Forslag til folketingsbeslutning om frihed til forskellige eksamensformer, herunder gruppeprøver, i uddannelsessystemet samt udvikling af eksamensformer
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 19. januar 2006 af
Margrethe Vestager (RV), Charlotte Fischer (RV),
Marianne Jelved (RV), Christine Antorini (S),
Frank Jensen (S), Rasmus Prehn (S),
Anne Baastrup (SF), Thomas Krog (SF) og
Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om
frihed til forskellige eksamensformer, herunder gruppeprøver, i
uddannelsessystemet samt udvikling af eksamensformer
Med henblik på at sikre elever og studerende de bedste
muligheder for at vise deres kunnen via eksamener, prøver, opgaver m.v. og
afspejle de tilegnede kompetencer opfordrer Folketinget regeringen til:
1.
At genindføre frihed
til forskellige eksamensformer, herunder gruppeprøver, hurtigst muligt, sådan
som det var gældende indtil regeringens administrative ændringer fra august
2005 på en række uddannelser både under undervisningsministeren og under
videnskabsministeren.
2.
At genindføre
muligheden for at kunne udarbejde en gruppeopgave og gå til eksamen i
opgaven,
uden at de studerende skal skrive navn på hvert enkelt afsnit, de hver især
har
skrevet.
3.
At iværksætte et
udviklingsprogram med det formål at udvikle eksamens- og prøveformer, både
eksisterende og nye. Eksamens- og prøveformerne skal give mulighed for, at
Læs alt
elever og studerende kan vise, hvilke kompetencer de har tilegnet sig i
forhold
til uddannelsernes generelle formål og de mere specifikke faglige formål.
Programmet skal dække alle uddannelsesniveauer, individuelle eksamener og
gruppeeksamener, både mundtlige, skriftlige og audiovisuelle former og
praktiske
og teoretiske eksamensformer.
Forslagsstillerne ønsker fastholdt – som i de hidtidige eksamens-
og prøvebekendtgørelser – at der skal gives individuelle karakterer
uanset prøveform.
Bemærkninger til forslaget
Regeringen har tilsyneladende af ideologiske grunde besluttet
sig for at fjerne muligheden for at gå til eksamen i grupper.
Der har ikke været gennemført en samlet evaluering af
erfaringerne med mundtlige gruppeprøver (terminologisk bruges begrebet
»gruppeprøver« som samlende betegnelse for både gruppeprøver og
gruppeeksamener). Evalueringen af gruppeprøven i mundtlig matematik og
fysik/kemi har været positiv, jf. svar på spørgsmål 65 – UDU alm.del
(folketingsåret
2004-05, 2. samling). Der har ikke været rejst kritik fra hverken
uddannelsesinstitutioner, rektorforsamlinger, studenter- og
elevorganisationer
eller aftagervirksomheder af gruppeopgaver og gruppeprøver. Allerede i dag er
det således, at alle eksaminander skal have en individuel karakter, også selv
om
de vælger at gå til eksamen i grupper. De beskikkede censorer har ikke givet
udtryk for, at der er særlige vanskeligheder ved at give individuelle
karakterer, når eleverne arbejder sammen om at belyse praktiske
problemstillinger og vælger at gå til eksamen sammen.
Med forslagets punkt 1 og
2
ønsker forslagsstillerne at fastholde muligheden for at gå til eksamen i
grupper inden for det regelsæt, der var gældende frem til august 2005.
Regeringens afskaffelse af gruppeprøver er en vidtgående ændring af
fundamentet
for udvikling af undervisning og evaluering. Prøveformerne skal afspejle
forskellige
kompetencer, som elever og studerende skal erhverve sig i løbet af deres
uddannelse, og derfor vil ændrede prøveformer også virke tilbage på
undervisningen. I moderne virksomheder arbejder medarbejderne sammen om
udvikling og løsning af opgaver, og undervisningen skal selvfølgelig afspejle
moderne arbejdsformer. I dag er der brug for både stor faglig indsigt og stor
indsigt i fælles idéudvikling og opgaveløsning kombineret med tværfagligt
samarbejde. Alle disse formål opfyldes gennem projektopgaver og gruppeprøver.
Forslagsstillerne ønsker at fastholde friheden på uddannelsesstederne
til at gennemføre forskellige eksamensformer, hvorfor de ændringer af
bekendtgørelser (se bilag 1), som undervisningsministeren allerede har
gennemført, skal føres tilbage til de bestemmelser, der var gældende før
august
2005.
Samtidig skal de påtænkte – men endnu ikke gennemførte –
ændringer af eksamensbekendtgørelsen for universiteterne stoppes. Med
ændringerne af universitetsloven i 2003 blev der bl.a. etableret eksterne
bestyrelser kombineret med større frihed og ansvar til universiteterne for at
drive de bedste uddannelser. Forslagsstillerne har tillid til, at
universiteterne selv inden for universitetslovens rammer kan udvikle en
samlet
profil for undervisnings- og prøveformer inden for de eksisterende rammer
uden
regeringens ideologiske indblanding.
Det er en stor styrke for det danske uddannelsessystem, at der
findes forskellige uddannelsesformer med forskellige undervisningsmetoder og
dermed også forskellige prøveformer, således at der uddannes studerende med
en
meget bred vifte af kompetencer. En række aftagervirksomheder og
brancheorganisationer for virksomhederne har da også taget afstand fra
regeringens gammeldags opfattelse af undervisnings- og prøveformer og har
advaret regeringen mod at afskaffe gruppeprøver og projektorienteret
undervisning.
Med forslagets punkt 3
ønsker forslagsstillerne at tage regeringens eget oplæg til modernisering af
prøver, eksamener og karakterer fra 2004 alvorligt – et oplæg, der efter
ministerskiftet ved valget i 2005 tilsyneladende er blevet glemt, men som
undervisningsministeren henviser til i svaret af 22. december 2005 på
spørgsmål
nr. S 1529 om censorinstitutionen, og som derfor må forventes stadig at være
regeringens politik.
I oplægget
fremlægger regeringen en
række overordnede og tværgående kriterier og principper for en gennemgang og
modernisering af prøve- og eksamensordningerne på ressortministeriernes
uddannelsesområder.
Ikke alle kriterier og principper tænkes anvendt med samme vægt overalt i
uddannelsessystemet,
men den bevægelse og bestræbelse, som de samlet betegner, forventes
gennemført
overalt uanset uddannelsesområdets karakter.
I regeringens oplæg slås det fast, at
målet for moderniseringsprocessen er, at
»prioritere
prøveanvendelsen til fordel for dokumentationen af de væsentligste mål og
kompetencer og sikre, at dokumentationen er dækkende for den enkelte
uddannelse.«
I oplægget annoncerer regeringen at
ville
»gennemføre en analyse af, om
forskellige prøveformer giver forskellige resultater, herunder om gruppevis
eksamination og bedømmelse, hvor det forekommer, kan retfærdiggøres over for
individuel eksamination eller bedømmelse.«
Hverken denne analyse eller de
annoncerede brugerundersøgelser har forslagsstillerne stiftet bekendtskab
med,
og der er heller ikke fra hverken undervisningsministeren eller
videnskabsministeren henvist til en sådan analyse ved de åbne samråd, der er
afholdt om regeringens forbud mod gruppeprøver.
Forslagsstillerne ønsker at følge op på regeringens egne mål fra
oplægget om, at
»målene for uddannelsen
er ofte bredere end summen af mål for de enkelte fag. Der kan være mål for
nøglekompetencer, som elever/studerende skal opnå i uddannelsesforløbet og
kunne dokumentere i forbindelse med én eller flere prøver. Anvendelsen og
tilrettelæggelsen af prøver skal derfor være dækkende for det samlede billede
af centrale og væsentlige mål og kompetencer, som uddannelsen skal omfatte.«
Forslagsstillerne
ønsker desuden med punkt 3, at udviklingsarbejdet undersøger sammenhængen
mellem prøveformer og undervisningsformer. I 2002 gennemførte Danmarks
Evalueringsinstitut en evaluering af folkeskolens afgangsprøver, herunder
gruppeprøven i mundtlig matematik – en prøveform, som
undervisningsministeren
nu har forbudt. Her
var der ingen bemærkninger om at ændre muligheden
for mundtlige prøver. På side 101 i evalueringen kan læses:
»Der er
tilfredshed med den mundtlige matematikprøve, som nogle lærere mener i høj
grad
afspejler den daglige undervisning, mens andre mener, den påvirker
undervisningen positivt med elevaktiverende arbejdsformer og samarbejde
mellem
elever.«
»Evalueringsgruppen finder, det er positivt, at der på så
mange skoler er en udvikling i gang med at integrere den mundtlige matematik
i
den daglige undervisning og lade eleverne samarbejde i
matematikundervisningen.
Evalueringsgruppen må samtidig konstatere, at der er en del matematiklærere,
der endnu ikke har indarbejdet disse elementer i deres undervisning.«
Der synes således at kunne afledes en overhængende risiko for,
at undervisningen ikke udvikler sig i retning af mere elevaktiverende former
m.v., når der ikke længere er en påvirkning fra prøveformen, fordi
gruppeprøver
forbydes.
Det har ved de åbne samråd, der har været afholdt om regeringens
forbud mod gruppeprøver, været diskuteret, om forbuddet mod gruppeprøver vil
påvirke brugen af og interessen for gruppearbejde, udarbejdelse af fælles
projektopgave og lignende i selve undervisningen. Både
undervisningsministeren
og videnskabsministeren har erklæret sig som stærke tilhængere af
gruppearbejde, gruppeprojekter m.v. i undervisningen som et væsentligt bidrag
til, at elever og studerende erhverver centrale kompetencer som
samarbejdsevne,
herunder evne til at samarbejde på tværs af faglighed osv.
Regeringen fremhæver da også i oplægget om modernisering af
eksamener, prøver og karakterer:
»Det er velkendt, at
prøver og eksamen øver indflydelse på undervisningens tilrettelæggelse og
gennemførelse. Det er derfor vigtigt, at prøverne indrettes på en måde, der
giver en positiv og inspirerende tilbagevirkende effekt på undervisningen og
bidrager til at målrette læreprocessen.«
Og regeringen fortsætter:
»Det er en forudsætning,
at prøverne tilrettelægges og anvendes med henblik på uddannelsens
væsentligste
mål og derved understøtter det fokus, som er det særegne og væsentlige i
uddannelsessammenhængen. Prøvernes indretning og anvendelse kan og bør
stimulere meget forskellige dimensioner i undervisningen. Det gælder
fordybelse, perspektivering, kreativitet, problemløsning, paratviden,
færdigheder - såvel på teoretisk som på praktisk plan og i
anvendelsesorienterede kombinationer. Den enkelte prøve kan næppe på én gang
spænde over mange dimensioner, men i det omfang flere dimensioner indgår i
uddannelsesmålene, bør det afspejles i sammensætningen af prøverne.
Der må endvidere gives
plads for prøver, som er virkelighedsnære og praksisorienterede. Prøvernes
indretning og anvendelse bør tage farve af de situationer, som de fleste
elever
og studerende møder senere i livet - i deres uddannelsesforløb, arbejdsliv og
andre sammenhænge. Det vil sige, at nogle af prøverne skal sætte eksaminanden
i
en anvendelsessituation, f.eks. med relation til erhvervskompetence. I det
omfang krav i denne retning indgår i uddannelsesmålene, bør det afspejles i
prøverne.
I den videre udvikling af
prøveformerne er der behov for at inddrage større viden om prøve- og
eksamenssystemets funktion, både i forhold til aftagerne og i forhold til de
enkelte elever, kursister og studerende.«
Forslagsstillerne
kunne næsten ikke have formuleret det bedre selv, hvorfor der forventes bred
tilslutning
til dette beslutningsforslag fra folketingets partier.
Økonomi m.v.
Iværksættelsen af udviklingsprogrammet aktualiseres af de ret
store midler, der bruges på prøver og eksamener, især set i lyset af, at
langt,
langt de fleste uddannelser oplever, at der er for få midler til at
gennemføre
tilfredsstillende undervisning.
Undervisningsministeren oplyser således i svaret af 20. december
2005 på spørgsmål nr. S 1457, at man skønner, at udgifterne udgør ca. 5 pct.
af
midlerne til uddannelse. Dette skøn bygger på en undersøgelse fra 2000,
hvoraf
det fremgik, at der blev anvendt 1.093 mio. kr. til eksamen i 1998
(2005-prisniveau), svarende til ca. 5 pct. Dertil kommer lønudgifter til
rettetid, udgifter til censorer m.v. Undersøgelsens tal ses i bilag 2, der
stammer
fra svaret på spørgsmål nr. S 1457. Det vurderes af ministeren, at andelen af
undervisningsudgifterne, der medgår til eksamensafholdelse, ikke har ændret
sig
væsentligt siden da.
Det kan samtidig ses af tabellen i bilag
2, a
t der er ganske store udsving i,
hvor store midler der bruges til prøver og eksamener. Også dette må vække til
eftertanke og gøres til genstand for undersøgelser i regi af
udviklingsprogrammet for at se, om der kan overføres god praksis m.v.
Forslagsstillerne har ikke lagt sig fast på den økonomiske ramme
for udviklingsprogrammet, men finder det sandsynligt, at det kan finansieres
inden for Undervisningsministeriets og Videnskabsministeriets rammer. Det
væsentligste bidrag fra Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet er
at
give tilstrækkelig frihed fra eksisterende regler samt at sikre
erfaringsopsamling og koordinering. Forslagsstillerne finder det væsentligt,
at
udviklingsprogrammets formål fastholdes at være at udvikle, kvalificere og
konsolidere eksamens- og prøveformer i forhold til uddannelsers samlede mål
og
de mere specialiserede faglige formål.
Udviklingsprogrammet bør udformes i sparring med en faglig
følgegruppe med repræsentanter for skoler og uddannelsesinstitutioner,
censorinstitutioner, EVA, relevante forskere m.fl. Der bør være en samlet
afrapportering fra udviklingsprogrammet i 2009.
Skriftlig fremsættelse
Margrethe
Vestager
(RV):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om frihed til forskellige eksamensformer, herunder
gruppeprøver, i uddannelsessystemet samt udvikling af eksamensformer.
(Beslutningsforslag nr. B 65).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Bilag 1
Oversigt over bekendtgørelser, som undervisningsministeren
pr. 20. december 2005 har ændret med henblik på afskaffelse af gruppeprøver
Grundskolen
Ved en ændring af prøvebekendtgørelsen om folkeskolens
afsluttende prøver mv. og om karaktergivning i folkeskolen (nr. 495 af 31.
maj
2000) er gruppeprøven i matematik og i fysik-kemi afskaffet.
Social- og sundhedsuddannelserne
Ændringer i bekendtgørelse nr. 849 af 11. august 2004, så
gruppeprøve i naturfag og samfundsfag er afskaffet.
Almen voksenuddannelse
Ændringer af bekendtgørelse nr. 709 af 18. juli 2000, hvor der
generelt blev givet mulighed for, at prøverne afvikles som gruppeprøver.
Denne
mulighed er fjernet i den nye bekendtgørelse.
Eksamensbekendtgørelser
Undervisningsministeriets mange eksamensbekendtgørelser blev i
maj 2005 afløst af to bekendtgørelser. Den ene vedrører de almene
uddannelser,
og den anden dækker de erhvervsrettede uddannelser.
Bekendtgørelse om prøver og eksamen i
folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og
voksenuddannelser
(nr. 351 af 19. maj 2005) indeholder følgende:
§ 10, stk.2:
Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver, medmindre andet
er fastsat i reglerne om de enkelte fag eller uddannelser.
Bekendtgørelse om prøver og eksamen i
erhvervsrettede uddannelser (nr. 356 af 19. maj 2005) indeholder følgende:
§ 10, stk. 2:
Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver, medmindre andet
er bestemt af Undervisningsministeriet.
Bilag 2
Lønudgifter til eksamen og rettetid
Uddannelsesniveau
Uddannelsesområde
Udgifter til rettetid
Udgifter til eksamen
Undervisningsudgift i alt1)
Udgift til eksamen i pct. af undervisningsudgift
------- mio. kr. ------
-- pct. --
Grundskolen
9. og 10. Klasse
-
212
4.9882)
4
Ungdomsuddannelser
Alment gymnasium
541
285
4.8023)
6
og HF
HHX
150
81
1.016
8
HTX
41
21
446
5
EUD-tekniske
32
16
2.154
1
EUD-merkantile
41
31
848
4
Videregående
KVU
-
51
821
6
Uddannelser
MVU4)
Ergoterapeut- og fysioterapeutskoler
-
8
146
5
Sociale højskoler
-
6
70
8
Lærerseminarier
-
52
588
9
Ingeniørhøjskoler
-
35
266
13
Pædagogseminarier
-
19
505
4
LVU4)
-
223
2.940
8
Voksenuddannelse
AVU
71
53
1.331
4
I alt
876
1.093
20.921
5
Noter:
1. Regnskabstal fra 1998 opregnet til 2005-prisniveau.
2. Nettodriftsudgiften, der kun dækker over udgifter til
elever i 9. og 10. klasse, er beregnet ud fra den gennemsnitlige
nettodriftsudgift
pr. elev i folkeskolen og det samlede offentlige tilskud pr. årselev i frie
grundskoler og efterskoler (statsligt driftstilskud og kommunale bidrag).
Nettodriftsudgiften på folkeskoleområdet inkluderer udgifter, der ikke er
direkte undervisningsrelaterede, ligesom der heller ikke er korrigeret for,
at
der af driftsbevillingen til efterskoler afholdes udgifter forbundet med
kostophold.
3. Den totale nettodriftsudgift til gymnasieskolen.
4. Udgifter til ordinære uddannelser.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om frihed til forskellige eksamensformer i uddannelsessystemet, herunder gruppeprøver, og udvikling af eksamensformer Retsinformation · 19. februar 2009
- Forslag til folketingsbeslutning om frihed til eksamensformer, herunder gruppeprøver, i uddannelsessystemet samt udvikling af eksamensformer Retsinformation · 15. december 2007
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om frihed til forskellige eksamensformer, herunder gruppeprøver, i uddannelsessystemet samt udvikling af eksamensformer Retsinformation · 28. april 2006
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om frihed til forskellige eksamensformer i uddannelsessystemet, herunder gruppeprøver, og udvikling af eksamensformer Retsinformation · 7. oktober 2009
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om frihed til eksamensformer, herunder gruppeprøver, i uddannelsessystemet samt udvikling af eksamensformer Retsinformation · 1. maj 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om internationalisering af folkeskolen Retsinformation · 31. marts 2011