Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme

2005/1 LSV 47Lovforslag som vedtagetFolketinget21. februar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. februar

2006

Forslag

til

Lov

om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af

terrorisme

1)

Kapitel 1

Anvendelsesområde m.v.

§ 1.

Denne lov finder anvendelse på følgende

virksomheder og personer:

1)

Pengeinstitutter.

2)

Realkreditinstitutter.

3)

Fondsmæglerselskaber.

4)

Investeringsforvaltningsselskaber.

5)

Livsforsikringsselskaber

og tværgående pensionskasser.

6)

Sparevirksomheder.

7)

Udstedere af

elektroniske penge.

8)

Læs alt

Forsikringsmæglere,

når de formidler livsforsikring eller andre investeringsrelaterede

forsikringer.

9)

Udenlandske

virksomheders filialer her i landet, der udøver virksomhed efter nr. 1-8.

10)

Investeringsforeninger

og specialforeninger, kollektive investeringsordninger, fåmandsforeninger,

innovationsforeninger og hedgeforeninger.

11)

Virksomheder og

personer, der erhvervsmæssigt udøver virksomhed med valutaveksling eller

overførsel af penge og andre værdier.

12)

Øvrige virksomheder og

personer, der erhvervsmæssigt udøver en eller flere af de i bilag 1 nævnte

aktiviteter.

13)

Advokater, når de deltager

med bistand ved planlægning eller udførelse af transaktioner for deres

klienter

i forbindelse med

a)

køb og salg af fast

ejendom eller virksomheder,

b)

forvaltning af

klienters penge, værdipapirer eller andre aktiver,

c)

åbning eller

forvaltning af bank-, opsparings- eller værdipapirkonti,

d)

tilvejebringelse af

nødvendig kapital til oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder,

e)

oprettelse, drift

eller ledelse af virksomheder eller

f)

anden

forretningsmæssig rådgivning.

14)

Advokater, når de på

deres klients vegne og for dennes regning foretager en finansiel transaktion

eller en transaktion vedrørende fast ejendom.

15)

Statsautoriserede og

registrerede revisorer.

16)

Ejendomsmæglere.

17)

Virksomheder og

personer, der i øvrigt erhvervsmæssigt leverer samme ydelser som de i nr.

13-16

nævnte persongrupper, herunder skatterådgivere og eksterne bogholdere.

18)

Udbydere af

tjenesteydelser til virksomheder, jf. § 3, nr. 5.

19)

Danmarks Nationalbank,

i det omfang den udøver tilsvarende virksomhed som de i nr. 1 nævnte

institutter.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at loven

ikke finder anvendelse på de i stk. 1, nr. 1-12, nævnte virksomheder eller

personer i de tilfælde, hvor Kommissionen beslutter det efter artikel 40 i 3.

hvidvaskdirektiv.

Kontantforbud

§ 2.

Forhandlere af genstande samt

auktionsholdere må ikke modtage kontantbetalinger på 100.000 kr. eller

derover,

hvad enten betalingen sker på én gang eller som flere betalinger, der ser ud

til at være indbyrdes forbundet.

Kapitel 2

Definitioner

§ 3.

I denne lov forstås ved:

1)

Selskaber: Juridiske

personer.

2)

Virksomheder:

Selskaber og andre tilsvarende retlige arrangementer.

3)

Reguleret marked: Et

marked som defineret i artikel 4 (14) i direktiv 2004/39/EF om markeder for

finansielle instrumenter. Befinder markedet sig i Den Europæiske Union eller

i

et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område,

skal markedet være optaget på listen nævnt i artikel 47 i direktiv 2004/39/EF

om markeder for finansielle instrumenter. Befinder markedet sig i et land

uden

for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det

finansielle område, skal markedet være medlem af World Federation of

Exchanges

(WFE).

4)

Reelle ejere: Fysiske

personer, der i sidste instans ejer eller kontrollerer kunden eller den

fysiske

person, på hvis vegne en handling eller transaktion gennemføres, herunder:

a)

Personer, der i

sidste instans ejer eller kontrollerer et selskab ved direkte eller indirekte

ejerskab eller kontrol over mere end 25 pct. af ejerandelene eller

stemmerettighederne i selskabet, bortset fra selskaber, hvis ejerandele

handles

på et reguleret marked.

b)

Personer, som på

anden måde udøver kontrol over et selskabs ledelse.

c)

Personer, som ifølge

en fonds vedtægter eller på anden måde skal modtage 25 pct. eller mere af en

fond eller andet lignende retligt arrangements uddelingsmidler eller andre

formuegoder, hvis disse personer er kendt.

d)

Den personkreds, i

hvis hovedinteresse en fond eller et andet lignende retligt arrangement er

blevet oprettet eller fungerer.

e)

Personer, der udøver

kontrol over mindst 25 pct. af en fonds eller et andet lignende retligt

arrangements uddelingsmidler eller andre formuegoder.

5)

Udbydere af

tjenesteydelser til virksomheder: Enhver, som ikke er omfattet af § 1, stk.

1,

nr. 13-15, når de erhvervsmæssigt udøver følgende virksomhed:

a)

Opretter selskaber.

b)

Fungerer som eller

sørger for, at en anden person fungerer som ledelsesmedlem i en virksomhed

eller som deltager i et interessentskab eller en tilsvarende post i andre

selskaber.

c)

Stiller

hjem

stedsadresse

eller anden adresse, der på lignende vis er beregnet som kontaktadresse og

dertil

knyttede tjenester, til rådighed for en virksomhed.

d)

Fungerer som eller

sørger for, at en anden fungerer som forvalter eller administrator af en fond

eller et tilsvarende retligt arrangement.

e)

Fungerer som eller

sørger for, at en anden fungerer som aktionær for tredjemand, medmindre denne

er en virksomhed, hvis ejerandele m.v. handles på et reguleret marked.

6)

Politisk udsatte

personer: Personer, som har eller har haft en højerestående offentlig

funktion,

personer, der er knyttet til sådanne personer ved registreret partnerskab

eller

ægteskab, eller sådanne personers børn eller forældre og personer, der er

kendt

som disses nære medarbejdere.

§ 4.

Ved hvidvask skal i denne lov forstås

1)

uberettiget at

modtage eller skaffe sig eller andre del i økonomisk udbytte, der er opnået

ved

en strafbar lovovertrædelse,

2)

uberettiget at

skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på anden måde

efterfølgende virke til at sikre det økonomiske udbytte fra en strafbar

lovovertrædelse eller

3)

forsøg på eller

medvirken til sådanne dispositioner.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 omfatter også dispositioner

foretaget af den, der har begået den strafbare lovovertrædelse, som udbyttet

hidrører fra.

§ 5.

Ved finansiering af terrorisme skal i

denne lov forstås finansiering af terrorisme som defineret i straffelovens §

114 a.

Kapitel 3

Undersøgelses- og underretningspligt

§ 6.

De af loven omfattede virksomheder og

personer skal være opmærksom på kunders aktiviteter, som på grund af deres

karakter særlig menes at kunne have tilknytning til hvidvask eller

finansiering

af terrorisme. Dette gælder især komplekse eller usædvanlig store

transaktioner

og alle usædvanlige transaktionsmønstre set i forhold til kunden.

Stk. 2.

Formålet med de i stk. 1 nævnte transaktioner skal

så vidt muligt undersøges. Resultaterne af en undersøgelse skal noteres og

opbevares, jf. § 23.

§ 7.

Hvis der er mistanke om, at en kundes

transaktion eller henvendelse har eller har haft tilknytning til hvidvask

eller

finansiering af terrorisme, skal de af loven omfattede virksomheder og

personer

undersøge transaktionen eller henvendelsen nærmere. Hvis mistanken vedrører

lovovertrædelser, der kan straffes med fængsel i over 1 år, og denne mistanke

ikke kan afkræftes, skal Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet

omgående underrettes.

Stk. 2.

I tilfælde af mistanke som nævnt i stk. 1 kan

medlemmer af Advokatsamfundet underrette sekretariatet for Advokatsamfundet,

der efter en vurdering af, om der er underretningspligt i henhold til stk. 1,

straks videregiver underretningen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk

Kriminalitet.

Stk. 3.

Hvis mistanken vedrører hvidvask og transaktionen

ikke allerede er gennemført, skal den sættes i bero, til der er underrettet

efter stk. 1. Hvis der underrettes efter stk. 2, skal transaktionen sættes i

bero, indtil Advokatsamfundet har videregivet underretningen til

Statsadvokaten

for Særlig Økonomisk Kriminalitet eller har meddelt, at underretningen efter

en

konkret vurdering ikke vil blive videregivet. Kan gennemførelse af

transaktionen ikke undlades, eller vurderes dette at kunne skade

efterforskningen,

skal underretning i stedet indgives umiddelbart efter gennemførelsen, jf. dog

stk. 4.

Stk. 4.

Hvis mistanken vedrører finansiering af terrorisme,

må der kun gennemføres transaktioner fra den aktuelle konto eller person

efter

aftale med Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet. Statsadvokaten

for

Særlig Økonomisk Kriminalitet beslutter hurtigst muligt og senest inden

udløbet

af den efterfølgende bankdag efter at have modtaget underretning, hvorvidt

der

skal ske beslaglæggelse.

Stk. 5.

Politiet kan i henhold til retsplejelovens regler

forlange de oplysninger, der er nødvendige i sagen, fra de af loven omfattede

virksomheder og personer.

§ 8.

Advokater er undtaget fra pligten i § 7

til at indberette oplysninger, som disse modtager fra eller indhenter om en

af

deres klienter i forbindelse med, at de fastslår den pågældende klients

retsstilling

eller forsvarer eller repræsenterer denne under eller i forbindelse med en

retssag, herunder rådgiver om at indlede eller undgå et sagsanlæg. Dette

gælder

uanset, om oplysningerne modtages før, under eller efter retssagen eller i

forbindelse med, at den pågældende klients retsstilling fastslås.

Stk. 2.

De i § 1, stk. 1, nr. 13-17, nævnte personer og

virksomheder er, når de bistår en advokat før, under og efter en retssag

eller

med at fastslå en klients retsstilling, undtaget fra pligten til at

indberette

oplysninger i samme omfang som den advokat, de bistår, jf. stk. 1.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 gælder endvidere sager, der føres i

Landsskatteretten, og sager ved en voldgiftsret. Endvidere er revisorer, når

de

repræsenterer en klient i Landsskatteretten, undtaget fra pligten til at

indberette oplysninger i henhold til denne lov.

Stk. 4.

Stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis bistanden ydes med

henblik på hvidvask eller terrorfinansiering, eller hvis virksomheden eller

personen ved, at klienten søger bistand med henblik på hvidvask eller

terrorfinansiering.

§ 9.

Hvis Finanstilsynet eller Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen får kendskab til forhold, der formodes at have tilknytning

til hvidvask eller finansiering af terrorisme, der er omfattet af

underretningspligten

i § 7, underretter myndigheden Statsadvokaten for Særlig Økonomisk

Kriminalitet

herom.

§ 10.

Finanstilsynet kan, når det følger af

Financial Action Task Forces anbefalinger, fastsætte nærmere regler om de i §

1

nævnte virksomheders og personers systematiske underretningspligt til

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet om finansielle transaktioner

med usamarbejdsvillige lande i forbindelse med bekæmpelse af hvidvask eller

finansiering af terrorisme. Finanstilsynet kan i den forbindelse fastsætte,

at

underretningen skal ske systematisk og uden, at der foreligger mistanke.

Kapitel 4

Legitimation m.v.

§ 11.

De af loven omfattede virksomheder og

personer skal altid kræve, at en kunde legitimerer sig, når der er mistanke

om,

at en transaktion har tilknytning til finansiering af terrorisme eller

hvidvask, der er omfattet af underretningspligten efter § 7.

Faste kundeforhold

§ 12.

De af loven omfattede virksomheder og

personer skal have kendskab til deres kunder i overensstemmelse med stk. 2-8,

herunder kræve, at deres kunder legitimerer sig, når der optages en

forretningsmæssig

forbindelse med disse, herunder når der åbnes en konto eller et depot.

Stk. 2.

Hvis kunden er en fysisk person, skal

legitimationen omfatte navn, adresse og cpr-nr. eller anden lignende

dokumentation, hvis den pågældende ikke har et cpr-nr.

Stk. 3.

Hvis kunden er en virksomhed, skal legitimationen

omfatte navn, adresse, cvr-nr. eller anden lignende dokumentation, hvis

virksomheden ikke har et cvr-nr. Der skal træffes rimelige foranstaltninger

for

at klarlægge virksomhedens ejer- og kontrolstruktur, og virksomhedens reelle

ejere skal identificeres, jf. dog § 21, stk. 1, nr. 2.

Stk. 4.

Der skal indhentes oplysninger om hver kundes

formål med forretningsforbindelsen og det tilsigtede omfang heraf.

Stk. 5.

Kundeforholdet skal løbende overvåges.

Transaktioner, der gennemføres som led i kundeforholdet, skal overvåges for

at

sikre, at transaktionerne er i overensstemmelse med virksomhedens eller

personens viden om kunden og kundens forretnings- og risikoprofil, herunder

om

nødvendigt midlernes oprindelse. Dokumenter, data eller andre oplysninger om

kunden skal løbende ajourføres.

Stk. 6.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt tidligere indhentede

oplysninger om kundens identitet er korrekte eller tilstrækkelige, skal der

kræves ny legitimation som nævnt i stk. 2 og 3.

Stk. 7.

De af loven omfattede virksomheder og personer kan

beslutte at gennemføre legitimationsproceduren m.v. i stk. 1-5 ud fra en

risikovurdering afhængig af risikoen ved den enkelte kunde eller

forretningsforbindelse, produktet eller transaktionen. Virksomheden eller

personen

skal dog kunne godtgøre over for den myndighed, der fører tilsyn med den

pågældendes overholdelse af loven, at undersøgelsens omfang er tilstrækkelig

i

forhold til risikoen for hvidvask og terrorfinansiering.

Stk. 8.

For kundeforhold, som er etableret før denne lovs

ikrafttræden, og for hvem der ikke foreligger de i stk. 1-5 nævnte

oplysninger,

skal der foretages legitimation og indsamling af oplysninger i henhold til

stk.

1-5 på et passende tidspunkt og på grundlag af en risikovurdering.

§ 13.

Legitimationsproceduren i § 12 skal

afsluttes i forbindelse med etablering af kundeforholdet, dog senest inden

udførelse af transaktionen. Såfremt det er nødvendigt for ikke at afbryde den

normale forretningsgang, kan legitimationsproceduren ud fra en

risikovurdering

afsluttes i umiddelbar forlængelse af etableringen af kundeforholdet. I de i

2.

pkt. nævnte tilfælde skal legitimationsproceduren dog afsluttes hurtigst

muligt

efter den første kontakt med kunden.

Stk. 2.

Hvis kundelegitimationen ikke kan foretages i

overensstemmelse med § 12, stk. 1-4, må der ikke etableres et fast

kundeforhold, optages forretningsmæssig forbindelse eller udføres

transaktioner

for kunden. Det skal samtidig undersøges, om der skal foretages underretning

efter § 7.

Stk. 3.

Uanset stk. 1 kan livsforsikringsselskaber og

pensionskasser foretage kundelegitimationen efter etablering af

kundeforholdet.

Legitimationen skal dog foretages ved eller før udbetaling eller på det

tidspunkt, hvor modtageren agter at udøve sin ret i henhold til policen.

Stk. 4.

Stk. 2, 1. pkt., gælder ikke for advokater, når de

fastslår en klients retsstilling eller forsvarer eller repræsenterer denne

under eller i forbindelse med en retssag, herunder rådgiver om at indlede

eller

undgå et sagsanlæg. De i § 1, stk. 1, nr. 13-17, nævnte personer og

virksomheder er, når de bistår en advokat i de i 1. pkt. nævnte situationer,

undtaget fra kravet i stk. 2, 1. pkt., i samme omfang som den advokat, de

bistår.

Lejlighedskunder

§ 14.

For kunder med enkeltstående

transaktioner (lejlighedskunder) skal virksomheder og personer omfattet af

denne

lov opfylde kravene i § 12, stk. 1-4, og § 13 for enhver transaktion på

beløb,

der modsvarer 100.000 kr. eller derover. Kravene gælder, uanset om

transaktionen udføres i en eller flere sammenhængende operationer, hvis der

synes at være en indbyrdes forbindelse.

Stk. 2.

Hvis transaktionens størrelse ikke kendes på det

tidspunkt, hvor den påbegyndes, skal der kræves legitimation, så snart

virksomheden eller personen får formodning om, at der er tale om en

transaktion, som er omfattet af stk. 1.

Transaktioner for tredjemand

§ 15.

Har en virksomhed eller person

omfattet af denne lov viden eller formodning om, at en anden end den, de har

kontakt med, er den reelle kunde, skal den reelle kundes identitet m.v.

tillige

kræves oplyst i overensstemmelse med § 12.

Betalingsformidling

§ 16.

Betalingsformidling, der foretages

uden personlig kontakt mellem afsender og betalingsformidler eller af en

betalingsformidler,

der ikke samtidig er kontoførende institut for afsender, skal i samtlige

formidlingsled være ledsaget af oplysninger om afsender, jf. § 12, stk. 2 og

stk.

3, 1. pkt.. Betalingsformidleren er ansvarlig for, at oplysningerne om

afsender

er tilstrækkelige og meningsfulde.

Stk. 2.

Clearing- og afviklingssystemer, som gennemfører

betalinger mellem de af § 1, stk. 1, nr. 1-12, omfattede virksomheder eller

tilsvarende virksomheder inden for Den Europæiske Union eller et land, som

Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og systemer

til

afvikling af værdipapirer er dog undtaget fra kravet om

afsenderidentifikation

i stk. 1.

Oplysninger fra tredjemand

§ 17.

De af loven omfattede virksomheder og

personer kan undlade at indhente oplysningerne om en kundes identitet m.v.

efter § 12, stk. 1-4, når disse oplysninger stilles til rådighed af en

forsikringsmægler,

jf. § 2, nr. 1, i lov om forsikringsformidling, en finansiel virksomhed, jf.

§

5, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, eller af en udenlandsk virksomhed,

der

er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 i lov om finansiel

virksomhed

nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land,

som

Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. Uanset 1. pkt.

er den modtagende virksomhed eller person ansvarlig for at opfylde kravene i

§

12, stk. 1-4.

Stk. 2.

Hvis den virksomhed, der afgiver oplysningerne i

stk. 1, er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 i lov om finansiel

virksomhed nævnte virksomhed i et land uden for Den Europæiske Union, som

Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, kan

virksomheder og personer omfattet af loven lægge oplysninger indhentet af den

pågældende virksomhed til grund, hvis virksomheden er underlagt krav om

bekæmpelse

af hvidvask og finansiering af terrorisme, der svarer til kravene i 3.

hvidvaskdirektiv, og der føres kontrol med overholdelsen af disse krav.

Stk. 3.

Stk. 1 finder ikke anvendelse over for de i stk. 2

nævnte virksomheder, såfremt Kommissionen efter artikel 40 (4) i 3.

hvidvaskdirektiv

beslutter at undtage det land, hvor den pågældende virksomhed har

hjem

sted.

§ 18.

Den virksomhed, der afgiver

oplysninger om en kundes identitet m.v. i medfør af § 17, skal straks stille

disse oplysninger til rådighed for den modtagende virksomhed eller person

omfattet af loven. Endvidere skal virksomheden på anmodning fra den

modtagende

virksomhed eller person straks sende relevante identifikations- og

kontroloplysninger samt anden relevant dokumentation om kundens eller den

reelle ejers identitet.

Skærpede krav til legitimation m.v.

§ 19.

De af loven omfattede virksomheder og

personer skal ud fra en risikovurdering stille yderligere krav til

legitimation

af en kunde end nævnt i § 12 i de situationer, som i sig selv indebærer en

øget

risiko for hvidvask og terrorfinansiering. Dette betyder, at de som minimum

skal opfylde kravene i stk. 2-4.

Stk. 2.

Når kunden ikke har været fysisk tilstede for at

legitimere sig, skal virksomheden eller personen træffe yderligere

foranstaltninger for at sikre kundens rette identitet. Dette kan eksempelvis

ske ved at træffe en eller flere af følgende foranstaltninger:

1)

Sikre, at kundens

identitet fastslås ved supplerende dokumentation.

2)

Kontrollere eller

verificere de udleverede dokumenter eller kræve en bekræftende attestering

fra

en af de i § 1, stk. 1, nr. 1-11, nævnte virksomheder eller personer.

3)

Kræve, at den første

betaling i forbindelse med transaktionerne foretages via en konto åbnet i

kundens navn i et pengeinstitut.

Stk. 3.

Ved grænseoverskridende korrespondentbankforbindelser

med institutter fra lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet

ikke

har indgået aftale med på det finansielle område, skal de af loven omfattede

pengeinstitutter, realkreditinstitutter og udstedere af elektroniske penge,

inden der etableres nye korrespondentbankforbindelser,

1)

indhente

tilstrækkelige oplysninger om modparten til fuldt ud at forstå, hvori dens

virksomhed består, og på grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger

bedømme det pågældende instituts renommé og tilsynets kvalitet,

2)

vurdere modpartens

kontrol med, at der ikke foregår hvidvask eller finansiering af terrorisme,

3)

indhente godkendelse

hos den øverste daglige ledelse og

4)

sikre sig, at

korrespondentbanken har kontrolleret kundernes identitet og løbende vurderer

relevante oplysninger om de kunder, der har direkte adgang til

korrespondentbankens konto hos en person eller virksomhed omfattet af denne

lov, samt sikre sig, at korrespondentbanken kan levere relevante

kundeoplysninger

på forespørgsel fra den, som fører kontoen.

Stk. 4.

De af loven omfattede virksomheder og personer skal

1)

være i besiddelse af

tilstrækkelige procedurer til at afgøre, om kunden er en politisk udsat

person

bosiddende i et andet land,

2)

indhente den øverste

daglige ledelses godkendelse ved etablering af forretningsforbindelser med

sådanne kunder,

3)

træffe rimelige

foranstaltninger for at indhente oplysninger om formue- og indtægtskilderne,

der er omfattet af forretningsforbindelsen eller transaktionen, og

4)

løbende være

opmærksomme på forretningsforbindelsen.

Stk. 5.

Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og

udstedere af elektroniske penge må ikke indgå eller opretholde en

korrespondentbankforbindelse med et tomt bankselskab og skal træffe rimelige

foranstaltninger for at undgå forbindelse med et kreditinstitut, som er kendt

for at tillade, at tomme bankselskaber anvender dets konti.

Stk. 6.

Virksomheder og personer omfattet af loven skal

være særlig opmærksomme på risici for hvidvask og terrorfinansiering, der kan

opstå i forbindelse med produkter eller transaktioner, som kan fremme

anonymitet, og træffe foranstaltninger, hvis det er nødvendigt for at

forhindre, at produkterne eller transaktionerne anvendes til hvidvask og

terrorfinansiering.

Undtagelse fra kravene om legitimation m.v.

§ 20.

Legitimationskravet i § 12 og § 19,

stk. 2, kan undlades med hensyn til følgende produkter og transaktioner:

1)

Livsforsikrings- og

pensionsaftaler, hvis den årlige præmie er på et beløb, der modsvarer 1.000

euro eller derunder, eller hvis en engangspræmie er på et beløb, der

modsvarer

2.500 euro eller derunder.

2)

Livsforsikrings- og

pensionsaftaler, der indgås i medfør af en arbejdskontrakt eller den

forsikredes

erhvervsmæssige virksomhed, forudsat at aftalerne ikke indeholder en

tilbagekøbsmulighed

eller kan anvendes som sikkerhed for lån.

3)

Livsforsikrings- og

pensionsaftaler, hvor præmien eller bidraget skal debiteres på kundens konto

i

et pengeinstitut.

4)

Livsforsikrings- og

pensionsaftaler, der indgås i medfør af en arbejdskontrakt eller den

forsikredes

erhvervsmæssige virksomhed, med en begrænset tilbagekøbsmulighed, når der

foretages legitimation i henhold til § 12, hvis kunden benytter

tilbagekøbsmuligheden.

5)

Elektroniske penge

som defineret i § 308, stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed,

a)

hvor der for ikke

genopladelige kort maksimalt kan lagres 150 euro, eller

b)

hvor der for

genopladelige kort maksimalt kan lagres op til 2.500 euro inden for et

kalenderår,

og hvor der maksimalt kan indløses 1.000 euro inden for et kalenderår.

Stk. 2.

Uanset transaktionens størrelse eller produktets

karakter skal der kræves legitimation, når der er mistanke om, at

transaktionen

har tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, der er

omfattet

af underretningspligten i § 7.

Stk. 3.

På baggrund af beslutninger fra Kommissionen kan

Finanstilsynet fastsætte regler om, at andre produkter eller transaktioner

kan

undtages.

§ 21.

Legitimationskravene i § 12 gælder

ikke, når kunden er

1)

en af de i § 1, stk.

1, nr. 1-11 og 19, nævnte virksomheder eller en tilsvarende virksomhed med

hjem

sted

i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har

indgået aftale med på det finansielle område omfattet af 3. hvidvaskdirektiv,

eller en tilsvarende virksomhed etableret i et land uden for Den Europæiske

Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle

område, og

som er underlagt krav om bekæmpelse af hvidvask og finansiering af

terrorisme,

der svarer til de krav, der følger af 3. hvidvaskdirektiv, og der føres

kontrol

med overholdelsen af disse krav,

2)

en virksomhed, hvis

værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, eller

3)

en indenlandsk

offentlig myndighed.

Stk. 2.

Legitimationskravene i § 12 gælder ikke, når den

reelle ejer har midler på en notars eller advokats klientkonto, såfremt

notaren

eller advokaten selv er undergivet regler svarende til denne lov. Det er en

betingelse, at oplysninger om den reelle ejers identitet m.v. gøres

tilgængelige for det kontoførende institut, når instituttet spørger herom.

Stk. 3.

Der skal i alle tilfælde indhentes tilstrækkelig

information til at fastslå, at kunden er omfattet af en af de i stk. 1 og 2

nævnte undtagelser.

Stk. 4.

På baggrund af beslutninger fra Kommissionen kan

Finanstilsynet fastsætte regler om, at andre virksomheder og personer kan

undtages.

§ 22.

Hvis det besluttes af Kommissionen,

kan Finanstilsynet bestemme, at personer og virksomheder omfattet af loven

ikke

kan anvende undtagelsen i § 21 over for kredit- og finansieringsinstitutter

eller børsnoterede virksomheder eller andre enheder fra et land uden for Den

Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det

finansielle område.

Opbevaring af identitetsoplysninger m.v.

§ 23.

De af loven omfattede virksomheder og

personer skal opbevare identitetsoplysninger i mindst 5 år efter, at

kundeforholdet

er ophørt. Kopi af legitimationsdokumenter, der er indhentet i medfør af §§

12,

14, 18 og 19, kan opbevares.

Stk. 2.

Dokumenter og registreringer vedrørende transaktioner

skal opbevares, så de kan fremfindes samlet i mindst 5 år efter

transaktionernes gennemførelse. Dette gælder også de i medfør af § 6, stk. 2,

noterede oplysninger.

Stk. 3.

Ophører virksomheden, skal den senest fungerende

ledelse sørge for, at identitetsoplysninger m.v. fortsat opbevares i

overensstemmelse med stk. 1 og 2. Opløses en virksomhed ved skifterettens

mellemkomst, kan skifteretten beslutte, at andre end den senest fungerende

ledelse skal opbevare identitetsoplysningerne m.v.

Filialer og dattervirksomheder i tredjelande

§ 24.

De af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-7 og

10-12, omfattede virksomheder skal sikre, at deres filialer og

dattervirksomheder,

der er etableret i lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke

har indgået aftale med på det finansielle område, har foranstaltninger med

hensyn til kundelegitimation og opbevaring af identitetsoplysninger m.v., der

svarer til kravene i 3. hvidvaskdirektiv, i det omfang landets lovgivning

tillader dette.

Stk. 2.

Hvis lovgivningen i det i stk. 1 nævnte land ikke

tillader anvendelsen af tilsvarende foranstaltninger som nævnt i stk. 1, skal

virksomheden underrette den myndighed, som påser virksomhedens overholdelse

af

denne lov, jf. kapitel 8. Virksomheden skal endvidere sikre sig, at risikoen

for hvidvask og terrorfinansiering i filialen eller dattervirksomheden

imødegås

på anden vis.

Stk. 3.

De i stk. 1 nævnte virksomheder skal sørge for, at

deres filialer og dattervirksomheder, der er etableret i lande uden for Den

Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det

finansielle område, har skriftlige interne regler vedrørende

kundelegitimation

og opbevaring af registreringer svarende til kravene i § 25, stk. 1, i det

omfang landets lovgivning tillader dette.

Kapitel 5

Interne regler og uddannelse m.v.

§ 25.

De af loven omfattede virksomheder og

personer skal udarbejde tilstrækkelige skriftlige interne regler om

kundelegitimation, indberetning, opbevaring af registreringer, intern

kontrol,

risikovurdering, risikostyring, ledelseskontrol og kommunikation samt

uddannelses- og instruktionsprogrammer for medarbejderne for at forebygge og

forhindre hvidvask og terrorfinansiering.

Stk. 2.

Virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1,

nr. 1-10, skal udpege en person på ledelsesniveau, der skal sikre, at

virksomheden overholder pligterne efter denne lov.

Stk. 3.

De af § 1 omfattede virksomheder og personer skal

sørge for, at deres ansatte er bekendt med de pligter, som fremgår af denne

lov.

Stk. 4.

I ansættelsesforhold påhviler de i stk. 1 og 2

nævnte pligter arbejdsgiveren.

Stk. 5.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i

stk. 1 nævnte krav.

Kapitel 6

Tavshedspligt og ansvar

§ 26.

De underretninger og oplysninger, som

virksomheder og personer omfattet af denne lov giver i god tro i medfør af §

7

og standsning af transaktioner i medfør af § 7, stk. 4, påfører ikke

virksomheden

eller personen, dens ansatte eller ledelse nogen form for ansvar.

Videregivelse

af oplysninger i forbindelse hermed anses ikke som et brud på en eventuel

tavshedspligt.

§ 27.

Virksomheder og personer omfattet af

denne lov, ledelse og ansatte i disse virksomheder og hos disse personer samt

revisorer eller andre, der udfører eller har udført særlige hverv for

virksomheden

eller personen, har pligt til at hemmeligholde, at der er givet underretning

efter § 7, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat

en undersøgelse af, om der er tale om hvidvask eller terrorfinansiering, jf.

dog stk. 2-6.

Stk. 2.

Oplysninger om, at der er givet underretning efter

§ 7, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en

undersøgelse af, om der er tale om hvidvask eller finansiering af terrorisme,

kan videregives til de myndigheder og organisationer, der påser denne lovs

overholdelse.

Stk. 3.

Forbuddet i stk. 1 forhindrer ikke advokater,

revisorer, eksterne bogboldere og skatterådgivere i at fraråde deres klient

at

udøve ulovlig virksomhed.

Stk. 4.

Oplysninger om, at der er givet underretning efter

§ 7, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en

undersøgelse af, om der er tale om hvidvask eller finansiering af terrorisme,

kan videregives til virksomheder, der tilhører samme gruppe som defineret i

artikel 2, nr. 12, i direktiv 2002/87/EF.

Stk. 5.

Oplysninger om, at der er givet underretning efter

§ 7, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en

undersøgelse af, om der er tale om hvidvask eller finansiering af terrorisme,

kan videregives mellem personer som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 13-15, hvis både

den person, der videregiver oplysningerne, og den person, oplysningerne

videregives til, udøver deres virksomhed inden for samme juridiske enhed

eller

netværk.

Stk. 6.

Oplysninger om, at der er givet underretning efter

§ 7, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en

undersøgelse af, om der er tale om hvidvask eller finansiering af terrorisme,

kan videregives mellem personer eller virksomheder omfattet af § 1, stk. 1,

nr.

1-14, forudsat

1)

at oplysningerne vedrører

en virksomhed eller person, der er kunde hos både den virksomhed eller

person,

som videregiver oplysningerne, og den virksomhed eller person, der modtager

oplysningerne,

og at oplysningerne vedrører en transaktion, som involverer begge parter,

2)

at den virksomhed

eller person, der videregiver oplysningerne, og den virksomhed eller person,

der modtager oplysningerne, har samme profession,

3)

at den virksomhed

eller person, der videregiver oplysningerne, og den virksomhed eller person,

der modtager oplysningerne, er underlagt ensartede krav, for så vidt angår

tavshedspligt og beskyttelse af personoplysninger, og

4)

at de udvekslede

oplysninger kun anvendes til at forebygge hvidvask og finansiering af

terrorisme.

Stk. 7.

Oplysninger som nævnt i stk. 4-6 kan kun

videregives til virksomheder og personer, der har

hjem

sted

eller er

hjem

mehørende i et land uden for Den

Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det

finansielle område, hvis virksomheden eller personen er underlagt krav om

bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, der svarer til de krav,

der følger af 3. hvidvaskdirektiv, og der føres kontrol med overholdelsen af

disse krav.

§ 28.

Finanstilsynet skal informere de

øvrige medlemsstater og Kommissionen om sager, hvor de beslutter, at et land

uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med

på

det finansielle område, har krav om bekæmpelse af hvidvask og finansiering af

terrorisme, der svarer til de krav, der følger af 3. hvidvaskdirektiv, og at

der føres kontrol med overholdelsen af disse krav.

§ 29.

Såfremt Kommissionen træffer

beslutning herom, kan Finanstilsynet bestemme, at virksomheder og personer

omfattet af loven ikke må videregive oplysninger til lande uden for Den

Europæiske

Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle

område,

i medfør af § 27.

Kapitel 7

Falske penge

§ 30.

Virksomheder og personer, der som led

i deres virksomhed deltager i håndtering og udlevering af pengesedler og

mønter

til offentligheden, herunder personer og virksomheder, hvis aktivitet består

i

at veksle pengesedler og mønter i forskellig valuta, har pligt til at tage

alle

sedler og mønter, som de ved eller har tilstrækkelig grund til at tro er

falske, ud af omløb. Falske sedler og mønter skal straks overgives til

politiet.

Kapitel 8

Registrering og tilsyn m.v.

§ 31.

Personer og virksomheder omfattet af §

1, stk. 1, nr. 11 og 18, skal registreres hos Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen for at kunne udøve denne virksomhed.

Stk. 2.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal nægte at

registrere de i stk. 1 nævnte personer og virksomheder, hvis de nævnte

personer

eller medlemmer af ledelsen eller reelle ejere af virksomheden er dømt for et

strafbart forhold og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for

misbrug af stillingen eller hvervet, jf. § 78, stk. 2, i straffeloven.

Stk. 3.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal afregistrere en

af de i stk. 1 nævnte personer og virksomheder, hvis en registreret person

eller et medlem af ledelsen eller reelle ejere af en registreret virksomhed

ikke opfylder kravet i stk. 2.

§ 32.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser,

at virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 11 og 15-18,

overholder

denne lov og de regler, der er udstedt i medfør heraf.

Stk. 2.

Tilsynet efter

stk. 1 med virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 15-18, sker

på

grundlag af en vurdering af risikoen for hvidvask og finansiering af

terrorisme.

Stk. 3.

De i stk. 1 nævnte virksomheder og personer skal

give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen de oplysninger, der er nødvendige til

brug

for tilsynet med overholdelsen af denne lov eller regler udstedt i medfør

heraf.

Stk. 4.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan til enhver tid

mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til virksomheder og

personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 11, med henblik på indhentelse af

oplysninger, herunder ved inspektioner.

Stk. 5.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan benytte fremmed

bistand ved tilsyn efter stk. 1.

§ 33.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan for

de i § 31 nævnte virksomheder og personer fastsætte nærmere regler om

anmeldelse, registrering og offentliggørelse, herunder om, hvilke oplysninger

der skal registreres, og hvilke forhold anmeldere eller andre selv kan

indsende

og registrere elektronisk i styrelsens edb-system ved at benytte digital

eller

tilsvarende elektronisk signatur, samt om brugen af dette system.

§ 34.

Finanstilsynet påser, at virksomheder

og personer omfattet af denne lovs § 1, stk. 1, nr. 1-10 og 12, overholder

denne lov og de regler, der er udstedt i medfør heraf.

Stk. 2.

Personer og virksomheder omfattet af § 1, stk. 1,

nr. 12, skal registreres hos Finanstilsynet.

Stk. 3.

De i stk. 1 nævnte virksomheder og personer skal

give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige til brug for tilsynet

med

overholdelsen af denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig

legitimation uden retskendelse få adgang til virksomheder og personer

omfattet

af stk. 1 med henblik på at indhente oplysninger, herunder ved inspektioner.

Stk. 5.

Finanstilsynet kan give påbud om, at der skal

foretages legitimation og indsamling af oplysninger i henhold til § 12, stk.

8.

Tilbagemelding

§ 35.

Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet

kan, såfremt efterforskningsmæssige hensyn ikke taler imod, give den

underrettende meddelelse om status i sagen, herunder om der er rejst

sigtelse,

ligesom der kan gives underretning om sletning i hvidvaskregisteret hos

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet og om endelig afgørelse, ved

domfældelse eventuelt i form af en dom eller domsekstrakt.

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte meddelelser må ikke uberettiget

videregives til andre.

Kapitel 10

Klagebestemmelser

§ 36.

Afgørelser truffet af Finanstilsynet

eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller regler udstedt

i

medfør af loven kan af den, som afgørelsen retter sig mod, indbringes for

Erhvervsankenævnet

senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Kapitel 11

Straf

§ 37.

Forsætlig eller groft uagtsom

overtrædelse af § 2, § 6, stk. 2, 2. pkt., § 7, stk. 1, 2. pkt., stk. 3 og

stk.

4, 1. pkt., § 11, § 12, stk. 1-6, § 13, stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2 og stk.

3, 2. pkt., § 14, § 15, § 16, stk. 1, § 19, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk.

3-5,

§ 23, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., § 24, § 25, stk. 1-3, § 27,

stk. 1, § 30, 2. pkt., § 31, stk. 1, § 32, stk. 3, og § 34, stk. 2 og 3,

straffes med bøde. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 35, stk.

2,

straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens

regler.

Stk. 2.

Ved særlig grove eller omfattende forsætlige

overtrædelser af § 2, § 7, stk. 1, 2. pkt., stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., § 12,

stk. 1-6, § 14, § 15, § 16, stk. 1, og § 23, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk.

3,

1. pkt., kan straffen stige til fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 3.

I regler udstedt af Finanstilsynet eller Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen i medfør af § 10 og § 33 kan der fastsættes straf af

bøde

for forsætlig eller grov uagtsom overtrædelse af bestemmelserne i

forskrifterne.

Stk. 4.

Undlader en person eller virksomhed at opfylde de

pligter, som efter loven påhviler dem i medfør af § 32, stk. 3, og § 34, stk.

3, kan henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Finanstilsynet som

tvangsmiddel

pålægge personen, virksomheden eller de for virksomheden ansvarlige personer

daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 5.

Med bøde straffes en person eller virksomhed, der

ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 34, stk. 5.

Stk. 6.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 12

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.

§ 38.

Loven træder i kraft den 1. marts

2006, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Samtidig ophæves lov om forebyggende

foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 132 af 1. marts 2005.

Stk. 3.

§ 6, stk. 2, § 12, stk. 5, og § 19 træder i kraft den

1. januar 2007.

§ 39.

Bestemmelserne i § 31, stk. 2 og 3,

gælder ikke for virksomheder og personer, der udøver virksomhed omfattet af §

1, stk. 1, nr. 11 og 18, på tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 40.

I lov om visse betalingsmidler, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1501 af 20. december 2004, som ændret senest ved lov nr. 603 af 24. juni

2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 10

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Forpligtelsen til at modtage kontant betaling efter

stk. 1 gælder ikke for forhandlere af genstande og auktionsholdere, når der

er

tale om kontantbetalinger på 100.000 kr. eller derover og betalingen sker på

én

gang eller som flere betalinger, der ser ud til at være indbyrdes forbundet.«

§ 41.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele

med

de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

1.

Modtagelse af indlån

og andre tilbagebetalingspligtige midler.

2.

Udlånsvirksomhed,

herunder bl.a.

-

forbrugerkreditter,

-

realkreditlån,

-

factoring og

diskontering,

-

handelskreditter (inkl.

forfaitering).

3.

Finansiel leasing.

4.

Betalingsformidling.

5.

Udstedelse og

administration af betalingsmidler (kreditkort, rejsechecks, bankveksler).

6.

Sikkerhedsstillelse

og garantier.

7.

Transaktioner for

egen eller kunders regning vedrørende

a)

pengemarkedsinstrumenter

(checks, veksler, indskudsbeviser m.v.),

b)

valutamarkedet,

c)

finansielle futures

og optioner,

d)

valuta- og

renteinstrumenter samt

e)

værdipapirer.

8.

Medvirken ved

emission af værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed.

9.

Rådgivning til

virksomheder vedrørende kapitalstruktur, industristrategi og dermed

beslægtede

spørgsmål og rådgivning samt tjenesteydelser vedrørende sammenslutning og

opkøb

af virksomheder.

10.

Pengeformidling

(money broking).

11.

Porteføljeadministration

og -rådgivning.

12.

Opbevaring og

forvaltning af værdipapirer.

13.

Boksudlejning.

Officielle noter

1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (2005/60/EF) af 26. oktober 2005 om forebyggende

foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af

penge og finansiering af terrorisme (EU-tidende 2005, L 309, s. 15). I loven

er

medtaget visse bestemmelser fra Rådets forordning nr. 1338/2001 af 28. juni

2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at

beskytte

euroen mod falskmøntneri, (EF-tidende 2001 nr. L 181, s. 6) og Rådets

forordning nr. 1339/2001 af 28. juni 2001 om udvidelse af virkningerne af

forordning (EF) nr. 1338/2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er

nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, til også at omfatte de

medlemsstater, der ikke har indført euroen som fælles valuta, (EF-tidende

2001

nr. L 181, s. 11). Ifølge artikel 249 i EF-traktaten gælder en forordning

umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er

således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke

forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.

Lignende dokumenter