Forslag til folketingsbeslutning om tilskud til kulturskoler
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 8. november 2005 af
Jytte Wittrock (S), Mogens Jensen (S),
Bente Dahl (RV),
Ole Sohn (SF) og Per Clausen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om
tilskud til kulturskoler
Folketinget pålægger regeringen i løbet af 2005 at tilvejebringe
det nødvendige lovgrundlag, så der kan ydes statsligt tilskud til drift og
etablering af kulturskoler.
Ved en kulturskole forstås en skole, der yder undervisning til
børn og unge inden for billedkunst, dans, drama eller litteratur.
Kulturskolerne
drives som kommunale eller selvejende institutioner med kommunalt tilskud.
Staten yder delvis refusion af kommuners eller andres
lønudgifter i forbindelse med driften af kulturskolerne efter samme
retningslinjer som for tilskud til de eksisterende musikskoler. Derudover
yder
staten et grundtilskud til kulturskolerne, der tager hensyn til forskellene i
kulturskolernes vilkår i forhold til musikskolerne.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag
nr. B 80, folketingsåret 2004-05, 1. samling (se Folketingstidende 2004-05,
1.
samling, tillæg A side 4169 og 4171). Forslaget bortfaldet ved
Folketingsvalgets afholdelse.
Fra midten af 1990’erne iværksatte flere kommuner forsøg med
etablering af såkaldte musiske skoler, der samlede undervisning til børn og
unge inden for musik, drama og billedkunst. Sådanne skoler eksisterer stadig
i
Læs alt
flere kommuner. Mulighederne for at opnå statslig medfinansiering er dog
særdeles ulige for undervisning i de forskellige kunstformer. Bestemmelser i
musikloven giver lovgrundlaget for, at musikskolerne kan opnå en statslig
medfinansiering af lønudgifterne, mens undervisning i de øvrige kunstformer
ikke kan modtage samme støtte eller anden støtte i øvrigt.
Den forskel ønsker forslagsstillerne at fjerne. Formålet er at
udbrede etableringen af undervisningstilbud i kreative, musiske fag til børn
og
unge som supplement til folkeskolens tilbud. Uanset hvor i landet de bor, bør
børn og unge have muligheden for at vælge sådanne undervisningstilbud.
Forslaget er et element i en kulturpolitisk målsætning om, at
samfundet i højere grad skal motivere til og muliggøre, at børn og unge
udvikler deres kunstnerisk skabende og kreative evner. Forslagsstillerne
ønsker
ikke en udvikling, hvor børn og unge alene bliver opdraget til at være
passive
forbrugere af de mange kulturelle underholdningstilbud. Forslagsstillerne er
i
den forbindelse enige med den kendte erhvervsmand og tidligere formand for
det
nu nedlagte Børnekulturråd, Lars Kolind, som i forbindelse med sin afgang som
formand for Børnekulturrådet udtalte: »Børn og unge er så vigtige for
videnssamfundet, at vi er nødt til at satse på dem. Og dem støtter vi ikke
ved
at satse på den professionelle elitekunst i Kunstrådet. Erhvervslivet har
brug
for, at børnene udvikler bredere kreative og sociale færdigheder. Det kan
blandt andet kulturen fremme.« I den forbindelse mener forslagsstillerne, at
kulturskoler kan være et nødvendigt supplement til folkeskolens undervisning
i
musiske, kreative fag.
Musikskolerne har været et forbillede for, hvordan børn og unge
kan få lov at udvikle deres interesse for at udtrykke sig musisk. Således
modtog 127.865 elever mellem 0 og 25 år undervisning på en af Danmarks 229
musikskoler i 2004-05. Samtidig har der været en stigende tendens i antallet
af
børn og unge, der står på venteliste til en plads på en musikskole. I 2004-05
ventede 9.263 elever på at få plads. Med en sådan succes og en så betydelig
efterspørgsel burde støtten til undervisningen i kreative, musiske fag i
højere
grad ligestilles med støtten til andre populære fritidsaktiviteter for børn
og
unge som for eksempel idræt, der i dag modtager markant mere i offentlige
tilskud, end de musiske fag modtager. Forslagsstillerne vil i den forbindelse
medvirke til, at refusionsprocenten til lønninger på kulturskolerne, herunder
musikskolerne, hæves til de maksimale 25 pct. over en årrække.
Kulturskolerne skal sikres en statslig støtte, der er på niveau
med støtten til musikskolerne. Der er dog en række forskelle i vilkårene for
drift af musikskoler og kulturskoler, der gør, at den model, der anvendes for
støtte til musikskolerne, ikke umiddelbart kan anvendes direkte for støtten
til
kulturskoler. En væsentlig forskel er den mere udbredte brug af
holdundervisning i undervisningen inden for billedkunst og drama. Det vil
indebære, at støttemodellen for musikskolerne, hvorefter staten alene yder en
bestemt procentdel af musikskolernes lærerlønninger, kun vil have en
begrænset
positiv effekt på kulturskolerne. Forslagsstillerne ønsker derfor en
støttemodel, der er sammensat af en tilskudsprocent til lønudgifter og et
grundtilskud til skolens drift og materialeanskaffelse.
Det er vigtigt for forslagsstillerne, at dette
beslutningsforslag ikke medfører en forringelse af den støtte, som
musikskolerne
modtager i dag. Forslaget forudsættes derfor ledsaget af en stigning i de
samlede bevillinger til undervisning i kreative, musiske fag.
Forslagsstillerne
ønsker, at omfanget af denne stigning tilrettelægges efter en analyse af,
hvor
mange støtteberettigede skoler der vil kunne søge støtte efter de nye regler.
Støtte må herefter fastlægges på et niveau, der ligestiller statsstøtten til
undervisning i forskellige kreative, musiske fag.
Det er ikke forslagsstillernes intention, at forslaget skal
medføre udgifter til anlæg i forbindelse med oprettelse af kulturskoler.
Forslagsstillerne forestiller sig, at undervisningen kan foregå i ledige
kommunale lokaler eller i samarbejde med de eksisterende musikskoler. Det
burde
også være muligt at etablere et samarbejde med musikskolerne om
administration
af undervisningen. Udgifterne som følge af forslaget vil derfor udgøres af en
mindre udgift til administration og udgifter til aflønning af kunstnerisk
kompetente undervisere.
I lighed med lovgivningen om musikskolerne vil oprettelsen af
kulturskoler ikke være et krav til kommunerne, men alene en mulighed hvortil
der kan opnås delvis statslig medfinansiering. Kommunerne skal derfor som
udgangspunkt ikke kompenseres for deres samlede udgifter til oprettelse af
kulturskoler.
Skriftlig fremsættelse
Jytte
Wittrock
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om tilskud til kulturskoler.
(Beslutningsforslag nr. B 28).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af musikloven (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår musikområdet) Retsinformation · 6. juni 2005
- Forslag til Lov om Statens Kunstfonds virksomhed Retsinformation · 17. januar 2013
- Lov om Statens Kunstfonds virksomhed Retsinformation · 9. maj 2013
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af musikloven Retsinformation · 5. maj 2000
- Betænkning over Forslag til lov om Kunstrådet Retsinformation · 14. marts 2003