Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om Sund og Bælt Holding A/S

2004/2 BTL 159Betænkning over lovforslagFolketinget26. august 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 7. juni 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om Sund og Bælt Holding A/S

[af

transport- og energiministeren (Flemming Hansen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget. Transport- og

energiministeren har stillet ændringsforslag nr. 2, 3, 5 og 8. Enhedslistens

medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 4, 6 og 7.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 27. april 2005 og var til 1.

behandling den 19. maj 2005. Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist

til

behandling i Trafikudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og transport- og energiministeren sendte den 5. april 2005 dette

udkast

til udvalget, jf. alm. del

–

bilag

79. Den 12. maj 2005 sendte transport- og energiministeren de indkomne

høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 14 spørgsmål til transport- og

energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Læs alt

Et

flertal

i

udvalget (V, S, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de

af transport- og energiministeren stillede ændringsforslag. Flertallet

stemmer

imod de af Enhedslisten stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis

medlemmer af udvalget bemærker:

Med hensyn til

færgegarantien

Opretholdelsen af

garantien for fortsat færgedrift på Kattegat og Spodsbjerg-Tårs er af

afgørende

betydning. Dansk Folkeparti har noteret sig, at aftalepartierne V, S, og KF

har

udtrykt, at det efter deres bedømmelse fortsat vil være muligt at opretholde

en

velfungerende færgefart.

Dansk Folkeparti minder

om, at den såkaldte færgegaranti går ud på, at der til enhver tid skal

opretholdes

mindst én færgerute over Kattegat samt en rute over Spodsbjerg-Tårs.

Dansk Folkeparti har

ligeledes noteret sig, at aftalen mellem de tre partier fastslår, at aftalen

om

en færgegaranti gælder uændret, og at »dette har høj prioritet«. I aftalen

slås

det endvidere fast, at forligspartierne vil »drøfte situationen« bl.a. »i

lyset

af EU-retten«, »såfremt det skulle vise sig, at de pågældende færgeruter ikke

kan opretholdes på normale kommercielle vilkår, eller der sker væsentlige

indskrænkninger i sejladsen«.

Dansk Folkeparti havde

gerne set en mere uforbeholden erklæring om opretholdelsen af færgegarantien.

Ordvalget i aftalen om, at der gives garantien »høj prioritet«, og at

partierne

vil »drøfte situationen«, »i lyset af EU-retten«, hvis færgetrafikken ikke

kan

opretholdes, virker, som om man allerede er i gang med at afsvække garantien.

Dansk Folkeparti finder, at det ikke stærkt nok kan understreges, at regering

og Folketing til enhver tid står inde for opretholdelsen af færgetrafikken,

både af hensyn til infrastrukturen og af hensyn til sikkerheden for

alternative

forbindelser mellem Jylland og Sjælland, hvis trafikken over Storebæltsbroen

i

kortere eller længere perioder måtte blive afbrudt som følge af påsejling,

reparationer eller af andre årsager.

En garanti er et ubetinget

tilsagn og ikke blot noget, der skal »drøftes«, hvis den bliver aktuel.

Hensynet til EU-retten bør aldrig kunne føre til tvivl om, hvorvidt Danmark

med

sin særlige geografi kan opretholde effektive trafikforbindelser mellem

landsdelene,

og Dansk Folkeparti opfordrer derfor aftalepartierne til at konkretisere

deres

tilsagn mest muligt, så enhver tvivl om garantiens rækkevidde kan afvises.

Dansk Folkeparti har

noteret sig, at regeringen har fundet det hensigtsmæssigt, at

Storebæltsforbindelsen

A/S kan erhverve havneanlæg, der i dag ejes af Mols-Linien A/S, og at en

sådan

erhvervelse søges gennemført på vilkår, der ikke indeholder statsstøtte.

Dansk

Folkeparti gør opmærksom på, at et eventuelt køb af havne, når købet sker til

markedspris, ikke i sig selv styrker Mols-Linien A/S’ reelle egenkapital

og

derfor heller ikke i sig selv forbedrer Mols-Linien A/S' muligheder for i sin

prispolitik på lang sigt at kunne matche de nedsættelser af brotaksterne, der

finder sted. Sandsynligheden for, at færgegarantien kommer til indfrielse

inden

for en årrække, bliver ikke mindre som følge af eventuelle havnekøb.

Med hensyn til

færgeforbindelserne til de mindre øer

Dansk Folkeparti gør

opmærksom på, at det i forbindelse med ændringer af de økonomiske

forudsætninger

for bro- og færgeforbindelserne vil være naturligt at undersøge, hvilke

tiltag

der skal gennemføres for at sikre, at erhvervslivet på de mindre og

mellemstore

øer Ærø, Samsø og Læsø ikke udsættes for vanskeligere konkurrenceforhold som

følge

af ændringerne. Dansk Folkeparti opfordrer derfor regeringen til at

undersøge,

om tiden nu er inde til at forberede en snarlig ændring af

prissætningsprincipperne for færgefarten til og fra Ærø, Samsø og Læsø. I den

forbindelse henvises til amtsvejsprincippet (det vil sige, at det koster det

samme at sejle en kilometer som at køre en kilometer på amtsvejene), der er

beskrevet nærmere i

»Læsø, Samsø og Ærø – udvikling og muligheder«

af

Anne Kaag Andersen m.fl. (AKF Forlaget, november 2003). De primære erhverv

fylder meget på øerne, mens der ikke er mange arbejdspladser i industrien.

Udviklingen i beskæftigelsen er ikke gunstig. Der er også højere

arbejdsløshed

på øerne. For at komme til en af de tre øer er det nødvendigt at rejse med

færge (eller flyve). Færgerne er organiseret på forskellig vis på de tre øer,

men prisniveauet for færgeturene er sammenlignelige og generelt meget højere

end amtsvejspriserne. Dansk Folkeparti opfordrer regeringen til så snart som

muligt at redegøre for, hvor langt regeringen er nået i sine overvejelser

herom

på baggrund af rapporten fra AKF.

Med hensyn til en

Femern Bælt-forbindelse

Dansk Folkeparti har ikke

med sin tilslutning til lovforslaget taget stilling til, om der bør

gennemføres

et Femern Bælt-projekt. Dansk Folkeparti gør opmærksom på de betydelige

ricisi,

der kan være for bl.a. at undervurdere anlægsudgifterne, at skønne en for lav

realrente eller at overvurdere trafikudviklingen i projektet. Hertil kommer,

at

der kan være en risiko for, at der allerede i analysefasen ikke sker

tilstrækkelig stram økonomisk styring og udgiftskontrol, ikke mindst, når

Folketingets og Finansudvalgets bevillingspraksis og bevillingskontrol

erstattes af intern kontrol inden for Sund og Bælt Holding A/S. Dansk

Folkeparti opfordrer derfor regeringen til at sikre, at der med hjemmel i

lovforslagets § 6, stk. 2 sker et tilstrækkelig effektivt og løbende

økonomisk

tilsyn med disse aktiviteter. Dansk Folkeparti opfordrer – set i lyset

af de

betydelige udgifter, der forventes afholdt – til, at regeringen nøje

overvejer,

hvordan udgiftskontrollen mest effektivt kan lægges til rette, herunder om

Transport- og Energiministeriet selv er i stand til at udøve denne kontrol,

eller om Finansministeriet bør inddrages.

Med hensyn til

forholdet mellem afgifter for tog- og biltrafik

Dansk Folkeparti bemærker,

at det af transport- og energiministerens svar på Trafikudvalgets spørgsmål 9

fremgår, at der er sikret jernbaneoperatørerne en nedsættelse af

Storebæltstakster m.v. på 20 pct. vedrørende betalingen for brug af

Storebæltsbroens jernbanedel. Af den politiske aftale mellem V, K og S

fremgår

det, at prisnedsættelsen for personbiler m.fl. vil blive på ca. 20 pct. i

forhold

til det gældende takstniveau, men ca. 5 pct. for lastbiler og ca. 10 pct. for

busser. Det er ikke af transport- og energiministeren oplyst, hvilken

konkurrencemæssig virkning – eventuelt svækkelse – dette vil få for

lastbiltrafikken, og Dansk Folkeparti må derfor opfordre ministeren til

– før

prisændringerne i praksis sættes i værk – at sandsynliggøre, at der ikke

vil

ske en uhensigtsmæssig konkurrencemæssig svækkelse af lastbilskørslen.

Et

mindretal

i

udvalget (RV) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

uændret.

Mindretallet stemmer hverken for eller imod de af transport- og

energiministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet stemmer imod de af

Enhedslisten stillede ændringsforslag.

Det Radikale Venstre

finder beslutningen om at sammenlægge de to selskaber fornuftig, ligesom

partiet med glæde konstaterer, at lovforslaget indirekte betyder flere

midler til den stærkt påkrævede opgave med at forbedre vedligeholdelsen af

skinnerne. Partiet kan også acceptere, at der afsættes en vis

sum til forundersøgelser af Femern, uden at partiet derved ønsker at tage

stilling til broen som sådan, før der foreligger et endeligt

beslutningsgrundlag. Til gengæld er partiet imod de planlagte

prisnedsættelser over Storebæltsbroen, hvor RV ville have

foretrukket

kun at tilgodese gods på skinner og evt. passagertrafikken med tog. Ved at

nedsætte priserne på Storebælt risikerer man på sigt at underminere de

færgeruter, som alle har været enige om at beskytte, og som er vigtige

for

udviklingen i både Nordjylland, Nordvestsjælland og Sydsjælland. Derfor er

partiet også imod, at det nye selskab nu skal til at opkøbe havneanlæg for

penge, som passagererne over Storebælt i sidste ende kommer til at betale.

Hvis

man vil nedsætte taksterne på Storebælt og derfor nødvendigvis også må

forsøge

at kompensere f.eks. Mols-Linien på den ene eller den anden måde,

havde RV foretrukket,

at man i stedet havde investeret i at forbedre infrastrukturen til og fra

færgerne (f.eks. Skovvejen ved Kalundborg) og dermed forbedret færgernes

konkurrenceevne uden at skulle til at foretage en indirekte nationalisering

af

de danske havne. Da der imidlertid i sidste ende skal findes en løsning

på

problemet, agter partiet på denne baggrund at stemme hverken for eller

imod regeringens ændringsforslag til lovforslaget og for lovforslaget

ved

3. behandling.

Et

andet

mindretal

i udvalget (SF) vil ved

3. behandling af lovforslaget stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Mindretallet stemmer for de af transport- og energiministeren under nr. 2, 5

og

8 stillede ændringsforslag. Mindretallet stemmer for de af Enhedslisten under

nr. 1, 4, 6 og 7 stillede ændringsforslag. Mindretallet stemmer imod det af

transport- og energiministeren under nr. 3 stillede ændringsforslag.

SF finder det fornuftigt at samle de to anlægslove i én. SF

ønsker dog ikke, at en eventuel Femern Bælt-forbindelse blandes ind i denne

lov.

Omkring storebæltstaksterne er SF’s holdning, at person- og

godstrafik på skinner er det område, som skal fremmes via lavere takster. En

sådan prioritering vil også langt bedre sikre de alternative færgeruter, end

dette lovforslag gør.

Et

tredje mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet stemmer for de under nr. 1, 4, 6 og 7

stillede

ændringsforslag. Mindretallet stemmer imod de under nr. 3 og 5 stillede

ændringsforslag. Mindretallet stemmer hverken for eller imod de under nr. 2

og

8 stillede ændringsforslag.

Enhedslisten kan ikke støtte lovforslaget om Sund og Bælt

Holding A/S. At oprette et selskab, der skal være driftsselskab for

broforbindelserne, er der for så vidt ikke noget i vejen med, men

lovforslaget

er blevet til en sammenblanding af en række politiske aftaler om takster og

dertil hørende omgåelse af EU's statsstøtteordninger gennem havneopkøb, en

kommende Femern Bælt-forbindelse, et usikkert grundlag for et brobizzselskab,

og ikke mindst en tåget beslutning om overførsel af midler fra Banedanmark

til

Sund og Bælt-koncernen.

At man ønsker, at broselskabet skal stå for reinvesteringer og

vedligeholdelse af togforbindelserne i bro og tunnel kan være udmærket, hvis

der vel at mærke knytter sig nogle meget præcise aftaler til, hvordan dette

skal gøres. Banedanmark har ikke fået midler til reinvesteringer, og m.h.t.

vedligeholdelse

står det klart, at Banedanmark skal godtgøre Sund og Bælt for

vedligeholdelsen

på et tidspunkt, hvor det er almen viden, at Banedanmark faktisk ikke har

økonomien til det. Banedanmark kører med underskud, og står med en

vedligeholdelsesopgave, der er meget stor. Man kunne mistænke regeringen for

simpelthen ikke at stole på, at Banedanmark vil være i stand til at løfte

opgaven

med forsvarlig vedligeholdelse af Storebæltsforbindelsen, og derfor vil sikre

opgaven ved at lægge den under Sund og Bælt.

Enhedslisten har stillet en række ændringsforslag, der sikrer,

at dette lovforslag ikke sammenblandes med regeringens ønske om en kommende

Femernforbindelse. Der er på nuværende tidspunkt ikke en politisk aftale i

Danmark om en kommende forbindelse, ligesom det er meget uklart, på hvilke

betingelser den tyske regering vil deltage i et broprojekt. Det står klart ud

fra de besvarede spørgsmål, at indtægter fra Storebæltsforbindelsen meget vel

kan komme til at finansiere en stor del af forarbejdet til Femernforbindelsen

(først nævnedes 50 mio. kr.

–

nu

nævnes 100 mio. kr.), og det mener Enhedslisten ikke står tilstrækkelig klart

for befolkningen.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

et mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(SF):

Til § 1

1)

I

stk. 1

udgår ordene »§ 6 og«.

[Konsekvensrettelse]

Af

transport- og energiministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af RV og EL):

Til § 2

2)

Efter »om en fast forbindelse over

Øresund« indsættes: »med senere ændringer«.

[Ændring af regeringsaftalen mellem Danmark og Sverige om den

faste forbindelse over Øresund]

Af

transport- og energiministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, S, DF og KF):

Til § 3

3)

Efter stk. 1 indsættes som nyt

stykke:

»

Stk. 2.

A/S

Storebæltsforbindelsen kan i forbindelse med den i stk. 1 nævnte virksomhed

erhverve relevante havneanlæg efter transport- og energiministerens nærmere

bestemmelse.«

[Erhvervelse af havneanlæg]

Stk. 2 bliver herefter til stk. 3.

Af

et mindretal

(EL) tiltrådt af et

mindretal

(SF):

Til § 6

4)

Paragraffen udgår.

[Mulighed for stiftelse af aktieselskab vedrørende

forberedelsen af en Femern Bælt-forbindelse udgår]

Af

transport- og energiministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af RV og EL):

Til § 7

5)

I

stk. 1

ændres ordene »på

Storebæltsforbindelsen« til: »af A/S Storebæltsforbindelsen«, og

»Øresundsforbindelsen«

ændres til: »Øresundsbro Konsortiet I/S«.

[Redaktionel ændring af bestemmelsens ordlyd]

Af

et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(SF):

Til § 10

6)

Stk.

3

udgår.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

[Konsekvensrettelse]

7)

I

stk. 6

ændres ordene »de i § 6 og § 7 nævnte selskaber« til: »det i

§ 7 nævnte selskab«.

[Konsekvensrettelse]

Af

transport- og energiministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af RV og EL):

Til § 15

8)

Stk. 2

affattes således:

»Stk. 2.

Banedanmark og det svenske Banverket betaler til Øresundsbro

Konsortiet I/S med halvdelen hver for alle jernbanevirksomheders brug af

jernbaneforbindelsen over Øresund i henhold til den i § 2 nævnte aftale

mellem

Danmark og Sverige om en fast forbindelse over Øresund.«

[Præcisering vedrørende betaling til Øresundsbro Konsortiet

I/S]

Bemærkninger

Til nr. 1, 6 og 7

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af ændringsforslag

nr. 4.

Til nr. 2

I henhold til aftale af 23. marts 1991 mellem Danmark og Sverige

om en fast forbindelse over Øresund er det Øresundsbro Konsortiet I/S, der

fastsætter trafikantafgifterne. I lyset af EU-retlige bestemmelser på området

kan der blive behov for en ændring af den dansk-svenske aftale, der

præciserer,

at fastsættelsen af trafikantafgifter skal ske under hensyntagen til

EU-retten.

Ændringsforslaget sikrer, at en eventuel ændring af regeringsaftalen

automatisk

bliver en del af dansk ret.

Til nr. 3

I henhold til det politiske forlig fra 1986 vedrørende

etablering af den faste forbindelse over Storebælt skal der opretholdes

mindst

én færgeforbindelse mellem Sjælland og Jylland over Kattegat og en færgerute

mellem Spodsbjerg og Tårs. Hvis det ikke er muligt at opretholde denne

sejlads

på kommercielle vilkår, kan transport- og energiministeren pålægge A/S

Storebæltsforbindelsen at opretholde en samfundsbegrundet sejlads ved hjælp

af

tilskud.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at det på baggrund

af aftalen af 26. maj 2005 mellem partierne bag Storebæltsforliget vedrørende

takstnedsættelser på Storebæltsforbindelsen m.v. er hensigtsmæssigt at være

forberedt på en situation, hvor der skal ske udbud af besejlingen mellem

Sjællands Odde og Ebeltoft. Disse havne ejes i dag af Mols-Linien A/S, og der

er i dag ikke modtagepligt i disse for andre rederiers skibe.

Et køb skal ske til en markedsmæssig pris, og før en endelig

aftale om køb af havnene indgås, skal den accepteres af Europa-Kommissionens

relevante tjenestegrene, således at det sikres, at der ikke i købsprisen

indgår

nogen form for statsstøtte.

Et statsligt ejerskab (via A/S Storebæltsforbindelsen) af

havneanlæggene i Sjællands Odde og Ebeltoft vil samtidig være et bidrag til

at

øge forsyningssikkerheden i øst-vest-trafikken i Danmark i en situation, hvor

Storebæltsforbindelsen måtte blive afbrudt.

Til nr. 4

Efter forslagsstillernes opfattelse bør der ikke etableres et

selskab, der økonomisk og på anden vis involverer sig i etableringen af en

fast

Femern Bælt-forbindelse, før en sådan forbindelse er vedtaget og aftalt

mellem

Danmark og Tyskland.

Til nr. 5

Med ændringerne præciseres, hvilke virksomheder der kan indgå

aftale med det nyoprettede datterselskab under Sund og Bælt Holding A/S

vedrørende udstedelse af brobizzer og fakturering i forbindelse med disses

anvendelse.

Til nr. 8

Med den foreslåede affattelse af bestemmelsen præciseres, at

Banedanmark og det svenske Banverket betaler til Øresundsbro Konsortiet I/S

med

halvdelen hver for alle jernbanevirksomheders benyttelse af den faste

forbindelse over Øresund.

Kim Andersen (V)

Gitte Lillelund Bech (V)

Jacob Jensen (V)

Flemming Damgaard Larsen (V)

fmd.

Karsten Nonbo (V)

Walter Christophersen (DF)

Jørn Dohrmann (DF)

Henriette Kjær (KF)

nfmd.

Allan Niebuhr (KF)

Jens Christian Lund (S)

Jytte Wittrock (S)

Klaus Hækkerup (S)

Magnus Heunicke (S)

Poul Andersen (S)

Martin Lidegaard (RV)

Poul Henrik Hedeboe (SF)

Rune Lund (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og

Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 159

Bilagsnr.

Titel

1

Forslag til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

2

Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og energiministeren

3

1. udkast til betænkning

4

Ændringsforslag, fra transport- og energiministeren

5

2. udkast til betænkning

6

Politisk aftale af 26/5-05 om Storebæltstakster m.v.

7

3. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 159

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om økonomiske konsekvenser, for så vidt angår

jernbanedelen, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om de økonomiske konsekvenser i forbindelse med

finansieringen af en forundersøgelse af en mulig Femern Bælt-forbindelse, til

transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm., om der på tysk side afsættes penge til en

forundersøgelse af en Femern Bælt-forbindelse, til transport- og

energiministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om forhandlingerne om takstnedsættelser på

Storebæltsforbindelsen, til transport- og energiministeren, og ministerens

svar herpå

5

Spm. om konsekvenser for jernbanesektoren, herunder

Banedanmark, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om konsekvenser for brobizzordningen, til transport-

og energiministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om en præcisering af § 7, stk. 2, til transport- og

energiministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om, hvordan bemyndigelsen i § 16, stk. 2, vil blive

udmøntet, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm., om jernbanetrafikken kan blive stillet ringere end

biltrafikken, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm., om retten til at indføre rabatordninger også gælder

godstog, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm., om det er i overensstemmelse med aftalen med

Folketingets partier og med den tyske regering at igangsætte forundersøgelser

af en Femern Bælt-forbindelse, til transport- og energiministeren, og

ministerens

svar herpå

12

Spm. om habilitetsproblemer for Sund og Bælt, til

transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm., om der med lovforslaget ligger en implicit accept

af en Femern Bælt-forbindelse, til transport- og energiministeren, og

ministerens svar herpå

14

Spm. om sammenkædningen mellem Storebæltsforbindelsen og

opretholdelsen af færgeforbindelserne over Kattegat og mellem Spodsbjerg og

Tårs,

til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

Lignende dokumenter