Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om frihed til forskellige eksamensformer, herunder gruppeprøver, i uddannelsessystemet samt udvikling af eksamensformer

2005/1 BSF 65Beslutningsforslag som fremsatFolketinget19. januar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 19. januar 2006 af

Margrethe Vestager (RV), Charlotte Fischer (RV),

Marianne Jelved (RV), Christine Antorini (S),

Frank Jensen (S), Rasmus Prehn (S),

Anne Baastrup (SF), Thomas Krog (SF) og

Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

frihed til forskellige eksamensformer, herunder gruppeprøver, i

uddannelsessystemet samt udvikling af eksamensformer

Med henblik på at sikre elever og studerende de bedste

muligheder for at vise deres kunnen via eksamener, prøver, opgaver m.v. og

afspejle de tilegnede kompetencer opfordrer Folketinget regeringen til:

1.

At genindføre frihed

til forskellige eksamensformer, herunder gruppeprøver, hurtigst muligt, sådan

som det var gældende indtil regeringens administrative ændringer fra august

2005 på en række uddannelser både under undervisningsministeren og under

videnskabsministeren.

2.

At genindføre

muligheden for at kunne udarbejde en gruppeopgave og gå til eksamen i

opgaven,

uden at de studerende skal skrive navn på hvert enkelt afsnit, de hver især

har

skrevet.

3.

At iværksætte et

udviklingsprogram med det formål at udvikle eksamens- og prøveformer, både

eksisterende og nye. Eksamens- og prøveformerne skal give mulighed for, at

Læs alt

elever og studerende kan vise, hvilke kompetencer de har tilegnet sig i

forhold

til uddannelsernes generelle formål og de mere specifikke faglige formål.

Programmet skal dække alle uddannelsesniveauer, individuelle eksamener og

gruppeeksamener, både mundtlige, skriftlige og audiovisuelle former og

praktiske

og teoretiske eksamensformer.

Forslagsstillerne ønsker fastholdt – som i de hidtidige eksamens-

og prøvebekendtgørelser – at der skal gives individuelle karakterer

uanset prøveform.

Bemærkninger til forslaget

Regeringen har tilsyneladende af ideologiske grunde besluttet

sig for at fjerne muligheden for at gå til eksamen i grupper.

Der har ikke været gennemført en samlet evaluering af

erfaringerne med mundtlige gruppeprøver (terminologisk bruges begrebet

»gruppeprøver« som samlende betegnelse for både gruppeprøver og

gruppeeksamener). Evalueringen af gruppeprøven i mundtlig matematik og

fysik/kemi har været positiv, jf. svar på spørgsmål 65 – UDU alm.del

(folketingsåret

2004-05, 2. samling). Der har ikke været rejst kritik fra hverken

uddannelsesinstitutioner, rektorforsamlinger, studenter- og

elevorganisationer

eller aftagervirksomheder af gruppeopgaver og gruppeprøver. Allerede i dag er

det således, at alle eksaminander skal have en individuel karakter, også selv

om

de vælger at gå til eksamen i grupper. De beskikkede censorer har ikke givet

udtryk for, at der er særlige vanskeligheder ved at give individuelle

karakterer, når eleverne arbejder sammen om at belyse praktiske

problemstillinger og vælger at gå til eksamen sammen.

Med forslagets punkt 1 og

2

ønsker forslagsstillerne at fastholde muligheden for at gå til eksamen i

grupper inden for det regelsæt, der var gældende frem til august 2005.

Regeringens afskaffelse af gruppeprøver er en vidtgående ændring af

fundamentet

for udvikling af undervisning og evaluering. Prøveformerne skal afspejle

forskellige

kompetencer, som elever og studerende skal erhverve sig i løbet af deres

uddannelse, og derfor vil ændrede prøveformer også virke tilbage på

undervisningen. I moderne virksomheder arbejder medarbejderne sammen om

udvikling og løsning af opgaver, og undervisningen skal selvfølgelig afspejle

moderne arbejdsformer. I dag er der brug for både stor faglig indsigt og stor

indsigt i fælles idéudvikling og opgaveløsning kombineret med tværfagligt

samarbejde. Alle disse formål opfyldes gennem projektopgaver og gruppeprøver.

Forslagsstillerne ønsker at fastholde friheden på uddannelsesstederne

til at gennemføre forskellige eksamensformer, hvorfor de ændringer af

bekendtgørelser (se bilag 1), som undervisningsministeren allerede har

gennemført, skal føres tilbage til de bestemmelser, der var gældende før

august

2005.

Samtidig skal de påtænkte – men endnu ikke gennemførte –

ændringer af eksamensbekendtgørelsen for universiteterne stoppes. Med

ændringerne af universitetsloven i 2003 blev der bl.a. etableret eksterne

bestyrelser kombineret med større frihed og ansvar til universiteterne for at

drive de bedste uddannelser. Forslagsstillerne har tillid til, at

universiteterne selv inden for universitetslovens rammer kan udvikle en

samlet

profil for undervisnings- og prøveformer inden for de eksisterende rammer

uden

regeringens ideologiske indblanding.

Det er en stor styrke for det danske uddannelsessystem, at der

findes forskellige uddannelsesformer med forskellige undervisningsmetoder og

dermed også forskellige prøveformer, således at der uddannes studerende med

en

meget bred vifte af kompetencer. En række aftagervirksomheder og

brancheorganisationer for virksomhederne har da også taget afstand fra

regeringens gammeldags opfattelse af undervisnings- og prøveformer og har

advaret regeringen mod at afskaffe gruppeprøver og projektorienteret

undervisning.

Med forslagets punkt 3

ønsker forslagsstillerne at tage regeringens eget oplæg til modernisering af

prøver, eksamener og karakterer fra 2004 alvorligt – et oplæg, der efter

ministerskiftet ved valget i 2005 tilsyneladende er blevet glemt, men som

undervisningsministeren henviser til i svaret af 22. december 2005 på

spørgsmål

nr. S 1529 om censorinstitutionen, og som derfor må forventes stadig at være

regeringens politik.

I oplægget

fremlægger regeringen en

række overordnede og tværgående kriterier og principper for en gennemgang og

modernisering af prøve- og eksamensordningerne på ressortministeriernes

uddannelsesområder.

Ikke alle kriterier og principper tænkes anvendt med samme vægt overalt i

uddannelsessystemet,

men den bevægelse og bestræbelse, som de samlet betegner, forventes

gennemført

overalt uanset uddannelsesområdets karakter.

I regeringens oplæg slås det fast, at

målet for moderniseringsprocessen er, at

»prioritere

prøveanvendelsen til fordel for dokumentationen af de væsentligste mål og

kompetencer og sikre, at dokumentationen er dækkende for den enkelte

uddannelse.«

I oplægget annoncerer regeringen at

ville

»gennemføre en analyse af, om

forskellige prøveformer giver forskellige resultater, herunder om gruppevis

eksamination og bedømmelse, hvor det forekommer, kan retfærdiggøres over for

individuel eksamination eller bedømmelse.«

Hverken denne analyse eller de

annoncerede brugerundersøgelser har forslagsstillerne stiftet bekendtskab

med,

og der er heller ikke fra hverken undervisningsministeren eller

videnskabsministeren henvist til en sådan analyse ved de åbne samråd, der er

afholdt om regeringens forbud mod gruppeprøver.

Forslagsstillerne ønsker at følge op på regeringens egne mål fra

oplægget om, at

»målene for uddannelsen

er ofte bredere end summen af mål for de enkelte fag. Der kan være mål for

nøglekompetencer, som elever/studerende skal opnå i uddannelsesforløbet og

kunne dokumentere i forbindelse med én eller flere prøver. Anvendelsen og

tilrettelæggelsen af prøver skal derfor være dækkende for det samlede billede

af centrale og væsentlige mål og kompetencer, som uddannelsen skal omfatte.«

Forslagsstillerne

ønsker desuden med punkt 3, at udviklingsarbejdet undersøger sammenhængen

mellem prøveformer og undervisningsformer. I 2002 gennemførte Danmarks

Evalueringsinstitut en evaluering af folkeskolens afgangsprøver, herunder

gruppeprøven i mundtlig matematik – en prøveform, som

undervisningsministeren

nu har forbudt. Her

var der ingen bemærkninger om at ændre muligheden

for mundtlige prøver. På side 101 i evalueringen kan læses:

»Der er

tilfredshed med den mundtlige matematikprøve, som nogle lærere mener i høj

grad

afspejler den daglige undervisning, mens andre mener, den påvirker

undervisningen positivt med elevaktiverende arbejdsformer og samarbejde

mellem

elever.«

»Evalueringsgruppen finder, det er positivt, at der på så

mange skoler er en udvikling i gang med at integrere den mundtlige matematik

i

den daglige undervisning og lade eleverne samarbejde i

matematikundervisningen.

Evalueringsgruppen må samtidig konstatere, at der er en del matematiklærere,

der endnu ikke har indarbejdet disse elementer i deres undervisning.«

Der synes således at kunne afledes en overhængende risiko for,

at undervisningen ikke udvikler sig i retning af mere elevaktiverende former

m.v., når der ikke længere er en påvirkning fra prøveformen, fordi

gruppeprøver

forbydes.

Det har ved de åbne samråd, der har været afholdt om regeringens

forbud mod gruppeprøver, været diskuteret, om forbuddet mod gruppeprøver vil

påvirke brugen af og interessen for gruppearbejde, udarbejdelse af fælles

projektopgave og lignende i selve undervisningen. Både

undervisningsministeren

og videnskabsministeren har erklæret sig som stærke tilhængere af

gruppearbejde, gruppeprojekter m.v. i undervisningen som et væsentligt bidrag

til, at elever og studerende erhverver centrale kompetencer som

samarbejdsevne,

herunder evne til at samarbejde på tværs af faglighed osv.

Regeringen fremhæver da også i oplægget om modernisering af

eksamener, prøver og karakterer:

»Det er velkendt, at

prøver og eksamen øver indflydelse på undervisningens tilrettelæggelse og

gennemførelse. Det er derfor vigtigt, at prøverne indrettes på en måde, der

giver en positiv og inspirerende tilbagevirkende effekt på undervisningen og

bidrager til at målrette læreprocessen.«

Og regeringen fortsætter:

»Det er en forudsætning,

at prøverne tilrettelægges og anvendes med henblik på uddannelsens

væsentligste

mål og derved understøtter det fokus, som er det særegne og væsentlige i

uddannelsessammenhængen. Prøvernes indretning og anvendelse kan og bør

stimulere meget forskellige dimensioner i undervisningen. Det gælder

fordybelse, perspektivering, kreativitet, problemløsning, paratviden,

færdigheder - såvel på teoretisk som på praktisk plan og i

anvendelsesorienterede kombinationer. Den enkelte prøve kan næppe på én gang

spænde over mange dimensioner, men i det omfang flere dimensioner indgår i

uddannelsesmålene, bør det afspejles i sammensætningen af prøverne.

Der må endvidere gives

plads for prøver, som er virkelighedsnære og praksisorienterede. Prøvernes

indretning og anvendelse bør tage farve af de situationer, som de fleste

elever

og studerende møder senere i livet - i deres uddannelsesforløb, arbejdsliv og

andre sammenhænge. Det vil sige, at nogle af prøverne skal sætte eksaminanden

i

en anvendelsessituation, f.eks. med relation til erhvervskompetence. I det

omfang krav i denne retning indgår i uddannelsesmålene, bør det afspejles i

prøverne.

I den videre udvikling af

prøveformerne er der behov for at inddrage større viden om prøve- og

eksamenssystemets funktion, både i forhold til aftagerne og i forhold til de

enkelte elever, kursister og studerende.«

Forslagsstillerne

kunne næsten ikke have formuleret det bedre selv, hvorfor der forventes bred

tilslutning

til dette beslutningsforslag fra folketingets partier.

Økonomi m.v.

Iværksættelsen af udviklingsprogrammet aktualiseres af de ret

store midler, der bruges på prøver og eksamener, især set i lyset af, at

langt,

langt de fleste uddannelser oplever, at der er for få midler til at

gennemføre

tilfredsstillende undervisning.

Undervisningsministeren oplyser således i svaret af 20. december

2005 på spørgsmål nr. S 1457, at man skønner, at udgifterne udgør ca. 5 pct.

af

midlerne til uddannelse. Dette skøn bygger på en undersøgelse fra 2000,

hvoraf

det fremgik, at der blev anvendt 1.093 mio. kr. til eksamen i 1998

(2005-prisniveau), svarende til ca. 5 pct. Dertil kommer lønudgifter til

rettetid, udgifter til censorer m.v. Undersøgelsens tal ses i bilag 2, der

stammer

fra svaret på spørgsmål nr. S 1457. Det vurderes af ministeren, at andelen af

undervisningsudgifterne, der medgår til eksamensafholdelse, ikke har ændret

sig

væsentligt siden da.

Det kan samtidig ses af tabellen i bilag

2, a

t der er ganske store udsving i,

hvor store midler der bruges til prøver og eksamener. Også dette må vække til

eftertanke og gøres til genstand for undersøgelser i regi af

udviklingsprogrammet for at se, om der kan overføres god praksis m.v.

Forslagsstillerne har ikke lagt sig fast på den økonomiske ramme

for udviklingsprogrammet, men finder det sandsynligt, at det kan finansieres

inden for Undervisningsministeriets og Videnskabsministeriets rammer. Det

væsentligste bidrag fra Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet er

at

give tilstrækkelig frihed fra eksisterende regler samt at sikre

erfaringsopsamling og koordinering. Forslagsstillerne finder det væsentligt,

at

udviklingsprogrammets formål fastholdes at være at udvikle, kvalificere og

konsolidere eksamens- og prøveformer i forhold til uddannelsers samlede mål

og

de mere specialiserede faglige formål.

Udviklingsprogrammet bør udformes i sparring med en faglig

følgegruppe med repræsentanter for skoler og uddannelsesinstitutioner,

censorinstitutioner, EVA, relevante forskere m.fl. Der bør være en samlet

afrapportering fra udviklingsprogrammet i 2009.

Skriftlig fremsættelse

Margrethe

Vestager

(RV):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om frihed til forskellige eksamensformer, herunder

gruppeprøver, i uddannelsessystemet samt udvikling af eksamensformer.

(Beslutningsforslag nr. B 65).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag 1

Oversigt over bekendtgørelser, som undervisningsministeren

pr. 20. december 2005 har ændret med henblik på afskaffelse af gruppeprøver

Grundskolen

Ved en ændring af prøvebekendtgørelsen om folkeskolens

afsluttende prøver mv. og om karaktergivning i folkeskolen (nr. 495 af 31.

maj

2000) er gruppeprøven i matematik og i fysik-kemi afskaffet.

Social- og sundhedsuddannelserne

Ændringer i bekendtgørelse nr. 849 af 11. august 2004, så

gruppeprøve i naturfag og samfundsfag er afskaffet.

Almen voksenuddannelse

Ændringer af bekendtgørelse nr. 709 af 18. juli 2000, hvor der

generelt blev givet mulighed for, at prøverne afvikles som gruppeprøver.

Denne

mulighed er fjernet i den nye bekendtgørelse.

Eksamensbekendtgørelser

Undervisningsministeriets mange eksamensbekendtgørelser blev i

maj 2005 afløst af to bekendtgørelser. Den ene vedrører de almene

uddannelser,

og den anden dækker de erhvervsrettede uddannelser.

Bekendtgørelse om prøver og eksamen i

folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og

voksenuddannelser

(nr. 351 af 19. maj 2005) indeholder følgende:

§ 10, stk.2:

Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver, medmindre andet

er fastsat i reglerne om de enkelte fag eller uddannelser.

Bekendtgørelse om prøver og eksamen i

erhvervsrettede uddannelser (nr. 356 af 19. maj 2005) indeholder følgende:

§ 10, stk. 2:

Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver, medmindre andet

er bestemt af Undervisningsministeriet.

Bilag 2

Lønudgifter til eksamen og rettetid

Uddannelsesniveau

Uddannelsesområde

Udgifter til rettetid

Udgifter til eksamen

Undervisningsudgift i alt1)

Udgift til eksamen i pct. af undervisningsudgift

------- mio. kr. ------

-- pct. --

Grundskolen

9. og 10. Klasse

-

212

4.9882)

4

Ungdomsuddannelser

Alment gymnasium

541

285

4.8023)

6

og HF

HHX

150

81

1.016

8

HTX

41

21

446

5

EUD-tekniske

32

16

2.154

1

EUD-merkantile

41

31

848

4

Videregående

KVU

-

51

821

6

Uddannelser

MVU4)

Ergoterapeut- og fysioterapeutskoler

-

8

146

5

Sociale højskoler

-

6

70

8

Lærerseminarier

-

52

588

9

Ingeniørhøjskoler

-

35

266

13

Pædagogseminarier

-

19

505

4

LVU4)

-

223

2.940

8

Voksenuddannelse

AVU

71

53

1.331

4

I alt

876

1.093

20.921

5

Noter:

1. Regnskabstal fra 1998 opregnet til 2005-prisniveau.

2. Nettodriftsudgiften, der kun dækker over udgifter til

elever i 9. og 10. klasse, er beregnet ud fra den gennemsnitlige

nettodriftsudgift

pr. elev i folkeskolen og det samlede offentlige tilskud pr. årselev i frie

grundskoler og efterskoler (statsligt driftstilskud og kommunale bidrag).

Nettodriftsudgiften på folkeskoleområdet inkluderer udgifter, der ikke er

direkte undervisningsrelaterede, ligesom der heller ikke er korrigeret for,

at

der af driftsbevillingen til efterskoler afholdes udgifter forbundet med

kostophold.

3. Den totale nettodriftsudgift til gymnasieskolen.

4. Udgifter til ordinære uddannelser.

Lignende dokumenter