Betænkning over Forslag til lov om Sund og Bælt Holding A/S
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 7. juni 2005
Betænkning
over
Forslag til lov om Sund og Bælt Holding A/S
[af
transport- og energiministeren (Flemming Hansen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget. Transport- og
energiministeren har stillet ændringsforslag nr. 2, 3, 5 og 8. Enhedslistens
medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 4, 6 og 7.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 27. april 2005 og var til 1.
behandling den 19. maj 2005. Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist
til
behandling i Trafikudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og transport- og energiministeren sendte den 5. april 2005 dette
udkast
til udvalget, jf. alm. del
–
bilag
79. Den 12. maj 2005 sendte transport- og energiministeren de indkomne
høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 14 spørgsmål til transport- og
energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Læs alt
Et
flertal
i
udvalget (V, S, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de
af transport- og energiministeren stillede ændringsforslag. Flertallet
stemmer
imod de af Enhedslisten stillede ændringsforslag.
Dansk Folkepartis
medlemmer af udvalget bemærker:
Med hensyn til
færgegarantien
Opretholdelsen af
garantien for fortsat færgedrift på Kattegat og Spodsbjerg-Tårs er af
afgørende
betydning. Dansk Folkeparti har noteret sig, at aftalepartierne V, S, og KF
har
udtrykt, at det efter deres bedømmelse fortsat vil være muligt at opretholde
en
velfungerende færgefart.
Dansk Folkeparti minder
om, at den såkaldte færgegaranti går ud på, at der til enhver tid skal
opretholdes
mindst én færgerute over Kattegat samt en rute over Spodsbjerg-Tårs.
Dansk Folkeparti har
ligeledes noteret sig, at aftalen mellem de tre partier fastslår, at aftalen
om
en færgegaranti gælder uændret, og at »dette har høj prioritet«. I aftalen
slås
det endvidere fast, at forligspartierne vil »drøfte situationen« bl.a. »i
lyset
af EU-retten«, »såfremt det skulle vise sig, at de pågældende færgeruter ikke
kan opretholdes på normale kommercielle vilkår, eller der sker væsentlige
indskrænkninger i sejladsen«.
Dansk Folkeparti havde
gerne set en mere uforbeholden erklæring om opretholdelsen af færgegarantien.
Ordvalget i aftalen om, at der gives garantien »høj prioritet«, og at
partierne
vil »drøfte situationen«, »i lyset af EU-retten«, hvis færgetrafikken ikke
kan
opretholdes, virker, som om man allerede er i gang med at afsvække garantien.
Dansk Folkeparti finder, at det ikke stærkt nok kan understreges, at regering
og Folketing til enhver tid står inde for opretholdelsen af færgetrafikken,
både af hensyn til infrastrukturen og af hensyn til sikkerheden for
alternative
forbindelser mellem Jylland og Sjælland, hvis trafikken over Storebæltsbroen
i
kortere eller længere perioder måtte blive afbrudt som følge af påsejling,
reparationer eller af andre årsager.
En garanti er et ubetinget
tilsagn og ikke blot noget, der skal »drøftes«, hvis den bliver aktuel.
Hensynet til EU-retten bør aldrig kunne føre til tvivl om, hvorvidt Danmark
med
sin særlige geografi kan opretholde effektive trafikforbindelser mellem
landsdelene,
og Dansk Folkeparti opfordrer derfor aftalepartierne til at konkretisere
deres
tilsagn mest muligt, så enhver tvivl om garantiens rækkevidde kan afvises.
Dansk Folkeparti har
noteret sig, at regeringen har fundet det hensigtsmæssigt, at
Storebæltsforbindelsen
A/S kan erhverve havneanlæg, der i dag ejes af Mols-Linien A/S, og at en
sådan
erhvervelse søges gennemført på vilkår, der ikke indeholder statsstøtte.
Dansk
Folkeparti gør opmærksom på, at et eventuelt køb af havne, når købet sker til
markedspris, ikke i sig selv styrker Mols-Linien A/S’ reelle egenkapital
og
derfor heller ikke i sig selv forbedrer Mols-Linien A/S' muligheder for i sin
prispolitik på lang sigt at kunne matche de nedsættelser af brotaksterne, der
finder sted. Sandsynligheden for, at færgegarantien kommer til indfrielse
inden
for en årrække, bliver ikke mindre som følge af eventuelle havnekøb.
Med hensyn til
færgeforbindelserne til de mindre øer
Dansk Folkeparti gør
opmærksom på, at det i forbindelse med ændringer af de økonomiske
forudsætninger
for bro- og færgeforbindelserne vil være naturligt at undersøge, hvilke
tiltag
der skal gennemføres for at sikre, at erhvervslivet på de mindre og
mellemstore
øer Ærø, Samsø og Læsø ikke udsættes for vanskeligere konkurrenceforhold som
følge
af ændringerne. Dansk Folkeparti opfordrer derfor regeringen til at
undersøge,
om tiden nu er inde til at forberede en snarlig ændring af
prissætningsprincipperne for færgefarten til og fra Ærø, Samsø og Læsø. I den
forbindelse henvises til amtsvejsprincippet (det vil sige, at det koster det
samme at sejle en kilometer som at køre en kilometer på amtsvejene), der er
beskrevet nærmere i
»Læsø, Samsø og Ærø – udvikling og muligheder«
af
Anne Kaag Andersen m.fl. (AKF Forlaget, november 2003). De primære erhverv
fylder meget på øerne, mens der ikke er mange arbejdspladser i industrien.
Udviklingen i beskæftigelsen er ikke gunstig. Der er også højere
arbejdsløshed
på øerne. For at komme til en af de tre øer er det nødvendigt at rejse med
færge (eller flyve). Færgerne er organiseret på forskellig vis på de tre øer,
men prisniveauet for færgeturene er sammenlignelige og generelt meget højere
end amtsvejspriserne. Dansk Folkeparti opfordrer regeringen til så snart som
muligt at redegøre for, hvor langt regeringen er nået i sine overvejelser
herom
på baggrund af rapporten fra AKF.
Med hensyn til en
Femern Bælt-forbindelse
Dansk Folkeparti har ikke
med sin tilslutning til lovforslaget taget stilling til, om der bør
gennemføres
et Femern Bælt-projekt. Dansk Folkeparti gør opmærksom på de betydelige
ricisi,
der kan være for bl.a. at undervurdere anlægsudgifterne, at skønne en for lav
realrente eller at overvurdere trafikudviklingen i projektet. Hertil kommer,
at
der kan være en risiko for, at der allerede i analysefasen ikke sker
tilstrækkelig stram økonomisk styring og udgiftskontrol, ikke mindst, når
Folketingets og Finansudvalgets bevillingspraksis og bevillingskontrol
erstattes af intern kontrol inden for Sund og Bælt Holding A/S. Dansk
Folkeparti opfordrer derfor regeringen til at sikre, at der med hjemmel i
lovforslagets § 6, stk. 2 sker et tilstrækkelig effektivt og løbende
økonomisk
tilsyn med disse aktiviteter. Dansk Folkeparti opfordrer – set i lyset
af de
betydelige udgifter, der forventes afholdt – til, at regeringen nøje
overvejer,
hvordan udgiftskontrollen mest effektivt kan lægges til rette, herunder om
Transport- og Energiministeriet selv er i stand til at udøve denne kontrol,
eller om Finansministeriet bør inddrages.
Med hensyn til
forholdet mellem afgifter for tog- og biltrafik
Dansk Folkeparti bemærker,
at det af transport- og energiministerens svar på Trafikudvalgets spørgsmål 9
fremgår, at der er sikret jernbaneoperatørerne en nedsættelse af
Storebæltstakster m.v. på 20 pct. vedrørende betalingen for brug af
Storebæltsbroens jernbanedel. Af den politiske aftale mellem V, K og S
fremgår
det, at prisnedsættelsen for personbiler m.fl. vil blive på ca. 20 pct. i
forhold
til det gældende takstniveau, men ca. 5 pct. for lastbiler og ca. 10 pct. for
busser. Det er ikke af transport- og energiministeren oplyst, hvilken
konkurrencemæssig virkning – eventuelt svækkelse – dette vil få for
lastbiltrafikken, og Dansk Folkeparti må derfor opfordre ministeren til
– før
prisændringerne i praksis sættes i værk – at sandsynliggøre, at der ikke
vil
ske en uhensigtsmæssig konkurrencemæssig svækkelse af lastbilskørslen.
Et
mindretal
i
udvalget (RV) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
uændret.
Mindretallet stemmer hverken for eller imod de af transport- og
energiministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet stemmer imod de af
Enhedslisten stillede ændringsforslag.
Det Radikale Venstre
finder beslutningen om at sammenlægge de to selskaber fornuftig, ligesom
partiet med glæde konstaterer, at lovforslaget indirekte betyder flere
midler til den stærkt påkrævede opgave med at forbedre vedligeholdelsen af
skinnerne. Partiet kan også acceptere, at der afsættes en vis
sum til forundersøgelser af Femern, uden at partiet derved ønsker at tage
stilling til broen som sådan, før der foreligger et endeligt
beslutningsgrundlag. Til gengæld er partiet imod de planlagte
prisnedsættelser over Storebæltsbroen, hvor RV ville have
foretrukket
kun at tilgodese gods på skinner og evt. passagertrafikken med tog. Ved at
nedsætte priserne på Storebælt risikerer man på sigt at underminere de
færgeruter, som alle har været enige om at beskytte, og som er vigtige
for
udviklingen i både Nordjylland, Nordvestsjælland og Sydsjælland. Derfor er
partiet også imod, at det nye selskab nu skal til at opkøbe havneanlæg for
penge, som passagererne over Storebælt i sidste ende kommer til at betale.
Hvis
man vil nedsætte taksterne på Storebælt og derfor nødvendigvis også må
forsøge
at kompensere f.eks. Mols-Linien på den ene eller den anden måde,
havde RV foretrukket,
at man i stedet havde investeret i at forbedre infrastrukturen til og fra
færgerne (f.eks. Skovvejen ved Kalundborg) og dermed forbedret færgernes
konkurrenceevne uden at skulle til at foretage en indirekte nationalisering
af
de danske havne. Da der imidlertid i sidste ende skal findes en løsning
på
problemet, agter partiet på denne baggrund at stemme hverken for eller
imod regeringens ændringsforslag til lovforslaget og for lovforslaget
ved
3. behandling.
Et
andet
mindretal
i udvalget (SF) vil ved
3. behandling af lovforslaget stemme hverken for eller imod lovforslaget.
Mindretallet stemmer for de af transport- og energiministeren under nr. 2, 5
og
8 stillede ændringsforslag. Mindretallet stemmer for de af Enhedslisten under
nr. 1, 4, 6 og 7 stillede ændringsforslag. Mindretallet stemmer imod det af
transport- og energiministeren under nr. 3 stillede ændringsforslag.
SF finder det fornuftigt at samle de to anlægslove i én. SF
ønsker dog ikke, at en eventuel Femern Bælt-forbindelse blandes ind i denne
lov.
Omkring storebæltstaksterne er SF’s holdning, at person- og
godstrafik på skinner er det område, som skal fremmes via lavere takster. En
sådan prioritering vil også langt bedre sikre de alternative færgeruter, end
dette lovforslag gør.
Et
tredje mindretal
i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet stemmer for de under nr. 1, 4, 6 og 7
stillede
ændringsforslag. Mindretallet stemmer imod de under nr. 3 og 5 stillede
ændringsforslag. Mindretallet stemmer hverken for eller imod de under nr. 2
og
8 stillede ændringsforslag.
Enhedslisten kan ikke støtte lovforslaget om Sund og Bælt
Holding A/S. At oprette et selskab, der skal være driftsselskab for
broforbindelserne, er der for så vidt ikke noget i vejen med, men
lovforslaget
er blevet til en sammenblanding af en række politiske aftaler om takster og
dertil hørende omgåelse af EU's statsstøtteordninger gennem havneopkøb, en
kommende Femern Bælt-forbindelse, et usikkert grundlag for et brobizzselskab,
og ikke mindst en tåget beslutning om overførsel af midler fra Banedanmark
til
Sund og Bælt-koncernen.
At man ønsker, at broselskabet skal stå for reinvesteringer og
vedligeholdelse af togforbindelserne i bro og tunnel kan være udmærket, hvis
der vel at mærke knytter sig nogle meget præcise aftaler til, hvordan dette
skal gøres. Banedanmark har ikke fået midler til reinvesteringer, og m.h.t.
vedligeholdelse
står det klart, at Banedanmark skal godtgøre Sund og Bælt for
vedligeholdelsen
på et tidspunkt, hvor det er almen viden, at Banedanmark faktisk ikke har
økonomien til det. Banedanmark kører med underskud, og står med en
vedligeholdelsesopgave, der er meget stor. Man kunne mistænke regeringen for
simpelthen ikke at stole på, at Banedanmark vil være i stand til at løfte
opgaven
med forsvarlig vedligeholdelse af Storebæltsforbindelsen, og derfor vil sikre
opgaven ved at lægge den under Sund og Bælt.
Enhedslisten har stillet en række ændringsforslag, der sikrer,
at dette lovforslag ikke sammenblandes med regeringens ønske om en kommende
Femernforbindelse. Der er på nuværende tidspunkt ikke en politisk aftale i
Danmark om en kommende forbindelse, ligesom det er meget uklart, på hvilke
betingelser den tyske regering vil deltage i et broprojekt. Det står klart ud
fra de besvarede spørgsmål, at indtægter fra Storebæltsforbindelsen meget vel
kan komme til at finansiere en stor del af forarbejdet til Femernforbindelsen
(først nævnedes 50 mio. kr.
–
nu
nævnes 100 mio. kr.), og det mener Enhedslisten ikke står tilstrækkelig klart
for befolkningen.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et mindretal
(EL), tiltrådt af et
mindretal
(SF):
Til § 1
1)
I
stk. 1
udgår ordene »§ 6 og«.
[Konsekvensrettelse]
Af
transport- og energiministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af RV og EL):
Til § 2
2)
Efter »om en fast forbindelse over
Øresund« indsættes: »med senere ændringer«.
[Ændring af regeringsaftalen mellem Danmark og Sverige om den
faste forbindelse over Øresund]
Af
transport- og energiministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, S, DF og KF):
Til § 3
3)
Efter stk. 1 indsættes som nyt
stykke:
»
Stk. 2.
A/S
Storebæltsforbindelsen kan i forbindelse med den i stk. 1 nævnte virksomhed
erhverve relevante havneanlæg efter transport- og energiministerens nærmere
bestemmelse.«
[Erhvervelse af havneanlæg]
Stk. 2 bliver herefter til stk. 3.
Af
et mindretal
(EL) tiltrådt af et
mindretal
(SF):
Til § 6
4)
Paragraffen udgår.
[Mulighed for stiftelse af aktieselskab vedrørende
forberedelsen af en Femern Bælt-forbindelse udgår]
Af
transport- og energiministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af RV og EL):
Til § 7
5)
I
stk. 1
ændres ordene »på
Storebæltsforbindelsen« til: »af A/S Storebæltsforbindelsen«, og
»Øresundsforbindelsen«
ændres til: »Øresundsbro Konsortiet I/S«.
[Redaktionel ændring af bestemmelsens ordlyd]
Af
et
mindretal
(EL), tiltrådt af et
mindretal
(SF):
Til § 10
6)
Stk.
3
udgår.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.
[Konsekvensrettelse]
7)
I
stk. 6
ændres ordene »de i § 6 og § 7 nævnte selskaber« til: »det i
§ 7 nævnte selskab«.
[Konsekvensrettelse]
Af
transport- og energiministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af RV og EL):
Til § 15
8)
Stk. 2
affattes således:
»Stk. 2.
Banedanmark og det svenske Banverket betaler til Øresundsbro
Konsortiet I/S med halvdelen hver for alle jernbanevirksomheders brug af
jernbaneforbindelsen over Øresund i henhold til den i § 2 nævnte aftale
mellem
Danmark og Sverige om en fast forbindelse over Øresund.«
[Præcisering vedrørende betaling til Øresundsbro Konsortiet
I/S]
Bemærkninger
Til nr. 1, 6 og 7
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af ændringsforslag
nr. 4.
Til nr. 2
I henhold til aftale af 23. marts 1991 mellem Danmark og Sverige
om en fast forbindelse over Øresund er det Øresundsbro Konsortiet I/S, der
fastsætter trafikantafgifterne. I lyset af EU-retlige bestemmelser på området
kan der blive behov for en ændring af den dansk-svenske aftale, der
præciserer,
at fastsættelsen af trafikantafgifter skal ske under hensyntagen til
EU-retten.
Ændringsforslaget sikrer, at en eventuel ændring af regeringsaftalen
automatisk
bliver en del af dansk ret.
Til nr. 3
I henhold til det politiske forlig fra 1986 vedrørende
etablering af den faste forbindelse over Storebælt skal der opretholdes
mindst
én færgeforbindelse mellem Sjælland og Jylland over Kattegat og en færgerute
mellem Spodsbjerg og Tårs. Hvis det ikke er muligt at opretholde denne
sejlads
på kommercielle vilkår, kan transport- og energiministeren pålægge A/S
Storebæltsforbindelsen at opretholde en samfundsbegrundet sejlads ved hjælp
af
tilskud.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at det på baggrund
af aftalen af 26. maj 2005 mellem partierne bag Storebæltsforliget vedrørende
takstnedsættelser på Storebæltsforbindelsen m.v. er hensigtsmæssigt at være
forberedt på en situation, hvor der skal ske udbud af besejlingen mellem
Sjællands Odde og Ebeltoft. Disse havne ejes i dag af Mols-Linien A/S, og der
er i dag ikke modtagepligt i disse for andre rederiers skibe.
Et køb skal ske til en markedsmæssig pris, og før en endelig
aftale om køb af havnene indgås, skal den accepteres af Europa-Kommissionens
relevante tjenestegrene, således at det sikres, at der ikke i købsprisen
indgår
nogen form for statsstøtte.
Et statsligt ejerskab (via A/S Storebæltsforbindelsen) af
havneanlæggene i Sjællands Odde og Ebeltoft vil samtidig være et bidrag til
at
øge forsyningssikkerheden i øst-vest-trafikken i Danmark i en situation, hvor
Storebæltsforbindelsen måtte blive afbrudt.
Til nr. 4
Efter forslagsstillernes opfattelse bør der ikke etableres et
selskab, der økonomisk og på anden vis involverer sig i etableringen af en
fast
Femern Bælt-forbindelse, før en sådan forbindelse er vedtaget og aftalt
mellem
Danmark og Tyskland.
Til nr. 5
Med ændringerne præciseres, hvilke virksomheder der kan indgå
aftale med det nyoprettede datterselskab under Sund og Bælt Holding A/S
vedrørende udstedelse af brobizzer og fakturering i forbindelse med disses
anvendelse.
Til nr. 8
Med den foreslåede affattelse af bestemmelsen præciseres, at
Banedanmark og det svenske Banverket betaler til Øresundsbro Konsortiet I/S
med
halvdelen hver for alle jernbanevirksomheders benyttelse af den faste
forbindelse over Øresund.
Kim Andersen (V)
Gitte Lillelund Bech (V)
Jacob Jensen (V)
Flemming Damgaard Larsen (V)
fmd.
Karsten Nonbo (V)
Walter Christophersen (DF)
Jørn Dohrmann (DF)
Henriette Kjær (KF)
nfmd.
Allan Niebuhr (KF)
Jens Christian Lund (S)
Jytte Wittrock (S)
Klaus Hækkerup (S)
Magnus Heunicke (S)
Poul Andersen (S)
Martin Lidegaard (RV)
Poul Henrik Hedeboe (SF)
Rune Lund (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og
Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 159
Bilagsnr.
Titel
1
Forslag til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
2
Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og energiministeren
3
1. udkast til betænkning
4
Ændringsforslag, fra transport- og energiministeren
5
2. udkast til betænkning
6
Politisk aftale af 26/5-05 om Storebæltstakster m.v.
7
3. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 159
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om økonomiske konsekvenser, for så vidt angår
jernbanedelen, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om de økonomiske konsekvenser i forbindelse med
finansieringen af en forundersøgelse af en mulig Femern Bælt-forbindelse, til
transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm., om der på tysk side afsættes penge til en
forundersøgelse af en Femern Bælt-forbindelse, til transport- og
energiministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om forhandlingerne om takstnedsættelser på
Storebæltsforbindelsen, til transport- og energiministeren, og ministerens
svar herpå
5
Spm. om konsekvenser for jernbanesektoren, herunder
Banedanmark, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om konsekvenser for brobizzordningen, til transport-
og energiministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om en præcisering af § 7, stk. 2, til transport- og
energiministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om, hvordan bemyndigelsen i § 16, stk. 2, vil blive
udmøntet, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm., om jernbanetrafikken kan blive stillet ringere end
biltrafikken, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm., om retten til at indføre rabatordninger også gælder
godstog, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm., om det er i overensstemmelse med aftalen med
Folketingets partier og med den tyske regering at igangsætte forundersøgelser
af en Femern Bælt-forbindelse, til transport- og energiministeren, og
ministerens
svar herpå
12
Spm. om habilitetsproblemer for Sund og Bælt, til
transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm., om der med lovforslaget ligger en implicit accept
af en Femern Bælt-forbindelse, til transport- og energiministeren, og
ministerens svar herpå
14
Spm. om sammenkædningen mellem Storebæltsforbindelsen og
opretholdelsen af færgeforbindelserne over Kattegat og mellem Spodsbjerg og
Tårs,
til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Etablering af kommunale fællesskaber) Retsinformation · 14. december 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning og lov om Energinet.dk (Kommunale hjemmelsbestemmelser, udnyttelse af energi på havet m.v.) Retsinformation · 4. juni 2008
- Betænkning over Forslag til lov om nedlæggelse af visse gods- og havnebaner Retsinformation · 6. december 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jernbane, lov om amtskommunernes overtagelse af de statslige ejerandele i privatbanerne og lov om trafikselskaber (EU's anden jernbanepakke, indberetning af sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder, forsikring m.v.) Retsinformation · 2. december 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om havne (Skibsrelaterede hjælpetjenester) Retsinformation · 30. maj 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse (Formålsbestemmelse, præcisering af lovbestemmelser, forenkling af klageadgang, berigtigelse af ulovlige forhold m.v.) Retsinformation · 28. marts 2006