Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om udvidede beføjelser til Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne

2005/1 BSF 44Beslutningsforslag som fremsatFolketinget6. december 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 6. december 2005 af

Holger K. Nielsen (SF),

Anne Baastrup (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

udvidede beføjelser til Folketingets Udvalg vedrørende

Efterretningstjenesterne

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag til

ændring af lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets

efterretningstjenester. Formålet med ændringen af loven er:

–

at give Folketingets

udvalg vedrørende efterretningstjenesterne bedre muligheder for at sikre, at

der ikke sker lovbrud i forbindelse med tjenesternes arbejde,

–

at give udvalget

mulighed for at behandle klager fra borgere, som finder, at deres rettigheder

er blevet krænket,

–

at give udvalget mulighed

for på eget initiativ at foretage et løbende eftersyn af tjenesternes

virksomhed,

–

at give udvalget ret

til ubegrænset indsigt i og adgang til arkiver, registre, lokaler,

installationer

og anlæg af enhver art, som tilhører eller benyttes af tjenesterne eller en

af

tjenesterne benyttet entreprenør,

–

Læs alt

at give udvalget ret

til og mulighed for at kunne foretage afhøring af alle nuværende og tidligere

ansatte med relation til tjenesternes aktivitet. En sådan afhøring skal

– i

lighed med udvalgets øvrige arbejde – fortsat foregå fortroligt,

–

at udvalget får

kompetence til at rejse sager om retskendelser vedrørende indgreb efter

grundlovens

§ 72, som offentligheden ikke har kendskab til,

–

at udvalget, såfremt

det får kendskab til lovbrud, får kompetence til at rejse sagen som

straffesag

(evt. ved lukkede retssager) eller som tjenestemandssag efter sædvanlige

retsregler,

uden at der sker særlige begrænsninger med henvisning til rigets sikkerhed

.

En sådan sag skal kunne føres af en af

tjenesterne uafhængig instans.

Efterretningstjenesterne pålægges desuden at udarbejde en årlig

beretning om deres arbejde. Formålet med disse årlige beretninger er at

styrke

udvalgets arbejde og offentlighedens indsigt i efterretningstjenesternes

arbejde.

Bemærkninger til forslaget

Det er forslagsstillernes opfattelse, at det er nødvendigt at have

et efterretningsvæsen, bl.a. med henblik på at forebygge terror.

Det er samtidig forslagsstillernes opfattelse, at der må være

demokratisk indsigt i og kontrol med det arbejde, som udføres af

efterretningstjenesterne. Kun derved kan man modvirke mistanker om, at

tjenesterne overvåger de forkerte eller handler ulovligt.

I 1988 blev der ved lov oprettet et særligt parlamentarisk

udvalg med det formål at have indseende med Forsvarets Efterretningstjeneste

(FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET), jf. lov nr. 378 af 6. juli

1988.

Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne har dog fået

begrænset

sin opgave til alene at modtage efterretninger fra regeringen om

retningslinjer

og enkelte konkrete aktiviteter. Allerede forud for etableringen af udvalget

blev det fremført, at det måtte være passende at se på lovgrundlaget, når

udvalget havde fået mulighed for at virke et stykke tid.

Ifølge

lov om

etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester er

det regeringen, som underretter

udvalget om indholdet af de

retningslinjer, der er gældende for efterretningstjenesternes virksomhed.

Endvidere holder regeringen udvalget orienteret om væsentlige omstændigheder

af

sikkerhedsmæssig karakter eller vedrørende udenrigspolitiske spørgsmål, som

er

af betydning for efterretningstjenesternes virksomhed. Den bevillingsmæssige

kontrol med efterretningstjenesterne er heller ikke omfattet af udvalgets

indseende.

I daglig tale omtales udvalget som »Kontroludvalget«, men det er

indlysende, at det navn er helt misvisende på baggrund af det eksisterende

lovgrundlag. Det er ganske enkelt ikke muligt for udvalget at kontrollere ret

meget.

Det er vanskeligt at se, hvad der skulle være til hinder for, at

man i et demokrati har en reel demokratisk indsigt i og kontrol med

efterretningstjenesternes arbejde, sådan som det har været muligt i Norge.

Som argument mod at give udvalget en reel kontrolfunktion har

det været fremført, at udvalget på den måde ville blive ansvarlig for

efterretningstjenesternes arbejde, og at dette ville skabe uklarhed om

grænsen

mellem den lovgivende og den udøvende magt. Over for denne betragtning står

behovet

for en reel demokratisk kontrol. Det er ikke acceptabelt, at denne kontrol

alene skal ske i tjenesternes eget regi. Alternativet er derfor kontrol i et

andet regi. Det arbejde, som efterretningstjenesterne udfører, kræver ofte en

høj grad af fortrolighed. Det er vanskeligt at se, hvor der bedre kan sikres

en

acceptabel balance mellem fortrolighed og demokratisk kontrol end i et udvalg

nedsat af Folketinget.

De konkrete beslutninger om, af hvem, af hvad og hvordan der

skal foretages overvågning, vil stadig alene finde sted i tjenesternes regi

og

på tjenesternes ansvar.

Efter forslagsstillernes opfattelse bør der efter tysk forbillede

ske en årlig offentlig afrapportering af tjenesternes arbejde. Det er

rimeligt,

at offentligheden får kendskab til tjenesternes arbejde på det generelle

plan.

Derudover giver en årlig afrapportering også offentligheden mulighed for at

reagere på tjenesternes arbejde, hvilket kan medvirke til, at tjenesterne

arbejder mere hensigtsmæssigt. Eksempelvis vil personer fra offentligheden få

mulighed for at gøre opmærksom på grupper eller personer, som tjenesterne

ikke

selv har anset for interessante.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at de årlige beretninger

bør indeholde:

–

En gennemgang af de

aktuelle trusselsbilleder, som tjenesterne arbejder ud fra. Forbilledet kan

f.eks. være de analyser, som offentliggøres af de tyske

efterretningstjenester.

–

En beskrivelse af det

forgangne års væsentlige begivenheder, som har haft betydning for

tjenesternes

arbejde.

–

En overordnet

beskrivelse af tjenesternes samarbejde med inden- og udenlandske myndigheder,

herunder andre efterretningstjenester.

–

En beskrivelse at efterretningstjenesternes

generelle retningslinjer for deltagelse i den internationale

terrorbekæmpelse.

–

En beskrivelse af

efterretningstjenesternes generelle virksomhed i forbindelse med flygtninge

og

udlændinge bosiddende i Danmark.

–

De generelle retningslinjer

for overvågning og registrering af danske statsborgere.

–

De generelle

retningslinjer for overvågning og registrering af danske og udenlandske

organisationer

og foreninger.

–

Oplysninger om, hvilke

organisationer tjenesterne vurderer som en fare for rigets selvstændighed og

sikkerhed samt den lovlige samfundsorden.

–

Et statistisk afsnit,

som belyser antallet af registre i efterretningstjenesterne, disses art,

antallet

af registrerede personer og organisationer, antallet af nyoptagelser og

sletninger,

antallet af dommerkendelser for indgreb, som er foretaget efter grundlovens §

72,

opgjort efter indgrebets art samt antallet af tiltalerejsninger og

domfældelser.

–

Oplysning om, hvor

mange personer tjenesterne beskæftiger, og hvilke økonomiske rammer

tjenesterne

har haft til rådighed i det forgangne år.

–

Oplysninger om

efterretningstjenesternes interne og eksterne publikationsvirksomhed,

herunder

et artikelindeks.

Skriftlig fremsættelse

Holger K. Nielsen

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om udvidede beføjelser til Folketingets Udvalg

vedrørende

Efterretningstjenesterne.

(Beslutningsforslag nr. B 44).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter