Betænkning over Forslag til lov om lægemidler
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 23. november 2005
Betænkning
over
Forslag
til lov om lægemidler
[af
indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke
;Rasmussen)]
1. Ændringsforslag
Indenrigs- og sundhedsministeren har stillet 3 ændringsforslag
til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2005 og var til 1.
behandling den 13. oktober 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Sundhedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Tidligere behandling
Lovforslaget er med enkelte ændringer en genfremsættelse af
lovforslag nr. L 167 fra folketingsåret 2004-05, 2. samling. Udvalget har
fået
omdelt de høringssvar og det høringsnotat, som indenrigs- og
sundhedsministeren
den 12. maj 2005 sendte til udvalget i forbindelse med behandlingen af L 167.
Det udkast til lovforslag nr. L 167, som inden fremsættelsen har været sendt
i
høring, sendte indenrigs- og sundhedsministeren den 19. oktober 2004 til
udvalget, jf. folketingsåret 2004-05, 1. samling, alm. del – bilag 33.
Skriftlige henvendelser
Læs alt
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Amternes
Lægemiddelregistreringskontor I/S,
Dansk Homøopatisk Selskab,
Lægemiddelindustriforeningen og
Parallelimportørforeningen af
Lægemidler.
Deputationer
Endvidere har Dansk Homøopatisk Selskab mundtligt over for
udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 18 spørgsmål til indenrigs- og
sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 6 af
udvalgets spørgsmål og indenrigs- og sundhedsministerens svar herpå er
optrykt
som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede
ændringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at
Socialdemokratiet finder, at lovforslaget danner et meget fornuftigt
fundament
for større klarhed og større sikkerhed på lægemiddelområdet, og vurderer, at
ministeriet har forholdt sig lyttende og ansvarligt til de mange høringssvar,
der er kommet til lovforslaget.
For Socialdemokratiet er det vigtigt, at man ikke risikerer et
korstog mod kosttilskud og andre alternative produkter. Socialdemokratiet er
derfor tilfreds med ministerens svar, der er kommet frem under
udvalgsarbejdet,
og hvoraf det fremgår, at ministeren er indstillet på at »overveje
gennemførelse
af ny eller ændret regulering på det homøopatiske område, såfremt
Lægemiddelstyrelsens drøftelser med branchen viser, at der er et fagligt
grundlag herfor«, jf. ministerens svar på spørgsmål 5.
I høringssvarene til lovforslaget omtales der en guideline for
miljøkrav, når der skal udstedes markedsføringstilladelse. Socialdemokratiet
er
enigt i lovforslagets bemærkninger om, at når det drejer sig om lægemidler
til
mennesker, må miljøhensyn ikke kunne begrunde et afslag på en ansøgning.
Socialdemokratiet skal opfordre ministeren til at fremskynde processen med at
udarbejde guidelinen på miljøområdet.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at Dansk
Folkeparti nøje vil følge virkningerne af indføjelsen af den såkaldte
»trumfregel« i det foreslåede § 4, stk. 2, der indfører hjemmel for
Lægemiddelstyrelsen til at bestemme, at en vare eller varegruppe, som kan
være
omfattet af både lægemiddelloven og anden lovgivning, udelukkende skal være
omfattet af lægemiddelloven.
Dansk Folkeparti opfordrer regeringen til at sikre, at den
administrative praksis, der dannes omkring bestemmelsen, ikke går længere end
forudsat ved behandlingen af lovforslaget, og Dansk Folkeparti lægger i den
forbindelse vægt på ministerens besvarelse af spørgsmål 7, hvoraf det bl.a.
fremgår, at reglen ikke har til formål at udvide lægemiddelbegrebet, men
alene
at afklare den regelkonflikt, der kan opstå i, hvad der af ministeren
betegnes
som »de relativt sjældne tilfælde, hvor et produkt ud fra en samlet vurdering
af dets egenskaber kan være omfattet af såvel definitionen på et lægemiddel
som
af definitionen på en anden type produkt«.
Dansk Folkeparti lægger således vægt på, at reglen ikke af
myndighederne vil blive anvendt til at begrænse forbrugernes adgang til selv
at
vælge at købe og bruge bestemte kosttilskud som et led i forbrugernes
egenomsorg.
Ligeledes lægger Dansk Folkeparti vægt på, at alternative behandlere og
sundhedspersoner, der i deres daglige arbejde med patienter anbefaler brugen
af
kosttilskud, ikke afskæres fra at rådgive om brugen af kosttilskud, der kan
have en gavnlig indflydelse på helbredet.
Dansk Folkeparti vil anse det for værende i strid med de intentioner,
der er udtrykt af regeringen, hvis trumfreglen anvendes til at indlede et
felttog mod kosttilskud og andre alternative produkter, der er almindeligt
udbredte her i Danmark og i udlandet. Dansk Folkeparti lægger i den
forbindelse
vægt på, at ministeren i besvarelsen af spørgsmål 9 har oplyst, at »angivelse
af en fysiologisk virkning i forbindelse med kosttilskud ikke i sig selv vil
indebære, at produktet er omfattet af lægemiddelloven«.
Dansk Folkeparti har noteret sig, at Lægemiddelstyrelsen ved
administrationen af trumfreglen vil »inddrage eksperter fra andre relevante
myndigheder, hvor dette skønnes hensigtsmæssigt«, jf. ministerens besvarelse
af
spørgsmål 8. Dansk Folkeparti opfordrer til, at der ikke kun trækkes på
myndighedsekspertise,
men også på ekstern ekspertise.
Endelig opfordrer Dansk Folkeparti til, at myndighederne i deres
administration af trumfreglen er meget opmærksom på, at Danmark ikke ensidigt
begynder
at administrere trumfreglen mere restriktivt end andre EU-lande. Det ville
være
en meget uheldig udvikling, hvis Danmark begrænsede forbrugernes handlefrihed
og adgangen til at tage vare på eget helbred, og det ville flytte
forbrugernes
indkøbsmønster på uheldig måde, hvis en væsentlig del af de mere end en
million
danskere, der indtager kosttilskud, af myndighederne skulle blive tvunget til
at flytte deres indkøb til udenlandske forhandlere.
Dansk Folkeparti vil være meget opmærksomt på myndighedernes
forvaltning af § 4, stk. 2, og forbeholder sig ret til – hvis
bestemmelsen
forvaltes mere restriktivt end forventet – at foreslå reglen ændret
eller
ophævet.
Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter helt
overordnet lovforslaget om lægemidler, der gennemfører en forordning og to
direktiver
om lægemidler til henholdsvis mennesker og dyr. Lovforslaget vil generelt
medføre en bedre kvalitet på lægemiddelområdet, bl.a. i form af styrket
overvågning og kontrol, mere og bedre information og øget forsyningspligt.
Specifikt har Det Radikale Venstre en række bemærkninger til
lovforslaget.
Det Radikale Venstre finder for det første, at det er vigtigt af
hensyn til patientsikkerheden og kvaliteten af medicinhåndteringen, at
parallelimporterede lægemidler sælges under samme navn som
originalprodukterne.
Netop samme holdning gav Udvalget om Medicintilskud udtryk for i sin
betænkning
nr. 1444 fra maj 2004. Det Radikale Venstre skal derfor opfordre ministeren
til
snarest og så vidt muligt at sikre, at parallelimporterede lægemidler sælges
under
samme navn som originalprodukterne. Det skal naturligvis ske i lyset af
resultatet af den undersøgelse, Kommissionen har iværksat, og som skal belyse
de EU-retlige rammer for adgangen til at omdøbe/ommærke parallelimporterede
lægemidler.
Det Radikale Venstre er for det andet enigt i, at
lægemiddelloven ikke bør hindre eksporten af lægemidler til tredjelande. Det
kan blive konsekvensen af lovforslagets § 28, der indfører en ny bestemmelse
om
bortfald af en markedsføringstilladelse, hvis den ikke har været benyttet i 3
på hinanden følgende år (»sunset clause«). Det Radikale Venstre støtter
derfor
de danske bestræbelser for, at undtagelsesbestemmelsen i denne sunset clause
kommer til at omfatte også eksporthensynet.
For det tredje ser Det Radikale Venstre det som et fremskridt,
at lovforslaget stiller krav om, at ansatte i Lægemiddelstyrelsen ikke må
have
økonomiske eller andre interesser i lægemiddelindustrien, der kan indvirke på
deres partiskhed. Det Radikale Venstre mener dog, det er principielt
problematisk,
at der ikke stilles tilsvarende krav til Lægemiddelstyrelsens overordnede
økonomiske afhængighed af industrien. Ifølge ministerens svar på spørgsmål 12
kom mere end 70 pct. af Lægemiddelstyrelsens indtægter i 2004 fra
lægemiddelindustrien
i form af gebyrer (svarende til 170,3 mio. kr.). Hertil kommer yderligere
knap
9 pct. (svarende til 20,7 mio. kr.), der hidrører fra salg af
tjenesteydelser.
Det giver formelt Lægemiddelstyrelsen en meget stærk afhængighed af
industrien.
I den sammenhæng fjerner det ikke bekymringen, når ministeren
svarer, at gebyret fra den ansøgende virksomhed opkræves, uanset om
virksomheden opnår godkendelse af sin ansøgning eller afslag. Det Radikale
Venstre mener således principielt heller ikke, at ministeren har baggrund for
at konkludere, at »Styrelsen har således ingen økonomisk interesse i udfaldet
af sagsbehandlingen«.
Sagen er, at der ikke i dag foreligger viden om, hvorfor
lægemiddelvirksomhederne foretrækker ét lægemiddelagentur frem for et andet.
Det er glædeligt, hvis det forholder sig, som ministeren hævder, nemlig at
lægemiddelproducenterne foretrækker de agenturer, der kan tilbyde en hurtig
sagsbehandling af høj kvalitet. Men vi konstaterer, at ministeren ingen
dokumentation har for sin påstand. Strengt taget kan det derfor heller ikke
udelukkes, at producenterne lige så vel kunne foretrække de agenturer, hvor
kravene er mindst og chancen for godkendelse derfor størst.
Det Radikale Venstre er optaget af denne interessekonflikt rent
principielt og ikke på baggrund af en konkret mistillid til
Lægemiddelstyrelsen. Kendsgerningen er, at landenes lægemiddelagenturer i høj
grad er i indbyrdes konkurrence om godkendelserne af lægemidler, og
agenturernes økonomiske afhængighed af producenterne skaber principielt en
interessemodsætning. Det Radikale Venstre mener, problemet bør adresseres, og
det mest oplagte sted ville være på europæisk plan. Sigtet skulle være at
skabe
fælleseuropæiske retningslinjer for, hvordan denne interessekonflikt
håndteres.
Målsætningen om at skabe mest mulig uafhængighed i
lægemiddelsystemet rejser også spørgsmålet om den tilknytning, Institut for
Rationel Farmakoterapi (IRF) har til Lægemiddelstyrelsen. IRF er således
tilknyttet Lægemiddelstyrelsen, og instituttets chef referer til
lægemiddeldirektøren.
Det Radikale Venstre beklager derfor, at ministeren ikke i forbindelse med
lovforslaget er indstillet på at behandle disse vigtige emner, men bemærker
dog
som noget positivt, at ministeren i sine svar ikke udelukker fremover at se
på
muligheden af at ændre og forny indretningen af lægemiddelsystemet.
Det ville i Det Radikale Venstres øjne være et fremskridt at
skabe et uafhængigt lægemiddelforskningsinstitut, som IRF overflyttes til.
Instituttet skulle have til formål at igangsætte, koordinere og
kvalitetsudvikle
offentlig forskning i anvendelsen af eksisterende lægemidler med henblik på
at
styrke den offentlige, uafhængige lægemiddelforskning. Derudover skulle
instituttet varetage og styrke de opgaver, der i dag ligger i IRF-regi.
I dette ligger bl.a., at der ikke i dag gennemføres en række
undersøgelser af allerede markedsførte lægemidler, der ellers kunne få
betydning for, hvilke lægemidler patienterne ordineres. Men undersøgelserne
har
ikke umiddelbart interesse for industrien og bliver derfor ikke gennemført.
Der
er derudover heller ingen, der i dag har pligt til at igangsætte disse
undersøgelser, og der er ingen samlet prioritering af de vigtigste offentlige
forskningsopgaver med hensyn til effekt og anvendelse af lægemidler.
Samtidig er der behov for øget koordinering, kvalitetsudvikling
og formidling af resultaterne af den offentlige lægemiddelforskning. På den
baggrund mener Det Radikale Venstre, at der er brug for en ændring eller i
hvert fald drøftelse af hele lægemiddelsystemet, herunder spørgsmålet om et
uafhængigt lægemiddelforskningsinstitut.
Et
mindretal
i
udvalget (EL) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede
ændringsforslag ved 2. behandling.
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at Enhedslisten er
enig i formålet med lovforslaget, og at dette formål langt hen ad vejen
bliver
indfriet i lovforslaget.
Alligevel er Enhedslisten ikke tilfreds med lovforslaget, fordi
selve definitionen af et lægemiddel gør, at sund kost og herunder kosttilskud
i
princippet ofte vil blive defineret som lægemidler ifølge lovforslagets § 2,
stk. 1, hvor et lægemiddel bl.a. defineres som »enhver vare, der præsenteres
som et egnet middel til forebyggelse af sygdomme hos mennesker og dyr«.
Man kan efter Enhedslistens vurdering nu engang ikke sælge eller
distribuere kosttilskud uden at præsentere, at de er vigtige for at forebygge
sygdomme – andet giver ikke mening.
At sund kost primært og kosttilskud sekundært er dele af den
mest basale indsats for at forebygge sygdomme hos mennesker og dyr, er ikke
oplysninger, det skal give bagslag at præsentere for folk. Derfor er det
absurd, når alene præsentationen af et kosttilskud som en mulighed for at
forebygge sygdomme gør, at det lovgivningsmæssigt skal behandles som et
lægemiddel. Behandling af kosttilskud med samme alen som syntetiske
lægemidler
giver i det hele taget ikke mening.
Lovforslagets § 4, stk. 1, er et forsøg på at forhindre denne
konsekvens ved at præcisere, at loven ikke finder anvendelse på bl.a.
fødevarer
og kosttilskud, men »Bestemmelsen kan dog ikke tages til indtægt for, at
disse
produkter i enhver henseende vil være undtaget fra lovens område«, jf.
ministerens svar på spørgsmål 9.
Enhedslisten er enig i at der skal gøres en konkret indsats for
at forhindre, at produkter sælges på løfter, der ikke er hold i, som det
bl.a.
ofte sker med f.eks. slankeprodukter. Den indsats vejer imidlertid ikke
tungere
end at sikre befolkningen adgang til sikre kosttilskud og naturlægemidler
samt
adgang til at modtage information om produkterne dér, hvor de sælges.
Enhedslisten anerkender, at det i lovforslagets §§ 5, 6 og 34 er
forsøgt ved hjælp af ministerbeføjelser at forhindre de værste absurditeter i
at foregå. Enhedslisten vil imidlertid ikke deponere befolkningens
rettigheder
i en ministerbeføjelse, specielt ikke, når sporene skræmmer. Ministeren har
således ikke handlet i forbindelse med, at Lægemiddelstyrelsen den 9. maj
2005
har taget skridt til at forbyde 87 kosttilskud, herunder bl.a. himalayasalt,
grøn te, hybenpulver og andre aldeles uskadelige produkter.
Lægemiddelstyrelsen
har gjort dette, fordi Fødevarestyrelsens indsatsgruppe over for kosttilskud
har anmeldt disse produkter til Lægemiddelstyrelsen, da producenterne har
begået
den fejl, at de har anprist deres produkter på grundlag af dokumentation, som
ikke tilfredsstiller Lægemiddelstyrelsens krav til en anmeldelse som
lægemiddel. Producenterne har formentlig aldrig haft intentioner om at
markedsføre dem som lægemidler, men har overtrådt reglerne for markedsføring
som kosttilskud. Denne markedsføring skal naturligvis ophøre og produkterne
fortsat være tilgængelige.
Et andet skræmmende eksempel er, at radiodoktor Carsten
Vagn-Hansen blev idømt en administrativ bøde på kr. 10.000, da han offentligt
anbefalede navngivne naturlægemidler. Retten i Vejle slog dog senere fast, at
den på det tidspunkt tidligere radiodoktor, Carsten Vagn-Hansen, ikke gjorde
noget forkert. Det kostede Carsten Vagn-Hansen hans job som radiodoktor i
Danmarks Radio.
Enhedslisten frygter, at den slags absurditeter vil fortsætte
også under den foreslåede lov om lægemidler.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
indenrigs- og sundhedsministeren,
tiltrådt af et
flertal
i udvalget (udvalget med
undtagelse af EL):
Til § 91
1)
I
stk. 2, 1. pkt.,
ændres »etiske« til: »videnskabsetiske«.
[Lovtekniske ændringer]
Til § 92
2)
I
stk. 2
ændres »etiske« til: »videnskabsetiske«.
[Lovtekniske ændringer]
Til § 106
3)
Efter stk. 3 indsættes som nyt
stykke:
»Stk. 4.
Den 1. januar
2007 ændres i
§ 81, stk. 3, 2. pkt.,
»lov
om offentlig sygesikring« til: »sundhedsloven«.«
[Lovtekniske ændringer]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Ændringsforslagene stilles af lovtekniske grunde, således at
betegnelsen »videnskabsetisk komité« anvendes overalt i lovforslaget. Der er
tale om en videnskabsetisk komité omfattet af lov nr. 402 af 28. maj 2003 om
et
videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske
forskningsprojekter.
Til nr. 3
Ændringsforslaget er en konsekvens af, at lov om offentlig sygesikring
ophæves den 1. januar 2007, jf. § 277, stk. 2, nr. 2, i lov nr. 546 af 24.
juni
2005, sundhedsloven.
Inge-Lene Ebdrup (V)
Joan Erlandsen (V)
Birgitte Josefsen (V)
Preben Rudiengaard (V)
nfmd.
Jørgen Winther (V)
Birthe Skaarup (DF)
fmd.
Karin Nødgaard (DF)
Helle Sjelle (KF)
Pia Christmas-Møller (KF)
Lone Møller (S)
Karen Hækkerup (S)
Karen J. Klint (S)
Lene Hansen (S)
Charlotte Fischer (RV)
Morten Østergaard (RV)
Kamal Qureshi (SF)
Majbrit Berlau (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 7
Bilagsnr.
Titel
1
Materiale omdelt i forbindelse med behandlingen af et
tilsvarende lovforslag (L 167) fra folketingsåret 2004-05, 2. samling
2
Svar på spørgsmål stillet i forbindelse med behandlingen
af tilsvarende lovforslag (L 167) fra folketingsåret 2004-05, 2. samling
3
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
4
Henvendelse af 24/10-05 fra Lægemiddelindustriforeningen
5
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
6
Henvendelse af 14/10-05 fra Parallelimportørforeningen af
Lægemidler
7
Henvendelse af 25/10-05 fra Dansk Homøopatisk Selskab
8
Henvendelse af 31/10-05 fra Amternes
Lægemiddelregistreringskontor I/S
9
1. udkast til betænkning
10
Nye tidspunkter for politisk drøftelse og afgivelse af
betænkning over lovforslaget
11
Ændringsforslag fra indenrigs- og sundhedsministeren
12
2. udkast til betænkning
13
3. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 7
Spm.nr.
Titel
1
Spm., om der findes et lignende centralt register som
f.eks. Lægemiddelagenturet i London, for så vidt angår homøopati, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om begrundelsen for forskelsbehandlingen i
bekendtgørelsen om homøopatiske lægemidler, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm., om det er lovligt at benytte doktorbetegnelsen
»Dr.med. Homoeopathic« i Danmark, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens
svar herpå
4
Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/10-05 fra
Lægemiddelindustriforeningen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå
5
Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/10-05 fra Dansk
Homøopatisk Selskab, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens
svar herpå
6
Spm. om, hvornår guidelines for miljøkrav i forbindelse
med udstedelse af markedsføringstilladelser forventes at foreligge, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvorledes »trumreglen« i det foreslåede § 4,
stk. 2, forventes anvendt, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå
8
Spm. om, hvilke eksperter der inddrages i forbindelse med
Lægemiddelstyrelsens afgørelser efter § 4, stk. 2, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om regulering af kosttilskud efter lægemiddelloven,
til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om kommentar til henvendelsen af 31/10-05 fra
Amternes Lægemiddelregistreringskontor I/S, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om, hvornår Kommissionens udtalelse om navngivning
af parallelimportørers lægemidler forventes at foreligge, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om forslag til model, så Lægemiddelstyrelsen bliver
finansieret af offentlige midler, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå
13
Spm., om andre europæiske lande finansierer deres
lægemiddelagenturer på samme måde, som Lægemiddelstyrelsen finansieres på i
Danmark, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om Institut for Rationel Farmakoterapis tilknytning
til Lægemiddelstyrelsen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens
svar herpå
15
Spm. om ministerens holdning til at oprette et uafhængigt
lægemiddelforskningsinstitut, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens
svar herpå
16
Spm. om, hvad ministerens holdning er til at hjælpe de
blinde og mange svagtseende med at undgå fejlmedicinering, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om ministeren kan bekræfte, at ny teknologi gør det
muligt at anvende en scanner, der ved aktivering læser op, hvad lægemidlet
hedder, og hvor mange gange præparatet skal tages, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm., om vurdering af de økonomiske omkostninger
forbundet med indførelse af en mikrochiplabelløsning, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til indenrigs- og
sundhedsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og indenrigs- og sundhedsministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 5:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25. oktober 2005 fra
Dansk Homøopatisk Selskab, jf. L 7 – bilag 7.
Dansk Homøopatisk Selskab
Jyderup den 25. oktober
2005
Til indenrigs- og sundhedsminister
Lars Løkke Rasmussen
Slotholmsgade 10
1210 København K
Vedr. besvarelse af spørgsmål nr. 29 (ad L 167 – forslag til lov
om lægemidler), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og
sundhedsministeren den 21. september 2005.
Selskabet har følgende kommentarer til Indenrigs- og
Sundhedsministerens svar på de af os stillede spørgsmål.
Ad forslag om inplementering af artikel 16,
stk. 2, i direktiv 2001/83/EF
DHS foreslår, at der fastsættes særlige danske regler i henhold
til artikel 16, stk. 2, i direktivet om lægemidler til mennesker. Efter denne
bestemmelse har hvert medlemsland på sit område adgang til at indføre eller
bibeholde særlige bestemmelser vedrørende toksikologiske, farmakologiske og
kliniske
forsøg med homøopatiske lægemidler, som ikke er omfattet af den forenklede
registreringsprocedure i artikel 14, stk. 1, i overensstemmelse med de
principper og den særlige praksis, der gælder for homøopati i det pågældende
medlemsland. Selskabet fremhæver bl.a., at sådan dansk lovgivning er
væsentlig
for at sikre overensstemmelse med markedsvilkårene for homøopatiske
lægemidler
i vore nabolande.
Indenrigs- og sundhedsministerens kommentarer
Jeg kan henvise til mit svar af d.d. på spørgsmål nr. 27 ad L
167. Som det fremgår heraf, er artikel 16, stk. 2, ikke udnyttet i Danmark,
fordi man ved implementeringen af direktiv 2001/83/EF vurderede, at der ikke
her var behov, tradition og erfaring med homøopatiske lægemidler i et omfang,
som gjorde det muligt at udnytte bestemmelsen. Det er Lægemiddelstyrelsens
vurdering, at der heller ikke i dag er en så etableret empiri (opsamling af
erfaringer) eller tradition for homøopatiske lægemidler, at det er muligt at
basere nationale bestemmelser på en sådan praksis.
Kommentarer
Selskabet kan her henvise til vores kommentar til spørgsmål nr.
27 ad L 167, hvor DHS gør rede for de manglende erfaringer om homøopatiske
lægemidler. Det har altså ikke noget med tradition at gøre, men nærmere efter
DHS’ opfattelse en nedprioritering af homøopatien i Danmark.
På den baggrund er det også DHS’ opfattelse, at
Lægemiddelstyrelsen kunne få et overblik over den faktiske empiri, der
eksisterer, hvis de deltog i de møder, der afholdes i HOMEOPATHIC MEDICINAL
PRODUCT WORKING GROUP (HomeoMPWG), der er en del af samarbejdet i European
Medicines Agency.
Det er derfor Selskabets opfattelse, at ved at implementere
artikel 16, stk. 2, får vi den lovgivning, der regulerer de homøopatiske
lægemidler, på en for samfundet ordentlig måde.
Bemærkningerne er fremsendt til indenrigs- og sundhedsministeren
og Sundhedsudvalget
Vedr. besvarelse af spørgsmål nr. 27 (ad L 167 – forslag til lov
om lægemidler), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og
sundhedsministeren
den 1. august 2005.
Selskabet har følgende kommentarer til indenrigs- og
sundhedsministerens svar angående implementering af 16.2.
Ministerens svar ad forslag 1-4 vedrørende
artikel 16, stk. 2
De fire første forslag angår som nævnt artikel 16, stk. 2, der –
med den mindre ændring i 2004 – har været gældende EU-ret siden 1992.
Implementering af direktivbestemmelsen i de enkelte medlemslande er
frivillig.
Som det fremgår af statusrapporten, er artikel 16, stk. 2,
blevet implementeret i Belgien, Frankrig, Holland, Polen, Tyskland, Spanien
og
Østrig. Baggrunden for, at bestemmelsen ikke er blevet gennemført i alle
lande,
er, at der er store forskelle i tradition og udbredelse af homøopatiske
lægemidler
inden for EU.
I Danmark er bestemmelsen ikke gennemført, fordi man ved
implementeringen af direktiv 2001/83/EF vurderede, at der ikke her var behov,
tradition og erfaring med homøopatiske lægemidler i et omfang, som gjorde det
muligt at udnytte bestemmelsen. Det er Lægemiddelstyrelsens vurdering, at der
heller ikke i dag er en så etableret empiri (opsamling af erfaringer) eller
tradition for homøopatiske lægemidler, at det er muligt at basere nationale
bestemmelser på en sådan praksis.
Kommentarer
Konkluderende er det DHS’ opfattelse, at dansk lov vedr.
homøopatiske lægemidler skal tage udgangspunkt i:
–
Patienternes adgang
til den bedst dokumenterede form for homøopati.
–
Alternative
behandleres og lægers store erfaring med homøopati.
–
Branchens behov for
rimelige konkurrencevilkår.
DHS finder endvidere ikke, at det er rimeligt, at udformningen
af en ny dansk lov tager udgangspunkt i Lægemiddelstyrelsens hidtidige lave
prioritering og deraf afledte begrænsede viden om homøopatiske lægemidler. Vi
opfordrer derfor samtidig til, at Lægemiddelstyrelsen styrker sin kompetence
på
området, således at den kan håndtere homøopati på en god måde.
Ministeren skriver, at det tidligere er blevet vurderet, at der
ikke var behov, tradition eller erfaring med homøopatiske lægemidler i et
omfang, som gjorde det muligt at udnytte bestemmelsen i Danmark.
Lægemiddelstyrelsen vurderer, at der også i dag ikke er tilstrækkelig empiri
eller tradition på området til at muliggøre implementering af artikel 16.2 i
dansk lov.
I den forbindelse ønsker DHS at spørge, hvis behov, hvis
tradition, og hvis erfaringer ministeren refererer til – og hvis empiri
og hvis
tradition refererer Lægemiddelstyrelsen til i deres svar til
Sundhedsudvalget?
DHS kan blot sige, at ministeren og Lægemiddelstyrelsen åbenlyst
ikke tager udgangspunkt i de behov og den viden, som i dag findes hos de
danske
virksomheder, som producerer og/eller importerer homøopatiske lægemidler, og
ikke refererer til den omfattende tradition og store erfaring med anvendelse
af
homøopati, som eksisterer hos de ca. 3000 alternative behandlere og de læger
og
tandlæger, som dagligt anvender homøopati i deres behandling, således at
flere
100.000 danske patienter hvert år får denne bivirkningsfri og effektive form
for medicin.
I Danmark har homøopatien været anvendt i over 150 år som
behandlingsform. Her har sågar været homøopatiske hospitaler.
De danske læger og alternative behandlere, som anvender
homøopati, har meget betydelig tradition/erfaring/empiri med produkter, som
er
registreret efter 16.2. Disse midler anvendes meget af behandlerne, således
at
de købes af deres patienter over internettet eller pr. postordre hos tyske
apoteker.
På behandlersiden mangler der således ikke tradition for anvendelse af disse
midler.
Vi er bekendt med, at den danske Lægemiddelstyrelse ikke prioriterer
at vedligeholde eller opbygge viden om homøopatisk medicin. Den såkaldte
manglende empiri kan bl.a. skyldes, at Lægemiddelstyrelsen sjældent har haft
problemer med homøopatisk medicin i form af bivirkningsrapporteringer,
klagesager, registreringsproblemer etc.
For så vidt angår Lægemiddelstyrelsens egen interne manglende
kendskab til empiri/tradition inden for homøopati, vil DHS gerne opfordre
Lægemiddelstyrelsen til at ombygge denne empiri om homøopati, bl.a. ved at
begynde at deltage i de møder, der afholdes i HOMEOPATHIC MEDICINAL PRODUCT
WORKING GROUP, der er en del af samarbejdet i Head of Agencies Group. Her vil
Lægemiddelstyrelsen kunne få del i den rigelige empiri, der foreligger, og
som
bliver gennemarbejdet på seriøs måde af de europæiske lægemiddelstyrelsers
Medicines Agency.
Det er Dansk Homøopatisk Selskabs opfattelse, at ved at
implementere artikel 16, stk. 2, får vi styrket den lovgivning, der regulerer
de homøopatiske lægemidler på en for samfundet god måde.
Bemærkningerne er fremsendt til
–
Indenrigs- og
sundhedsministeren
–
Sundhedsudvalgets
medlemmer og stedfortrædere
Med venlig hilsen
DANSK HOMØOPATISK SELSKAB
Gunnar Hvass
Formand
Dr.med. Homeopathic
Svar:
Dansk Homøopatisk Selskab (DHS) har i brev af 25. oktober 2005
til indenrigs- og sundhedsministeren samt Sundhedsudvalget fremsendt
bemærkninger til mine besvarelser af spørgsmål nr. 27 og 29 (ad L 167 –
forslag
til lov om lægemidler, 2004-05, 2. samling). Disse besvarelser omhandler
forslag fra DHS til en ny eller ændret regulering af homøopatiske lægemidler.
DHS fremhæver som anført i tidligere henvendelser til
Sundhedsudvalget, at en gennemførelse af nationale bestemmelser i henhold til
artikel 16, stk. 2, i direktivet om lægemidler til mennesker ville styrke
reguleringen af homøopatiske lægemidler.
Foreningen finder desuden, at
Lægemiddelstyrelsen
s
prioritering af og viden på det homøopatiske område er for begrænset. Det er
muligvis derfor, at
Lægemiddelstyrelsen, som
det er oplyst i ovennævnte folketingssvar, er af den opfattelse, at der ikke
er
en så etableret empiri i Danmark, at det er muligt at gennemføre regler i
henhold til artikel 16, stk. 2. Styrelsens manglende kendskab til empiri kan
skyldes, at den sjældent har hørt om problemer med homøopatisk medicin i form
af bivirkningsrapporter, klagesager mv.
På den baggrund foreslår DHS, at
Lægemiddelstyrelsen
styrker sin kompetence på området, således at den kan håndtere homøopati på
en
god måde. Viden vil bl.a. kunne opbygges ved deltagelse i møder i Homeopathic
Medicinal Product Working Group, der er en del af samarbejdet i Det
Europæiske Lægemiddelagentur.
Mine kommentarer
Til DHS’s forslag om dansk gennemførelse af artikel 16, stk. 2,
kan jeg henvise til mine ovennævnte besvarelser af spørgsmål nr. 27 og 29.
For så vidt angår
Lægemiddelstyrelsen
s
kendskab til det homøopatiske område, har jeg indhentet følgende udtalelse
fra
Lægemiddelstyrelsen,
som jeg kan henholde mig til:
»Lægemiddelstyrelsen kan oplyse, at styrelsen gennem mange år
har stillet krav om, at læger, dyrlæger og tandlæger, der anvender
homøopatiske
lægemidler på recept, skal orientere
Lægemiddelstyrelsen
herom gennem en anmeldelse, der er gyldig i 5 år.
På baggrund af denne anmeldelsesordning har
Lægemiddelstyrelsen
et kendskab til omfanget af receptudstedere, der anvender homøopatiske
lægemidler.
Siden 1998 har
Lægemiddelstyrelsen
modtaget 13 anmeldelser fra læger vedrørende tilladelse til at anvende
homøopatiske lægemidler i deres praksis. Anmeldelserne fordeler sig således:
1998:
3; 1999: 3; 2000: 2; 2001: 2; 2002: 1; 2003: 1; 2004: 0 og 2005: 1.
Anmeldelsesordningen omfatter ikke alternative behandlere, som
ikke er receptudstedere.
Lægemiddelstyrelsen
har således ikke kendskab til antallet af disse i Danmark.
Ikke-receptpligtige homøopatiske lægemidler er undtaget for
apoteksforbehold og er ikke omfattet af bekendtgørelse om varenumre på
lægemiddelpakninger.
Lægemiddelstyrelsen
modtager således ikke indberetning om salget af disse lægemidler og er derfor
ikke i besiddelse af oplysninger om forbruget af ikke-receptpligtige
homøopatiske lægemidler.
De læger m.v., der anvender homøopatiske lægemidler i Danmark,
har ikke over for
Lægemiddelstyrelsen
givet
udtryk for et behov for at nedskrive eller systematisere særlige principper
for
brugen af homøopatiske lægemidler i Danmark.
Lægemiddelstyrelsen
har heller ikke kendskab til, at de alternative behandlere skulle have
nedskrevne systematiske eller særlige principper.
Efter styrelsens opfattelse kan det lave antal receptudstedere,
som anvender homøopatiske lægemidler, ikke siges at være udtryk for en solid
og
udbredt anvendelse i Danmark. Det er på denne baggrund, at
Lægemiddelstyrelsen
har vurderet, at man ikke hidtil har haft særlige traditioner, der
nødvendiggjorde indførelsen af en særlig dansk ordning.«
Til DHS’s opfordring om, at
Lægemiddelstyrelsen
styrker sin kompetence på det homøopatiske område, herunder ved deltagelse i
Homeopathic
Medicinal Product Working Group, kan jeg henvise til mit svar på spørgsmål
nr.
2 (ad L 7 – forslag til lov om lægemidler). Som det fremgår heraf, vil
Lægemiddelstyrelsen
i den kommende tid indlede en dialog med den homøopatiske branche om, hvilke
behov der måtte være for at indføre særlige danske krav. Jeg kan desuden
oplyse, at
Lægemiddelstyrelsen
løbende holdes
orienteret om, hvad der drøftes på møderne i Lægemiddelagenturets
arbejdsgruppe
om homøopatiske lægemidler.
Som oplyst i mit svar på spørgsmål nr. 2 er jeg indstillet på at
overveje gennemførelse af ny eller ændret regulering på det homøopatiske
område, såfremt
Lægemiddelstyrelsen
s
drøftelser med branchen viser, at der er et fagligt grundlag herfor. Jeg vil
dog samtidig understrege, at særlige danske krav altid må hvile på princippet
om en hensigtsmæssig afbalancering mellem den terapeutiske gevinst samt
kvalitet og sikkerhed.
Spørgsmål 6:
Ministeren bedes oplyse, hvornår guidelines for miljøkrav i
forbindelse med udstedelse af markedsføringstilladelser forventes at
foreligge.
Svar:
Jeg kan oplyse, at
Lægemiddelstyrelsen
og Det Europæiske Lægemiddelagentur allerede i dag inddrager hensynet til
miljøet i forbindelse med godkendelse af lægemidler til markedsføring.
Med lovforslaget bliver det et udtrykkeligt krav i
lægemiddelloven, at myndighederne ved godkendelse af et lægemiddel skal
foretage en særskilt miljørisikovurdering i forbindelse med den samlede
afvejning af forholdet mellem lægemidlets fordele og mulige ulemper. Dette er
i
overensstemmelse med lægemiddeldirektiverne.
For lægemidler til mennesker vil risikoen for en uønsket
påvirkning af miljøet dog ikke i sig selv kunne begrunde afslag på en
ansøgning
om markedsføringstilladelse. Modsætningsvis vil uønsket miljøpåvirkning kunne
være et kriterium for at afslå udstedelse af markedsføringstilladelse til
lægemidler
til dyr.
Når en virksomhed indgiver en ansøgning om markedsføringstilladelse,
skal den oplyse dels om lægemidlets eventuelle indvirkning på miljøet, dels
om
de foranstaltninger, der vil blive iværksat for at imødegå den uønskede
indvirkning.
De nærmere miljøkrav til virksomhederne vil blive fastsat i retningslinjer
på fællesskabsniveau. En guideline på området har været under udarbejdelse i
flere år, og et udkast til guideline har været i offentlig høring. I
forbindelse med høringen er indkommet mange bemærkninger, som er under
behandling.
Første udgave af denne guideline ventes færdig i 2006.
Spørgsmål 7:
Med udgangspunkt i konkrete eksempler bedes ministeren beskrive,
hvorledes »trumfreglen« i den foreslåede § 4, stk. 2, forventes anvendt, og
herunder
bl.a. oplyse, hvilke kriterier der vil blive lagt vægt på ved afgørelser af,
om
en vare skal reguleres efter lægemiddelloven.
Svar:
Jeg kan oplyse, at formålet med den såkaldte »trumfregel«
i lovforslagets § 4, stk. 2, er at
afklare den regelkonflikt, som opstår i de relativt sjældne tilfælde, hvor et
produkt ud fra en samlet vurdering af dets egenskaber kan være omfattet såvel
af
definitionen på et lægemiddel som af definitionen på en anden type produkt.
Sådan »overlapning« af definitioner vil især forekomme for lægemidler,
kosttilskud og kosmetiske produkter.
Hvor denne situation foreligger, får
Lægemiddelstyrelsen
med forslaget hjemmel til at beslutte, at det pågældende produkt udelukkende
skal reguleres efter lægemiddelloven.
Bestemmelsen i § 4, stk. 2, finder ikke anvendelse i forhold til
varer, der klart falder ind under anvendelsesområdet for enten
lægemiddelloven
eller anden tilgrænsende lovgivning. For disse produkter vil der ikke være
tvivl om, hvilken lovgivning de skal reguleres efter.
Lægemiddelstyrelsen vil i sin administration af bestemmelsen
være forpligtet til at følge præmisserne i direktiverne om lægemidler til
henholdsvis mennesker og dyr. Heraf fremgår, at et produkt skal reguleres
efter
lægemiddellovgivningen, når det på samme tid kan være omfattet af såvel
definitionen
på et lægemiddel som definitionen på en anden type produkt underlagt
selvstændig regulering.
Lægemiddelstyrelsen skal altid inddrage de relevante myndigheder
i sådanne grænsedragningsspørgsmål.
»Trumfreglen«
har
således ikke til formål at udvide lægemiddelbegrebet, men at afgøre den
regelkonflikt,
som kan opstå i tilfælde, hvor et produkt kan være omfattet af mere end ét
regelsæt.
Jeg kan oplyse, at bestemmelsen i § 4, stk. 2, ikke indebærer
nogen ændring i forhold til den nuværende retstilstand. Det følger således
allerede
i dag af EF-Domstolens praksis, at lægemiddellovgivningen har forrang frem
for
anden, tilgrænsende lovgivning.
Spørgsmål 8:
Hvilke eksperter inddrages i forbindelse med
Lægemiddelstyrelsen
s
afgørelser efter § 4, stk. 2?
Svar:
Jeg har i anledning af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse
fra
Lægemiddelstyrelsen, som jeg kan henholde
mig til:
»Lægemiddelstyrelsen vil i forbindelse med afgørelser, der
træffes efter § 4, stk. 2, inddrage styrelsens egne eksperter. Styrelsen vil
desuden inddrage eksperter fra andre relevante myndigheder, hvor dette
skønnes
hensigtsmæssigt.«
Spørgsmål 9:
Kan ministeren bekræfte, at i forbindelse med kosttilskud vil en
angivelse af, at produktet har en fysiologisk virkning, ikke i sig selv
indebære, at det pågældende kosttilskud skal reguleres efter lægemiddelloven?
Svar:
På baggrund af indhentet udtalelse fra
Lægemiddelstyrelsen
kan jeg oplyse, at begrebet
fysiologisk
funktion
omfatter en lang række af funktioner. Fysiologi er læren om
organismernes livsfunktioner.
Nogle af disse funktioner ses både ved anvendelse af kosttilskud
og lægemidler.
Af lægemiddeldefinitionen i lovforslagets § 2, nr. 2, fremgår,
at produkter, der kan anvendes i eller gives til mennesker eller dyr for at
påvirke
fysiologiske funktioner
vil
kunne være omfattet af definitionen på et lægemiddel, forudsat at
påvirkningen
skyldes en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning hos det
pågældende produkt.
Ved farmakologisk
virkning forstås en påvirkning af organ- og cellefunktionen hos
mennesker
eller dyr. Ved immunologisk virkning forstås en påvirkning af immunsystemet
hos
mennesker eller dyr. Ved metabolisk virkning forstås en påvirkning af
stofskiftet hos mennesker eller dyr.
I erkendelse af, at lægemiddeldefinitionen kan omfatte
produkter, som ikke er lægemidler, men fx kosttilskud, fødevarer eller
kosmetiske produkter, indeholder lovforslagets i § 4, stk. 1, en negativ
afgrænsning af lovens anvendelsesområde. Af bestemmelsen fremgår, at disse
produkter som udgangspunkt falder uden for lovens område. Bestemmelsen kan
dog
ikke tages til indtægt for, at disse produkter i enhver henseende vil være
undtaget fra lovens område.
Jeg kan således bekræfte, at angivelse af en fysiologisk
virkning i forbindelse med kosttilskud ikke i sig selv vil indebære, at
produktet er omfattet af lægemiddelloven.
Spørgsmål 16:
Hvad er ministerens holdning til at hjælpe de blinde og mange
svagtseende med at undgå fejlmedicinering og deraf følgende indlæggelser
gennem
at gøre det til et lovkrav, at lægemidlers emballage skal påføres en label
med
en mikrochip, som kan aflæses af en »talende« scanner, som den enkelte
svagtseende medicinbruger har i sit hjem?
Svar:
På baggrund af indhentet udtalelse fra
Lægemiddelstyrelsen
kan jeg oplyse, at lovforslaget viderefører en række bestemmelser fra den
gældende lægemiddellov, som skal sikre forbrugerne imod fejlmedicinering.
Ifølge lovforslagets § 57 kan
Lægemiddelstyrelsen
fastsætte regler om og stille krav om lægemidlers indlægsseddel, mærkning,
emballage og pakningsstørrelse.
Denne hjemmel vil blive udnyttet til at udstede en ny
bekendtgørelse om mærkning m.m. af lægemidler, som vil gennemføre
mærkningskravene i direktiverne om lægemidler til henholdsvis mennesker og
dyr.
Mærkning, herunder emballagens udformning, er udtømmende reguleret i
lægemiddeldirektiverne.
Direktivet om lægemidler til mennesker indeholder en række nye
krav til udarbejdelsen og udformningen af lægemiddelpakninger og
indlægssedler,
herunder at lægemidlets navn skal findes i blindskrift på yderpakningen.
Lægemiddeldirektiverne stiller imidlertid ikke krav om, at
emballagen til et lægemiddel skal være udstyret med en mikrochip, som kan
aflæses af en »talende« skanner. Det vil således være en overtrædelse af
EU-lovgivningen på området, såfremt de danske myndigheder stiller krav om
mikrochips
på lægemiddelpakninger.
Hvis lægemiddelvirksomhederne frivilligt ønsker at forsyne
lægemiddelemballager med »talechips«, vil
Lægemiddelstyrelsen
være velvilligt indstillet over for en nærmere drøftelse og eventuel
effektuering
af en sådan opgave. Oplysningerne indeholdt i »talechips« vil naturligvis
skulle leve op til de almindelige regler for lægemiddelinformation.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven) Retsinformation · 9. maj 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om sundhedsvæsenet i Grønland (Foranstaltninger ved overtrædelse af lovgivningen på sundhedsområdet) Retsinformation · 9. maj 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (1 måneds behandlingsfrist, it-anvendelse i sundhedsvæsenet, elektroniske helbredsoplysninger, adgang til Medicinprofilen m.v.) Retsinformation · 13. februar 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om offentlig sygesikring (Ændring af medicintilskudsregler) Retsinformation · 23. april 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige love på sundhedsområdet og visse andre områder (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen) Retsinformation · 28. juli 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om lægemidler (Bivirkningsovervågning m.v.) Retsinformation · 30. april 2002