Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om tilskud til kulturskoler

2005/1 BSF 28Beslutningsforslag som fremsatFolketinget9. november 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 8. november 2005 af

Jytte Wittrock (S), Mogens Jensen (S),

Bente Dahl (RV),

Ole Sohn (SF) og Per Clausen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om

tilskud til kulturskoler

Folketinget pålægger regeringen i løbet af 2005 at tilvejebringe

det nødvendige lovgrundlag, så der kan ydes statsligt tilskud til drift og

etablering af kulturskoler.

Ved en kulturskole forstås en skole, der yder undervisning til

børn og unge inden for billedkunst, dans, drama eller litteratur.

Kulturskolerne

drives som kommunale eller selvejende institutioner med kommunalt tilskud.

Staten yder delvis refusion af kommuners eller andres

lønudgifter i forbindelse med driften af kulturskolerne efter samme

retningslinjer som for tilskud til de eksisterende musikskoler. Derudover

yder

staten et grundtilskud til kulturskolerne, der tager hensyn til forskellene i

kulturskolernes vilkår i forhold til musikskolerne.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag

nr. B 80, folketingsåret 2004-05, 1. samling (se Folketingstidende 2004-05,

1.

samling, tillæg A side 4169 og 4171). Forslaget bortfaldet ved

Folketingsvalgets afholdelse.

Fra midten af 1990’erne iværksatte flere kommuner forsøg med

etablering af såkaldte musiske skoler, der samlede undervisning til børn og

unge inden for musik, drama og billedkunst. Sådanne skoler eksisterer stadig

i

Læs alt

flere kommuner. Mulighederne for at opnå statslig medfinansiering er dog

særdeles ulige for undervisning i de forskellige kunstformer. Bestemmelser i

musikloven giver lovgrundlaget for, at musikskolerne kan opnå en statslig

medfinansiering af lønudgifterne, mens undervisning i de øvrige kunstformer

ikke kan modtage samme støtte eller anden støtte i øvrigt.

Den forskel ønsker forslagsstillerne at fjerne. Formålet er at

udbrede etableringen af undervisningstilbud i kreative, musiske fag til børn

og

unge som supplement til folkeskolens tilbud. Uanset hvor i landet de bor, bør

børn og unge have muligheden for at vælge sådanne undervisningstilbud.

Forslaget er et element i en kulturpolitisk målsætning om, at

samfundet i højere grad skal motivere til og muliggøre, at børn og unge

udvikler deres kunstnerisk skabende og kreative evner. Forslagsstillerne

ønsker

ikke en udvikling, hvor børn og unge alene bliver opdraget til at være

passive

forbrugere af de mange kulturelle underholdningstilbud. Forslagsstillerne er

i

den forbindelse enige med den kendte erhvervsmand og tidligere formand for

det

nu nedlagte Børnekulturråd, Lars Kolind, som i forbindelse med sin afgang som

formand for Børnekulturrådet udtalte: »Børn og unge er så vigtige for

videnssamfundet, at vi er nødt til at satse på dem. Og dem støtter vi ikke

ved

at satse på den professionelle elitekunst i Kunstrådet. Erhvervslivet har

brug

for, at børnene udvikler bredere kreative og sociale færdigheder. Det kan

blandt andet kulturen fremme.« I den forbindelse mener forslagsstillerne, at

kulturskoler kan være et nødvendigt supplement til folkeskolens undervisning

i

musiske, kreative fag.

Musikskolerne har været et forbillede for, hvordan børn og unge

kan få lov at udvikle deres interesse for at udtrykke sig musisk. Således

modtog 127.865 elever mellem 0 og 25 år undervisning på en af Danmarks 229

musikskoler i 2004-05. Samtidig har der været en stigende tendens i antallet

af

børn og unge, der står på venteliste til en plads på en musikskole. I 2004-05

ventede 9.263 elever på at få plads. Med en sådan succes og en så betydelig

efterspørgsel burde støtten til undervisningen i kreative, musiske fag i

højere

grad ligestilles med støtten til andre populære fritidsaktiviteter for børn

og

unge som for eksempel idræt, der i dag modtager markant mere i offentlige

tilskud, end de musiske fag modtager. Forslagsstillerne vil i den forbindelse

medvirke til, at refusionsprocenten til lønninger på kulturskolerne, herunder

musikskolerne, hæves til de maksimale 25 pct. over en årrække.

Kulturskolerne skal sikres en statslig støtte, der er på niveau

med støtten til musikskolerne. Der er dog en række forskelle i vilkårene for

drift af musikskoler og kulturskoler, der gør, at den model, der anvendes for

støtte til musikskolerne, ikke umiddelbart kan anvendes direkte for støtten

til

kulturskoler. En væsentlig forskel er den mere udbredte brug af

holdundervisning i undervisningen inden for billedkunst og drama. Det vil

indebære, at støttemodellen for musikskolerne, hvorefter staten alene yder en

bestemt procentdel af musikskolernes lærerlønninger, kun vil have en

begrænset

positiv effekt på kulturskolerne. Forslagsstillerne ønsker derfor en

støttemodel, der er sammensat af en tilskudsprocent til lønudgifter og et

grundtilskud til skolens drift og materialeanskaffelse.

Det er vigtigt for forslagsstillerne, at dette

beslutningsforslag ikke medfører en forringelse af den støtte, som

musikskolerne

modtager i dag. Forslaget forudsættes derfor ledsaget af en stigning i de

samlede bevillinger til undervisning i kreative, musiske fag.

Forslagsstillerne

ønsker, at omfanget af denne stigning tilrettelægges efter en analyse af,

hvor

mange støtteberettigede skoler der vil kunne søge støtte efter de nye regler.

Støtte må herefter fastlægges på et niveau, der ligestiller statsstøtten til

undervisning i forskellige kreative, musiske fag.

Det er ikke forslagsstillernes intention, at forslaget skal

medføre udgifter til anlæg i forbindelse med oprettelse af kulturskoler.

Forslagsstillerne forestiller sig, at undervisningen kan foregå i ledige

kommunale lokaler eller i samarbejde med de eksisterende musikskoler. Det

burde

også være muligt at etablere et samarbejde med musikskolerne om

administration

af undervisningen. Udgifterne som følge af forslaget vil derfor udgøres af en

mindre udgift til administration og udgifter til aflønning af kunstnerisk

kompetente undervisere.

I lighed med lovgivningen om musikskolerne vil oprettelsen af

kulturskoler ikke være et krav til kommunerne, men alene en mulighed hvortil

der kan opnås delvis statslig medfinansiering. Kommunerne skal derfor som

udgangspunkt ikke kompenseres for deres samlede udgifter til oprettelse af

kulturskoler.

Skriftlig fremsættelse

Jytte

Wittrock

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om tilskud til kulturskoler.

(Beslutningsforslag nr. B 28).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter