruseller og kreditkøb uden

betalingshensigt typisk blive foretaget i selskaber, der er oprettet med et

kriminelt sigte, og som ikke har til hensigt at leve så længe, at de skal

aflevere et regnskab, som derfor heller ikke er revideret.

Jeg skal i øvrigt henholde mig til svaret på spørgsmål 15 om

revisors begrænsede muligheder for at afsløre økonomisk kriminalitet, som

også

understøttes af det relativt store omfang af kriminalitet i tvangsopløste

selskaber, som havde indsendt reviderede regnskaber.

Spørgsmål 20:

Kan ministeren bekræfte, at de fleste fejl i selskabernes

årsrapporter findes i årsrapporterne fra mindre selskaber?

Svar:

En undersøgelse, der er offentliggjort i en kandidatafhandling

fra 1996, viser, at der gennemsnitligt er flere fejl i de større selskabers

regnskaber end i de mindre selskabers. Forfatternes konklusion er dog, at

denne

forskel kan begrundes alene i de varierende kompleksitetsgrader.

Det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse, at en fornyet

undersøgelse ville komme til samme resultat. Regnskaberne fra små selskaber

med

få aktiviteter har få regnskabsposter. Risikoen for fejl i små selskabers

regnskaber

vil derfor naturligt være mindre end i store selskabers regnskaber, der har

langt flere regnskabsposter og er langt mere komplicerede.

Ud fra de foreliggende oplysninger kan jeg derfor ikke bekræfte,

at der gennemsnitligt findes flere fejl i årsrapporterne fra mindre

selskaber.

Spørgsmål 21:

Da det er væsentligt, at samfundet sikrer sig, at der i en eller

anden form gennemføres en gennemgang af regnskaber med en af ledelsen

uafhængig

revisor, er ministeren da enig i, at det må forventes, at kvaliteten af

årsrapporterne

vil dale, såfremt der ikke årligt foretages gennemgang af regnskabet i mindre

virksomheder af en uafhængig revisor?

Svar:

Det er vanskeligt at vurdere, hvad det vil betyde for kvaliteten

af årsregnskaberne, hvis ydelsen revision bliver trukket ud af den pakke som

virksomhederne køber hos revisor.

Engelske erfaringer tyder på, at den gradvise afskaffelse af

revisionspligten ikke har medført en mærkbar lavere regnskabskvalitet.

Revisor finder formentlig en del fejl undervejs, men ikke

nødvendigvis kun, fordi der også foretages revision.

De virksomheder, der ønsker revisors bistand,

køber typisk en samlet pakke hos revisor, der integrerer ydelser som

regnskabsmæssig assistance, regnskabsopstilling, revision og skattemæssig

assistance.

Revisor bidrager med at

opstille regnskaber i 83 pct. af B-virksomhederne.

For revisors assistance med regnskabsopstilling gælder reglerne

i bekendtgørelse nr. 1537 om statsautoriserede og registrerede revisorers

erklæringer m.v. Samtidig skal standarder og retningslinjer i

Revisionsstandard

930 anvendes. Ved assistance med regnskabsopstilling er revisor bl.a.

forpligtet

til at overveje, om de opstillede oplysninger ser ud til at være dækkende og

uden åbenlys væsentlig fejlinformation.

Hvis

revisor bliver opmærksom på væsentlig fejlinformation, skal han/hun forsøge

at

blive enig med virksomheden om de nødvendige rettelser eller tilføjelser.

Revisor

skal forsyne regnskabet med en erklæring.

Endvidere er det vigtigt at huske på, at de helt små selskaber

karakteriseres ved at have simple regnskaber med fa poster, hvorved risikoen

for fejl reduceres mærkbart.

Spørgsmål 22:

Som det er ministeren bekendt, har jeg efter 1. behandling

udarbejdet et notat om lovforslagene, som jeg så dem. I den forbindelse

gennemførte jeg nogle beregninger, som givet ikke er 100 % korrekte. Jeg

ønsker

derfor ministerens hjælp til at fremkomme med de rigtige tal. Vil ministeren

således bekræfte, at indførelse af review for selskaber op til 20 mio. kr.

vil

medføre en væsentlig reel besparelse for de mindre virksomheder, hvilket

ifølge

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opgørelser vil udgøre en besparelse på mere

end

450 mio. kr.?

Svar:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har foretaget beregninger på

forslaget om, at pligten til revision afløses af en pligt til review for

selskaber, der ikke oversiger to af følgende tre størrelsesgrænser:

- balance

10 mio. kr.

- omsætning

20 mio. kr.

- antal ansatte

40

Forslaget vil berøre ca. 125.000 selskaber. Når disse selskaber

ikke længere er underlagt et lovkrav om revision, men i stedet et lovkrav om

(mindst) et review, vil de administrative byrder, som lovgivningen pålægger

selskaberne, blive reduceret med ca. 420 mio. kr.

Imidlertid vil det stadig være muligt for selskaberne at vælge

mellem fuld revision og review. På baggrund af virksomhedernes egne

forudsigelser i den spørgeskemaundersøgelse, som konsulentfirmaet Rambøll

Management

har foretaget for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan det beregnes, at

virksomhedernes faktiske revisionsomkostninger vil blive reduceret med ca.

250

mio. kr.

Spørgsmål 23:

Jf. spørgsmål 22, vil ministeren da bekræfte, at Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens rapport fra 2005 om revisionspligt anfører, at

omkostningerne til revision må forventes at stige med op til 30 pct. over en

årrække på grund af de nye og meget omfattende revisionsstandarder?

Svar:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rapport om revisionspligten

vurderer, at selvom der knytter sig en betydelig usikkerhed til omfanget af

de

kommende prisstigninger som følge af de nye revisionsstandarder, vil de

utvivlsomt blive markante og formentlig gennemsnitligt ligge på et sted

mellem

20 og 30 pct.

Spørgsmål 24:

Jf. spørgsmål 23, vil ministeren da bekræfte, at konsekvensen af

de kommende og mere omfattende regnskabsstandarder, som vil få

revisionsomkostningerne

til at stige med op til 30 procent i de kommende år, jf. Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens rapport om revisionspligten fra 2005, vil kunne lede til,

at

de fremtidige reelle besparelser ved indførelse af review frem for fortsat

revision for virksomheder med op til 20 mio. kr. i omsætning, kan estimeres

til

750 mio. kr.?

Svar:

De beregninger som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har foretaget

vedrørende den foreslåede review-pligt viser, at hvis revisionsomkostningerne

stiger med 30 pct. som følge af de nye revisionsstandarder, vil de

administrative byrder, som lovgivningen pålægger selskaberne, blive reduceret

med ca. 825 mio. kr. ved indførelse af review-pligt.

Ud fra virksomhedernes egne forudsigelser om, hvilket

revisionsvalg de vil foretage, kan de faktiske besparelser skønnes til ca.

500

mio. kr.

Det skal understreges, at konsekvenserne af de nye

revisionsstandarder ikke indgå i beregningerne af de administrative lettelser

i

forbindelse med det fremsatte lovforslag om en reduktion af revisionspligten.

Spørgsmål 25:

Er ministeren enig i, at de nye revisionsstandarder fra EU i al

væsentlighed er møntet på »større« virksomheder og derfor må betragtes som

uhensigtsmæssige for de mindste danske virksomheder med en omsætning under 20

mio. kr.?

Svar:

Den internationale udvikling har i de senere år bevæget sig hen

imod større forskelle i kravene til små og store virksomheder med skærpede

regnskabskrav for store børsnoterede virksomheder til følge. Der er således

international opmærksomhed på, at der bør sondres mere mellem de forskellige

virksomhedskategorier. Små virksomheder bør have mere fleksible rammer.

For lovpligtig revision gælder imidlertid, at »revision er

revision«, uanset om regnskabet kommer fra en lille eller en stor virksomhed.

De nye revisionsstandarder er en reaktion på de store

internationale erhvervsskandaler, som rystede offentlighedens tillid til

kapitalmarkederne og til revisorerne. Men standarderne er som udgangspunkt

beregnet på alle (lovpligtige) revisioner uanset virksomhedens størrelse.

Standarderne udvider således kravene til revision og dermed

arbejdsomfanget ved revision meget betydeligt. Men det må anses for

tvivlsomt,

om en udvidet kontrol af f.eks. interne forretningsgange kan gennemføres og

give mening i små selskaber, der har så få – eller ingen – ansatte,

at det ikke

vil være muligt for dem at indføre en simpel adskillelse af bogholder- og

kassererfunktionen i deres regnskabsforvaltning. Ofte er det ejeren selv, der

alene varetager økonomi- og regnskabsfunktionen i selskabet.

Spørgsmål 26:

Når man læser ministerens egne redegørelser vedrørende

lovforslagene, får jeg klart det indtryk, at ministeren selv tvivler på, at

der

vil fremkomme reelle besparelser ved ministerens forslag. Er ministeren enig

i,

at med indførelse af en reviewpligt vil langt flere virksomheder opnå en reel

reduktion

af de administrative byrder i forhold til en isoleret ophævelse af

revisionspligten, idet virksomhederne af hensyn til interessenterne ved en

situation med reviewpligt ikke i samme grad som ved rent bortfald af

revisionspligten

vil se sig nødsaget til at lade en revision udarbejde?

Svar:

Jeg er ikke i tvivl om, at lovforslaget vil medføre reelle

besparelser. Forslaget giver mulighed for, at ca. 75.000 selskaber kan

fravælge

revision, hvilket indebærer en lettelse af de lovpligtige administrative

omkostninger på ca. 675 mio. kr. Nogle selskaber vil imidlertid foretrække at

fortsætte med fuld revision, andre vil foretrække en mindre omfattende

revisorkontrol,

mens andre igen vil finde det tilstrækkeligt, at revisor er inde i

virksomheden

og hjælper med f.eks. bogføring og/eller regnskabs- og skatteassistance.

Ud fra virksomhedernes egne forudsigelser i Rambøll Managements

undersøgelse for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, forventes ca. 50.000

virksomheder at benytte sig af muligheden for at fravælge revision i større

eller mindre omfang. Den faktiske besparelse, som virksomhederne reelt

forventes

at få på revisionsomkostningerne, skønnes derfor til ca. 320 mio. kr.

Erfaringerne fra England understøtter denne forventning.

Hvis der alene ses på de 45.000 virksomheder, der har egentlig selvstændig

erhvervsaktivitet, skønnes disse virksomheder samlet at få en faktisk

besparelse

på ca. 290 mio. kr.

En review-ordning vil ikke give flere reelle lettelser i forhold

til en ophævelse af revisionspligten. Virksomhederne vil i et sådant tilfælde

kun kunne vælge mellem at få foretaget fuld revision eller et review. Hvis

revisionspligten gøres frivillig, åbnes der op for et langt bredere spekter

af

valgmuligheder. Særligt for den række virksomheder som hverken har behov for

revision eller review. Det følger da også af beregningerne indeholdt i mit

svar

på spørgsmål 22 sammenholdt med beregningerne i nærværende svar, at en

review-ordning baseret på markant højere tærskelværdier medfører færre

besparelser for virksomhederne end den i lovforslaget indeholdt reduktion af

revisionspligten.

Spørgsmål 27:

Kan ministeren bekræfte, at et review efter standard ISA 910 (RS

910) allerede i dag anvendes i forbindelse med de erklæringer, som

revisorerne

udarbejder på selskabernes selvangivelser?

Svar:

Hvis en revisor i henhold til bekendtgørelse nr. 1537 om

statsautoriserede og registrerede revisorers erklæringer mv.

(erklæringsbekendtgørelsen) afgiver erklæringer og rapporter, der kræves i

henhold til lovgivningen, eller som er bestemt til andet end hvervgivers eget

brug, sker dette enten i form af en egentlig revisionspåtegning, et review,

en

erklæring om ydet regnskabsmæssig assistance uden at foretage revision eller

review eller i form af øvrige erklæringer.

Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet

bidrag fra skatteministeren, som oplyser følgende:

»SKAT har ikke hidtil registreret, hvilken form for påtegning

der gives på indkomstopgørelsen i de tilfælde, virksomheden benytter bistand

fra revisor. En hurtig forespørgsel blandt skatterevisorer giver dog det

indtryk, at påtegning om review på indkomstopgørelsen benyttes i stigende

grad,

når der gives påtegning.

Fra og med indkomståret 2005 skal små og mellemstore

virksomheder i selvangivelsen besvare spørgsmål om revisorbistand, og

herunder

om årsrapporten og indkomstopgørelsen er udarbejdet med bistand fra revisor.

Det sker som led i overgangen til digital udvælgelse til skatteligning.

Spørgsmålene omhandler bistand fra revisor til udarbejdelse af årsrapporten,

dels om der er foretaget revision, review eller givet anden bistand

vedrørende

årsrapporten, dels om den skattepligtige indkomst er opgjort med bistand fra

revisor. Det skal dog ikke oplyses, om denne bistand til indkomstopgørelsen

er

revision, review eller anden form for bistand.«

Spørgsmål 28:

Kan ministeren bekræfte, at Folketinget ved ajourføringen af

selskabslovene i juni 2004 besluttede, at der ved udbetaling af

ekstraordinært

udbytte til aktionærerne i løbet af året skal foretages en gennemgang

(review)

af selskabets balance på tidspunktet for udbetalingen?

Svar:

Det er korrekt, at der i

aktieselskabslovens §

109 a

og anpartsselskabslovens §

44 a

om udbetaling af ekstraordinært udbytte bl.a. stilles krav om en

mellembalance,

der skal være gennemgået og påtegnet af selskabets revisor.

Spørgsmål 29:

Er ministeren enig i, at når et review efter standard RS 910

anvendes under den nuværende lovgivning som passende kontrol for bl.a.

skattevæsenet vedrørende oplysningerne om selskabernes selvangivelser, er det

en realistisk antagelse, at en indførelse af reviewpligt ikke vil medføre et

behov

for yderligere ansættelser hos skattemyndighederne, som ministerens

lovforslag

om en ren afskaffelse af revisionspligten for mindre virksomheder

nødvendiggør?

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet

bidrag fra skatteministeren, som jeg i det hele kan henholde mig til.

Skatteministeren oplyser følgende:

»I forhold til en påtegning om revision, hvor revisor direkte

udtaler sig om regnskabets rigtighed, giver en påtegning om review kun en

moderat sikkerhed. Ved review udtaler revisor sig negativt – om han er

blevet

opmærksom på forhold, som afkræfter, at årsregnskabet i alle væsentlige

henseender

er udarbejdet i overensstemmelse med en fastlagt regnskabsmæssig

begrebsramme.

Virksomhedens årsregnskab danner grundlag for kontrol af

virksomhedens skatte- og afgiftsangivelser og indberetninger om løn. Det er

derfor – set ud fra SKATs synspunkt – vigtigt, at

regnskabsgrundlaget er så

fuldstændigt og korrekt som muligt, og at de interne kontroller i selskabet,

der er rettet mod registrering af indtægter og udgifter, er gennemgået.

Endvidere er det vigtigt, at der har været foretaget en kontrol af værdierne

i

balancen, og om der er en indre sammenhæng i regnskabsgrundlaget.

Ved review gennemføres der ikke revision i årets løb, herunder

bilagskontrol og systemrevision – dvs. testen af, at de interne

kontroller

sikrer korrekte og fuldstændige registreringer til brug for årsrapporten.

Ulempen ved review er, at review stort set er uden betydning i

forhold til skattelovgivningen.

På grund af den begrænsede kontrol af virksomhedens forhold fra

revisors side vil SKAT fortsat skulle anvende flere kontrolressourcer på

virksomheder

med review end på virksomheder, som er underkastet lovpligtig revision,

eksempelvis for at teste, om registreringerne i bogholderi og regnskab er

tilstrækkeligt sikre, og om aktiver og passiver er til stede og medregnet.«

Spørgsmål 30:

Er ministeren enig i, at et review for virksomheder under 20

mio. kr. i omsætning vil afbøde de mange negative konsekvenser, herunder den

svækkede kontrol, som en fuldstændig afskaffelse af revisionspligten kan

medføre, samtidig med at det vil give væsentlig mindre administrative

besparelser

for virksomhederne?

Svar:

Jeg er ikke enig i, at lovforslaget medfører mange negative

konsekvenser. Tværtimod – det medfører en række fordele, herunder:

–

de administrative

omkostninger, som lovgivningen pålægger små virksomheder og iværksættere,

mindskes markant.

–

den danske regulering

af små virksomheder bringes mere på niveau med andre EU-landes regulering

– til

gavn for de danske virksomheder. Gode og dynamiske regler er vigtige i en

globaliseret verden, hvor virksomhederne agerer og konkurrerer på et

internationalt

plan.

–

de små danske

virksomheder får mulighed for at vurdere, om revision eller anden form for

revisorbistand

er en fornuftig forretningsmæssig omkostning. En mulighed som ca. 90 pct. af

de

små virksomheder i EU allerede har i dag.

Derimod er der en række ulemper forbundet med en review-ordning:

–

Et review er i

betydeligt omfang baseret på forespørgsler og analyser. I mangel af konkrete

og

»objektive« revisionshandlinger som fx fysisk kontrol af aktiver,

bilagskontrol

og saldobekræftelser vil et review stort set kun være en kontrol af revisors

eget arbejde i de 83 pct. af B-selskaberne, som betaler deres revisor for at

opstille regnskabet.

–

Et review er stort set

uden betydning i forhold til skatte- og afgiftslovgivningen. Et review

tilfører

næppe skattekontrollen meget mere end et urevideret regnskab, jf. også

skatteministerens bidrag til spørgsmål 29.

–

Selv om der findes en

internationalt anerkendt standard for review, ved hverken virksomheder eller

regnskabsbrugere, hvad et review indebærer. Den revisorerklæring, der afgives

i

forbindelse med et review, er så snørklet udformet, at den ikke bidrager til

større vished, snarere tværtimod.

Ingen af de øvrige EU-lande har indført krav om lovpligtig

review for små selskaber som erstatning for lovpligtig revision. I England

havde man i perioden 1994-1997 en ordning med en såkaldt »Accountant’s

Report«

som i store træk svarer til et review. Det erstattede man med fuld frihed i

revisionsvalget, idet hverken virksomhederne eller regnskabsbrugerne havde

fornøden tillid til review-ordningen.

Spørgsmål 31:

Vil ministeren kommentere mit synspunkt, at det er

tilfredsstillende for interessenternes, herunder Told & Skats,

almindelige

behov for kontrol af og tillid til regnskabsoplysningerne, at

revisionspligten

lempes for selskaber med op til f.eks. 20 mio. kr. i omsætning, under

forudsætning af at der årligt foretages kontrol i form af review ISA 910 (RS

910) af en uafhængig revisor?

Svar:

Som nævnt i min besvarelse af spørgsmål 30 har ingen EU-lande

indført lovpligtigt review til erstatning for lovpligtig revision. I perioden

1994-97 kunne selskaber i England med en omsætning på mellem £90.000 og

£350.000 vælge en såkaldt »Accountant’s Report« der i store træk svarer

til et

review. I 1997 forlod man imidlertid denne ordning, hvorefter de pågældende

selskaber var fritaget fra såvel revisions- som reviewpligt. Erfaringerne

viste, at hverken virksomheder eller regnskabsbrugere havde den fornøden

tillid

til et review.

Hvad angår

bankerne

,

viser Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rapport, at de lægger vægt på, at

årsregnskaber

er

udarbejdet

af en revisor. Det er

således revisors medvirken i opstilling af budgetter og regnskaber som anses

for vigtig. Bankerne skelner ikke i deres kreditvurdering mellem personligt

ejede virksomheder – som ikke er undergivet lovpligtigt revision –

og små

selskaber med revisionspligt. Hos begge virksomhedstyper kræver bankerne i de

fleste tilfælde sikkerhed i form af personlig hæftelse, ligesom personligt

kendskab har stor betydning. Dertil kommer, at halvdelen af selskaberne

ikke

har lån i banken, især ikke de mindste

af B-selskaberne.

Finansrådet støtter således også en gradvis ophævelse af

revisionspligten og har ikke foreslået et review som erstatning.

Hvad angår

leverandørerne,

viser en svensk afhandling af Birgitta Svensson, at leverandører sjældent

eller aldrig anvender årsregnskaberne i deres kreditvurderinger. Rapporten

vurderer, at informationerne i årsregnskaberne er for gamle, og at

oplysninger

fra skyldnerregistre har betydeligt større værdi. Og oplysningerne fra

skyldnerregistre har ingen forbindelse til årsregnskabet. Konklusionen er

derfor, at revisionspligten kun har marginal betydning for leverandørers

kreditgivning. Den samme konklusion må antages at gælde for en review-pligt.

Hvad angår SKATs behov for kontrol af og tillid til

regnskabsoplysningerne, skal jeg henvise til besvarelsen af spørgsmål 29.

Spørgsmål 32:

Under 1. behandling i salen stillede jeg spørgsmål til den

påstand, at det kun er Malta, Sverige og Danmark, der har en revisionspligt

for

mindre virksomheder. Jeg spurgte specifikt, om der i andre lande var

undtagelsesregler. Jeg fik fornuftigt nok ingen svar, men finder behov for,

at

vi ikke lovgiver uden de helt rigtige oplysninger.

Kan ministeren bekræfte, at der findes en række undtagelser i

fritagelsen for revisionspligt i andre EU-lande, jf. høringssvaret fra FSR,

hvoraf det fremgår, at f.eks. italienske selskaber revideres, hvis de har en

kapital over 120.000 euro, at alle aktieselskaber i Østrig og Portugal skal

revideres, samt at alle moder- og datterselskaber i Irland revideres? Vil

ministeren samtidigt orientere, om der i øvrige EU-lande findes undtagelser,

som Folketinget ikke er blevet orienteret om?

Svar:

Jeg oversendte den 6. april 2005 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

rapport om revisionspligten til Erhvervsudvalget. Rapporten indeholder i

kapitel 4 og bilag 1 en oversigt over de øvrige EU-landes reduktion af

revisionspligten.

I høringsnotatet om lovforslaget (L 50), som også er oversendt

til Erhvervsudvalget, kommenteres FSR’s høringssvar, og der henvises i

den

forbindelse også til bilag 1 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rapport om

revisionspligten.

Endelig er rapporten også er omtalt i bemærkningerne til lovforslaget.

Som det fremgår af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rapport er

det i EU kun Danmark, Malta og Sverige, der stiller krav om lovpligtig

revision

af alle små selskaber. De øvrige EU-lande har i større eller mindre grad

benyttet

sig af den fritagelsesmulighed, der ligger i EU's 4. selskabsdirektiv

(regnskabsdirektivet).

Ud over at fastsætte størrelsesgrænser for, hvornår selskaber

kan fritages for lovpligtig revision, har en række lande nogle supplerende

bestemmelser. De supplerende bestemmelser, der som nævnt fremgår af bilag 1

til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen rapport, er følgende:

Supplerende størrelsesgrænser

I Belgien kan et selskab ikke fritages for revisionspligt, hvis

det gennemsnitligt har over 100 heltidsansatte, uanset om det ligger under

størrelsesgrænserne for omsætning og balance. I Italien kan et selskab ikke

fritages for revisionspligt, hvis det har en registreret selskabskapital på

over 120.000 €.

Minoritetsbeskyttelse

I England og Irland kan aktionærer, der råder over mindst 10

pct. af aktiekapitalen, forlange revision. I Spanien ligger

minoritetsbeskyttelsen på 5 pct.

Koncerngrænser

I Irland og formentlig Ungarn skal selskaber, der indgår i en

koncern, revideres uanset koncernens samlede størrelse. I England er

selskaber

i en koncern kun undtaget fra revisionspligt, hvis den samlede koncern

opfylder

størrelsesgrænserne.

Lægmandsrevisorer

I Finland og Letland kan selskaber under størrelsesgrænserne i

stedet for lovpligtig revision vælge en lægmandsrevisor, der skal have et

vist

kendskab til regnskab, revision, skat og jura. Der er ingen specielle

uddannelseskrav for lægmandsrevisorer, der ikke opfylder betingelserne i

EU’s

revisionsdirektiv. I Grækenland kan selskaber under størrelsesgrænserne vælge

at lade deres årsrapporter revidere af en person med en universitetsgrad.

Aktieselskaber

Aktieselskaber er ikke undtaget fra revision i Portugal og

Østrig, selvom de i øvrigt ligger under størrelsesgrænserne. I Østrig er der

også revisionspligt for visse anpartsselskaber, der efter lovgivningen skal

have et såkaldt »Supervisory Board«.

Spørgsmål 33:

Mener ministeren og kan ministeren dokumentere, at en belastning

af mindre virksomheder (op til 20 mio. kr.) fra betaling af

revisionsomkostninger

mellem 8.000 kr. og ca. 15.000 kr. om året har stor betydning for disse

danske

virksomheders konkurrencesituation overfor udenlandske virksomheder?

Svar:

Enhver omkostning, der afholdes af en virksomhed, men som ikke

har en forretningsmæssig begrundelse, hæmmer dens konkurrencemæssige stilling

på markedet. Det gælder også revisionsomkostninger i det omfang, de ikke har

en

forretningsmæssig begrundelse.

For B-virksomheder varierer revisionsomkostningerne primært

efter omsætningens størrelse. F.eks. vil et selskab med en omsætning på 2

mio.

kr. typisk have revisionsomkostninger på 13.000 kr., mens et selskab med en

omsætning på 20 mio. kr. skønnes at have revisionsomkostninger på ca. 40.000

kr. Tilsammen løber de årlige revisionsomkostninger for B-virksomheder op i

1,7

mia. kr. Hvis de skal konkurrere på eksport- eller hjemmemarkedet med

udenlandske selskaber, der ikke er pålagt omkostninger ved lovpligtig

revision,

stiller det dem alt andet lige dårligere i konkurrencen.

Ca. 40 pct. af de B-selskaber, der har en selvstændig drift, har

samhandel med udlandet. Når der ses bort fra dem, der svarer ved ikke/ikke

relevant, giver næsten halvdelen af disse virksomheder i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens undersøgelse selv udtryk for, at udgiften til lovpligtig

revision stiller dem dårligere i konkurrencen med udenlandske virksomheder,

som

ikke er underlagt krav om lovpligtig revision.

Det er også bemærkelsesværdigt, at 62 pct. af de selskaber, der

handler med udlandet, ønsker revisionspligten gjort frivillig eller lempet,

og

67 pct. af dem vil fravælge lovpligtig revision, hvis den gøres frivillig

–

enten i form af en mindre omfattende kontrol eller ingen revision

overhovedet.

Spørgsmål 34:

Vil ministeren garantere, at ministerens forslag, som helt

korrekt ikke undtager holding- og moderselskaber, vil sikre, at

datterselskaber

bliver forsynet med en revisionspåtegning?

Svar:

Udgangspunktet i såvel selskabslovgivningen som

regnskabslovgivningen er det enkelte selskab, og lovreguleringen af

revisionspligten

som udgangspunkt bør bygge herpå.

Det er således alene holdingvirksomheder, der ikke er omfattet

af den foreslåede reduktion af revisionspligten, og som derfor uanset

størrelse

m.v. skal revideres.

Forslaget indebærer ikke, at samtlige datterselskaber også skal

aflægge årsregnskab forsynet med en revisionspåtegning. Der er således ikke

krav om, at datterselskaber skal være forsynet med revisionspåtegning, hvis

de

opfylder de foreslåede størrelsesgrænser.

Når dette er sagt, er det vigtigt at være opmærksom på, at en af

posterne i holdingvirksomhedens årsrapport er kapitalandelene i

dattervirksomheden.

Når en revisor skal revidere årsrapporten for holdingvirksomheden er den

pågældende som følge heraf nødt til at foretage visse revisionshandlinger

vedrørende

dattervirksomheden, idet den pågældende skal revidere hele

holdingvirksomhedens

årsrapport med henblik på at sikre, at holdingvirksomhedens årsrapport

opfylder

lovens krav om et retvisende billede.

Omfanget af revisors handlinger vil ikke mindst afhænge af

dattervirksomhedens aktiviteter. Der er forskel på, hvorvidt der er tale om

et

underliggende ejendomsselskab, som kun ejer en ejendom, eller et egentligt

driftsselskab med en lang række forskellige aktiver og forpligtelser m.v. Det

vil endvidere spille en rolle, hvorledes dattervirksomheden indregnes i

holdingvirksomhedens årsrapport.

Spørgsmål 35:

Dette spørgsmål skal ikke læses som en generel mistillid til

danske virksomheder og iværksættere. Både under behandlingen i Folketinget, i

høringssvarene

og i medierne ser jeg imidlertid ængstelse for enkelte brodne kar, som vil få

urimeligt gunstige vilkår i forhold til det store flertal af ærlige og

seriøse

virksomheder.

Kan ministeren bekræfte, at hvis et selskab opretter flere små

selskaber frem for et stort, kan det holde sig under grænserne for

revisionspligten? Er ministeren ikke betænkelig ved, om enkelte brodne kar

derfor vil kunne konstruere sig ud af revisionspligten?

Svar:

Jeg er enig i, at vi ikke

skal basere lovgivningen på en generel mistillid til danske virksomheder og

iværksættere. Det fremsatte lovforslag bygger netop på den grundholdning, at

vi

ikke skal påføre det store flertal af ansvarlige og lovlydige virksomheder og

iværksættere store administrative byrder, hvis lovkravene reelt kun retter

sig

mod nogle få brodne kar. I en sådan situation bør man i stedet bekæmpe de få

brodne kar med andre midler, herunder anvende sanktioner.

Som det fremgår af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rapport om

revisionspligten, afskrækker den eksisterende revisionspligt ikke de såkaldte

brodne kar fra at anvende selskabsdannelser til kriminelle formål. Det

skyldes

bl.a., at den økonomiske kriminalitet ofte gennemføres i selskaber med så

kort

levetid, at revisor ikke når at stifte bekendtskab med selskabet, og at

transaktioner, der vedrører økonomisk kriminalitet i selskabet, holdes uden

for

bogføringen og regnskabet.

Selv om det teoretisk set vil være muligt at konstruere sig ud

af revisionspligten ved den skitserede fremgangsmåde, vil det i praksis næppe

finde sted.

Oprettelse af flere små selskaber har f.eks. en lang række

byrdemæssige konsekvenser, der må tages i betragtning.

Hvis der stiftes flere selskaber, skal der således indskydes en

selskabskapital i hvert af disse selskaber, der som minimum skal være på

125.000 kr. Hertil kommer en række ganske omfattende dokumentkrav, herunder

udarbejdelse af vedtægter og stiftelsesdokument.

Dertil kommer at hvert af disse selskaber hvert år skal aflægge

et selvstændigt årsregnskab, der skal indsendes til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

Omkostningerne forbundet med disse krav vil efter min opfattelse

langt overstige omkostninger til revision af en virksomheds årsregnskab.

Spørgsmål 36:

Er ministeren enig i, at det er uhensigtsmæssigt, såfremt man

kan konstruere sig ud af revisionspligten ved forskellige

selskabskonstruktioner?

Svar:

Jeg skal i det hele henvise til min besvarelse af spørgsmål 35.

Spørgsmål 37:

Finder ministeren ikke, at det vil være mere relevant for

kontrolindsatsen, at det skal være indholdet i selskabet og aktiviteterne i

selskabet (og dermed risikoen), der bestemmer, om et selskab skal revideres

frem for udformningen af selskabskonstruktionen?

Svar:

Jeg skal i det hele

henvise til min besvarelse af spørgsmål 35.

Spørgsmål 38:

Når man i regnskabslovgivningen allerede arbejder ud fra

princippet om, at selskaber skal vurderes ud fra et samlet hele, jf.

udarbejdelsen af koncernregnskaber, vil ministeren så støtte et forslag om,

at

revisionspligten også udformes ud fra en koncernbetragtning, således at det

er

selskabernes samlede aktiviteter (omsætning/balance/ansatte), som er

afgørende

for revisionspligten?

Svar:

Som nævnt i min

besvarelse af spørgsmål 34 er udgangspunktet i såvel selskabslovgivningen som

regnskabslovgivningen det enkelte selskab, og lovreguleringen af

revisionspligt

bør som udgangspunkt bygge herpå.

I det fremsatte lovforslag er den enkelte holdingvirksomhed,

herunder modervirksomheder, ikke omfattet af den foreslåede reduktion af

revisionspligten

uanset virksomhedens omsætning, balance og antal medarbejdere. Årsregnskaber

for holdingvirksomheder skal som følge heraf under alle omstændigheder

revideres uanset virksomhedens størrelse.

Denne undtagelse for holdingvirksomheder, herunder

moderselskaber, blev indsat i lovforslaget efter ønske fra blandt andet

Socialdemokratiet.

En model, hvor revisionspligten udformes ud fra en

koncernbetragtning, således at det er selskabernes samlede aktiviteter

(omsætning/balance/ansatte),

som er afgørende for revisionspligten, er et alternativ til den model, der er

valgt for holdingvirksomheder, herunder modervirksomheder, i det fremsatte

lovforslag. Man skal dog være opmærksom på, at denne alternative model vil

betyde en fravigelse af udgangspunktet i såvel selskabslovgivningen som

regnskabslovgivningen.

Spørgsmål 39:

Kan ministeren bekræfte, at man eksempelvis i Storbritannien har

ladet revisionspligten gælde ud fra en koncernbetragtning?

Svar:

I England er selskaber undtaget fra revisionspligt, hvis de ikke

overstiger to af følgende størrelsesgrænser:

–

En balancesum på 29

mio. kr.

–

En nettoomsætning på

58 mio. kr.

–

50 ansatte

De engelske grænser svarer således til EU-direktivets

maksimumgrænser.

Selskaber, der indgår i en koncern, er dog kun undtaget fra

revisionspligt, hvis koncernens samlede omsætning, balance og antal ansatte

ikke overskrider to af ovennævnte størrelsesgrænser.

Spørgsmål 40:

Har Økonomi- og Erhvervsministeriet eller Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen under det lovforberedende arbejde anvendt eksterne til

udarbejdelse af analyser eller undersøgelser om revisionspligten? Hvis det er

tilfældet bedes disse analyser sendt til udvalget.

Svar:

Under det lovforberedende arbejde er der, som det nok allerede

er kendt, blevet anvendt eksterne til udarbejdelse af analyser og

undersøgelser.

Der henvises således blandt andet i lovforslaget samt i en række af mine

tidligere besvarelser af de stillede spørgsmål til visse af disse

undersøgelser.

Til brug for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rapport om

revisionspligt, der blev oversendt til Erhvervsudvalget den 6. april 2005, er

der blevet udarbejdet en række eksterne undersøgelser.

–

Revisionsvirksomheden

Deloitte har udarbejdet en rapport om revisionshonorar. Resultatet af

rapporten

indgår i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rapport.

–

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

fik ligeledes Rambøll Management til at foretage en spørgeskemaundersøgelse

med

henblik på blandt andet at klarlægge en række faktuelle oplysninger om

virksomhederne omfattet af regnskabsklasse B (små virksomheder). Resultaterne

af denne undersøgelse indgår også i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rapport.

–

Det er endvidere

Rambøll Management, der sammen med Mortensen & Beierholm,

Statsautoriseret

Revisionsaktieselskab, har gennemført målingen af de administrative byrder,

som

ligger til grund for lovforslaget, herunder omkostningerne for virksomhederne

som følge af kravene i selskabs- og regnskabslovgivningen.

Advokatfirmaet Bech-Bruun har endvidere udarbejdet to rapporter

for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

I forlængelse af høringen foretog advokatfirmaet en undersøgelse

af, i hvilket omfang andre lande stiller krav om revisormedvirken i

forbindelse

med erklæringer om selskabers kapitalforhold i deres selskabsreguleringer.

Undersøgelsen omhandler 11 lande, hvoraf de 9 af landene i et eller andet

omfang ikke har revisionspligt for de mindste virksomheder. De undersøgte

lande

er Sverige, Norge, Finland, England, Tyskland, Frankrig, Nederlandene,

Belgien,

Italien, Spanien og Irland.

Undersøgelsen viser, at de lande, som har reduceret

revisionspligten for de små virksomheder, også har foretaget ændringer i

kravene om revisormedvirken i selskabsretlige dokumenter. Det er således helt

sædvanligt, at de selskabsretlige krav om revisormedvirken også ændres i

forbindelse

med en reduktion af revisionspligten.

På baggrund af den foretagne undersøgelse kan det konstateres,

at de foreslåede danske konsekvensændringer som følge af en reduktion af

revisionspligten vil stemme overens med de tilsvarende regler i de undersøgte

lande, der i et eller andet omfang har reduceret revisionspligten for de

mindste virksomheder.

Med lovforslaget skal revisor under alle omstændigheder fortsat

medvirke ved stiftelser og kapitalforhøjelser, hvis der er tale om indskud af

andre værdier end

kontanter, og ved

udarbejdelse af erklæringer om kreditors retsstilling hhv. om vederlaget i

forbindelse med fusion og spaltning. De danske regler svarer dermed til

reglerne i de fleste andre lande. Derudover fastholdes, af hensyn til

kreditorerne, kravet om revisorudtalelser ved kapitalnedsættelser til dækning

af underskud, medmindre der samtidigt tegnes en tilsvarende

kapitalforhøjelse.

Dette krav stilles kun i ét af de andre undersøgte lande.

Advokatfirmaets rapport vil i forlængelse af denne besvarelse

blive oversendt til udvalget.

Advokatfirmaet har endvidere på vegne af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen foretaget en undersøgelse af, hvorvidt der i andre lande er

forskel på skattekontrollen for selskaber, der lader deres regnskaber

revidere

og for selskaber, der ikke lader deres regnskaber revidere.

De syv lande, der var omfattet af undersøgelsen, var England,

Tyskland, Frankrig, Nederlandene, Belgien, Italien og Spanien. Samtlige disse

7

lande har fritaget visse virksomheder fra revisionspligt.

Undersøgelsens hovedkonklusion er, at det for samtlige

undersøgte lande er blevet oplyst, at der for to selskaber, der i øvrigt er

sammenlignelige, ikke vil være forskel på den skattekontrol, som de vil være

underlagt, selvom det ene selskab måtte være et selskab, der lader sine

regnskaber revidere, og det andet selskab måtte være et selskab, der ikke

lader

sine regnskaber revidere.

For samtlige undersøgte lande er det endvidere bl.a. blevet

oplyst, at der ikke er forskel i hyppigheden af skattekontrollen for

selskaber,

der får regnskabet revideret, og selskaber med ureviderede regnskaber.

Advokatfirmaets rapport er først blevet færdig den 18. januar

2006, og rapporten er derfor ikke tidligere blevet oversendt til

Erhvervsudvalget. Rapporten vil i forlængelse af denne besvarelse blive

oversendt til udvalget.

I det lovforberedende arbejde er en række svenske og engelske

undersøgelser ligeledes blevet inddraget. Disse undersøgelser er dog ikke

blevet udarbejdet på foranledning af Økonomi- og Erhvervsministeriet eller

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Note

: Bemærk, at der

er omdelt en rapport som supplerende svar på spm. 40 (Bech-Bruun).

Spørgsmål 41:

Er det regeringens politik, at Danmark, på de områder, hvor man

fører en anden politik end flertallet af andre EU-lande, skal tilpasse

lovgivningen fil det mest almindelige i EU? I bekræftende fald, hvad er

f.eks.

regeringens planer for at indføre arbejdsgiverafgifter til dækning af sociale

udgifter

på lige fod med andre EU-lande, og hvad er planerne for ændring af regler for

dyretransporter, således at de danske regler svarer til reglerne i de øvrige

EU-lande?

Svar:

Det er naturligt, at Danmark som medlem af EU og aktiv deltager

i mange former for internationalt samarbejde forholder sig til og lade sig

inspirere

af forholdene i andre lande.

Det gælder i særdeleshed i en situation, hvor langt den

overvejende del af de andre EU-lande har haft positive erfaringer med en

retsfilstand, som afviger fra, hvad vi hidtil har valgt at gøre i Danmark.

Det er tilfældet med en reduktion af

revisionspligten, hvor det kun er Sverige og Malta som sammen med Danmark har

revisionspligt for samtlige små virksomheder.

Hertil kommer, at der er gennemført grundige undersøgelser, som

viser, at der ikke kan påvises afgørende danske hensyn, der kan begrunde, at

vi

i Danmark har et særligt behov for revisionspligt for samtlige små danske

virksomheder. Det faktum skal sammenholdes med den omstændighed, at

revisionspligten er forbundet med meget betydelige administrative

omkastninger

for virksomhederne.

I forhold til den generelle erhvervsregulering bør danske

virksomheder som udgangspunkt ikke være underlagt strengere krav end andre

europæiske virksomheder, medmindre afgørende hensyn tilsiger det.

Det er vigtigt at sikre erhvervslivet gode

rammevilkår, der følger den teknologiske og internationale udvikling, og som

sikre en fleksibel og dynamisk lovregulering.

Spørgsmål 42:

Kan ministeren bekræfte, at der netop ved opstart af nye

virksomheder i selskabsform er behov for revision, og at myndighederne og

omverden lettere kunne acceptere, at revisionspligten bortfalder, hvis et

selskab i en årrække har aflagt regnskab med blank revisionspåtegning?

Svar:

De fleste virksomheder er meget små, når de starter op og i de

første leveår. I denne periode er de særligt sårbare overfor administrative

byrder og omkostninger, der ikke er forretningsmæssigt velbegrundede.

Samtidig

er deres regnskabsforhold – givet at aktivitetsniveauet i de første år

oftest

er relativt lille – simple og relativt ukompliceret.

Det er i denne sammenhæng vigtigt at huske på, at de administrative

byrder ikke kun beslaglægger virksomhedernes, herunder iværksætternes, tid og

ressourcer, men også kan risikere at betyde, at virksomhedernes og

iværksætternes energi og virkelyst mindskes.

På den baggrund er det vigtigt at sikre, at en reduktion af

revisionspligten målrettes de små virksomheder og iværksætterne. Den

foreslåede

model i det fremsatte lovforslag sikrer dette.

Den i spørgsmålet skitserede alternative model, vil betyde, at

virksomhederne i de første år, hvor de fleste som nævnt er meget små med

overskuelige regnskabsforhold, og hvor overskuddet til samt behovet for

revision er mindst, vil være undergivet revisionspligt. Virksomhederne vil

således med denne alternative model være underlagt revisionspligt i de år,

hvor

virksomhederne har mest brug for at anvende deres tid og økonomiske

ressourcer

på at drive virksomheden.

Samtidig er det primært de større virksomheder, der har en

bredere kreds af interessenter, som interesserer sig for og efterspørger et

revideret regnskab. Mens de små virksomheder sjældent oplever, at omverdenen

efterspørger et revideret regnskab – f.eks. hæfter 2/3 af de små

virksomheder

personligt for lån i banken.

Spørgsmål 43:

Hvilke administrative lettelser for de mindre virksomheder ville

kunne opnås, hvis man gennemførte et system med revisionspligt de første år,

men hvor der efter f.eks. 3 år med blank revisionspåtegning kun blev krævet

review af den revisor, der havde udført revisionen tidligere?

Svar:

Det er ikke umiddelbart

muligt at beregne, hvad den administrative lettelse ved en sådan model vil

være, idet det vil afhænge af en række forudsætninger. Det drejer sig blandt

andet om:

–

Hvor stor en andel af

driftsselskaberne antages at være mindre end 3 år gamle.

–

Hvor stor en andel af

selskaber uden selvstændig driftsaktivitet antages at være mindre end 3 år

gamle.

–

Hvor stor en andel af

selskaberne skønnes at have en blank påtegning gennem de sidste 3 år.

–

Hvor mange selskaber,

der i 3 eller flere år har haft den samme revisor.

Det er dog sikkert, at virksomhederne de første tre år af deres

levetid ikke vil have nogen besparelse overhovedet.

Spørgsmål 44:

Hvilke administrative lettelser for de mindre virksomheder ville

kunne opnås, hvis man gennemførte et system, hvor egentlig revisionspligt

blev

afløst af krav om review, og hvor der blev krævet, at denne review omfattede

kontrol af, at afregning og indberetning af moms, lønsumsafgifter,

punktafgifter, A-skat og lign. er sket til tiden og afregningen er i

overensstemmelse

med bogføring, og der er foretaget korrekt indbetaling?

Svar:

Revisionsselskabet Deloitte har for Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen i 2003 foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt

revisorer

af prisen på bl.a. et review. Revisorerne skønnede, at et review

gennemsnitligt

ville være ca. 30 pct. billigere end egentlig revision.

Hvis et sådant review forøges med yderligere kontrolhandlinger,

må det alt andet lige antages, at virksomhedens besparelse vil blive

væsentligt

mindre. En review-ordning med yderligere kontrolhandlinger forventes derfor

alene at medføre administrative lettelser af marginal størrelse for de mindre

virksomheder.

Spørgsmål 45:

Kan ministeren bekræfte, at både det danske skattesystem og det

danske momssystem er baseret på, at virksomhederne opkræver moms, afgifter og

A-skat

m.v. i betydeligt omfang, og afregner disse til SKAT, og at SKAT kun

foretager

få kontroller af, om denne opkrævning sker korrekt, og at den faktiske

kontrol

fra SKAT, i forhold til de opkrævede beløb, hos mindre virksomheder er

betydeligt

mindre end i de lande, hvor der ikke er revisionspligt for mindre selskaber?

Svar:

Jeg har til brug for

besvarelsen af dette spørgsmål indhentet bidrag fra skatteministeren, som jeg

i

det hele kan henholde mig til.

Skatteministeren oplyser følgende:

»D

et

kan bekræftes, at virksomhederne opkræver og afregner skatter og afgifter i

betydeligt omfang på såvel egne, som på borgernes vegne. Det er en

forudsætning

for det danske velfærdssamfund, at borgere og virksomheder betaler de skatter

og afgifter de skal.

Det er ikke et mål for SKAT at nå et bestemt kontrolniveau, men

derimod at afveje indsatsen i forhold til den enkelte virksomhed. SKATs

indsatsstrategi tager afsæt i den opfattelse, at hovedparten af virksomheder

og

borgere ønsker at overholde reglerne. Indsatsen i forhold til de virksomheder

og borgere, som ønsker at overholde reglerne er karakteriseret af service og

vejledning, medens kontrol og sanktioner karakteriserer indsatsen i forhold

til

dem, der ikke vil overholde reglerne. I indsatsstrategien går service og

kontrol således hånd i hånd. Det overordnede mål med strategien er at øge

antallet af virksomheder og borgere, som af sig selv overholder reglerne, og

som oplever skattemyndighedernes indsats som servicepræget, effektiv og

retssikker.

Selv om kontrolniveauet kunne belyses nærmere, ville en

sammenligning næppe give mening. Skattesystemerne i andre lande er

forskellige

fra det danske skattesystem, og dermed er også redskaberne til kontrol

forskellige. Fælles er dog, at der arbejdes med målet om at øge antallet af

virksomheder

og borgere, som af sig selv overholder reglerne, ved at afveje indsatsen i

forhold til den enkelte virksomhed.«

Spørgsmål 46:

Det er i debatten om revisionspligt ofte fremhævet, at selskaber

uden revisionspligt vil blive ligestillet med personligt ejede virksomheder.

Kan ministeren bekræfte, at det normalt hos personligt ejede

virksomheder er begrænset, hvad der opkræves i moms (netto), og hvad der

tilbageholdes af A-skat og lign. i forhold til de tilsvarende opkrævninger

hos

den gruppe af mindre selskaber, hvor revisionspligten foreslås ophævet?

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet

bidrag fra skatteministeren, som jeg i det hele kan henholde mig til.

Skatteministeren oplyser følgende:

»De

ønskede beregninger forudsætter et nærmere analysearbejde, og under alle

omstændigheder vil beregningerne ikke kunne foretages præcist i forhold til

lovforslaget. Det skyldes blandt andet, at mindre virksomheder ikke skal

afgive

regnskabsoplysninger. SKAT registrerer ikke balancesummen for mindre

virksomheder og antallet af ansatte hele året. Endvidere svarer antallet af

indberettede lønoplysninger pr. virksomhed, som fremgår af SKATs systemer,

ikke

til antallet af helårsansatte. Endelig må momsomsætningen anvendes som et

udtryk

for omsætningen.

SKAT har på et tidligere tidspunkt foretaget nogle umiddelbare

beregninger med udgangspunkt i omsætningstal for 2003, hvor mindre personligt

ejede virksomheder er sammenlignet størrelsesmæssigt med mindre selskaber,

men

alene med hensyn til momsomsætning under 5 mio. kr. Disse umiddelbare

beregninger viste, at den gennemsnitlige momsomsætning for mindre selskaber

udgjorde

cirka det dobbelte af personligt ejede virksomheders omsætning. En beregning

med udgangspunkt i en omsætning på 3 mio. kr. vil formentlig vise et

tilsvarende billede. Der blev tillige foretaget sammenligning mellem de to

virksomhedsformer, hvor der for begge virksomhedstyper var indberettet

A-indkomst, og A-indkomsten udgjorde under 5 mio. kr. Her var selskabernes

gennemsnitlige

A-indkomst knap tre gange større end de personlige virksomheders A-indkomst.«

Spørgsmål 47:

Vil ministeren oplyse, hvor store beløb der indbetales i moms,

afgifter og tilbageholdt A-skat (incl. arbejdsmarkedsbidrag) fra personligt

ejede virksomheder, herunder hvor mange der indbetaler over 250 tusinde kr.

om

året til det offentlige, samt de tilsvarende tal for den gruppe selskaber,

der

efter lovforslaget bliver fritaget for revisionspligt?

Svar:

Jeg har til brug for

besvarelsen af dette spørgsmål indhentet bidrag fra skatteministeren, som jeg

i

det hele kan henholde mig til.

Skatteministeren oplyser følgende:

»Besvarelsen

af spørgsmålet forudsætter et nærmere analysearbejde. Der vil, som det

fremgår

af besvarelsen på spørgsmål 46, ikke kunne foretages beregninger med samme

afgrænsning som i lovforslaget.«

Spørgsmål 48:

Kan ministeren bekræfte, at det må formodes, at pengeinstitutter

for selskaber, hvor der ikke er foretaget revision, vil kræve virksomhedspant

som sikkerhed for kredit, med de deraf følgende udgifter til

tinglysningsafgift

til staten og tilsvarende udgift for den erhvervsdrivende?

Svar:

Det fremgår af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rapport om

revisionspligten, at over halvdelen af selskaberne i regnskabsklasse B ikke

har

lån i bankerne. Der er således tale om, at kun 48 pct. af de små selskaber er

finansieret

af bl.a. banklån. I de selskaber, som er finansieret af banklån, stilles der

i

dag krav om sikkerhed i form af personlig hæftelse i 2/3 af tilfældene –

det på

trods af, at selskaberne har et revideret regnskab.

Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens rapport viser endvidere, at bankerne i deres

kreditvurdering

ikke skelner mellem personligt ejede virksomheder, der ikke er undergivet

revisionspligt, og små selskaber med revisionspligt. Det samme viser en

undersøgelse fra Håndværksrådet. I begge tilfælde er den væsentligste faktor

bankens kendskab til kunden. Det tillægges også i begge tilfælde vægt, om

regnskaber er udarbejdet af en revisor, men ikke nødvendigvis om det er

revideret

af en revisor. Hertil kommer, at årsrapporten udelukkende indeholder

historiske

oplysninger, hvorimod bankerne ved deres kreditvurdering fokuserer på

virksomhedernes fremadrettede forventninger, aktiviteter m.v.

Der er dog med lovforslaget intet til hinder for, at banken (eller

realkreditinstituttet) i konkrete tilfælde kan kræve ekstra kontroller,

herunder evt. krav om sikkerhed eller revision, som betingelse for sin

långivning.

Men det ændrer ikke ved, at en lang række af de selskaber, der

er omfattet af den foreslåede reduktion af revisionspligten, ikke har

banklån,

og kun en andel af de virksomheder vil være underlagt et krav om

sikkerhedsstillelse. Det kan i den forbindelse nævnes, at Finansrådet støtter

den foreslåede reduktion af revisionspligten, der efter deres opfattelse vil

betyde, at der alene vil blive foretaget revision, hvor det giver

virksomheden

en merværdi.

Spørgsmål 49:

Vil lovforslagets forslag til

135 a

i Årsregnskabsloven ikke bevirke,

at hvor der gives regnskabsassistance til et selskab af en ikke autoriseret

eller registreret revisor vil det blot fremgå af regnskabet, som om dette

udelukkende

er udfærdiget af virksomheden selv?

Svar:

Det skal indledningsvist understreges, at forslaget – ligesom de

gældende regler i årsregnskabsloven – ikke er til hindrer for, at andre

end

statsautoriserede og registrerede revisorer assisterer virksomheder med

opstilling af årsrapporten eller udfører andet arbejde i forbindelse hermed.

Arbejdet må imidlertid ikke i henhold til lovforslaget og de

gældende regler medføre, at den årsrapport, der udarbejdes og offentliggøres

forsynes med en erklæring fra den person, der har udført assistancen. Kun

statsautoriserede og registrerede revisorer kan underskrive lovpligtige

erklæringer,

der indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Som nævnt i min besvarelse af spørgsmål 1 til L 50 er baggrunden

herfor, at brugerne af årsrapporter med såvel frivillige revisionspåtegninger

som andre erklæringer, skal kunne have samme tillid til sådanne frivillige

erklæringer

som til de lovpligtige erklæringer.

De gældende regler og lovforslaget forhindrer imidlertid som

nævnt i besvarelsen af spørgsmål 1 ikke, at virksomheden selv i årsrapporten

oplyser, at den ved udarbejdelse af årsrapporten og opstilling heraf har haft

bistand fra en anden ekstern rådgiver med kompetence inden for regnskab.

Lovforslaget

forhindrer heller ikke, at virksomheden i den offentliggjorte årsrapport

angiver navnet på den person, som har udført assistancen. Det kunne

eksempelvis

gøres ved at anføre: »xxx har assisteret selskabets ledelse med opstilling af

årsrapporten i henhold til årsregnskabslovens bestemmelser.«

Spørgsmål 50:

Ifølge lovforslagene skal der i fremtiden for mindre selskaber

ikke foretages revision (erklæring) vedrørende apportindskud i selskaber og

omstruktureringsbalancer.

Er det afklaret med skatteministeren, om skattemyndighederne i

fremtiden vil give tilladelse til skattefri omstruktureringer efter reglerne

i

fusionsskatteloven uden at kræve, at omstruktureringsbalancen

(fusionsbalancen,

spaltningsbalancen og indskudsbalancen/åbningsbalancen ved apport-indskud ved

skattefri tilførsel af aktiver), er revideret eller vil det være således, at

–

SKAT som betingelse

for tilladelse efter fusionsskatteloven vil kræve revideret

omstruktureringsbalance

–

SKAT selv vil foretage

en kontrol af, at en urevideret balance er korrekt

Hvilke yderligere ressourcer forventer SKAT i givet fald, at

dette vil kræve?

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet

bidrag fra skatteministeren, som jeg i det hele kan henholde mig til.

Skatteministeren oplyser følgende:

»Efter fusionsskattelovens § 6, stk. 1, er det modtagende

selskab pligtigt at indsende til told- og skatteforvaltningen genpart af de

dokumenter, der i selskabslovgivningen eller ved den konkrete tilladelse er

foreskrevet udarbejdet i forbindelse med fusionen.

Ud over de sædvanlige selskabsretlige dokumenter er der altså

mulighed for at betinge en tilladelse af, at der specifikt udarbejdes

dokumenter - herunder reviderede dokumenter - på trods af, at det ikke følger

af selskabslovgivningen.

På baggrund af de foreslåede grænser for fritagelse af

revisionspligt skønnes det, at der efter lovforslaget formentlig vil blive

tale

om et relativt begrænset antal skattefri omstruktureringer, hvor der

selskabsretligt ikke er pligt til at foretage revision.

Efter en gennemførelse af forslaget om en reduktion af

revisionspligten vil SKAT helt undtagelsesvist kræve et revideret materiale

som

betingelse for en omstrukturering af de selskaber, som er fritaget for

revisionspligten ifølge lovforslaget. SKAT vurderer i øvrigt, at de

yderligere

kontrolressourcer, som SKAT som følge heraf bliver påført, er begrænsede.«

Spørgsmål 51:

Kan ministeren bekræfte, at de nuværende regler for skattefri

omdannelse af personlige virksomheder er baseret på, at omdannelsesbalancen

er

revideret, og kan det forventes, at skattelovgivningen tilpasses, således at

der ved skattefri virksomhedsomdannelser kræves tilladelse på linie med

omstruktureringer efter fusionsskatteloven, fordi omdannelsesbalancen ikke

længere kræves revideret.

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet

bidrag fra skatteministeren, som jeg i det hele kan henholde mig til.

Skatteministeren oplyser følgende:

»Det følger af aktieselskabsloven § 6a, stk. 2, at såfremt et

selskab i forbindelse med stiftelsen skal overtage en bestående virksomhed,

skal der udarbejdes en vurderingsberetning, jf. § 6a, stk. 1, der endvidere

indeholder en åbningsbalance for selskabet forsynet med en revisionspåtegning

uden forbehold. Åbningsbalancen skal udarbejdes i overensstemmelse med

bestemmelserne herom i lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af

årsregnskab m.v. (årsregnskabs-loven). Lignende regler findes i

anpartsselskabsloven.

Efter § 2, stk. 1, nr. 6, i lov om skattefri

virksomhedsomdannelse, skal en genpart af de dokumenter, som efter

selskabslovgivningen skal udarbejdes i forbindelse med omdannelsen, indsendes

til SKAT.

Det kan således bekræftes, at de nuværende regler for skattefri

omdannelse af personlige virksomheder indebærer, at omdannelsesbalancen er

revideret.

Jeg mener ikke, at der er behov for at indføre en

tilladelsesprocedure i virksomhedsomdannelsesloven.

Hvis SKAT ved den efterfølgende kontrol konstaterer, at de ikke

reviderede regnskaber ikke er korrekte, kan det indebære, at

virksomhedsomdannelsen bliver skattepligtig. Skatteyderen har således en

væsentlig interesse i, at transaktionen foretages korrekt.

Den skattefri virksomhedsomdannelse bliver i sin helhed

gennemgået ved ligningen. I de tilfælde, hvor der ikke ligger reviderede

regnskaber til grund, vil der efter konkrete vurderinger blive foretaget

yderligere kontrol, således at det på et sikkert grundlag vurderes, om den

skattefri virksomhedsomdannelse er gennemført korrekt.«

Spørgsmål 52:

Det fremgår af SKATs nu offentliggjorte INDSATSPLAN, at alle

virksomheder er inddelt i 4 segmenter. Hvilken fordeling på de 4 segmenter er

der for selskaber i alt, og for de selskaber, der efter lovforslaget ikke

længere skal omfattes af revisionspligt?

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet

bidrag fra skatteministeren, som jeg i det hele kan henholde mig til.

Skatteministeren oplyser følgende:

»Besvarelsen af spørgsmålet forudsætter et nærmere

analysearbejde. Der vil, som det fremgår af besvarelsen på spørgsmål 46, ikke

kunne foretages beregninger med samme afgrænsning som i lovforslaget.«

Spørgsmål 53:

Der bedes oplyst antallet af selskaber, der efter vedtagelse af

de nye sambeskatningsregler fra 2006 vil være omfattet af den nationale,

obligatoriske sambeskatning, og hvor mange af disse selskaber, der er

omfattet

af den gruppe selskaber, hvor revisionspligten ophæves.

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet

bidrag fra skatteministeren, som jeg i det hele kan henholde mig til.

Skatteministeren oplyser følgende:

»De nye regler for obligatorisk sambeskatning har overvejende

først virkning fra indkomståret 2005.

Når selvangivelserne for indkomståret 2005 er modtaget, hvilket

for de fleste sker ultimo juni 2006, og oplysningerne om obligatoriske

sambeskatninger er registreret, vil det være muligt at danne sig et overblik

over antallet af selskaber, der er omfattet af de nye regler om obligatorisk

sambeskatning. Det skyldes navnlig, at sambeskatning hidtil har været

frivillig

og har forudsat 100 % ejerandel, hvorimod sambeskatninger efter de nye regler

er obligatorisk ved bestemmende indflydelse, dvs. mere end 50 pct.

Efter de hidtidige sambeskatningsregler regler var der for

indkomståret 2004, 4.112 moderselskaber med 6.971 datterselskaber inklusiv

udenlandske

selskaber.

Først når kredsen af obligatorisk sambeskattede selskaber kendes

i efteråret 2006, vil der kunne foretages en analyse af selskabernes

momsomsætning og indberettede lønoplysninger, som en rettesnor for hvilke

selskaber, der kan være omfattet af lovforslaget.

Holdingselskaber uden anden aktivitet end besiddelse af

aktier/anparter har ofte ikke momsaktivitet. Manglende momsomsætning hos

administrationsselskabet kan anvendes som udgangspunkt for et skøn, når

oplysningerne om obligatoriske sambeskatninger fremkommer i løbet af

efteråret

2006.«

Spørgsmål 54:

Det bedes oplyst, hvor mange tilfælde der skønnes at være tale

om sambeskattede koncerner, hvor administrationsselskabet er et

holdingselskab

uden anden virksomhed end besiddelse af aktier/anparter i datterselskaber, og

hvor dette selskab fortsat er omfattet af revisionspligten, hvis

lovforslagene

gennemføres, men hvor der i de af sambeskatningen omfattede datterselskaber

er

selskaber, der efter lovforslaget ikke længere er omfattet af

revisionspligten.

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet

bidrag fra skatteministeren, som jeg i det hele kan henholde mig til.

Skatteministeren oplyser følgende:

»Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at skønne over de

tilfælde af sambeskattede koncerner, som det fremgår af spørgsmålet. Det

skyldes, at de obligatoriske sambeskatninger, som nævnt i besvarelsen af

spørgsmål

53, først kendes i løbet af efteråret.«

Spørgsmål 55:

Efter lovforslagene bevares revisionspligten for

holdingselskaber. Vil det være i overensstemmelse med kravene til revision af

et holdingselskab, at der ikke er foretaget revision af datterselskabet

(ene),

hvis holdingselskabets eneste aktiver er likvider og besiddelse af anparterne

i

et driftsApS, der ikke er omfattet af revisionspligten, og de to selskaber er

omfattet af den nationale, obligatoriske sambeskatning efter

Selskabsskattelovens

§ 31.

Svar:

Holdingvirksomheder,

herunder modervirksomheder, er i det fremsatte lovforslag holdt uden for den

foreslåede reduktion af revisionspligten.

Dette gælder også, selvom holdingvirksomhedens eneste aktiver er

likvider og besiddelse af anparterne i et driftsApS.

Som nævnt i min besvarelse af spørgsmål 34 til lovforslag L 50

betyder dette ikke, at datterselskaber også skal aflægge årsrapport forsynet

med en revisionspåtegning. Der er således ikke krav om, at datterselskabers

årsrapporter skal være forsynet med revisionspåtegning, hvis de opfylder de

foreslåede størrelsesgrænser.

Som også nævnt i besvarelsen af spørgsmål 34 er den revisor, der

skal revidere årsrapporten for holdingvirksomheden, dog nødt til at foretage

visse revisionshandlinger vedrørende dattervirksomheden, idet den pågældende

skal revidere hele holdingvirksomhedens årsrapport med henblik på at sikre,

at

holdingvirksomhedens årsrapport opfylder lovens krav om et retvisende

billede.

Omfanget af revisors handlinger vil ikke mindst afhænge af

dattervirksomhedens

aktiviteter.

Spørgsmål 56:

Kan det bekræftes, at hvis lovforslagene vedtages, så vil der i

en koncern, der består af et holdingselskab og et datterselskab, der driver

virksomhed, men ikke er omfattet af revisionspligten, typisk skulle afgives

følgende revisionspåtegnelse på holdingselskabets årsrapport, hvis der ikke

er

foretaget revision af datterselskaber:

Da der ikke er foretaget revision i datterselskabet, tages der

forbehold for værdiansættelsen i selskabets aktivpost: interesser i

dattervirksomhed(er), og da selskabet er administrationsselskab i den

nationale

obligatoriske sambeskatning, der omfatter selskab(er), hvori der ikke er

foretaget revision, tages der forbehold for udgiftsført og skyldig skat og

skattemellemværende med sambeskattet datterselskab(er).

Svar:

Jeg kan ikke bekræfte, at dette er tilfældet.

Som nævnt i min besvarelse af spørgsmål 34 til lovforslag L50 er

én af posterne i holdingvirksomhedens årsrapport kapitalandelene i

dattervirksomheden.

Når en revisor skal revidere årsrapporten for holdingvirksomheden er den

pågældende som følge heraf nødt til at foretage visse revisionshandlinger

vedrørende dattervirksomheden, idet den pågældende skal revidere hele

holdingvirksomhedens årsrapport med henblik på at sikre, at

holdingvirksomhedens årsrapport opfylder lovens krav om et retvisende

billede.

Det skal nævnes, at dette arbejde ikke er anderledes end det

arbejde revisor allerede i dag laver i forhold til udenlandske

datterselskaber,

der er urevideret.

Spørgsmål 57:

Kan det bekræftes, at B-virksomheder, der hidtil har brugt

produktionsmetoden for entreprisekontrakter regnskabsmæssigt og

skattemæssigt,

ikke kan overgå til faktureringsprincippet skattemæssigt, selv om det

regnskabsmæssigt

overgår til faktureringsprincippet, således er der ikke for disse selskaber

en

besparelse ved, at kravet om produktionsprincippet ophæves for

B-virksomheder.

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet

bidrag fra skatteministeren, som jeg i det hele kan henholde mig til.

Skatteministeren oplyser følgende:

»Alle erhvervsvirksomheder med entreprisekontrakter - dvs. med

igangværende arbejder for fremmed regning – skal som udgangspunkt

anvende det

én gang valgte skattemæssige princip for alle deres entreprisekontrakter

uændret år for år. Efter ansøgning fra en virksomhed kan Skatterådet

(tidligere

Ligningsrådet) dog give tilladelse til principskifte, når det skønnes

rimeligt

under hensyn til virksomhedens forhold.

Ligningsrådet har således tilladt et selskab, der hidtil havde

anvendt faktureringsprincippet både regnskabs- og skattemæssigt på

igangværende

arbejder for fremmed regning, at foretage et skattemæssigt skifte til

produktionsprincippet. Som følge af kravet om anvendelse af

produktionsprincippet

ved igangværende arbejder for fremmed regning i den årsregnskabslov, der

trådte

i kraft den 1. januar 2002, havde selskabet måtte foretage et »ufrivilligt«

regnskabsmæssigt skifte til produktionsprincippet. Da selskabet fortsat

ønskede

at anvende samme princip regnskabs- og skattemæssigt, og da anmodningen om

tilladelse til et skattemæssigt principskifte måtte anses for en afledet

konsekvens

af ændringen i årsregnskabsloven, gav Ligningsrådet tilladelse til

principskiftet.

Det er vanskeligt at sige noget om, hvorvidt Skatterådet vil

tillade en B-virksomhed at foretage et skattemæssigt principskifte til

faktureringsprincippet, såfremt virksomheden regnskabsmæssigt skifter til

faktureringsprincippet som følge af en ophævelse af kravet om regnskabsmæssig

anvendelse

af produktionsprincippet for B-virksomheder. Dette må antages at afhænge af,

om

Skatterådet anser virksomhedens regnskabsmæssige principskifte for en

”ufrivillig” følge af denne ændring i årsregnskabsloven.«

Spørgsmål 58:

Kan ministeren bekræfte, at hvis der efter lovforslagenes

vedtagelse stiftes et ApS med 125.000 kr. i kapital, og dette selskab selv

afholder stiftelsesomkostninger, så kan dette selskab ikke hos SKAT blive

registreret til moms og A-skat, da det ikke har en kapital på 125.000 kr.

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet

bidrag fra skatteministeren, som jeg i det hele kan henholde mig til.

Skatteministeren oplyser følgende:

»Et anpartsselskab skal ifølge opkrævningslovens § 11a, som

betingelse for registreringen for moms, lønsumsafgift, A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag over for SKAT stille en sikkerhed, medmindre formuen på

registreringstidspunktet udgør mindst 125.000 kr., når denne opgøres efter

reglerne i selskabsskattelovens § 14, stk. 2-7. Dette indebærer, at bl.a.

goodwill, immaterielle rettigheder, suspensivt betingede rettigheder og

brugsrettigheder

ikke kan indgå som aktiver i formueopgørelsen.

Stiftelsesomkostningerne vil ikke udgøre noget aktiv for

anpartsselskabet, hvorfor et anpartsselskab, der ved stiftelsen har fået

indskudt netop 125.000 kr. med fradrag af stiftelsesomkostningerne, ikke vil

kunne opfylde det formelle krav til formuen.

Efter opkrævningslovens § 11a, stk. 1, 3. pkt., skal der stilles

sikkerhed for et beløb svarende til forskellen mellem 125.000 kr. og

selskabets

formue med fradrag af 15.000 kr. Et anpartsselskab med en formue på netop

110.000 kr. vil derfor ikke blive pålagt at stille sikkerhed efter § 11a,

hvorimod

der f.eks. skal stilles en sikkerhed på 1.000 kr., hvis formuen er på 109.000

kr.

Hvis stiftelsesomkostningerne ikke overstiger 15.000 kr., vil et

nystiftet anparts-selskab således ikke skulle stille sikkerhed efter reglen i

opkrævningslovens § 11a.

Jeg gør opmærksom på, at opkrævningslovens § 11a foreslås ophævet

i FairPlay II-forslaget (L 145, Folketinget 2005-06), hvori de generelle

regler

om sikkerhedsstillelse m.v. samtidig foreslås skærpet. Jeg tillader mig at

henvise til dette lovforslags almindelige bemærkninger herom.«

Spørgsmål 59:

Kan ministeren bekræfte, at efter den nugældende praksis, kræver

SKAT revisionserklæring på, at der er en formue på 125.000 kr. i et selskab,

der ønskes registreret til moms og udbetaling af A-skat, på trods af at

selskabet

er stiftet med en revideret åbningsbalance.

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet

bidrag fra skatteministeren, som jeg i det hele kan henholde mig til.

Skatteministeren oplyser følgende:

»Kravet om en »revisionserklæring«

(revisorerklæring/formueerklæring) som dokumentation for den af

opkrævningslovens

§ 11a, omhandlede formue fremgår af opkrævningsbekendtgørelsens § 9, stk. 1.

Der kan efter bestemmelsen bortses fra en sådan erklæring, såfremt formuen

åbenlyst udgør mindst 125.000 kr. på registreringstidspunktet. I praksis

forstås

hermed på anmeldelsestidspunktet.

Fra og med den 14. juni 2004 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

på vegne af SKAT forestået registreringen af selskaber og andre

virksomhedsformer for moms mv. Der er med SKAT indgået en aftale om, at

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal betragte formuen som åbenlyst til stede,

såfremt den dokumentation, hvormed det over for Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen

skal dokumenteres, at formuekravet i relation til selve selskabslovgivningen

er

opfyldt, højst er 14 dage gammel på det tidspunkt, hvor

registreringsanmeldelsen modtages, og formuen i øvrigt opfylder kravene i

selskabsskattelovens

§ 14, stk. 2-7. SKAT kan dog i visse tilfælde, hvor særlige omstændigheder

taler herfor, indhente en revisorerklæring.

Jeg henviser i øvrigt til svaret på spørgsmål 58.«

Spørgsmål 60:

Hvilke konsekvenser har det for SKATs behandling af ansøgninger

om tilladelser efter fusionsskatteloven, at der efter lovforslagene ikke

længere kræves fusionsregnskab og spaltningsregnskab, og ikke længere kræves

vurderingsberetning ved apportindskud til ApS’er ved spaltninger?

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet

bidrag fra skatteministeren, som jeg i det hele kan henholde mig til.

Skatteministeren oplyser følgende:

»Der henvises til svaret på spørgsmål 50.«

Spørgsmål 61:

Kan det bekræftes, at hvis kravet om anlægsnoter afskaffes for

B-virksomheder, betyder dette blot, at der skal indberettes flere oplysninger

digitalt til SKAT med selvangivelsen, og at der her bliver et krav for alle

selskaber, da der bruges samme selvangivelse og kravene til

regnskabsoplysninger

er de samme uanset om selskabet er en B-virksomhed eller ikke?

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet

bidrag fra skatteministeren, som jeg i det hele kan henholde mig til.

Skatteministeren oplyser følgende:

»Den nævnte sammenhæng kan ikke bekræftes. Fra indkomståret 2005

blev selvangivelsen udvidet med regnskabsoplysninger, der er nødvendige for

SKATs udvælgelse af ligningsegnede virksomheder, og fra indkomståret 2006

fritages de fleste virksomheder for at indsende skatteregnskab sammen med

selvangivelsen. Der er her tale om en udmøntning af lov nr. 1441 af 22.

december 2004 om digitalisering af regnskabsoplysninger m.v. (L 31,

Folketinget

2004-05, 1. samling).

Fastlagte regnskabsoplysninger i selvangivelsen vurderes fra år

til år, og overvejelser om ændringer sker med udgangspunkt i erfaringer med

udvælgelse af virksomheder til ligning og ud fra behov for

regnskabsoplysninger, der må vurderes at kunne forbedre udvælgelsen.«

Spørgsmål 62:

I fortsættelse af ministerens besvarelse af spørgsmål 6:

Skal ministerens besvarelse af spørgsmål 6 forstås således, at

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen reelt ikke har foretaget nogen

stikprøvekontrol

af mindre selskaber i 2004?

Svar:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i 2004 udtaget ca. 500

årsrapporter til kontrol.

Som nævnt i tidligere besvarelse til Erhvervsudvalgets spørgsmål

nr. 5 til almindelig del stillet den 17. marts 2005 og besvarelsen af

spørgsmål

6 til L50 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsens stikprøvevise undersøgelse i de

seneste år særligt været fokuseret på selskaber, hvor der er en særlig

offentlig interesse og dermed også mange regnskabsbrugere. Dette har medført,

at de regnskaber, som er blevet udvalgt til kontrol, har haft en mere

kompleks

karakter, og derved også har været mere ressourcekrævende at undersøge.

Antallet af kontrollerede regnskaber har derved været noget mindre end

tidligere.

Spørgsmål 63:

I fortsættelse af ministerens besvarelse af spørgsmål 14:

Hvad er baggrunden for, at selskaber kun udgør 20 pct. af de

virksomheder, som Fairplay kampagnen har været rettet imod?

Er dette ikke kun en konsekvens af, at der er tale om kontrol

fra Told- og Skatte-regionerne, og kontrol af selskaberne var placeret hos

kommunerne efter aftalen om kommunernes gennemførelse af ligning af selskaber

på statens vegne.

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet

bidrag fra skatteministeren, som jeg i det hele kan henholde mig til.

Skatteministeren oplyser følgende:

»Fairplay kontrolaktionerne har været gennemført som uanmeldte

kontrolbesøg med henblik på at afdække sort og illegalt arbejde, socialt

bedrageri

og udeholdt omsætning. Kontrollerne har været målrettet mod en række af de

brancher,

hvor risikoen for at finde sort og illegalt arbejde mv. erfaringsmæssigt har

været størst, dvs. pizzeriaer, restauranter, værtshuse, diskoteker, bagerier,

avis-distribution, kræmmermarkeder m.v. I disse brancher er langt hovedparten

af virksomhederne personligt ejede, og alene en mindre del af virksomhederne

drives i selskabsform.

Hovedparten af kontrolaktionerne er gennemført med deltagelse af

repræsentanter fra Arbejdsdirektoratet, Fødevareregionerne, Politiet og

kommunerne.

Kontrolaktionernes primære formål er at opnå en fremadrettet og præventiv

effekt gennem synlighed, information og vejledning. Således rettes der i

forbindelse med kontrolbesøget op på manglende registreringsforhold, og

såfremt

regnskabsgrundlaget – herunder kasseregnskab, kasseafstemning,

lønregnskab, regnskabsopbevaring

m.v. – ikke er i orden, instrueres virksomheden om gældende regler.«

Spørgsmål 64:

I fortsættelse af ministerens besvarelse af spørgsmål 14:

Er det regeringens plan, at FairPlay-kampagnen fortsat skal være

rettet mod personligt ejede virksomheder, men ikke mod virksomheder, der

drives

i selskabsform?

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet

bidrag fra skatteministeren, som jeg i det hele kan henholde mig til.

Skatteministeren oplyser følgende:

»Fairplay kontrolaktionerne vil også fremover målrettes mod

udvalgte risikobetonede brancher. Hvorvidt der vil være en overvægt af

personligt ejede virksomheder ved kommende kontrolaktioner vil i høj grad

afhænge

af branche-valget.

Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 63.«

Spørgsmål 65:

I fortsættelse af ministerens besvarelse af spørgsmål 14:

Når hovedparten af de virksomheder, der er kontrolleret i

FairPlay-kampagnen er personligt ejet, skyldes det så, at der ved udvælgelsen

er taget hensyn til, at virksomhederne i selskabsform har været undergivet

revision?

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet

bidrag fra skatteministeren, som jeg i det hele kan henholde mig til.

Skatteministeren oplyser følgende:

»Virksomhederne er forinden kontrolbesøget udsøgt efter en

samlet risikovurdering af erfaringer fra tidligere kontrolbesøg, anmeldelser,

lokalkendskab, virksomheder med jævnligt ejerskifte og andre

kontroloplysninger

samt udsøgninger i SKATs systemer vedrørende registreringsforhold,

angivelsesmønstre, omsætning, bruttoavance, antal registrerede ansatte m.v.«

Spørgsmål 66:

I fortsættelse af ministerens besvarelse af spørgsmål 7

Kan ministeren bekræfte, at de angivne oplysninger fra Rambøll’s

undersøgelser om brug af revisor ved opstilling af regnskab er baseret på, at

selskaberne jo skal have udført den lovpligtige revision, og det derfor er

naturligt, at den der reviderer, opstiller regnskab m.v.

Ved revisionspligtens ophør vil der ikke være tilskyndelse til

at bruge en revisor frem for en tilfældig regnskabskyndig til at opstille

regnskabet m.v.

Dette vil vel være mest forekommende hos mindre selskaber, hvor

indehaveren i mindre grad bruger regnskab og bogføring som

styringsinstrument.

Svar:

Det skal indledningsvis

præciseres i forhold til den undersøgelse, som Rambøll foretog, at

spørgsmålet

var udformet således, at virksomhederne skulle svare på, hvad de ville gøre

fremover, hvis revisionspligten blev reduceret eller afskaffet.

Det er vurderingen, at kun et begrænset antal af de 75.000

virksomheder, der omfattes af forslaget, vil få andre end en statsautoriseret

eller registreret revisor til at udarbejde regnskabet.

Vurderingen bygger på følgende undersøgelsesresultater:

–

Ca. 88 pct. af

selskaberne køber i dag andre ydelser end revision hos deres revisor.

–

En undersøgelse fra

Håndværksrådet blandt dets medlemmer viser, at der ikke er den store forskel

i

brugen af revisor i selskaber med revisionspligt og i personligt ejede

virksomheder uden revisionspligt.

–

Den engelske

revisororganisation

Society of

Professional Accountants

har i et høringssvar om en forhøjelse af de

engelske tærskelværdier for revisionspligten udtalt, at den ikke har fundet

tegn på, at klienter forlader revisorerne, selv om selskaberne ikke længere

skal revideres. Tværtimod oplevede organisationens medlemmer en forøget

efterspørgsel efter andre ydelser.

Spørgsmål 67:

I fortsættelse af ministerens besvarelse af spørgsmål 7:

Hvor mange af de mindre selskaber, hvor man efter lovforslaget

ophæver revisionspligten, forventer ministeren vil ophøre med at bruge en af

myndighederne

kvalitetskontrolleret revisor?

Svar:

Jeg skal henvise til min

besvarelse af spørgsmålene nr. 7 og 66.

Spørgsmål 68:

Ministeren bedes kommentere

henvendelse af 8. februar 2006 fra Dansk Byggeri og HTS

Interesseorganisationen, jf. L 50 – bilag 9.

Svar:

Dansk Byggeri og HTS Interesseorganisationen (HTS) har den 8.

februar 2006 fremsendt et brev om forenkling af revisionsstandarder til

Folketingets Erhvervsudvalg. I brevet anbefaler organisationerne, at der

arbejdes for en forenkling og udtynding af de internationale

revisionsstandarder for så vidt angår de mindre selskaber (B-selskaber).

Dette

skal ske ved, at der sker en opdeling af revisionshandlingerne, så der

udformes

et sæt standarder rettet specielt mod de mindre selskaber. Konkret foreslås

det, at regeringen arbejder aktivt i EU for at forenkle revisionsstandarderne

i

forbindelse med den igangværende modernisering af 8. direktiv.

Det skal indledningsvist bemærkes, at drøftelserne af forslaget

til det nye 8. direktiv (direktiv om lovpligtig revision af års- og

koncernregnskaber i EU) er afsluttet. Direktivet blev således godkendt af

Europa-Parlamentet i september 2005 og af ECOFIN på rådsmødet i oktober 2005.

Den formelle vedtagelse af direktivet forventes i april 2006.

Det nye direktiv medfører, at de internationale

revisionsstandarder – når de er godkendt af Kommissionen - fremover skal

anvendes ved alle lovpligtige revisioner i EU.

Den grundlæggende tanke bag indførelsen af revisionsstandarderne

for alle lovpligtige revisioner i EU er, at »en revision er en revision«. Det

er således forudsat, at opgaven »revision« er den samme, uanset om den

lovpligtige revision udføres i små eller store virksomheder. Selvom

standarderne

skal benyttes ved al lovpligtig revision, skal det dog bemærkes, at der

naturligvis vil kunne være en vis forskel på omfanget af de faktiske

revisionshandlinger, det i praksis vil være nødvendigt at gennemføre i små

hhv.

store virksomheder.

Det ligger således fast, at man i EU ikke vil medvirke til at

gradbøje begrebet lovpligtig revision. Løsningen på de administrative

problemer

ligger derfor ikke i 8. direktiv.

Når der i EU regi opereres med, at »en revision er en revision«,

skal det ses i sammenhæng med den mulighed for lempelse af revisionspligten

for

små virksomheder (B-virksomheder), som direktiverne giver. Det kan i den

forbindelse nævnes, at Danmark og en række andre medlemslande under

forhandlingerne af det nye 8. direktiv fremførte hensynet til de

administrative

byrder for de små selskaber. Svaret fra Kommissionen, men også fra en række

toneangivende lande, var imidlertid, at en revision er en revision, og at

hvis

nogle af medlemslandene mente, at dette var et problem, kunne de gøre brug af

muligheden for at fjerne eller lempe revisionspligten – og dermed de

administrative byrder – for de små virksomheder. En mulighed langt de

fleste

medlemslande allerede har benyttet sig af.

Det er også i Danmark - som i andre lande - udgangspunktet, at

en revision er en revision. Det kommer bl.a. til udtryk ved at »god

revisionsskik«

allerede i dag forudsætter, at de anerkendte internationale

revisionsstandarder

anvendes i både små og store virksomheder. Herved har regnskabsbrugeren af et

revideret regnskab altid sikkerhed for, at regnskabet har været underkastet

en

kontrol med de revisionshandlinger, som en revision som minimum kræver, og

som

anerkendes og anses for troværdige uden for Danmarks grænser.

Spørgsmål 69:

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 15. februar 2006 fra

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, jf. L 50 − bilag 11.

Svar:

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer ved foreningens

regnskabstekniske udvalg (REGU) har den 15. februar 2005 fremsendt et brev om

forslaget om at ophæve kravet om indregning af finansielt leasede aktiver i

små

selskaber (B-selskaber). REGU anbefaler, at kravet om indregning af

finansielt

leasede aktiver fastholdes for små selskaber, eller at det i det mindste slås

fast, at selskaberne i visse tilfælde – for at sikre at årsrapporten

giver et

retvisende billede – fortsat vil være nødt til at indregne finansielt

leasede

aktiver i balancen. REGU anfører bl.a., at den i lovforslaget foreslåede

lempelse ikke harmonerer med årsregnskabslovens krav om at tage hensyn til

realia

frem for formalia, ligesom forslaget ikke harmonerer med de internationale

regnskabsstandarder og FSRs Regnskabsvejledning 21 om »Leasing«. REGU finder

endvidere, at forslaget skaber konkurrenceforvridning og vanskeliggør

regnskabsbrugers vurdering af selskabets risikoprofil.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det grundlæggende krav i

årsregnskabsloven om et retvisende billede også fremover vil gælde for alle

årsrapporter, som udarbejdes efter loven. Det betyder bl.a., at oplysninger,

der ikke direkte er krævet i loven, men er nødvendige for, at årsrapporten

opfylder

kravet om et retvisende billede, skal medtages i årsrapporten. Dette kan i

særlige tilfælde føre til, at de oplysninger, som en virksomhed bliver

undtaget

fra at give med lovforslag L 50, alligevel skal medtages i årsrapporten.

Dette

fremgår allerede af lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det gælder også for så vidt angår den foreslåede ophævelse af

kravet om indregning af finansielt leasede aktiver i balancen. I de enkelte

tilfælde, hvor en undladelse af at indregne finansielt leasede aktiver i

balancen måtte føre til, at årsrapporten ikke bliver retvisende, vil en

virksomhed derfor være forpligtet til at indregne de finansielt leasede

aktiver

for at opfylde det grundlæggende krav i årsregnskabsloven.

Spørgsmål 70:

I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 6 bedes ministeren

oplyse, om det er korrekt opfattet, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen alene

kontrollerer, at årsregnskabsloven bestemmelser omkring præsentation

overholdes, og ikke at indregnings- og værdiansættelsesbestemmelserne er

overholdt, og at der således ikke er nogen kontrol af selve substansen i

regnskaberne?

Svar:

Som nævnt i min besvarelse af spørgsmål 6 foretager Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen en række forskellige kontroller i forhold til

virksomhedernes

årsrapporter.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretager blandt andet en

stikprøvevis undersøgelse af de årsregnskaber, som virksomhederne er

forpligtet

til at indsende. Formålet med den almindelige regnskabskontrol af

ikke-børsnoterede virksomheder er at konstatere åbenbare overtrædelser af

årsregnskabsloven m.v.

Med åbenbare overtrædelser menes forhold, som er konstaterbare

ved en umiddelbar gennemgang af den indsendte årsrapport. Der er f.eks. tale

om

en åbenbar overtrædelse, hvis en bestemt oplysning, som skal være afgivet i

regnskabet i henhold til et direkte lovkrav herom, mangler i regnskabet.

Åbenbare overtrædelser kan også være, at der er anvendt en forkert

indregnings-

eller værdiansættelsesmetode.

Det er derfor ikke korrekt opfattet, at Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen alene kontrollerer, om årsregnskabslovens bestemmelser

omkring præsentation er overholdt.

Spørgsmål 71:

I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 62 bedes ministeren

oplyse, om det er en korrekt tolkning, at kontrollen med de store selskaber

slækkes og ressourcerne anvendes på kontrol af de små virksomheder efter

lovens

vedtagelse, eller gælder det, at der fortsat ikke i væsentligt omfang vil ske

kontrol af de små virksomheder?

Svar:

Som nævnt tidligere i min besvarelse af bl.a. spørgsmål 62, fremgår

det af revisionsklausulen i lovforslag L50, at evalueringen af den foreslåede

reduktion

af revisionspligten skal ske i lyset af de indhøstede erfaringer.

Evalueringen

vil således bl.a. skulle ske på baggrund af data om de virksomheder, der har

benyttet sig af den foreslåede reduktion af revisionspligten. Det vil i den

forbindelse være naturligt at følge de små virksomheder mere nøje end

tidligere.

Ressourcerne til denne opgave vil indgå i prioriteringen af

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens samlede ressourcer ud fra en forudsætning om,

at der ikke må ske en svækkelse af regnskabskontrollen med de børsnoterede

virksomheders årsregnskaber m.v.

Spørgsmål 72:

I forlængelse af besvarelsen af

spørgsmål 18 bedes ministeren oplyse, om det kan bekræftes, at erklæringer på

budgetter (i henhold til revisionsvejledning 2 og fremadrettet ved

revisionsstandard 3400), som udgangspunkt afgiver en revisionsmæssig

sikkerhed,

der tilnærmelsesvis minder om en gennemgang (review)?

Svar:

Det er vanskeligt at foretage en

direkte sammenligning mellem revisors erklæringer på budgetter og revisors

erklæringer om review af regnskaber. Budgetter omfatter oplysninger om

fremtiden, mens et regnskab omhandler historiske oplysninger, hvilket alt

andet

lige har betydning for med hvilken sikkerhed, revisor kan afgive erklæring.

Spørgsmål 73:

Er det rigtigt, at Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen ikke har mere ajourførte data omkring kvaliteten af

regnskaber i små virksomheder end en kandidatafhandling fra 1996, og hvordan

agter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen derefter at måle om regnskabskvaliteten

falder i de selskaber, som ikke bliver revideret, review'et eller bruger

revisor til opstilling af regnskaber?

Svar:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretager stikprøvevis

undersøgelse af de indsendte årsrapporter, men skal ikke føre et egentligt

tilsyn med de indsendte årsrapporter. Styrelsen udarbejder derfor ikke

løbende

statistik over regnskabernes kvalitet.

Under den evalueringsperiode, der vil følge af lovforslag L50,

vil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen blandt de selskaber, der omfattes af

bestemmelsen

om reduktion af revisionspligten, sammenligne regnskabskvaliteten hos de

selskaber, der fravælger revision, og de selskaber, der fortsætter med at få

deres

regnskaber revideret.

Spørgsmål 74:

Når de administrative byrder

stiger (20-30 pct.) for de selskaber, der ligger over grænserne i

lovforslaget,

vil de samlede byrder for virksomhederne herefter som helhed ikke stige

betragteligt, selv om man afskaffer revisionspligten for de mindste

selskaber,

jf. lovforslaget?

Svar:

Hvis virksomhederne træffer de revisionsvalg, de har angivet i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens spørgeskemaundersøgelse, viser beregninger

foretaget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at de lovpligtige administrative

omkostninger for samtlige B-virksomheder vil falde, selvom de selskaber, der

ligger over grænserne i forslaget til reduktion af revisionspligten, vil

blive

underlagt de nye internationale revisionsstandarder. Det kan således af

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens undersøgelse udledes, at ca. 65 pct. af de

virksomheder, som er omfattet af forslaget, vil fravælge revision i større

eller mindre omfang. Dermed undgår de at blive omfattet af de nye

revisionsstandarder og de honorarstigninger, de vil give anledning til.

Spørgsmål 75:

Eftersom et øget arbejdsomfang ved revision vil blive resultat

af de nye revisionsregler for mindre virksomheder, bedes ministeren redegøre

for, om disse karakteristika og dermed urimelige byrder også kommer til at

gælde for lidt større virksomheder?

Svar:

De nye revisionsstandarder skyldes internationale bestræbelser

på at styrke den lovpligtige revision, og tiltagene skal ses i lyset af de

seneste års internationale regnskabsskandaler i store koncerner.

Bestræbelserne

har til formål at styrke investorernes tillid til kapitalmarkeder og øge

offentlighedens tillid til revisionsbranchen.

Den grundlæggende tanke bag indførelsen af revisionsstandarderne

for alle lovpligtige revisioner er som nævnt i min besvarelse af spørgsmål

68,

at »revision er revision«. Begrebet lovpligtig revision gradbøjes ikke.

Opgaven

»revision« er derfor den samme, uanset om den lovpligtige revision udføres i

små eller store virksomheder.

De nye revisionsstandarder vil derfor øge arbejdsomfanget ved

revision i alle de selskaber, der ikke gives mulighed for – eller som

ikke

benytter muligheden for – at fravælge den lovpligtige revision. Som

nævnt i min

besvarelse af spørgsmål 68 vil der naturligvis kunne være en vis forskel på

omfanget

af de faktiske revisionshandlinger, det i praksis vil være nødvendigt at

gennemføre i små hhv. store virksomheder.

Spørgsmål 76:

Er det ikke korrekt, at der med review i modsætning til en

ophævelse af revisionspligten fortsat er en kontrol (om end det er en mindre

omfattende kontrol) af virksomhedens regnskaber af en af virksomheden

uafhængig

person, samt at interessenterne, alt andet lige, derfor kan fæste større lid

til regnskabsoplysningerne, end hvis virksomheden alene kontrollerede sig

selv?

Svar:

Et review indebærer en vis kontrol af virksomhedens regnskaber

af en person, der er uafhængig af virksomheden. Men værdien af denne kontrol

må

sættes i forhold til omkostningerne, der skønnes at udgøre ca. 70 pct. af

omkostningerne til revision. Dertil kommer, at i de 83 pct. af B-selskaberne,

som betaler deres revisor for at opstille regnskabet, vil et review stort set

kun være en kontrol af revisors eget arbejde.

Det er min opfattelse, at værdien af et review er begrænset på

grund af en række ulemper, som knytter sig til kontrolformen. Endvidere har

ingen af de EU-lande, som allerede i et eller andet omfang har reduceret den

lovpligtige revisionspligt, erstattet det med lovpligtig review. Jeg skal i

den

forbindelse henvise til min besvarelse af spørgsmål 30 og spørgsmål 31.

Spørgsmål 77:

I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 29 bedes ministeren

oplyse, hvorfor der af selvangivelsen for personligt erhvervsdrivende blandt

andet

fremgår følgende spørgsmål:

–

Er regnskabet

udarbejdet af revisor?

–

Er der foretaget

revision, gennemgang/review, assistance med regnskabsopstilling eller andet?

–

Er skattepligtig

indkomst opgjort med bistand fra revisor?

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet

bidrag fra skatteministeren, som jeg i det hele kan henholde mig til.

Skatteministeren oplyser følgende:

»De nævnte spørgsmål er uddrag af de regnskabsdata, som

virksomheden giver i selvangivelsen, og som tillige med andre oplysninger

indgår i den fremtidige digitale udvælgelse af kontrolegnede virksomheder,

når

virksomheden ikke længere indsender regnskab mv. Det er fortsat de

efterfølgende

undersøgelser, der skal afdække og berigtige eventuelle fejl og

misforståelser.

De nævnte regnskabsdata er således et udtryk for, at SKAT også anvender

omfanget af revisors assistance som et led i risikovurderingen, hvad enten

der

er tale om regnskabsassistance, review eller revision.«

Spørgsmål 78:

Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt der i ministerens

besvarelser af spørgsmål 25 og 29 er forskellige opfattelser af det

nødvendige

niveau i kravene til kontrol af mindre virksomheder. Der henvises til, at det

fremgår af svaret på spørgsmål 29, at det er vigtigt » at de interne

kontroller

i selskabet, der er rettet mod registrering af indtægter og udgifter, er

gennemgået.«

Følgende fremgår herudover af svaret: »ved review gennemføres der ikke

revision

i årets løb, herunder bilagskontrol og systemrevision – dvs. testen af,

at de

interne kontroller sikrer korrekte og fuldstændige registreringer til

årsrapporten.«

(egen fremhævning). Hvordan hænger dette ønske/statement sammen med svaret på

spørgsmål 25, hvor følgende fremgår: »Men det må anses for tvivlsomt, om en

udvidet kontrol af f.eks. interne forretningsgange kan gennemføres og give

mening i små selskaber, der har så få − eller ingen − ansatte, at

det ikke vil være muligt for dem at indføre en simpel adskillelse af

bogholder-

og kassererfunktionen i deres regnskabsforvaltning. Ofte er det ejeren selv,

der varetager økonomi- og regnskabsfunktionen i selskabet?«

Svar:

Der er ikke forskellige opfattelser i mine besvarelser af hhv.

spørgsmål 25 og 29, men revisionens indhold kan variere alt efter

virksomhedens

muligheder for at etablere betryggende interne forretningsgange.

Normalt skal revision gennemføres ved systemrevision og

substansrevision.

Ved systemrevision skal revisor overbevise sig om, at de interne

kontroller fungerer betryggende. Gennem substansrevision skal revisor

overbevise sig om, at transaktionerne er bogført korrekt.

Revisor kan imidlertid kun basere sit arbejde på interne

kontroller, hvis de rent faktisk er etableret i virksomheden. Det kan –

som

nævnt i svaret på spørgsmål 25 – være vanskeligt i små virksomheder,

fordi et

effektivt kontrolmiljø forudsætter, at der er flere medarbejdere, som

kontrolopgaverne kan fordeles på. I disse tilfælde må revisor derfor

kompensere

for de manglende interne kontroller gennem en øget substansrevision.

Spørgsmål 79:

Er det korrekt, at det af RS 910

fremgår, at ved planlægningen af et review af regnskaber skal revisor opnå

eller

opdatere kendskabet til virksomheden og herunder foretage overvejelser om

virksomhedens organisation, regnskabssystemer, særlige driftsforhold og

karakteren af aktiver, passiver, indtægter og omkostninger?

Svar:

Jeg kan bekræfte, at ovenstående

tekst fremgår af revisionsstandard 910 (vedrørende review), pkt. 14.

Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 84.

Spørgsmål 80:

Er det korrekt, jf. RS 910, at

revisor skal opnå en forståelse af sådanne forhold og andre forhold, der er

relevante for regnskabet, f.eks. kendskab til virksomhedens produktions- og

distributionsmetoder, produktlinjer, driftssteder og nærtstående parter, da

revisor har brug for denne forståelse for at foretage relevante forespørgsler

og for at tilrettelægge passende handlinger såvel som for at vurdere de svar

eller andre informationer, der tilvejebringes?

Svar:

Jeg kan bekræfte, at ovenstående

tekst fremgår af regnskabsstandard 910 (vedrørende review), pkt. 15.

Jeg skal i øvrigt henvise til

mine besvarelser af spørgsmål 84.

Spørgsmål 81:

Når SKAT allerede i dag opererer med tre niveauer af kontrol for

små personlige virksomheder (hvor der ikke er revisionspligt), hvorfor er

SKAT’s

krav til revisors gennemgang så høje, at et review ikke er tilstrækkeligt for

de mindste selskaber, som reelt har samme karakteristika som de små

personlige

selskaber? Der henvises til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens »Rapport om

revisionspligten for B-virksomheder (små selskaber)«, marts 2005, hvor man

kan

læse yderligere omkring revisionspligtens betydning for skattekontrollen, og

til besvarelsen på spørgsmål 29, hvor det konkluderes: »På baggrund af den

begrænsede kontrol af virksomhedens forhold fra revisors side vil SKAT

fortsat

skulle anvende flere kontrolressourcer på virksomheder end på virksomheder,

som

er underkastet lovpligtig revision, eksempelvis for at teste, om

registreringerne i bogholderi og regnskab er tilstrækkeligt sikre, og om

aktiver og passiver er til stede og medregnet.« Denne konklusion kan undre,

når

man kigger på den oplyste kontrolindsats, idet der er en lang række

virksomheder, hvor der ikke er revisionspligt (og hvor der som hovedregel

foretages et review), hvor det tilsyneladende ikke er relevant med en så

omfattende gennemgang, som SKAT signalerer, er nødvendig.

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet

bidrag fra skatteministeren, som jeg i det hele kan henholde mig til.

Skatteministeren oplyser følgende:

»Oplysninger om revision er ikke et udtryk for kontrolniveauet,

men anvendes af SKAT som et led i risikovurderingen. Hvis virksomheden vælges

til nærmere kontrol, og virksomheden har været assisteret af en revisor i

større eller mindre grad, vil SKAT som hidtil tage udgangspunkt i de

kontrolhandlinger,

som virksomhedens revisor har foretaget, for dermed at undgå unødvendigt

dobbeltarbejde.«

Spørgsmål 82:

Hvordan vil SKAT efter lovændringen sikre sig, at de bogførte

oplysninger om f.eks. aktiver er korrekte? Vil de f.eks. tage ud og tælle

varelager

(på balancedagen!)? Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 29, hvor det

anføres, at det »er nødvendigt at sikre sig om aktiverne er tilstede«. Der er

imidlertid med forslaget i L 50 slet ingen krav om, at en ekstern part skal

forholde sig til aktiverne, f.eks. varelager. Når SKAT mener, det er

nødvendigt,

må de vel selv skulle udføre kontrollen og med varelager kan dette jo kun

foretages ved optælling på/nær balancedagen, og dermed FØR regnskabet er

aflagt

og selvangivelsen er indsendt, eller man kan alternativt forholde sig til

tilstedeværelsen af varelageret, som det er beskrevet i RS 910.

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet

bidrag fra skatteministeren, som jeg i det hele kan henholde mig til.

Skatteministeren oplyser følgende:

»Nogle virksomheder fører et egentligt lagerregnskab, hvor

varelageret løbende registreres, andre virksomheder optæller alene lageret i

forbindelse med årsregnskabet. Muligheden for at kontrollere varelageret til

bogføringen afhænger af den måde, registreringerne er tilrettelagt, og

herunder

sikkerheden i de rutiner, som virksomheden har tilrettelagt for

registreringerne

eller opgørelsen. I det mindste skal virksomheden skattemæssigt opgøre og

kunne

dokumentere sit varelager ved optællingslister en gang årligt. Føres der et

betryggende lagerregnskab, kan den fysiske optælling ske på andre

tidspunkter.

Det følger af mindstekravsbekendtgørelsen til skattekontrolloven.«

Spørgsmål 83:

Hvilke negative konsekvenser ser ministeren ved sit eget forslag

til L 50? Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 30, hvor der står, at det

»medfører ikke mange negative konsekvenser«. Det fremgår ikke af besvarelsen,

hvilke åbenbart få ulemper ministeren mener, at der er ved ministerens eget

lovforslag, men alene fordele ved ministerens lovforslag og ulemperne ved en

lempeligere kontrol.

Svar:

Spørgsmål og svar bør ses i sammenhæng. Indledningen til min

besvarelse af spørgsmål 30 lyder således: »Jeg er ikke enig i, at

lovforslaget

medfører mange negative konsekvenser. Tværtimod.« Denne formulering er et

direkte svar på spørgsmålet: »Er ministeren enig i, at et review . vil

afbøde

de mange negative konsekvenser, som en fuldstændig afskaffelse af

revisionspligten

kan medføre«.

Spørgsmål 84:

Vil ministeren med baggrund i RS

910 og de i RS 910 90 medtagne eksempler forklare, hvorfor et review »stort

set

kun kan være en kontrol af revisors eget arbejde i de 83 pct. af

B-selskaberne,

som betaler deres revisor for at opstille regnskabet«?

Svar:

Som det fremgår af besvarelsen af

spørgsmål 21, er revisor ved assistance med regnskabsopstilling bl.a.

forpligtet til at overveje, om de opstillede oplysninger ser ud til at være

dækkende og uden åbenlys væsentlig fejlinformation. Regnskabsopstillingen er

baseret på revisors kendskab til virksomheden samt oplysninger fra

virksomheden.

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 30, er et review i

betydelig omfang baseret på forespørgsler og analyser.

En række af de handlinger, der er forbundet med et review, vil

derfor allerede i forskelligt omfang være gennemført i forbindelse med

assistancen

med opstilling af regnskabet.

Spørgsmål 85:

I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 33 bedes ministeren

oplyse, om ministeren vil hævde, at man manipulerer groft, hvis man hævder,

at »ca.

66 pct. af de selskaber, der handler med udlandet, ønsker på en eller anden

måde at bevare revisionspligt«?

Svar:

En sådan påstand vil ikke være korrekt. Som anført i besvarelsen

af spørgsmål 33 ønsker 62 pct. af de selskaber, der handler med udlandet,

revisionspligten gjort frivillig eller lempet.

I Erhvervs- og Selskabsstyrelsens spørgeskemaundersøgelse

svarede selskaber med udlandshandel således på spørgsmålet, om den

lovbestemte

pligt til revision for B-virksomheder burde gøres enten helt frivillig eller

lempes i et eller andet omfang:

1) Nej:

25 pct.

2) Bør gøres frivillig:

32 pct.

3) Bør lempes:

30 pct.

4) Ved ikke:

14 pct.

Baseret på selskabernes kommentarer i spørgeskemaet kan en

lempelse f.eks. være:

–

en mindre omfattende

revisorkontrol (og dermed ikke revision efter årsregnskabslovens og

revisorlovens

regler)

–

en afskaffelse af

revisionspligten for de mindste selskaber

–

afskaffelse af

revisionspligten for B-virksomheder med orden i regnskaberne.

Spørgsmål 86:

I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 35 bedes ministeren

oplyse, om ministeren ikke finder, at det er yderst betænkeligt, at

Folketinget

lovgiver, så det bliver muligt at konstruere sig ud af den revisionspligt,

som

Folketinget ellers kræver?

Svar:

Som anført i min besvarelse af spørgsmål 35, vil det teoretisk

set være muligt at omgå revisionspligten, men i praksis vil det næppe finde

sted.

Den underliggende forudsætning bag spørgsmål 35 var en ængstelse

for, at enkelte brodne kar vil få urimeligt gunstige vilkår i forhold til det

store flertal af ærlige og seriøse virksomheder, idet de enkelte brodne vil

kunne konstruere sig ud af revisionspligten.

Som tidligere anført fremgår det imidlertid af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens rapport om revisionspligten, at den eksisterende

revisionspligt ikke afskrækker de såkaldte brodne kar fra i dag at gennemføre

økonomisk kriminalitet via dannelse af selskaber omfattet af revisionspligt.

Det skyldes bl.a., at økonomisk kriminalitet ofte gennemføres i selskaber med

så kort levetid, at revisor ikke når at stifte bekendtskab med selskabet, og

at

transaktioner, der vedrører økonomisk kriminalitet i selskabet, holdes uden

for

bogføringen og regnskabet.

Det skal sammenholdes med, at oprettelse af flere små selskaber

vil have en lang række væsentlige byrdemæssige konsekvenser, der må tages i

betragtning.

Omkostninger, som de såkaldte brodne kar ikke har noget incitament til at

afholde, idet den eksisterende revisionspligt ikke afskrækker dem.

Jeg skal i øvrigt henvise til min tidligere besvarelse af

spørgsmål 35.

Spørgsmål 87:

Ministeren bedes i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 17

bekræfte, at minimum 7.000 af de selskaber, der ved lovens gennemførelse

fritages for revision, karakteriseres ved, at deres aktivitet er »investering

og værdipapirer«, samt at der blandt disse er mange med betragtelige aktiver

og

væsentlige pengestrømme, samt at disse er karakteriseret ved en lille eller

ingen omsætning eller få eller ingen ansatte og dermed undtaget for

revisionspligt?

Svar:

Revisionsfirmaet

Mortensen

& Beierholm

har for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretaget en stikprøve

over, hvilke aktiviteter der karakteriserer de ca. 45.000 selskaber, der har

en

omsætning på under ½ mio. kr. årligt, og som

ikke

via kapitalandele udøver betydelig indflydelse over andre

virksomheders driftsmæssige eller finansielle ledelse (holdingselskaber).

Stikprøven gav følgende resultat:

–

handel og

konsulentvirksomhed:

ca.

13.000 selskaber

–

udlejning af ejendom

og driftsmidler:

ca. 12.000

selskaber

–

investering og

værdipapirer:

ca.

7.000 selskaber

–

øvrige aktiviteter:

ca.

2.000 selskaber

–

uden aktivitet:

ca.

11.000 selskaber

Jeg kan derfor bekræfte, at der i henhold til stikprøveundersøgelsen

findes ca. 7.000 selskaber, som karakteriseres af aktiviteten

”investering og

værdipapirer”.

Selskabernes balancer varierer, men under alle omstændigheder er

der tale om selskaber med små og få aktiviteter. Regnskaberne bliver derfor

simple med få regnskabsposter. Normalt vil der højst kunne være én person

–

ejeren selv – beskæftiget i selskabet. Disse virksomheder fritages

derfor

ifølge lovforslaget for revisionspligt.

Spørgsmål 88:

Ministeren bedes orientere udvalget, om der i forbindelse med

svarene på spørgsmål 44 er indhentet »ekspertbistand« fra et revisorfirma til

vurdering af de økonomiske konsekvenser, eller hvordan beregningen ellers er

foretaget?

Svar:

Prisen på et review er skønnet af revisorer i en større

spørgeskemaundersøgelse, som blev foretaget af revisionsselskabet Deloitte i

2003.

Det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vurdering, at hvis et

review forøges med yderligere kontrolhandlinger, må en sådan ordning

forventes

kun at medføre administrative lettelser af marginal størrelse for de mindre

virksomheder. Der er ikke indhentet ekspertbistand i den forbindelse.

Spørgsmål 89:

Når kravet til oplysning af

omsætningen forsvinder fra årsrapporten, hvordan vil man så kontrollere, om

selskaber uden revisorer reelt er fritaget for revisionspligt? I loven

opereres

med en omsætningsgrænse, men hvis den ikke opgives, hvordan vil ministeren så

kontrollere omsætningen og dermed fastslå, hvem der har revisionspligt?

Svar:

Alle selskaber vil efter

lovforslaget fortsat have pligt til at indsende deres årsrapport til

Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen, som foretager en stikprøvevis kontrol af de modtagne

årsrapporter.

Det vil herunder blive påset, om

et selskab, der har fravalgt revision, opfylder kravene herfor. Såfremt

størrelsen af omsætningen ikke er oplyst, og denne er afgørende for, om

selskabet kan undlade at få foretaget revision, vil Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen foretage en analyse for at skønne over omsætningens

størrelse. Denne kan bl.a. basere sig på branchekendskab eller andre

indikationer, der kan udledes af årsrapporten.

Sådanne analyser foretages

allerede i dag, når Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med

stikprøvekontroller af modtagne årsrapporter påser, om selskabet aflægger

årsrapport efter den korrekte regnskabsklasse. Et selskabs indplacering i

regnskabsklasser er således også baseret på størrelsen af omsætning og

balance

samt antallet af ansatte.

Spørgsmål 90:

I forlængelse af besvarelsen af

spørgsmål 17 bedes ministeren oplyse, om ministeren finder det sandsynligt,

at

en virksomhedsejer, der låner penge af virksomheden, vil skrive i regnskabet,

at »jeg ulovligt har lånt penge i kassen?«

Svar:

Som det følger af besvarelsen af spørgsmål 17 bliver Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen i dag bl.a. opmærksom på ulovlige aktionærlån gennem

henvendelser fra SKAT, eller gennem stikprøveundersøgelser af regnskaber.

Virksomhederne vil fortsat være forpligtet til at indsende en retvisende

årsrapport

til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Regnskabsrådet foreslog i sin

rapport om revision af årsregnskabsloven (marts 1999), at der alene skulle

oplyses om ulovlige lån i årsrapporten. Justitsministeriet fandt imidlertid,

at

et sådant oplysningskrav ville stride mod almindelige strafferetslige hensyn

(selvinkriminering).

Spørgsmål 91:

Ud over det i besvarelsen af spørgsmål 32 nævnte, er det så ikke

korrekt, at i 5 ud af 9 lande med lempelse i revisionspligten gælder

lempelserne alene for selskaber af ApS-typen?

Svar:

Da Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til brug for sin rapport om

revisionspligten for B-selskaber spurgte de øvrige EU-lande om, hvorvidt - og

i

givet fald hvordan - de har reduceret revisionspligten, oplyste kun Portugal

og

Østrig, at reduktionen ikke gælder for aktieselskaber, jf. besvarelsen af

spørgsmål 32.

Det fremgår imidlertid af den til udvalget fremsendte rapport

fra advokatfirmaet Bech-Bruun om revisormedvirken ved selskabsretlige

transaktioner,

at i Finland, England, Frankrig, Italien og Irland gælder lempelsen kun for

selskaber af ApS-typen.

Man kan dog ikke uden videre sammenligne aktieselskaber i

Danmark med f.eks. »public limited companies« i England. I Danmark er der

ingen

reel forskel på et lille enmandsejet aktieselskab og anpartsselskab, mens et

»public

limited company« i England er foreholdt store selskaber. Formentlig er der

ingen eksempler på et »public limited company«, som opfylder

størrelsesgrænserne for at kunne undgå revisionspligt. Antallet af »public

companies« udgør da også kun 0,6 pct. af samtlige registrerede selskaber i

England.

Spørgsmål 92:

Hvorfor mener ministeren ikke, at et review er anvendeligt, når

dette af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens »Rapport om revisionspligten for

B-virksomheder (små selskaber)«, marts 2005, fremstår som et brugbart

alternativ

til revisionspligten?

Svar:

Formålet med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rapport var at

gennemføre en analyse af de samfundsmæssige hensyn bag revisionspligten for

små

virksomheder i Danmark. På baggrund af analysen konkluderer rapporten, at

lovpligtig revision for små selskaber ikke synes at være tilstrækkeligt

begrundet

til at pålægge dem omkostninger på 1,7 mia. kr.

Rapporten opstiller en række alternativer til afskaffelse eller

reduktion af revisionspligten, hvor en review-ordning opregnes som en blandt

flere muligheder. Der foretages imidlertid ikke i rapporten nogen egentlig

analyse af review-ordningen, men alene en beskrivelse heraf, herunder anføres

det, at review kun i begrænset omfang vil bidrage med administrative

lettelser

til virksomhederne i forhold til en afskaffelse af revisionspligten.

Det fremgår således for eksempel ikke af rapporten, at

–

Et review stort set er

uden betydning i forhold til skatte- og afgiftslovgivningen

–

Selv om der findes en

international anerkendt regnskabsstandard for review, ved hverken

virksomhederne

eller regnskabsbrugerne, hvad et review indeholder, og at

–

Ingen af de øvrige

EU-lande har indført krav om lovpligtig review for små virksomheder som

erstatning for lovpligtig revision.

Hvad angår mine synspunkter vedrørende review-ordning i øvrigt,

henviser jeg til min besvarelse af spørgsmål 30, spørgsmål 31 og spørgsmål

76.

Spørgsmål 93:

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 28. februar 2006 fra

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) og Foreningen Registrerede

Revisorer (FRR), jf. L 50 − bilag 15.

Svar:

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) og Foreningen

Registrerede Revisorer FRR anfører blandt andet i deres brev til

Erhvervsudvalget,

at der er behov for en afklaring af en eventuel evaluering, såfremt man

lemper

revisionspligten. Organisationerne finder det for eksempel afgørende, at

revisionen af en eventuel kommende lov rent tidsmæssigt først bør ske efter,

at

en ordning har været gældende igennem så lang tid, at man kan foretage en

reel

bedømmelse af konsekvenserne, og at loven efter revisorforeningernes

opfattelse

derfor bør være en forsøgsordning, der gælder frem til 2010/11.

De to revisorforeninger finder herudover, at der bør ske en klar

præcisering i skattekontrolloven, så det fremstår klart, hvilke ekstra

kontroller SKAT agter at iværksætte over for selskaber, der fravælger

revision.

Jeg vil gerne indledningsvis understrege, at bestemmelsen om

evaluering af den foreslåede reduktion af revisionspligten efter høringen

blev

ændret blandt andet som følge af drøftelser med de to revisorforeninger.

Det fremgår således nu udtrykkeligt af lovforslaget, at bestemmelsen

om reduktion af revisionspligten vil blive taget op til revision, og at dette

tidligst

skal ske i Folketingsåret

2009-10.

En samlet evaluering vil naturligvis først ske, når der er tilstrækkeligt

grundlag for evalueringen. Hvorvidt dette vil være i folketingsåret 2009/2010

eller i 2010/2011 eller muligvis endda senere, er ikke muligt at sige

endeligt

på nuværende tidspunkt.

I forhold til den ønskede præcisering i skattekontrolloven kan

jeg oplyse, at jeg har forelagt dette spørgsmål for skatteministeriet, der

oplyser følgende, som jeg i det hele kan henholde mig til:

»Som det er nævnt i svaret på spørgsmål 81, er en virksomheds

oplysning til SKAT om, at

revision er foretaget, eller at virksomheden har anvendt anden

revisorassistance, ikke et udtryk for det kontrolniveau, som SKAT går ud fra,

og som angiver intensiteten af SKATs kontrol i forhold til virksomheden.

Oplysningerne anvendes derimod af SKAT som et led i sin risikovurdering.

Hvor

stor en indsats, der sættes ind over for den enkelte virksomhed, beror helt

på

konkrete forhold fra virksomhed til virksomhed, herunder af hvilke forhold i

virksomheden, som SKAT ønsker at undersøge. Der henvises i den forbindelse

til

svaret på spørgsmål 11.

På den baggrund må et

forslag om lovregulering af SKATs kontrolindsats i forhold til virksomheder,

som

fravælger revision, afvises.«

Spørgsmål 94:

Ministeren bedes yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der

ændrer ikrafttrædelsesdatoen til den 1. januar 2007.

Svar:

Det fremgår af spørgsmålet, at ikrafttrædelsen af lovforslaget L

50 om ændring af blandt andet årsregnskabsloven, herunder en reduktion af

revisionspligten

for de mindste virksomheder, ønskes udskudt til 1. januar 2007.

Det skal indledningsvist bemærkes, at lovforslagets

ikrafttrædelse allerede én gang er blevet udskudt.

I forlængelse af 1. behandlingen blev

ikrafttrædelsen således udskudt med 3 måneder – fra den 1. januar 2006

til 1.

april 2006. Det skete for at Folketinget fik bedre tid til at behandle

lovforslaget.

Givet den meget grundige udvalgsbehandling, der har været

gennemført af lovforslaget og henset til, at der er tale om, at det er

frivilligt om den enkelte virksomhed ønsker at benytte sig af muligheden for

at

fravælge revision, vurderes der ikke at være nogen rimelig begrundelse for,

at

virksomhederne ikke kan gives denne mulighed fra den 1. april 2006.

De virksomheder, der ikke er klar til eller ønsker at fravælge

revision på nuværende tidspunkt, kan bibeholde revision, indtil de eventuelt

finder ud af, at andet vil være hensigtsmæssigt for dem. Det bør dog ikke

forhindre alle andre virksomheder i at få muligheden for at fravælge

revision,

hvis de for eksempel mener, at revision ikke er en forretningsmæssig

velbegrundet

omkostning.

Et ændringsforslag, som betyder en yderligere udskydelse af

lovforslagets ikrafttræden, vil derfor ikke være hensigtsmæssigt eller

nødvendigt. Jeg kan derfor ikke støtte et ændringsforslag herom.

På baggrund af Erhvervsudvalgets ønske er der imidlertid

udarbejdet et udkast til et muligt ændringsforslag om udskydelse af

lovforslagets ikrafttrædelse til 1. januar 2007.

1)

§ 4

affattes således:

»S

tk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog

stk. 2-4.

Stk. 2.

Uanset stk. 1 kan virksomhederne anvende bestemmelserne i

denne lovs § 1 om ændring af årsregnskabsloven for et regnskabsår, der er

startet før den 1. januar 2007, bortset fra de bestemmelser, som er anført i

stk. 3.

Stk. 3.

Bestemmelserne

vedrørende reduktion af revisionspligten i årsregnskabslovens § 135 og

konsekvensændringer i forbindelse hermed i § 1, nr. 2, 5, 11 og 48-54 finder

anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. januar 2007 eller senere.

Bestemmelsen i § 1, nr. 6, om oplysning af fravalg af revision for det

kommende

regnskabsår, jf. årsregnskabslovens §

10

a, finder dog anvendelse på årsrapporter, der aflægges

den 1. januar 2007 eller senere.

Stk. 4.

Bestemmelserne

i § 3 vedrørende konsekvensændringer i lov om statsautoriserede og

registrerede

revisorer som følge af reduktion af revisionspligten i årsregnskabslovens §

135

finder anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. januar 2007 eller

senere.«

[Ændring af lovens ikrafttrædelsestidspunkt]

Ovenstående er et eksempel på en mulig formulering af en

bestemmelse, der indebærer, at lovforslaget først træder i kraft den 1.

januar

2007. Som nævnt tidligere finder jeg ikke, at det er hensigtsmæssigt at

udskyde

lovforslagets ikrafttrædelse. Jeg kan derfor ikke støtte et sådant

ændringsforslag.

Spørgsmål 95:

Ministeren bedes yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der

indebærer, at revisor forpligter sig til − senest 14 dage efter en

virksomheds opsigelse af revisionssamarbejdet − skriftligt at meddele

dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der samtidig gør denne oplysning

offentlig tilgængelig.

Svar:

Det foreslås i

spørgsmålet, at der indføres en bestemmelse i L 50 vedrørende ændringerne af

blandt andet årsregnskabsloven, hvorefter revisor har pligt til skriftligt at

meddele til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis en virksomheds opsiger

revisionssamarbejdet, og at styrelsen skal gøre denne oplysning offentlig

tilgængelig.

Det er min opfattelse, at det hensyn, der ønskes varetaget med

den foreslåede bestemmelse, allerede er tilgodeset i de to lovforslag L 50 og

L

51. Jeg finder derfor ikke et sådant ændringsforslag for hensigtsmæssigt

eller

nødvendigt, og kan derfor ikke støtte ændringsforslaget.

I lovforslag L 50 er der en eksplicit lovbestemmelse om, at

virksomheder, der har fravalgt revision, skal oplyse dette hvert år i

tilknytning til ledelsesberetningen i årsrapporten for det forudgående

årsregnskab. Det gælder også det år, hvor beslutningen om fravalg træffes.

Det

følger desuden af bemærkningerne til bestemmelsen, at oplysning herom skal

være

tydelig.

Det skal i denne forbindelse erindres, at Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen offentliggør samtlige årsrapporter.

Hvis et selskab fravælger revision med virkning allerede fra

selskabets første regnskabsår, skal dette fremgå udtrykkeligt af selskabets

stiftelsesdokument. Dette fremgår eksplicit af L51.

Det fremgår endvidere udtrykkeligt af lovforslag L 51, at et

selskab kun skal have en revisor, hvis selskabets årsrapporter skal

revideres.

Hvis revisor fratræder, skal dette meddeles til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen,

som registrerer dette. I henhold til selskabslovenes almindelige regler skal

sådanne

ændringer således allerede i dag anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

senest 2 uger efter beslutningen. En tilsvarende regel findes endvidere i

revisorloven, hvorefter revisor har forpligtelsen til underrette Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen om sin fratræden.

Dette fører til, at hvis en virksomhed har tilvalgt revision af

årsrapporterne og derfor har haft en revisor, og virksomheden efterfølgende

fravælger revision, skal revisor fratræde, og dette skal meddeles til

Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen, som offentliggør dette ved styrelsens registrering.

På baggrund af Erhvervsudvalgets ønske er der imidlertid

udarbejdet et udkast til et muligt forslag om indførelsen udskydelse af

lovforslagets ikrafttrædelse.

1)

I den under

nr. 48

foreslåede affattelse af

§ 135

indsættes som

stk. 8

:

»S

tk. 8.

Hvis en virksomhed fravælger revision af virksomhedens

kommende årsrapporter, og virksomhedens revisor derfor skal fratræde, skal

virksomhedens revisor senest 2 uger efter beslutningen give Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen meddelelse herom, som registrerer dette.«

[Revisors oplysning om fravalg af revision]

Ovenstående er et eksempel på en mulig formulering af en sådan

bestemmelse. Som nævnt tidligere finder jeg imidlertid ikke, at en sådan

bestemmelse er hensigtsmæssig eller nødvendigt, og kan derfor ikke støtte et

sådant ændringsforslag.

Lignende dokumenter