Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), bogføringslov samt lov om statsautoriserede og registrerede revisorer (Reduktion af revisionspligt for visse virksomheder og reduktion af andre administrative byrder)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tillægsbetænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 15. marts
2006
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
erhvervsdrivende virksomheders
aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), bogføringslov samt lov om
statsautoriserede og registrerede revisorer
(Reduktion af revisionspligt for visse virksomheder og
reduktion af andre administrative byrder)
[af økonomi- og
erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]
1. Ændringsforslag
Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet 2 ændringsforslag
til lovforslaget, efter at dette blev henvist til fornyet behandling i
udvalget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 16. november 2005 og var til 1.
behandling den 22. november 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Erhvervsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 2. marts
2006.
Lovforslaget var til 2. behandling den 14. marts 2006, hvorefter det blev
henvist til fornyet behandling i Erhvervsudvalget.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget
stillet 2 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig
Læs alt
besvarelse,
som denne har besvaret.
Alle udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå samt bilag 13
er optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF og KF)
indstiller lovforslaget til
vedtagelse
i den affattelse, hvori det
foreligger efter 2. behandling. Flertallet vil
stemme imod de stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (S, RV og SF) indstiller lovforslaget til
forkastelse.
Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Socialdemokraternes, Det Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget udtaler, at S, RV og SF har brugt mange kræfter på
denne sag og beklager, at resultatet indeholder så mange mangler.
Det er vor klare opfattelse, at forslaget på grund af en total mangel på
kontrol åbner en ladeport af alvorlige huller. Mange store kapitalfonde og
andre virksomheder med store aktiver bliver fritaget for revisionspligt.
Mange virksomheder kan konstruere sig ud af revisionspligten for hele eller
dele af virksomhedens vedkommende.
Ingen vil få at vide, hvis en virksomhed »afskediger« revisoren under
arbejdet. Årsregnskabsloven kræver ikke, at omsætningen fremgår af
regnskabet. Det indebærer, at der bliver store problemer med at konstatere,
hvilke virksomheder der har revisionspligt, og hvilke der ikke har
revisionspligt.
Vi er meget overrasket over, at Venstre og Dansk Folkeparti på denne
måde accepterer en manglende kontrol og helt sikkert åbner for øget snyd og
svindel. Det er også for os overraskende, at en liberal regering
indliciterer
kontrolvirksomheder. Vi
finder det helt umuligt, at de 45 offentlige kontrollanter ved SKAT kan
gennemføre bare en brøkdel af den nødvendige kontrol.
Det er væsentligt for befolkningen at vide, at lovforslaget ikke
alene omfatter små virksomheder. Vi har kendskab til en virksomhed, hvor
balancesummen er over 7 mia. kr., som alligevel bliver fritaget for
revisionspligt efter dette lovforslag. Det kan ikke være korrekt, at en sådan
virksomhed kan slippe for revisionspligt i en eller anden form.
Vi er helt enige med regeringen i, at de administrative byrder
bør lettes for de små og mellemstore virksomheder. Derfor har vi foreslået,
at
selskaber med en omsætning på op til 20 mio. kr. vil kunne få lettelser, så
disse små og mellemstore virksomheder ikke behøver en tilsvarende revision
tilsvarende den, Danmarks største virksomheder. I stedet foreslår vi en
gennemgang/et review i disse virksomheder baseret på RS 910 (RS 3400) og
gerne
med yderligere krav.
Vi har konstateret, at de borgerlige partier ikke mener, at RS
910 (RS 3400) alene er sikkerhed nok. Det er i og for sig forståeligt, men så
kunne ordførerne fra disse partier foreslå, hvad der skal tilføjes af øgede
krav. Det er vor opfattelse, at RS 910 (RS 3400) klart er at foretrække frem
for
ingen
revision overhovedet, da
der til RS 910-regimet fast er tilknyttet en revisor, som samfundet kender.
Denne kan derfor på samfundets vegne sige fra over for ledelsen. Vi var under
forhandlingerne altid positive over for en drøftelse af dette. Vi er
overbevist
om, at erhvervslivet ville have opnået væsentlig større administrative
besparelser ved vort forslag frem for det, der bliver vedtaget.
De borgerlige partier kræver, at en virksomhed med en omsætning
på 3,5-4 mio. kr. skal have samme revision som landets allerstørste
virksomheder, da
revision
er
revision. Vi så gerne lettelser for de små
og mellemstore virksomheder på dette område.
De borgerlige ordførere taler imod RS 910 (RS 3400), hvilket
overrasker os meget, da det i stor udstrækning er den standard, der bruges
blandt de 170.000 personligt ejede virksomheder, hvis størrelse og
karakteristika kan sammenlignes med de selskaber, som vi foreslår får
udarbejdet
review.
Vi vil gerne anerkende, at ministeren på et tidspunkt kom med et
udspil i den rigtige retning. På trods af positiv tilbagemelding fra os, blev
dette forslag ikke fastholdt.
Vi kunne og burde måske have krævet lovforslaget tilbage i
udvalget inden den endelige vedtagelse til fornyet behandling specielt på
grund
af mulighederne for huller, manglende retssikkerhed, muligheder for opdeling
af
virksomheder og manglende krav til revision for kapitalfonde, virksomheder
med
store beholdninger af værdipapirer og ejendomme m.v. Vi gjorde det imidlertid
ikke, da regeringen vil have forslaget vedtaget nu. I stedet foreslog vi, at
loven af praktiske årsager først skulle træde i kraft pr. 1. januar 2007.
Hvis en virksomhed fravælger revision af virksomhedens kommende
årsrapporter, og virksomhedens revisor derfor skal fratræde, finder vi det
væsentligt, at virksomhedens revisor senest 2 uger efter beslutningen giver
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse herom. Styrelsen skal herefter
registrere dette. Her har RV også stillet et konkret ændringsforslag.
Regeringen og DF påtager sig et kæmpe ansvar med manglende
kontrol. Vi håber virkelig, at regeringen er indstillet på at ændre
lovforslaget, når manglerne konstateres. Både Socialdemokraterne, Det
Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti udtrykker overraskelse over, at en liberal
borgerlig regering indliciterer.
Vi konstaterer, at regeringen kunne gøre de administrative
byrder lettere for et stort antal hårdt arbejdende virksomheder, samtidig med
at kontrollen øges og huller undgås.
Vi er meget positive over for at indgå i drøftelser med
regeringen, hvis regeringen vil det bedste for samfundet og erhvervslivet.
Et
andet
mindretal
i
udvalget
(EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse.
Mindretallet vil stemme imod
de stillede ændringsforslag.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at
komme
med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
tillægsbetænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et
mindretal
(RV), tiltrådt af et
mindretal
(S og SF):
Til § 1
1)
I den under
nr. 48
foreslåede affattelse af
§ 135
indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8.
Hvis en
virksomhed fravælger revision af virksomhedens kommende årsrapporter, og
virksomhedens revisor derfor skal fratræde, skal virksomhedens revisor senest
2
uger efter beslutningen give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse herom,
som registrerer dette.«
[Revisors oplysning om fravalg af revision]
Til § 4
2)
Paragraffen affattes således:
»§ 4
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Uanset stk. 1
kan virksomhederne anvende bestemmelserne i denne lovs § 1 om ændring af
årsregnskabsloven for et regnskabsår, der er startet før den 1. januar 2007,
bortset fra de bestemmelser, som er anført i stk. 3.
Stk. 3.
Bestemmelserne
vedrørende reduktion af revisionspligten i årsregnskabslovens § 135 og
konsekvensændringer i forbindelse hermed i § 1, nr. 2, 5, 11 og 48-54, finder
anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. januar 2007 eller senere.
Bestemmelsen i § 1, nr. 6, om oplysning af fravalg af revision for det
kommende
regnskabsår, jf. årsregnskabslovens §
10
a, finder dog anvendelse på årsrapporter, der aflægges
den 1. januar 2007 eller senere.
Stk. 4.
Bestemmelserne i
§ 3 vedrørende konsekvensændringer i lov om statsautoriserede og registrerede
revisorer som følge af reduktion af revisionspligten i årsregnskabslovens §
135
finder anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. januar 2007 eller
senere.«
[Ændring af lovens ikrafttrædelsestidspunkt]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget betyder, at virksomhedens revisor forpligtes
til senest 14 dage efter en virksomheds opsigelse af revisionssamarbejdet
skriftligt at meddele dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der samtidig
gør denne oplysning offentlig tilgængelig.
Til nr. 2
Ændringsforslaget betyder, at lovforslaget først træder i kraft
den 1. januar 2007 i stedet for den 1. april 2006.
Kim Andersen (V)
Jacob Jensen (V)
Kurt Kirkegaard (V)
fmd.
Jens Hald Madsen (V)
Marion Pedersen (V)
Colette L. Brix (DF)
nfmd.
Kim Christiansen (DF)
Per Ørum Jørgensen (KF)
Jakob Axel Nielsen (KF)
Kim Mortensen (S)
Jens Christian Lund (S)
Niels Sindal (S)
Karen Hækkerup (S)
Poul Erik Christensen (RV)
Johs. Poulsen (RV)
Poul Henrik Hedeboe (SF)
Frank Aaen (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 50 efter
afgivelse af betænkning
Bilagsnr.
Titel
17
Betænkning afgivet 2/3-06
18
1. udkast til tillægsbetænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 50 efter
afgivelse af betænkning
Spm.nr.
Titel
94
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
95
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag,
til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Notat fra S – omdelt som bilag 13 –
samt alle udvalgets spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren og dennes
svar herpå
Notatet fra S (bilag 13) samt spørgsmålene og økonomi- og
erhvervsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S, RV og SF.
Notat (L 50 – bilag 13):
OVERVEJELSER omkring L 50 & 51
Kendsgerninger
1.
EU vil kræve, at de
internationale revisionsstandarder skal anvendes ved alle revisioner i EU
uanset
virksomhedens størrelse.
2.
Det betyder, at små
og mellemstore virksomheder skal leve op til nøjagtig de samme standarder som
de helt store virksomheder. Det vil gøre revisionspligten og dens
efterlevelse
mere besværlig ved revision af de mindre virksomheder.
3.
EU’s krav vil
medføre en dyrere revision end i dag. Det vurderes, at der vil blive behov
for
mere end 30 pct. ekstra ressourcer, ligesom revisorerne skal gennemføre
væsentlige efteruddannelseskurser.
4.
Næsten alle debatter
i denne sag tager udgangspunkt i den eksisterende situation. Det gælder ikke
mindst de politiske debatter i Folketinget og i de politiske grupper.
5.
Revisionen i dag
gennemføres generelt hensigtsmæssigt, uagtet at nogle af de mindste
virksomheder
finder udgifterne til revision for høje i forhold til udbytte.
De nye og øgede krav fra 2005 vil bl.a. være
6.
Nye
revisionsrisikostandarder med krav om forøget kendskab til virksomheden og
dens
branche (flere obligatoriske områder), mere vægt på gennemgang af interne
kontroller (også selv om de ikke kan bruges i revisionen), test af
klientudarbejdet information, der benyttes i revisionen, generelt øgede
dokumentationskrav, alt med det resultat at der kræves flere og dyrere timer
på
en gennemsnitssag.
7.
Ny
besvigelsesstandard med flere forespørgsler til ledelsen og en evt.
bestyrelse,
flere revisionshandlinger, øget krav om verifikation af meddelte oplysninger
og
øget dokumentationskrav.
8.
Ny standard om
revision af regnskabsmæssige skøn, hvilket vil kræve flere og mere specifikke
revisionshandlinger og større krav til virksomhedens egen dokumentation af
regnskabsmæssige skøn.
9.
Ny og øget
dokumentationsstandard med øgede dokumentationskrav.
10.
Nye standards om
nærtstående parter med flere og mere specifikke revisionshandlinger
11.
Ny standard om
kommunikation med den øverste ledelse med krav om rapportering af flere og
mere
detaljerede forhold til den øverste ledelse.
Konsekvenser af de nævnte nye og øgede krav
12.
Væsentlig stigning i
revisors arbejde
13.
Tydeligt, at nogle af
kravene vil blive vanskeligt gennemførligt i mindre danske virksomheder
14.
De øgede
dokumentationskrav af interne kontroller vil pålægge virksomheder øgede
administrative
byrder
15.
Personligt har jeg
den opfattelse, at EU’s frygt for skandaler i større virksomheder ikke
giver
mening i mindre virksomheder. Det er åbenlyst, at EU’s øgede krav er
rettet mod
de større virksomheder for at undgå tidligere tiders kæmpeskandaler.
Tilsvarende er det tydeligt, at en række af de øgede krav simpelthen ikke
giver
mening i mindre virksomheder.
Årsagen til den manglende politiske opbakning til forslaget
16.
Den samlede
skattekontrol med selskaber må ikke svækkes.
17.
Der skal være
sikkerhed for, at virksomheder trygt kan handle med hverandre i tillid til,
at
regnskaber er korrekte.
18.
Der må ikke åbnes op
for øget kriminalitet. Her er det vigtigt at fastslå, at risikoen ikke
begrundes
i en generel manglende tillid til danske virksomheder, men udelukkende til
nogle brodne kar i alle brancher.
19.
Der skal være tale om
reelle administrative lettelser af virksomhedernes administrative byrder.
20.
Forslagets opgørelse
af besparelser for både virksomhederne og samfundet under et virkede ikke
korrekt udarbejdet. Forslaget havde mange mangler og usikkerheder, ligesom
der
tydeligt kunne være tale om lovsjusk.
Muligheder for at undlade revision i mindre virksomheder
21.
EU kræver i henhold
til 4. direktiv IKKE revision for virksomheder, der ikke overskrider to af
følgende grænser: Balancesum: 3.650.000 EUR svarende til ca. 29.000.000 kr.,
omsætning på 7.300.000 EUR svarende til 58.000.000. kr. eller 50 ansatte.
22.
Regeringen er dermed
absolut ikke i modstrid med EU, og hvis regeringen udnyttede direktivet til
maksimal lempelse, vil således størstedelen af de danske virksomheder kunne
undlade revision.
23.
Der skal ikke være
tvivl om, at alle selskaber uanset revisionspligt skal udarbejde regnskaber i
overensstemmelse med årsregnskabsloven.
Øvrige EU – lande
24.
Under debatten i
Folketinget slog ordførerne fra regeringspartierne på, at kun Sverige, Malta
og
Danmark bevarede revisionspligten. Til spørgsmålene, om reglerne i de øvrige
lande kunne sammenlignes, var sikkerheden langt mindre. Faktum er også, at
der
er vidt forskellige løsninger. Bl.a. har nogle af de øvrige lande andre
kriterier,
der medfører, at der fortsat skal foretages revision. Der kan derfor ikke
direkte sammenlignes grundet disse forhold, landene størrelse og varierende
supplerende kontroller fra offentlige myndigheder.
25.
Der vil udestå et
stort udredningsarbejde for at få en ordentlig sammenligning landene imellem.
26.
Det er imidlertid
rigtigt, at et antal af EU – landene ikke kræver revision for en del
selskaber,
typisk mellem 20 pct. til 80 pct. af EU’s krav. Det er også korrekt, at
enkelte
af EU’s større lande har lempet helt op til EU – grænserne.
OVERVEJELSER
27.
Det er 100 pct.
klart, at EU’s direktiver og standarder for REVISION ikke giver mulighed
for
forskellige niveauer af revision for forskellige virksomheder. En REVISION er
en REVISION, så der kan ikke foretages »lettere« REVISION for mindre
virksomheder.
28.
Politisk viser
flertallets holdning klart, at det ikke vil være acceptabelt, at ekstern
kontrol af regnskaberne afskaffes, og troværdigheden af regnskaberne dermed
forringes.
29.
Høringssvarene viser
også tydeligt, at en række virksomheder fortsat vil vælge ekstern kontrol
enten
frivilligt eller »tvunget« af krav fra andre virksomheder, banker el. lign.
30.
Lovforslagets
forudsætninger for fritagelse af revisionspligt (Balancesum: 1.500.000 kr.,
Omsætning
på 3.000.000 kr. og 12 ansatte) medfører, at vi lander midt i en uforklarlig
zone. Det oprindelige forslag på 3.000.000 kr./6.000.000 kr./25 ansatte kan
heller ikke begrundes objektivt. Vi lander midt i det uforklarlige, som vil
få
som resultat, at der vil opstå mange specielle konstruktioner for at nå ned
under kravene. Det politiske krav om ekstern kontrol vil ikke blive opfyldt
ved
nogen af forslagene.
ALTERNATIVE FORSLAG
31.
Jeg foreslår, at der
til erstatning for den nuværende revisionspligt indføres en reviewpligt for
de
små og mindre virksomheder.
32.
Politisk vil
flertallets ønsker om, at det fortsat bliver lovpligtigt, at der kommer en
revisor, der foretager ekstern kontrol, blive opfyldt.
33.
Revisionshonorarerne
vil falde i forhold til den nuværende situation og væsentligt i forhold til
fremtiden.
34.
Virksomhederne vil
opleve væsentligt mindre administrative byrder.
35.
Et review foretages
ud fra anerkendt og offentlig tilgængelig referenceramme (Revisionsstandard
910). Der vil således ikke være tvivl om hos modtagerne af
regnskabsinformationen, hvad et review omfatter, og hvad revisors erklæring
udtrykker. Det er uanset om modtageren er det offentlige eller anden
virksomhed. Den eksterne verifikation af regnskabet vil klart virke
præventivt.
36.
Tilsvarende vil
brugere af virksomhedernes regnskaber fortsat kunne basere sig på regnskabets
troværdighed via et review foretaget af en af selskabet uafhængig revisor.
37.
Revisors erklæring på
selvangivelse er en reviewerklæring, ligesom der allerede i dag ved en række
selskabsretlige
erklæringer anvendes review.
38.
Revisor er ikke
bundet af EU’s direktiv om revision. Et review vil f.eks. kunne have
fokus på
skattefølsomme områder.
39.
Revisor er forpligtet
til at »følge op« på unøjagtigheder ved et review helt analogt med en
revision.
40.
Kvaliteten af
årsrapporter vil holde standard ved et review, hvorimod det givet vil falde
ved
en total afskaffelse af revisionspligt uden erstatning.
41.
Ved et krav om review
vil skattevæsenet ikke skulle anvende væsentligt stigende ressourcer i
skatteligningen.
42.
De praktiske
problemer, der helt givet vil opstå ved vækstvirksomheder, der bryder gennem
grænsen samt ved virksomheder, der får et øget lånebehov, vil forsvinde. Det
må
huskes, at revision ikke kan foretages med tilbagevirkende kraft.
43.
Revisor vil påtale
konflikter med selskabslovgivningen.
44.
Der vil fortsat blive
gennemført en ekstern kontrol af selskaber, der modtager offentlige tilskud.
FORSKEL MELLEM REVIEW OG REVISION
45.
Der er naturligvis
nogle områder, hvor der er forskel mellem revision og review. Bl.a. foretages
normalt ikke lageroptælling og indhentning af skriftlige bekræftelser
(bortset
fra ledelseserklæring).
46.
Der er ikke et krav
om førelse af revisionsprotokol ved review.
47.
Der gennemføres
færre og mere overordnede handlinger, men revisor skal gøre sig samme
overvejelser
omkring væsentlighed, som hvis der skulle afgives en revisionskonklusion på
regnskabet.
48.
Hvis revisor har
grund til at mene, at de oplysninger, der reviewes, er væsentligt
fejlbehæftet,
skal revisor udføre yderligere eller mere omfattende handlinger, som er
nødvendige for at give en moderat grad af sikkerhed, eller for at få
bekræftet,
at det er nødvendigt at modificere erklæringen.
49.
Uanset om der er tale
om revision eller review er autoriserede revisorer ansvarlig for, at
gennemgangen
er foretaget i overensstemmelse med god revisorskik, herunder at regler
omkring
kvalitet og kvalitetssikring er overholdt.
Overvejelser om betingelser for erstatning af
revisionspligt med review
50.
Umiddelbart kunne det
være logisk at anvende EU’s grænseværdier (29.000.000 kr./58.000.000
kr./50
ansatte). Undersøgelser i Danmark viser imidlertid, at kompleksitet ved
revision stiger dramatisk ved en omsætning på omkring de 20.000.000 kr.
51.
Jeg foreslår derfor,
at der kun kræves review ved virksomheder, der i to på hinanden følgende år
ikke overskrider to af følgende størrelser, balancesum 10.000.000 kr.,
omsætning
20.000.000 kr. og 40 ansatte. Ved større virksomheder kræves fortsat
revisionspligt.
Overvejelser om besparelse af de samlede byrder for
virksomhederne.
52.
Jf. AMVAB – målingen
er den samlede byrde for virksomheder ved at aflægge årsrapporten
4.972.000.000
kr. Ved EU’s øgede krav må det forventes, at denne udgift stiger ca. 30
pct.
53.
Gennemsnitsudgiften
til revision for de små og mindre virksomheder er i dag ca. 24.500 kr. pr.
virksomhed. En uændret lovgivning vil i gennemsnit medføre en forøgelse af
udgiften med 7.350 kr., således at den gennemsnitlige udgift ville blive
31.800
kr.
54.
Ved en overgang fra
revision til review vil de gennemsnitlige udgifter ikke stige som følge af
EU’s
øgede krav, Dertil kommer, at jeg vurderer, at i forhold til i dag, vil de
gennemsnitlige udgifter til review falde med ca. 30 pct. i forhold til den
eksisterende revision. Udgiften vil altså i gennemsnit falde til 17.150 kr.
55.
Den samlede
gennemsnitlige besparelse i fremtiden vil blive 31.800 minus 17.150 kr.
hvilket
svarer til 14 650 kr. pr. virksomhed i gennemsnit.
56.
Under den
forudsætning, at der findes 90.000 virksomheder, der bliver omfattet af
review
– muligheden vil besparelsen beløbe sig til i alt til godt
1.3 mia. kr.
Det er her væsentligt at bemærke, at der er tale om
gennemsnitsberegninger. For de helt små virksomheder vil et reviewkrav
sandsynligvis beløbe sig til et beløb på 6. – 7.000 kr. pr. år.
Det mener jeg er billigt i forhold til den væsentlig øgede
sikkerhed.
Jeg har nogle flere områder, jeg vil undersøge nærmere:
a)
Holdingselskaber bør
ikke ses isoleret, men som »hele virksomheder«, hvor datterselskabers
omsætning
m.v. indgår
b)
Der bør fortsat være
en ledelsesberetning i regnskabet
c)
Der bør fortsat
stilles krav om en anlægsnote. Der er absolut ingen besparelse ved at undlade
den.
d)
Hele problematikken
om leasing contra ejerskab bør belyses.
e)
Forskellen i kravet
til revision ved ekstraordinært udbytte contra nedsættelse af aktiekapital på
grund af kapitaltab bør ændres.
AFSLUTNING
Ud over de i notatet nævnte forhold, har jeg anmodet ministeren
om tilladelse til direkte drøftelser med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om et
digitaliseret, ensartet regnskabssystem med kun én indgang til det
offentlige.
De bedste hilsner
Jens Chr. (Lund)
Spørgsmål 1:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 23. november 2005 fra
Foreningen Danske Revisorer, jf. L 50 – bilag 5.
Svar:
Foreningen Danske Revisorer anfører i deres henvendelse til
Erhvervsudvalget, at det af lovforslaget fremgår, at kun statsautoriserede og
registrerede revisorer vil kunne assistere virksomheder, der er fritaget for
revisionspligt, med opstilling af årsrapporten. Foreningen anfører endvidere,
at dette virker meget uforståeligt, når det samtidig bliver tilladt, at
virksomhederne selv kan opstille årsrapporten.
Foreningen Danske Revisorer foreslår, at det bliver muligt for
revisorer, som hverken er statsautoriseret eller registreret, at forsyne de
pågældende virksomheders årsrapport med en assistanceerklæring i henhold til
erklæringsbekendtgørelsen.
Alternativt foreslår Foreningen Danske Revisorer, at revisorer,
der hverken er statsautoriserede eller registrerede får mulighed for at
forsyne
de pågældende årsrapporter med følgende oplysning: »Jeg har assisteret
selskabets ledelse med opstilling af årsrapporten, men med baggrund i
årsregnskabslovens
§
135 a
afgiver
jeg ingen erklæring herom som en del af årsrapporten, jf. samme lovs § 22,
stk.
1.«
Det skal indledningsvist understreges, at forslaget – ligesom de
gældende regler i årsregnskabsloven – ikke er til hinder for, at andre
end
statsautoriserede og registrerede revisorer assisterer virksomheder med
opstilling af årsrapporten eller udfører andet arbejde i forbindelse hermed.
Medlemmer
af Foreningen Danske Revisorer, der ikke er registrerede eller
statsautoriserede revisorer, må således gerne hjælpe f.eks. en lille
håndværksvirksomhed med opstilling og udarbejdelse af virksomhedens
årsrapport.
Arbejdet må imidlertid ikke i henhold til lovforslaget medføre,
at den årsrapport, der udarbejdes og offentliggøres forsynes med en erklæring
fra den person, der har udført assistancen.
Allerede efter de gældende regler kan kun statsautoriserede og
registrerede revisorer underskrive lovpligtige revisionspåtegninger på
årsrapporter, der indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dette krav
videreføres i lovforslaget. Som følge af reduktionen af revisionspligten vil
der fremover kunne udarbejdes og indsendes årsrapporter, der indeholder
frivillige erklæringer. Derfor udvides kravet til også at omfatte
revisionspåtegninger afgivet i forbindelse med frivillig revision samt andre
erklæringer til årsrapporter, der udarbejdes efter årsregnskabsloven og
indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dette gælder således også
frivillige erklæringer om assistance med opstilling af årsrapporten for
virksomheder, som er undtaget for revisionspligt.
Baggrunden herfor er, at brugerne af årsrapporter med frivillige
erklæringer, dvs. såvel frivillige revisionspåtegninger som andre
erklæringer, skal
kunne have samme tillid til sådanne frivillige erklæringer som til de
lovpligtige
erklæringer. Statsautoriserede og registrerede revisorer er ved afgivelse af
erklæringer omfattet af revisorlovens regler om uafhængighed,
kvalitetskontrol
samt krav til udøvelsen af de handlinger – revision, review eller
lignende –
der ligger bag erklæringsafgivelsen. Regnskabsbrugerne sikres herved, at der
er
samme krav til den person, som afgiver erklæringen, uanset om der er tale om
en
lovpligtig eller frivillig erklæring. Forslaget er således med til at hindre,
at der opstår tvivl om betydningen af en erklæring fra revisor på en
årsrapport, der er udarbejdet efter krav herom i årsregnskabsloven.
Der er således ikke i dag eller i forhold til lovforslaget
mulighed for, at en rådgiver, en regnskabskyndig eller fx en bogholder, som
ikke er beskikket som statsautoriseret eller registreret revisor, selv
udfærdiger en erklæring om det arbejde, som vedkommende har udført, og at
denne
erklæring herefter indgår i den offentliggjorte årsrapport.
De gældende regler og lovforslaget forhindrer imidlertid ikke,
at virksomheden selv i årsrapporten oplyser, at den ved udarbejdelse af
årsrapporten
og opstilling heraf har haft bistand fra en anden ekstern rådgiver med
kompetence inden for regnskab. Lovforslaget forhindrer heller ikke, at
virksomheden
i den offentliggjorte årsrapport angiver navnet på den person, som har udført
assistancen. Det kunne eksempelvis gøres ved at anføre: »xxx har assisteret
selskabets ledelse med opstilling af årsrapporten i henhold til
årsregnskabslovens bestemmelser.«
Som nævnt er der således som allerede i dag intet til hinder
for, at virksomheden i årsrapporten oplyser, at en ekstern rådgiver har
assisteret med opstilling af regnskabet, hvilket dog ikke må være egnet til
at
vildlede selskabets interessenter, herunder kreditorer.
Spørgsmål 2:
Hvis en person eller virksomhed i dag handler med et selskab i
tillid til, at selskabet er velkonsolideret, fordi der er blank påtegning fra
revisor, kan der ved tab rejses erstatningskrav mod revisor, hvis revisor har
begået fejl i forbindelse med revisionen. Hvordan er retsstillingen efter
vedtagelse
af lovforslaget?
Svar:
I henhold til EU-direktiverne kan virksomheder fritages for
revisionspligt, hvis de ikke overskrider to af følgende størrelser 1)
balancesum på 29 mio. kr., 2) nettoomsætning på 58 mio. kr. og 3) et
gennemsnitligt antal helårsansatte på 50.
90 pct. af samtlige små virksomheder i EU er allerede fritaget
for revisionspligt. Kun Danmark – sammen med Malta og Sverige –
kræver fortsat
lovpligtig revision for samtlige små virksomheder.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er ikke bekendt med, at der i de
lande som allerede har gennemført en reduktion af revisionspligten, er sket
en
stigning i besvigelse af kreditorer og långivere, og dermed i behovet for at
gøre erstatningsansvar gældende.
Den foreslåede reduktion af revisionspligten i lovforslaget
omfatter kun de helt små virksomheder, dvs. virksomheder som ligger under to
af
følgende tre størrelsesgrænser 1) balancesum på 1,5 mio. kr., 2)
nettoomsætning
på 3 mio. kr. og 3) et gennemsnitligt antal helårsansatte på 12. De
virksomheder,
som omfattes af den foreslåede reduktion af revisionspligten, er således
virksomheder med typisk meget ukomplicerede indtjenings- og formueforhold, og
som samtidig har begrænsede administrative ressourcer.
Holdingvirksomheder er ikke omfattet af den foreslåede reduktion
af revisionspligten og skal således fortsat revideres uanset størrelse.
Det skal understreges, at virksomhederne fortsat vil være
forpligtet til at udarbejde og indsende et retvisende regnskab.
Regnskabspligten
ændres således ikke med forslaget.
Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at det – ligesom
det er tilfældet efter de gældende regler i dag – som udgangspunkt er
selskabets ledelse, der er ansvarlig for, at regnskabet er retvisende og
opfylder
lovgivningens krav, ligesom det er selskabets ledelse, der er ansvarlig for,
at
selskabets midler bruges på en måde, der er i overensstemmelse med
lovgivningen.
Dette gælder, hvad enten der medvirker en revisor eller ej.
Debatten omkring forslaget til reduktion af revisionspligten
synes således at tegne et lidt unuanceret billede af, at revisors medvirken
og
revisors ansvarsforsikring gør det lettere for en kreditor at få en
erstatning.
Det er korrekt, at revisor er underlagt et professionsansvar, og
at revisorerne har en lovpligtig ansvarsforsikring. Revisors
professionsansvar
betyder imidlertid ikke, at en kreditor – som kan være en person eller
en
virksomhed som har handlet med selskabet - under alle omstændigheder får en
erstatning.
Hvis revisors ansvarsforsikring skal komme til udbetaling,
forudsætter dette, at revisor selvstændigt har handlet ansvarspådragende.
Kreditoren skal bevise, at det er tilfældet, samtidig med at kreditor skal
godtgøre, at have lidt et økonomisk tab, og at der er årsagssammenhæng mellem
revisors ansvarspådragende handling og kreditors økonomiske tab. Det vil
endvidere skulle afklares, hvorvidt det er revisor eller ledelsen, der er
erstatningsansvarlige.
Det vil typisk kræve en retssag, før det kan fastslås, om
kreditor eventuelt har ret til erstatning fra revisor. En eventuel erstatning
kommer således ikke automatisk til udbetaling, blot fordi revisor har
medvirket, og fordi revisor har en lovpligtig ansvarsforsikring.
Erfaringerne viser således også, at i de relativt begrænsede
antal tilfælde, hvor revisors ansvarsforsikring har skullet dække et
økonomisk
tab, har der været tale om tilfælde, hvor revisor har ydet rådgivning, og
ikke
i de tilfælde, hvor revisors arbejde har bestået i erklæringsvirksomhed,
herunder
påtegning på et revideret regnskab.
Et revideret regnskab med blank påtegning, er derfor ikke i dag
nogen garanti for, at der ydes erstatning i tilfælde af, at en person eller
virksomhed handler med et selskab i tillid til, at selskabet er
velkonsolideret.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at det med lovforslaget
gøres
frivilligt
for de helt små virksomheder
om de ønsker revision. Virksomhederne kan derfor også i fremtiden lade
årsrapporten revidere af en revisor. Og selvom et regnskab ikke er revideret
af
en revisor, kan en revisor have stået for virksomhedens bogføring samt
opstilling og udarbejdelse af årsrapporten.
Ud fra den spørgeskemaundersøgelse blandt 655 B-virksomheder,
som Rambøll Management har udført for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan det
beregnes, at ca. 87 pct. af virksomhederne stadig ønsker at gøre brug af en
revisor for eksempel til opstilling af regnskabet, uanset at der ikke længere
er krav om revision.
På baggrund af ovenstående vurderes det ikke, at forslaget om en
reduktion af revisionspligten vil få en væsentlig indvirkning på muligheder
for, at en person eller virksomhed handler med et selskab kan få erstatning.
Spørgsmål 3:
Ministeren bedes kommentere udsagn fra professor Erik Werlauff
om, at der ikke sker en skærpelse af ledelsens erstatningspligt, og at
beskyttelsen af kreditorer er helt utilstrækkelig med disse lovforslag, fordi
ledelsen af et selskab er underlagt almindelig erstatningsansvar, hvorimod
revisor er underlagt et særligt skærpet professionsansvar.
Svar:
Når det gælder den foreslåede reduktion af revisionspligten og
konsekvensændringerne for revisors medvirken til forskellige selskabsretlige
erklæringer, er det vigtigt at huske på, hvilke selskaber vi taler om.
Med forslaget gøres revisionspligten frivillig for de helt små
selskaber, hvilket vil sige selskaber, som ligger under to af tre
størrelsesgrænser: Størrelsesgrænserne er 1) en balancesum på 1½ mio. kr., 2)
en omsætning på 3 mio. kr., og 3) et gennemsnitligt antal helårsansatte 12
ansatte. Der er altså tale om de helt små håndværks- eller
servicevirksomheder.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fik i forbindelse med
udarbejdelsen af rapporten om revisionspligten Rambøll Management til at
foretage en spørgeskemaundersøgelse med henblik på blandt andet at klarlægge
en
række faktuelle oplysninger om virksomhederne omfattet af regnskabsklasse B
(små virksomheder).
Undersøgelsen viste blandt andet, at
–
Ca. 21.000 af
virksomhederne excl. holdingvirksomheder (16 pct. af virksomhederne i
regnskabsklasse
B) har en omsætning på under 0,5 mio. kr. eller en balance på under 0,25 mio.
kr.
–
Ca. 23.000 af
virksomhederne excl. holdingvirksomheder (18 pct. af virksomhederne i
regnskabsklasse
B) har en omsætning på mellem 0,5 mio. kr. og 2 mio. kr. eller en balance på
mellem
0,25 mio. kr. og 1 mio. kr.
–
64 pct. af
virksomhederne omfattet af regnskabsklasse B har udelukkende en ejer.
Som undersøgelsen viser, er det således meget små virksomheder,
vi taler om, og ikke selskaber i størrelsesordenen Nordisk Fjer A/S, Hafnia
A/S
m.v., som Erik Werlauff nævner. Det er virksomheder med meget begrænsede
administrative ressourcer, og med en indtjening som kun kan dække meget
begrænsede administrative omkostninger. Det er tillige virksomheder med
typisk
meget ukomplicerede indtjenings- og formueforhold.
Som nævnt i min besvarelse af spørgsmål 2 til L 50 er Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen ikke bekendt med, at der i de lande, som allerede har
gennemført
en reduktion af revisionspligten – det vil sige samtlige EU-lande med
undtagelse af Danmark, Malta og Sverige – er sket en stigning i
besvigelse af
kreditorer og långivere, og dermed i behovet for at gøre erstatningsansvar
gældende.
Der er ingen grund til at tro, at forholdene i Danmark er
anderledes end i de øvrige lande, og at de foreslåede ændringer skulle føre
til
et øget behov for at gøre erstatningsansvar gældende i Danmark.
Som det også fremgår af besvarelsen af spørgsmål 2 til
lovforslag L 50 er det korrekt, at revisor er underlagt et professionsansvar,
hvilket imidlertid ikke er ensbetydende med, at en kreditor under alle
omstændigheder får en erstatning, hvis kreditor lider et tab.
Det er nemlig som udgangspunkt selskabets ledelse, som er
ansvarlig for, at regnskabet er retvisende og opfylder lovgivningens krav.
Ligesom det er selskabets ledelse, der er ansvarlig for, at selskabets midler
bruges på en måde, som er i overensstemmelse med lovgivningen. Dette gælder,
hvad enten der medvirker en revisor eller ej.
Erfaringerne viser således også, at i de relativt begrænsede
antal tilfælde, hvor revisors ansvarsforsikring har skullet dække et
økonomisk
tab, har der været tale om tilfælde, hvor revisor har ydet rådgivning, og
ikke
i de tilfælde, hvor revisors arbejde har bestået i erklæringsvirksomhed,
herunder
påtegning på et revideret regnskab.
Man vil fremover ligesom nu kunne gøre et både erstatnings- og
strafferetligt ansvar gældende mod selskabets ledelse.
Forslaget om en reduktion af revisionspligten vurderes derfor
ikke at ville få en væsentlig indvirkning på mulighederne for at gøre et
ansvar
gældende i tilfælde af eventuelt misbrug.
For at skærpe opmærksomheden på ledelsens ansvar, skrives der i
lovforslaget udtrykkelige erstatningsregler ind i anpartsselskabsloven,
således
som det også kendes fra aktieselskabsloven, og ledelsens ansvar betones flere
steder i bemærkningerne. Endvidere er det blevet præciseret i lovforslagenes
almindelige bemærkninger, at overtrædelser af regnskabsreglerne, herunder
misbrug af den foreslåede reduktion af revisionspligten, vil kunne falde ind
under en række bestemmelser i straffeloven.
Som på alle andre områder kan det naturligvis ikke udelukkes, at
enkelte selskaber vil forsøge at misbruge de nye muligheder. Det vil være
tilfældet,
uanset hvordan regelsættet ser ud, og uanset hvor mange
sikkerhedsforanstaltninger
der er bygget ind i loven. Langt størstedelen af dansk erhvervsliv er
ansvarlige, ordentlige og regelrette. Det er min opfattelse, at fokus skal
være
på de mange regelrette virksomheder, der overholder spillereglerne. De
eventuelle brodne kar kan og skal sættes ud af spillet ved hjælp af helt
andre
metoder, herunder straffelovgivningen.
Spørgsmål 4:
Mener ministeren ikke, at de grunde, der gjorde, at man indførte
en anmeldelsespligt for revisor ved konstatering af grov økonomisk
kriminalitet,
forringes ved vedtagelse af lovforslaget?
Svar:
Anmeldelsespligten for revisorer blev indført i revisorloven i
2003. Det primære sigte var at fremskynde revisors rapporteringspligt ved
konstatering af økonomisk kriminalitet af grov beskaffenhed. Allerede inden
anmeldelsespligten
havde revisor pligt til at afgive supplerende oplysninger i sin påtegning på
en
virksomheds regnskab, hvis der var en begrundet formodning om, at
ledelsesmedlemmer
kunne ifalde blandt andet et strafferetligt ansvar i tilknytning til
virksomheden.
Herudover har revisor en selvstændig indberetningspligt i
henhold til lov om hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.
Imidlertid har der vist sig kun at komme ganske få anmeldelser
fra revisorer. Hvad angår hvidvask, har revisorer ikke indberettet en eneste
gang i perioden juni 2002 til december 2004. Næsten alle indberetninger om
hvidvask kommer fra banker og vekselkontorer.
Hvad angår anden økonomisk kriminalitet, viser data fra Danmark
og Sverige, at der kun i ganske få tilfælde kommer anmeldelser fra revisorer.
Sammenholdt med anmeldelser fra skatteforvaltninger og konkursforvaltere er
det
helt marginalt, hvad der kommer af anmeldelser fra revisorer.
En analyse fra revisionsvirksomheden KPMG har vist, at revisorer
kun står for 2 pct. af de anmeldte besvigelser i danske selskaber. En
undersøgelse fra det svenske kriminalitetsforebyggende råd viser, at svenske
revisorer kun har lidt tillid til den anmeldelsespligt for revisorer, der
blev
indført i Sverige i 1999. Kun 16 pct. af de svenske revisorer mener, at
anmeldelsespligten har en god forebyggende effekt. Samtidig viser
undersøgelsen, at 34 pct. af revisorerne finder, at anmeldelsespligten er
virkningsløs i praksis, mens kun 17 pct. mener, den virker.
Der er på den baggrund ikke anledning til at tro, at
anmeldelsespligten for revisorer har nogen særlig betydning for opklaringen
eller forebyggelsen af økonomisk kriminalitet.
Spørgsmål 5:
Hvilket grundlag har ministeren for at anføre i lovforslagene,
at der ikke bliver nogle omkostninger for virksomhederne ved omstilling til
de
nye regler?
Svar:
Lovforslagenes indhold er en række forenklings- og
lettelsesforslag til den gældende erhvervsregulering, herunder en reduktion
af
revisionspligten for de helt små virksomheder.
Der er tale om forenkling og lettelse af en række af de
eksisterende krav. Formålet er blandt andet at give virksomhederne øget
fleksibilitet, således at virksomhederne får mulighed for at fravælge at
udarbejde visse dokumenter eller undlade at give visse oplysninger, hvis
virksomhederne vurderer, at omkostningerne forbundet med at udarbejde og
afgive
oplysningerne overstiger fordelene herved, og derfor ikke giver nogen
merværdi.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at de foreslåede ændringer
i årsregnskabsloven drejer sig om ophævelse af en række mere detailmæssige
oplysningskrav m.v., mens de grundlæggende krav opretholdes.
Der er imidlertid ikke tale om, at der bliver et forbud for
virksomhederne mod at udarbejde de pågældende dokumenter eller give de
pågældende oplysninger. En virksomhed vil således fortsat kunne vælge
eksempelvis at udarbejde et indledende likvidationsregnskab eller en
ledelsesberetning
efter de gældende
regler.
Det vurderes, at det ikke vil kræve de store tilretninger at
undlade disse oplysninger, og som nævnt er der ikke krav om, at
virksomhederne
skal anvende de foreslåede lettelser af eksisterende krav. Lovforslagene
indeholder
ikke nye krav til virksomheder.
Det er som følge heraf vurderingen, at lovforslagene ikke vil
pålægge omstillingsbyrder for virksomhederne.
Hertil kommer, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i samarbejde
med organisationer og rådgivere vil gøre en særlig indsats for at informere
virksomhederne om ændringerne og deres betydning i forbindelse med
lovforslagets gennemførelse, hvilket også fremgår af de almindelige
bemærkninger
til L 51.
Spørgsmål 6:
Kan ministeren i runde tal oplyse, hvor mange klasse B-selskaber
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har taget ud til stikprøvekontrol i 2004, samt
hvor mange selskaber, der er taget ud til kontrol og planlagt udtaget i 2005?
Svar:
Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen foretager stikprøvevis undersøgelse af de årsregnskaber,
som
virksomhederne er forpligtet til at indsende. Formålet hermed er at
konstatere
åbenbare overtrædelser af årsregnskabsloven m.v.
Med åbenbare overtrædelser menes forhold, som er konstaterbare
ved en umiddelbar gennemgang af den indsendte årsrapport. Der er f.eks. tale
om
en åbenbar overtrædelse, hvis en bestemt oplysning, som skal være afgivet i
regnskabet i henhold til et direkte lovkrav herom, mangler i regnskabet.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har – foruden ved stikprøvevis
kontrol – generel hjemmel til at udtage og undersøge de modtagne
årsregnskaber
m.v.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretager desuden en række yderligere
kontroller i forhold til virksomhedernes årsrapporter. Det drejer sig blandt
andet om, hvorvidt virksomheder indsender deres årsrapporter til styrelsen,
herunder om dette sker rettidigt, hvorvidt årsrapporten indeholder de
grundlæggende bestanddele, herunder en revisionspåtegning, samt hvorvidt
virksomheden opfylder lovgivningens krav, f.eks. forbuddet mod aktionærlån.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke i henhold til
lovgivningen er tale om, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal føre et
egentligt tilsyn med de indsendte årsrapporter, ligesom styrelsen heller ikke
skal godkende de indsendte årsrapporter.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens undersøgelse af årsrapporter
fritager derfor ikke virksomhedens ledelse for ansvaret for, at regnskabet
lever op til lovgivningens krav.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udtager samlet set som
udgangspunkt ca. 1 pct. af virksomhedernes årsrapporter til kontrol.
Som nævnt i tidligere besvarelse til Erhvervsudvalgets spørgsmål
nr. 5 til almindelig del stillet den 17. marts 2005 har Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i de seneste år lagt vægt på at målrette planlægningen af
antallet af stikprøver i forhold til selskaber, hvor der er en særlig
offentlig
interesse og dermed også mange regnskabsbrugere. Dette har medført, at de
regnskaber,
som er blevet udvalgt til kontrol, har haft en mere kompleks karakter, og
derved også har været mere ressourcekrævende at undersøge. Antallet af
kontrollerede regnskaber har derved været noget mindre end tidligere. I den
forbindelse kan det nævnes, at der i 2004 blev indført ny lovgivning om en
særlig regnskabskontrol for børsnoterede selskaber på grundlag af de meget
omfattende krav i de internationale standarder. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen
har derfor de seneste år koncentreret sin indsats på området om denne nye
opgave.
Det fremgår af den foreslåede revisionsklausul, at evalueringen
af den foreslåede reduktion af revisionspligten vil ske i lyset af de
indhøstede erfaringer. Evalueringen vil således bl.a. skulle ske på baggrund
af
data om de virksomheder, der har benyttet sig af den foreslåede reduktion af
revisionspligten. Det vil i den forbindelse derfor være naturligt at følge de
små virksomheder mere nøje. Det forberedende arbejde i forbindelse med
evalueringen forventes som nævnt i bemærkningerne iværksat kort tid efter
lovens vedtagelse for at sikre, at der fra begyndelsen bliver indsamlet de
nødvendige data.
Spørgsmål 7:
Hvor mange selskaber forventer ministeren, der vil vælge at få
udarbejdet regnskab af en ikke-revisor, hvis revisionspligten lempes som
foreslået?
Svar:
Ud fra den spørgeskemaundersøgelse blandt 655 små virksomheder
(de såkaldte B-virksomheder), som Rambøll Management har udført for Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen, kan det beregnes, at ca. 12 pct. af de virksomheder,
der
vil være omfattet af reduktionen af revisionspligten, i dag kun bruger
revisor
til revision og altså ikke køber andre af revisors ydelser.
Ca. 80 pct. af de omfattede virksomheder gør brug af revisor til
opstilling af regnskabet, mens i alt ca. 88 pct. af dem køber andre ydelser
af
revisor end revision.
Da der herudover ikke kan konstateres den store forskel i
personligt ejede virksomheders og selskabers anvendelse af revisorydelser ud
over revision, er det min vurdering, at kun et begrænset antal af de 75.000
virksomheder, der omfattes af forslaget, vil få andre end en statsautoriseret
eller registreret revisor til at udarbejde regnskabet.
Spørgsmål 8:
Hvor mange personligt ejede virksomheder ventes omdannet til
selskaber i kølvandet på en lempelse af revisionspligten?
Svar:
Det skal indledningsvist bemærkes, at personligt ejede
virksomheder allerede i dag er fritaget for revisionspligt. Det er derfor
allerede frivilligt for disse virksomheder, om de ønsker, at deres regnskaber
revideres.
Forslaget til reduktion af revisionspligten er målrettet de helt
små virksomheder, dvs. virksomheder som opfylder to af tre betingelser 1) en
balancesum på 1,5 mio. kr., 2) en nettoomsætning på 3 mio. kr., og 3) et
gennemsnitligt antal helårsansatte på 12. Det minder om den størrelse mange
personligt
ejede virksomheder har. Faktisk er der en række personligt ejede
virksomheder,
som har væsentligt større omsætning og balancesum, og som derfor ville blive
underlagt revisionspligt, hvis de omdannede sig til et selskab.
Jeg tror dog ikke, at spørgsmålet om revision af årsrapporterne
i sig selv er afgørende for, hvorvidt man vælger at organisere sig som en
personligt ejet virksomhed eller et selskab. En lang række forhold spiller
givetvis ind, herunder de lovgivningsmæssige bindinger på
enkeltmandsvirksomheder
ctr. selskaber, kapitalkravene til selskaber og skatteforhold.
I England har man siden 1994 gradvis undtaget flere og flere små
virksomheder fra revisionspligten, og fra 2004 er alle små virksomheder
(B-virksomheder) undtaget.
Hvis man ser fordelingen mellem selskaber og
enkeltmandsvirksomheder, så udgør de engelske aktie- og anpartsselskaber ca.
en
fjerdedel af samtlige virksomheder. Til sammenligning udgør anparts- og
aktieselskaber ca. 28 pct. af samtlige virksomheder i Danmark.
Det skal i den forbindelse nævnes, at kapitalkravene i England
er mere lempelige end i Danmark.
Der er således ikke noget, der tyder på, at der vil ske en
stigning i antallet af personligt ejede virksomheder, der omdannes til
aktieselskaber
m.v.
Spørgsmål 9:
Vil ministeren forklare, hvordan årsregnskabslovens overordnede
krav om relevant og pålidelig information kan opfyldes i de små og
mellemstore
selskaber, der fremover helt undlader at vise nettoomsætning og andre
regnskabsposter?
Svar:
Udover forslaget til reduktionen af revisionspligten indebærer
ændringerne i årsregnskabsloven lempelse af oplysningskrav og krav om
anvendelse
af særlige indregningsmetoder m.v. på områder, hvor de gældende regler i
loven
går videre end nødvendigt efter direktiverne. Det vil sige, at der foreligger
»goldplating«, der stilles altså yderligere særlige nationale krav end
direktiverne kræver.
Målingen af de
administrative byrder viser, at de administrative byrder i årsregnskabsloven
for virksomhederne udgør ca. 6 mia. kr. på samfundsniveau, hvilket gør
årsregnskabsloven til en af de mest byrdefulde love i danske
erhvervsregulering. Målingen viser endvidere, at ca. 40 pct. af de
administrative
byrder skyldes nationale krav, dvs. krav hvor den danske regulering går
videre
end de internationale krav, der følger af EU-reguleringen.
For at sikre, at danske virksomheder får de bedste
rammebetingelser, er det nødvendigt at fjerne overflødige administrative
byrder
for virksomhederne. Med udgangspunkt i tallene for, hvad det koster
virksomhederne at opfylde oplysningskravene i årsregnskabsloven, må man
derfor
stille strengere krav end tidligere til den nytte, samfundet får af de
oplysninger, som virksomhederne pålægges at præsentere i årsrapporten.
Det gælder ikke mindst i forhold til de små virksomheder med
meget begrænsede administrative ressourcer. Det er tillige virksomheder med
typisk meget ukomplicerede indtjenings- og formueforhold. Og endelig skal man
huske på, at små virksomheder oftest har færre regnskabsbrugere, og
regnskabsbrugernes behov for detaljerede oplysninger er langt mindre i små
virksomheder end i store og børsnoterede virksomheder. Der bør således ikke
ske
overregulering af disse små virksomheder, medmindre der er meget tungtvejende
hensyn at tage til regnskabsbrugerne.
Lovforslaget om ændring af bl.a. årsregnskabsloven indeholder
visse forenklings- og lettelsesforslag, som i altovervejende grad er
målrettet
de små virksomheder. Der er dog også få lempelser, som også omfatter de
mellemstore virksomheder. For så vidt angår muligheden for at vise
bruttoresultatet
i stedet for nettoomsætningen blev dette under høringen foreslået af bl.a.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og efterfølgende drøftet i
Regnskabsrådet, hvor en række organisationer støttede forslaget og ingen
udtrykte problemer herved.
Det er generelt tale om ophævelse af en række mere detailmæssige
oplysningskrav m.v., mens de grundlæggende krav, herunder kravet om et
retvisende billede, opretholdes.
Samtlige aktie- og anpartsselskaber
omfattet af årsregnskabsloven - uanset størrelse – vil derfor også
fremover
have pligt til at udarbejde et regnskab, der giver et retvisende billede af
virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.
Det ændrer lovforslaget om ændring af blandt
andet årsregnskabsloven, ikke ved.
Kravet
om »et retvisende billede« er årsregnskabslovens generalklausul, og er den
overordnede regel for aflæggelsen af årsrapporten.
Kravet om et retvisende
billede er overordnet i forhold til de øvrige bestemmelser i loven. Det
understreges
ved, at en virksomhed
skal
give
yderligere oplysninger, hvis lovens regler ikke er tilstrækkelige til at give
et retvisende billede.
En virksomhed skal for
at give et retvisende billede ikke bare vurdere, om opstillingerne og
enkeltoplysningerne
i balance, resultatopgørelse og noter er rigtige, men også hvorvidt
årsrapporten
som helhed
giver det reelle indtryk af virksomheden.
Årsrapporten vil
endvidere som hidtil skulle underskrives af virksomhedens ledelse, som
indestår
for, at årsrapporten opfylder lovgivningens krav, herunder kravet om at
årsrapporten giver et retvisende billede af virksomheden, og ledelsen er
erstatnings- og strafferetligt ansvarlig herfor. Årsrapporten skal endvidere
som hidtil indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Spørgsmål 10:
Idet spørgeren indledningsvist vil takke for, at der bliver
mulighed for en længere behandlingstid for dette meget komplicerede
lovforslag,
skal spørgeren yde det maksimale for, at dette lovforslag vil få den bedst
mulige
behandling, bl.a. ved at stille denne første række af spørgsmål. Men der skal
ikke være tvivl om, at Socialdemokraterne er meget positive over for ideen
med
at lempe de administrative byrder for mindre virksomheder.
Ministeren bedes kommentere de udtalelser, som direktør Ole Kjær
fremkommer med i Morgenavisen Jyllands-Posten den 13. april 2004. Direktøren
for Told og Skat citeres bl.a.:
–
»Omkostningsbesparelsen
ved at fjerne revisionspligten for de små og mellemstore virksomheder er ikke
så stor, som man umiddelbart tror«
–
»Ordentlige
virksomheder har en interesse i af få lavet revision alligevel«
–
»Set ud fra Ole Kjærs
stol kan det i virkeligheden kun blive en tabersag at fjerne
revisionspligten.«
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet
bidrag fra Skatteministeren, som oplyser følgende:
Mine kommentarer til de tre citater af Ole Kjær er følgende:
»Angående det første citat betyder muligheden for fravalg af
revision ikke nødvendigvis, at alle virksomheder undlader at få deres
regnskab
revideret, eller at virksomhederne ikke fortsat benytter anden assistance fra
en revisor. De virksomheder, der ønsker at kvalitetssikre deres regnskab og
deres skatte- og afgiftsangivelser, vil formentlig fortsætte med at benytte
en
revisor, når virksomheden ikke selv har den nødvendige viden.
Efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vurdering må det
forventes, at ca. 40 pct. af virksomhederne vil fortsætte med revision
på
samme måde som i dag, mens ca. 90 pct. af virksomhederne forventes at
fortsætte
med revisorbistand til regnskabsopstilling, skatteassistance m.v. «
Angående det andet citat uddybes dette selv af Ole Kjær i
artiklen:
»For det første vil de stå bedre i forhold til os. For det andet
kan de ikke låne penge i banken, hvis de ikke har et revideret årsregnskab.
Og
sidst vil de stå bedre i forhold til deres aktionærer.”
Det er klart, at når en
virksomhed undlader revision, vil den alt andet lige være mere
”interessant” i
kontrolmæssig henseende, end hvis den lader sit regnskab revidere. Dette ved
selskaberne også godt, og dette forhold vil formentlig indgå i selskabernes
vurdering af, hvorvidt de skal ophøre med revision. Nogle selskaber vil
formentlig på den baggrund hellere lade deres regnskab revidere end at
risikere
at bruge tid på besvarelse af spørgsmål, som SKAT har til regnskabet.«
Angående det sidste citat giver Ole Kjær også selv svaret i
artiklen:
»Set ud fra Ole Kjærs stol kan det i virkeligheden kun blive en
tabersag at fjerne revisionspligten. For selv hvis virksomhederne skulle
fravælge revisionen, når de måtte få muligheden, og dermed opnå den
besparelse,
som politikerne har stillet dem i udsigt, vil det skabe et nyt dilemma: Enten
skal Told & Skat have tilført flere ressourcer, eller også vil
skattekontrollen
bliver svækket, mener Ole Kjær.
For netop at sikre at skattekontrollen ikke bliver svækket, er
der sikret SKAT ekstra ressourcer til den skattekontrol, som lovforslaget
skønnes at nødvendiggøre. Disse ekstraressourcer er skønnet til 45 årsværk.
Kontrolindsatsen i forhold til de virksomheder, der vælger ikke
at lade sig revidere, som følge af en afskaffelse af revisionspligten for små
virksomheder, vil i øvrigt indgå i den samlede prioritering af kontrol- og
ressourceindsatsen i den fusionerede skatte- og afgiftsforvaltning.«
Spørgsmål 11:
Ministeren bedes kommentere underdirektør, Preben Bialas, SKAT,
der i Børsen den 3. oktober 2005 vurderer umiddelbart, »at skattekontrollen
ude
i de revisorløse virksomheder i gennemsnit vil beslaglægge to arbejdsdage
mere
end i dag.«
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet
bidrag fra Skatteministeren, som oplyser følgende:
»Den beregning, som underdirektør Preben Bialas nævner i Børsen
den 3. oktober d.å., er udtryk for et skøn over de ressourcer, der
gennemsnitligt skal anvendes til en dybere gennemgang af regnskabsmaterialet
i
en virksomhed, som har undladt revision, og som er blevet udsøgt til kontrol.
Det er vigtigt at bemærke, at lovforslaget ikke betyder, at SKAT
skal anvende de fulde kontrolressourcer på gennemgang fra A til Z af de
virksomheder, som undlader revision som følge af forslaget. Hvor stor en
indsats, der sættes ind over for den enkelte virksomhed, beror på helt
konkrete
forhold fra virksomhed til virksomhed.«
Spørgsmål 12:
Hvor mange sparede »kontrolårsværk« hos skattemyndighederne kan
revisionsarbejdet hos de firmaer, der omfattes af lovforslaget, opgøres til i
dag?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet
bidrag fra Skatteministeren, som oplyser følgende:
»Opgørelsen af sparede kontrolressourcer må basere sig på det
gennemsnitlige tidsforbrug, som SKAT skal anvende til gennemgang af relevante
kontrolforhold i en virksomhed, som er blevet udsøgt til kontrol, og som har
gjort brug af revisionsfritagelsen. Dette er skønnet til 45 årsværk.
Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 11.«
Spørgsmål 13:
Med udgangspunkt i Preben Bialas´ udtalelser, bedes ministeren
forklare, hvor mange årsværk der skal tilføjes SKAT, hvis staten vil sikre,
at
den samlede kontrolindsats ikke svækkes ved fjernelse af revisionspligten.
Svar:
Jeg har til brug for
besvarelsen af dette spørgsmål indhentet bidrag fra Skatteministeren, som
oplyser
følgende:
»Som det fremgår af lovforslagets administrative bemærkninger er
det regeringens vurdering, at der som følge af lovforslaget må afsættes 45
årsværk
til at sikre en betryggende skattekontrol.
Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 11.«
Spørgsmål 14:
Ministeren bedes forklare, hvordan fjernelsen af
revisionspligten vil påvirke regeringens fair play-kampagne. Specielt ønskes
en
vurdering af det øgede omfang af sort arbejde.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet
bidrag fra Skatteministeren, som oplyser følgende:
»Regeringen har siden sommeren 2004 gennemført en række
initiativer rettet mod sort økonomi m.v. under betegnelsen
»Fairplay-kampagnen«.
Denne kampagne kombinerer en øget kontrolindsats med holdningskampagner og ny
lovgivning.
Af de kontroller, der indtil nu er afsluttet i
Fairplay-kampagnen, vedrører ca. 20 pct. selskaber og ca. 80 pct. personligt
erhvervsdrivende.
En ophævelse af revisionspligten vil således højst vedrøre
20 pct. af de kontrollerede virksomheder, da der ikke er krav om revision
eller
anden revisorbistand for de personligt erhvervsdrivende.
Revisor vil i begrænset omfang ved en revision kunne
afsløre sort arbejde. Det drejer sig eksempelvis om, at der er et væsentligt
misforhold mellem lønomkostninger og materialekøb. Endvidere vil der kunne
være
kontrolspor i bankudtog o.lign.«
Men ofte vil det sorte arbejde være karakteriseret ved
kontantøkonomi, hvor både indtægter og udgifter holdes udenfor
virksomhedsregnskabet. I en sådan situation vil revisor have svært ved at
afsløre den udeholdte omsætning eller løn, medmindre der er tale om en
væsentlig andel af den samlede økonomi.
Samlet set skønnes den foreslåede lempelse af
revisionspligten ikke at ville påvirke kampagnen.
Spørgsmål 15:
Er ministeren ikke nervøs for, at der kommer væsentligt flere
sager og historier om svindel i selskaber i kølvandet på fjernelsen af
revisionspligten?
Svar:
I Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rapport om revisionspligten
for B-virksomheder (små selskaber) fra marts 2005 er der foretaget en grundig
analyse af den betydning, en reduktion af revisionspligten vil kunne få for
omfanget af økonomisk kriminalitet. Især er der lagt vægt på revisors
muligheder
for at afsløre økonomisk kriminalitet.
Analysen viser, at revisors revisionshandlinger ikke er egnet
til at afsløre økonomisk kriminalitet, især ikke hvis den begås af selskabets
ledelse. Revisororganisationerne har været hørt under udarbejdelsen af
rapporten
uden
at anfægte denne del
af analysen, som Statsadvokaten for Økonomisk Kriminalitet heller ikke har
stillet spørgsmålstegn ved.
Resultaterne understøttes yderligere af en analyse fra
revisionsselskabet KPMG, der viste, at revisor kun står for 2 pct. af de
anmeldte besvigelser i danske selskaber. Hvad angår fx hvidvask, har
revisorer
ikke indberettet en eneste gang i perioden juni 2002 til december 2004.
Næsten
alle indberetninger om hvidvask kommer fra banker og vekselkontorer.
Også erfaringerne fra Sverige understøtter analysen, idet
revisorer i 2004 kun stod for 1 pct. af samtlige anmeldelser om økonomisk
kriminalitet iflg.
Ekobrottsmyndigheten.
Sammenholdt med anmeldelser fra skatteforvaltninger og konkursforvaltere er
det
helt marginalt, hvad der kommer af anmeldelser fra revisorer.
Revisorernes vanskeligheder ved at afsløre økonomisk
kriminalitet skyldes bl.a., at
–
ledelsesbesvigelser holdes
skjult for revisor
–
de ofte foregår i
virksomheder med så kort levetid, at revisor ikke når at stifte bekendtskab
med
selskabet,
–
transaktioner – f.eks.
sort arbejde – holdes uden for bogføring og regnskab
–
den økonomiske
kriminalitet også forekommer som pengestrømme mellem virksomheder i
forskellige
lande, som revisor ingen muligheder har for at overvåge.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rapport beskriver endvidere de
mulige forebyggende effekter af revisors tilstedeværelse og arbejde. Det
anføres således i rapporten, at selve eksistensen af lovpligtig revision kan
virke kriminalitetsforebyggende.
Det er imidlertid vanskeligt at komme med en håndfast vurdering
af revisionens forebyggende effekt. Der kan ikke mindst stilles
spørgsmålstegn
ved styrken af den forebyggende effekt, når det er dokumenteret, at revisor
kun
i meget begrænset omfang opdager de kriminelle handlinger, der begås.
En rapport fra august 2004 fra det svenske
Brottsförebyggande rådet
(BRÅ) om revisorernes anmeldelsespligt
berører dette spørgsmål. I rapporten indgår en spørgeskemaundersøgelse, hvor
688 revisorer har svaret på, om anmeldelsespligten har en god
kriminalitetsforebyggende effekt. Svarene fordeler sig, som det fremgår af
nedenstående tabel:
Anmeldelsespligten har en god forebyggende effekt:
Det passer
Procentfordeling
slet ikke
10,6
ikke særlig godt
35,8
hverken godt eller dårligt
37,8
ganske godt
14,4
helt og holdent
1,5
Det er altså kun 16 pct. af de svenske revisorer, der finder, at
deres anmeldelsespligt har en god kriminalitetsforebyggende effekt. Derudover
viser BRÅs undersøgelse, at 34 pct. finder, at anmeldelsespligten er
virkningsløs
i praksis, mens kun 17 pct. mener, at den virker.
Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at lovforslaget
taler om ganske små selskaber, der typisk har en omsætning på mellem 0 og 3
mio. kr. Alligevel tager de argumenter og eksempler på økonomisk
kriminalitet,
der typisk fremhæves, næsten altid udgangspunkt i erfaringer fra de
allerstørste
selskaber. Det samme gælder for de tiltag, man overvejer eller allerede har
gennemført for at forebygge de store internationale erhvervsskandaler, som
har
store samfundsøkonomiske konsekvenser, og som har rystet investorernes tillid
til kapitalmarkederne og revisorerne. Disse tiltag er klart målrettet mod
større virksomheder og kan ikke meningsfuldt gennemføres over for små
virksomheder.
Jeg mener således ikke, der er belæg for, at der vil blive
svindlet mere som følge af reduktionen af revisionspligten.
Spørgsmål 16:
Vil der blive ansat ekstra årsværk i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen til at sikre øget kontrol med selskabernes regnskab, hvis
revisionspligten fjernes?
Svar:
Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen fører kontrol med, at virksomheder indsender deres
årsrapporter til styrelsen, herunder om dette sker rettidigt.
Derudover foretager Erhvervs- og Selskabsstyrelsen allerede i
dag stikprøvevis undersøgelse af de årsregnskaber, som virksomhederne er
forpligtet
til at indsende. Formålet hermed er at konstatere åbenbare overtrædelser af
årsregnskabsloven m.v.
Med åbenbare overtrædelser menes forhold, som er konstaterbare
ved en umiddelbar gennemgang af den indsendte årsrapport. Der er f.eks. tale
om
en åbenbar overtrædelse, hvis en bestemt oplysning, som skal være afgivet i
regnskabet i henhold til et direkte lovkrav herom, mangler i regnskabet.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har – foruden ved stikprøvevis
kontrol – generel hjemmel til at udtage og undersøge de modtagne
årsregnskaber
m.v.
De små selskabers regnskaber er typisk overskuelige og derfor
som udgangspunkt ikke så ressourcekrævende at undersøge.
Det forventes som følge heraf, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
kan løse dette inden for styrelsens nuværende ressourcer, og styrelsen vil
som
følge heraf ikke få tilført ekstra årsværk som følge af reduktionen af
revisionspligten for de mindste virksomheder.
Spørgsmål 17:
Hvordan vil ministeren i det praktiske liv sikre, at der ikke
optages et forøget antal ulovlige aktionærlån i selskaberne, når
revisionspligten fjernes?
Svar:
I selskabets årsrapport skal tilgodehavender hos aktionærer og
ledelse indregnes som en særskilt post i balancen, og der skal oplyses om de
væsentligste
vilkår for lånet (rentesats m.v.).
Ulovlige aktionærlån skal tilbageføres til selskabet med tillæg
af renter. Der kan herudover pålægges bødestraf for overtrædelse af
forbuddet.
I særligt grove tilfælde vil ydelse af et ulovligt lån kunne medføre straf
efter
straffelovens regler om mandatsvig eller skyldnersvig. Sådanne grove tilfælde
må dog antages at forekomme sjældent i de allermindste selskaber, som typisk
kun har få likvide midler at disponere over.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil i evalueringsperioden have
fokus på forekomsten af ulovlige aktionærlån, som man bl.a. bliver opmærksom
på
gennem henvendelser fra SKAT, eller gennem stikprøveundersøgelser af
regnskaber.
Spørgsmål 18:
Ministeren bedes kommentere det faktum, at de fleste
organisationer, der repræsenterer de mindre virksomheder, er imod en lempelse
af revisionspligten? Det drejer sig om HTS, Dansk Handel & Service og
Dansk
Byggeri.
Svar:
Alle
erhvervsorganisationer – også HTS, Dansk Handel & Service og Dansk
Byggeri
- er i almindelighed stærke fortalere for, at regering og folketing skal
lette
de administrative byrder for virksomhederne, så det bliver lettere at drive
virksomhed i Danmark og lettere at konkurrere med udenlandske virksomheder.
Regeringen har da også sat sig som mål at reducere de
administrative byrder med op til 25 pct. inden 2010.
I den forbindelse har jeg selvfølgelig bemærket mig, at revisionspligten
for små virksomheder (B-virksomheder) i særklasse er den største enkeltbyrde,
som dansk lovgivning pålægger danske virksomheder. Samtidig har jeg også bidt
mærke i, at alle EU-lande med undtagelse af Danmark, Malta og Sverige helt
eller delvis fritager deres små virksomheder for den samme administrative
byrde. Ca. 90 pct. af alle små selskaber i EU skønnes at være fritaget for
revisionspligt.
Derfor ser jeg en lempelse af revisionspligten som et afgørende
trin i bestræbelsen på at lette de administrative byrder for de små
virksomheder i Danmark.
Jeg må konstatere, at forslaget om reduktion af revisionspligten
for de helt små virksomheder både har modstandere og fortalere blandt
erhvervsorganisationerne.
En række erhvervsorganisationer er tilhængere af forslaget. Det gælder bl.a.
Dansk Industri, Landbrugsrådet og Håndværksrådet, der har mange små
medlemsvirksomheder. Mens HTS, Dansk Handel & Service og Dansk Byggeri
desværre er skeptiske over for det forslag, jeg har fremsat i Folketinget.
De tre organisationer henviser bl.a. til HTS og Dansk Handel
& Service (DHS) medlemsundersøgelser, ligesom de stiller spørgsmålstegn
ved, om der vil blive tale om reelle lettelser for virksomhederne. Endelig
hævder de, at virksomhederne vil blive tvunget af pengeinstitutterne til at
lade deres regnskaber revidere.
Hvad angår
medlemsundersøgelserne
,
viser de, at et flertal af DHS’ og HTS’ medlemmer ønsker at bevare
revisionspligten og vil få foretaget revision, selvom pligten bortfalder.
Disse
undersøgelser omfatter dog kun et begrænset antal B-virksomheder.
Omvendt viser en større undersøgelse fra Håndværksrådet, at et
stort flertal af deres mindste virksomheder med mellem 1 og 5 ansatte ønsker
revisionspligten gjort frivillig.
En af forklaringerne på resultaterne fra DHS’ og HTS’
undersøgelse er formentlig, at deres medlemsvirksomheder typisk er en hel del
større end den gennemsnitlige B-virksomhed.
Såvel Erhvervs- og Selskabsstyrelsens undersøgelse som engelske
erfaringer viser, at tilbøjeligheden til valgfrit at fortsætte med fuld
revision stiger med størrelsen. Jo større virksomheden er, i jo højere grad
vurderer den, at revision tilfører virksomheden en merværdi, der er større
end
omkostningerne til revision. Jo mindre virksomheden er, i jo højere grad
vurderes revision som en omkostning og irritationsbyrde, der ikke giver
virksomheden nogen merværdi. For disse mange små virksomheder vil der således
være tale om reelle lettelser, hvis de fritages for revisionspligt.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens undersøgelse viser, at 35 pct.
af selskaber med en omsætning på under 5 mio. kr. vil fortsætte med revision,
selvom revisionspligten gøres frivillig. Denne andel stiger til 54 pct., hvis
vi ser på selskaber med en omsætning på over 12 mio. kr. De udgør til gengæld
kun 15 pct. af samtlige B-selskaber. Der synes således at være en vis
overensstemmelse mellem styrelsens og organisationernes resultater, hvis det
tages med i betragtning, at organisationernes medlemsvirksomheder er en del
større end den gennemsnitlige B-virksomhed.
Det er rigtigt, at
bankerne
vil kunne kræve at se et revideret regnskab som en forudsætning for at yde
kredit. Men for det første er det værd at bemærke, at over halvdelen af
B-selskaberne slet ikke har lån i banken. For driftsselskaber med en
omsætning
på under 0,5 mio. kr. er det kun 37 pct., der har banklån, mens 56 pct. af
selskaberne med en omsætning på mellem 0,5 og 2 mio. kr. har banklån. Og af
dem, der låner penge i banken, kautionerer omkring 70 pct. personligt for
gælden, på samme måde som det gælder for lån til personligt ejede
virksomheder,
som ikke afkræves revision af bankerne.
Spørgsmålet er derfor, hvor stor betydning det har for bankerne,
at virksomheden kan fremlægge et revideret regnskab, når den ansøger om et
lån.
Bankerne lægger i varierende omfang vægt på det. Det viser Rambøll
Managements
interview i 4 banker, og det bekræftes af Finansrådet.
Ingen af bankerne skelner overordnet mellem selskaber og
personligt ejede virksomheder, når de foretager deres kreditvurdering. Det
vigtigste i alle bankernes kreditvurdering er deres
kendskab til kunden.
Og så lægger de stor vægt på, at regnskaber og
budgetter m.v. er
udarbejdet
af en
uafhængig revisor – og altså ikke nødvendigvis revideret.
Det bekræftes yderligere af en undersøgelse, Håndværksrådet
foretog i 2003. I undersøgelsen blev 20 erhvervskonsulenter fra banker over
hele landet interviewet og skulle blandt 12 muligheder vælge de fem, de lagde
mest vægt på i en forhandlingssituation.
Ingen
af dem lagde vægt på virksomhedens ejerform.
Det kan i den forbindelse oplyses, at Finansrådet i sin
årsberetning, der er blevet offentliggjort for nyligt, oplyser, at:
»Ved at ophæve revisionspligten for de mindste selskaber (ca.
113.000) stilles disse i samme situation som de mere end 170.000
enkeltmandsfirmaer,
hvor der i dag ikke er revisionspligt. På den baggrund kan Finansrådet støtte
en gradvis ophævelse af revisionspligten. En eventuel yderligere lempelse må
fortsat ske gradvist i takt med de erfaringer, der gøres.
En ophævelse af revisionspligten er dog ikke ensbetydende med,
at alle mindre selskabers regnskaber ikke vil blive revideret. Det bliver nu
op
til ejerne og selskabets øvrige interessenter at bestemme, om regnskabet skal
revideres eller ej. Til gengæld vil de regnskaber, hvor en revision ikke
tilfører virksomheden en egentlig merværdi, selvfølgelig ikke blive
revideret.
Finansrådet er enig i, at der kan være ikke uvæsentlig
samfundsøkonomisk gevinst ved at afskaffe revisionspligten.«
Endelig har HTS og Dansk Handel & Service fremført som en
del af deres kritik, at en reduktion af revisionspligten vil føre til øget
økonomisk kriminalitet. Der henvises i den forbindelse til svaret på
spørgsmål
15.
Spørgsmål 19:
Ministeren bedes kommentere høringssvaret fra Kuratorforeningen
generelt samt specielt følgende citat: »Opretholdelse af revisionspligten
også
for de små virksomheder må anses for det væsentligste værn mod en stigning i
omfanget af økonomisk kriminalitet – og dermed også imod risikoen for
illoyal
konkurrence mellem virksomheder, som foretager korrekt angivelse og betaling
af
skat og moms, og virksomheder, som undlader dette og dermed kan kalkulere med
lavere priser i forhold til kunderne«.
Svar:
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 15, er der ikke
dokumentation for at betragte revisionspligten som det væsentligste værn mod
en
stigning i omfanget af økonomisk kriminalitet.
Antagelsen om en øget økonomisk kriminalitet blandt ureviderede
virksomheder baserer Kuratorforeningen især på en statistik over 114
tvangsopløsningssager,
som er udarbejdet af advokat John Have. Statistikken viser, at der formodes
at
være foregået kriminalitet i form af strafbare forhold, skatteunddragelser og
selvfinansiering i 56 pct. af selskaberne.
Det fremgår endvidere af statistikken, at der var begået
kriminelle handlinger i 45 pct. af de selskaber, der før tvangsopløsningen
havde indsendt et revideret regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Selvom
regnskaberne var revideret, har revisor således tilsyneladende ikke opdaget
og
anmeldt disse kriminelle handlinger.
Statistikkens tilsvarende tal for selskaber, der – i strid med
loven -
ikke
havde indleveret et
revideret regnskab, viser, at der var foregået kriminelle handlinger i 87
pct.
af sagerne.
Imidlertid er der ikke noget overraskende i, at kriminaliteten
viser sig at være højere i selskaber, der i strid med loven ikke har indsendt
et revideret regnskab. Fx vil momskarruseller og kreditkøb uden
betalingshensigt typisk blive foretaget i selskaber, der er oprettet med et
kriminelt sigte, og som ikke har til hensigt at leve så længe, at de skal
aflevere et regnskab, som derfor heller ikke er revideret.
Jeg skal i øvrigt henholde mig til svaret på spørgsmål 15 om
revisors begrænsede muligheder for at afsløre økonomisk kriminalitet, som
også
understøttes af det relativt store omfang af kriminalitet i tvangsopløste
selskaber, som havde indsendt reviderede regnskaber.
Spørgsmål 20:
Kan ministeren bekræfte, at de fleste fejl i selskabernes
årsrapporter findes i årsrapporterne fra mindre selskaber?
Svar:
En undersøgelse, der er offentliggjort i en kandidatafhandling
fra 1996, viser, at der gennemsnitligt er flere fejl i de større selskabers
regnskaber end i de mindre selskabers. Forfatternes konklusion er dog, at
denne
forskel kan begrundes alene i de varierende kompleksitetsgrader.
Det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse, at en fornyet
undersøgelse ville komme til samme resultat. Regnskaberne fra små selskaber
med
få aktiviteter har få regnskabsposter. Risikoen for fejl i små selskabers
regnskaber
vil derfor naturligt være mindre end i store selskabers regnskaber, der har
langt flere regnskabsposter og er langt mere komplicerede.
Ud fra de foreliggende oplysninger kan jeg derfor ikke bekræfte,
at der gennemsnitligt findes flere fejl i årsrapporterne fra mindre
selskaber.
Spørgsmål 21:
Da det er væsentligt, at samfundet sikrer sig, at der i en eller
anden form gennemføres en gennemgang af regnskaber med en af ledelsen
uafhængig
revisor, er ministeren da enig i, at det må forventes, at kvaliteten af
årsrapporterne
vil dale, såfremt der ikke årligt foretages gennemgang af regnskabet i mindre
virksomheder af en uafhængig revisor?
Svar:
Det er vanskeligt at vurdere, hvad det vil betyde for kvaliteten
af årsregnskaberne, hvis ydelsen revision bliver trukket ud af den pakke som
virksomhederne køber hos revisor.
Engelske erfaringer tyder på, at den gradvise afskaffelse af
revisionspligten ikke har medført en mærkbar lavere regnskabskvalitet.
Revisor finder formentlig en del fejl undervejs, men ikke
nødvendigvis kun, fordi der også foretages revision.
De virksomheder, der ønsker revisors bistand,
køber typisk en samlet pakke hos revisor, der integrerer ydelser som
regnskabsmæssig assistance, regnskabsopstilling, revision og skattemæssig
assistance.
Revisor bidrager med at
opstille regnskaber i 83 pct. af B-virksomhederne.
For revisors assistance med regnskabsopstilling gælder reglerne
i bekendtgørelse nr. 1537 om statsautoriserede og registrerede revisorers
erklæringer m.v. Samtidig skal standarder og retningslinjer i
Revisionsstandard
930 anvendes. Ved assistance med regnskabsopstilling er revisor bl.a.
forpligtet
til at overveje, om de opstillede oplysninger ser ud til at være dækkende og
uden åbenlys væsentlig fejlinformation.
Hvis
revisor bliver opmærksom på væsentlig fejlinformation, skal han/hun forsøge
at
blive enig med virksomheden om de nødvendige rettelser eller tilføjelser.
Revisor
skal forsyne regnskabet med en erklæring.
Endvidere er det vigtigt at huske på, at de helt små selskaber
karakteriseres ved at have simple regnskaber med fa poster, hvorved risikoen
for fejl reduceres mærkbart.
Spørgsmål 22:
Som det er ministeren bekendt, har jeg efter 1. behandling
udarbejdet et notat om lovforslagene, som jeg så dem. I den forbindelse
gennemførte jeg nogle beregninger, som givet ikke er 100 % korrekte. Jeg
ønsker
derfor ministerens hjælp til at fremkomme med de rigtige tal. Vil ministeren
således bekræfte, at indførelse af review for selskaber op til 20 mio. kr.
vil
medføre en væsentlig reel besparelse for de mindre virksomheder, hvilket
ifølge
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opgørelser vil udgøre en besparelse på mere
end
450 mio. kr.?
Svar:
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har foretaget beregninger på
forslaget om, at pligten til revision afløses af en pligt til review for
selskaber, der ikke oversiger to af følgende tre størrelsesgrænser:
- balance
10 mio. kr.
- omsætning
20 mio. kr.
- antal ansatte
40
Forslaget vil berøre ca. 125.000 selskaber. Når disse selskaber
ikke længere er underlagt et lovkrav om revision, men i stedet et lovkrav om
(mindst) et review, vil de administrative byrder, som lovgivningen pålægger
selskaberne, blive reduceret med ca. 420 mio. kr.
Imidlertid vil det stadig være muligt for selskaberne at vælge
mellem fuld revision og review. På baggrund af virksomhedernes egne
forudsigelser i den spørgeskemaundersøgelse, som konsulentfirmaet Rambøll
Management
har foretaget for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan det beregnes, at
virksomhedernes faktiske revisionsomkostninger vil blive reduceret med ca.
250
mio. kr.
Spørgsmål 23:
Jf. spørgsmål 22, vil ministeren da bekræfte, at Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens rapport fra 2005 om revisionspligt anfører, at
omkostningerne til revision må forventes at stige med op til 30 pct. over en
årrække på grund af de nye og meget omfattende revisionsstandarder?
Svar:
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rapport om revisionspligten
vurderer, at selvom der knytter sig en betydelig usikkerhed til omfanget af
de
kommende prisstigninger som følge af de nye revisionsstandarder, vil de
utvivlsomt blive markante og formentlig gennemsnitligt ligge på et sted
mellem
20 og 30 pct.
Spørgsmål 24:
Jf. spørgsmål 23, vil ministeren da bekræfte, at konsekvensen af
de kommende og mere omfattende regnskabsstandarder, som vil få
revisionsomkostningerne
til at stige med op til 30 procent i de kommende år, jf. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens rapport om revisionspligten fra 2005, vil kunne lede til,
at
de fremtidige reelle besparelser ved indførelse af review frem for fortsat
revision for virksomheder med op til 20 mio. kr. i omsætning, kan estimeres
til
750 mio. kr.?
Svar:
De beregninger som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har foretaget
vedrørende den foreslåede review-pligt viser, at hvis revisionsomkostningerne
stiger med 30 pct. som følge af de nye revisionsstandarder, vil de
administrative byrder, som lovgivningen pålægger selskaberne, blive reduceret
med ca. 825 mio. kr. ved indførelse af review-pligt.
Ud fra virksomhedernes egne forudsigelser om, hvilket
revisionsvalg de vil foretage, kan de faktiske besparelser skønnes til ca.
500
mio. kr.
Det skal understreges, at konsekvenserne af de nye
revisionsstandarder ikke indgå i beregningerne af de administrative lettelser
i
forbindelse med det fremsatte lovforslag om en reduktion af revisionspligten.
Spørgsmål 25:
Er ministeren enig i, at de nye revisionsstandarder fra EU i al
væsentlighed er møntet på »større« virksomheder og derfor må betragtes som
uhensigtsmæssige for de mindste danske virksomheder med en omsætning under 20
mio. kr.?
Svar:
Den internationale udvikling har i de senere år bevæget sig hen
imod større forskelle i kravene til små og store virksomheder med skærpede
regnskabskrav for store børsnoterede virksomheder til følge. Der er således
international opmærksomhed på, at der bør sondres mere mellem de forskellige
virksomhedskategorier. Små virksomheder bør have mere fleksible rammer.
For lovpligtig revision gælder imidlertid, at »revision er
revision«, uanset om regnskabet kommer fra en lille eller en stor virksomhed.
De nye revisionsstandarder er en reaktion på de store
internationale erhvervsskandaler, som rystede offentlighedens tillid til
kapitalmarkederne og til revisorerne. Men standarderne er som udgangspunkt
beregnet på alle (lovpligtige) revisioner uanset virksomhedens størrelse.
Standarderne udvider således kravene til revision og dermed
arbejdsomfanget ved revision meget betydeligt. Men det må anses for
tvivlsomt,
om en udvidet kontrol af f.eks. interne forretningsgange kan gennemføres og
give mening i små selskaber, der har så få – eller ingen – ansatte,
at det ikke
vil være muligt for dem at indføre en simpel adskillelse af bogholder- og
kassererfunktionen i deres regnskabsforvaltning. Ofte er det ejeren selv, der
alene varetager økonomi- og regnskabsfunktionen i selskabet.
Spørgsmål 26:
Når man læser ministerens egne redegørelser vedrørende
lovforslagene, får jeg klart det indtryk, at ministeren selv tvivler på, at
der
vil fremkomme reelle besparelser ved ministerens forslag. Er ministeren enig
i,
at med indførelse af en reviewpligt vil langt flere virksomheder opnå en reel
reduktion
af de administrative byrder i forhold til en isoleret ophævelse af
revisionspligten, idet virksomhederne af hensyn til interessenterne ved en
situation med reviewpligt ikke i samme grad som ved rent bortfald af
revisionspligten
vil se sig nødsaget til at lade en revision udarbejde?
Svar:
Jeg er ikke i tvivl om, at lovforslaget vil medføre reelle
besparelser. Forslaget giver mulighed for, at ca. 75.000 selskaber kan
fravælge
revision, hvilket indebærer en lettelse af de lovpligtige administrative
omkostninger på ca. 675 mio. kr. Nogle selskaber vil imidlertid foretrække at
fortsætte med fuld revision, andre vil foretrække en mindre omfattende
revisorkontrol,
mens andre igen vil finde det tilstrækkeligt, at revisor er inde i
virksomheden
og hjælper med f.eks. bogføring og/eller regnskabs- og skatteassistance.
Ud fra virksomhedernes egne forudsigelser i Rambøll Managements
undersøgelse for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, forventes ca. 50.000
virksomheder at benytte sig af muligheden for at fravælge revision i større
eller mindre omfang. Den faktiske besparelse, som virksomhederne reelt
forventes
at få på revisionsomkostningerne, skønnes derfor til ca. 320 mio. kr.
Erfaringerne fra England understøtter denne forventning.
Hvis der alene ses på de 45.000 virksomheder, der har egentlig selvstændig
erhvervsaktivitet, skønnes disse virksomheder samlet at få en faktisk
besparelse
på ca. 290 mio. kr.
En review-ordning vil ikke give flere reelle lettelser i forhold
til en ophævelse af revisionspligten. Virksomhederne vil i et sådant tilfælde
kun kunne vælge mellem at få foretaget fuld revision eller et review. Hvis
revisionspligten gøres frivillig, åbnes der op for et langt bredere spekter
af
valgmuligheder. Særligt for den række virksomheder som hverken har behov for
revision eller review. Det følger da også af beregningerne indeholdt i mit
svar
på spørgsmål 22 sammenholdt med beregningerne i nærværende svar, at en
review-ordning baseret på markant højere tærskelværdier medfører færre
besparelser for virksomhederne end den i lovforslaget indeholdt reduktion af
revisionspligten.
Spørgsmål 27:
Kan ministeren bekræfte, at et review efter standard ISA 910 (RS
910) allerede i dag anvendes i forbindelse med de erklæringer, som
revisorerne
udarbejder på selskabernes selvangivelser?
Svar:
Hvis en revisor i henhold til bekendtgørelse nr. 1537 om
statsautoriserede og registrerede revisorers erklæringer mv.
(erklæringsbekendtgørelsen) afgiver erklæringer og rapporter, der kræves i
henhold til lovgivningen, eller som er bestemt til andet end hvervgivers eget
brug, sker dette enten i form af en egentlig revisionspåtegning, et review,
en
erklæring om ydet regnskabsmæssig assistance uden at foretage revision eller
review eller i form af øvrige erklæringer.
Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet
bidrag fra skatteministeren, som oplyser følgende:
»SKAT har ikke hidtil registreret, hvilken form for påtegning
der gives på indkomstopgørelsen i de tilfælde, virksomheden benytter bistand
fra revisor. En hurtig forespørgsel blandt skatterevisorer giver dog det
indtryk, at påtegning om review på indkomstopgørelsen benyttes i stigende
grad,
når der gives påtegning.
Fra og med indkomståret 2005 skal små og mellemstore
virksomheder i selvangivelsen besvare spørgsmål om revisorbistand, og
herunder
om årsrapporten og indkomstopgørelsen er udarbejdet med bistand fra revisor.
Det sker som led i overgangen til digital udvælgelse til skatteligning.
Spørgsmålene omhandler bistand fra revisor til udarbejdelse af årsrapporten,
dels om der er foretaget revision, review eller givet anden bistand
vedrørende
årsrapporten, dels om den skattepligtige indkomst er opgjort med bistand fra
revisor. Det skal dog ikke oplyses, om denne bistand til indkomstopgørelsen
er
revision, review eller anden form for bistand.«
Spørgsmål 28:
Kan ministeren bekræfte, at Folketinget ved ajourføringen af
selskabslovene i juni 2004 besluttede, at der ved udbetaling af
ekstraordinært
udbytte til aktionærerne i løbet af året skal foretages en gennemgang
(review)
af selskabets balance på tidspunktet for udbetalingen?
Svar:
Det er korrekt, at der i
aktieselskabslovens §
109 a
og anpartsselskabslovens §
44 a
om udbetaling af ekstraordinært udbytte bl.a. stilles krav om en
mellembalance,
der skal være gennemgået og påtegnet af selskabets revisor.
Spørgsmål 29:
Er ministeren enig i, at når et review efter standard RS 910
anvendes under den nuværende lovgivning som passende kontrol for bl.a.
skattevæsenet vedrørende oplysningerne om selskabernes selvangivelser, er det
en realistisk antagelse, at en indførelse af reviewpligt ikke vil medføre et
behov
for yderligere ansættelser hos skattemyndighederne, som ministerens
lovforslag
om en ren afskaffelse af revisionspligten for mindre virksomheder
nødvendiggør?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet
bidrag fra skatteministeren, som jeg i det hele kan henholde mig til.
Skatteministeren oplyser følgende:
»I forhold til en påtegning om revision, hvor revisor direkte
udtaler sig om regnskabets rigtighed, giver en påtegning om review kun en
moderat sikkerhed. Ved review udtaler revisor sig negativt – om han er
blevet
opmærksom på forhold, som afkræfter, at årsregnskabet i alle væsentlige
henseender
er udarbejdet i overensstemmelse med en fastlagt regnskabsmæssig
begrebsramme.
Virksomhedens årsregnskab danner grundlag for kontrol af
virksomhedens skatte- og afgiftsangivelser og indberetninger om løn. Det er
derfor – set ud fra SKATs synspunkt – vigtigt, at
regnskabsgrundlaget er så
fuldstændigt og korrekt som muligt, og at de interne kontroller i selskabet,
der er rettet mod registrering af indtægter og udgifter, er gennemgået.
Endvidere er det vigtigt, at der har været foretaget en kontrol af værdierne
i
balancen, og om der er en indre sammenhæng i regnskabsgrundlaget.
Ved review gennemføres der ikke revision i årets løb, herunder
bilagskontrol og systemrevision – dvs. testen af, at de interne
kontroller
sikrer korrekte og fuldstændige registreringer til brug for årsrapporten.
Ulempen ved review er, at review stort set er uden betydning i
forhold til skattelovgivningen.
På grund af den begrænsede kontrol af virksomhedens forhold fra
revisors side vil SKAT fortsat skulle anvende flere kontrolressourcer på
virksomheder
med review end på virksomheder, som er underkastet lovpligtig revision,
eksempelvis for at teste, om registreringerne i bogholderi og regnskab er
tilstrækkeligt sikre, og om aktiver og passiver er til stede og medregnet.«
Spørgsmål 30:
Er ministeren enig i, at et review for virksomheder under 20
mio. kr. i omsætning vil afbøde de mange negative konsekvenser, herunder den
svækkede kontrol, som en fuldstændig afskaffelse af revisionspligten kan
medføre, samtidig med at det vil give væsentlig mindre administrative
besparelser
for virksomhederne?
Svar:
Jeg er ikke enig i, at lovforslaget medfører mange negative
konsekvenser. Tværtimod – det medfører en række fordele, herunder:
–
de administrative
omkostninger, som lovgivningen pålægger små virksomheder og iværksættere,
mindskes markant.
–
den danske regulering
af små virksomheder bringes mere på niveau med andre EU-landes regulering
– til
gavn for de danske virksomheder. Gode og dynamiske regler er vigtige i en
globaliseret verden, hvor virksomhederne agerer og konkurrerer på et
internationalt
plan.
–
de små danske
virksomheder får mulighed for at vurdere, om revision eller anden form for
revisorbistand
er en fornuftig forretningsmæssig omkostning. En mulighed som ca. 90 pct. af
de
små virksomheder i EU allerede har i dag.
Derimod er der en række ulemper forbundet med en review-ordning:
–
Et review er i
betydeligt omfang baseret på forespørgsler og analyser. I mangel af konkrete
og
»objektive« revisionshandlinger som fx fysisk kontrol af aktiver,
bilagskontrol
og saldobekræftelser vil et review stort set kun være en kontrol af revisors
eget arbejde i de 83 pct. af B-selskaberne, som betaler deres revisor for at
opstille regnskabet.
–
Et review er stort set
uden betydning i forhold til skatte- og afgiftslovgivningen. Et review
tilfører
næppe skattekontrollen meget mere end et urevideret regnskab, jf. også
skatteministerens bidrag til spørgsmål 29.
–
Selv om der findes en
internationalt anerkendt standard for review, ved hverken virksomheder eller
regnskabsbrugere, hvad et review indebærer. Den revisorerklæring, der afgives
i
forbindelse med et review, er så snørklet udformet, at den ikke bidrager til
større vished, snarere tværtimod.
Ingen af de øvrige EU-lande har indført krav om lovpligtig
review for små selskaber som erstatning for lovpligtig revision. I England
havde man i perioden 1994-1997 en ordning med en såkaldt »Accountant’s
Report«
som i store træk svarer til et review. Det erstattede man med fuld frihed i
revisionsvalget, idet hverken virksomhederne eller regnskabsbrugerne havde
fornøden tillid til review-ordningen.
Spørgsmål 31:
Vil ministeren kommentere mit synspunkt, at det er
tilfredsstillende for interessenternes, herunder Told & Skats,
almindelige
behov for kontrol af og tillid til regnskabsoplysningerne, at
revisionspligten
lempes for selskaber med op til f.eks. 20 mio. kr. i omsætning, under
forudsætning af at der årligt foretages kontrol i form af review ISA 910 (RS
910) af en uafhængig revisor?
Svar:
Som nævnt i min besvarelse af spørgsmål 30 har ingen EU-lande
indført lovpligtigt review til erstatning for lovpligtig revision. I perioden
1994-97 kunne selskaber i England med en omsætning på mellem £90.000 og
£350.000 vælge en såkaldt »Accountant’s Report« der i store træk svarer
til et
review. I 1997 forlod man imidlertid denne ordning, hvorefter de pågældende
selskaber var fritaget fra såvel revisions- som reviewpligt. Erfaringerne
viste, at hverken virksomheder eller regnskabsbrugere havde den fornøden
tillid
til et review.
Hvad angår
bankerne
,
viser Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rapport, at de lægger vægt på, at
årsregnskaber
er
udarbejdet
af en revisor. Det er
således revisors medvirken i opstilling af budgetter og regnskaber som anses
for vigtig. Bankerne skelner ikke i deres kreditvurdering mellem personligt
ejede virksomheder – som ikke er undergivet lovpligtigt revision –
og små
selskaber med revisionspligt. Hos begge virksomhedstyper kræver bankerne i de
fleste tilfælde sikkerhed i form af personlig hæftelse, ligesom personligt
kendskab har stor betydning. Dertil kommer, at halvdelen af selskaberne
ikke
har lån i banken, især ikke de mindste
af B-selskaberne.
Finansrådet støtter således også en gradvis ophævelse af
revisionspligten og har ikke foreslået et review som erstatning.
Hvad angår
leverandørerne,
viser en svensk afhandling af Birgitta Svensson, at leverandører sjældent
eller aldrig anvender årsregnskaberne i deres kreditvurderinger. Rapporten
vurderer, at informationerne i årsregnskaberne er for gamle, og at
oplysninger
fra skyldnerregistre har betydeligt større værdi. Og oplysningerne fra
skyldnerregistre har ingen forbindelse til årsregnskabet. Konklusionen er
derfor, at revisionspligten kun har marginal betydning for leverandørers
kreditgivning. Den samme konklusion må antages at gælde for en review-pligt.
Hvad angår SKATs behov for kontrol af og tillid til
regnskabsoplysningerne, skal jeg henvise til besvarelsen af spørgsmål 29.
Spørgsmål 32:
Under 1. behandling i salen stillede jeg spørgsmål til den
påstand, at det kun er Malta, Sverige og Danmark, der har en revisionspligt
for
mindre virksomheder. Jeg spurgte specifikt, om der i andre lande var
undtagelsesregler. Jeg fik fornuftigt nok ingen svar, men finder behov for,
at
vi ikke lovgiver uden de helt rigtige oplysninger.
Kan ministeren bekræfte, at der findes en række undtagelser i
fritagelsen for revisionspligt i andre EU-lande, jf. høringssvaret fra FSR,
hvoraf det fremgår, at f.eks. italienske selskaber revideres, hvis de har en
kapital over 120.000 euro, at alle aktieselskaber i Østrig og Portugal skal
revideres, samt at alle moder- og datterselskaber i Irland revideres? Vil
ministeren samtidigt orientere, om der i øvrige EU-lande findes undtagelser,
som Folketinget ikke er blevet orienteret om?
Svar:
Jeg oversendte den 6. april 2005 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
rapport om revisionspligten til Erhvervsudvalget. Rapporten indeholder i
kapitel 4 og bilag 1 en oversigt over de øvrige EU-landes reduktion af
revisionspligten.
I høringsnotatet om lovforslaget (L 50), som også er oversendt
til Erhvervsudvalget, kommenteres FSR’s høringssvar, og der henvises i
den
forbindelse også til bilag 1 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rapport om
revisionspligten.
Endelig er rapporten også er omtalt i bemærkningerne til lovforslaget.
Som det fremgår af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rapport er
det i EU kun Danmark, Malta og Sverige, der stiller krav om lovpligtig
revision
af alle små selskaber. De øvrige EU-lande har i større eller mindre grad
benyttet
sig af den fritagelsesmulighed, der ligger i EU's 4. selskabsdirektiv
(regnskabsdirektivet).
Ud over at fastsætte størrelsesgrænser for, hvornår selskaber
kan fritages for lovpligtig revision, har en række lande nogle supplerende
bestemmelser. De supplerende bestemmelser, der som nævnt fremgår af bilag 1
til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen rapport, er følgende:
Supplerende størrelsesgrænser
I Belgien kan et selskab ikke fritages for revisionspligt, hvis
det gennemsnitligt har over 100 heltidsansatte, uanset om det ligger under
størrelsesgrænserne for omsætning og balance. I Italien kan et selskab ikke
fritages for revisionspligt, hvis det har en registreret selskabskapital på
over 120.000 €.
Minoritetsbeskyttelse
I England og Irland kan aktionærer, der råder over mindst 10
pct. af aktiekapitalen, forlange revision. I Spanien ligger
minoritetsbeskyttelsen på 5 pct.
Koncerngrænser
I Irland og formentlig Ungarn skal selskaber, der indgår i en
koncern, revideres uanset koncernens samlede størrelse. I England er
selskaber
i en koncern kun undtaget fra revisionspligt, hvis den samlede koncern
opfylder
størrelsesgrænserne.
Lægmandsrevisorer
I Finland og Letland kan selskaber under størrelsesgrænserne i
stedet for lovpligtig revision vælge en lægmandsrevisor, der skal have et
vist
kendskab til regnskab, revision, skat og jura. Der er ingen specielle
uddannelseskrav for lægmandsrevisorer, der ikke opfylder betingelserne i
EU’s
revisionsdirektiv. I Grækenland kan selskaber under størrelsesgrænserne vælge
at lade deres årsrapporter revidere af en person med en universitetsgrad.
Aktieselskaber
Aktieselskaber er ikke undtaget fra revision i Portugal og
Østrig, selvom de i øvrigt ligger under størrelsesgrænserne. I Østrig er der
også revisionspligt for visse anpartsselskaber, der efter lovgivningen skal
have et såkaldt »Supervisory Board«.
Spørgsmål 33:
Mener ministeren og kan ministeren dokumentere, at en belastning
af mindre virksomheder (op til 20 mio. kr.) fra betaling af
revisionsomkostninger
mellem 8.000 kr. og ca. 15.000 kr. om året har stor betydning for disse
danske
virksomheders konkurrencesituation overfor udenlandske virksomheder?
Svar:
Enhver omkostning, der afholdes af en virksomhed, men som ikke
har en forretningsmæssig begrundelse, hæmmer dens konkurrencemæssige stilling
på markedet. Det gælder også revisionsomkostninger i det omfang, de ikke har
en
forretningsmæssig begrundelse.
For B-virksomheder varierer revisionsomkostningerne primært
efter omsætningens størrelse. F.eks. vil et selskab med en omsætning på 2
mio.
kr. typisk have revisionsomkostninger på 13.000 kr., mens et selskab med en
omsætning på 20 mio. kr. skønnes at have revisionsomkostninger på ca. 40.000
kr. Tilsammen løber de årlige revisionsomkostninger for B-virksomheder op i
1,7
mia. kr. Hvis de skal konkurrere på eksport- eller hjemmemarkedet med
udenlandske selskaber, der ikke er pålagt omkostninger ved lovpligtig
revision,
stiller det dem alt andet lige dårligere i konkurrencen.
Ca. 40 pct. af de B-selskaber, der har en selvstændig drift, har
samhandel med udlandet. Når der ses bort fra dem, der svarer ved ikke/ikke
relevant, giver næsten halvdelen af disse virksomheder i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens undersøgelse selv udtryk for, at udgiften til lovpligtig
revision stiller dem dårligere i konkurrencen med udenlandske virksomheder,
som
ikke er underlagt krav om lovpligtig revision.
Det er også bemærkelsesværdigt, at 62 pct. af de selskaber, der
handler med udlandet, ønsker revisionspligten gjort frivillig eller lempet,
og
67 pct. af dem vil fravælge lovpligtig revision, hvis den gøres frivillig
–
enten i form af en mindre omfattende kontrol eller ingen revision
overhovedet.
Spørgsmål 34:
Vil ministeren garantere, at ministerens forslag, som helt
korrekt ikke undtager holding- og moderselskaber, vil sikre, at
datterselskaber
bliver forsynet med en revisionspåtegning?
Svar:
Udgangspunktet i såvel selskabslovgivningen som
regnskabslovgivningen er det enkelte selskab, og lovreguleringen af
revisionspligten
som udgangspunkt bør bygge herpå.
Det er således alene holdingvirksomheder, der ikke er omfattet
af den foreslåede reduktion af revisionspligten, og som derfor uanset
størrelse
m.v. skal revideres.
Forslaget indebærer ikke, at samtlige datterselskaber også skal
aflægge årsregnskab forsynet med en revisionspåtegning. Der er således ikke
krav om, at datterselskaber skal være forsynet med revisionspåtegning, hvis
de
opfylder de foreslåede størrelsesgrænser.
Når dette er sagt, er det vigtigt at være opmærksom på, at en af
posterne i holdingvirksomhedens årsrapport er kapitalandelene i
dattervirksomheden.
Når en revisor skal revidere årsrapporten for holdingvirksomheden er den
pågældende som følge heraf nødt til at foretage visse revisionshandlinger
vedrørende
dattervirksomheden, idet den pågældende skal revidere hele
holdingvirksomhedens
årsrapport med henblik på at sikre, at holdingvirksomhedens årsrapport
opfylder
lovens krav om et retvisende billede.
Omfanget af revisors handlinger vil ikke mindst afhænge af
dattervirksomhedens aktiviteter. Der er forskel på, hvorvidt der er tale om
et
underliggende ejendomsselskab, som kun ejer en ejendom, eller et egentligt
driftsselskab med en lang række forskellige aktiver og forpligtelser m.v. Det
vil endvidere spille en rolle, hvorledes dattervirksomheden indregnes i
holdingvirksomhedens årsrapport.
Spørgsmål 35:
Dette spørgsmål skal ikke læses som en generel mistillid til
danske virksomheder og iværksættere. Både under behandlingen i Folketinget, i
høringssvarene
og i medierne ser jeg imidlertid ængstelse for enkelte brodne kar, som vil få
urimeligt gunstige vilkår i forhold til det store flertal af ærlige og
seriøse
virksomheder.
Kan ministeren bekræfte, at hvis et selskab opretter flere små
selskaber frem for et stort, kan det holde sig under grænserne for
revisionspligten? Er ministeren ikke betænkelig ved, om enkelte brodne kar
derfor vil kunne konstruere sig ud af revisionspligten?
Svar:
Jeg er enig i, at vi ikke
skal basere lovgivningen på en generel mistillid til danske virksomheder og
iværksættere. Det fremsatte lovforslag bygger netop på den grundholdning, at
vi
ikke skal påføre det store flertal af ansvarlige og lovlydige virksomheder og
iværksættere store administrative byrder, hvis lovkravene reelt kun retter
sig
mod nogle få brodne kar. I en sådan situation bør man i stedet bekæmpe de få
brodne kar med andre midler, herunder anvende sanktioner.
Som det fremgår af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rapport om
revisionspligten, afskrækker den eksisterende revisionspligt ikke de såkaldte
brodne kar fra at anvende selskabsdannelser til kriminelle formål. Det
skyldes
bl.a., at den økonomiske kriminalitet ofte gennemføres i selskaber med så
kort
levetid, at revisor ikke når at stifte bekendtskab med selskabet, og at
transaktioner, der vedrører økonomisk kriminalitet i selskabet, holdes uden
for
bogføringen og regnskabet.
Selv om det teoretisk set vil være muligt at konstruere sig ud
af revisionspligten ved den skitserede fremgangsmåde, vil det i praksis næppe
finde sted.
Oprettelse af flere små selskaber har f.eks. en lang række
byrdemæssige konsekvenser, der må tages i betragtning.
Hvis der stiftes flere selskaber, skal der således indskydes en
selskabskapital i hvert af disse selskaber, der som minimum skal være på
125.000 kr. Hertil kommer en række ganske omfattende dokumentkrav, herunder
udarbejdelse af vedtægter og stiftelsesdokument.
Dertil kommer at hvert af disse selskaber hvert år skal aflægge
et selvstændigt årsregnskab, der skal indsendes til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Omkostningerne forbundet med disse krav vil efter min opfattelse
langt overstige omkostninger til revision af en virksomheds årsregnskab.
Spørgsmål 36:
Er ministeren enig i, at det er uhensigtsmæssigt, såfremt man
kan konstruere sig ud af revisionspligten ved forskellige
selskabskonstruktioner?
Svar:
Jeg skal i det hele henvise til min besvarelse af spørgsmål 35.
Spørgsmål 37:
Finder ministeren ikke, at det vil være mere relevant for
kontrolindsatsen, at det skal være indholdet i selskabet og aktiviteterne i
selskabet (og dermed risikoen), der bestemmer, om et selskab skal revideres
frem for udformningen af selskabskonstruktionen?
Svar:
Jeg skal i det hele
henvise til min besvarelse af spørgsmål 35.
Spørgsmål 38:
Når man i regnskabslovgivningen allerede arbejder ud fra
princippet om, at selskaber skal vurderes ud fra et samlet hele, jf.
udarbejdelsen af koncernregnskaber, vil ministeren så støtte et forslag om,
at
revisionspligten også udformes ud fra en koncernbetragtning, således at det
er
selskabernes samlede aktiviteter (omsætning/balance/ansatte), som er
afgørende
for revisionspligten?
Svar:
Som nævnt i min
besvarelse af spørgsmål 34 er udgangspunktet i såvel selskabslovgivningen som
regnskabslovgivningen det enkelte selskab, og lovreguleringen af
revisionspligt
bør som udgangspunkt bygge herpå.
I det fremsatte lovforslag er den enkelte holdingvirksomhed,
herunder modervirksomheder, ikke omfattet af den foreslåede reduktion af
revisionspligten
uanset virksomhedens omsætning, balance og antal medarbejdere. Årsregnskaber
for holdingvirksomheder skal som følge heraf under alle omstændigheder
revideres uanset virksomhedens størrelse.
Denne undtagelse for holdingvirksomheder, herunder
moderselskaber, blev indsat i lovforslaget efter ønske fra blandt andet
Socialdemokratiet.
En model, hvor revisionspligten udformes ud fra en
koncernbetragtning, således at det er selskabernes samlede aktiviteter
(omsætning/balance/ansatte),
som er afgørende for revisionspligten, er et alternativ til den model, der er
valgt for holdingvirksomheder, herunder modervirksomheder, i det fremsatte
lovforslag. Man skal dog være opmærksom på, at denne alternative model vil
betyde en fravigelse af udgangspunktet i såvel selskabslovgivningen som
regnskabslovgivningen.
Spørgsmål 39:
Kan ministeren bekræfte, at man eksempelvis i Storbritannien har
ladet revisionspligten gælde ud fra en koncernbetragtning?
Svar:
I England er selskaber undtaget fra revisionspligt, hvis de ikke
overstiger to af følgende størrelsesgrænser:
–
En balancesum på 29
mio. kr.
–
En nettoomsætning på
58 mio. kr.
–
50 ansatte
De engelske grænser svarer således til EU-direktivets
maksimumgrænser.
Selskaber, der indgår i en koncern, er dog kun undtaget fra
revisionspligt, hvis koncernens samlede omsætning, balance og antal ansatte
ikke overskrider to af ovennævnte størrelsesgrænser.
Spørgsmål 40:
Har Økonomi- og Erhvervsministeriet eller Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen under det lovforberedende arbejde anvendt eksterne til
udarbejdelse af analyser eller undersøgelser om revisionspligten? Hvis det er
tilfældet bedes disse analyser sendt til udvalget.
Svar:
Under det lovforberedende arbejde er der, som det nok allerede
er kendt, blevet anvendt eksterne til udarbejdelse af analyser og
undersøgelser.
Der henvises således blandt andet i lovforslaget samt i en række af mine
tidligere besvarelser af de stillede spørgsmål til visse af disse
undersøgelser.
Til brug for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rapport om
revisionspligt, der blev oversendt til Erhvervsudvalget den 6. april 2005, er
der blevet udarbejdet en række eksterne undersøgelser.
–
Revisionsvirksomheden
Deloitte har udarbejdet en rapport om revisionshonorar. Resultatet af
rapporten
indgår i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rapport.
–
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
fik ligeledes Rambøll Management til at foretage en spørgeskemaundersøgelse
med
henblik på blandt andet at klarlægge en række faktuelle oplysninger om
virksomhederne omfattet af regnskabsklasse B (små virksomheder). Resultaterne
af denne undersøgelse indgår også i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rapport.
–
Det er endvidere
Rambøll Management, der sammen med Mortensen & Beierholm,
Statsautoriseret
Revisionsaktieselskab, har gennemført målingen af de administrative byrder,
som
ligger til grund for lovforslaget, herunder omkostningerne for virksomhederne
som følge af kravene i selskabs- og regnskabslovgivningen.
Advokatfirmaet Bech-Bruun har endvidere udarbejdet to rapporter
for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
I forlængelse af høringen foretog advokatfirmaet en undersøgelse
af, i hvilket omfang andre lande stiller krav om revisormedvirken i
forbindelse
med erklæringer om selskabers kapitalforhold i deres selskabsreguleringer.
Undersøgelsen omhandler 11 lande, hvoraf de 9 af landene i et eller andet
omfang ikke har revisionspligt for de mindste virksomheder. De undersøgte
lande
er Sverige, Norge, Finland, England, Tyskland, Frankrig, Nederlandene,
Belgien,
Italien, Spanien og Irland.
Undersøgelsen viser, at de lande, som har reduceret
revisionspligten for de små virksomheder, også har foretaget ændringer i
kravene om revisormedvirken i selskabsretlige dokumenter. Det er således helt
sædvanligt, at de selskabsretlige krav om revisormedvirken også ændres i
forbindelse
med en reduktion af revisionspligten.
På baggrund af den foretagne undersøgelse kan det konstateres,
at de foreslåede danske konsekvensændringer som følge af en reduktion af
revisionspligten vil stemme overens med de tilsvarende regler i de undersøgte
lande, der i et eller andet omfang har reduceret revisionspligten for de
mindste virksomheder.
Med lovforslaget skal revisor under alle omstændigheder fortsat
medvirke ved stiftelser og kapitalforhøjelser, hvis der er tale om indskud af
andre værdier end
kontanter, og ved
udarbejdelse af erklæringer om kreditors retsstilling hhv. om vederlaget i
forbindelse med fusion og spaltning. De danske regler svarer dermed til
reglerne i de fleste andre lande. Derudover fastholdes, af hensyn til
kreditorerne, kravet om revisorudtalelser ved kapitalnedsættelser til dækning
af underskud, medmindre der samtidigt tegnes en tilsvarende
kapitalforhøjelse.
Dette krav stilles kun i ét af de andre undersøgte lande.
Advokatfirmaets rapport vil i forlængelse af denne besvarelse
blive oversendt til udvalget.
Advokatfirmaet har endvidere på vegne af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen foretaget en undersøgelse af, hvorvidt der i andre lande er
forskel på skattekontrollen for selskaber, der lader deres regnskaber
revidere
og for selskaber, der ikke lader deres regnskaber revidere.
De syv lande, der var omfattet af undersøgelsen, var England,
Tyskland, Frankrig, Nederlandene, Belgien, Italien og Spanien. Samtlige disse
7
lande har fritaget visse virksomheder fra revisionspligt.
Undersøgelsens hovedkonklusion er, at det for samtlige
undersøgte lande er blevet oplyst, at der for to selskaber, der i øvrigt er
sammenlignelige, ikke vil være forskel på den skattekontrol, som de vil være
underlagt, selvom det ene selskab måtte være et selskab, der lader sine
regnskaber revidere, og det andet selskab måtte være et selskab, der ikke
lader
sine regnskaber revidere.
For samtlige undersøgte lande er det endvidere bl.a. blevet
oplyst, at der ikke er forskel i hyppigheden af skattekontrollen for
selskaber,
der får regnskabet revideret, og selskaber med ureviderede regnskaber.
Advokatfirmaets rapport er først blevet færdig den 18. januar
2006, og rapporten er derfor ikke tidligere blevet oversendt til
Erhvervsudvalget. Rapporten vil i forlængelse af denne besvarelse blive
oversendt til udvalget.
I det lovforberedende arbejde er en række svenske og engelske
undersøgelser ligeledes blevet inddraget. Disse undersøgelser er dog ikke
blevet udarbejdet på foranledning af Økonomi- og Erhvervsministeriet eller
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Note
: Bemærk, at der
er omdelt en rapport som supplerende svar på spm. 40 (Bech-Bruun).
Spørgsmål 41:
Er det regeringens politik, at Danmark, på de områder, hvor man
fører en anden politik end flertallet af andre EU-lande, skal tilpasse
lovgivningen fil det mest almindelige i EU? I bekræftende fald, hvad er
f.eks.
regeringens planer for at indføre arbejdsgiverafgifter til dækning af sociale
udgifter
på lige fod med andre EU-lande, og hvad er planerne for ændring af regler for
dyretransporter, således at de danske regler svarer til reglerne i de øvrige
EU-lande?
Svar:
Det er naturligt, at Danmark som medlem af EU og aktiv deltager
i mange former for internationalt samarbejde forholder sig til og lade sig
inspirere
af forholdene i andre lande.
Det gælder i særdeleshed i en situation, hvor langt den
overvejende del af de andre EU-lande har haft positive erfaringer med en
retsfilstand, som afviger fra, hvad vi hidtil har valgt at gøre i Danmark.
Det er tilfældet med en reduktion af
revisionspligten, hvor det kun er Sverige og Malta som sammen med Danmark har
revisionspligt for samtlige små virksomheder.
Hertil kommer, at der er gennemført grundige undersøgelser, som
viser, at der ikke kan påvises afgørende danske hensyn, der kan begrunde, at
vi
i Danmark har et særligt behov for revisionspligt for samtlige små danske
virksomheder. Det faktum skal sammenholdes med den omstændighed, at
revisionspligten er forbundet med meget betydelige administrative
omkastninger
for virksomhederne.
I forhold til den generelle erhvervsregulering bør danske
virksomheder som udgangspunkt ikke være underlagt strengere krav end andre
europæiske virksomheder, medmindre afgørende hensyn tilsiger det.
Det er vigtigt at sikre erhvervslivet gode
rammevilkår, der følger den teknologiske og internationale udvikling, og som
sikre en fleksibel og dynamisk lovregulering.
Spørgsmål 42:
Kan ministeren bekræfte, at der netop ved opstart af nye
virksomheder i selskabsform er behov for revision, og at myndighederne og
omverden lettere kunne acceptere, at revisionspligten bortfalder, hvis et
selskab i en årrække har aflagt regnskab med blank revisionspåtegning?
Svar:
De fleste virksomheder er meget små, når de starter op og i de
første leveår. I denne periode er de særligt sårbare overfor administrative
byrder og omkostninger, der ikke er forretningsmæssigt velbegrundede.
Samtidig
er deres regnskabsforhold – givet at aktivitetsniveauet i de første år
oftest
er relativt lille – simple og relativt ukompliceret.
Det er i denne sammenhæng vigtigt at huske på, at de administrative
byrder ikke kun beslaglægger virksomhedernes, herunder iværksætternes, tid og
ressourcer, men også kan risikere at betyde, at virksomhedernes og
iværksætternes energi og virkelyst mindskes.
På den baggrund er det vigtigt at sikre, at en reduktion af
revisionspligten målrettes de små virksomheder og iværksætterne. Den
foreslåede
model i det fremsatte lovforslag sikrer dette.
Den i spørgsmålet skitserede alternative model, vil betyde, at
virksomhederne i de første år, hvor de fleste som nævnt er meget små med
overskuelige regnskabsforhold, og hvor overskuddet til samt behovet for
revision er mindst, vil være undergivet revisionspligt. Virksomhederne vil
således med denne alternative model være underlagt revisionspligt i de år,
hvor
virksomhederne har mest brug for at anvende deres tid og økonomiske
ressourcer
på at drive virksomheden.
Samtidig er det primært de større virksomheder, der har en
bredere kreds af interessenter, som interesserer sig for og efterspørger et
revideret regnskab. Mens de små virksomheder sjældent oplever, at omverdenen
efterspørger et revideret regnskab – f.eks. hæfter 2/3 af de små
virksomheder
personligt for lån i banken.
Spørgsmål 43:
Hvilke administrative lettelser for de mindre virksomheder ville
kunne opnås, hvis man gennemførte et system med revisionspligt de første år,
men hvor der efter f.eks. 3 år med blank revisionspåtegning kun blev krævet
review af den revisor, der havde udført revisionen tidligere?
Svar:
Det er ikke umiddelbart
muligt at beregne, hvad den administrative lettelse ved en sådan model vil
være, idet det vil afhænge af en række forudsætninger. Det drejer sig blandt
andet om:
–
Hvor stor en andel af
driftsselskaberne antages at være mindre end 3 år gamle.
–
Hvor stor en andel af
selskaber uden selvstændig driftsaktivitet antages at være mindre end 3 år
gamle.
–
Hvor stor en andel af
selskaberne skønnes at have en blank påtegning gennem de sidste 3 år.
–
Hvor mange selskaber,
der i 3 eller flere år har haft den samme revisor.
Det er dog sikkert, at virksomhederne de første tre år af deres
levetid ikke vil have nogen besparelse overhovedet.
Spørgsmål 44:
Hvilke administrative lettelser for de mindre virksomheder ville
kunne opnås, hvis man gennemførte et system, hvor egentlig revisionspligt
blev
afløst af krav om review, og hvor der blev krævet, at denne review omfattede
kontrol af, at afregning og indberetning af moms, lønsumsafgifter,
punktafgifter, A-skat og lign. er sket til tiden og afregningen er i
overensstemmelse
med bogføring, og der er foretaget korrekt indbetaling?
Svar:
Revisionsselskabet Deloitte har for Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i 2003 foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt
revisorer
af prisen på bl.a. et review. Revisorerne skønnede, at et review
gennemsnitligt
ville være ca. 30 pct. billigere end egentlig revision.
Hvis et sådant review forøges med yderligere kontrolhandlinger,
må det alt andet lige antages, at virksomhedens besparelse vil blive
væsentligt
mindre. En review-ordning med yderligere kontrolhandlinger forventes derfor
alene at medføre administrative lettelser af marginal størrelse for de mindre
virksomheder.
Spørgsmål 45:
Kan ministeren bekræfte, at både det danske skattesystem og det
danske momssystem er baseret på, at virksomhederne opkræver moms, afgifter og
A-skat
m.v. i betydeligt omfang, og afregner disse til SKAT, og at SKAT kun
foretager
få kontroller af, om denne opkrævning sker korrekt, og at den faktiske
kontrol
fra SKAT, i forhold til de opkrævede beløb, hos mindre virksomheder er
betydeligt
mindre end i de lande, hvor der ikke er revisionspligt for mindre selskaber?
Svar:
Jeg har til brug for
besvarelsen af dette spørgsmål indhentet bidrag fra skatteministeren, som jeg
i
det hele kan henholde mig til.
Skatteministeren oplyser følgende:
»D
et
kan bekræftes, at virksomhederne opkræver og afregner skatter og afgifter i
betydeligt omfang på såvel egne, som på borgernes vegne. Det er en
forudsætning
for det danske velfærdssamfund, at borgere og virksomheder betaler de skatter
og afgifter de skal.
Det er ikke et mål for SKAT at nå et bestemt kontrolniveau, men
derimod at afveje indsatsen i forhold til den enkelte virksomhed. SKATs
indsatsstrategi tager afsæt i den opfattelse, at hovedparten af virksomheder
og
borgere ønsker at overholde reglerne. Indsatsen i forhold til de virksomheder
og borgere, som ønsker at overholde reglerne er karakteriseret af service og
vejledning, medens kontrol og sanktioner karakteriserer indsatsen i forhold
til
dem, der ikke vil overholde reglerne. I indsatsstrategien går service og
kontrol således hånd i hånd. Det overordnede mål med strategien er at øge
antallet af virksomheder og borgere, som af sig selv overholder reglerne, og
som oplever skattemyndighedernes indsats som servicepræget, effektiv og
retssikker.
Selv om kontrolniveauet kunne belyses nærmere, ville en
sammenligning næppe give mening. Skattesystemerne i andre lande er
forskellige
fra det danske skattesystem, og dermed er også redskaberne til kontrol
forskellige. Fælles er dog, at der arbejdes med målet om at øge antallet af
virksomheder
og borgere, som af sig selv overholder reglerne, ved at afveje indsatsen i
forhold til den enkelte virksomhed.«
Spørgsmål 46:
Det er i debatten om revisionspligt ofte fremhævet, at selskaber
uden revisionspligt vil blive ligestillet med personligt ejede virksomheder.
Kan ministeren bekræfte, at det normalt hos personligt ejede
virksomheder er begrænset, hvad der opkræves i moms (netto), og hvad der
tilbageholdes af A-skat og lign. i forhold til de tilsvarende opkrævninger
hos
den gruppe af mindre selskaber, hvor revisionspligten foreslås ophævet?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet
bidrag fra skatteministeren, som jeg i det hele kan henholde mig til.
Skatteministeren oplyser følgende:
»De
ønskede beregninger forudsætter et nærmere analysearbejde, og under alle
omstændigheder vil beregningerne ikke kunne foretages præcist i forhold til
lovforslaget. Det skyldes blandt andet, at mindre virksomheder ikke skal
afgive
regnskabsoplysninger. SKAT registrerer ikke balancesummen for mindre
virksomheder og antallet af ansatte hele året. Endvidere svarer antallet af
indberettede lønoplysninger pr. virksomhed, som fremgår af SKATs systemer,
ikke
til antallet af helårsansatte. Endelig må momsomsætningen anvendes som et
udtryk
for omsætningen.
SKAT har på et tidligere tidspunkt foretaget nogle umiddelbare
beregninger med udgangspunkt i omsætningstal for 2003, hvor mindre personligt
ejede virksomheder er sammenlignet størrelsesmæssigt med mindre selskaber,
men
alene med hensyn til momsomsætning under 5 mio. kr. Disse umiddelbare
beregninger viste, at den gennemsnitlige momsomsætning for mindre selskaber
udgjorde
cirka det dobbelte af personligt ejede virksomheders omsætning. En beregning
med udgangspunkt i en omsætning på 3 mio. kr. vil formentlig vise et
tilsvarende billede. Der blev tillige foretaget sammenligning mellem de to
virksomhedsformer, hvor der for begge virksomhedstyper var indberettet
A-indkomst, og A-indkomsten udgjorde under 5 mio. kr. Her var selskabernes
gennemsnitlige
A-indkomst knap tre gange større end de personlige virksomheders A-indkomst.«
Spørgsmål 47:
Vil ministeren oplyse, hvor store beløb der indbetales i moms,
afgifter og tilbageholdt A-skat (incl. arbejdsmarkedsbidrag) fra personligt
ejede virksomheder, herunder hvor mange der indbetaler over 250 tusinde kr.
om
året til det offentlige, samt de tilsvarende tal for den gruppe selskaber,
der
efter lovforslaget bliver fritaget for revisionspligt?
Svar:
Jeg har til brug for
besvarelsen af dette spørgsmål indhentet bidrag fra skatteministeren, som jeg
i
det hele kan henholde mig til.
Skatteministeren oplyser følgende:
»Besvarelsen
af spørgsmålet forudsætter et nærmere analysearbejde. Der vil, som det
fremgår
af besvarelsen på spørgsmål 46, ikke kunne foretages beregninger med samme
afgrænsning som i lovforslaget.«
Spørgsmål 48:
Kan ministeren bekræfte, at det må formodes, at pengeinstitutter
for selskaber, hvor der ikke er foretaget revision, vil kræve virksomhedspant
som sikkerhed for kredit, med de deraf følgende udgifter til
tinglysningsafgift
til staten og tilsvarende udgift for den erhvervsdrivende?
Svar:
Det fremgår af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rapport om
revisionspligten, at over halvdelen af selskaberne i regnskabsklasse B ikke
har
lån i bankerne. Der er således tale om, at kun 48 pct. af de små selskaber er
finansieret
af bl.a. banklån. I de selskaber, som er finansieret af banklån, stilles der
i
dag krav om sikkerhed i form af personlig hæftelse i 2/3 af tilfældene –
det på
trods af, at selskaberne har et revideret regnskab.
Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens rapport viser endvidere, at bankerne i deres
kreditvurdering
ikke skelner mellem personligt ejede virksomheder, der ikke er undergivet
revisionspligt, og små selskaber med revisionspligt. Det samme viser en
undersøgelse fra Håndværksrådet. I begge tilfælde er den væsentligste faktor
bankens kendskab til kunden. Det tillægges også i begge tilfælde vægt, om
regnskaber er udarbejdet af en revisor, men ikke nødvendigvis om det er
revideret
af en revisor. Hertil kommer, at årsrapporten udelukkende indeholder
historiske
oplysninger, hvorimod bankerne ved deres kreditvurdering fokuserer på
virksomhedernes fremadrettede forventninger, aktiviteter m.v.
Der er dog med lovforslaget intet til hinder for, at banken (eller
realkreditinstituttet) i konkrete tilfælde kan kræve ekstra kontroller,
herunder evt. krav om sikkerhed eller revision, som betingelse for sin
långivning.
Men det ændrer ikke ved, at en lang række af de selskaber, der
er omfattet af den foreslåede reduktion af revisionspligten, ikke har
banklån,
og kun en andel af de virksomheder vil være underlagt et krav om
sikkerhedsstillelse. Det kan i den forbindelse nævnes, at Finansrådet støtter
den foreslåede reduktion af revisionspligten, der efter deres opfattelse vil
betyde, at der alene vil blive foretaget revision, hvor det giver
virksomheden
en merværdi.
Spørgsmål 49:
Vil lovforslagets forslag til
135 a
i Årsregnskabsloven ikke bevirke,
at hvor der gives regnskabsassistance til et selskab af en ikke autoriseret
eller registreret revisor vil det blot fremgå af regnskabet, som om dette
udelukkende
er udfærdiget af virksomheden selv?
Svar:
Det skal indledningsvist understreges, at forslaget – ligesom de
gældende regler i årsregnskabsloven – ikke er til hindrer for, at andre
end
statsautoriserede og registrerede revisorer assisterer virksomheder med
opstilling af årsrapporten eller udfører andet arbejde i forbindelse hermed.
Arbejdet må imidlertid ikke i henhold til lovforslaget og de
gældende regler medføre, at den årsrapport, der udarbejdes og offentliggøres
forsynes med en erklæring fra den person, der har udført assistancen. Kun
statsautoriserede og registrerede revisorer kan underskrive lovpligtige
erklæringer,
der indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Som nævnt i min besvarelse af spørgsmål 1 til L 50 er baggrunden
herfor, at brugerne af årsrapporter med såvel frivillige revisionspåtegninger
som andre erklæringer, skal kunne have samme tillid til sådanne frivillige
erklæringer
som til de lovpligtige erklæringer.
De gældende regler og lovforslaget forhindrer imidlertid som
nævnt i besvarelsen af spørgsmål 1 ikke, at virksomheden selv i årsrapporten
oplyser, at den ved udarbejdelse af årsrapporten og opstilling heraf har haft
bistand fra en anden ekstern rådgiver med kompetence inden for regnskab.
Lovforslaget
forhindrer heller ikke, at virksomheden i den offentliggjorte årsrapport
angiver navnet på den person, som har udført assistancen. Det kunne
eksempelvis
gøres ved at anføre: »xxx har assisteret selskabets ledelse med opstilling af
årsrapporten i henhold til årsregnskabslovens bestemmelser.«
Spørgsmål 50:
Ifølge lovforslagene skal der i fremtiden for mindre selskaber
ikke foretages revision (erklæring) vedrørende apportindskud i selskaber og
omstruktureringsbalancer.
Er det afklaret med skatteministeren, om skattemyndighederne i
fremtiden vil give tilladelse til skattefri omstruktureringer efter reglerne
i
fusionsskatteloven uden at kræve, at omstruktureringsbalancen
(fusionsbalancen,
spaltningsbalancen og indskudsbalancen/åbningsbalancen ved apport-indskud ved
skattefri tilførsel af aktiver), er revideret eller vil det være således, at
–
SKAT som betingelse
for tilladelse efter fusionsskatteloven vil kræve revideret
omstruktureringsbalance
–
SKAT selv vil foretage
en kontrol af, at en urevideret balance er korrekt
Hvilke yderligere ressourcer forventer SKAT i givet fald, at
dette vil kræve?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet
bidrag fra skatteministeren, som jeg i det hele kan henholde mig til.
Skatteministeren oplyser følgende:
»Efter fusionsskattelovens § 6, stk. 1, er det modtagende
selskab pligtigt at indsende til told- og skatteforvaltningen genpart af de
dokumenter, der i selskabslovgivningen eller ved den konkrete tilladelse er
foreskrevet udarbejdet i forbindelse med fusionen.
Ud over de sædvanlige selskabsretlige dokumenter er der altså
mulighed for at betinge en tilladelse af, at der specifikt udarbejdes
dokumenter - herunder reviderede dokumenter - på trods af, at det ikke følger
af selskabslovgivningen.
På baggrund af de foreslåede grænser for fritagelse af
revisionspligt skønnes det, at der efter lovforslaget formentlig vil blive
tale
om et relativt begrænset antal skattefri omstruktureringer, hvor der
selskabsretligt ikke er pligt til at foretage revision.
Efter en gennemførelse af forslaget om en reduktion af
revisionspligten vil SKAT helt undtagelsesvist kræve et revideret materiale
som
betingelse for en omstrukturering af de selskaber, som er fritaget for
revisionspligten ifølge lovforslaget. SKAT vurderer i øvrigt, at de
yderligere
kontrolressourcer, som SKAT som følge heraf bliver påført, er begrænsede.«
Spørgsmål 51:
Kan ministeren bekræfte, at de nuværende regler for skattefri
omdannelse af personlige virksomheder er baseret på, at omdannelsesbalancen
er
revideret, og kan det forventes, at skattelovgivningen tilpasses, således at
der ved skattefri virksomhedsomdannelser kræves tilladelse på linie med
omstruktureringer efter fusionsskatteloven, fordi omdannelsesbalancen ikke
længere kræves revideret.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet
bidrag fra skatteministeren, som jeg i det hele kan henholde mig til.
Skatteministeren oplyser følgende:
»Det følger af aktieselskabsloven § 6a, stk. 2, at såfremt et
selskab i forbindelse med stiftelsen skal overtage en bestående virksomhed,
skal der udarbejdes en vurderingsberetning, jf. § 6a, stk. 1, der endvidere
indeholder en åbningsbalance for selskabet forsynet med en revisionspåtegning
uden forbehold. Åbningsbalancen skal udarbejdes i overensstemmelse med
bestemmelserne herom i lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af
årsregnskab m.v. (årsregnskabs-loven). Lignende regler findes i
anpartsselskabsloven.
Efter § 2, stk. 1, nr. 6, i lov om skattefri
virksomhedsomdannelse, skal en genpart af de dokumenter, som efter
selskabslovgivningen skal udarbejdes i forbindelse med omdannelsen, indsendes
til SKAT.
Det kan således bekræftes, at de nuværende regler for skattefri
omdannelse af personlige virksomheder indebærer, at omdannelsesbalancen er
revideret.
Jeg mener ikke, at der er behov for at indføre en
tilladelsesprocedure i virksomhedsomdannelsesloven.
Hvis SKAT ved den efterfølgende kontrol konstaterer, at de ikke
reviderede regnskaber ikke er korrekte, kan det indebære, at
virksomhedsomdannelsen bliver skattepligtig. Skatteyderen har således en
væsentlig interesse i, at transaktionen foretages korrekt.
Den skattefri virksomhedsomdannelse bliver i sin helhed
gennemgået ved ligningen. I de tilfælde, hvor der ikke ligger reviderede
regnskaber til grund, vil der efter konkrete vurderinger blive foretaget
yderligere kontrol, således at det på et sikkert grundlag vurderes, om den
skattefri virksomhedsomdannelse er gennemført korrekt.«
Spørgsmål 52:
Det fremgår af SKATs nu offentliggjorte INDSATSPLAN, at alle
virksomheder er inddelt i 4 segmenter. Hvilken fordeling på de 4 segmenter er
der for selskaber i alt, og for de selskaber, der efter lovforslaget ikke
længere skal omfattes af revisionspligt?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet
bidrag fra skatteministeren, som jeg i det hele kan henholde mig til.
Skatteministeren oplyser følgende:
»Besvarelsen af spørgsmålet forudsætter et nærmere
analysearbejde. Der vil, som det fremgår af besvarelsen på spørgsmål 46, ikke
kunne foretages beregninger med samme afgrænsning som i lovforslaget.«
Spørgsmål 53:
Der bedes oplyst antallet af selskaber, der efter vedtagelse af
de nye sambeskatningsregler fra 2006 vil være omfattet af den nationale,
obligatoriske sambeskatning, og hvor mange af disse selskaber, der er
omfattet
af den gruppe selskaber, hvor revisionspligten ophæves.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet
bidrag fra skatteministeren, som jeg i det hele kan henholde mig til.
Skatteministeren oplyser følgende:
»De nye regler for obligatorisk sambeskatning har overvejende
først virkning fra indkomståret 2005.
Når selvangivelserne for indkomståret 2005 er modtaget, hvilket
for de fleste sker ultimo juni 2006, og oplysningerne om obligatoriske
sambeskatninger er registreret, vil det være muligt at danne sig et overblik
over antallet af selskaber, der er omfattet af de nye regler om obligatorisk
sambeskatning. Det skyldes navnlig, at sambeskatning hidtil har været
frivillig
og har forudsat 100 % ejerandel, hvorimod sambeskatninger efter de nye regler
er obligatorisk ved bestemmende indflydelse, dvs. mere end 50 pct.
Efter de hidtidige sambeskatningsregler regler var der for
indkomståret 2004, 4.112 moderselskaber med 6.971 datterselskaber inklusiv
udenlandske
selskaber.
Først når kredsen af obligatorisk sambeskattede selskaber kendes
i efteråret 2006, vil der kunne foretages en analyse af selskabernes
momsomsætning og indberettede lønoplysninger, som en rettesnor for hvilke
selskaber, der kan være omfattet af lovforslaget.
Holdingselskaber uden anden aktivitet end besiddelse af
aktier/anparter har ofte ikke momsaktivitet. Manglende momsomsætning hos
administrationsselskabet kan anvendes som udgangspunkt for et skøn, når
oplysningerne om obligatoriske sambeskatninger fremkommer i løbet af
efteråret
2006.«
Spørgsmål 54:
Det bedes oplyst, hvor mange tilfælde der skønnes at være tale
om sambeskattede koncerner, hvor administrationsselskabet er et
holdingselskab
uden anden virksomhed end besiddelse af aktier/anparter i datterselskaber, og
hvor dette selskab fortsat er omfattet af revisionspligten, hvis
lovforslagene
gennemføres, men hvor der i de af sambeskatningen omfattede datterselskaber
er
selskaber, der efter lovforslaget ikke længere er omfattet af
revisionspligten.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet
bidrag fra skatteministeren, som jeg i det hele kan henholde mig til.
Skatteministeren oplyser følgende:
»Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at skønne over de
tilfælde af sambeskattede koncerner, som det fremgår af spørgsmålet. Det
skyldes, at de obligatoriske sambeskatninger, som nævnt i besvarelsen af
spørgsmål
53, først kendes i løbet af efteråret.«
Spørgsmål 55:
Efter lovforslagene bevares revisionspligten for
holdingselskaber. Vil det være i overensstemmelse med kravene til revision af
et holdingselskab, at der ikke er foretaget revision af datterselskabet
(ene),
hvis holdingselskabets eneste aktiver er likvider og besiddelse af anparterne
i
et driftsApS, der ikke er omfattet af revisionspligten, og de to selskaber er
omfattet af den nationale, obligatoriske sambeskatning efter
Selskabsskattelovens
§ 31.
Svar:
Holdingvirksomheder,
herunder modervirksomheder, er i det fremsatte lovforslag holdt uden for den
foreslåede reduktion af revisionspligten.
Dette gælder også, selvom holdingvirksomhedens eneste aktiver er
likvider og besiddelse af anparterne i et driftsApS.
Som nævnt i min besvarelse af spørgsmål 34 til lovforslag L 50
betyder dette ikke, at datterselskaber også skal aflægge årsrapport forsynet
med en revisionspåtegning. Der er således ikke krav om, at datterselskabers
årsrapporter skal være forsynet med revisionspåtegning, hvis de opfylder de
foreslåede størrelsesgrænser.
Som også nævnt i besvarelsen af spørgsmål 34 er den revisor, der
skal revidere årsrapporten for holdingvirksomheden, dog nødt til at foretage
visse revisionshandlinger vedrørende dattervirksomheden, idet den pågældende
skal revidere hele holdingvirksomhedens årsrapport med henblik på at sikre,
at
holdingvirksomhedens årsrapport opfylder lovens krav om et retvisende
billede.
Omfanget af revisors handlinger vil ikke mindst afhænge af
dattervirksomhedens
aktiviteter.
Spørgsmål 56:
Kan det bekræftes, at hvis lovforslagene vedtages, så vil der i
en koncern, der består af et holdingselskab og et datterselskab, der driver
virksomhed, men ikke er omfattet af revisionspligten, typisk skulle afgives
følgende revisionspåtegnelse på holdingselskabets årsrapport, hvis der ikke
er
foretaget revision af datterselskaber:
Da der ikke er foretaget revision i datterselskabet, tages der
forbehold for værdiansættelsen i selskabets aktivpost: interesser i
dattervirksomhed(er), og da selskabet er administrationsselskab i den
nationale
obligatoriske sambeskatning, der omfatter selskab(er), hvori der ikke er
foretaget revision, tages der forbehold for udgiftsført og skyldig skat og
skattemellemværende med sambeskattet datterselskab(er).
Svar:
Jeg kan ikke bekræfte, at dette er tilfældet.
Som nævnt i min besvarelse af spørgsmål 34 til lovforslag L50 er
én af posterne i holdingvirksomhedens årsrapport kapitalandelene i
dattervirksomheden.
Når en revisor skal revidere årsrapporten for holdingvirksomheden er den
pågældende som følge heraf nødt til at foretage visse revisionshandlinger
vedrørende dattervirksomheden, idet den pågældende skal revidere hele
holdingvirksomhedens årsrapport med henblik på at sikre, at
holdingvirksomhedens årsrapport opfylder lovens krav om et retvisende
billede.
Det skal nævnes, at dette arbejde ikke er anderledes end det
arbejde revisor allerede i dag laver i forhold til udenlandske
datterselskaber,
der er urevideret.
Spørgsmål 57:
Kan det bekræftes, at B-virksomheder, der hidtil har brugt
produktionsmetoden for entreprisekontrakter regnskabsmæssigt og
skattemæssigt,
ikke kan overgå til faktureringsprincippet skattemæssigt, selv om det
regnskabsmæssigt
overgår til faktureringsprincippet, således er der ikke for disse selskaber
en
besparelse ved, at kravet om produktionsprincippet ophæves for
B-virksomheder.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet
bidrag fra skatteministeren, som jeg i det hele kan henholde mig til.
Skatteministeren oplyser følgende:
»Alle erhvervsvirksomheder med entreprisekontrakter - dvs. med
igangværende arbejder for fremmed regning – skal som udgangspunkt
anvende det
én gang valgte skattemæssige princip for alle deres entreprisekontrakter
uændret år for år. Efter ansøgning fra en virksomhed kan Skatterådet
(tidligere
Ligningsrådet) dog give tilladelse til principskifte, når det skønnes
rimeligt
under hensyn til virksomhedens forhold.
Ligningsrådet har således tilladt et selskab, der hidtil havde
anvendt faktureringsprincippet både regnskabs- og skattemæssigt på
igangværende
arbejder for fremmed regning, at foretage et skattemæssigt skifte til
produktionsprincippet. Som følge af kravet om anvendelse af
produktionsprincippet
ved igangværende arbejder for fremmed regning i den årsregnskabslov, der
trådte
i kraft den 1. januar 2002, havde selskabet måtte foretage et »ufrivilligt«
regnskabsmæssigt skifte til produktionsprincippet. Da selskabet fortsat
ønskede
at anvende samme princip regnskabs- og skattemæssigt, og da anmodningen om
tilladelse til et skattemæssigt principskifte måtte anses for en afledet
konsekvens
af ændringen i årsregnskabsloven, gav Ligningsrådet tilladelse til
principskiftet.
Det er vanskeligt at sige noget om, hvorvidt Skatterådet vil
tillade en B-virksomhed at foretage et skattemæssigt principskifte til
faktureringsprincippet, såfremt virksomheden regnskabsmæssigt skifter til
faktureringsprincippet som følge af en ophævelse af kravet om regnskabsmæssig
anvendelse
af produktionsprincippet for B-virksomheder. Dette må antages at afhænge af,
om
Skatterådet anser virksomhedens regnskabsmæssige principskifte for en
”ufrivillig” følge af denne ændring i årsregnskabsloven.«
Spørgsmål 58:
Kan ministeren bekræfte, at hvis der efter lovforslagenes
vedtagelse stiftes et ApS med 125.000 kr. i kapital, og dette selskab selv
afholder stiftelsesomkostninger, så kan dette selskab ikke hos SKAT blive
registreret til moms og A-skat, da det ikke har en kapital på 125.000 kr.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet
bidrag fra skatteministeren, som jeg i det hele kan henholde mig til.
Skatteministeren oplyser følgende:
»Et anpartsselskab skal ifølge opkrævningslovens § 11a, som
betingelse for registreringen for moms, lønsumsafgift, A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag over for SKAT stille en sikkerhed, medmindre formuen på
registreringstidspunktet udgør mindst 125.000 kr., når denne opgøres efter
reglerne i selskabsskattelovens § 14, stk. 2-7. Dette indebærer, at bl.a.
goodwill, immaterielle rettigheder, suspensivt betingede rettigheder og
brugsrettigheder
ikke kan indgå som aktiver i formueopgørelsen.
Stiftelsesomkostningerne vil ikke udgøre noget aktiv for
anpartsselskabet, hvorfor et anpartsselskab, der ved stiftelsen har fået
indskudt netop 125.000 kr. med fradrag af stiftelsesomkostningerne, ikke vil
kunne opfylde det formelle krav til formuen.
Efter opkrævningslovens § 11a, stk. 1, 3. pkt., skal der stilles
sikkerhed for et beløb svarende til forskellen mellem 125.000 kr. og
selskabets
formue med fradrag af 15.000 kr. Et anpartsselskab med en formue på netop
110.000 kr. vil derfor ikke blive pålagt at stille sikkerhed efter § 11a,
hvorimod
der f.eks. skal stilles en sikkerhed på 1.000 kr., hvis formuen er på 109.000
kr.
Hvis stiftelsesomkostningerne ikke overstiger 15.000 kr., vil et
nystiftet anparts-selskab således ikke skulle stille sikkerhed efter reglen i
opkrævningslovens § 11a.
Jeg gør opmærksom på, at opkrævningslovens § 11a foreslås ophævet
i FairPlay II-forslaget (L 145, Folketinget 2005-06), hvori de generelle
regler
om sikkerhedsstillelse m.v. samtidig foreslås skærpet. Jeg tillader mig at
henvise til dette lovforslags almindelige bemærkninger herom.«
Spørgsmål 59:
Kan ministeren bekræfte, at efter den nugældende praksis, kræver
SKAT revisionserklæring på, at der er en formue på 125.000 kr. i et selskab,
der ønskes registreret til moms og udbetaling af A-skat, på trods af at
selskabet
er stiftet med en revideret åbningsbalance.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet
bidrag fra skatteministeren, som jeg i det hele kan henholde mig til.
Skatteministeren oplyser følgende:
»Kravet om en »revisionserklæring«
(revisorerklæring/formueerklæring) som dokumentation for den af
opkrævningslovens
§ 11a, omhandlede formue fremgår af opkrævningsbekendtgørelsens § 9, stk. 1.
Der kan efter bestemmelsen bortses fra en sådan erklæring, såfremt formuen
åbenlyst udgør mindst 125.000 kr. på registreringstidspunktet. I praksis
forstås
hermed på anmeldelsestidspunktet.
Fra og med den 14. juni 2004 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
på vegne af SKAT forestået registreringen af selskaber og andre
virksomhedsformer for moms mv. Der er med SKAT indgået en aftale om, at
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal betragte formuen som åbenlyst til stede,
såfremt den dokumentation, hvormed det over for Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen
skal dokumenteres, at formuekravet i relation til selve selskabslovgivningen
er
opfyldt, højst er 14 dage gammel på det tidspunkt, hvor
registreringsanmeldelsen modtages, og formuen i øvrigt opfylder kravene i
selskabsskattelovens
§ 14, stk. 2-7. SKAT kan dog i visse tilfælde, hvor særlige omstændigheder
taler herfor, indhente en revisorerklæring.
Jeg henviser i øvrigt til svaret på spørgsmål 58.«
Spørgsmål 60:
Hvilke konsekvenser har det for SKATs behandling af ansøgninger
om tilladelser efter fusionsskatteloven, at der efter lovforslagene ikke
længere kræves fusionsregnskab og spaltningsregnskab, og ikke længere kræves
vurderingsberetning ved apportindskud til ApS’er ved spaltninger?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet
bidrag fra skatteministeren, som jeg i det hele kan henholde mig til.
Skatteministeren oplyser følgende:
»Der henvises til svaret på spørgsmål 50.«
Spørgsmål 61:
Kan det bekræftes, at hvis kravet om anlægsnoter afskaffes for
B-virksomheder, betyder dette blot, at der skal indberettes flere oplysninger
digitalt til SKAT med selvangivelsen, og at der her bliver et krav for alle
selskaber, da der bruges samme selvangivelse og kravene til
regnskabsoplysninger
er de samme uanset om selskabet er en B-virksomhed eller ikke?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet
bidrag fra skatteministeren, som jeg i det hele kan henholde mig til.
Skatteministeren oplyser følgende:
»Den nævnte sammenhæng kan ikke bekræftes. Fra indkomståret 2005
blev selvangivelsen udvidet med regnskabsoplysninger, der er nødvendige for
SKATs udvælgelse af ligningsegnede virksomheder, og fra indkomståret 2006
fritages de fleste virksomheder for at indsende skatteregnskab sammen med
selvangivelsen. Der er her tale om en udmøntning af lov nr. 1441 af 22.
december 2004 om digitalisering af regnskabsoplysninger m.v. (L 31,
Folketinget
2004-05, 1. samling).
Fastlagte regnskabsoplysninger i selvangivelsen vurderes fra år
til år, og overvejelser om ændringer sker med udgangspunkt i erfaringer med
udvælgelse af virksomheder til ligning og ud fra behov for
regnskabsoplysninger, der må vurderes at kunne forbedre udvælgelsen.«
Spørgsmål 62:
I fortsættelse af ministerens besvarelse af spørgsmål 6:
Skal ministerens besvarelse af spørgsmål 6 forstås således, at
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen reelt ikke har foretaget nogen
stikprøvekontrol
af mindre selskaber i 2004?
Svar:
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i 2004 udtaget ca. 500
årsrapporter til kontrol.
Som nævnt i tidligere besvarelse til Erhvervsudvalgets spørgsmål
nr. 5 til almindelig del stillet den 17. marts 2005 og besvarelsen af
spørgsmål
6 til L50 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsens stikprøvevise undersøgelse i de
seneste år særligt været fokuseret på selskaber, hvor der er en særlig
offentlig interesse og dermed også mange regnskabsbrugere. Dette har medført,
at de regnskaber, som er blevet udvalgt til kontrol, har haft en mere
kompleks
karakter, og derved også har været mere ressourcekrævende at undersøge.
Antallet af kontrollerede regnskaber har derved været noget mindre end
tidligere.
Spørgsmål 63:
I fortsættelse af ministerens besvarelse af spørgsmål 14:
Hvad er baggrunden for, at selskaber kun udgør 20 pct. af de
virksomheder, som Fairplay kampagnen har været rettet imod?
Er dette ikke kun en konsekvens af, at der er tale om kontrol
fra Told- og Skatte-regionerne, og kontrol af selskaberne var placeret hos
kommunerne efter aftalen om kommunernes gennemførelse af ligning af selskaber
på statens vegne.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet
bidrag fra skatteministeren, som jeg i det hele kan henholde mig til.
Skatteministeren oplyser følgende:
»Fairplay kontrolaktionerne har været gennemført som uanmeldte
kontrolbesøg med henblik på at afdække sort og illegalt arbejde, socialt
bedrageri
og udeholdt omsætning. Kontrollerne har været målrettet mod en række af de
brancher,
hvor risikoen for at finde sort og illegalt arbejde mv. erfaringsmæssigt har
været størst, dvs. pizzeriaer, restauranter, værtshuse, diskoteker, bagerier,
avis-distribution, kræmmermarkeder m.v. I disse brancher er langt hovedparten
af virksomhederne personligt ejede, og alene en mindre del af virksomhederne
drives i selskabsform.
Hovedparten af kontrolaktionerne er gennemført med deltagelse af
repræsentanter fra Arbejdsdirektoratet, Fødevareregionerne, Politiet og
kommunerne.
Kontrolaktionernes primære formål er at opnå en fremadrettet og præventiv
effekt gennem synlighed, information og vejledning. Således rettes der i
forbindelse med kontrolbesøget op på manglende registreringsforhold, og
såfremt
regnskabsgrundlaget – herunder kasseregnskab, kasseafstemning,
lønregnskab, regnskabsopbevaring
m.v. – ikke er i orden, instrueres virksomheden om gældende regler.«
Spørgsmål 64:
I fortsættelse af ministerens besvarelse af spørgsmål 14:
Er det regeringens plan, at FairPlay-kampagnen fortsat skal være
rettet mod personligt ejede virksomheder, men ikke mod virksomheder, der
drives
i selskabsform?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet
bidrag fra skatteministeren, som jeg i det hele kan henholde mig til.
Skatteministeren oplyser følgende:
»Fairplay kontrolaktionerne vil også fremover målrettes mod
udvalgte risikobetonede brancher. Hvorvidt der vil være en overvægt af
personligt ejede virksomheder ved kommende kontrolaktioner vil i høj grad
afhænge
af branche-valget.
Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 63.«
Spørgsmål 65:
I fortsættelse af ministerens besvarelse af spørgsmål 14:
Når hovedparten af de virksomheder, der er kontrolleret i
FairPlay-kampagnen er personligt ejet, skyldes det så, at der ved udvælgelsen
er taget hensyn til, at virksomhederne i selskabsform har været undergivet
revision?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet
bidrag fra skatteministeren, som jeg i det hele kan henholde mig til.
Skatteministeren oplyser følgende:
»Virksomhederne er forinden kontrolbesøget udsøgt efter en
samlet risikovurdering af erfaringer fra tidligere kontrolbesøg, anmeldelser,
lokalkendskab, virksomheder med jævnligt ejerskifte og andre
kontroloplysninger
samt udsøgninger i SKATs systemer vedrørende registreringsforhold,
angivelsesmønstre, omsætning, bruttoavance, antal registrerede ansatte m.v.«
Spørgsmål 66:
I fortsættelse af ministerens besvarelse af spørgsmål 7
Kan ministeren bekræfte, at de angivne oplysninger fra Rambøll’s
undersøgelser om brug af revisor ved opstilling af regnskab er baseret på, at
selskaberne jo skal have udført den lovpligtige revision, og det derfor er
naturligt, at den der reviderer, opstiller regnskab m.v.
Ved revisionspligtens ophør vil der ikke være tilskyndelse til
at bruge en revisor frem for en tilfældig regnskabskyndig til at opstille
regnskabet m.v.
Dette vil vel være mest forekommende hos mindre selskaber, hvor
indehaveren i mindre grad bruger regnskab og bogføring som
styringsinstrument.
Svar:
Det skal indledningsvis
præciseres i forhold til den undersøgelse, som Rambøll foretog, at
spørgsmålet
var udformet således, at virksomhederne skulle svare på, hvad de ville gøre
fremover, hvis revisionspligten blev reduceret eller afskaffet.
Det er vurderingen, at kun et begrænset antal af de 75.000
virksomheder, der omfattes af forslaget, vil få andre end en statsautoriseret
eller registreret revisor til at udarbejde regnskabet.
Vurderingen bygger på følgende undersøgelsesresultater:
–
Ca. 88 pct. af
selskaberne køber i dag andre ydelser end revision hos deres revisor.
–
En undersøgelse fra
Håndværksrådet blandt dets medlemmer viser, at der ikke er den store forskel
i
brugen af revisor i selskaber med revisionspligt og i personligt ejede
virksomheder uden revisionspligt.
–
Den engelske
revisororganisation
Society of
Professional Accountants
har i et høringssvar om en forhøjelse af de
engelske tærskelværdier for revisionspligten udtalt, at den ikke har fundet
tegn på, at klienter forlader revisorerne, selv om selskaberne ikke længere
skal revideres. Tværtimod oplevede organisationens medlemmer en forøget
efterspørgsel efter andre ydelser.
Spørgsmål 67:
I fortsættelse af ministerens besvarelse af spørgsmål 7:
Hvor mange af de mindre selskaber, hvor man efter lovforslaget
ophæver revisionspligten, forventer ministeren vil ophøre med at bruge en af
myndighederne
kvalitetskontrolleret revisor?
Svar:
Jeg skal henvise til min
besvarelse af spørgsmålene nr. 7 og 66.
Spørgsmål 68:
Ministeren bedes kommentere
henvendelse af 8. februar 2006 fra Dansk Byggeri og HTS
Interesseorganisationen, jf. L 50 – bilag 9.
Svar:
Dansk Byggeri og HTS Interesseorganisationen (HTS) har den 8.
februar 2006 fremsendt et brev om forenkling af revisionsstandarder til
Folketingets Erhvervsudvalg. I brevet anbefaler organisationerne, at der
arbejdes for en forenkling og udtynding af de internationale
revisionsstandarder for så vidt angår de mindre selskaber (B-selskaber).
Dette
skal ske ved, at der sker en opdeling af revisionshandlingerne, så der
udformes
et sæt standarder rettet specielt mod de mindre selskaber. Konkret foreslås
det, at regeringen arbejder aktivt i EU for at forenkle revisionsstandarderne
i
forbindelse med den igangværende modernisering af 8. direktiv.
Det skal indledningsvist bemærkes, at drøftelserne af forslaget
til det nye 8. direktiv (direktiv om lovpligtig revision af års- og
koncernregnskaber i EU) er afsluttet. Direktivet blev således godkendt af
Europa-Parlamentet i september 2005 og af ECOFIN på rådsmødet i oktober 2005.
Den formelle vedtagelse af direktivet forventes i april 2006.
Det nye direktiv medfører, at de internationale
revisionsstandarder – når de er godkendt af Kommissionen - fremover skal
anvendes ved alle lovpligtige revisioner i EU.
Den grundlæggende tanke bag indførelsen af revisionsstandarderne
for alle lovpligtige revisioner i EU er, at »en revision er en revision«. Det
er således forudsat, at opgaven »revision« er den samme, uanset om den
lovpligtige revision udføres i små eller store virksomheder. Selvom
standarderne
skal benyttes ved al lovpligtig revision, skal det dog bemærkes, at der
naturligvis vil kunne være en vis forskel på omfanget af de faktiske
revisionshandlinger, det i praksis vil være nødvendigt at gennemføre i små
hhv.
store virksomheder.
Det ligger således fast, at man i EU ikke vil medvirke til at
gradbøje begrebet lovpligtig revision. Løsningen på de administrative
problemer
ligger derfor ikke i 8. direktiv.
Når der i EU regi opereres med, at »en revision er en revision«,
skal det ses i sammenhæng med den mulighed for lempelse af revisionspligten
for
små virksomheder (B-virksomheder), som direktiverne giver. Det kan i den
forbindelse nævnes, at Danmark og en række andre medlemslande under
forhandlingerne af det nye 8. direktiv fremførte hensynet til de
administrative
byrder for de små selskaber. Svaret fra Kommissionen, men også fra en række
toneangivende lande, var imidlertid, at en revision er en revision, og at
hvis
nogle af medlemslandene mente, at dette var et problem, kunne de gøre brug af
muligheden for at fjerne eller lempe revisionspligten – og dermed de
administrative byrder – for de små virksomheder. En mulighed langt de
fleste
medlemslande allerede har benyttet sig af.
Det er også i Danmark - som i andre lande - udgangspunktet, at
en revision er en revision. Det kommer bl.a. til udtryk ved at »god
revisionsskik«
allerede i dag forudsætter, at de anerkendte internationale
revisionsstandarder
anvendes i både små og store virksomheder. Herved har regnskabsbrugeren af et
revideret regnskab altid sikkerhed for, at regnskabet har været underkastet
en
kontrol med de revisionshandlinger, som en revision som minimum kræver, og
som
anerkendes og anses for troværdige uden for Danmarks grænser.
Spørgsmål 69:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 15. februar 2006 fra
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, jf. L 50 − bilag 11.
Svar:
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer ved foreningens
regnskabstekniske udvalg (REGU) har den 15. februar 2005 fremsendt et brev om
forslaget om at ophæve kravet om indregning af finansielt leasede aktiver i
små
selskaber (B-selskaber). REGU anbefaler, at kravet om indregning af
finansielt
leasede aktiver fastholdes for små selskaber, eller at det i det mindste slås
fast, at selskaberne i visse tilfælde – for at sikre at årsrapporten
giver et
retvisende billede – fortsat vil være nødt til at indregne finansielt
leasede
aktiver i balancen. REGU anfører bl.a., at den i lovforslaget foreslåede
lempelse ikke harmonerer med årsregnskabslovens krav om at tage hensyn til
realia
frem for formalia, ligesom forslaget ikke harmonerer med de internationale
regnskabsstandarder og FSRs Regnskabsvejledning 21 om »Leasing«. REGU finder
endvidere, at forslaget skaber konkurrenceforvridning og vanskeliggør
regnskabsbrugers vurdering af selskabets risikoprofil.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at det grundlæggende krav i
årsregnskabsloven om et retvisende billede også fremover vil gælde for alle
årsrapporter, som udarbejdes efter loven. Det betyder bl.a., at oplysninger,
der ikke direkte er krævet i loven, men er nødvendige for, at årsrapporten
opfylder
kravet om et retvisende billede, skal medtages i årsrapporten. Dette kan i
særlige tilfælde føre til, at de oplysninger, som en virksomhed bliver
undtaget
fra at give med lovforslag L 50, alligevel skal medtages i årsrapporten.
Dette
fremgår allerede af lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det gælder også for så vidt angår den foreslåede ophævelse af
kravet om indregning af finansielt leasede aktiver i balancen. I de enkelte
tilfælde, hvor en undladelse af at indregne finansielt leasede aktiver i
balancen måtte føre til, at årsrapporten ikke bliver retvisende, vil en
virksomhed derfor være forpligtet til at indregne de finansielt leasede
aktiver
for at opfylde det grundlæggende krav i årsregnskabsloven.
Spørgsmål 70:
I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 6 bedes ministeren
oplyse, om det er korrekt opfattet, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen alene
kontrollerer, at årsregnskabsloven bestemmelser omkring præsentation
overholdes, og ikke at indregnings- og værdiansættelsesbestemmelserne er
overholdt, og at der således ikke er nogen kontrol af selve substansen i
regnskaberne?
Svar:
Som nævnt i min besvarelse af spørgsmål 6 foretager Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen en række forskellige kontroller i forhold til
virksomhedernes
årsrapporter.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretager blandt andet en
stikprøvevis undersøgelse af de årsregnskaber, som virksomhederne er
forpligtet
til at indsende. Formålet med den almindelige regnskabskontrol af
ikke-børsnoterede virksomheder er at konstatere åbenbare overtrædelser af
årsregnskabsloven m.v.
Med åbenbare overtrædelser menes forhold, som er konstaterbare
ved en umiddelbar gennemgang af den indsendte årsrapport. Der er f.eks. tale
om
en åbenbar overtrædelse, hvis en bestemt oplysning, som skal være afgivet i
regnskabet i henhold til et direkte lovkrav herom, mangler i regnskabet.
Åbenbare overtrædelser kan også være, at der er anvendt en forkert
indregnings-
eller værdiansættelsesmetode.
Det er derfor ikke korrekt opfattet, at Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen alene kontrollerer, om årsregnskabslovens bestemmelser
omkring præsentation er overholdt.
Spørgsmål 71:
I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 62 bedes ministeren
oplyse, om det er en korrekt tolkning, at kontrollen med de store selskaber
slækkes og ressourcerne anvendes på kontrol af de små virksomheder efter
lovens
vedtagelse, eller gælder det, at der fortsat ikke i væsentligt omfang vil ske
kontrol af de små virksomheder?
Svar:
Som nævnt tidligere i min besvarelse af bl.a. spørgsmål 62, fremgår
det af revisionsklausulen i lovforslag L50, at evalueringen af den foreslåede
reduktion
af revisionspligten skal ske i lyset af de indhøstede erfaringer.
Evalueringen
vil således bl.a. skulle ske på baggrund af data om de virksomheder, der har
benyttet sig af den foreslåede reduktion af revisionspligten. Det vil i den
forbindelse være naturligt at følge de små virksomheder mere nøje end
tidligere.
Ressourcerne til denne opgave vil indgå i prioriteringen af
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens samlede ressourcer ud fra en forudsætning om,
at der ikke må ske en svækkelse af regnskabskontrollen med de børsnoterede
virksomheders årsregnskaber m.v.
Spørgsmål 72:
I forlængelse af besvarelsen af
spørgsmål 18 bedes ministeren oplyse, om det kan bekræftes, at erklæringer på
budgetter (i henhold til revisionsvejledning 2 og fremadrettet ved
revisionsstandard 3400), som udgangspunkt afgiver en revisionsmæssig
sikkerhed,
der tilnærmelsesvis minder om en gennemgang (review)?
Svar:
Det er vanskeligt at foretage en
direkte sammenligning mellem revisors erklæringer på budgetter og revisors
erklæringer om review af regnskaber. Budgetter omfatter oplysninger om
fremtiden, mens et regnskab omhandler historiske oplysninger, hvilket alt
andet
lige har betydning for med hvilken sikkerhed, revisor kan afgive erklæring.
Spørgsmål 73:
Er det rigtigt, at Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen ikke har mere ajourførte data omkring kvaliteten af
regnskaber i små virksomheder end en kandidatafhandling fra 1996, og hvordan
agter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen derefter at måle om regnskabskvaliteten
falder i de selskaber, som ikke bliver revideret, review'et eller bruger
revisor til opstilling af regnskaber?
Svar:
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretager stikprøvevis
undersøgelse af de indsendte årsrapporter, men skal ikke føre et egentligt
tilsyn med de indsendte årsrapporter. Styrelsen udarbejder derfor ikke
løbende
statistik over regnskabernes kvalitet.
Under den evalueringsperiode, der vil følge af lovforslag L50,
vil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen blandt de selskaber, der omfattes af
bestemmelsen
om reduktion af revisionspligten, sammenligne regnskabskvaliteten hos de
selskaber, der fravælger revision, og de selskaber, der fortsætter med at få
deres
regnskaber revideret.
Spørgsmål 74:
Når de administrative byrder
stiger (20-30 pct.) for de selskaber, der ligger over grænserne i
lovforslaget,
vil de samlede byrder for virksomhederne herefter som helhed ikke stige
betragteligt, selv om man afskaffer revisionspligten for de mindste
selskaber,
jf. lovforslaget?
Svar:
Hvis virksomhederne træffer de revisionsvalg, de har angivet i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens spørgeskemaundersøgelse, viser beregninger
foretaget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at de lovpligtige administrative
omkostninger for samtlige B-virksomheder vil falde, selvom de selskaber, der
ligger over grænserne i forslaget til reduktion af revisionspligten, vil
blive
underlagt de nye internationale revisionsstandarder. Det kan således af
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens undersøgelse udledes, at ca. 65 pct. af de
virksomheder, som er omfattet af forslaget, vil fravælge revision i større
eller mindre omfang. Dermed undgår de at blive omfattet af de nye
revisionsstandarder og de honorarstigninger, de vil give anledning til.
Spørgsmål 75:
Eftersom et øget arbejdsomfang ved revision vil blive resultat
af de nye revisionsregler for mindre virksomheder, bedes ministeren redegøre
for, om disse karakteristika og dermed urimelige byrder også kommer til at
gælde for lidt større virksomheder?
Svar:
De nye revisionsstandarder skyldes internationale bestræbelser
på at styrke den lovpligtige revision, og tiltagene skal ses i lyset af de
seneste års internationale regnskabsskandaler i store koncerner.
Bestræbelserne
har til formål at styrke investorernes tillid til kapitalmarkeder og øge
offentlighedens tillid til revisionsbranchen.
Den grundlæggende tanke bag indførelsen af revisionsstandarderne
for alle lovpligtige revisioner er som nævnt i min besvarelse af spørgsmål
68,
at »revision er revision«. Begrebet lovpligtig revision gradbøjes ikke.
Opgaven
»revision« er derfor den samme, uanset om den lovpligtige revision udføres i
små eller store virksomheder.
De nye revisionsstandarder vil derfor øge arbejdsomfanget ved
revision i alle de selskaber, der ikke gives mulighed for – eller som
ikke
benytter muligheden for – at fravælge den lovpligtige revision. Som
nævnt i min
besvarelse af spørgsmål 68 vil der naturligvis kunne være en vis forskel på
omfanget
af de faktiske revisionshandlinger, det i praksis vil være nødvendigt at
gennemføre i små hhv. store virksomheder.
Spørgsmål 76:
Er det ikke korrekt, at der med review i modsætning til en
ophævelse af revisionspligten fortsat er en kontrol (om end det er en mindre
omfattende kontrol) af virksomhedens regnskaber af en af virksomheden
uafhængig
person, samt at interessenterne, alt andet lige, derfor kan fæste større lid
til regnskabsoplysningerne, end hvis virksomheden alene kontrollerede sig
selv?
Svar:
Et review indebærer en vis kontrol af virksomhedens regnskaber
af en person, der er uafhængig af virksomheden. Men værdien af denne kontrol
må
sættes i forhold til omkostningerne, der skønnes at udgøre ca. 70 pct. af
omkostningerne til revision. Dertil kommer, at i de 83 pct. af B-selskaberne,
som betaler deres revisor for at opstille regnskabet, vil et review stort set
kun være en kontrol af revisors eget arbejde.
Det er min opfattelse, at værdien af et review er begrænset på
grund af en række ulemper, som knytter sig til kontrolformen. Endvidere har
ingen af de EU-lande, som allerede i et eller andet omfang har reduceret den
lovpligtige revisionspligt, erstattet det med lovpligtig review. Jeg skal i
den
forbindelse henvise til min besvarelse af spørgsmål 30 og spørgsmål 31.
Spørgsmål 77:
I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 29 bedes ministeren
oplyse, hvorfor der af selvangivelsen for personligt erhvervsdrivende blandt
andet
fremgår følgende spørgsmål:
–
Er regnskabet
udarbejdet af revisor?
–
Er der foretaget
revision, gennemgang/review, assistance med regnskabsopstilling eller andet?
–
Er skattepligtig
indkomst opgjort med bistand fra revisor?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet
bidrag fra skatteministeren, som jeg i det hele kan henholde mig til.
Skatteministeren oplyser følgende:
»De nævnte spørgsmål er uddrag af de regnskabsdata, som
virksomheden giver i selvangivelsen, og som tillige med andre oplysninger
indgår i den fremtidige digitale udvælgelse af kontrolegnede virksomheder,
når
virksomheden ikke længere indsender regnskab mv. Det er fortsat de
efterfølgende
undersøgelser, der skal afdække og berigtige eventuelle fejl og
misforståelser.
De nævnte regnskabsdata er således et udtryk for, at SKAT også anvender
omfanget af revisors assistance som et led i risikovurderingen, hvad enten
der
er tale om regnskabsassistance, review eller revision.«
Spørgsmål 78:
Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt der i ministerens
besvarelser af spørgsmål 25 og 29 er forskellige opfattelser af det
nødvendige
niveau i kravene til kontrol af mindre virksomheder. Der henvises til, at det
fremgår af svaret på spørgsmål 29, at det er vigtigt » at de interne
kontroller
i selskabet, der er rettet mod registrering af indtægter og udgifter, er
gennemgået.«
Følgende fremgår herudover af svaret: »ved review gennemføres der ikke
revision
i årets løb, herunder bilagskontrol og systemrevision – dvs. testen af,
at de
interne kontroller sikrer korrekte og fuldstændige registreringer til
årsrapporten.«
(egen fremhævning). Hvordan hænger dette ønske/statement sammen med svaret på
spørgsmål 25, hvor følgende fremgår: »Men det må anses for tvivlsomt, om en
udvidet kontrol af f.eks. interne forretningsgange kan gennemføres og give
mening i små selskaber, der har så få − eller ingen − ansatte, at
det ikke vil være muligt for dem at indføre en simpel adskillelse af
bogholder-
og kassererfunktionen i deres regnskabsforvaltning. Ofte er det ejeren selv,
der varetager økonomi- og regnskabsfunktionen i selskabet?«
Svar:
Der er ikke forskellige opfattelser i mine besvarelser af hhv.
spørgsmål 25 og 29, men revisionens indhold kan variere alt efter
virksomhedens
muligheder for at etablere betryggende interne forretningsgange.
Normalt skal revision gennemføres ved systemrevision og
substansrevision.
Ved systemrevision skal revisor overbevise sig om, at de interne
kontroller fungerer betryggende. Gennem substansrevision skal revisor
overbevise sig om, at transaktionerne er bogført korrekt.
Revisor kan imidlertid kun basere sit arbejde på interne
kontroller, hvis de rent faktisk er etableret i virksomheden. Det kan –
som
nævnt i svaret på spørgsmål 25 – være vanskeligt i små virksomheder,
fordi et
effektivt kontrolmiljø forudsætter, at der er flere medarbejdere, som
kontrolopgaverne kan fordeles på. I disse tilfælde må revisor derfor
kompensere
for de manglende interne kontroller gennem en øget substansrevision.
Spørgsmål 79:
Er det korrekt, at det af RS 910
fremgår, at ved planlægningen af et review af regnskaber skal revisor opnå
eller
opdatere kendskabet til virksomheden og herunder foretage overvejelser om
virksomhedens organisation, regnskabssystemer, særlige driftsforhold og
karakteren af aktiver, passiver, indtægter og omkostninger?
Svar:
Jeg kan bekræfte, at ovenstående
tekst fremgår af revisionsstandard 910 (vedrørende review), pkt. 14.
Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 84.
Spørgsmål 80:
Er det korrekt, jf. RS 910, at
revisor skal opnå en forståelse af sådanne forhold og andre forhold, der er
relevante for regnskabet, f.eks. kendskab til virksomhedens produktions- og
distributionsmetoder, produktlinjer, driftssteder og nærtstående parter, da
revisor har brug for denne forståelse for at foretage relevante forespørgsler
og for at tilrettelægge passende handlinger såvel som for at vurdere de svar
eller andre informationer, der tilvejebringes?
Svar:
Jeg kan bekræfte, at ovenstående
tekst fremgår af regnskabsstandard 910 (vedrørende review), pkt. 15.
Jeg skal i øvrigt henvise til
mine besvarelser af spørgsmål 84.
Spørgsmål 81:
Når SKAT allerede i dag opererer med tre niveauer af kontrol for
små personlige virksomheder (hvor der ikke er revisionspligt), hvorfor er
SKAT’s
krav til revisors gennemgang så høje, at et review ikke er tilstrækkeligt for
de mindste selskaber, som reelt har samme karakteristika som de små
personlige
selskaber? Der henvises til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens »Rapport om
revisionspligten for B-virksomheder (små selskaber)«, marts 2005, hvor man
kan
læse yderligere omkring revisionspligtens betydning for skattekontrollen, og
til besvarelsen på spørgsmål 29, hvor det konkluderes: »På baggrund af den
begrænsede kontrol af virksomhedens forhold fra revisors side vil SKAT
fortsat
skulle anvende flere kontrolressourcer på virksomheder end på virksomheder,
som
er underkastet lovpligtig revision, eksempelvis for at teste, om
registreringerne i bogholderi og regnskab er tilstrækkeligt sikre, og om
aktiver og passiver er til stede og medregnet.« Denne konklusion kan undre,
når
man kigger på den oplyste kontrolindsats, idet der er en lang række
virksomheder, hvor der ikke er revisionspligt (og hvor der som hovedregel
foretages et review), hvor det tilsyneladende ikke er relevant med en så
omfattende gennemgang, som SKAT signalerer, er nødvendig.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet
bidrag fra skatteministeren, som jeg i det hele kan henholde mig til.
Skatteministeren oplyser følgende:
»Oplysninger om revision er ikke et udtryk for kontrolniveauet,
men anvendes af SKAT som et led i risikovurderingen. Hvis virksomheden vælges
til nærmere kontrol, og virksomheden har været assisteret af en revisor i
større eller mindre grad, vil SKAT som hidtil tage udgangspunkt i de
kontrolhandlinger,
som virksomhedens revisor har foretaget, for dermed at undgå unødvendigt
dobbeltarbejde.«
Spørgsmål 82:
Hvordan vil SKAT efter lovændringen sikre sig, at de bogførte
oplysninger om f.eks. aktiver er korrekte? Vil de f.eks. tage ud og tælle
varelager
(på balancedagen!)? Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 29, hvor det
anføres, at det »er nødvendigt at sikre sig om aktiverne er tilstede«. Der er
imidlertid med forslaget i L 50 slet ingen krav om, at en ekstern part skal
forholde sig til aktiverne, f.eks. varelager. Når SKAT mener, det er
nødvendigt,
må de vel selv skulle udføre kontrollen og med varelager kan dette jo kun
foretages ved optælling på/nær balancedagen, og dermed FØR regnskabet er
aflagt
og selvangivelsen er indsendt, eller man kan alternativt forholde sig til
tilstedeværelsen af varelageret, som det er beskrevet i RS 910.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet
bidrag fra skatteministeren, som jeg i det hele kan henholde mig til.
Skatteministeren oplyser følgende:
»Nogle virksomheder fører et egentligt lagerregnskab, hvor
varelageret løbende registreres, andre virksomheder optæller alene lageret i
forbindelse med årsregnskabet. Muligheden for at kontrollere varelageret til
bogføringen afhænger af den måde, registreringerne er tilrettelagt, og
herunder
sikkerheden i de rutiner, som virksomheden har tilrettelagt for
registreringerne
eller opgørelsen. I det mindste skal virksomheden skattemæssigt opgøre og
kunne
dokumentere sit varelager ved optællingslister en gang årligt. Føres der et
betryggende lagerregnskab, kan den fysiske optælling ske på andre
tidspunkter.
Det følger af mindstekravsbekendtgørelsen til skattekontrolloven.«
Spørgsmål 83:
Hvilke negative konsekvenser ser ministeren ved sit eget forslag
til L 50? Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 30, hvor der står, at det
»medfører ikke mange negative konsekvenser«. Det fremgår ikke af besvarelsen,
hvilke åbenbart få ulemper ministeren mener, at der er ved ministerens eget
lovforslag, men alene fordele ved ministerens lovforslag og ulemperne ved en
lempeligere kontrol.
Svar:
Spørgsmål og svar bør ses i sammenhæng. Indledningen til min
besvarelse af spørgsmål 30 lyder således: »Jeg er ikke enig i, at
lovforslaget
medfører mange negative konsekvenser. Tværtimod.« Denne formulering er et
direkte svar på spørgsmålet: »Er ministeren enig i, at et review . vil
afbøde
de mange negative konsekvenser, som en fuldstændig afskaffelse af
revisionspligten
kan medføre«.
Spørgsmål 84:
Vil ministeren med baggrund i RS
910 og de i RS 910 90 medtagne eksempler forklare, hvorfor et review »stort
set
kun kan være en kontrol af revisors eget arbejde i de 83 pct. af
B-selskaberne,
som betaler deres revisor for at opstille regnskabet«?
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af
spørgsmål 21, er revisor ved assistance med regnskabsopstilling bl.a.
forpligtet til at overveje, om de opstillede oplysninger ser ud til at være
dækkende og uden åbenlys væsentlig fejlinformation. Regnskabsopstillingen er
baseret på revisors kendskab til virksomheden samt oplysninger fra
virksomheden.
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 30, er et review i
betydelig omfang baseret på forespørgsler og analyser.
En række af de handlinger, der er forbundet med et review, vil
derfor allerede i forskelligt omfang være gennemført i forbindelse med
assistancen
med opstilling af regnskabet.
Spørgsmål 85:
I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 33 bedes ministeren
oplyse, om ministeren vil hævde, at man manipulerer groft, hvis man hævder,
at »ca.
66 pct. af de selskaber, der handler med udlandet, ønsker på en eller anden
måde at bevare revisionspligt«?
Svar:
En sådan påstand vil ikke være korrekt. Som anført i besvarelsen
af spørgsmål 33 ønsker 62 pct. af de selskaber, der handler med udlandet,
revisionspligten gjort frivillig eller lempet.
I Erhvervs- og Selskabsstyrelsens spørgeskemaundersøgelse
svarede selskaber med udlandshandel således på spørgsmålet, om den
lovbestemte
pligt til revision for B-virksomheder burde gøres enten helt frivillig eller
lempes i et eller andet omfang:
1) Nej:
25 pct.
2) Bør gøres frivillig:
32 pct.
3) Bør lempes:
30 pct.
4) Ved ikke:
14 pct.
Baseret på selskabernes kommentarer i spørgeskemaet kan en
lempelse f.eks. være:
–
en mindre omfattende
revisorkontrol (og dermed ikke revision efter årsregnskabslovens og
revisorlovens
regler)
–
en afskaffelse af
revisionspligten for de mindste selskaber
–
afskaffelse af
revisionspligten for B-virksomheder med orden i regnskaberne.
Spørgsmål 86:
I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 35 bedes ministeren
oplyse, om ministeren ikke finder, at det er yderst betænkeligt, at
Folketinget
lovgiver, så det bliver muligt at konstruere sig ud af den revisionspligt,
som
Folketinget ellers kræver?
Svar:
Som anført i min besvarelse af spørgsmål 35, vil det teoretisk
set være muligt at omgå revisionspligten, men i praksis vil det næppe finde
sted.
Den underliggende forudsætning bag spørgsmål 35 var en ængstelse
for, at enkelte brodne kar vil få urimeligt gunstige vilkår i forhold til det
store flertal af ærlige og seriøse virksomheder, idet de enkelte brodne vil
kunne konstruere sig ud af revisionspligten.
Som tidligere anført fremgår det imidlertid af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens rapport om revisionspligten, at den eksisterende
revisionspligt ikke afskrækker de såkaldte brodne kar fra i dag at gennemføre
økonomisk kriminalitet via dannelse af selskaber omfattet af revisionspligt.
Det skyldes bl.a., at økonomisk kriminalitet ofte gennemføres i selskaber med
så kort levetid, at revisor ikke når at stifte bekendtskab med selskabet, og
at
transaktioner, der vedrører økonomisk kriminalitet i selskabet, holdes uden
for
bogføringen og regnskabet.
Det skal sammenholdes med, at oprettelse af flere små selskaber
vil have en lang række væsentlige byrdemæssige konsekvenser, der må tages i
betragtning.
Omkostninger, som de såkaldte brodne kar ikke har noget incitament til at
afholde, idet den eksisterende revisionspligt ikke afskrækker dem.
Jeg skal i øvrigt henvise til min tidligere besvarelse af
spørgsmål 35.
Spørgsmål 87:
Ministeren bedes i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 17
bekræfte, at minimum 7.000 af de selskaber, der ved lovens gennemførelse
fritages for revision, karakteriseres ved, at deres aktivitet er »investering
og værdipapirer«, samt at der blandt disse er mange med betragtelige aktiver
og
væsentlige pengestrømme, samt at disse er karakteriseret ved en lille eller
ingen omsætning eller få eller ingen ansatte og dermed undtaget for
revisionspligt?
Svar:
Revisionsfirmaet
Mortensen
& Beierholm
har for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretaget en stikprøve
over, hvilke aktiviteter der karakteriserer de ca. 45.000 selskaber, der har
en
omsætning på under ½ mio. kr. årligt, og som
ikke
via kapitalandele udøver betydelig indflydelse over andre
virksomheders driftsmæssige eller finansielle ledelse (holdingselskaber).
Stikprøven gav følgende resultat:
–
handel og
konsulentvirksomhed:
ca.
13.000 selskaber
–
udlejning af ejendom
og driftsmidler:
ca. 12.000
selskaber
–
investering og
værdipapirer:
ca.
7.000 selskaber
–
øvrige aktiviteter:
ca.
2.000 selskaber
–
uden aktivitet:
ca.
11.000 selskaber
Jeg kan derfor bekræfte, at der i henhold til stikprøveundersøgelsen
findes ca. 7.000 selskaber, som karakteriseres af aktiviteten
”investering og
værdipapirer”.
Selskabernes balancer varierer, men under alle omstændigheder er
der tale om selskaber med små og få aktiviteter. Regnskaberne bliver derfor
simple med få regnskabsposter. Normalt vil der højst kunne være én person
–
ejeren selv – beskæftiget i selskabet. Disse virksomheder fritages
derfor
ifølge lovforslaget for revisionspligt.
Spørgsmål 88:
Ministeren bedes orientere udvalget, om der i forbindelse med
svarene på spørgsmål 44 er indhentet »ekspertbistand« fra et revisorfirma til
vurdering af de økonomiske konsekvenser, eller hvordan beregningen ellers er
foretaget?
Svar:
Prisen på et review er skønnet af revisorer i en større
spørgeskemaundersøgelse, som blev foretaget af revisionsselskabet Deloitte i
2003.
Det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vurdering, at hvis et
review forøges med yderligere kontrolhandlinger, må en sådan ordning
forventes
kun at medføre administrative lettelser af marginal størrelse for de mindre
virksomheder. Der er ikke indhentet ekspertbistand i den forbindelse.
Spørgsmål 89:
Når kravet til oplysning af
omsætningen forsvinder fra årsrapporten, hvordan vil man så kontrollere, om
selskaber uden revisorer reelt er fritaget for revisionspligt? I loven
opereres
med en omsætningsgrænse, men hvis den ikke opgives, hvordan vil ministeren så
kontrollere omsætningen og dermed fastslå, hvem der har revisionspligt?
Svar:
Alle selskaber vil efter
lovforslaget fortsat have pligt til at indsende deres årsrapport til
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen, som foretager en stikprøvevis kontrol af de modtagne
årsrapporter.
Det vil herunder blive påset, om
et selskab, der har fravalgt revision, opfylder kravene herfor. Såfremt
størrelsen af omsætningen ikke er oplyst, og denne er afgørende for, om
selskabet kan undlade at få foretaget revision, vil Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen foretage en analyse for at skønne over omsætningens
størrelse. Denne kan bl.a. basere sig på branchekendskab eller andre
indikationer, der kan udledes af årsrapporten.
Sådanne analyser foretages
allerede i dag, når Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med
stikprøvekontroller af modtagne årsrapporter påser, om selskabet aflægger
årsrapport efter den korrekte regnskabsklasse. Et selskabs indplacering i
regnskabsklasser er således også baseret på størrelsen af omsætning og
balance
samt antallet af ansatte.
Spørgsmål 90:
I forlængelse af besvarelsen af
spørgsmål 17 bedes ministeren oplyse, om ministeren finder det sandsynligt,
at
en virksomhedsejer, der låner penge af virksomheden, vil skrive i regnskabet,
at »jeg ulovligt har lånt penge i kassen?«
Svar:
Som det følger af besvarelsen af spørgsmål 17 bliver Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen i dag bl.a. opmærksom på ulovlige aktionærlån gennem
henvendelser fra SKAT, eller gennem stikprøveundersøgelser af regnskaber.
Virksomhederne vil fortsat være forpligtet til at indsende en retvisende
årsrapport
til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Regnskabsrådet foreslog i sin
rapport om revision af årsregnskabsloven (marts 1999), at der alene skulle
oplyses om ulovlige lån i årsrapporten. Justitsministeriet fandt imidlertid,
at
et sådant oplysningskrav ville stride mod almindelige strafferetslige hensyn
(selvinkriminering).
Spørgsmål 91:
Ud over det i besvarelsen af spørgsmål 32 nævnte, er det så ikke
korrekt, at i 5 ud af 9 lande med lempelse i revisionspligten gælder
lempelserne alene for selskaber af ApS-typen?
Svar:
Da Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til brug for sin rapport om
revisionspligten for B-selskaber spurgte de øvrige EU-lande om, hvorvidt - og
i
givet fald hvordan - de har reduceret revisionspligten, oplyste kun Portugal
og
Østrig, at reduktionen ikke gælder for aktieselskaber, jf. besvarelsen af
spørgsmål 32.
Det fremgår imidlertid af den til udvalget fremsendte rapport
fra advokatfirmaet Bech-Bruun om revisormedvirken ved selskabsretlige
transaktioner,
at i Finland, England, Frankrig, Italien og Irland gælder lempelsen kun for
selskaber af ApS-typen.
Man kan dog ikke uden videre sammenligne aktieselskaber i
Danmark med f.eks. »public limited companies« i England. I Danmark er der
ingen
reel forskel på et lille enmandsejet aktieselskab og anpartsselskab, mens et
»public
limited company« i England er foreholdt store selskaber. Formentlig er der
ingen eksempler på et »public limited company«, som opfylder
størrelsesgrænserne for at kunne undgå revisionspligt. Antallet af »public
companies« udgør da også kun 0,6 pct. af samtlige registrerede selskaber i
England.
Spørgsmål 92:
Hvorfor mener ministeren ikke, at et review er anvendeligt, når
dette af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens »Rapport om revisionspligten for
B-virksomheder (små selskaber)«, marts 2005, fremstår som et brugbart
alternativ
til revisionspligten?
Svar:
Formålet med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rapport var at
gennemføre en analyse af de samfundsmæssige hensyn bag revisionspligten for
små
virksomheder i Danmark. På baggrund af analysen konkluderer rapporten, at
lovpligtig revision for små selskaber ikke synes at være tilstrækkeligt
begrundet
til at pålægge dem omkostninger på 1,7 mia. kr.
Rapporten opstiller en række alternativer til afskaffelse eller
reduktion af revisionspligten, hvor en review-ordning opregnes som en blandt
flere muligheder. Der foretages imidlertid ikke i rapporten nogen egentlig
analyse af review-ordningen, men alene en beskrivelse heraf, herunder anføres
det, at review kun i begrænset omfang vil bidrage med administrative
lettelser
til virksomhederne i forhold til en afskaffelse af revisionspligten.
Det fremgår således for eksempel ikke af rapporten, at
–
Et review stort set er
uden betydning i forhold til skatte- og afgiftslovgivningen
–
Selv om der findes en
international anerkendt regnskabsstandard for review, ved hverken
virksomhederne
eller regnskabsbrugerne, hvad et review indeholder, og at
–
Ingen af de øvrige
EU-lande har indført krav om lovpligtig review for små virksomheder som
erstatning for lovpligtig revision.
Hvad angår mine synspunkter vedrørende review-ordning i øvrigt,
henviser jeg til min besvarelse af spørgsmål 30, spørgsmål 31 og spørgsmål
76.
Spørgsmål 93:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 28. februar 2006 fra
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) og Foreningen Registrerede
Revisorer (FRR), jf. L 50 − bilag 15.
Svar:
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) og Foreningen
Registrerede Revisorer FRR anfører blandt andet i deres brev til
Erhvervsudvalget,
at der er behov for en afklaring af en eventuel evaluering, såfremt man
lemper
revisionspligten. Organisationerne finder det for eksempel afgørende, at
revisionen af en eventuel kommende lov rent tidsmæssigt først bør ske efter,
at
en ordning har været gældende igennem så lang tid, at man kan foretage en
reel
bedømmelse af konsekvenserne, og at loven efter revisorforeningernes
opfattelse
derfor bør være en forsøgsordning, der gælder frem til 2010/11.
De to revisorforeninger finder herudover, at der bør ske en klar
præcisering i skattekontrolloven, så det fremstår klart, hvilke ekstra
kontroller SKAT agter at iværksætte over for selskaber, der fravælger
revision.
Jeg vil gerne indledningsvis understrege, at bestemmelsen om
evaluering af den foreslåede reduktion af revisionspligten efter høringen
blev
ændret blandt andet som følge af drøftelser med de to revisorforeninger.
Det fremgår således nu udtrykkeligt af lovforslaget, at bestemmelsen
om reduktion af revisionspligten vil blive taget op til revision, og at dette
tidligst
skal ske i Folketingsåret
2009-10.
En samlet evaluering vil naturligvis først ske, når der er tilstrækkeligt
grundlag for evalueringen. Hvorvidt dette vil være i folketingsåret 2009/2010
eller i 2010/2011 eller muligvis endda senere, er ikke muligt at sige
endeligt
på nuværende tidspunkt.
I forhold til den ønskede præcisering i skattekontrolloven kan
jeg oplyse, at jeg har forelagt dette spørgsmål for skatteministeriet, der
oplyser følgende, som jeg i det hele kan henholde mig til:
»Som det er nævnt i svaret på spørgsmål 81, er en virksomheds
oplysning til SKAT om, at
revision er foretaget, eller at virksomheden har anvendt anden
revisorassistance, ikke et udtryk for det kontrolniveau, som SKAT går ud fra,
og som angiver intensiteten af SKATs kontrol i forhold til virksomheden.
Oplysningerne anvendes derimod af SKAT som et led i sin risikovurdering.
Hvor
stor en indsats, der sættes ind over for den enkelte virksomhed, beror helt
på
konkrete forhold fra virksomhed til virksomhed, herunder af hvilke forhold i
virksomheden, som SKAT ønsker at undersøge. Der henvises i den forbindelse
til
svaret på spørgsmål 11.
På den baggrund må et
forslag om lovregulering af SKATs kontrolindsats i forhold til virksomheder,
som
fravælger revision, afvises.«
Spørgsmål 94:
Ministeren bedes yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der
ændrer ikrafttrædelsesdatoen til den 1. januar 2007.
Svar:
Det fremgår af spørgsmålet, at ikrafttrædelsen af lovforslaget L
50 om ændring af blandt andet årsregnskabsloven, herunder en reduktion af
revisionspligten
for de mindste virksomheder, ønskes udskudt til 1. januar 2007.
Det skal indledningsvist bemærkes, at lovforslagets
ikrafttrædelse allerede én gang er blevet udskudt.
I forlængelse af 1. behandlingen blev
ikrafttrædelsen således udskudt med 3 måneder – fra den 1. januar 2006
til 1.
april 2006. Det skete for at Folketinget fik bedre tid til at behandle
lovforslaget.
Givet den meget grundige udvalgsbehandling, der har været
gennemført af lovforslaget og henset til, at der er tale om, at det er
frivilligt om den enkelte virksomhed ønsker at benytte sig af muligheden for
at
fravælge revision, vurderes der ikke at være nogen rimelig begrundelse for,
at
virksomhederne ikke kan gives denne mulighed fra den 1. april 2006.
De virksomheder, der ikke er klar til eller ønsker at fravælge
revision på nuværende tidspunkt, kan bibeholde revision, indtil de eventuelt
finder ud af, at andet vil være hensigtsmæssigt for dem. Det bør dog ikke
forhindre alle andre virksomheder i at få muligheden for at fravælge
revision,
hvis de for eksempel mener, at revision ikke er en forretningsmæssig
velbegrundet
omkostning.
Et ændringsforslag, som betyder en yderligere udskydelse af
lovforslagets ikrafttræden, vil derfor ikke være hensigtsmæssigt eller
nødvendigt. Jeg kan derfor ikke støtte et ændringsforslag herom.
På baggrund af Erhvervsudvalgets ønske er der imidlertid
udarbejdet et udkast til et muligt ændringsforslag om udskydelse af
lovforslagets ikrafttrædelse til 1. januar 2007.
1)
§ 4
affattes således:
»S
tk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog
stk. 2-4.
Stk. 2.
Uanset stk. 1 kan virksomhederne anvende bestemmelserne i
denne lovs § 1 om ændring af årsregnskabsloven for et regnskabsår, der er
startet før den 1. januar 2007, bortset fra de bestemmelser, som er anført i
stk. 3.
Stk. 3.
Bestemmelserne
vedrørende reduktion af revisionspligten i årsregnskabslovens § 135 og
konsekvensændringer i forbindelse hermed i § 1, nr. 2, 5, 11 og 48-54 finder
anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. januar 2007 eller senere.
Bestemmelsen i § 1, nr. 6, om oplysning af fravalg af revision for det
kommende
regnskabsår, jf. årsregnskabslovens §
10
a, finder dog anvendelse på årsrapporter, der aflægges
den 1. januar 2007 eller senere.
Stk. 4.
Bestemmelserne
i § 3 vedrørende konsekvensændringer i lov om statsautoriserede og
registrerede
revisorer som følge af reduktion af revisionspligten i årsregnskabslovens §
135
finder anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. januar 2007 eller
senere.«
[Ændring af lovens ikrafttrædelsestidspunkt]
Ovenstående er et eksempel på en mulig formulering af en
bestemmelse, der indebærer, at lovforslaget først træder i kraft den 1.
januar
2007. Som nævnt tidligere finder jeg ikke, at det er hensigtsmæssigt at
udskyde
lovforslagets ikrafttrædelse. Jeg kan derfor ikke støtte et sådant
ændringsforslag.
Spørgsmål 95:
Ministeren bedes yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der
indebærer, at revisor forpligter sig til − senest 14 dage efter en
virksomheds opsigelse af revisionssamarbejdet − skriftligt at meddele
dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der samtidig gør denne oplysning
offentlig tilgængelig.
Svar:
Det foreslås i
spørgsmålet, at der indføres en bestemmelse i L 50 vedrørende ændringerne af
blandt andet årsregnskabsloven, hvorefter revisor har pligt til skriftligt at
meddele til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis en virksomheds opsiger
revisionssamarbejdet, og at styrelsen skal gøre denne oplysning offentlig
tilgængelig.
Det er min opfattelse, at det hensyn, der ønskes varetaget med
den foreslåede bestemmelse, allerede er tilgodeset i de to lovforslag L 50 og
L
51. Jeg finder derfor ikke et sådant ændringsforslag for hensigtsmæssigt
eller
nødvendigt, og kan derfor ikke støtte ændringsforslaget.
I lovforslag L 50 er der en eksplicit lovbestemmelse om, at
virksomheder, der har fravalgt revision, skal oplyse dette hvert år i
tilknytning til ledelsesberetningen i årsrapporten for det forudgående
årsregnskab. Det gælder også det år, hvor beslutningen om fravalg træffes.
Det
følger desuden af bemærkningerne til bestemmelsen, at oplysning herom skal
være
tydelig.
Det skal i denne forbindelse erindres, at Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen offentliggør samtlige årsrapporter.
Hvis et selskab fravælger revision med virkning allerede fra
selskabets første regnskabsår, skal dette fremgå udtrykkeligt af selskabets
stiftelsesdokument. Dette fremgår eksplicit af L51.
Det fremgår endvidere udtrykkeligt af lovforslag L 51, at et
selskab kun skal have en revisor, hvis selskabets årsrapporter skal
revideres.
Hvis revisor fratræder, skal dette meddeles til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen,
som registrerer dette. I henhold til selskabslovenes almindelige regler skal
sådanne
ændringer således allerede i dag anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
senest 2 uger efter beslutningen. En tilsvarende regel findes endvidere i
revisorloven, hvorefter revisor har forpligtelsen til underrette Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen om sin fratræden.
Dette fører til, at hvis en virksomhed har tilvalgt revision af
årsrapporterne og derfor har haft en revisor, og virksomheden efterfølgende
fravælger revision, skal revisor fratræde, og dette skal meddeles til
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen, som offentliggør dette ved styrelsens registrering.
På baggrund af Erhvervsudvalgets ønske er der imidlertid
udarbejdet et udkast til et muligt forslag om indførelsen udskydelse af
lovforslagets ikrafttrædelse.
1)
I den under
nr. 48
foreslåede affattelse af
§ 135
indsættes som
stk. 8
:
»S
tk. 8.
Hvis en virksomhed fravælger revision af virksomhedens
kommende årsrapporter, og virksomhedens revisor derfor skal fratræde, skal
virksomhedens revisor senest 2 uger efter beslutningen give Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen meddelelse herom, som registrerer dette.«
[Revisors oplysning om fravalg af revision]
Ovenstående er et eksempel på en mulig formulering af en sådan
bestemmelse. Som nævnt tidligere finder jeg imidlertid ikke, at en sådan
bestemmelse er hensigtsmæssig eller nødvendigt, og kan derfor ikke støtte et
sådant ændringsforslag.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), bogføringslov samt lov om statsautoriserede og registrerede revisorer (Reduktion af revisionspligt for visse virksomheder og reduktion af andre administrative byrder) Retsinformation · 10. marts 2006
- Skriftlig fremsættelse (16. november 2005) - L 50 Retsinformation · 16. november 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om det europæiske selskab (SE-loven) og lov om Det Centrale Virksomhedsregister (Forenklinger og lettelser af administrative byrder samt ændringer som følge af reduktion af revisionspligten for visse små virksomheder m.v.) Retsinformation · 10. marts 2006
- 2005-0002442 - fond pålagt at indsende ny revideret årsrapport (27. juni 2006) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 27. juni 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), bogføringslov samt lov om statsautoriserede og registrerede revisorer (Reduktion af revisionspligt for visse virksomheder og reduktion af andre administrative byrder) Retsinformation · 27. marts 2006
- Lov om ændring af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), bogføringslov samt lov om statsautoriserede og registrerede revisorer (Reduktion af revisionspligt for visse virksomheder og reduktion af andre administrative byrder) Retsinformation · 29. marts 2006