Betænkning over Forslag til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 7. juni 2005
Betænkning
over
Forslag
til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
[af
indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke
;Rasmussen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 24 ændringsforslag til lovforslaget. Indenrigs-
og sundhedsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-17, 19, 20, 22 og 23.
Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 18, 21 og 24.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1.
behandling den 16. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Sundhedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 9 møder.
Teknisk gennemgang af lovforslaget
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på et møde den 2. marts
2005 givet udvalget en teknisk gennemgang af lovforslaget.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 1. december 2004 dette
udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2004-05, 1. samling, alm. del –
bilag
105. Den 10. januar 2005, 14. januar 2005 og 24. februar 2005 sendte
indenrigs-
og sundhedsministeren de indkomne høringssvar herom til udvalget, jf.
Læs alt
folketingsåret
2004-05, 1. samling, svar på spørgsmål 86, og folketingsåret 2004-05, 2.
samling, alm. del – bilag 21. Den 24. februar 2005 sendte indenrigs- og
sundhedsministeren endvidere et notat om høringssvarene til udvalget.
Indenrigs- og sundhedsministeren har sendt et udkast til de stillede
ændringsforslag
i høring. Den 4. maj 2005 blev de modtagne høringssvar sendt til udvalget.
Politisk aftale
Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige
gennemførelse af kommunalreformen.
Lovforslaget er således et led i udmøntningen af regeringens
aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den
efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004.
Høringer over kommunalreformen
Udvalget har været inviteret til at deltage i Det
Politisk-Økonomiske Udvalgs høring om kommunalreformens økonomiske
konsekvenser
den 6. april 2005 og Retsudvalgets høring om retssikkerhedsmæssige
konsekvenser
af kommunalreformen den 3. maj 2005.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 6 spørgsmål til indenrigs- og
sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af ministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de
af
Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre stillede ændringsforslag.
Venstres, Dansk
Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget
finder, at der med lovforslaget skabes en mere overskuelig lovgivning, der
gør
det lettere for patienter at få et samlet overblik over adgangen til at klage
og modtage erstatning i forbindelse med behandling m.v. i sundhedsvæsenet.
Samtidig sker der en styrkelse af patienters retsstilling, i og med at der
indføres en enklere klageadgang for kommunalbestyrelsers og regionsråds
administrative afgørelser.
Med lovforslag nr. L 74 gennemføres en gennemgribende
reform på sundhedsområdet, der skaber et forbedret grundlag for at sikre
sammenhængende patientforløb på tværs af administrative grænser samt let og
lige adgang til forebyggelse, undersøgelse, behandling og pleje på et højt
fagligt niveau. Uanset om reformen på sundhedsområdet således er med til at
sikre et velfungerende sundhedsvæsen, vil det ikke kunne undgås, at der i en
sundhedssektor, hvor så mange mennesker arbejder dagligt, er en risiko for,
at
noget kan gå galt.
En god dialog mellem patient og læge kan sikkert medføre,
at mange klager helt undgås. Der bør derfor sættes fokus på at sikre denne
dialog.
Samtidig er det vigtigt, at patienterne kan klage over en
given behandling til Patientklagenævnet, og at der er åbenhed om
Patientklagenævnets afgørelser. Det betyder ikke, at sundhedspersonalet skal
hænges unødigt ud for mindre fejl eller enkeltstående tilfælde.
V, DF og KF finder, at det af ministeren stillede
ændringsforslag vedrørende offentliggørelse af klage- og tilsynssager sikrer,
at der kun sker offentliggørelse af alvorlige og gentagne fejl, det vil sige
i
situationer, hvor sundhedspersonalets handlinger kan få alvorlige
konsekvenser
for patienternes sikkerhed.
V, DK og KF lægger vægt på, at patienterne allerede er
sikret ret til erstatning, når en fejlbehandling m.v. resulterer i en skade
på
patienternes helbred.
V, DF og KF finder endelig, at den med lovforslaget
indførte kommunale takstbetaling for Pa-tientklagenævnets sager vil bidrage
til
at gøre regioner og kommuner opmærksomme på den kvalitetsindsats, der vil
ligge
i en opfølgning af Patientklagenævnets afgørelser.
Et
mindretal
i
udvalget (S og RV) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer i udvalget
mener, at med lovforslaget om patientklage og -erstatning samles de centrale
lovbestemmelser om patienters adgang til at klage og få erstatning i
forbindelse med behandling, undersøgelse m.v. inden for sundhedsvæsenet i én
lov. Det finder S og RV er positivt og en styrke for overskueligheden og
sammenhængen på området.
S og RV finder, at strukturreformen havde været en oplagt
anledning til at gennemføre et bedre patientklage- og erstatningssystem. S og
RV må dog konstatere, at regeringen ikke har ønsket at forhandle loven, men
har
valgt at stille sine ændringsforslag til lovforslaget uden hverken
forudgående
eller efterfølgende drøftelser. Vi skal hermed beklage denne manglende vilje
til at drøfte mulighederne for at forbedre et mangelfuldt system.
Nyt klagesystem
Mest påtrængende er at give patienterne en mulighed for fremover
at klage over ikke alene sundhedspersoner, men også systemfejl og
behandlingsforløb. I en tid hvor sammenhængende patientforløb er en af de
helt
store udfordringer i sundhedsvæsenet, er det uholdbart ikke at give
patienterne
mulighed for at klage over netop behandlingsforløb.
I forlængelse af denne udvidede klagemulighed ønsker S og RV
samtidig at indføre et nyt klagesystem i to dele, henholdsvis et
disciplinærnævn og et nyt patientklagenævn. Disciplinærnævnet bør etableres
under Sundhedsstyrelsen og have til formål at afgøre klagesager over
sundhedspersoner (altså som Patientklagenævnet i dag). Patientklagenævnene
bør
være hovedindgangen til klagesystemet og modtage alle klagesager.
Patientklagenævnene skulle i givet fald visitere de disciplinære personsager
videre til disciplinærnævnet og som noget nyt selv kun behandle klager over
systemfejl og behandlingsforløb.
Offentliggørelse
Ministeren har derudover stillet ændringsforslag om
at offentliggøre navnene på indklagede
sundhedspersoner i de tilfælde, hvor der er givet kritik for »alvorlig eller
gentagen forsømmelse eller kritik i forbindelse med kosmetiske indgreb«.
S og RV er overordnet positive over for at offentliggøre navnene
på indklagede sundhedspersoner, når der er tale om »alvorlig eller gentagen
forsømmelse«. S og RV mener dog, at det vil være gavnligt at skelne mellem,
hvordan man vælger at offentliggøre patientklagerne, når det gælder
henholdsvis
sygehuse og praktiserende læger. I begge tilfælde bør der, som ministeren
foreslår, gælde en nedre »bagatelgrænse«, så det kun omfatter de alvorligere
og
gentagne sager. Men i forhold til sygehuse synes det mere fornuftigt kun at
offentliggøre klagesagerne pr. afdeling, men altså fortsat i anonymiseret
form.
På den måde vil den enkelte patient få en ny mulighed for at sammenligne,
hvor
mange alvorligere og gentagne klagesager den enkelte afdeling har, og vælge
at
bruge denne information som led i det frie sygehusvalg.
Offentliggøres derimod navnene på de pågældende sundhedspersoner
på sygehusene, får patienterne i bedste fald en rettighed, de ikke vil kunne
bruge til ret meget. Det skyldes, at patienter i dag ikke har ret til at
forlange eller afvise at blive behandlet af én bestemt, navngiven
sundhedsperson.
I værste fald risikerer man at skabe en uheldig, falsk forventning hos
patienterne om, at de kan forlange eller afvise at blive behandlet af
bestemte
læger eller sygeplejersker.
For så vidt angår praktiserende læger eller speciallæger, gælder
der i vid udstrækning frit valg. Patienten vil derfor frit kunne bruge
oplysningerne som led i sit lægevalg. Det taler for at offentliggøre navnene
på
de læger m.fl., der har grovere eller gentagne forsømmelser på
samvittigheden.
S og RV er desuden på en række punkter uenige i lovforslaget.
Det gælder først og fremmest regeringens ønske om at
indføre
en takstbetaling pr.
klagesag, der skal betales
af den sundhedsmyndighed, der har behandlet
patienten. S og RV frygter, at det i værste fald kan reducere
sundhedsmyndighedernes
motivation til at hjælpe patienterne med at klage. S og RV har derfor fremsat
et ændringsforslag om, at denne del af lovforslaget udgår.
Af hensyn til patientens retssikkerhed
mener mindretallet desuden, at klagefristen på 4 uger f.s.v.a. de
administrative
afgørelser bør forlænges, så der skabes større overensstemmelse mellem
fristerne for henholdsvis de administrative og øvrige afgørelser, som er
henholdsvis
2 og 5 år.
Et
andet mindretal
i
udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget
henviser til deres politiske bemærkninger til forslag til lov om regioner og
om
nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens
Sygehusfællesskab (L 65).
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
indenrigs- og sundhedsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 1
1)
I
stk. 1
ændres »§ 52« til: »§ 51«.
[Konsekvensrettelse
som følge af ændringsforslag til L 74]
Til § 6
2)
Nr.
1
udgår.
Nr. 2-8 bliver
herefter nr. 1-7.
[Konsekvensrettelse
som følge af ændringsforslag til L 74]
3)
I
nr. 2,
der bliver nr. 1, ændres »§ 13« til: »§ 12«.
[Konsekvensrettelse
som følge af ændringsforslag til L 74]
4)
I
nr. 3,
der bliver nr. 2, ændres »§ 59« til: »§ 58«.
[Konsekvensrettelse
som følge af ændringsforslag til L 74]
5)
I
nr. 4,
der bliver nr. 3, ændres »§ 60« til: »§ 59«.
[Konsekvensrettelse
som følge af ændringsforslag til L 74]
6)
I
nr. 5,
der bliver nr. 4, ændres »§ 161« til: »§ 160«.
[Konsekvensrettelse
som følge af ændringsforslag til L 74]
7)
I
nr. 6,
der bliver nr. 5, ændres »§ 169« til: »§ 168«.
[Konsekvensrettelse
som følge af ændringsforslag til L 74]
8)
I
nr. 7,
der bliver nr. 6, ændres »§§ 171 og 173« til: »§§ 170 og 172«.
[Konsekvensrettelse
som følge af ændringsforslag til L 74]
9)
I
nr. 8,
der bliver nr. 7, ændres »§ 229« til: »§ 228«.
[Konsekvensrettelse]
Til § 7
10)
I
nr. 1
ændres »§§ 59-61 og §§ 65-72« til: »§§ 58-60 og §§ 64-71«.
[Konsekvensrettelse
som følge af ændringsforslag til L 74]
11)
I
nr. 3
ændres »§ 160« til: »§ 159«.
[Konsekvensrettelse
som følge af ændringsforslag til L 74]
12)
I
nr. 4
ændres »§ 172« til: »§ 171«.
[Konsekvensrettelse
som følge af ændringsforslag til L 74]
13)
I
nr. 5
ændres »§ 176« til: »§ 175«.
[Konsekvensrettelse
som følge af ændringsforslag til L 74]
Til § 8
14)
I paragraffen ændres »§ 162« til: »§
161«.
[Konsekvensrettelse
som følge af ændringsforslag til L 74]
Til § 15
15)
Som
stk. 3
indsættes:
»Stk. 3.
Formanden eller
vedkommende næstformand kan bestemme, at særligt sagkyndige eller andre kan
deltage uden stemmeret ved Patientklagenævnets behandling af sager.«
[Konsekvensrettelse]
Til § 16
16)
Paragraffen affattes således:
»§ 16.
Indenrigs-
og sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med Patientklagenævnet
dettes
forretningsorden.
Stk. 2.
Indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at Patientklagenævnets formand og
næstformænd ud over i de i §§ 6-8 nævnte sager kan træffe afgørelse i sager,
der ikke skønnes at frembyde tvivl.«
[Konsekvensrettelse]
Til § 17
17)
Paragraffen udgår, og i stedet
indsættes:
»Offentliggørelse af klage- og tilsynssager
§ 17.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at der gives
offentligheden adgang til oplysninger om Patientklagenævnets afgørelser,
herunder om, at offentliggørelse sker uden anonymisering af oplysninger om
den
indklagede sundhedsperson, såfremt der er tale om sager, hvor der er givet
kritik for alvorlig eller gentagen forsømmelse eller kritik i forbindelse med
kosmetiske indgreb.
Stk. 2.
Indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at der gives offentligheden
adgang
til oplysninger om afgørelser, der er truffet i det klagesystem, som er
aftalt
mellem de driftsansvarlige myndigheder for sundhedsvæsenet og Dansk
Tandlægeforening.
Der kan fastsættes regler om, at der kan ske behandling af oplysninger om
personnummer, og om, at offentliggørelse sker uden anonymisering af
oplysninger
om den indklagede tandlæge, såfremt der er tale om sager, hvor der er givet
kritik for alvorlig eller gentagen forsømmelse.
Stk. 3.
Oplysninger om,
at vedkommende sundhedsperson har overtrådt lovgivningen ved de forhold, som
de
i stk. 1 og 2 nævnte afgørelser vedrører, kan offentliggøres. Der kan dog
ikke
ske offentliggørelse af oplysninger om, at sagen oversendes til politiet.
Stk. 4.
Indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at Patientklagenævnet varetager
offentliggørelsen af afgørelserne fra tandlægeklagesystemet, jf. stk. 2.
Stk. 5.
Sundhedsstyrelsen
offentliggør faglige påbud efter §
5 a,
stk. 3, i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v., beslutninger om
skærpet
tilsyn efter sundhedsloven samt fratagelser og indskrænkninger i lægers og
tandlægers ordinationsret efter lov om udøvelse af lægegerning og lov om
tandlæger.«
[Offentliggørelse af klage- og tilsynssager]
Af
et
mindretal
(S og RV), tiltrådt af et
mindretal
(SF og EL):
Til § 18
18)
Paragraffen med tilhørende
overskrift udgår.
[Takstfinansieringen af Patientklagenævnet udgår]
Af
indenrigs- og sundhedsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 19
19)
I
stk. 1, nr. 6,
ændres »§ 159« til: »§ 158«.
[Konsekvensrettelse
som følge af ændringsforslag til L 74]
Til § 29
20)
I
stk. 1, nr. 5,
ændres »§ 159« til: »§ 158«.
[Konsekvensrettelse
som følge af ændringsforslag til L 74]
Til § 63
Af
et
mindretal
(S og RV), tiltrådt af et
mindretal
(SF og EL):
21)
I
stk. 1
udgår », jf. dog stk. 3«.
[Konsekvensændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen som følge af
ændringsforslag nr. 18 og 23]
Af
indenrigs- og sundhedsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
22)
I
stk. 1
ændres »stk. 3« til: »stk. 01 og 3«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 23]
23)
Efter stk. 2 indsættes som nyt
stykke:
»Stk. 01.
§ 17 træder i
kraft den 1. januar 2006 og finder anvendelse på klage- og tilsynssager, der
er
indsendt til pågældende klage- eller tilsynsinstans efter den 1. januar 2006
eller senere efter indenrigs- og sundhedsministerens bestemmelse.«
[Ikrafttrædelsesbestemmelse]
Af
et
mindretal
(S og RV), tiltrådt af et
mindretal
(SF og EL):
24)
Stk.
3
udgår.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3
[Konsekvensændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen som følge af
ændringsforslag nr. 18]
Bemærkninger
Til nr. 1-14, 19 og 20
Ændringsforslagene er en konsekvens af det ændringsforslag til lovforslag
nr. L 74, forslag til sundhedsloven, som er oversendt til Folketingets
Sundhedsudvalg vedrørende ophævelse af sundhedslovens § 8 om karenstid til
ydelser i praksissektoren og i sygehusvæsenet.
Til nr. 15 og 16
Ændringerne er alene af lovteknisk karakter. Der er tale om en
sammenrykning af bestemmelserne for at gøre plads til den foreslåede ny
bestemmelse om offentliggørelse af klage- og tilsynssager (§ 17).
Til nr. 17
Almindelige bemærkninger
1. Formålet med ændringsforslaget
Det er formålet med ændringsforslaget med virkning fra den 1.
januar 2006 at give borgerne øgede muligheder for indsigt i afgørelser
vedrørende sundhedspersoners faglige virksomhed, idet det foreslås, at
klagesager fra Patientklagenævnet eller fra det amtslige tandlægeklagesystem
fremover kan offentliggøres uden anonymisering af oplysninger om den
indklagede
sundhedsperson i afgørelser med kritik af alvorlig eller gentagen karakter.
Ved
offentliggørelse af klagesager, hvor Patientklagenævnet eller det amtslige
tandlægenævn har udtrykt kritik, skabes der større gennemsigtighed for den
enkelte borger og dermed et mere kvalificeret grundlag for det frie valg.
Tilsvarende foreslås, at Sundhedsstyrelsen med virkning fra den 1.
januar 2006, som led i tilsynsvirksomheden, offentliggør faglige påbud efter
centralstyrelseslovens §
5 a,
stk. 3, fratagelser og indskrænkninger i lægers og tandlægers ordinationsret
samt beslutninger om at iværksætte skærpet tilsyn over for en sundhedsperson.
Ændringsforslaget fremsættes, fordi det findes naturligt
samtidig med Folketingets behandling af lovforslaget, der bl.a. omfatter den
retlige regulering af Patientklagenævnet, at behandle spørgsmålet om
offentlighedens adgang til indsigt i Patientklagenævnets og
tandlægeklagesystemets afgørelser samt i Sundhedsstyrelsens
tilsynssanktioner.
2. Ændringsforslagets baggrund og indhold
Med ændringsforslaget indføres der mulighed for, at
offentligheden med virkning fra den 1. januar 2006 kan få indsigt i
afgørelser
vedrørende sundhedspersoners faglige virksomhed, jf. ændringsforslag.
Herefter
kan der ske offentliggørelse af afgørelser fra Patientklagenævnet og det med
Sygesikringens Forhandlingsudvalg aftalte klagesystem for tandlæger i sager,
hvor der er udtrykt kritik af den pågældende sundhedsperson, uden at der sker
anonymisering af oplysninger om sundhedspersonen. Offentliggørelsen omfatter
alene afgørelser med kritik, der har et indhold af alvorlighed eller
gentagelse,
samt sager med kritik i forbindelse med kosmetiske indgreb.
Samtidig indføres der mulighed for, at offentligheden kan få
indsigt i de påbud, som Sundhedsstyrelsen har udstedt over for autoriserede
sundhedspersoner i medfør af centralstyrelseslovens §
5 a, stk. 3, ligesom der gives mulighed
for indsigt i, hvilke sundhedspersoner der er sat under skærpet tilsyn af
Sundhedsstyrelsen, samt i beslutninger vedrørende fratagelse og indskrænkning
af lægers og tandlægers ordinationsret.
Ændringsforslaget
bidrager til en mere gennemsigtig sundhedssektor, hvor nu også information om
kvaliteten af den enkelte sundhedspersons behandling bliver offentligt
tilgængelig. Endvidere bliver borgernes stilling over for sundhedsvæsenet
styrket ved ændringsforslaget. Borgeren bliver i stand til at træffe et
kvalificeret valg, f.eks. når der skal vælges praktiserende læge eller
tandlæge,
hvilket sikrer, at borgerne får den service og kvalitet, de har brug for og
efterspørger. Ændringsforslaget indebærer ligeledes, at borgerne og medierne
får indsigt i klageorganernes og tilsynsmyndighedernes arbejde og i
baggrunden
for vurderingen af sundhedspersoners fejl, ligesom offentliggørelsen vil
bidrage til øget behandlingskvalitet.
Erfaringsopsamling og evaluering.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil sammen med Patientklagenævnet
løbende følge, hvordan reglerne om offentliggørelse af Patientklagenævnets
afgørelser fungerer. Formålet med ordningen er som anført at give patienterne
et bedre grundlag for at anvende de valgmuligheder, sundhedsvæsenet giver med
hensyn til valg af egen læge, speciallæge og sygehus m.m. Det er derfor
vigtigt
at opsamle erfaringer om, hvordan patienterne anvender de offentliggjorte
oplysninger, så der løbende kan arbejdes med at tilvejebringe en
målrettet
og brugbar information.
Efter 3 år vil ministeriet sammen med Patientklagenævnet
foretage en samlet evaluering af erfaringerne med ordningen. Heri vil også
blive inddraget spørgsmål om sundhedspersonalets erfaringer. De faglige
organisationer
og repræsentanter for patientforeningerne vil få tilbud om at deltage i dette
arbejde.
Tilsvarende erfaringsopsamling og evaluering vil blive
gennemført for klagesystemet på tandlægeområdet og for tilsynssystemet.
Særligt
vedrørende persondataspørgsmål
Bestemmelsen om offentliggørelse af klage- og tilsynssager
rejser spørgsmål om, hvorvidt en offentliggørelse af sundhedspersoners navne,
jf. bestemmelsens stk. 1 og 2, og oplysninger om strafbare forhold i
forbindelse med klagesager, jf. stk. 3, er i overensstemmelse med
persondataloven.
Det fremgår af persondatalovens § 7, stk. 1, at oplysninger om
helbredsmæssige forhold ikke må behandles. Det fremgår dog af
persondatalovens
§ 9 om retsinformationssystemer, at oplysningerne kan behandles, hvis dette
sker med henblik på at føre retsinformationssystemer af væsentlig
samfundsmæssig
betydning.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det af væsentlig
samfundsmæssig betydning, at den enkelte borger kan få oplysninger om,
hvorvidt
en sundhedsperson, f.eks. vedkommendes praktiserende læge, har overtrådt
lovgivningen i relation til patientbehandling m.v. Desuden er det ikke
hensigten
med dette ændringsforslag, at patientens navn eller personnummer og lign.
offentliggøres.
Det fremgår af persondatalovens § 9, stk. 2, at oplysninger, der
behandles i medfør af § 9, stk. 1 ikke senere må behandles i andet øjemed.
Det
fremgår endvidere af § 9, stk. 3, at tilsynsmyndigheden, det vil sige
Datatilsynet, kan meddele nærmere vilkår.
Af Datatilsynets standardvilkår 1 fremgår bl.a., at i
afgørelser, som indeholder fortrolige oplysninger eller oplysninger om
enkeltpersoners rent private forhold, skal de pågældende oplysninger
anonymiseres i overensstemmelse med vilkår 2, jf. dog vilkår 3, før
videregivelse
må finde sted.
Det følger af vilkår 2, at en eventuel anonymisering består i
udeladelse af personnavne, præcise adresseangivelser og eventuelt andre
identifikationsoplysninger vedrørende personer. I stedet for de udeladte
oplysninger kan indsættes neutrale betegnelser. Personnumres løbenummer
udelades.
Med ændringsforslagets stk. 3 er det tilsigtet at fravige
standardvilkår 1 og 2, som Datatilsynet har fastsat i medfør af
persondatalovens
§ 9, stk. 3. Forslaget vil således fravige Datatilsynets vilkår om
anonymisering i relation til de pågældende sundhedspersoner. Anonymisering af
patienterne vil ske i overensstemmelse med tilsynets vilkår.
Hvis en afgørelse har været behandlet af en højere instans, skal
dette samt udfaldet heraf fremgå af gengivelsen af sagen, jf. standardvilkår
4.
Det skal kontrolleres, at der ikke er fejl i gengivelse af afgørelserne, og
at
fejl og lignende bliver rettet eller slettet, jf. standardvilkår 5.
De dataansvarlige vil være Patientklagenævnet, amterne og senere
regionsråd, Landstandlægenævnet samt Sundhedsstyrelsen. Det fremgår af
persondatalovens § 37, stk. 2, at den dataansvarlige, hvis en registreret
person fremsætter anmodning herom, skal underrette den tredjemand, hvortil
oplysninger er videregivet, om, at de videregivne oplysninger er berigtiget,
slettet eller blokeret. Dette gælder dog ikke, hvis underretningen viser sig
umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder i den forbindelse, at
det vil være umuligt at underrette tredjemand, idet oplysninger
offentliggøres
på en hjemmeside på internettet, hvor det ikke vil være muligt at se, hvem
der
rent faktisk har set oplysningerne.
De dataansvarlige bør være behjælpelige med at rette fejl, hvis
der skulle opstå en situation, hvor en sundhedsperson er registreret med
ukorrekte oplysninger i en søgemaskine eller lignende.
Ved fastsættelse af regler i medfør af ændringsforslaget vil der
blive indhentet en udtalelse fra Datatilsynet, og der vil senest ved
bekendtgørelsens ikrafttræden blive foretaget de fornødne anmeldelser til
Datatilsynet.
For at persondataloven kan fraviges, kræves det, at
særlovgivningen ikke strider mod persondatadirektivet (95/46/EF af 24.
oktober
1995), og at der er tale om vægtige samfundsmæssige hensyn.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder ikke, at bestemmelsen i
stk. 3 strider mod persondatadirektivet.
For så vidt angår de vægtige samfundsmæssige hensyn, er det Indenrigs-
og Sundhedsministeriets opfattelse, at hensynet til patientsikkerheden og den
enkelte borger, der skal have mulighed for at vælge en sundhedsperson på
baggrund af vedkommendes faglige kriterier, må overstige hensynet til den
enkelte sundhedsperson.
Ministeriet finder det af væsentlig samfundsmæssig interesse, at
borgerne kan få oplysninger om hvorvidt en sundhedsperson, f.eks. deres
praktiserende læge, har handlet med omhu og samvittighedsfuldhed eller har
begået faglige fejl, der medfører en overtrædelse af lovgivningen, særligt
hvor
der er tale om de nævnte alvorlige eller gentagne forsømmelser. Ministeriet
finder det også af samfundsmæssig interesse, at borgerne kan få oplysninger
om,
hvilke sundhedspersoner der har fået faglige påbud, er sat under skærpet
tilsyn
m.v.
Der skal foretages notifikation af kommissionen i forlængelse af
vedtagelsen af lovforslaget.
3. Administrative og økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Med hensyn til de økonomiske konsekvenser af offentliggørelse af
klagesager skønnes det, f
or så vidt angår Patientklagenævnets afgørelser,
at udgiften vil udgøre omkring 0,5 mio. kr. i etablering og den løbende
anonymisering (med offentliggørelse på hjemmeside/sundhed.dk) 20.000 kr. om
året, baseret på ca. 100 afgørelser om året, der falder ind under ordningen.
For så vidt angår de amtslige tandlægenævn, skønnes det, at
etableringsudgiften vil udgøre 0,6 mio. kr. (apparatur, nye programmer og
søgeregister m.v.) og den løbende anonymisering (med offentliggørelse på
hjemmeside/sundhed.dk) 6.000 kr. om året, baseret på ca. 20 kritikafgørelser
om
året, som amter/regionsråd skal kompenseres for.
De samlede udgifter vil således være på 1,1 mio. kr. til
etablering i 2006 og på 26.000 kr. i årlig drift fra og med 2006.
Disse udgifter vil blive afholdt inden for Indenrigs- og
Sundhedsministeriets ramme. DUT-forhandling med amtskommuner m.v. er endnu
ikke
afsluttet.
Samtidig fremgår det af § 17, stk. 4, at Patientklagenævnet kan
varetage offentliggørelsen af klager fra det regionale/amtslige
tandlægeklagesystem. Det forudsættes, at Patientklagenævnet kompenseres
herfor
enten af de pågældende amter eller direkte af ministeriet.
Med hensyn til forslaget
om at offentliggøre visse af Sundhedsstyrelsens tilsynssager vil dette
indebære
en årlig offentliggørelse på ca. 75 sager. Forslaget vil ikke medføre
økonomiske konsekvenser af betydning.
Specielle
bemærkninger til det foreslåede:
Vedrørende Patientklagenævnet:
Efter stk. 1 kan ministeren fastsætte regler om offentlighedens
adgang til oplysninger om Patientklagenævnets afgørelser, uden at oplysninger
om sundhedspersonen anonymiseres.
Patientklagenævnet har siden 1999 offentliggjort 20
anonymiserede afgørelser om måneden, der er valgt af nævnet ud fra, om de er
vejledende, væsentlige eller principielle for praksis på området.
Ved fastsættelse af regler i medfør af stk. 1 om
offentliggørelse af ikkeanonymiserede afgørelser fra Patientklagenævnet, der
alle har et indhold af alvorlighed eller gentagelse, vil ministeriet udmønte
disse
således:
1.
De sager, hvor
nævnet har fundet grundlag for mistanke om, at sundhedspersonen har gjort sig
skyldig i »grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed« i de
respektive
autorisationslove (f.eks. lægelovens § 18). 11 sager i 2003.
2.
De sager, hvor
nævnet har givet en tilrettevisning med indskærpelse efter § 15, stk. 1, nr.
4,
i bekendtgørelse om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn
(BEK
nr. 885 af 04/11/2003), jf. centralstyrelseslovens § 14 vedrørende »omhu og
samvittighedsfuldhed«. 47 sager i 2003.
3.
De tilfælde, hvor
samme sundhedsperson inden for 5 år er tildelt 3 irettesættelser for
lovovertrædelser
efter autorisationslovenes bestemmelser om omhu og samvittighedsfuldhed
(f.eks.
lægelovens § 6) samt andre forhold (f.eks. lægelovens § 8), uanset det område
irettesættelsen omfatter. Antallet kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt.
4.
Alle tilfælde, hvor
der er givet kritik i forbindelse med kosmetiske indgreb (da der
grundlæggende
er tale om indgreb på raske personer). Antallet af kritiksager vedrørende
lægers
kosmetiske kirurgi var 48 i perioden fra april 1998 til juni 2004.
Kritik for kosmetiske operative indgreb omfatter også information,
samtykke og journalføring i forbindelse med det kosmetiske indgreb. Ved
kosmetiske indgreb forstås indgreb, der hovedsagelig foretages af
ikkebehandlingsmæssige årsager.
Patientklagenævnet træffer årligt omkring 2.100 afgørelser,
hvoraf der i ca. 23 pct. eller 480 sager gives vedkommende sundhedsperson(er)
en tilrettevisning for overtrædelse af sundhedslovgivningen.
Afgørelsen renses/anonymiseres for alle andre identifikationsoplysninger
(herunder patientens navn, afdeling, sygehus, stednavne samt andre
sundhedspersoner),
end navn og titel på den sundhedsperson, der har overtrådt lovgivningen.
Afgørelsen offentliggøres på nævnets hjemmeside – samt på en
fælles internetside for alle 3 områder omfattet af lovforslaget (eventuelt
den
offentlige sundhedsportal »Sundhed.dk«) – umiddelbart efter at den er
truffet
og forbliver offentlig i 2 år, hvorefter den fjernes fra siden. Denne frist
svarer i øvrigt til forældelsesfristen for indgivelse af klager over
sundhedspersoners faglige virksomhed til nævnet. Offentliggørelserne ledsages
af indledende bemærkninger om selve klage- og tilsynssystemet og lign.,
herunder tilrettevisningers betydning for behandlingskvaliteten, således at
den
enkelte afgørelse sættes ind i den rette kontekst.
Uden for offentliggørelsesordningen falder de psykiatriske
ankesager, idet Patientklagenævnet ikke i disse afgørelser vurderer den
enkelte
sundhedsperson, men lovligheden af tvangsindgrebet.
Uden for offentliggørelsesordningen falder endvidere de
administrative klager, som Patientklagenævnet i medfør af §§ 6 og 7 får
tillagt, idet afgørelserne vil vedrøre en offentlig myndighed og ikke den
enkelte sundhedspersons eventuelle overtrædelse af lovgivningen.
Endelig falder de afgørelser, hvor det ikke har været muligt at
fastlægge, hvilken sundhedsperson der har begået fejlen, uden for
offentliggørelsesordningen.
Vedrørende tandlægeklagesystemet:
I stk. 2 angives det, at ministeren kan fastsætte regler om
offentlighedens adgang til oplysninger om det mellem Sygesikringens
Forhandlingsudvalg og Dansk Tandlægeforening aftalte tandlæge-klagesystems
afgørelser, uden at oplysninger om tandlægen anonymiseres.
Tandlægeklagesystemet
består af lokale amtstandlægenævn og en ankeinstans, Landstandlægenævnet.
Offentliggørelsen
omfatter også de sager, hvor Landstandlægenævnet finder, at lovgivningen er
overtrådt.
Betingelsen for offentliggørelse af afgørelsen er, at kritikken har et
indhold
af alvorlighed eller gentagelse, hvilket ministeriet agter at udmønte
således:
1.
De sager, hvor
nævnet har fundet, at tandlægen har gjort sig skyldig i alvorlig eller
gentagen
overtrædelse af tandlægeloven (bl.a. tandlægelovens § 19).
2.
De tilfælde, hvor
samme tandlæge inden for 5 år er tildelt 3 irettesættelser for
lovovertrædelser
efter autorisationslovens bestemmelser om omhu og samvittighedsfuldhed
(f.eks. tandlægelovens
§ 12) samt andre forhold, uanset det område irettesættelsen omfatter.
Det forventes, at regionerne efter kommunalreformens ikrafttræden
vil opretholde en klageordning i tandlægesystemet.
Det overenskomstbaserede tandlægeklagesystem er senest ved
Indenrigs-
og Sundhedsministeriet
s bekendtgørelse nr. 258 af 12. april 2005
givet generel adgang til at træffe afgørelser i klager over faglige spørgsmål
for privatpraktiserende tandlæger under Sygesikringen.
Tandlægeklagesystemet træffer årligt omkring 400 afgørelser,
hvoraf der i ca. 60 pct. eller ca. 240 sager gives vedkommende klager medhold
i
klagen. Cirka 1/3 af sagerne eller ca. 130 sager ankes til
Landstandlægenævnet
En del af disse vedrører hel eller delvis tilbagebetaling af honorar, fordi
det
udførte ikke har vist sig honorarværdigt. Flere af disse sager vil ofte blive
forligt mellem parterne. Sager, der vedrører lovovertrædelse, som omfattes af
offentliggørelsen, udgør således en mindre del af de cirka 240 sager,
skønsmæssigt 20 sager årligt.
Ved fastsættelse af regler i medfør af stk. 2 vil følgende blive
lagt til grund:
En afgørelse bør ikke offentliggøres før udløbet af ankefristen
for sagernes forelæggelse for Landstandlægenævnet (6 uger). Såfremt
afgørelsen
er anket, for så vidt angår tandlægens faglige virksomhed, bør den ikke
offentliggøres, før ankeinstansen har truffet afgørelse, og kun i de
tilfælde,
hvor en afgørelse om overtrædelse af lovgivningen fastholdes.
Det er hensigten, at der kun offentliggøres afgørelser om faglig
virksomhed med tandlægens navn, hvor nævnet har fundet, at lovgivningen er
overtrådt, og hvor der er tale om alvorlighed eller gentagelse. Den del af
afgørelsen, der vedrører tilbagebetaling af honorar, offentliggøres f.eks.
ikke.
De afgørelser, hvor det ikke har været muligt at fastlægge, hvilken
sundhedsperson der har begået fejlen, falder uden for
offentliggørelsesordningen.
Afgørelsen renses/anonymiseres for alle andre identifikationsoplysninger
(herunder patientens navn, stednavne samt andre sundhedspersoner), end navn
og
titel på den tandlæge, der har overtrådt lovgivningen.
Afgørelsen offentliggøres på en hjemmeside – samt på en fælles
internetside for alle 3 områder omfattet af lovforslaget – med nævnte
modifikationer, umiddelbart efter at den er truffet og forbliver offentlig i
2
år, hvorefter den fjernes fra siden. Offentliggørelserne ledsages af
indledende
bemærkninger om selve klage- og tilsynssystemet og lign., således at den
enkelte afgørelse sættes ind i den rette kontekst.
Vedrørende begge klageinstanser kan det endvidere blive
nødvendigt, at den indklagede sundhedspersons personnummer opgives til
klageinstansen med henblik på entydig identifikation af sundhedspersonen.
Dette
er lovhjemlet i stk. 2, 2. pkt., 1. led. Forslaget indebærer
ikke
, at der vil ske offentliggørelse af
den pågældende sundhedspersons personnummer i de afgørelser, der
offentliggøres.
Patientklagenævnet har allerede i medfør af persondatalovens § 11, stk. 1,
hjemmel til at behandle oplysninger om sundhedspersonernes personnummer med
henblik på en entydig identifikation. Med henblik på at sikre en entydig
identifikation af sundhedspersonerne kunne det nye autorisationsnummer, som
Sundhedsstyrelsen har indført, anvendes i de offentliggjorte sager.
Det bemærkes, at der ikke vil kunne ske offentliggørelse af
oplysninger om vedkommende sundhedsperson, der omfattes af persondatalovens §
7, stk. 1, om behandling af personfølsomme oplysninger, eller som
udgangspunkt
omfattes af persondatalovens § 8 om behandling af oplysninger om strafbare
forhold m.v.
Nogle af afgørelserne fra Patientklagenævnet og fra
tandlægeklagesystemet vil indeholde oplysninger om overtrædelse af
bestemmelser,
der samtidig er strafbelagt, evt. i anden lovgivning, f.eks. straffeloven, og
i
nogle tilfælde vil klageorganet have tilkendegivet, at sagen er af så
alvorlig
karakter, at den oversendes til politiet. Det vil dog være op til
anklagemyndigheden at vurdere, hvorvidt der skal rejses tiltale, og op til
domstolene at vurdere, hvorvidt der skal idømmes en straf.
Med bestemmelsen i stk. 3 skabes der hjemmel til, at oplysninger
om, at vedkommende sundhedsperson har overtrådt lovgivningen ved de forhold,
som de i stk. 1 og 2 nævnte afgørelser vedrører, kan offentliggøres.
Baggrunden
herfor er, at det ikke på forhånd kan lægges til grund, at der i alle sådanne
tilfælde vil være hjemmel i persondataloven til at offentliggøre oplysninger
om, at vedkommende sundhedsperson har overtrådt lovgivningen.
Der vil dog ikke være hjemmel til at offentliggøre oplysninger i
afgørelser om, at sagen oversendes til politiet, jf. det foreslåede nye § 17,
stk. 3, 2. pkt., idet der i givet fald vil være tale om oplysninger, der er
af
særlig indgribende karakter for den pågældende sundhedsperson.
Det fremgår af stk. 4, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
regler om, at Patientklagenævnet varetager administrationen med
offentliggørelsen af afgørelserne fra tandlægeklagesystemet, som dette er
beskrevet
i stk. 2. Med henblik på at sikre en ensartet og samlet samt billigere
offentliggørelse af alle patientklager foreslås, at der gives ministeren
mulighed for at lægge offentliggørelsesopgaven hos én myndighed, nemlig
Patientklagenævnet, og ikke på de enkelte amter/regioner. Nævnet offentliggør
i
forvejen afgørelser (dog i anonymiseret form) og vil efter dette forslag
komme
til at stå for 90 pct. af de offentliggjorte patientklagesager. Der vil
således
med bestemmelsen i stk. 4 blive skabt mulighed for at opnå en større
ekspertise
på området samt for at skabe stordriftsfordele.
Vedrørende tilsynssager
Med bestemmelsen i ændringsforslagets § 17, stk. 5, foreslås
det, at Sundhedsstyrelsen offentliggør sager om faglige påbud efter
centralstyrelseslovens §
5 a,
stk. 3, beslutninger om skærpet tilsyn efter sundhedslovens § 216 (jf.
ændringsforslag nr. 14 fra ministeren i betænkningen over L 74 om retlig
regulering af skærpet tilsyn) samt fratagelser og indskrænkninger i lægers og
tandlægers ordinationsret efter henholdsvis læge- og tandlægeloven. Det
forudsættes, at offentliggørelse af de nævnte forhold vil ske på
Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Efter gældende lovgivning offentliggør Sundhedsstyrelsen
fratagelse af en sundhedspersons autorisation og indskrænkning af en
sundhedspersons virksomhedsområde. Offentliggørelsen sker på
Sundhedsstyrelsens
hjemmeside – samt på en fælles internetside for alle 3 områder omfattet
af lovforslaget.
Det forudsættes i forbindelse med offentliggørelse af faglige
påbud, at påbuddet forbliver offentligt, så længe påbuddet varer, dvs. indtil
Sundhedsstyrelsen ophæver påbuddet. Endvidere forudsættes det, at påbuddet
offentliggøres i sin helhed, således at det fremgår, på hvilken baggrund
påbuddet
er udstedt. Sundhedsstyrelsen har inden for de seneste 2 år udstedt 9 faglige
påbud.
Efter sundhedslovens § 216, nyt stk. 2, jf. ændringsforslag nr.
14 til lovforslag nr. L 74 kan Sundhedsstyrelsen træffe beslutning om at
iværksætte skærpet tilsyn over for personer ansat inden for sundhedsvæsenet,
såfremt styrelsen har begrundet formodning om, at den pågældende
sundhedspersons
virksomhedsudøvelse vil udgøre en forringet sikkerhed for fremtidige
patienter.
Med dette ændringsforslag offentliggør Sundhedsstyrelsen beslutninger om et
sådant skærpet tilsyn. Beslutningen forbliver offentlig, så længe den
pågældende
sundhedsperson er under skærpet tilsyn. Det forventes, at ca. 40-50
sundhedspersoner årligt vil være under skærpet tilsyn.
Efter henholdsvis læge- og tandlægeloven kan Sundhedsstyrelsen
foretage indskrænkning eller fratagelse af en læge/tandlæges ordinationsret.
Også disse beslutninger forudsættes offentliggjort, idet det forudsættes, at
disse indskrænkninger af ordinationsretten forbliver offentlige, eventuelt så
længe indskrænkningen/fratagelsen varer. Det forventes, at der vil være ca.
10
sager årligt.
Til nr. 18, 21 og 24
Ændringsforslagene indebærer, at den del af lovforslaget, som
omhandler den foreslåede indførelse af en takstfinansiering af
Patientklagenævnet fra den 1. januar 2006, udgår.
Ændringsforslagene medfører således, at Patientklagenævnet også
fremover vil blive finansieret som i dag, dvs. af staten over Indenrigs- og
Sundhedsministeriets budget.
Til nr. 22 og 23
I § 63 foreslås som nyt stk. 3, at adgangen til at fastsætte
regler om en offentliggørelsesordning træder i kraft den 1. januar 2006 og
finder
anvendelse på de klage- og tilsynssager, der er indsendt til pågældende
klage-
eller tilsynsinstans efter lovens ikrafttræden.
Der er i bestemmelsen
indeholdt mulighed for at udskyde ikrafttræden vedrørende
tandlægeklagesystemet
til kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007, hvor de nye og større
sygesikringsorganer lettere kan varetage opgaven.
Inge-Lene Ebdrup (V)
Joan Erlandsen (V)
Birgitte Josefsen (V)
Preben Rudiengaard (V)
nfmd.
Jørgen Winther (V)
Birthe Skaarup (DF)
fmd.
Karin Nødgaard (DF)
Helle Sjelle (KF)
Pia Christmas-Møller (KF)
Karen Hækkerup (S)
Lone Møller (S)
Karen J. Klint (S)
Lene Hansen (S)
Charlotte Fischer (RV)
Morten Østergaard (RV)
Anne Baastrup (SF)
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og
Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2
Orientering om høringssvar over lovforslagene vedrørende
kommunalreformen på sundhedsområdet
3
Orientering om Indenrigs- og Sundhedsministeriets
tekniske gennemgang af lovforslagene vedrørende kommunalreformen på
sundhedsområdet
4
Materiale omdelt i forbindelse med behandlingen af lovforslag
nr.
L 83 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling
5
Tidsplan for besvarelse af spørgsmål
6
Oversigt over bemyndigelsesbestemmelserne i lovforslaget
samt udmøntningsplanerne for disse
7
Foreløbig fastsat tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
8
Kopi SUU L 74 – svar på spørgsmål 82 om mulighed for at
opnå erstatning for psykiske skader som konsekvens af brug af lægemidler, fra
indenrigs- og sundhedsministeren
9
Kopi SUU alm. del – svar på spørgsmål 78 og 79 om
oversendelse af høringssvarene vedrørende lovforslag om offentliggørelse af
klagesager på sundhedsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren
10
1. udkast til betænkning
11
Ændringsforslag, fra indenrigs- og sundhedsministeren
12
2. udkast til betænkning
13
Ændringsforslag, fra indenrigs- og sundhedsministeren
14
Nyt tidspunkt for afgivelse af betænkning over
lovforslaget
15
3. udkast til betænkning
16
4. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 75
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om de økonomiske konsekvenser ved indførelse af
takstfinansiering, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
2
Spm. om de økonomiske konsekvenser ved at sammenlægge de
nuværende klage- og erstatningsinstanser, til indenrigs- og
sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå
3
Spm., om ministeren forventer en reduktion af antallet af
klager i forbindelse med indførelse af takstfinansiering, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der læres af
indkomne klager og dermed forebygges fremtidige fejl, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om, hvilken betydning det vil have for oprettelse af
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, såfremt takstfinansieringen udelades af
lovforslaget, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om kommentar til høringssvarene til lovudkastet om
offentliggørelse af klagesager på sundhedsområdet, til indenrigs- og
sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Retsinformation · 14. juni 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (1 måneds behandlingsfrist, it-anvendelse i sundhedsvæsenet, elektroniske helbredsoplysninger, adgang til Medicinprofilen m.v.) Retsinformation · 13. februar 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Opgavebortfald på indenrigs- og sundhedsområdet) Retsinformation · 13. december 2024
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser i patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker) Retsinformation · 29. maj 2024
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om sygehusvæsenet og sundhedsloven (Frit sygehusvalg til RCT i København) Retsinformation · 3. januar 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven og forskellige andre love (Et nyt patientklagesystem, mulighed for at klage over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed, forenkling af regler om tilsynsforanstaltninger m.v.) Retsinformation · 29. maj 2010