Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

2004/2 BTL 75Betænkning over lovforslagFolketinget13. september 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 7. juni 2005

Betænkning

over

Forslag

til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

[af

indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke

;Rasmussen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 24 ændringsforslag til lovforslaget. Indenrigs-

og sundhedsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-17, 19, 20, 22 og 23.

Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet

ændringsforslag nr. 18, 21 og 24.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1.

behandling den 16. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Sundhedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 9 møder.

Teknisk gennemgang af lovforslaget

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på et møde den 2. marts

2005 givet udvalget en teknisk gennemgang af lovforslaget.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 1. december 2004 dette

udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2004-05, 1. samling, alm. del –

bilag

105. Den 10. januar 2005, 14. januar 2005 og 24. februar 2005 sendte

indenrigs-

og sundhedsministeren de indkomne høringssvar herom til udvalget, jf.

Læs alt

folketingsåret

2004-05, 1. samling, svar på spørgsmål 86, og folketingsåret 2004-05, 2.

samling, alm. del – bilag 21. Den 24. februar 2005 sendte indenrigs- og

sundhedsministeren endvidere et notat om høringssvarene til udvalget.

Indenrigs- og sundhedsministeren har sendt et udkast til de stillede

ændringsforslag

i høring. Den 4. maj 2005 blev de modtagne høringssvar sendt til udvalget.

Politisk aftale

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige

gennemførelse af kommunalreformen.

Lovforslaget er således et led i udmøntningen af regeringens

aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den

efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004.

Høringer over kommunalreformen

Udvalget har været inviteret til at deltage i Det

Politisk-Økonomiske Udvalgs høring om kommunalreformens økonomiske

konsekvenser

den 6. april 2005 og Retsudvalgets høring om retssikkerhedsmæssige

konsekvenser

af kommunalreformen den 3. maj 2005.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 6 spørgsmål til indenrigs- og

sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af ministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de

af

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre stillede ændringsforslag.

Venstres, Dansk

Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget

finder, at der med lovforslaget skabes en mere overskuelig lovgivning, der

gør

det lettere for patienter at få et samlet overblik over adgangen til at klage

og modtage erstatning i forbindelse med behandling m.v. i sundhedsvæsenet.

Samtidig sker der en styrkelse af patienters retsstilling, i og med at der

indføres en enklere klageadgang for kommunalbestyrelsers og regionsråds

administrative afgørelser.

Med lovforslag nr. L 74 gennemføres en gennemgribende

reform på sundhedsområdet, der skaber et forbedret grundlag for at sikre

sammenhængende patientforløb på tværs af administrative grænser samt let og

lige adgang til forebyggelse, undersøgelse, behandling og pleje på et højt

fagligt niveau. Uanset om reformen på sundhedsområdet således er med til at

sikre et velfungerende sundhedsvæsen, vil det ikke kunne undgås, at der i en

sundhedssektor, hvor så mange mennesker arbejder dagligt, er en risiko for,

at

noget kan gå galt.

En god dialog mellem patient og læge kan sikkert medføre,

at mange klager helt undgås. Der bør derfor sættes fokus på at sikre denne

dialog.

Samtidig er det vigtigt, at patienterne kan klage over en

given behandling til Patientklagenævnet, og at der er åbenhed om

Patientklagenævnets afgørelser. Det betyder ikke, at sundhedspersonalet skal

hænges unødigt ud for mindre fejl eller enkeltstående tilfælde.

V, DF og KF finder, at det af ministeren stillede

ændringsforslag vedrørende offentliggørelse af klage- og tilsynssager sikrer,

at der kun sker offentliggørelse af alvorlige og gentagne fejl, det vil sige

i

situationer, hvor sundhedspersonalets handlinger kan få alvorlige

konsekvenser

for patienternes sikkerhed.

V, DK og KF lægger vægt på, at patienterne allerede er

sikret ret til erstatning, når en fejlbehandling m.v. resulterer i en skade

på

patienternes helbred.

V, DF og KF finder endelig, at den med lovforslaget

indførte kommunale takstbetaling for Pa-tientklagenævnets sager vil bidrage

til

at gøre regioner og kommuner opmærksomme på den kvalitetsindsats, der vil

ligge

i en opfølgning af Patientklagenævnets afgørelser.

Et

mindretal

i

udvalget (S og RV) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer i udvalget

mener, at med lovforslaget om patientklage og -erstatning samles de centrale

lovbestemmelser om patienters adgang til at klage og få erstatning i

forbindelse med behandling, undersøgelse m.v. inden for sundhedsvæsenet i én

lov. Det finder S og RV er positivt og en styrke for overskueligheden og

sammenhængen på området.

S og RV finder, at strukturreformen havde været en oplagt

anledning til at gennemføre et bedre patientklage- og erstatningssystem. S og

RV må dog konstatere, at regeringen ikke har ønsket at forhandle loven, men

har

valgt at stille sine ændringsforslag til lovforslaget uden hverken

forudgående

eller efterfølgende drøftelser. Vi skal hermed beklage denne manglende vilje

til at drøfte mulighederne for at forbedre et mangelfuldt system.

Nyt klagesystem

Mest påtrængende er at give patienterne en mulighed for fremover

at klage over ikke alene sundhedspersoner, men også systemfejl og

behandlingsforløb. I en tid hvor sammenhængende patientforløb er en af de

helt

store udfordringer i sundhedsvæsenet, er det uholdbart ikke at give

patienterne

mulighed for at klage over netop behandlingsforløb.

I forlængelse af denne udvidede klagemulighed ønsker S og RV

samtidig at indføre et nyt klagesystem i to dele, henholdsvis et

disciplinærnævn og et nyt patientklagenævn. Disciplinærnævnet bør etableres

under Sundhedsstyrelsen og have til formål at afgøre klagesager over

sundhedspersoner (altså som Patientklagenævnet i dag). Patientklagenævnene

bør

være hovedindgangen til klagesystemet og modtage alle klagesager.

Patientklagenævnene skulle i givet fald visitere de disciplinære personsager

videre til disciplinærnævnet og som noget nyt selv kun behandle klager over

systemfejl og behandlingsforløb.

Offentliggørelse

Ministeren har derudover stillet ændringsforslag om

at offentliggøre navnene på indklagede

sundhedspersoner i de tilfælde, hvor der er givet kritik for »alvorlig eller

gentagen forsømmelse eller kritik i forbindelse med kosmetiske indgreb«.

S og RV er overordnet positive over for at offentliggøre navnene

på indklagede sundhedspersoner, når der er tale om »alvorlig eller gentagen

forsømmelse«. S og RV mener dog, at det vil være gavnligt at skelne mellem,

hvordan man vælger at offentliggøre patientklagerne, når det gælder

henholdsvis

sygehuse og praktiserende læger. I begge tilfælde bør der, som ministeren

foreslår, gælde en nedre »bagatelgrænse«, så det kun omfatter de alvorligere

og

gentagne sager. Men i forhold til sygehuse synes det mere fornuftigt kun at

offentliggøre klagesagerne pr. afdeling, men altså fortsat i anonymiseret

form.

På den måde vil den enkelte patient få en ny mulighed for at sammenligne,

hvor

mange alvorligere og gentagne klagesager den enkelte afdeling har, og vælge

at

bruge denne information som led i det frie sygehusvalg.

Offentliggøres derimod navnene på de pågældende sundhedspersoner

på sygehusene, får patienterne i bedste fald en rettighed, de ikke vil kunne

bruge til ret meget. Det skyldes, at patienter i dag ikke har ret til at

forlange eller afvise at blive behandlet af én bestemt, navngiven

sundhedsperson.

I værste fald risikerer man at skabe en uheldig, falsk forventning hos

patienterne om, at de kan forlange eller afvise at blive behandlet af

bestemte

læger eller sygeplejersker.

For så vidt angår praktiserende læger eller speciallæger, gælder

der i vid udstrækning frit valg. Patienten vil derfor frit kunne bruge

oplysningerne som led i sit lægevalg. Det taler for at offentliggøre navnene

på

de læger m.fl., der har grovere eller gentagne forsømmelser på

samvittigheden.

S og RV er desuden på en række punkter uenige i lovforslaget.

Det gælder først og fremmest regeringens ønske om at

indføre

en takstbetaling pr.

klagesag, der skal betales

af den sundhedsmyndighed, der har behandlet

patienten. S og RV frygter, at det i værste fald kan reducere

sundhedsmyndighedernes

motivation til at hjælpe patienterne med at klage. S og RV har derfor fremsat

et ændringsforslag om, at denne del af lovforslaget udgår.

Af hensyn til patientens retssikkerhed

mener mindretallet desuden, at klagefristen på 4 uger f.s.v.a. de

administrative

afgørelser bør forlænges, så der skabes større overensstemmelse mellem

fristerne for henholdsvis de administrative og øvrige afgørelser, som er

henholdsvis

2 og 5 år.

Et

andet mindretal

i

udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de

stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget

henviser til deres politiske bemærkninger til forslag til lov om regioner og

om

nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens

Sygehusfællesskab (L 65).

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

indenrigs- og sundhedsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 1

1)

I

stk. 1

ændres »§ 52« til: »§ 51«.

[Konsekvensrettelse

som følge af ændringsforslag til L 74]

Til § 6

2)

Nr.

1

udgår.

Nr. 2-8 bliver

herefter nr. 1-7.

[Konsekvensrettelse

som følge af ændringsforslag til L 74]

3)

I

nr. 2,

der bliver nr. 1, ændres »§ 13« til: »§ 12«.

[Konsekvensrettelse

som følge af ændringsforslag til L 74]

4)

I

nr. 3,

der bliver nr. 2, ændres »§ 59« til: »§ 58«.

[Konsekvensrettelse

som følge af ændringsforslag til L 74]

5)

I

nr. 4,

der bliver nr. 3, ændres »§ 60« til: »§ 59«.

[Konsekvensrettelse

som følge af ændringsforslag til L 74]

6)

I

nr. 5,

der bliver nr. 4, ændres »§ 161« til: »§ 160«.

[Konsekvensrettelse

som følge af ændringsforslag til L 74]

7)

I

nr. 6,

der bliver nr. 5, ændres »§ 169« til: »§ 168«.

[Konsekvensrettelse

som følge af ændringsforslag til L 74]

8)

I

nr. 7,

der bliver nr. 6, ændres »§§ 171 og 173« til: »§§ 170 og 172«.

[Konsekvensrettelse

som følge af ændringsforslag til L 74]

9)

I

nr. 8,

der bliver nr. 7, ændres »§ 229« til: »§ 228«.

[Konsekvensrettelse]

Til § 7

10)

I

nr. 1

ændres »§§ 59-61 og §§ 65-72« til: »§§ 58-60 og §§ 64-71«.

[Konsekvensrettelse

som følge af ændringsforslag til L 74]

11)

I

nr. 3

ændres »§ 160« til: »§ 159«.

[Konsekvensrettelse

som følge af ændringsforslag til L 74]

12)

I

nr. 4

ændres »§ 172« til: »§ 171«.

[Konsekvensrettelse

som følge af ændringsforslag til L 74]

13)

I

nr. 5

ændres »§ 176« til: »§ 175«.

[Konsekvensrettelse

som følge af ændringsforslag til L 74]

Til § 8

14)

I paragraffen ændres »§ 162« til: »§

161«.

[Konsekvensrettelse

som følge af ændringsforslag til L 74]

Til § 15

15)

Som

stk. 3

indsættes:

»Stk. 3.

Formanden eller

vedkommende næstformand kan bestemme, at særligt sagkyndige eller andre kan

deltage uden stemmeret ved Patientklagenævnets behandling af sager.«

[Konsekvensrettelse]

Til § 16

16)

Paragraffen affattes således:

»§ 16.

Indenrigs-

og sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med Patientklagenævnet

dettes

forretningsorden.

Stk. 2.

Indenrigs- og

sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at Patientklagenævnets formand og

næstformænd ud over i de i §§ 6-8 nævnte sager kan træffe afgørelse i sager,

der ikke skønnes at frembyde tvivl.«

[Konsekvensrettelse]

Til § 17

17)

Paragraffen udgår, og i stedet

indsættes:

»Offentliggørelse af klage- og tilsynssager

§ 17.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at der gives

offentligheden adgang til oplysninger om Patientklagenævnets afgørelser,

herunder om, at offentliggørelse sker uden anonymisering af oplysninger om

den

indklagede sundhedsperson, såfremt der er tale om sager, hvor der er givet

kritik for alvorlig eller gentagen forsømmelse eller kritik i forbindelse med

kosmetiske indgreb.

Stk. 2.

Indenrigs- og

sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at der gives offentligheden

adgang

til oplysninger om afgørelser, der er truffet i det klagesystem, som er

aftalt

mellem de driftsansvarlige myndigheder for sundhedsvæsenet og Dansk

Tandlægeforening.

Der kan fastsættes regler om, at der kan ske behandling af oplysninger om

personnummer, og om, at offentliggørelse sker uden anonymisering af

oplysninger

om den indklagede tandlæge, såfremt der er tale om sager, hvor der er givet

kritik for alvorlig eller gentagen forsømmelse.

Stk. 3.

Oplysninger om,

at vedkommende sundhedsperson har overtrådt lovgivningen ved de forhold, som

de

i stk. 1 og 2 nævnte afgørelser vedrører, kan offentliggøres. Der kan dog

ikke

ske offentliggørelse af oplysninger om, at sagen oversendes til politiet.

Stk. 4.

Indenrigs- og

sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at Patientklagenævnet varetager

offentliggørelsen af afgørelserne fra tandlægeklagesystemet, jf. stk. 2.

Stk. 5.

Sundhedsstyrelsen

offentliggør faglige påbud efter §

5 a,

stk. 3, i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v., beslutninger om

skærpet

tilsyn efter sundhedsloven samt fratagelser og indskrænkninger i lægers og

tandlægers ordinationsret efter lov om udøvelse af lægegerning og lov om

tandlæger.«

[Offentliggørelse af klage- og tilsynssager]

Af

et

mindretal

(S og RV), tiltrådt af et

mindretal

(SF og EL):

Til § 18

18)

Paragraffen med tilhørende

overskrift udgår.

[Takstfinansieringen af Patientklagenævnet udgår]

Af

indenrigs- og sundhedsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 19

19)

I

stk. 1, nr. 6,

ændres »§ 159« til: »§ 158«.

[Konsekvensrettelse

som følge af ændringsforslag til L 74]

Til § 29

20)

I

stk. 1, nr. 5,

ændres »§ 159« til: »§ 158«.

[Konsekvensrettelse

som følge af ændringsforslag til L 74]

Til § 63

Af

et

mindretal

(S og RV), tiltrådt af et

mindretal

(SF og EL):

21)

I

stk. 1

udgår », jf. dog stk. 3«.

[Konsekvensændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen som følge af

ændringsforslag nr. 18 og 23]

Af

indenrigs- og sundhedsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

22)

I

stk. 1

ændres »stk. 3« til: »stk. 01 og 3«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 23]

23)

Efter stk. 2 indsættes som nyt

stykke:

»Stk. 01.

§ 17 træder i

kraft den 1. januar 2006 og finder anvendelse på klage- og tilsynssager, der

er

indsendt til pågældende klage- eller tilsynsinstans efter den 1. januar 2006

eller senere efter indenrigs- og sundhedsministerens bestemmelse.«

[Ikrafttrædelsesbestemmelse]

Af

et

mindretal

(S og RV), tiltrådt af et

mindretal

(SF og EL):

24)

Stk.

3

udgår.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3

[Konsekvensændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen som følge af

ændringsforslag nr. 18]

Bemærkninger

Til nr. 1-14, 19 og 20

Ændringsforslagene er en konsekvens af det ændringsforslag til lovforslag

nr. L 74, forslag til sundhedsloven, som er oversendt til Folketingets

Sundhedsudvalg vedrørende ophævelse af sundhedslovens § 8 om karenstid til

ydelser i praksissektoren og i sygehusvæsenet.

Til nr. 15 og 16

Ændringerne er alene af lovteknisk karakter. Der er tale om en

sammenrykning af bestemmelserne for at gøre plads til den foreslåede ny

bestemmelse om offentliggørelse af klage- og tilsynssager (§ 17).

Til nr. 17

Almindelige bemærkninger

1. Formålet med ændringsforslaget

Det er formålet med ændringsforslaget med virkning fra den 1.

januar 2006 at give borgerne øgede muligheder for indsigt i afgørelser

vedrørende sundhedspersoners faglige virksomhed, idet det foreslås, at

klagesager fra Patientklagenævnet eller fra det amtslige tandlægeklagesystem

fremover kan offentliggøres uden anonymisering af oplysninger om den

indklagede

sundhedsperson i afgørelser med kritik af alvorlig eller gentagen karakter.

Ved

offentliggørelse af klagesager, hvor Patientklagenævnet eller det amtslige

tandlægenævn har udtrykt kritik, skabes der større gennemsigtighed for den

enkelte borger og dermed et mere kvalificeret grundlag for det frie valg.

Tilsvarende foreslås, at Sundhedsstyrelsen med virkning fra den 1.

januar 2006, som led i tilsynsvirksomheden, offentliggør faglige påbud efter

centralstyrelseslovens §

5 a,

stk. 3, fratagelser og indskrænkninger i lægers og tandlægers ordinationsret

samt beslutninger om at iværksætte skærpet tilsyn over for en sundhedsperson.

Ændringsforslaget fremsættes, fordi det findes naturligt

samtidig med Folketingets behandling af lovforslaget, der bl.a. omfatter den

retlige regulering af Patientklagenævnet, at behandle spørgsmålet om

offentlighedens adgang til indsigt i Patientklagenævnets og

tandlægeklagesystemets afgørelser samt i Sundhedsstyrelsens

tilsynssanktioner.

2. Ændringsforslagets baggrund og indhold

Med ændringsforslaget indføres der mulighed for, at

offentligheden med virkning fra den 1. januar 2006 kan få indsigt i

afgørelser

vedrørende sundhedspersoners faglige virksomhed, jf. ændringsforslag.

Herefter

kan der ske offentliggørelse af afgørelser fra Patientklagenævnet og det med

Sygesikringens Forhandlingsudvalg aftalte klagesystem for tandlæger i sager,

hvor der er udtrykt kritik af den pågældende sundhedsperson, uden at der sker

anonymisering af oplysninger om sundhedspersonen. Offentliggørelsen omfatter

alene afgørelser med kritik, der har et indhold af alvorlighed eller

gentagelse,

samt sager med kritik i forbindelse med kosmetiske indgreb.

Samtidig indføres der mulighed for, at offentligheden kan få

indsigt i de påbud, som Sundhedsstyrelsen har udstedt over for autoriserede

sundhedspersoner i medfør af centralstyrelseslovens §

5 a, stk. 3, ligesom der gives mulighed

for indsigt i, hvilke sundhedspersoner der er sat under skærpet tilsyn af

Sundhedsstyrelsen, samt i beslutninger vedrørende fratagelse og indskrænkning

af lægers og tandlægers ordinationsret.

Ændringsforslaget

bidrager til en mere gennemsigtig sundhedssektor, hvor nu også information om

kvaliteten af den enkelte sundhedspersons behandling bliver offentligt

tilgængelig. Endvidere bliver borgernes stilling over for sundhedsvæsenet

styrket ved ændringsforslaget. Borgeren bliver i stand til at træffe et

kvalificeret valg, f.eks. når der skal vælges praktiserende læge eller

tandlæge,

hvilket sikrer, at borgerne får den service og kvalitet, de har brug for og

efterspørger. Ændringsforslaget indebærer ligeledes, at borgerne og medierne

får indsigt i klageorganernes og tilsynsmyndighedernes arbejde og i

baggrunden

for vurderingen af sundhedspersoners fejl, ligesom offentliggørelsen vil

bidrage til øget behandlingskvalitet.

Erfaringsopsamling og evaluering.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil sammen med Patientklagenævnet

løbende følge, hvordan reglerne om offentliggørelse af Patientklagenævnets

afgørelser fungerer. Formålet med ordningen er som anført at give patienterne

et bedre grundlag for at anvende de valgmuligheder, sundhedsvæsenet giver med

hensyn til valg af egen læge, speciallæge og sygehus m.m. Det er derfor

vigtigt

at opsamle erfaringer om, hvordan patienterne anvender de offentliggjorte

oplysninger, så der løbende kan arbejdes med at tilvejebringe en

målrettet

og brugbar information.

Efter 3 år vil ministeriet sammen med Patientklagenævnet

foretage en samlet evaluering af erfaringerne med ordningen. Heri vil også

blive inddraget spørgsmål om sundhedspersonalets erfaringer. De faglige

organisationer

og repræsentanter for patientforeningerne vil få tilbud om at deltage i dette

arbejde.

Tilsvarende erfaringsopsamling og evaluering vil blive

gennemført for klagesystemet på tandlægeområdet og for tilsynssystemet.

Særligt

vedrørende persondataspørgsmål

Bestemmelsen om offentliggørelse af klage- og tilsynssager

rejser spørgsmål om, hvorvidt en offentliggørelse af sundhedspersoners navne,

jf. bestemmelsens stk. 1 og 2, og oplysninger om strafbare forhold i

forbindelse med klagesager, jf. stk. 3, er i overensstemmelse med

persondataloven.

Det fremgår af persondatalovens § 7, stk. 1, at oplysninger om

helbredsmæssige forhold ikke må behandles. Det fremgår dog af

persondatalovens

§ 9 om retsinformationssystemer, at oplysningerne kan behandles, hvis dette

sker med henblik på at føre retsinformationssystemer af væsentlig

samfundsmæssig

betydning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det af væsentlig

samfundsmæssig betydning, at den enkelte borger kan få oplysninger om,

hvorvidt

en sundhedsperson, f.eks. vedkommendes praktiserende læge, har overtrådt

lovgivningen i relation til patientbehandling m.v. Desuden er det ikke

hensigten

med dette ændringsforslag, at patientens navn eller personnummer og lign.

offentliggøres.

Det fremgår af persondatalovens § 9, stk. 2, at oplysninger, der

behandles i medfør af § 9, stk. 1 ikke senere må behandles i andet øjemed.

Det

fremgår endvidere af § 9, stk. 3, at tilsynsmyndigheden, det vil sige

Datatilsynet, kan meddele nærmere vilkår.

Af Datatilsynets standardvilkår 1 fremgår bl.a., at i

afgørelser, som indeholder fortrolige oplysninger eller oplysninger om

enkeltpersoners rent private forhold, skal de pågældende oplysninger

anonymiseres i overensstemmelse med vilkår 2, jf. dog vilkår 3, før

videregivelse

må finde sted.

Det følger af vilkår 2, at en eventuel anonymisering består i

udeladelse af personnavne, præcise adresseangivelser og eventuelt andre

identifikationsoplysninger vedrørende personer. I stedet for de udeladte

oplysninger kan indsættes neutrale betegnelser. Personnumres løbenummer

udelades.

Med ændringsforslagets stk. 3 er det tilsigtet at fravige

standardvilkår 1 og 2, som Datatilsynet har fastsat i medfør af

persondatalovens

§ 9, stk. 3. Forslaget vil således fravige Datatilsynets vilkår om

anonymisering i relation til de pågældende sundhedspersoner. Anonymisering af

patienterne vil ske i overensstemmelse med tilsynets vilkår.

Hvis en afgørelse har været behandlet af en højere instans, skal

dette samt udfaldet heraf fremgå af gengivelsen af sagen, jf. standardvilkår

4.

Det skal kontrolleres, at der ikke er fejl i gengivelse af afgørelserne, og

at

fejl og lignende bliver rettet eller slettet, jf. standardvilkår 5.

De dataansvarlige vil være Patientklagenævnet, amterne og senere

regionsråd, Landstandlægenævnet samt Sundhedsstyrelsen. Det fremgår af

persondatalovens § 37, stk. 2, at den dataansvarlige, hvis en registreret

person fremsætter anmodning herom, skal underrette den tredjemand, hvortil

oplysninger er videregivet, om, at de videregivne oplysninger er berigtiget,

slettet eller blokeret. Dette gælder dog ikke, hvis underretningen viser sig

umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder i den forbindelse, at

det vil være umuligt at underrette tredjemand, idet oplysninger

offentliggøres

på en hjemmeside på internettet, hvor det ikke vil være muligt at se, hvem

der

rent faktisk har set oplysningerne.

De dataansvarlige bør være behjælpelige med at rette fejl, hvis

der skulle opstå en situation, hvor en sundhedsperson er registreret med

ukorrekte oplysninger i en søgemaskine eller lignende.

Ved fastsættelse af regler i medfør af ændringsforslaget vil der

blive indhentet en udtalelse fra Datatilsynet, og der vil senest ved

bekendtgørelsens ikrafttræden blive foretaget de fornødne anmeldelser til

Datatilsynet.

For at persondataloven kan fraviges, kræves det, at

særlovgivningen ikke strider mod persondatadirektivet (95/46/EF af 24.

oktober

1995), og at der er tale om vægtige samfundsmæssige hensyn.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder ikke, at bestemmelsen i

stk. 3 strider mod persondatadirektivet.

For så vidt angår de vægtige samfundsmæssige hensyn, er det Indenrigs-

og Sundhedsministeriets opfattelse, at hensynet til patientsikkerheden og den

enkelte borger, der skal have mulighed for at vælge en sundhedsperson på

baggrund af vedkommendes faglige kriterier, må overstige hensynet til den

enkelte sundhedsperson.

Ministeriet finder det af væsentlig samfundsmæssig interesse, at

borgerne kan få oplysninger om hvorvidt en sundhedsperson, f.eks. deres

praktiserende læge, har handlet med omhu og samvittighedsfuldhed eller har

begået faglige fejl, der medfører en overtrædelse af lovgivningen, særligt

hvor

der er tale om de nævnte alvorlige eller gentagne forsømmelser. Ministeriet

finder det også af samfundsmæssig interesse, at borgerne kan få oplysninger

om,

hvilke sundhedspersoner der har fået faglige påbud, er sat under skærpet

tilsyn

m.v.

Der skal foretages notifikation af kommissionen i forlængelse af

vedtagelsen af lovforslaget.

3. Administrative og økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Med hensyn til de økonomiske konsekvenser af offentliggørelse af

klagesager skønnes det, f

or så vidt angår Patientklagenævnets afgørelser,

at udgiften vil udgøre omkring 0,5 mio. kr. i etablering og den løbende

anonymisering (med offentliggørelse på hjemmeside/sundhed.dk) 20.000 kr. om

året, baseret på ca. 100 afgørelser om året, der falder ind under ordningen.

For så vidt angår de amtslige tandlægenævn, skønnes det, at

etableringsudgiften vil udgøre 0,6 mio. kr. (apparatur, nye programmer og

søgeregister m.v.) og den løbende anonymisering (med offentliggørelse på

hjemmeside/sundhed.dk) 6.000 kr. om året, baseret på ca. 20 kritikafgørelser

om

året, som amter/regionsråd skal kompenseres for.

De samlede udgifter vil således være på 1,1 mio. kr. til

etablering i 2006 og på 26.000 kr. i årlig drift fra og med 2006.

Disse udgifter vil blive afholdt inden for Indenrigs- og

Sundhedsministeriets ramme. DUT-forhandling med amtskommuner m.v. er endnu

ikke

afsluttet.

Samtidig fremgår det af § 17, stk. 4, at Patientklagenævnet kan

varetage offentliggørelsen af klager fra det regionale/amtslige

tandlægeklagesystem. Det forudsættes, at Patientklagenævnet kompenseres

herfor

enten af de pågældende amter eller direkte af ministeriet.

Med hensyn til forslaget

om at offentliggøre visse af Sundhedsstyrelsens tilsynssager vil dette

indebære

en årlig offentliggørelse på ca. 75 sager. Forslaget vil ikke medføre

økonomiske konsekvenser af betydning.

Specielle

bemærkninger til det foreslåede:

Vedrørende Patientklagenævnet:

Efter stk. 1 kan ministeren fastsætte regler om offentlighedens

adgang til oplysninger om Patientklagenævnets afgørelser, uden at oplysninger

om sundhedspersonen anonymiseres.

Patientklagenævnet har siden 1999 offentliggjort 20

anonymiserede afgørelser om måneden, der er valgt af nævnet ud fra, om de er

vejledende, væsentlige eller principielle for praksis på området.

Ved fastsættelse af regler i medfør af stk. 1 om

offentliggørelse af ikkeanonymiserede afgørelser fra Patientklagenævnet, der

alle har et indhold af alvorlighed eller gentagelse, vil ministeriet udmønte

disse

således:

1.

De sager, hvor

nævnet har fundet grundlag for mistanke om, at sundhedspersonen har gjort sig

skyldig i »grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed« i de

respektive

autorisationslove (f.eks. lægelovens § 18). 11 sager i 2003.

2.

De sager, hvor

nævnet har givet en tilrettevisning med indskærpelse efter § 15, stk. 1, nr.

4,

i bekendtgørelse om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn

(BEK

nr. 885 af 04/11/2003), jf. centralstyrelseslovens § 14 vedrørende »omhu og

samvittighedsfuldhed«. 47 sager i 2003.

3.

De tilfælde, hvor

samme sundhedsperson inden for 5 år er tildelt 3 irettesættelser for

lovovertrædelser

efter autorisationslovenes bestemmelser om omhu og samvittighedsfuldhed

(f.eks.

lægelovens § 6) samt andre forhold (f.eks. lægelovens § 8), uanset det område

irettesættelsen omfatter. Antallet kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

4.

Alle tilfælde, hvor

der er givet kritik i forbindelse med kosmetiske indgreb (da der

grundlæggende

er tale om indgreb på raske personer). Antallet af kritiksager vedrørende

lægers

kosmetiske kirurgi var 48 i perioden fra april 1998 til juni 2004.

Kritik for kosmetiske operative indgreb omfatter også information,

samtykke og journalføring i forbindelse med det kosmetiske indgreb. Ved

kosmetiske indgreb forstås indgreb, der hovedsagelig foretages af

ikkebehandlingsmæssige årsager.

Patientklagenævnet træffer årligt omkring 2.100 afgørelser,

hvoraf der i ca. 23 pct. eller 480 sager gives vedkommende sundhedsperson(er)

en tilrettevisning for overtrædelse af sundhedslovgivningen.

Afgørelsen renses/anonymiseres for alle andre identifikationsoplysninger

(herunder patientens navn, afdeling, sygehus, stednavne samt andre

sundhedspersoner),

end navn og titel på den sundhedsperson, der har overtrådt lovgivningen.

Afgørelsen offentliggøres på nævnets hjemmeside – samt på en

fælles internetside for alle 3 områder omfattet af lovforslaget (eventuelt

den

offentlige sundhedsportal »Sundhed.dk«) – umiddelbart efter at den er

truffet

og forbliver offentlig i 2 år, hvorefter den fjernes fra siden. Denne frist

svarer i øvrigt til forældelsesfristen for indgivelse af klager over

sundhedspersoners faglige virksomhed til nævnet. Offentliggørelserne ledsages

af indledende bemærkninger om selve klage- og tilsynssystemet og lign.,

herunder tilrettevisningers betydning for behandlingskvaliteten, således at

den

enkelte afgørelse sættes ind i den rette kontekst.

Uden for offentliggørelsesordningen falder de psykiatriske

ankesager, idet Patientklagenævnet ikke i disse afgørelser vurderer den

enkelte

sundhedsperson, men lovligheden af tvangsindgrebet.

Uden for offentliggørelsesordningen falder endvidere de

administrative klager, som Patientklagenævnet i medfør af §§ 6 og 7 får

tillagt, idet afgørelserne vil vedrøre en offentlig myndighed og ikke den

enkelte sundhedspersons eventuelle overtrædelse af lovgivningen.

Endelig falder de afgørelser, hvor det ikke har været muligt at

fastlægge, hvilken sundhedsperson der har begået fejlen, uden for

offentliggørelsesordningen.

Vedrørende tandlægeklagesystemet:

I stk. 2 angives det, at ministeren kan fastsætte regler om

offentlighedens adgang til oplysninger om det mellem Sygesikringens

Forhandlingsudvalg og Dansk Tandlægeforening aftalte tandlæge-klagesystems

afgørelser, uden at oplysninger om tandlægen anonymiseres.

Tandlægeklagesystemet

består af lokale amtstandlægenævn og en ankeinstans, Landstandlægenævnet.

Offentliggørelsen

omfatter også de sager, hvor Landstandlægenævnet finder, at lovgivningen er

overtrådt.

Betingelsen for offentliggørelse af afgørelsen er, at kritikken har et

indhold

af alvorlighed eller gentagelse, hvilket ministeriet agter at udmønte

således:

1.

De sager, hvor

nævnet har fundet, at tandlægen har gjort sig skyldig i alvorlig eller

gentagen

overtrædelse af tandlægeloven (bl.a. tandlægelovens § 19).

2.

De tilfælde, hvor

samme tandlæge inden for 5 år er tildelt 3 irettesættelser for

lovovertrædelser

efter autorisationslovens bestemmelser om omhu og samvittighedsfuldhed

(f.eks. tandlægelovens

§ 12) samt andre forhold, uanset det område irettesættelsen omfatter.

Det forventes, at regionerne efter kommunalreformens ikrafttræden

vil opretholde en klageordning i tandlægesystemet.

Det overenskomstbaserede tandlægeklagesystem er senest ved

Indenrigs-

og Sundhedsministeriet

s bekendtgørelse nr. 258 af 12. april 2005

givet generel adgang til at træffe afgørelser i klager over faglige spørgsmål

for privatpraktiserende tandlæger under Sygesikringen.

Tandlægeklagesystemet træffer årligt omkring 400 afgørelser,

hvoraf der i ca. 60 pct. eller ca. 240 sager gives vedkommende klager medhold

i

klagen. Cirka 1/3 af sagerne eller ca. 130 sager ankes til

Landstandlægenævnet

En del af disse vedrører hel eller delvis tilbagebetaling af honorar, fordi

det

udførte ikke har vist sig honorarværdigt. Flere af disse sager vil ofte blive

forligt mellem parterne. Sager, der vedrører lovovertrædelse, som omfattes af

offentliggørelsen, udgør således en mindre del af de cirka 240 sager,

skønsmæssigt 20 sager årligt.

Ved fastsættelse af regler i medfør af stk. 2 vil følgende blive

lagt til grund:

En afgørelse bør ikke offentliggøres før udløbet af ankefristen

for sagernes forelæggelse for Landstandlægenævnet (6 uger). Såfremt

afgørelsen

er anket, for så vidt angår tandlægens faglige virksomhed, bør den ikke

offentliggøres, før ankeinstansen har truffet afgørelse, og kun i de

tilfælde,

hvor en afgørelse om overtrædelse af lovgivningen fastholdes.

Det er hensigten, at der kun offentliggøres afgørelser om faglig

virksomhed med tandlægens navn, hvor nævnet har fundet, at lovgivningen er

overtrådt, og hvor der er tale om alvorlighed eller gentagelse. Den del af

afgørelsen, der vedrører tilbagebetaling af honorar, offentliggøres f.eks.

ikke.

De afgørelser, hvor det ikke har været muligt at fastlægge, hvilken

sundhedsperson der har begået fejlen, falder uden for

offentliggørelsesordningen.

Afgørelsen renses/anonymiseres for alle andre identifikationsoplysninger

(herunder patientens navn, stednavne samt andre sundhedspersoner), end navn

og

titel på den tandlæge, der har overtrådt lovgivningen.

Afgørelsen offentliggøres på en hjemmeside – samt på en fælles

internetside for alle 3 områder omfattet af lovforslaget – med nævnte

modifikationer, umiddelbart efter at den er truffet og forbliver offentlig i

2

år, hvorefter den fjernes fra siden. Offentliggørelserne ledsages af

indledende

bemærkninger om selve klage- og tilsynssystemet og lign., således at den

enkelte afgørelse sættes ind i den rette kontekst.

Vedrørende begge klageinstanser kan det endvidere blive

nødvendigt, at den indklagede sundhedspersons personnummer opgives til

klageinstansen med henblik på entydig identifikation af sundhedspersonen.

Dette

er lovhjemlet i stk. 2, 2. pkt., 1. led. Forslaget indebærer

ikke

, at der vil ske offentliggørelse af

den pågældende sundhedspersons personnummer i de afgørelser, der

offentliggøres.

Patientklagenævnet har allerede i medfør af persondatalovens § 11, stk. 1,

hjemmel til at behandle oplysninger om sundhedspersonernes personnummer med

henblik på en entydig identifikation. Med henblik på at sikre en entydig

identifikation af sundhedspersonerne kunne det nye autorisationsnummer, som

Sundhedsstyrelsen har indført, anvendes i de offentliggjorte sager.

Det bemærkes, at der ikke vil kunne ske offentliggørelse af

oplysninger om vedkommende sundhedsperson, der omfattes af persondatalovens §

7, stk. 1, om behandling af personfølsomme oplysninger, eller som

udgangspunkt

omfattes af persondatalovens § 8 om behandling af oplysninger om strafbare

forhold m.v.

Nogle af afgørelserne fra Patientklagenævnet og fra

tandlægeklagesystemet vil indeholde oplysninger om overtrædelse af

bestemmelser,

der samtidig er strafbelagt, evt. i anden lovgivning, f.eks. straffeloven, og

i

nogle tilfælde vil klageorganet have tilkendegivet, at sagen er af så

alvorlig

karakter, at den oversendes til politiet. Det vil dog være op til

anklagemyndigheden at vurdere, hvorvidt der skal rejses tiltale, og op til

domstolene at vurdere, hvorvidt der skal idømmes en straf.

Med bestemmelsen i stk. 3 skabes der hjemmel til, at oplysninger

om, at vedkommende sundhedsperson har overtrådt lovgivningen ved de forhold,

som de i stk. 1 og 2 nævnte afgørelser vedrører, kan offentliggøres.

Baggrunden

herfor er, at det ikke på forhånd kan lægges til grund, at der i alle sådanne

tilfælde vil være hjemmel i persondataloven til at offentliggøre oplysninger

om, at vedkommende sundhedsperson har overtrådt lovgivningen.

Der vil dog ikke være hjemmel til at offentliggøre oplysninger i

afgørelser om, at sagen oversendes til politiet, jf. det foreslåede nye § 17,

stk. 3, 2. pkt., idet der i givet fald vil være tale om oplysninger, der er

af

særlig indgribende karakter for den pågældende sundhedsperson.

Det fremgår af stk. 4, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte

regler om, at Patientklagenævnet varetager administrationen med

offentliggørelsen af afgørelserne fra tandlægeklagesystemet, som dette er

beskrevet

i stk. 2. Med henblik på at sikre en ensartet og samlet samt billigere

offentliggørelse af alle patientklager foreslås, at der gives ministeren

mulighed for at lægge offentliggørelsesopgaven hos én myndighed, nemlig

Patientklagenævnet, og ikke på de enkelte amter/regioner. Nævnet offentliggør

i

forvejen afgørelser (dog i anonymiseret form) og vil efter dette forslag

komme

til at stå for 90 pct. af de offentliggjorte patientklagesager. Der vil

således

med bestemmelsen i stk. 4 blive skabt mulighed for at opnå en større

ekspertise

på området samt for at skabe stordriftsfordele.

Vedrørende tilsynssager

Med bestemmelsen i ændringsforslagets § 17, stk. 5, foreslås

det, at Sundhedsstyrelsen offentliggør sager om faglige påbud efter

centralstyrelseslovens §

5 a,

stk. 3, beslutninger om skærpet tilsyn efter sundhedslovens § 216 (jf.

ændringsforslag nr. 14 fra ministeren i betænkningen over L 74 om retlig

regulering af skærpet tilsyn) samt fratagelser og indskrænkninger i lægers og

tandlægers ordinationsret efter henholdsvis læge- og tandlægeloven. Det

forudsættes, at offentliggørelse af de nævnte forhold vil ske på

Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Efter gældende lovgivning offentliggør Sundhedsstyrelsen

fratagelse af en sundhedspersons autorisation og indskrænkning af en

sundhedspersons virksomhedsområde. Offentliggørelsen sker på

Sundhedsstyrelsens

hjemmeside – samt på en fælles internetside for alle 3 områder omfattet

af lovforslaget.

Det forudsættes i forbindelse med offentliggørelse af faglige

påbud, at påbuddet forbliver offentligt, så længe påbuddet varer, dvs. indtil

Sundhedsstyrelsen ophæver påbuddet. Endvidere forudsættes det, at påbuddet

offentliggøres i sin helhed, således at det fremgår, på hvilken baggrund

påbuddet

er udstedt. Sundhedsstyrelsen har inden for de seneste 2 år udstedt 9 faglige

påbud.

Efter sundhedslovens § 216, nyt stk. 2, jf. ændringsforslag nr.

14 til lovforslag nr. L 74 kan Sundhedsstyrelsen træffe beslutning om at

iværksætte skærpet tilsyn over for personer ansat inden for sundhedsvæsenet,

såfremt styrelsen har begrundet formodning om, at den pågældende

sundhedspersons

virksomhedsudøvelse vil udgøre en forringet sikkerhed for fremtidige

patienter.

Med dette ændringsforslag offentliggør Sundhedsstyrelsen beslutninger om et

sådant skærpet tilsyn. Beslutningen forbliver offentlig, så længe den

pågældende

sundhedsperson er under skærpet tilsyn. Det forventes, at ca. 40-50

sundhedspersoner årligt vil være under skærpet tilsyn.

Efter henholdsvis læge- og tandlægeloven kan Sundhedsstyrelsen

foretage indskrænkning eller fratagelse af en læge/tandlæges ordinationsret.

Også disse beslutninger forudsættes offentliggjort, idet det forudsættes, at

disse indskrænkninger af ordinationsretten forbliver offentlige, eventuelt så

længe indskrænkningen/fratagelsen varer. Det forventes, at der vil være ca.

10

sager årligt.

Til nr. 18, 21 og 24

Ændringsforslagene indebærer, at den del af lovforslaget, som

omhandler den foreslåede indførelse af en takstfinansiering af

Patientklagenævnet fra den 1. januar 2006, udgår.

Ændringsforslagene medfører således, at Patientklagenævnet også

fremover vil blive finansieret som i dag, dvs. af staten over Indenrigs- og

Sundhedsministeriets budget.

Til nr. 22 og 23

I § 63 foreslås som nyt stk. 3, at adgangen til at fastsætte

regler om en offentliggørelsesordning træder i kraft den 1. januar 2006 og

finder

anvendelse på de klage- og tilsynssager, der er indsendt til pågældende

klage-

eller tilsynsinstans efter lovens ikrafttræden.

Der er i bestemmelsen

indeholdt mulighed for at udskyde ikrafttræden vedrørende

tandlægeklagesystemet

til kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007, hvor de nye og større

sygesikringsorganer lettere kan varetage opgaven.

Inge-Lene Ebdrup (V)

Joan Erlandsen (V)

Birgitte Josefsen (V)

Preben Rudiengaard (V)

nfmd.

Jørgen Winther (V)

Birthe Skaarup (DF)

fmd.

Karin Nødgaard (DF)

Helle Sjelle (KF)

Pia Christmas-Møller (KF)

Karen Hækkerup (S)

Lone Møller (S)

Karen J. Klint (S)

Lene Hansen (S)

Charlotte Fischer (RV)

Morten Østergaard (RV)

Anne Baastrup (SF)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og

Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

2

Orientering om høringssvar over lovforslagene vedrørende

kommunalreformen på sundhedsområdet

3

Orientering om Indenrigs- og Sundhedsministeriets

tekniske gennemgang af lovforslagene vedrørende kommunalreformen på

sundhedsområdet

4

Materiale omdelt i forbindelse med behandlingen af lovforslag

nr.

L 83 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling

5

Tidsplan for besvarelse af spørgsmål

6

Oversigt over bemyndigelsesbestemmelserne i lovforslaget

samt udmøntningsplanerne for disse

7

Foreløbig fastsat tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

8

Kopi SUU L 74 – svar på spørgsmål 82 om mulighed for at

opnå erstatning for psykiske skader som konsekvens af brug af lægemidler, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

9

Kopi SUU alm. del – svar på spørgsmål 78 og 79 om

oversendelse af høringssvarene vedrørende lovforslag om offentliggørelse af

klagesager på sundhedsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

10

1. udkast til betænkning

11

Ændringsforslag, fra indenrigs- og sundhedsministeren

12

2. udkast til betænkning

13

Ændringsforslag, fra indenrigs- og sundhedsministeren

14

Nyt tidspunkt for afgivelse af betænkning over

lovforslaget

15

3. udkast til betænkning

16

4. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 75

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om de økonomiske konsekvenser ved indførelse af

takstfinansiering, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar

herpå

2

Spm. om de økonomiske konsekvenser ved at sammenlægge de

nuværende klage- og erstatningsinstanser, til indenrigs- og

sundhedsministeren,

og ministerens svar herpå

3

Spm., om ministeren forventer en reduktion af antallet af

klager i forbindelse med indførelse af takstfinansiering, til indenrigs- og

sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der læres af

indkomne klager og dermed forebygges fremtidige fejl, til indenrigs- og

sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvilken betydning det vil have for oprettelse af

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, såfremt takstfinansieringen udelades af

lovforslaget, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om kommentar til høringssvarene til lovudkastet om

offentliggørelse af klagesager på sundhedsområdet, til indenrigs- og

sundhedsministeren,

og ministerens svar herpå

Lignende dokumenter