Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om lægemidler

2005/1 LSV 7Lovforslag som vedtagetFolketinget14. december 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 6. december

2005

Forslag

til

Lov

om lægemidler1)

Kapitel 1

Formål og område

§ 1.

Lovens formål er at sikre, at borgerne

1)

har adgang til sikre

og virksomme lægemidler af høj kvalitet,

2)

har adgang til

objektiv og fyldestgørende information om lægemidler og

3)

beskyttes mod

vildledende lægemiddelreklamer og anden ulovlig markedsføring af lægemidler.

§ 2.

Ved

et lægemiddel forstås i denne lov enhver vare, der

1)

præsenteres som et

egnet middel til behandling eller forebyggelse af sygdomme hos mennesker

eller

dyr eller

2)

kan anvendes i eller

gives til mennesker eller dyr enten for at genoprette, ændre eller påvirke

Læs alt

fysiologiske funktioner ved at udøve en farmakologisk, immunologisk eller

metabolisk virkning eller for at stille en medicinsk diagnose.

§ 3.

Loven omfatter lægemidler til mennesker og dyr.

Stk. 2.

Bestemmelser om lægemidler omfatter også svangerskabsforebyggende midler, som

ikke er omfattet af § 2 eller af lov om medicinsk udstyr.

Stk. 3.

Loven

finder endvidere, i det omfang det fremgår af de enkelte bestemmelser,

anvendelse på følgende varer, som ikke er omfattet af § 2:

1)

Mellemprodukter

bestemt til videre forarbejdning til et lægemiddel.

2)

Visse råvarer, der

anvendes ved fremstilling af lægemidler.

3)

Visse stoffer, der

kan anvendes som lægemidler til dyr.

Stk. 4.

Lovens

§§ 65 og 71 omfatter desuden reklame for visse andre varer end

lægemidler.

§ 4.

Loven finder ikke anvendelse på fødevarer og kosttilskud, foder, kosmetik,

biocider, radionukleider i form af lukkede kilder, medicinsk udstyr,

uforarbejdede væv og celler af menneskelig oprindelse samt fuldblod,

blodceller

og plasma af menneskelig oprindelse bortset fra plasma, der indgår som råvare

i

lægemiddelfremstilling, jf. dog stk. 2 og §§ 65 og 71.

Stk. 2.

I tilfælde,

hvor en vare ud fra en samlet bedømmelse af dens egenskaber kan være omfattet

af såvel definitionen af et lægemiddel som definitionen af en vare inden for

et

andet lovgivningsområde og der er tvivl om, hvilken lovgivning varen skal

reguleres efter, kan Lægemiddelstyrelsen bestemme, at den pågældende vare

eller

gruppe af varer udelukkende reguleres efter denne lov. Indenrigs- og

sundhedsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte

særlige regler for sådanne varer eller varegrupper.

§ 5.

Nærmere angivne varer eller varegrupper, der er omfattet af § 2, kan

efter

indenrigs- og sundhedsministerens bestemmelse helt eller delvis undtages fra

loven, når det skønnes hensigtsmæssigt ud fra deres egenskaber. Indenrigs- og

sundhedsministeren fastsætter særlige regler for sådanne varer eller

varegrupper.

§ 6.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at loven eller dele

af loven ikke finder anvendelse på lægemidler, der er godkendt eller skal

godkendes

til markedsføring i Den Europæiske Union efter regler fastsat af Det

Europæiske

Fællesskab, og kan fastsætte regler for sådanne undtagelser.

Kapitel 2

Markedsføringstilladelse og andre tilladelser til

salg og udlevering

Udstedelse af markedsføringstilladelse

§ 7.

Et

lægemiddel må kun forhandles eller udleveres her i landet, når der er udstedt

en markedsføringstilladelse enten af Lægemiddelstyrelsen i medfør af denne

lov

eller af Europa-Kommissionen i medfør af EU-retlige regler om fastlæggelse af

fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og

veterinærmedicinske lægemidler m.v. (fællesskabsmarkedsføringstilladelse),

jf.

dog §§ 11 og 29-32.

§ 8.

Lægemiddelstyrelsen udsteder efter ansøgning markedsføringstilladelse til et

lægemiddel, hvis forholdet mellem fordele og risici ved lægemidlet er

gunstigt

og der i øvrigt ikke foreligger afslagsgrunde som nævnt i §§ 12 og 13.

Stk. 2.

Ved

afvejning af forholdet mellem fordele og risici ved et lægemiddel vurderes

lægemidlets positive terapeutiske virkninger i forhold til risici forbundet

med

lægemidlets kvalitet, sikkerhed og virkning og risici for uønsket påvirkning

af

miljøet, jf. dog § 12, stk. 2.

Stk. 3.

Når

ansøgningen vedrører et lægemiddel til dyr til anden brug end

sygdomsbehandling

eller forebyggelse (zooteknisk brug), tages ved den afvejning, der er nævnt i

stk. 2, i særlig grad højde for fordelene med hensyn til dyrenes sundhed

og velfærd samt forbrugersikkerheden.

§ 9.

Lægemiddelstyrelsen kan, når særlige omstændigheder gør det påkrævet, knytte

vilkår til markedsføringstilladelsen.

Stk. 2.

Lægemiddelstyrelsen foretager en årlig revurdering af vilkår fastsat i medfør

af stk. 1.

§ 10.

I

forbindelse med udstedelse af en markedsføringstilladelse godkender

Lægemiddelstyrelsen et resumé af lægemidlets egenskaber (produktresumé).

§ 11.

Uanset bestemmelsen i § 7 kræves der ikke markedsføringstilladelse til

følgende lægemidler:

1)

Lægemidler, der

tilberedes på et apotek til den enkelte patient eller det enkelte dyr efter

recept fra en læge eller en dyrlæge (magistrelle lægemidler).

2)

Inaktiverede og

ikkeinaktiverede immunologiske lægemidler til dyr fremstillet af patogene

organismer

og antigener udvundet fra et dyr eller et husdyrhold og anvendt på samme sted

til behandling af dette dyr eller dette husdyrhold.

3)

Lægemidler til

ikkekliniske forsøg og kliniske forsøg, jf. kapitel 11.

4)

Foderlægemidler.

Afslag på samt ændring, suspension og tilbagekaldelse

af markedsføringstilladelse

§ 12.

Lægemiddelstyrelsen afslår at udstede markedsføringstilladelse til et

lægemiddel, hvis

1)

forholdet mellem

fordele og risici ikke er gunstigt, jf. dog stk. 2,

2)

den terapeutiske

virkning mangler eller er utilstrækkeligt godtgjort af ansøgeren til

markedsføringstilladelsen

eller

3)

lægemidlet ikke har

den angivne kvalitative eller kvantitative sammensætning.

Stk. 2.

For

lægemidler til mennesker kan en risiko for uønsket påvirkning af miljøet ikke

isoleret set begrunde et afslag på markedsføringstilladelse.

§ 13.

Ud

over de i § 12 nævnte tilfælde afslår Lægemiddelstyrelsen at udstede

markedsføringstilladelse til et lægemiddel til dyr, hvis

1)

mærkning eller

indlægsseddel ikke er i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af

§ 57,

2)

den angivne

tilbageholdelsestid er utilstrækkelig til at sikre, at fødevarer, der stammer

fra det behandlede dyr, ikke indeholder restkoncentrationer, som kan være til

fare for forbrugernes sundhed, eller tilbageholdelsestiden er utilstrækkeligt

godtgjort,

3)

lægemidlet vil blive

udbudt til salg til en anvendelse, som er forbudt i medfør af anden

fællesskabslovgivning,

4)

det er nødvendigt for

at sikre beskyttelse af folkesundheden, forbrugerne eller dyrs sundhed, så

længe fællesskabsretlige forskrifter herom er under udarbejdelse, eller

5)

lægemidlet er

beregnet til indgivelse til en eller flere fødevareproducerende dyrearter, og

de farmakologisk aktive stoffer, som lægemidlet indeholder, ikke er opført i

bilag I, II eller III til forordning om en fælles fremgangsmåde for

fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af

veterinærmedicinske præparater i animalske levnedsmidler

(medicinrestforordningen).

Stk. 2.

Uanset

stk. 1, nr. 5, kan Lægemiddelstyrelsen fastsætte nærmere regler om

udstedelse af markedsføringstilladelse til lægemidler beregnet til nærmere

angivne dyr af hesteslægten.

§ 14.

Lægemiddelstyrelsen ændrer, suspenderer eller tilbagekalder en

markedsføringstilladelse til et lægemiddel, hvis det viser sig, at

1)

forholdet mellem

fordele og risici ikke er gunstigt,

2)

den terapeutiske

virkning mangler,

3)

lægemidlet ikke har

den angivne kvalitative eller kvantitative sammensætning,

4)

væsentlige

oplysninger, der er fremført af ansøgeren til støtte for ansøgningen om

markedsføringstilladelsen, er urigtige eller

5)

egenkontrollen efter

regler fastsat i medfør af § 40, stk. 3, ikke er blevet gennemført.

Stk. 2.

Lægemiddelstyrelsen kan ændre, suspendere eller tilbagekalde en

markedsføringstilladelse til et lægemiddel, hvis

1)

indehaveren af

markedsføringstilladelsen ikke overholder vilkår for tilladelsen fastsat i

medfør af § 9, stk. 1,

2)

mærkning eller

indlægsseddel ikke er i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af

§ 57 eller

3)

indehaveren af

markedsføringstilladelsen ændrer i produktresumeet eller de dokumenter, der

ligger til grund for markedsføringstilladelsen, uden Lægemiddelstyrelsens

tilladelse hertil, jf. § 26, stk. 1.

§ 15.

Ud

over de i § 14 nævnte tilfælde ændrer, suspenderer eller tilbagekalder

Lægemiddelstyrelsen en markedsføringstilladelse til et lægemiddel til

mennesker, hvis

1)

indehaveren af markedsføringstilladelsen

ikke har taget hensyn til nye oplysninger om den tekniske og videnskabelige

udvikling i overensstemmelse med § 21 eller

2)

indehaveren af

markedsføringstilladelsen ikke har underrettet Lægemiddelstyrelsen om nye

oplysninger om forholdet mellem lægemidlets fordele og risici i

overensstemmelse med § 25, stk. 1.

§ 16.

Ud

over de i § 14 nævnte tilfælde ændrer, suspenderer eller tilbagekalder

Lægemiddelstyrelsen en markedsføringstilladelse til et lægemiddel til dyr,

hvis

1)

den angivne tilbageholdelsestid

er utilstrækkelig til at sikre, at fødevarer, der stammer fra det behandlede

dyr, ikke indeholder restkoncentrationer, som kan være til fare for

forbrugernes sundhed,

2)

lægemidlet er eller

vil blive udbudt til salg til en anvendelse, som er forbudt i medfør af anden

fællesskabslovgivning, eller

3)

indehaveren af

markedsføringstilladelsen ikke foretager de fornødne skridt i medfør af

§ 26, stk. 2.

Stk. 2.

Lægemiddelstyrelsen kan ændre, suspendere eller tilbagekalde en

markedsføringstilladelse til et lægemiddel til dyr, hvis

1)

indehaveren af

markedsføringstilladelsen ikke har taget hensyn til nye oplysninger om den

tekniske

og videnskabelige udvikling i overensstemmelse med § 21,

2)

indehaveren af

markedsføringstilladelsen ikke har underrettet Lægemiddelstyrelsen om nye

oplysninger om forholdet mellem lægemidlets fordele og risici i

overensstemmelse med § 25, stk. 1, eller

3)

det er nødvendigt for

at sikre beskyttelse af folkesundheden, forbrugerne eller dyrs sundhed, så

længe fællesskabsretlige forskrifter herom er under udarbejdelse.

§ 17.

Lægemiddelstyrelsen underretter Det Europæiske Lægemiddelagentur, såfremt

styrelsen indleder sager om suspension eller tilbagekaldelse af en

markedsføringstilladelse.

Stk. 2.

Når

Lægemiddelstyrelsen med øjeblikkelig virkning suspenderer en

markedsføringstilladelse

for at beskytte menneskers og dyrs sundhed, jf. § 14, stk. 1,

underretter styrelsen senest den følgende dag Europa-Kommissionen, Det

Europæiske Lægemiddelagentur og lægemiddelmyndigheder i de andre EU/EØS-lande

herom.

Krav vedrørende markedsføringstilladelser

§ 18.

Ansøgeren til og indehaveren af en markedsføringstilladelse skal være

etableret

i et EU/EØS-land. Indehaveren kan udpege en repræsentant.

§ 19.

Indehaveren af en markedsføringstilladelses ansvar efter anden lovgivning

påvirkes ikke af, at der er udstedt en markedsføringstilladelse.

Stk. 2.

Indehaveren

af en markedsføringstilladelse er ansvarlig for markedsføringen af

lægemidlet.

Udpegning af en repræsentant, jf. § 18, fritager ikke indehaveren af

markedsføringstilladelsen for ansvar.

§ 20.

Ansøgeren til eller indehaveren af en markedsføringstilladelse skal sikre, at

dokumenter og data indsendt til Lægemiddelstyrelsen er fyldestgørende og

retvisende.

§ 21.

Indehaveren af en markedsføringstilladelse skal tage hensyn til den tekniske

og

videnskabelige udvikling og foretage de ændringer, der er nødvendige for, at

lægemidlet kan fremstilles og kontrolleres efter almindeligt anerkendte

videnskabelige metoder.

§ 22.

Indehaveren af en markedsføringstilladelse skal snarest underrette

Lægemiddelstyrelsen om, hvornår faktisk markedsføring af lægemidlet

påbegyndes,

og hvornår markedsføringen midlertidigt eller permanent ophører.

Stk. 2.

Indberetning til Medicinpriser, jf. § 82, og anmeldelse efter regler

fastsat i medfør af § 78 betragtes som en underretning efter

stk. 1.

§ 23.

Indehaveren af en markedsføringstilladelse skal underrette

Lægemiddelstyrelsen

om årsagen i tilfælde, hvor indehaveren træffer beslutning om tilbagetrækning

af en markedsføringstilladelse og tilbagekaldelse af restlagre samt ved

midlertidig eller permanent ophør af markedsføringen, når dette er begrundet

i

lægemidlets kvalitet, sikkerhed eller virkning.

§ 24.

Indehaveren af en markedsføringstilladelse skal omgående underrette

Lægemiddelstyrelsen,

hvis der konstateres fejl i produktionen af et lægemiddel, som kan have

betydning for lægemidlets kvalitet, sikkerhed og virkning.

§ 25.

Indehaveren af en markedsføringstilladelse skal underrette

Lægemiddelstyrelsen

om enhver væsentlig ny oplysning om forholdet mellem lægemidlets fordele og

risici, som ikke kommer til styrelsens kendskab efter proceduren for

godkendelse af ændringer af markedsføringstilladelser eller i form af

periodiske sikkerhedsopdateringsrapporter.

Stk. 2.

Lægemiddelstyrelsen kan til enhver tid påbyde indehaveren af en

markedsføringstilladelse at godtgøre, at forholdet mellem fordele og risici

fortsat er gunstigt.

Stk. 3.

Lægemiddelstyrelsen kontrollerer, at kravet i stk. 1 overholdes, og

styrelsens repræsentanter har mod behørig legitimation og uden retskendelse

adgang til virksomhederne med henblik på at gennemføre denne kontrol.

§ 26.

Indehaveren af en markedsføringstilladelse udstedt af Lægemiddelstyrelsen

skal

ansøge om styrelsens tilladelse til enhver ændring i produktresumeet og de

dokumenter, der ligger til grund for markedsføringstilladelsen

(variationsansøgning).

Stk. 2.

Hvis der

sker ændringer i bilagene til medicinrestforordningen, skal indehaveren af

markedsføringstilladelsen

til et lægemiddel til dyr senest 60 dage efter offentliggørelsen heraf ansøge

Lægemiddelstyrelsen om at måtte foretage de fornødne ændringer eller selv

trække markedsføringstilladelsen tilbage.

Varighed, forlængelse og bortfald af

markedsføringstilladelser

§ 27.

En

markedsføringstilladelse til et lægemiddel er gyldig i 5 år, jf. dog

stk. 2 og §§ 14-16.

Stk. 2.

Lægemiddelstyrelsen kan forlænge markedsføringstilladelsen, hvis forholdet

mellem fordele og risici fortsat er gunstigt. En markedsføringstilladelse,

der

er blevet forlænget, har tidsubegrænset gyldighed, jf. dog §§ 14-16.

Lægemiddelstyrelsen kan dog, når forholdet mellem fordele og risici tilsiger

det, bestemme, at markedsføringstilladelsen kun forlænges i en ny periode på

5

år.

Stk. 3.

Ansøgning

om forlængelse skal indgives til Lægemiddelstyrelsen af indehaveren af

markedsføringstilladelsen

senest 6 måneder før tilladelsens udløb.

§ 28.

En

markedsføringstilladelse bortfalder, hvis tilladelsen ikke er blevet udnyttet

i

3 på hinanden følgende år.

Stk. 2.

Lægemiddelstyrelsen kan under særlige omstændigheder og af hensyn til

menneskers og dyrs sundhed fravige bestemmelsen i stk. 1.

Andre tilladelser til salg eller udlevering af

lægemidler

§ 29.

Lægemiddelstyrelsen kan efter ansøgning i særlige tilfælde tillade salg eller

udlevering i begrænset mængde af lægemidler, som ikke er omfattet af en

markedsføringstilladelse eller ikke markedsføres i Danmark

(udleveringstilladelse).

Stk. 2.

Lægemiddelstyrelsen kan knytte vilkår til udleveringstilladelsen og kan

tilbagekalde en tilladelse, hvis disse vilkår ikke overholdes eller der

optræder alvorlige problemer med lægemidlets kvalitet, sikkerhed eller

virkning, herunder alvorlige bivirkninger.

Stk. 3.

Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte regler om distribution af lægemidler, der

er

omfattet af en tilladelse efter stk. 1.

§ 30.

Statens Serum Institut og Danmarks Fødevareforskning kan efter anmodning i

særlige tilfælde og i begrænset mængde sælge eller udlevere sera, vacciner,

specifikke immunglobuliner og andre immunologiske testpræparater, der ikke er

omfattet af en markedsføringstilladelse. Lægemiddelstyrelsen skal underrettes

om hvert salg eller udlevering.

§ 31.

Lægemiddelstyrelsen kan, når sundhedsmæssige eller andre særlige hensyn gør

det

påkrævet, efter regler fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren godkende

anvendelse og markedsføring af lægemidler, der ikke er omfattet af en

markedsføringstilladelse i Danmark. Ministeren kan endvidere fastsætte regler

om ændring, suspension og tilbagekaldelse af sådanne godkendelser.

Stk. 2.

Lægemiddelstyrelsen underretter Europa-Kommissionen om tilladelser efter

stk. 1.

§ 32.

Hvis der foreligger mistanke om eller bekræftelse på spredning af patogene

agenser, toksiner, kemiske agenser eller nuklear stråling, kan

Lægemiddelstyrelsen midlertidigt tillade udlevering af et lægemiddel, uanset

at

lægemidlet ikke er omfattet af en markedsføringstilladelse.

Stk. 2.

Indenrigs-

og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at indehavere af

markedsføringstilladelser,

fremstillere og sundhedspersoner i de situationer, der er nævnt i

stk. 1,

ikke pålægges ansvar for de konsekvenser, der måtte følge af brugen af

1)

et lægemiddel uden

for dets godkendte indikationer eller

2)

et lægemiddel, som

ikke er omfattet af en markedsføringstilladelse.

Stk. 3.

Regler

fastsat i medfør af stk. 2 fritager ikke for ansvar efter lov om

produktansvar.

Lægemiddelstyrelsens behandling af sager om

markedsføringstilladelser og andre tilladelser til salg og udlevering af

lægemidler

§ 33.

Lægemiddelstyrelsen varetager her i landet de opgaver vedrørende behandling

af

ansøgninger om markedsføringstilladelse efter den gensidige

anerkendelsesprocedure og den decentrale procedure, der følger af reglerne i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiver om oprettelse af en

fællesskabskodeks

for humanmedicinske lægemidler og veterinærlægemidler.

§ 34.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om:

1)

De oplysninger, der

skal ledsage en ansøgning om udstedelse eller forlængelse af en

markedsføringstilladelse,

herunder oplysninger om lægemidlets kvalitet, sikkerhed og virkning og dets

mulige miljøpåvirkning, samt de krav en ansøgning om udstedelse eller

forlængelse af en markedsføringstilladelse i øvrigt skal opfylde.

2)

Særlige betingelser

for udstedelse af markedsføringstilladelse til

a)

naturlægemidler,

b)

vitamin- og

mineralpræparater og

c)

homøopatiske

lægemidler.

3)

Særlige betingelser

for registrering af homøopatiske lægemidler og traditionelle

plantelægemidler.

4)

Hvilke særlige

betingelser der skal være opfyldt, for at et radioaktivt lægemiddel kan opnå

en

markedsføringstilladelse.

5)

Lægemiddelstyrelsens

behandling af ansøgninger om markedsføringstilladelse.

6)

Lægemiddelstyrelsens

behandling af de i § 33 nævnte sager og sager vedrørende

fællesskabsmarkedsføringstilladelser.

§ 35.

Til brug for Lægemiddelstyrelsens behandling af ansøgninger om

markedsføringstilladelse og sager om udstedelse, forlængelse, ændring,

suspension eller tilbagekaldelse af en markedsføringstilladelse kan

Lægemiddelstyrelsen påbyde ansøgeren til eller indehaveren af en

markedsføringstilladelse

at udlevere nødvendige oplysninger, herunder skriftligt materiale, prøver af

lægemidlet, herunder dets emballage, og prøver af mellemprodukter og råvarer,

der anvendes ved fremstillingen af lægemidlet.

§ 36.

Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der

skal være indeholdt i ansøgninger og underretninger efter §§ 22-27, 29

og

30 samt frister for indsendelse heraf.

§ 37.

Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte formkrav for indsendelse af ansøgninger og

underretninger efter bestemmelserne i dette kapitel, herunder at indsendelse

skal ske elektronisk.

§ 38.

Lægemiddelstyrelsen fører et register over de lægemidler, som ansøges

godkendt,

og som godkendes ved en markedsføringstilladelse efter bestemmelserne i dette

kapitel.

Kapitel 3

Tilladelse til forhandling, fremstilling og

indførsel m.v.

Godkendelse af virksomheder m.v.

§ 39.

Fremstilling, indførsel, udførsel, oplagring, forhandling, fordeling,

udlevering, opsplitning og emballering af lægemidler må kun ske med

tilladelse

fra Lægemiddelstyrelsen.

Stk. 2.

Fremstilling, indførsel, udførsel, oplagring, forhandling og fordeling af

mellemprodukter bestemt til senere forarbejdning til et lægemiddel må kun ske

med Lægemiddelstyrelsens tilladelse.

Stk. 3.

Reglen i

stk. 1 gælder ikke for:

1)

Sygehuses og andre

behandlende institutioners fordeling, opsplitning og udlevering af

lægemidler,

som skal bruges i behandlingen.

2)

Lægers, dyrlægers og

tandlægers fordeling, opsplitning og udlevering af lægemidler til brug i

praksis.

3)

Private personers

indførsel og udførsel til eget forbrug af lægemidler til mennesker.

4)

Skibsføreres og

-rederes fordeling, opsplitning og udlevering af lægemidler til mennesker til

brug om bord samt indførsel af sådanne lægemidler ved anløb af udenlandsk

havn.

Stk. 4.

Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte regler om den håndtering af lægemidler, der

er nævnt i stk. 3, nr. 1-4.

§ 40.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om:

1)

De oplysninger, der

skal ledsage en ansøgning om tilladelse efter § 39, stk. 1 og 2, og

om betingelserne for at opnå en tilladelse.

2)

Lægemiddelstyrelsens

behandling af ansøgninger om tilladelse efter § 39, stk. 1 og 2.

Stk. 2.

For at

sikre overholdelsen af de betingelser, som fastsættes efter stk. 1, nr.

1,

kan Lægemiddelstyrelsen knytte særlige vilkår til tilladelsen, herunder

tidsbegrænse tilladelsen.

Stk. 3.

Lægemiddelstyrelsen fastsætter regler om teknisk ledelse, faglig kundskab,

indretning og drift for virksomheder, der har tilladelse efter § 39,

stk. 1 og 2, og regler om fremstilling og anden håndtering af visse

råvarer, der anvendes ved fremstilling af lægemidler.

Stk. 4.

Lægemiddelstyrelsen kan videregive relevante oplysninger om tilladelser efter

§ 39, stk. 1 og 2, om ændring, suspension og tilbagekaldelse af

tilladelser efter § 41 og om kontrolvirksomheden efter § 44,

stk. 1 og 2, til Det Europæiske Lægemiddelagentur, Europa-Kommissionen

og

lægemiddelmyndigheder i de andre EU/EØS-lande. Indenrigs- og

sundhedsministeren

fastsætter nærmere regler herom.

§ 41.

Lægemiddelstyrelsen kan ændre, suspendere eller tilbagekalde en tilladelse

efter § 39, stk. 1 og 2, hvis betingelserne for tilladelsen eller

de

vilkår, der knytter sig til denne, ikke opfyldes, hvis indehaveren af

tilladelsen har overtrådt regler fastsat i medfør af § 40, stk. 3,

eller afviser at medvirke til Lægemiddelstyrelsens kontrol efter § 44.

§ 42.

Indehaveren af en tilladelse efter § 39, stk. 1, til at fremstille

og

udføre lægemidler skal efter anmodning give Lægemiddelstyrelsen oplysning om

årsagen til, at der ikke er ansøgt om markedsføringstilladelse til et eller

flere af lægemidlerne i Danmark.

§ 43.

Indehaveren af en tilladelse efter § 39, stk. 1, og apoteker skal

føre optegnelser over håndtering m.v. af lægemidler. Lægemiddelstyrelsen

fastsætter nærmere regler herfor.

Kontrol og inspektion

§ 44.

Lægemiddelstyrelsen kontrollerer overholdelsen af krav fastsat i denne lov og

i

regler fastsat i medfør af loven til indhold, kvalitet og fremstilling samt

anden håndtering efter § 39, stk. 1 og 2, af lægemidler og

mellemprodukter.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om denne

kontrolvirksomhed.

Stk. 2.

Med henblik

på at gennemføre den kontrol, der er nævnt i stk. 1, har

Lægemiddelstyrelsens repræsentanter mod behørig legitimation og uden

retskendelse adgang til virksomheder med tilladelse efter § 39,

stk. 1 og 2, indehavere af markedsføringstilladelser og fremstillere af

råvarer, i det omfang råvaren er underlagt regler fastsat i medfør af

§ 40, stk. 3. Lægemiddelstyrelsen kan udtage eller kræve udleveret

prøver af lægemidler, herunder disses emballage, mellemprodukter og råvarer,

der er anvendt ved lægemidlernes fremstilling. Der kan kræves alle

oplysninger,

som er nødvendige for kontrolvirksomheden. Lægemiddelstyrelsen kan kræve

foretaget ændringer og fastsætte tidsfrister for ændringernes gennemførelse

med

henblik på at sikre overholdelse af regler fastsat i medfør af § 40,

stk. 3.

Stk. 3.

De i

stk. 2 nævnte inspektionsbesøg kan ligeledes gennemføres efter anmodning

af et andet EU/EØS-land, Europa-Kommissionen eller Det Europæiske

Lægemiddelagentur.

Stk. 4.

Uanset

bestemmelserne i stk. 2 og 3 kan Lægemiddelstyrelsen kun aflægge

uanmeldte

inspektionsbesøg hos indehavere af markedsføringstilladelser og fremstillere

af

råvarer, såfremt styrelsen har en begrundet formodning om, at regler for

fremstilling af lægemidler, mellemprodukter og visse råvarer fastsat i medfør

af § 40, stk. 3, overtrædes.

Stk. 5.

Lægemiddelstyrelsen kan desuden aflægge kontrolbesøg hos en fremstiller af

råvarer efter anmodning fra denne.

§ 45.

Fødevarestyrelsens

repræsentanter har mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til

virksomheder med tilladelse til at forhandle foderlægemidler til dyr eller

fisk

efter § 39, stk. 1. Fødevarestyrelsens repræsentanter kan kræve at

få

fremvist og udleveret kopi af bestillingssedler på foderlægemidler, der er

ordineret af en dyrlæge.

Forbud mod forhandling og udlevering

§ 46.

Lægemiddelstyrelsen kan forbyde forhandling og udlevering af et lægemiddel og

kan påbyde, at det trækkes tilbage fra markedet, hvis

1)

forholdet mellem

lægemidlets fordele og risici ikke er gunstigt,

2)

lægemidlets

terapeutiske virkning mangler,

3)

lægemidlet ikke har

den angivne kvalitative eller kvantitative sammensætning,

4)

egenkontrollen med

lægemidlet, dets mellemprodukter eller råvarer efter regler fastsat i medfør

af

§ 40, stk. 3, ikke har fundet sted, eller et andet krav i

forbindelse

med udstedelsen af tilladelsen efter § 39, stk. 1 eller 2, ikke er

blevet opfyldt,

5)

lægemidlet stammer

fra en virksomhed, der ikke har Lægemiddelstyrelsens tilladelse efter

§ 39, stk. 1 eller 2, eller som ikke vil medvirke ved

Lægemiddelstyrelsens kontrol efter § 44,

6)

lægemidlets

markedsføringstilladelse suspenderes eller tilbagekaldes i medfør af

§§ 14-16 eller

7)

en henstilling om at

overholde gældende regler om mærkning af lægemidler har været uden resultat.

Stk. 2.

Lægemiddelstyrelsen underretter omgående Det Europæiske Lægemiddelagentur om

afgørelser i medfør af stk. 1 og om begrundelsen herfor.

Stk. 3.

Indenrigs-

og sundhedsministeren kan fastsætte regler om Lægemiddelstyrelsens behandling

af sager efter stk. 1.

Forbud mod fremstilling og indførsel

§ 47.

Lægemiddelstyrelsen kan forbyde fremstilling af et lægemiddel eller indførsel

heraf fra et tredjeland, hvis en virksomhed, der har tilladelse efter

§ 39, stk. 1, overtræder regler for fremstilling og indførsel af

lægemidler fastsat i medfør af § 40, stk. 3.

Indførsel af foderlægemidler

§ 48.

Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte regler om indførsel af foderlægemidler

fremstillet af forblandinger, der er tilladt i et andet EU/EØS-land, hvis

forblandingen kvantitativt og kvalitativt svarer til en af

Lægemiddelstyrelsen

godkendt forblanding.

Sundhedspersoners adgang til at medbringe lægemidler

§ 49.

En

læge, der er etableret i et andet EU/EØS-land, og som anmodes om assistance

til

ulykker og katastrofer her i landet i medfør af bilaterale aftaler med

nabolande eller i medfør af en nordisk sundhedsberedskabsaftale, kan i

begrænset omfang medbringe lægemidler fra hjemlandet til brug for den

præhospitale indsats. Sådanne lægemidler kan medbringes, uanset at det

enkelte

lægemiddel ikke er omfattet af en markedsføringstilladelse i Danmark, når

lægemidlet er godkendt i det land, hvor lægen er etableret.

§ 50.

En

dyrlæge, der er etableret i et andet EU/EØS-land, kan efter regler fastsat af

Lægemiddelstyrelsen i begrænset omfang medbringe lægemidler til dyr til brug

for dennes behandling af dyr her i landet. Sådanne lægemidler kan medbringes,

uanset at det enkelte lægemiddel ikke er omfattet af en

markedsføringstilladelse i Danmark.

Stk. 2.

Et

lægemiddel, der medbringes efter stk. 1, skal være godkendt i det land,

hvor dyrlægen er etableret, og dets sammensætning skal kvalitativt og

kvantitativt svare til et af Lægemiddelstyrelsen godkendt lægemiddel.

Stk. 3.

Uanset

stk. 1 og 2 må sera og vacciner til dyr ikke medbringes.

Kapitel 4

Lægemidlers kvalitet

§ 51.

Et

lægemiddel, herunder dets emballage, samt mellemprodukter og råvarer, der

anvendes ved fremstilling af lægemidlet, skal være af tilfredsstillende

kvalitet.

Stk. 2.

Dokumentation til fastlæggelse af kvaliteten skal omfatte oplysninger om

1)

lægemidlets

kvalitative og kvantitative bestanddele,

2)

fremstillingsmetoden,

3)

kontrolmetoder med

tilhørende acceptkriterier (specifikationer) og

4)

holdbarhed.

Stk. 3.

De i

stk. 2, nr. 2 og 3, nævnte metoder skal beskrives så detaljeret, at de

kan

gentages i kontrolanalyser, der udføres på Lægemiddelstyrelsens foranledning.

§ 52.

Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte regler om lægemidlers kvalitet, herunder om

kvaliteten af lægemidlers emballage, samt kvaliteten af mellemprodukter og

råvarer, der anvendes ved fremstilling af lægemidler. Lægemiddelstyrelsen kan

fastsætte sådanne krav til kvaliteten i form af standarder i en farmakopé el.

lign.

Kapitel 5

Bivirkninger ved lægemidler

§ 53.

Indehaveren af en markedsføringstilladelse skal efter regler fastsat af

indenrigs- og sundhedsministeren

1)

føre fortegnelser

over formodede bivirkninger,

2)

stille fortegnelserne

til rådighed for Lægemiddelstyrelsen,

3)

indberette

oplysninger om bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen og

4)

udarbejde og indsende

periodiske sikkerhedsopdateringer til Lægemiddelstyrelsen.

Stk. 2.

Indenrigs-

og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at indehaveren af en

markedsføringstilladelse

skal indberette oplysninger om formodede bivirkninger til Det Europæiske

Lægemiddelagentur

og lægemiddelmyndigheder i de andre EU/EØS-lande.

Stk. 3.

Indenrigs-

og sundhedsministeren kan fastsætte regler om virksomhedernes pligt til at

råde

over en særlig bivirkningssagkyndig, herunder om denne sagkyndiges faglige

kundskab og virksomhedsområde.

Stk. 4.

Lægemiddelstyrelsen kontrollerer, at kravene i stk. 1 og i regler

fastsat

i medfør af stk. 1-3 overholdes. Lægemiddelstyrelsen kontrollerer

desuden

overholdelsen af kravene til lægemiddelovervågning i EU-retlige regler om

fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af

human-

og veterinærmedicinske lægemidler m.v.

Stk. 5.

Lægemiddelstyrelsens repræsentanter har mod behørig legitimation og uden

retskendelse adgang til virksomheder med henblik på at gennemføre den i

stk. 4 nævnte kontrol. Lægemiddelstyrelsen kan påbyde virksomhederne at

udlevere alle oplysninger, herunder skriftligt materiale, der er nødvendige

for

kontrolvirksomheden.

§ 54.

Indehaveren af en markedsføringstilladelse må ikke uden forudgående eller

samtidig underretning af Lægemiddelstyrelsen offentliggøre nye oplysninger af

betydning for afvejningen af forholdet mellem fordele og risici ved

lægemidlet,

der stammer fra overvågningen af bivirkninger. Sådanne oplysninger skal

fremlægges på en objektiv og ikke vildledende måde.

§ 55.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om sundhedspersoners pligt

til at indberette oplysninger om formodede bivirkninger, herunder oplysninger

fra journaler og obduktionserklæringer, til Lægemiddelstyrelsen.

Stk. 2.

Indenrigs-

og sundhedsministeren fastsætter regler om patienters, pårørendes og

dyreejeres

adgang til at indberette oplysninger om formodede bivirkninger direkte til

Lægemiddelstyrelsen.

§ 56.

Lægemiddelstyrelsen fører et register over indberettede bivirkninger.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om

Lægemiddelstyrelsens behandling af de indberettede oplysninger.

Stk. 2.

Lægemiddelstyrelsen kan videregive alle oplysninger om indberettede

bivirkninger til Det Europæiske Lægemiddelagentur, Europa-Kommissionen,

lægemiddelmyndigheder i de andre EU/EØS-lande og indehaveren af

markedsføringstilladelsen. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter

nærmere

regler herom.

Kapitel 6

Mærkning, apoteksforbehold og udleveringsstatus

§ 57.

Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte regler om og stille krav om lægemidlers

indlægsseddel, mærkning, emballage og pakningsstørrelse. Sådanne krav kan

stilles til indehaveren af markedsføringstilladelsen og andre personer eller

virksomheder, der bringer et lægemiddel på markedet.

§ 58.

Et

lægemiddel, der er omfattet af en markedsføringstilladelse udstedt af

Lægemiddelstyrelsen, må alene forhandles og udleveres under et navn,

Lægemiddelstyrelsen har godkendt.

Stk. 2.

Navnet skal

være

1)

et særnavn, der ikke

må kunne forveksles med fællesnavnet,

2)

et fællesnavn i

forbindelse med et varemærke eller navnet på indehaveren af

markedsføringstilladelsen

eller

3)

en videnskabelig

betegnelse i forbindelse med et varemærke eller navnet på indehaveren af

markedsføringstilladelsen.

Stk. 3.

Navnet må

ikke være vildledende med hensyn til varens sammensætning, virkning eller

egenskaber i øvrigt og må ikke være egnet til at fremkalde forveksling med

andre

lægemidler.

Stk. 4.

Indenrigs-

og sundhedsministeren kan fastsætte regler om navngivning af

parallelimporterede

lægemidler.

§ 59.

Den, der bringer et lægemiddel på markedet i Danmark, skal indsende den til

enhver tid gældende indlægsseddel for lægemidlet til Lægemiddelstyrelsen.

Stk. 2.

Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte frister og formkrav for indsendelse af

indlægssedler efter stk. 1, herunder at indsendelse skal ske

elektronisk.

§ 60.

Forhandling af lægemidler til brugerne må kun ske gennem apoteker

(apoteksforbehold),

medmindre andet er fastsat ved lov eller i regler fastsat af indenrigs- og

sundhedsministeren, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lægemiddelstyrelsen kan, når det er sundhedsmæssigt forsvarligt, bestemme, at

et ikkereceptpligtigt lægemiddel, herunder bestemte pakningsstørrelser,

lægemiddelformer eller styrker af lægemidlet, kan forhandles til brugerne

uden

for apotekerne. Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte begrænsninger i antallet af

pakninger af et lægemiddel, der kan forhandles til én bruger.

Stk. 3.

Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte regler om, at lægemidler, der ikke er

omfattet af apoteksforbeholdet i stk. 1, kun må udleveres efter

bestilling

fra læger, tandlæger eller dyrlæger. Lægemiddelstyrelsen kan endvidere

fastsætte regler om affattelse m.v. af sådanne bestillinger og regler for

udlevering af sådanne lægemidler.

§ 61.

Lægemiddelstyrelsen afgør i forbindelse med udstedelse af

markedsføringstilladelse, ved forlængelse af markedsføringstilladelsen, og

når

der i øvrigt er behov for det, om et lægemiddel skal være receptpligtigt.

Stk. 2.

Lægemiddelstyrelsen fastsætter regler om, hvilke lægemidler der kun må

udleveres efter recept, og om inddeling af lægemidler i udleveringsgrupper.

§ 62.

Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte regler om betingelserne for ordination og

udlevering af lægemidler omfattet af en fællesskabsmarkedsføringstilladelse,

som har tilknyttet et særligt program for ledelse, organisation og styring af

risici (risikostyringsprogram).

Stk. 2.

Lægemiddelstyrelsen kan i særlige tilfælde bestemme, at der skal være nærmere

angivne begrænsninger i forbindelse med ordination og udlevering af et

lægemiddel, der har tilknyttet et risikostyringsprogram som nævnt i

stk. 1.

Kapitel 7

Reklame for lægemidler m.v.

§ 63.

Reklame for et lægemiddel skal være fyldestgørende og saglig, og den må ikke

være vildledende eller overdrive lægemidlets egenskaber. Oplysninger i

reklamen

skal være i overensstemmelse med lægemidlets godkendte produktresumé.

§ 64.

Der må ikke reklameres for

1)

lægemidler, som ikke

lovligt kan forhandles eller udleveres her i landet, og

2)

magistrelle

lægemidler.

§ 65.

Ordet apotek må ikke benyttes i reklamer for ikkeapoteksforbeholdte

lægemidler,

jf. § 60, stk. 1, eller andre varer end lægemidler, medmindre den

for

reklamen ansvarlige kan dokumentere, at varen i almindelighed forhandles på

landets apoteker.

§ 66.

Over for offentligheden må der ikke reklameres for lægemidler, som

1)

er receptpligtige,

2)

er uegnede til

anvendelse, uden at patienten forinden har søgt læge med henblik på

diagnosticering

eller overvågning af behandlingen, eller

3)

er omfattet af lov om

euforiserende stoffer.

Stk. 2.

Ved

offentlighed forstås enhver, der ikke er læge, tandlæge, dyrlæge, farmaceut,

sygeplejerske, veterinærsygeplejerske, farmakonom eller studerende inden for

et

af disse fag.

Stk. 3.

Lægemiddelstyrelsen kan give fagblade for andet end de i stk. 2 nævnte

sundhedspersoner tilladelse til at bringe reklamer for de i stk. 1

nævnte

lægemidler, hvis faggruppen har en særlig interesse i anvendelsen af

lægemidler.

Stk. 4.

Forbuddet i

stk. 1 omfatter ikke vaccinationskampagner, som er godkendt af

Lægemiddelstyrelsen.

§ 67.

Til offentligheden må der ikke vederlagsfrit udleveres lægemidler.

Lægemiddelstyrelsen kan dog give tilladelse til vederlagsfri udlevering af

lægemidler til offentligheden, hvis udleveringen ikke sker i reklameøjemed.

Stk. 2.

Indenrigs-

og sundhedsministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang lægemidler må

udleveres

vederlagsfrit til de i § 66, stk. 2, nævnte sundhedspersoner.

Stk. 3.

Indenrigs-

og sundhedsministeren fastsætter regler om den virksomhed, der udøves af

lægemiddelkonsulenter.

§ 68.

Indehaveren af en markedsføringstilladelse skal opbevare et eksemplar af

eller

anden dokumentation for al reklame for det pågældende lægemiddel. Indenrigs-

og

sundhedsministeren fastsætter regler om, hvilke oplysninger der skal

opbevares,

herunder oplysninger om reklamens målgruppe, indhold, anvendelse,

udgivelsesform og distributionsmåde.

Stk. 2.

Det i

stk. 1 nævnte materiale skal opbevares i 2 år. Materialet skal efter

påbud

stilles til rådighed for Lægemiddelstyrelsen.

Stk. 3.

Hvis en

anden end indehaveren af en markedsføringstilladelse reklamerer for et

lægemiddel,

påhviler pligten efter stk. 1 og 2 den for reklamen ansvarlige.

Stk. 4.

Lægemiddelstyrelsen

kan påbyde udlevering af alle nødvendige oplysninger med henblik på at

kontrollere, at reklame for et lægemiddel er i overensstemmelse med

bestemmelserne i dette kapitel, herunder med regler fastsat i medfør af

§ 67, stk. 2 og 3, eller § 70, stk. 1.

§ 69.

Lægemiddelstyrelsen kan kræve, at reklame, som er i strid med §§ 63-68

eller med regler fastsat i medfør af § 67, stk. 2, og § 70,

stk. 1, bringes til ophør.

Stk. 2.

Lægemiddelstyrelsen kan kræve, at den ansvarlige for en ulovlig reklame

offentliggør en afgørelse truffet efter stk. 1 eller en berigtigelse af

reklamen. Lægemiddelstyrelsen kan bestemme offentliggørelsens form og

indhold,

herunder hvor den skal finde sted.

§ 70.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om reklame for

lægemidler, rabatter og andre ydelser eller fremgangsmåder, som kan have en

tilsvarende virkning.

Stk. 2.

Indenrigs-

og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at Lægemiddelstyrelsen på

begæring

fra virksomheder skal afgive udtalelse om sit syn på lovligheden af påtænkte

reklameforanstaltninger.

§ 71.

Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte regler om, at det i særlige tilfælde er

tilladt at reklamere med, at tandplejeprodukter, som ikke er omfattet af

§ 2, er egnede til forebyggelse af visse sygdomme hos mennesker.

Kapitel 8

Information om lægemidler

§ 72.

Lægemiddelstyrelsen skal gøre følgende oplysninger tilgængelige for

offentligheden, jf. dog stk. 2:

1)

Lægemiddelstyrelsens

afgørelser om udstedelse, suspension og tilbagekaldelse af

markedsføringstilladelser.

2)

De af

Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumeer for lægemidler.

3)

En vurdering på dansk

eller engelsk af materialet, der ligger til grund for en

markedsføringstilladelse

udstedt af Lægemiddelstyrelsen (evalueringsrapport).

4)

Indlægssedler for

ethvert lægemiddel, der markedsføres her i landet.

5)

Forretningsordener,

mødedagsordener og mødereferater ledsaget af de afgørelser, der er truffet,

afstemningsresultater og stemmeforklaringer, herunder mindretalsudtalelser,

for

de råd og nævn, der er nævnt i kapitel 13.

Stk. 2.

Uanset

stk. 1 gør Lægemiddelstyrelsen ikke oplysninger, der er undtaget fra

offentlighed i medfør af offentlighedslovens regler om aktindsigt,

tilgængelige

for offentligheden.

§ 73.

Lægemiddelstyrelsen kan informere om lægemidler og om hensigtsmæssig brug af

lægemidler.

Stk. 2.

Som

grundlag for informationsvirksomheden kan Lægemiddelstyrelsen anvende alle

nødvendige

oplysninger, som styrelsen råder over som led i sin virksomhed.

Stk. 3.

De

oplysninger, der er nævnt i stk. 2, kan efter indenrigs- og

sundhedsministerens nærmere bestemmelse udleveres til foreninger af læger,

tandlæger, dyrlæger, farmaceuter og apotekere samt til virksomheder, hvis

formål er at yde sundhedsfaglig information om lægemidler, dog ikke

oplysninger,

der kan henføres til enkeltpersoner.

Stk. 4.

Lægemiddelstyrelsen kan offentliggøre oplysninger om bivirkninger fremkaldt

af

lægemidler, dog ikke oplysninger, der kan henføres til enkeltpersoner.

§ 74.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan pålægge Lægemiddelstyrelsen at informere

sundhedspersoner om lægemidler efter nærmere fastsatte regler.

Kapitel 9

Lægemiddelforsyning

§ 75.

Den, der bringer et lægemiddel til mennesker på markedet, og

engrosforhandlere

af et sådant lægemiddel, skal efter regler fastsat af Lægemiddelstyrelsen

sikre

passende og fortsat levering af det pågældende lægemiddel, såfremt der er

tale

om:

1)

Et lægemiddel, der er

omfattet af apoteksforbehold, jf. § 60, stk. 1.

2)

Et serum, en vaccine,

et immunologisk testpræparat eller et lægemiddel fremstillet af plasma.

3)

Et radioaktivt

lægemiddel.

4)

Et lægemiddel,

herunder bestemte pakningsstørrelser, lægemiddelformer og styrker af

lægemidlet,

som efter Lægemiddelstyrelsens nærmere bestemmelse kan forhandles til

brugerne

uden for apotekerne, jf. § 60, stk. 2.

§ 76.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om pligt for

virksomheder, der er godkendt af Lægemiddelstyrelsen efter § 39,

stk. 1, til i forsyningsmæssige nødsituationer og i tilfælde af ulykker

og

katastrofer, herunder krigshandlinger, at træffe foranstaltninger med henblik

på opretholdelsen af forsyningen af lægemidler.

Stk. 2.

De regler,

der fastsættes i medfør af stk. 1, kan indeholde bestemmelser om:

1)

Virksomhedernes pligt

til at træffe foranstaltninger med henblik på flytning og spredning af

varebeholdninger, som anvendes, fremstilles eller omsættes i deres normale

virksomhed.

2)

Betalings- og

leveringsbetingelser for lægemidler, der flyttes eller spredes i

overensstemmelse med de fastsatte regler.

3)

Apotekers og

sygehusapotekers adgang til at levere lægemidler til apoteker og

sygehusapoteker.

4)

Lægemiddelstyrelsens

adgang til at give de omfattede virksomheder konkrete påbud om at gennemføre

foranstaltninger, der afviger fra de fastsatte regler.

Stk. 3.

Medfører de

regler, der fastsættes efter stk. 1, eller et af Lægemiddelstyrelsen

udstedt påbud i medfør af de regler, der fastsættes efter stk. 1,

økonomisk tab for en virksomhed, er staten erstatningsansvarlig efter

lovgivningens almindelige regler.

Stk. 4.

Erstatningen ansættes i mangel af mindelig overenskomst i overensstemmelse

med

regler, der fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren.

Kapitel 10

Priser, sortiment, varenumre og statistik

Priser og sortiment

§ 77.

Den, der bringer et apoteksforbeholdt lægemiddel på markedet i Danmark, skal

til Lægemiddelstyrelsen anmelde apoteksindkøbsprisen og ændringer heri på det

pågældende lægemiddel opgjort på pakningsniveau, senest 14 dage før prisen

skal

træde i kraft. Anmeldelseskravet gælder dog ikke lægemidler undtaget fra

kravet

om markedsføringstilladelse i medfør af § 11.

Stk. 2.

Indenrigs-

og sundhedsministeren kan fastsætte regler om anmeldelse efter stk. 1,

herunder om en mindstegrænse for ændringer af apoteksindkøbspriser for

lægemidler til mennesker.

§ 78.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at den, der bringer

et lægemiddel, der er undtaget fra apoteksforbehold, på markedet i Danmark,

skal anmelde til Lægemiddelstyrelsen, hvilke pakningsstørrelser lægemidlet

markedsføres i, herunder anmelde enhver ændring i sortimentet.

Stk. 2.

Indenrigs-

og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at for visse lægemidler, der

er

undtaget fra apoteksforbehold, skal den, der bringer lægemidlet på markedet i

Danmark, anmelde apoteksindkøbsprisen opgjort på pakningsniveau til

Lægemiddelstyrelsen.

Stk. 3.

Anmeldelse

efter stk. 1 og 2 skal være Lægemiddelstyrelsen i hænde, senest 14 dage

før prisen skal træde i kraft eller en pakning bringes på markedet, ændres

eller trækkes af markedet.

Stk. 4.

Indenrigs-

og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for anmeldelse til

Lægemiddelstyrelsen

efter stk. 1-3, herunder om en mindstegrænse for ændringer af

apoteksindkøbspriser for lægemidler.

§ 79.

Lægemiddelstyrelsens behandling af de apoteksindkøbspriser, der er nævnt i

§ 77 og i regler fastsat i medfør af § 78, indebærer ikke

godkendelse

heraf.

§ 80.

Den, der bringer et lægemiddel på markedet i Danmark, skal efter anmodning

fra

Lægemiddelstyrelsen oplyse, hvor stor en mængde af et givet lægemiddel

virksomheden vil kunne levere til markedet.

Stk. 2.

Indenrigs-

og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at den, der bringer et

lægemiddel

til mennesker på markedet, og engrosforhandlere skal underrette

Lægemiddelstyrelsen om forventet og faktisk leveringssvigt.

Stk. 3.

Indenrigs-

og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om oplysnings- og

underretningspligten

efter stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte formkrav for indsendelse af underretning

efter stk. 2, herunder at indsendelse skal ske elektronisk.

§ 81.

Lægemiddelstyrelsen underretter apotekerne om, hvilke pakningsstørrelser

lægemidler markedsføres i, herunder om enhver ændring af sortimentet, og om

forbrugerprisen på lægemidler. Underretningen sker i Medicinpriser, jf.

§ 82.

Stk. 2.

Lægemiddelstyrelsen kan dog på baggrund af oplysninger modtaget efter

§ 80, stk. 1, undlade at underrette apotekerne om forbrugerprisen

på

et lægemiddel.

Stk. 3.

Indenrigs-

og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at oplysninger om lægemidler,

der ikke kan leveres, ikke medtages i Medicinpriser. Ministeren kan i den

forbindelse fastsætte regler om Lægemiddelstyrelsens underretning af

apotekerne

om ændring af tilskudsprisen, jf. lov om offentlig sygesikring, hvis det

lægemiddel, der danner grundlag for fastsættelse af tilskudsprisen i en

tilskudsgruppe, ikke kan leveres.

§ 82.

I

Medicinpriser offentliggør Lægemiddelstyrelsen for lægemidler, der er

omfattet

af § 77 og regler fastsat i medfør af § 78, oplysninger om

1)

udleveringsgruppe,

2)

begrænsning i antal

pakninger, der kan udleveres pr. ekspedition uden for apotek,

3)

lægelige specialer,

der er beføjet til at ordinere lægemidlet, og

4)

tilskudspris,

herunder eventuelt enhedstilskudspris.

Stk. 2.

Indenrigs-

og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for Medicinpriser,

herunder

1)

hvilke oplysninger

der ud over de i stk. 1 nævnte kan eller skal fremgå af Medicinpriser,

2)

Lægemiddelstyrelsens

videregivelse af visse oplysninger i Medicinpriser forud for

offentliggørelse,

herunder det præcise tidspunkt for en sådan videregivelse, og

3)

Lægemiddelstyrelsens

offentliggørelse af Medicinprisers oplysninger, herunder det præcise

tidspunkt

for en sådan offentliggørelse.

Stk. 3.

Medicinpriser optages ikke i Lovtidende.

Varenumre

§ 83.

Hver enkelt lægemiddelpakning skal være forsynet med et entydigt varenummer.

Varenumre tildeles af Lægemiddelstyrelsen efter anmodning fra den, der

bringer

lægemidlet på markedet i Danmark.

Stk. 2.

Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om varenumre, herunder

regler

om, at inderpakninger hidrørende fra lægemidler til dyr skal være forsynet

med

et særskilt varenummer, og regler om undtagelse af visse lægemiddelgrupper

fra

kravet i stk. 1.

Stk. 3.

På vilkår

fastsat af Lægemiddelstyrelsen kan den opgave, der er nævnt i stk. 1,

for

en aftalt periode overlades til en privat institution el. lign. Overtrædes

vilkår, kan Lægemiddelstyrelsen fratage institutionen den tildelte opgave.

Statistik

§ 84.

Virksomheder, der fremstiller, indfører, udfører, oplagrer, forhandler,

fordeler, udleverer, opsplitter eller emballerer lægemidler, og disse

virksomheders foreninger og brancheorganisationer skal efter regler fastsat

af

indenrigs- og sundhedsministeren give ministeren eller den myndighed, som

ministeren udpeger til at modtage oplysningerne, oplysninger i elektronisk

form

om omsætning m.v. af lægemidler.

Stk. 2.

Indenrigs-

og sundhedsministeren eller den myndighed, som ministeren udpeger til at

modtage

oplysningerne, kan videregive oplysninger omfattet af regler fastsat i medfør

af stk. 1 til offentligheden, herunder offentliggøre statistikker over

omsætningen af alle lægemidler og lægemiddelpakninger.

Stk. 3.

Indenrigs-

og sundhedsministeren kan fra den myndighed, som ministeren udpeger til at

modtage oplysningerne, modtage samme oplysninger og videregive disse i samme

omfang som den nævnte myndighed.

Stk. 4.

De

virksomheder og foreninger m.v., der er nævnt i stk. 1, skal endvidere

efter anmodning fra Lægemiddelstyrelsen give Lægemiddelstyrelsen oplysninger

i

elektronisk form om omsætning m.v. af lægemidler. De pågældende oplysninger

kan

videregives i overensstemmelse med stk. 2. Lægemiddelstyrelsen

fastsætter

nærmere regler herfor.

Kapitel 11

Forsøg

Ikkekliniske forsøg med lægemidler

§ 85.

Udførelse af toksikologiske og farmakologiske forsøg (ikkekliniske forsøg)

med

henblik på at vurdere lægemidlers sikkerhed til brug for ansøgning om

kliniske

forsøg, ansøgning om markedsføringstilladelse eller opretholdelse af

markedsføringstilladelse må kun ske med Lægemiddelstyrelsens tilladelse.

Stk. 2.

Indenrigs-

og sundhedsministeren fastsætter regler om betingelserne for at opnå en

tilladelse

til udførelse af forsøg efter stk. 1 om de oplysninger, der skal ledsage

ansøgningen, og om Lægemiddelstyrelsens behandling af ansøgningen.

Stk. 3.

For at

sikre overholdelsen af de betingelser, som fastsættes efter stk. 2, kan

Lægemiddelstyrelsen knytte særlige vilkår til tilladelsen, herunder

tidsbegrænse tilladelsen.

Stk. 4.

Lægemiddelstyrelsen fastsætter regler om teknisk ledelse, faglig kundskab,

indretning og drift for virksomheder, der har tilladelse efter stk. 1.

§ 86.

Lægemiddelstyrelsen kan tilbagekalde eller suspendere en tilladelse efter

§ 85, stk. 1, hvis betingelserne for tilladelsen eller de vilkår,

der

knytter sig til denne, ikke opfyldes, hvis virksomheden overtræder regler,

der

er fastsat af Lægemiddelstyrelsen i medfør af § 85, stk. 4, eller

hvis virksomheden afviser at medvirke til Lægemiddelstyrelsens kontrol efter

§ 87.

§ 87.

Lægemiddelstyrelsen kontrollerer virksomheder m.v. med tilladelser efter

§ 85, stk. 1. Kontrollen omfatter planlægningen, udførelsen,

overvågningen, registreringen, rapporteringen og arkiveringen af forsøgene.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om denne

kontrolvirksomhed.

Stk. 2.

Lægemiddelstyrelsens

repræsentanter har mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til

virksomheder m.v. med tilladelser efter § 85, stk. 1, med henblik

på

gennemførelse af den i stk. 1 nævnte kontrol. Lægemiddelstyrelsen kan

udtage eller påbyde virksomheden m.v. at udlevere prøver af det emne eller

stof, der undersøges (teststof). Styrelsen kan kræve alle oplysninger,

herunder

skriftligt materiale, som er nødvendige for kontrolvirksomheden.

Lægemiddelstyrelsen kan kræve foretaget ændringer og fastsætte tidsfrister

for

ændringernes gennemførelse med henblik på at sikre overholdelse af regler

fastsat i medfør af § 85, stk. 4.

Stk. 3.

Lægemiddelstyrelsen kan videregive relevante oplysninger om tilladelser

udstedt

efter § 85, stk. 1, og om kontrolvirksomheden efter stk. 2 til

Europa-Kommissionen og lægemiddelmyndigheder i de andre EU/EØS-lande og i

tredjelande.

Kliniske forsøg med lægemidler m.v.

§ 88.

Et

klinisk forsøg med lægemidler må kun udføres, når Lægemiddelstyrelsen har

givet

tilladelse til forsøget. Ikkeinterventionsforsøg kan dog iværksættes uden

Lægemiddelstyrelsens tilladelse. Ved forsøg på mennesker skal der desuden

foreligge en tilladelse til forsøget fra en videnskabsetisk komité, jf. lov

om

et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske

forskningsprojekter.

Stk. 2.

Forsøg med

lægemidler på mennesker skal foregå i overensstemmelse med god klinisk

praksis.

Lægemiddelstyrelsen fastsætter regler om god klinisk praksis, herunder om

kvalitetsstandarder for planlægning, gennemførelse og rapportering af

kliniske

forsøg.

Stk. 3.

Ansøgning

om tilladelse til et klinisk forsøg skal indgives til Lægemiddelstyrelsen af

den person, virksomhed eller institution, der påtager sig ansvaret for

igangsætning, ledelse og eventuelt finansiering af et klinisk forsøg

(sponsor).

Stk. 4.

Hvis

Lægemiddelstyrelsen har en begrundet indsigelse, kan sponsor én gang ændre

ansøgningen

for at tage hensyn til indsigelsen. Ændres ansøgningen ikke i

overensstemmelse

med indsigelsen, afvises ansøgningen.

Stk. 5.

Sponsor

skal samtidig med indgivelse af ansøgning til Lægemiddelstyrelsen underrette

lægemidlets

fremstiller eller dennes repræsentant om ansøgningen.

Stk. 6.

Ved

ansøgning om forsøg med lægemidler på mennesker skal Lægemiddelstyrelsen

meddele

sin afgørelse om tilladelse efter stk. 1 eller om afslag på ansøgning om

tilladelse til den berørte videnskabsetiske komité, jf. lov om et

videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske

forskningsprojekter.

Stk. 7.

Sponsor

eller dennes repræsentant skal have bopæl i et EU/EØS-land.

Stk. 8.

Indenrigs-

og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger

ansøgninger

om tilladelse til kliniske forsøg skal indeholde og om Lægemiddelstyrelsens

behandling af sådanne ansøgninger.

§ 89.

Når et forsøg er påbegyndt, kan sponsor kun ændre i forsøgsprotokollen efter

regler fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren.

Stk. 2.

Sponsor

skal

1)

omgående underrette

Lægemiddelstyrelsen, hvis der under forsøget optræder uventede og alvorlige

formodede bivirkninger,

2)

inden 15 dage underrette

Lægemiddelstyrelsen, hvis et forsøg må afbrydes tidligere end planlagt, og

give

styrelsen en klar begrundelse for afbrydelsen,

3)

en gang årligt i hele

forsøgsperioden udarbejde en liste over alle alvorlige formodede

bivirkninger,

som er indtruffet i forsøgsperioden, og en rapport om forsøgspersonernes

sikkerhed og indsende dem til Lægemiddelstyrelsen og

4)

højst 90 dage efter

forsøgets afslutning underrette Lægemiddelstyrelsen om, at forsøget er

afsluttet,

samt snarest muligt og senest inden 1 år indsende forsøgets resultat til

styrelsen.

Stk. 3.

Indenrigs-

og sundhedsministeren fastsætter regler om de i stk. 2 nævnte

underretninger.

Stk. 4.

Indenrigs-

og sundhedsministeren fastsætter regler om sponsors pligt til at underrette

andre, herunder ansvarlige for kliniske forsøg og lægemiddelmyndigheder i de

andre EU/EØS-lande, om de i stk. 2 indberettede oplysninger.

§ 90.

Lægemiddelstyrelsen kan over for sponsor og den læge, tandlæge eller dyrlæge,

der er ansvarlig for forsøgets praktiske gennemførelse (investigator), stille

vilkår for forsøget.

Stk. 2.

Lægemiddelstyrelsen kan kontrollere enhver virksomhed m.v., der udfører eller

har udført kliniske forsøg med lægemidler, og styrelsen kan påbyde udlevering

af alle oplysninger, herunder skriftligt materiale, der er nødvendige for

kontrolvirksomheden. Som led i kontrollen har Lægemiddelstyrelsens

repræsentanter

1)

mod behørig

legitimation og uden retskendelse adgang til virksomheder, sygehuse, praksis

og

andre steder, der er berørt af forsøgets gennemførelse, og

2)

adgang til indsigt i

patientjournaler og lign., hvis forsøgspersonen eller dennes nærmeste

pårørende

eller værge har meddelt samtykke eller givet fuldmagt hertil.

Stk. 3.

Ved forsøg

med lægemidler til mennesker omfatter Lægemiddelstyrelsens kontrol i medfør

af

stk. 2, at god klinisk praksis overholdes. Indenrigs- og

sundhedsministeren

fastsætter nærmere regler om denne kontrolvirksomhed.

Stk. 4.

Opfylder en

investigator eller en anden part i forsøget ikke de fastsatte forpligtelser

for

et forsøg med lægemidler til mennesker, fremlægger Lægemiddelstyrelsen over

for

disse forslag til løsning af problemet og fremsender forslaget til den

berørte

videnskabsetiske komité, Europa-Kommissionen og lægemiddelmyndigheder i de

andre EU/EØS-lande.

Stk. 5.

Under forsøget

kan Lægemiddelstyrelsen over for sponsor og investigator kræve forsøget

ændret

eller midlertidigt standset, eller styrelsen kan forbyde forsøget. Indenrigs-

og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 6.

Ved

beslutning om at standse eller forbyde et forsøg med lægemidler til mennesker

skal Lægemiddelstyrelsen omgående meddele sin beslutning og begrundelsen

herfor

til den berørte videnskabsetiske komité, Det Europæiske Lægemiddelagentur,

Europa-Kommissionen og lægemiddelmyndigheder i de andre EU/EØS-lande.

§ 91.

Lægemiddelstyrelsen skal indføre oplysninger om alle kliniske forsøg med

lægemidler på mennesker, som styrelsen har truffet afgørelse om, i en

europæisk

database. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om,

hvilke

oplysninger Lægemiddelstyrelsen skal indberette, og om styrelsens behandling

af

oplysningerne.

Stk. 2.

Lægemiddelstyrelsen kan videregive relevante oplysninger om kliniske forsøg

til

Det Europæiske Lægemiddelagentur, Europa-Kommissionen, lægemiddelmyndigheder

i

de andre EU/EØS-lande og den berørte videnskabsetiske komité. Indenrigs- og

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 92.

Lægemidler til kliniske forsøg skal overholde gældende standarder for god

fremstillingspraksis. Overholdelse heraf er omfattet af Lægemiddelstyrelsens

kontrol af kliniske forsøg i medfør af § 90, stk. 2.

Stk. 2.

Lægemiddelstyrelsen kan efter begrundet anmodning videregive oplysninger fra

kontrollen efter § 90, stk. 2, til Det Europæiske

Lægemiddelagentur,

lægemiddelmyndigheder i de andre EU/EØS-lande og den berørte videnskabsetiske

komité.

Stk. 3.

Lægemiddelstyrelsen fastsætter nærmere regler om fremstilling, import,

mærkning

og distribution af samt kontrol med lægemidler til kliniske forsøg.

Kapitel 12

Visse stoffer, der kan anvendes som lægemidler til

dyr

§ 93.

Fremstilling, indførsel, udførsel, oplagring, forhandling, fordeling,

udlevering, opsplitning, emballering, besiddelse eller rådighed over stoffer,

som kan anvendes som lægemidler til dyr, og som har nærmere af

Lægemiddelstyrelsen opregnede egenskaber, må kun ske, når der forud er

indgivet

anmeldelse til Lægemiddelstyrelsen og virksomheden har modtaget kvittering

herfor. Lægemiddelstyrelsen fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved

anmeldelse m.v.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 gælder også for produkter, hvori et eller flere af

de pågældende stoffer indgår som en bestanddel.

Stk. 3.

Private

personer må ligeledes ikke erhverve, besidde eller råde over stoffer og

produkter, der er omfattet af stk. 1 og 2, medmindre stoffet eller

produktet er erhvervet gennem en virksomhed, der har indgivet anmeldelse til

Lægemiddelstyrelsen og har modtaget kvittering herfor, jf. stk. 1.

Stofferne og produkterne må ikke indgives dyr, anvendes på dyr, overdrages

eller videresælges, medmindre Lægemiddelstyrelsen i særlige tilfælde har

givet

tilladelse hertil. Lægemiddelstyrelsen fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 4.

Lægemiddelstyrelsen

kan fastsætte regler om forhandling og udlevering af de stoffer og produkter,

der er omfattet af stk. 1 og 2, herunder at udlevering kun kan finde

sted

efter rekvisition påtegnet af den lokale politimester. Lægemiddelstyrelsen

kan

fastsætte nærmere regler om rekvisitionens affattelse og indhold samt om

private personers pligt til at opbevare genpart af rekvisitionen.

§ 94.

Lægemiddelstyrelsen opretter et register over virksomheder og apoteker, der

foretager anmeldelse i medfør af § 93, stk. 1.

Stk. 2.

De

virksomheder og apoteker, der er nævnt i stk. 1, skal føre nøjagtige

optegnelser over alle transaktioner med de pågældende stoffer og produkter.

Lægemiddelstyrelsen fastsætter nærmere regler herom.

§ 95.

Lægemiddelstyrelsen kontrollerer virksomheder og apoteker, der er omfattet af

§ 93, stk. 1, og de efter § 94, stk. 2, førte

optegnelser.

Stk. 2.

Efter

forhandling med den pågældende minister kan indenrigs- og sundhedsministeren

fastsætte regler om andre myndigheders eller institutioners medvirken ved

varetagelse af kontrolopgaver efter stk. 1.

Stk. 3.

Repræsentanter for kontrolmyndigheden har til enhver tid mod behørig

legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme

og

lokaliteter samt adgang til at udtage prøver af stoffer og produkter m.v.

Kontrolmyndigheden kan kræve alle oplysninger, herunder skriftligt materiale,

der er nødvendige for kontrolvirksomheden.

Kapitel 13

Råd og nævn m.v.

§ 96.

I

sager om ansøgning om, ændringer i og tilbagekaldelse af

markedsføringstilladelser til lægemidler og om kliniske forsøg med lægemidler

kan Lægemiddelstyrelsen rådføre sig med Registreringsnævnet.

Registreringsnævnet består af højst 13 medlemmer.

§ 97.

I

sager om krav til lægemidlers kvalitet, jf. § 52, kan

Lægemiddelstyrelsen

rådføre sig med Farmakopénævnet. Farmakopénævnet består af højst 6 medlemmer.

§ 98.

Medlemmerne af de nævn, der er omtalt i §§ 96 og 97, beskikkes for 4 år

ad

gangen af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra

Lægemiddelstyrelsen. Ministeren udpeger blandt hvert nævns medlemmer en

formand

og en næstformand.

Stk. 2.

Indenrigs-

og sundhedsministeren kan henlægge yderligere opgaver til nævnene.

Stk. 3.

Nævnene kan

indhente udtalelser fra særligt sagkyndige.

Stk. 4.

Med

indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse kan der under nævnene nedsættes

stående udvalg. Til medlemmer af disse kan ministeren beskikke personer, som

ikke er medlemmer af nævnene.

§ 99.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter forretningsorden for de nævn, der

er omtalt i §§ 96 og 97.

§ 100.

Medlemmer af de nævn, der er omtalt i §§ 96 og 97, og sagkyndige, som

afgiver erklæringer til nævnene, er under ansvar efter borgerlig straffelovs

§ 152 forpligtet til over for alle uvedkommende at hemmeligholde, hvad

de

gennem deres virksomhed bliver vidende om, når oplysningerne efter deres

karakter er fortrolige.

§ 101.

Lægemiddelstyrelsen nedsætter et bivirkningsråd til at rådgive sig i

spørgsmål

om lægemidlers bivirkninger, og styrelsen fastsætter en forretningsorden for

rådet.

Stk. 2.

Rådet

består af højst 9 medlemmer. Blandt medlemmerne skal være repræsentanter for

læger

og tandlæger i klinisk arbejde med lægemiddelbehandling, apotekere og

forbrugere.

Lægemiddelstyrelsens uafhængighed

§ 102.

Ansatte i Lægemiddelstyrelsen, medlemmer af råd, nævn og udvalg nedsat i

medfør

af denne lov og andre personer, Lægemiddelstyrelsen rådfører sig med, der

medvirker i behandlingen af afgørelser om godkendelse, kontrol og

bivirkningsovervågning af lægemidler, må ikke have økonomiske eller andre

interesser i lægemiddelindustrien, som kan indvirke på deres upartiskhed.

Stk. 2.

De

personer, der er nævnt i stk. 1, skal hvert år afgive en erklæring om

deres økonomiske interesser i lægemiddelindustrien.

Kapitel 14

Gebyrer

§ 103.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om betaling for

Lægemiddelstyrelsens virksomhed i medfør af denne lov og i medfør af regler

fastsat i medfør af loven, herunder

1)

gebyrer for

lægemidler, lægemiddelvirksomheder og fremstillere af råvarer, der anvendes

ved

fremstilling af lægemidler,

2)

betaling for

tildeling m.v. af varenumre til lægemidler,

3)

betaling for Lægemiddelstyrelsens

udgifter til rejse og ophold, hvis behandlingen af en ansøgning eller kontrol

med det godkendte lægemiddel nødvendiggør, at Lægemiddelstyrelsen foretager

inspektion af en virksomhed beliggende i et tredjeland,

4)

gebyr for anmeldelse

af priser og underretning af apotekerne om priser på apoteksforbeholdte

lægemidler,

5)

gebyr for anmeldelse

af pakningsstørrelser på ikkeapoteksforbeholdte lægemidler og

6)

gebyr for ansøgninger

om godkendelse af kliniske forsøg.

Stk. 2.

Betaling i

medfør af regler fastsat efter stk. 1 kan inddrives ved udpantning.

Kapitel 15

Straf m.v.

§ 104.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med

bøde eller fængsel indtil 4 måneder den, der

1)

overtræder § 7,

§ 20, § 21, § 26, § 39, stk. 1 eller 2, § 43,

§ 50, stk. 3, § 53, stk. 1, § 54, § 58,

stk. 3, § 59, stk. 1, § 60, stk. 1, § 62,

stk. 2, § 63, § 64, § 65, § 66, stk. 1,

§ 67, stk. 1, 1. pkt., § 68, stk. 1, 1. pkt.,

stk. 2,

1. pkt., eller stk. 3, § 83, stk. 1, 1. pkt., § 85,

stk. 1, § 88, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., eller

stk. 5, § 92, stk. 1, 1. pkt., § 93, stk. 1, 1.

pkt.,

eller stk. 2 eller 3, § 94, stk. 2, 1. pkt., eller

EF-forordninger om lægemidler og lægemiddelvirksomheder,

2)

tilsidesætter vilkår,

der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse i medfør af loven eller

regler, der er fastsat i medfør af loven,

3)

overtræder forbud,

der er nedlagt efter § 46, stk. 1, § 47 eller § 90,

stk. 5,

4)

undlader at

efterkomme et påbud eller en oplysningspligt, der har hjemmel i § 22,

stk. 1,

§ 23, § 24, § 25, stk. 1 eller 2, § 35, § 42,

§ 44, stk. 2, 2.-4. pkt., § 45, 2. pkt., § 46,

stk. 1,

§ 53, stk. 1 eller stk. 5, 2. pkt., § 68, stk. 2, 2.

pkt., eller stk. 4, § 69, § 80, stk. 1, § 84,

stk. 1

eller stk. 4, 1. pkt., § 87, stk. 2, 2.-4. pkt., § 89,

stk. 2, § 90, stk. 2, 1. pkt., eller stk. 5, eller

§ 95, stk. 3, 2. pkt., eller

5)

nægter repræsentanter

for kontrolmyndigheden adgang i medfør af § 25, stk. 3, § 44,

stk. 2, 1. pkt., § 45, 1. pkt., § 53, stk. 5, 1. pkt.,

§ 87, stk. 2, 1. pkt., § 90, stk. 2, 2. pkt., eller

§ 95, stk. 3, 1. pkt.

Stk. 2.

I regler,

der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Stk. 3.

Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

§ 105.

Lægemiddelstyrelsen kan pålægge den, der tilsidesætter påbud om indsendelse

af

oplysninger i medfør af § 84, stk. 4, 1. pkt., og virksomheder, der

tilsidesætter oplysningspligten i § 84, stk. 1, en afgift. Afgiften

udgør 500 kr. pr. påbegyndt uge, indtil oplysningerne er korrekt indsendt.

Afgiften, der tilfalder statskassen, tillægges udpantningsret.

Kapitel 16

Ikrafttrædelses-, ændrings- og overgangsbestemmelser

§ 106.

Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af

indenrigs- og sundhedsministeren.

Stk. 2.

Indenrigs-

og sundhedsministeren kan ophæve lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr.

656 af 28. juli 1995.

Stk. 3.

Regler

fastsat i medfør af lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 656 af 28.

juli 1995, forbliver i kraft, indtil de afløses af eller ophæves af regler

fastsat efter denne lov.

Stk. 4.

Den 1.

januar 2007 ændres i

§ 81,

stk. 3, 2. pkt.,

»lov om offentlig sygesikring« til: »sundhedsloven«.

§ 107.

Alle godkendelser og tilladelser udstedt i medfør af lov nr. 327 af 26. juni

1975 om lægemidler med senere ændringer, der er gyldige på tidspunktet for

lovens ikrafttræden, opretholdes, indtil de måtte blive ændret eller ophævet

i

medfør af reglerne i loven.

Stk. 2.

En markedsføringstilladelse

for et lægemiddel kan tidligst få tidsubegrænset gyldighed, jf. § 27,

stk. 2, når markedsføringstilladelsen er blevet forlænget i medfør af

denne lov. Såfremt en indehaver af en markedsføringstilladelse har indsendt

ansøgning om forlængelse af markedsføringstilladelsen inden denne lovs

ikrafttræden, kan Lægemiddelstyrelsen kræve supplerende oplysninger, såfremt

ansøgningen ikke opfylder kravene i denne lov. Lægemiddelstyrelsen kan

dispensere fra ansøgningsfristen i § 27, stk. 3, for lægemidler,

hvis

markedsføringstilladelse udløber inden 6 måneder efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3.

For

lægemidler, der er omfattet af en markedsføringstilladelse på tidspunktet for

lovens ikrafttræden, begynder 3-års-fristen i § 28 at løbe ved lovens

ikrafttræden.

§ 108.

I

lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995, som

ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 224 af 25. marts 1997, lov nr. 184 af 22.

marts 2001, § 2 i lov nr. 493 af 7. juni 2001, lov nr. 374 af 6. juni

2002, § 2 i lov nr. 382 af 28. maj 2003 og senest ved § 4 i lov nr.

545 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 3, stk. 1,

ændres »§ 8,

stk. 1« til: »§ 39, stk. 1 og 2«.

2.

I

§ 3, stk. 2,

ændres »§ 8,

stk. 1« til: »§ 39, stk. 1 og 2«.

3.

I

§ 7 a, stk. 3,

ændres »§ 8,

stk. 1« til: »§ 39, stk. 1 og 2«.

4.

I

§ 11, stk. 1,

indsættes som

nr. 12:

»12)

Efterlevelse

af risikostyringsprogrammer som nævnt i lægemiddellovens § 62.«

5.

I

§ 34, stk. 3,

ændres »§ 11, nr.

7« til: »§ 11, stk. 1, nr. 8«.

6.

I

§ 38, stk. 1,

ændres »§ 11,

stk. 1, nr. 9« til: »§ 11, stk. 1, nr. 10«.

7.

§ 42, stk. 1,

affattes således:

»Lægemiddelstyrelsen fastsætter regler om affattelse af recepter m.v.

og om apotekernes udlevering og substitution m.v. af receptpligtige

lægemidler,

herunder om udlevering i særlige tilfælde uden sikkerhed for betaling. For

lægemidler, der ikke er omfattet af 1. pkt., og som ordineres ved recept,

fastsætter Lægemiddelstyrelsen regler om recepternes affattelse m.v. og om

apotekernes udlevering af sådanne lægemidler. For dosisdispenserede

lægemidler,

der forhandles til forbrugerne, jf. § 11, stk. 1, nr. 10, og

§ 12, stk. 1, nr. 2, fastsætter Lægemiddelstyrelsen regler for

udformning

og anvendelse af doseringskort.«

8.

I

§ 44, stk. 2,

ændres »§ 11,

stk. 1, nr. 9« til: »§ 11, stk. 1, nr. 10«.

9.

I

§ 44, stk. 4,

ændres »§ 5,

stk. 2« til: »§ 60, stk. 2«.

10.

I

§ 56 a, stk. 1,

ændres »§ 11,

stk. 1, nr. 9« til: »§ 11, stk. 1, nr. 10«.

11.

I

§ 60

indsættes efter »nr. 7«: »og nr. 12«.

12.

I

§ 61 f

indsættes efter »§ 3,«:

»§ 11, stk. 1, nr. 12,«.

§ 109.

I

lov nr. 1046 af 17. december 2002 om medicinsk udstyr foretages følgende

ændring:

1.

§ 1, stk. 2, nr. 5,

affattes således:

»5)

Myndighedstilsyn og

-kontrol, herunder adgang til relevante fabrikations-, forretnings- og

lagerlokaliteter

samt lokaliteter for kliniske afprøvninger uden retskendelse.«

§ 110.

Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

Officielle noter

1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2001/82/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for

veterinærlægemidler

(EF-Tidende 2001 nr. L 311, s. 1), som ændret ved direktiv 2004/28/EF

(EU-Tidende 2004 nr. L 136, s. 58), dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske

lægemidler (EF-Tidende 2001 nr. L 311, s. 67), som ændret bl.a. ved direktiv

2004/24/EF (EU-Tidende 2004 nr. L 136, s. 85) og senest ved direktiv 2004/

27/EF (EU-Tidende 2004 nr. L 136, s. 34), dele af Europa-Parlamentets og

Rådets

direktiv 2001/20/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og

administrative bestemmelser om anvendelse af god klinisk praksis ved

gennemførelse

af kliniske forsøg med lægemidler til human brug (EF-Tidende 2001 nr. L 121,

s.

34), dele af Rådets direktiv 90/167/EØF om fastsættelse af betingelserne for

tilberedning, markedsføring og anvendelse af foderlægemidler i Fællesskabet

(EF-Tidende 1990 nr. L 92, s. 42), dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2004/9/EF om inspektion og verifikation af god laboratoriepraksis

(GLP) (EU-Tidende 2004 nr. L 50, s. 28) og dele af direktiv 2004/10/EF om

indbyrdes tilnærmelse af lovgivning om anvendelse af principper for god

laboratoriepraksis og kontrol med deres anvendelse ved forsøg med kemiske

stoffer (EU-Tidende 2004 nr. L 50, s. 44).

Lignende dokumenter