Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet om et tilsynsråds annullation af en kommunalbestyrelses afgørelse om at indskrænke åbningstiden for fire natrestauranter
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet
om
et tilsynsråds annullation af en
kommunalbestyrelses afgørelse om at indskrænke åbningstiden for fire
natrestauranter
Sønderborg Byråd
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg
I brev af 28. februar 2000
med bilag har Sønderborg Byråd indbragt Tilsynsrådet for Sønderjyllands Amts
afgørelse af 15. oktober 1999, hvorved tilsynsrådet annullerede byrådets
beslutning af 24. februar 1999 om at fastholde Sønderborg Kommunes
bevillingsnævns
afgørelser om at indskrænke åbningstiden for fire natrestauranter fra kl.
05.00
til kl. 04.00, for Indenrigsministeriet (nu Indenrigs- og
Sundhedsministeriet).
Ministeriet har nu afsluttet
behandlingen af sagen. Den sene besvarelse beklages.
Det er Indenrigs- og
Sundhedsministeriets opfattelse, at Sønderborg Byråds afgørelse om at
begrænse
åbningstilladelserne for de fire i sagen omhandlede restauranter fra kl. 05
til
kl. 04 i hvert fald ikke var klart ulovlig. Det er derfor ministeriets
opfattelse,
at Tilsynsrådet for Sønderjyllands Amt ikke var berettiget til at annullere
Sønderborg Byråds afgørelse af 24. februar 1999.
Her følger en gennemgang af
sagens baggrund og en nærmere begrundelse for ministeriets afgørelse.
Læs alt
Sagens baggrund:
Indtil den 1. august 1993
var det i henhold til den dagældende restaurationslov politimesteren, der
traf
afgørelse om meddelelse af åbningstilladelse til restaurationer. I Sønderborg
var det fast praksis, at åbningstilladelser blev tidsbegrænset og meddelt med
virkning for et år ad gangen.
Restaurant Zanzibar,
diskotek Galaxy (nu Roosevelt), Diskotek Smedien og Christian d. II var i
1993
alle meddelt tilladelse til at holde åbent til kl. 05. Ud over de fire
restaurationer var der alene enkelte andre restaurationer, der havde
tilladelse
til at holde åbent til kl. 05.
I brev af 24. maj 1994 til
restaurant Zanzibar, diskotek Galaxy (nu Roosevelt), Diskotek Smedien og
Christian d. II
meddelte
Bevillingsnævnet i Sønderborg Kommune, der efter ændringen af
restaurationsloven havde overtaget kompetence til at meddele
åbningstilladelse,
at restauranterne fortsat og indtil videre havde åbningstilladelse til kl.
05.00. Efterfølgende ansøgte Diskotek Smedien om at åbningstilladelsen til
kl.
05 blev meddelt for en tidsbestemt periode på 8 til 10 år. Dette afslog
bevillingsnævnet i brev af 8. december 1994.
Det fremgår af de seneste
alkoholbevillinger, bevillingsnævnet har meddelt de pågældende restauranter,
at
Christian d. II´s alkoholbevilling
meddelt den 9. februar 1994 udløber ved udgangen af januar kvartal 2002,
at Diskotek Smediens alkoholbevilling meddelt den 20. juni 1995 udløber ved
udgangen af april kvartal 2003, at Diskotek Roosevelts alkoholbevilling
meddelt
den 27. juni 1996 udløber ved udgangen af juni måned 2004 og at Diskotek
Zanzibars alkoholbevilling meddelt den 22. september 1997 udløber ved
udgangen
af september måned 2005. Spørgsmålet om åbningstilladelse nævnes ikke i
alkoholbevillingerne.
Af en udskrift af 9. februar
1998 fra bevillingsregister vedrørende åbningstilladelser fremgår, at
Discoteque Roosevelt, Discoteque Smedien, Christian d. II og Zanzibar havde
åbningstilladelser til kl. 05, og at tilladelserne udløb henholdsvis den 30.
juni
2004, den 30. marts 2003, den 31. marts 2000 og den 30. september 2005.
Til brug for et møde i
bevillingsnævnet, hvor spørgsmålet om åbningstilladelser til byens
restaurationer skulle drøftes, fremsendte politimesteren i Sønderborg et
notat
af 9. februar 1998 om udvidet åbningstid til bevillingsnævnet. Af notatet
fremgår bl.a., at politimesteren den 25. november 1993 skrev til byrådet og
orienterede om den nye restaurationslov og bad byrådet overveje, om de
eksisterende tilladelser til kl. 05 skulle bibeholdes eller eventuelt afløses
af åbningstilladelser til kl. 04, idet han samtidig fremsendte et notat om
vold
m.v. i byen. Det fremgår videre af politimesterens notat af 9. februar 1998,
at
det er politimesterens opfattelse, at "gå-i-byen-mentaliteten" har
ændret sig væsentligt de seneste år, idet søgningen til værtshusene
torsdag/fredag/lørdag har koncentration omkring midnat, men at gæsterne til
gengæld holder længere ud.
Det fremgår
endvidere, at der er ulemper ved at operere med forskellig lukketid for
restauranterne, idet det kan medføre "vandring mellem værtshusene"
og
dermed forøge støj og uro i kvarteret, men at der også er ulemper ved
"ens
lang lukketid", idet det kan give anledning til, at
restaurationsgæsterne
generelt bliver længere i miljøet, og det kan give ordensmæssige problemer,
når
alle skal hjem på én gang.
Efter afholdelse af bl.a.
debatmøde om åbningstilladelser til restaurationslivet i kommunen traf
bevillingsnævnet den 9. juni 1998 afgørelse om ændring af tilladelserne fra
kl.
05 til kl. 04. Efter at spørgsmålet om muligheden for at påklage
bevillingsnævnets afgørelser til byrådet var blevet afklaret, og
bevillingsnævnet - efter anbefaling fra Tilsynsrådet for Sønderjyllands Amts
sekretariat - havde partshørt de fire berørte restaurationer, traf
bevillingsnævnet på ny afgørelse i sagen på et møde den 26. januar 1999. Af
referatet af bevillingsnævnets møde den 26. januar 1999 fremgår følgende:
"Der meddeles
tilladelse til, at restauranterne Zanzibar, Chr. d. II, Smedien og Roosevelt
holder åbent til kl. 04.00, jfr. Restaurationslovens § 28, stk. 4.
Tilladelsen er gældende
indtil udgangen af september måned 1999."
Bevillingsnævnets afgørelse
blev meddelt advokat Kjeld Christensen ved nævnets brev af 27. januar 1999.
Om
begrundelsen for afgørelsen fremgår heraf bl.a. følgende:
"Bevillingsnævnet skal
i henhold til restaurationslovens § 28, stk. 4, varetage miljø- og
samfundsmæssige samt ordens- og ædruelighedsmæssige hensyn, når det med
politiets samtykke tillader, at visse restaurationer har åbent i den
almindelige lukketid. Bevillingsnævnet er enigt i, at der ikke i
restaurationslovgivningen er hjemmel til at tilbagekalde en tilladelse til
udvidet åbningstid. Bevillingsnævnet finder imidlertid, at der i denne
situation ud fra almindelige forvaltningsretlige principper er hjemmel til at
tilbagekalde Deres ... klienters tilladelser til at holde åbent til kl. 05.00
og i stedet meddele tilladelse til kl. 04.00, idet inddragelsen er begrænset
til en time, og idet inddragelsen af åbningstiden fra kl. 05.00 til kl. 04.00
foretages fordi bevillingsnævnet skønner, at inddragelsen af hver af Deres
klienters åbningstilladelser med en time er nødvendig, for at få nedbragt de
uacceptable forhold, der i mange år har været i den indre by i de sene
nattetimer, særligt natten efter torsdag, fredag og lørdag med hensyn til
voldsepisoder, uroligheder, affald på gader og fortove o.lign.
Hertil kommer at indgrebet
er nødvendiggjort på baggrund af de virkemidler, den gældende
restaurationslov
stiller til rådighed for bevillingsnævnet. Bevillingsnævnet har således
måttet
konstatere, at der ikke kan stilles krav om, at restauranter, som har
åbningstilladelse til kl. 05.00, også rent faktisk lukker kl. 05.00 om
morgenen. Udgangspunktet i Restaurationsloven er nemlig, at restauranter kan
åbne kl. 05.00 om morgenen, jfr. Restaurationslovens § 28, stk. 1, 1. pkt.
Herved er der skabt mulighed for, at restaurationslivet kan køre i døgndrift
med deraf følgende gener, især for de omkringboende borgere, når blot en
enkelt
restaurant har tilladelse til at holde åbent til kl. 05.00.
Ved at inddrage
05.00-tilladelserne for hver af Deres klienter og i stedet meddele tilladelse
til, at de kan holde åbent til kl. 04.00, opnås, at alle restauranter i
midtbyen skal lukke senest kl. 04.00, og at ingen kan åbne igen før kl.
05.00.
På denne måde har bevillingsnævnet villet tilgodese, at nattelivet og de
medfølgende uroligheder kan ophøre før dagen begynder.
De har anført, at
bevillingsnævnet ikke har dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem
urolighederne m.v. og restauranternes åbningstider. Bevillingsnævnet finder
imidlertid, at det er utvivlsomt, at der er en sådan sammenhæng. Dette er
også
kommet til udtryk ved formuleringen af bestemmelsen i restaurationslovens §
28,
stk. 4, jfr. de ... hensyn, som skal indgå i overvejelserne om, hvorvidt der
skal meddeles tilladelse til at holde åbent i den almindelige lukketid. Der
henvises i den forbindelse også til den tidligere fremsendte notits af 11.
december 1998 fra Ordenspolitiet i Sønderborg, hvorefter der siden
indførelsen
af de nye lukketider, hvor ingen restauranter længere har tilladelse til at
holde åbent længere end til kl. 04.00, ikke længere spredes nær så meget
affald, især glasskår som tidligere, ligesom det er oplyst, at kommunens
gartnerafdeling nu har langt færre opgaver med genplantning af kummer med
granbeplantning.
Som det er Dem og Deres
klienter bekendt har bevillingsnævnet meddelt tilladelse til, at andre
restauranter i midtbyen, som tidligere havde tilladelse til at holde åbent
til
kl. 02.00, kan få udvidet åbningstilladelse til kl. 03.00, ligesom
pizzeriaer,
pølsevogne o. lign. serveringssteder, som ikke har alkoholbevilling, får
ensartet lukketid kl. 03.00. Begrundelsen er, at bevillingsnævnet herved
tilstræber, at gæsterne fordeles i flere restauranter og derved, bl.a. af
brandsikkerhedshensyn, får mere plads til rådighed. Samtidig opnås, at
lukketiden i midtbyen generelt koncentreres omkring kl. 03.00-04.00,
formentlig
med den virkning, at en stor del af gæsternes vandringer fra den ene
restaurant
til den anden undgås, med henblik på mulighederne for at der opstår
voldssituationer og anden uorden i denne forbindelse nedsættes.
Bevillingsnævnet følger
udviklingen i nattelivet i midtbyen i Sønderborg meget nøje med henblik på,
at
det inden udgangen af september 1999 kan afgøres, hvorvidt de nugældende
åbningstilladelser i midtbyen bør fastholdes eller ændres ud fra de hensyn,
som
er nævnt ovenfor i restaurationslovens § 28, stk. 4.
Bevillingsnævnets afgørelse
kan inden 4 uger indbringes for Sønderborg Byråd ..."
Af den af bevillingsnævnet
omtalte notits af 11. december 1998 fra ordenspolitiet i Sønderborg fremgår,
at
en kommunal gadefejer på forespørgsel fra en politiassistent har oplyst, at
der
efter indskrænkningen af restaurationernes lukketider med virkning fra 1.
oktober 1998 ikke var så meget affald i gaderne - herunder især flaskeskår,
og
at dette var den generelle opfattelse i afdelingen. Det fremgår videre, at
den
pågældende var bekendt med, at lederen af kommunens gartneriafdeling havde
langt færre opgaver med genplantning af kummer med granbevoksning
Ved brev af 29. januar 1999
indbragte advokat Kjeld Christensen bevillingsnævnets afgørelse for byrådet.
Af
brevet fremgik bl.a. følgende:
"Jeg læser med nogen
forundring bevillingsnævnets bemærkninger om, at alle lukketider i midtbyen
herefter er kl. 04.00, idet Hotel Scandic mig bekendt ikke har fået inddraget
sin 05.00-bevilling. Hotel Scandic må om noget siges at ligge i midtbyen og
en
begunstigelse af denne virksomhed, til skade for de øvrige, kunne lede
tankerne
hen på, at kommunen ikke alene forvalter i strid med reglerne for
tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakter, men også udøver
magtfordrejning."
Den 24. februar 1999 traf
Sønderborg Byråd beslutning om at fastholde bevillingsnævnets afgørelse af
26.
januar 1999 om ændring af de omhandlede restaurationers åbningstilladelser og
tiltræde nævnets begrundelse.
Af den sagsfremstilling, som
blev forelagt byrådet, fremgår bl.a. følgende:
"Det kan ... bemærkes,
at "midtbyen" ifølge bevillingsnævnets definition i denne sag er
området beliggende nord for Hotel Scandic afgrænset mod nord af Jernbanegade,
med vest af havnen, mod syd af Sønderbro, Brogade og Mellemgade og mod øst af
Lille Rådhusgade, Rådhustorvet og Perlegade. Det er i dette område,
bevillingsnævnet
finder, at det er nødvendigt at indskrænke åbningstiderne, idet det er dette
område, der i særlig grad er ramt af voldsepisoder, uroligheder, affald på
gader og fortove o.l. Disse forhold gør sig ikke gældende i området omkring
Hotel Scancic og Interscan, som begge fortsat har tilladelse til at holde
åbent
til kl. 05.00."
Byrådets afgørelse og
begrundelsen herfor blev ved kommunens brev af 3. marts 1999 meddelt advokat
Kjeld Christensen.
Ved brev af 16. marts 1999
klagede advokat Kjeld Christensen til Tilsynsrådet for Sønderjyllands Amt.
Ved brev af 19. marts 1999
anmodede tilsynsrådet Sønderborg Byråd om en udtalelse til brug for
behandlingen af sagen.
Byrådet behandlede sagen den
21. april 1999 og vedtog at henholde sig til bevillingsnævnets afgørelse af
26.
januar 1999 og byrådets egen afgørelse af 24. februar 1999, hvilket blev
meddelt tilsynsrådet i brev af 27. maj 1999.
Ved brev af 10. juni 1999
til tilsynsrådet kommenterede advokat Kjeld Christensen byrådets udtalelse.
Af
brevet fremgår bl.a., at den ændrede åbningstid havde betydet et drastisk
fald
i omsætningen for de fire restauranter, at diskotek Smedien var gået konkurs,
at omsætningen i Diskotek Roosevelt var under halvdelen af den tidligere
omsætning, idet der var en tilbagegang i omsætningen på ca. 4 mio kr., og at
den samme tendens gjorde sig gældende for Christian d. II, hvor
omsætningstabet
var ca. 2 mio kr. Endvidere fremgår det, at det var restauratørernes
opfattelse, at hverken antallet af voldstilfælde eller uro og hærværk i
Sønderborgs
natteliv var blevet mindre, idet caféerne, der nu havde tilladelse til at
holde
åbent til kl. 03.00, tiltrak et stadigt yngre publikum, som var uden opsyn,
idet caféerne ikke havde pligt til at have dørmænd.
Ved brev af 21. juni 1999
anmodede tilsynsrådet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvorunder
restaurationslovgivningen henhører, om en udtalelse.
Af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens brev af 26. juli 1999 til tilsynsrådet fremgår bl.a.
følgende:
"Efter Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens opfattelse indeholder restaurationsloven ikke hjemmel til
at
foretage en generel indskrænkning i åbningstiden fra kl. 05.00 til kl. 04.00,
heller ikke for en prøveperiode af 1 eller 2 år.
Skal en allerede givet
tilladelse til at holde åbent efter kl. 02.00 indskrænkes, må det ske under
iagttagelse af de almindelige forvaltningsretlige regler om tilbagekaldelse
af
en begunstigende forvaltningsakt. Det indebærer efter styrelsens opfattelse,
at
der må foretages en individuel vurdering af de 4 natrestauranters forhold,
jf.
i øvrigt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens brev af 20. oktober 1998 i denne sag
til tilsynsrådet.
Til orientering kan
styrelsen oplyse, at der tidligere er afsagt en højesteretsdom (U.1993.835H)
om
adgangen til at tilbagekalde en nattilladelse. Lovgrundlaget var den
tidligere
restaurationslov af 1970. Problemstillingen var dog den samme som i
nærværende
sag, og i lighed med den gældende restaurationslov var spørgsmålet om
tilbagekaldelse af nattilladelse heller ikke omtalt i den tidligere lov.
Med hensyn til en generel
udvidelse af åbningstiden til længere end kl. 02.00 (for caféejere og andre
restauranter i Sønderborg), kan det oplyses, at § 28, stk. 1, ikke indeholder
hjemmel til, at Byrådet kan træffe en sådan beslutning. En tilladelse til at
udvide åbningstiden til efter kl. 02.00 gives individuelt og efter politiets
samtykke, jf. § 28, stk. 4."
Ved brev af 11. august 1999
anmodede tilsynsrådet om Sønderborg Byråds bemærkninger til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens udtalelse af 26. juli 1999, og om byrådets stillingtagen
til, hvorvidt udtalelsen gav byrådet anledning til en ændret vurdering af
sagen.
Byrådet behandlede sagen den
18. august 1999 og afgav ved brev af 19. august 1999 udtalelse til
tilsynsrådet. Af brevet fremgår bl.a. følgende:
"Som det fremgår af
(beslutningsprotokollen fra byrådets møde) har byrådets flertal vedtaget at
meddele tilsynsrådet, at Sønderborg Byråd er enigt med Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i, at der ikke i restaurationsloven er hjemmel til at
foretage en generel indskrænkning af åbningstiden fra kl. 05.00 til kl.
04.00,
ej heller for en prøveperiode af 1 eller 2 år. Skal en allerede givet
tilladelse til at holde åbent efter kl. 02.00 indskrænkes, må det ske under
iagttagelse af de almindelige forvaltningsretlige regler om tilbagekaldelse
af
en begunstigende forvaltningsakt. Det indebærer, at der må foretages en
individuel vurdering af de enkelte restauranters forhold.
Dette er i øvrigt også i
tråd med, hvad Byrådet har anført i sin begrundelse til advokaten for de 4
restauratører, og hvad Byrådet har meddelt Tilsynsrådet, hvor det bl.a.
anføres, at bevillingsnævnet og Byrådet er enig i, at der ikke i
restaurationslovgivningen er hjemmel til at tilbagekalde en tilladelse til
udvidet åbningstid, og at man imidlertid finder, at der i den foreliggende
situation ud fra almindelige forvaltningsretlige principper er hjemmel
hertil.
Byrådet er også enigt i, at
der må foretages en individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde. Dette er i
første omgang sket ved, at bevillingsnævnet har afgrænset det område i byen,
hvor de ordensmæssige problemer m.v. er særligt udtalte. Bevillingsnævnet har
benævnt området "midtbyen" og afgrænset det mod nord af
Jernbanegade,
mod vest af havnen, mod syd af Sønderbro, Brogade og Mellemgade og mod øst af
Lille Rådhusgade, Rådhustorvet og Perlegade.
Det er i dette område,
bevillingsnævnet har fundet, at det var nødvendigt at indskrænke
åbningstiderne, idet det er dette område, der i særlig grad er ramt af
voldsepisoder, uroligheder, affald på gader og fortove og lignende.
Disse forhold gør sig ikke
gældende i området omkring Hotel Scandic og Hotel Interscan, som begge
fortsat
har tilladelse til at holde åbent til kl. 05.00. En individuel vurdering af
hver enkelt af de 4 restauranter i dette afgrænsede område, som tidligere
havde
tilladelse til at holde åbent til kl. 05.00 fører til, at nattelivet i den
indre by kan køre i døgndrift, med deraf følgende gener, især for de
omkringboende borgere, når blot en enkelt restaurant har tilladelse til at
holde åbent til kl. 05.00. Ved at inddrage 05.00-tilladelserne for hver
enkelt
af de 4 restauranter, som tidligere havde tilladelse til at holde åbent til
kl.
05.00, opnås, at alle restauranter i midtbyen skal lukke senest kl. 04.00 og
at
ingen kan åbne igen før kl. 05.00. Formålet hermed er at søge at opnå, at
nattegæsterne forlader midtbyen senest, når restauranterne lukker kl. 04.00,
således at der kan blive ro i midtbyen før restauranterne må åbne igen kl.
05.00. Bevillingsnævnet har skønnet, at det ikke er nødvendigt at inddrage
05.00-tilladelserne for virksomheder uden for midtbyen, som f.eks. Hotel
Scandic og Hotel Interscan for at tilgodese dette.
Byrådet kan endvidere
tilslutte sig Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse om, at
restaurationslovens § 28, stk. 1, ikke indeholder hjemmel til, at Byrådet kan
træffe en beslutning om en generel åbningstid til længere end kl. 02.00 for
caféejere og andre restauranter i Sønderborg.
I denne forbindelse skal det
imidlertid præciseres, at der ikke i Sønderborg er truffet en sådan
beslutning.
Bevillingsnævnet har efter ansøgning og individuelt meddelt tilladelse til,
at
nogle restauranter i midtbyen, som tidligere havde tilladelse til at holde
åbent til kl. 02.00, har fået udvidet åbningstilladelse til kl. 03.00. Der er
således stadig restauranter i området, som skal lukke kl. 02.00. Dels
restauranter, som ikke har ansøgt om udvidet åbningstid og dels restauranter,
som ud fra en konkret vurdering har fået afslag på en ansøgning herom.
Det kan imidlertid
konstateres, at antallet af åbningstilladelser fra kl. 02.00 til kl. 03.00 er
udvidet. Formålet hermed har været at tilstræbe, at gæsterne fordeles i flere
restauranter og derved bl.a. af brandsikkerhedshensyn får mere plads til
rådighed,
jf. den tidligere meddelte begrundelse.
Alt i alt kan det
konkluderes, at Byrådet deler Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse
således som den er kommet til udtryk i skrivelse af 26.07.1999 til
tilsynsrådet, og at udtalelsen ikke giver anledning til en ændret vurdering
af
sagen, som for tiden evalueres af bevillingsnævnet med henblik på, at der kan
træffes afgørelser om restauranternes åbningstid med virkning fra
01.10.1999."
Af tilsynsrådets
telefonnotat vedrørende en samtale den 7. september 1999 mellem
sagsbehandleren
i tilsynsrådets sekretariat og en ansat i Sønderborg Kommune fremgår bl.a.
følgende:
"(Den ansatte i
kommunen) oplyser, at der ikke i de meddelte alkoholbevillinger er taget
decideret stilling til udløb af natbevillingerne. Da alkoholbevillingerne
løber
over 8 år er det imidlertid nærliggende at tro, at restauratørerne er gået ud
fra, at der er tale om en tilsvarende forlængelse af natbevillingerne, hvad
der
svarer til oversigten "nattilladelser udskrevet fra
Bevillingsregistret".
Der er ifølge (den ansatte i
kommunen) ikke tale om nogen bevilling "indtil videre" bortset fra
restaurant Smedien på grund af uro omkring restauranten. Der er heller ikke
skrevet ud til restauratørerne om nattilladelser "indtil videre",
som
politimesteren tidligere har bedt kommunen om."
I brev af 9. september 1999
til tilsynsrådet anførte advokat Kjeld Christensen bl.a., at der ikke var
sket
nogen individuel vurdering af de enkelte serveringssteder, før
bevillingsnævnet
den 9. juni 1998 traf afgørelse om indskrænkning af åbningstiden fra kl. 05
til
kl. 04 og om at udvide caféernes åbningstid fra kl. 02 til kl. 03, men at der
var tale om generelle retningslinier for restaurationernes åbningstider, og
at
dette forhold - uanset en ændret formulering af beslutningen og uanset
begrundelsen for bevillingsnævnets og byrådets afgørelser af henholdsvis 26.
januar og 24. februar 1999 samt byrådets udtalelse af 19. august 1999 - ikke
var ændret. Kjeld Christensen anførte videre, at indskrænkningen i de fire
restauranters åbningstid fra kl. 05 til kl. 04 ikke var sket efter en
individuel vurdering og derfor var ulovlig, og at tilsagnet om en generel
udvidelse af åbningstiderne for caféer mv. ikke havde hjemmel i loven og
derfor
var ulovligt.
Af referat af
bevillingsnævnets møde den 21. september 1999 fremgår, at bevillingsnævnet
traf
beslutning om at genindføre åbningstilladelserne til 05, dog med den
begrænsning, at der senest ved fornyelse vil blive stillet krav om genåbning
tidligst kl. 10 om formiddagen.
Af tilsynsrådets afgørelse
af 15. oktober 1999 fremgår bl.a. følgende:
"Tilbagekaldelse eller
ændringer i vilkårene for en natbevilling afgøres med udgangspunkt i
restaurationsloven efter almindelige forvaltningsretlige regler om
tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakter.
Tilsynsrådet lægger til
grund, at der efter praksis kun kan gøres indgreb i den enkelte restauratørs
næringsadkomst, hvis der foreligger særligt tungtvejende grunde, hvor
kommunens
interesse i ændringer er mere væsentlige end den enkelte restauratørs
berettigede
forventninger og tillid til den givne tilladelse.
I tilfælde, hvor der som i
den omhandlede sag er tale om tidsbegrænsede tilladelser, er muligheden for
ændringer i vilkårene efter forvaltningsretlig praksis yderligere
indskrænket.
Tilsynsrådet anser det for
tvivlsomt, om der i forhold til tidspunkterne for de meddelte
alkoholbevillinger og nattilladelser senere er fremkommet nye oplysninger af
så
tungtvejende, ordensmæssig karakter, at der har været grundlag for et indgreb
i
næringsadkomsten for den enkelte restauratør.
Tilsynsrådet lægger
endvidere til grund, at det ifølge udtalelsen fra Erhvervs- og
Selskabstyrelsen
efter forvaltningsretlige regler og domspraksis er en forudsætning for at
ændre
en allerede udstedt tilladelse, at der er foretaget en individuel vurdering
af
forholdene omkring den enkelte restaurant.
Tilsynsrådet konstaterer i
denne forbindelse, at de meddelte afgørelser til de 4 restauranter alle er af
generel karakter med et enslydende indhold og begrundelse.
Byrådets henvisning til, at
den individuelle vurdering har fundet sted ved en afgrænsning af
restauranternes beliggenhed til "Midtbyen", kan efter tilsynsrådets
opfattelse ikke tillægges betydning.
Da byrådet således ikke har
foretaget de individuelle vurderinger, der er forudsat i praksis, er byrådets
afgørelse om at indskrænke åbningstiden ikke lovlig.
Tilsynsrådet bemærker, at
der i forvaltningsretten ikke findes regler om forsøgsvise indskrænkninger
(prøveperioder) i udstedte tilladelser. I det omfang det ikke i lovgivningen
er
direkte udelukket at indgå aftaler om næringsretlige tilladelser, må
eventuelle
særlige forsøgsordninger efter tilsynsrådets opfattelse forudsætte samtykke
fra
de involverede parter.
Tilsynsrådet annullerer
derfor efter styrelseslovens § 61 byrådets beslutning af 24. februar 1999,
hvorefter byrådet har vedtaget at fastholde bevillingsnævnets afgørelse(r) om
at indskrænke åbningstiden for de omhandlede 4 natrestauranter.
For så vidt angår
spørgsmålet om udvidelse af åbningstiden for caféer og andre restauranter fra
kl. 02.00 til kl. 03.00, lægger tilsynsrådet til grund, at der i følge
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse efter restaurationslovens § 28,
stk.
1, ikke er hjemmel til at træffe sådanne generelle beslutninger.
Tilsynsrådet lægger
endvidere til grund, at det efter § 28, stk. 4, kun er visse restauranter
(f.eks. med gode lokaleforhold til spisning eller underholdning), der med
politiets tilladelse kan bevilges tilladelse til at holde åbent efter kl.
02.00.
Det vil derfor være i strid
med loven at give tilladelse til et større antal caféer og restauranter i
byen.
Byrådet har i sin seneste
redegørelse til tilsynsrådet oplyst, at beslutningen om udvidelse af
åbningstiden fra kl. 02.00 til kl. 03.00 er truffet af bevillingsnævnet efter
ansøgning og efter en individuel vurdering.
Da byrådet efter det oplyste
ikke har truffet nogen afgørelse i disse sager, der alle har karakter af
begunstigende forvaltningsakter, er tilsynsrådet afskåret fra at anvende
eventuelle sanktioner efter styrelseslovens § 61.
Tilsynsrådet er gennem
oplysninger fra dagspressen bekendt med, at der senere er truffet beslutning
om
at udvide åbningstiden for de 4 natrestauranter. Tilsynsrådet anmoder byrådet
om at bekræfte dette."
Sønderborg Byråd vedtog den
23. februar 2000 på grundlag af et brev og et notat af 27. januar 2000 fra
advokat Andreas Fischer at indbringe tilsynsrådets afgørelse om annullation
for
Indenrigsministeriet.
Af advokat Andreas Fischers
brev af 27. januar 2000 til byrådet fremgår bl.a. følgende konklusioner:
"Tilsynsrådet burde
ikke den 15. oktober 1999 have truffet beslutning om annullation af Byrådets
afgørelse, dels fordi åbningstiden på dette tidspunkt var tilbageført til kl.
05.00, dels fordi der manglede den klarhed i retsgrundlaget, som er nødvendig
for at annullation kan komme på tale.
Hvad angår lovligheden af
bevillingsnævnets afgørelse om indskrænkning af åbningstiden for de 4
restaurationer til kl. 04.00, og byrådets efterfølgende godkendelse heraf, er
det min opfattelse, at beslutningerne var fuldt lovlige.
Et væsentligt element i denne
vurdering er selvsagt, at det har vist sig, at nattilladelserne, som blev
meddelt ved bevillingsnævnets skrivelser af 24. maj 1994 var givet
"indtil
videre", medens tilsynsrådet har lagt til grund, at tilladelserne var
gældende i samme periode som alkoholbevillingerne. Disse skrivelser var
tilsynsrådet ikke bekendt med. Derimod forelå skrivelse af 8. december 1994
fra
bevillingsnævnet til Revisionsfirmaet Niels Kristian Ladefoged for
tilsynsrådet, og af denne skrivelse fremgår klart, at åbningstilladelsen - i
hvert fald til Diskotek Smedien - var meddelt "indtil videre". De
tidligere af politimesteren meddelte nattilladelser var derimod givet for et
kalenderår ad gangen.
Jeg har i øvrigt ved
konstateringen af lovligheden af bevillingsnævnets og byrådets afgørelser
lagt
vægt på,
at
der er tale om en
løbende næringsretlig tilladelse, som efter sagens natur ikke kan betragtes
som
permanente, evigtvarende tilladelser, og for hvilke der derfor efter den
forvaltningsretlige teori er en udvidet adgang til tilbagekaldelse.
at
der med klausulen
"indtil videre" er taget et forbehold om revurdering og
tilbagekaldelse af tilladelsen, således at restauratørerne ikke kunne have
nogen berettiget forventning om tilladelsens permanens,
at
bevillingsnævnet
og byrådet på grundlag af de 6 hensyn, som restaurationslovens § 28, stk. 4,
foreskriver varetaget, var berettiget til at ændre åbningstiden, især når
ændringen var af begrænset omfang,
at
bevillingsnævnets
vedtagelse af 9. juni 1998 om begrænsning af åbningstiden var begrundet i
voldsepisoder, uroligheder, affald m.v. i de sene nattetimer, forhold som var
generelle og derfor ikke kunne give anledning til en individuel bedømmelse af
hver enkelt restauration og
at
nævnet og byrådet
således har foretaget en konkret vurdering af de ifølge loven afgørende
hensyn
for nattilladelser."
Af advokat Andreas Fischers
notat af 27. januar 2000 fremgår bl.a. følgende:
"Det er en forudsætning
for tilsynsmyndighedens anvendelse af sanktioner .., at sanktioner i det
konkrete tilfælde må anses for påkrævet. Det kan i høj grad diskuteres, om
annullation var "påkrævet" på et tidspunkt, hvor virkningerne af
byrådets beslutning var ophørt. Såfremt tilsynsrådet ikke desto mindre fandt
beslutningen ulovlig, kunne dette have været udtrykt ved en påpegelse over
for
byrådet, jfr. i det hele Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, side
245.
...
Konklusion
Det kan lægges til grund, at
tilsynsrådet har været fejlunderrettet om en væsentlig faktisk oplysning,
nemlig at de oprindelige åbningstilladelser var meddelt "indtil
videre" og ikke for en tidsbegrænset periode.
Af tilsynsrådets afgørelse
fremgår endvidere, at fejloplysningen om, at tilladelserne skulle være
tidsbegrænsede danner grundlag for forkerte forvaltningsretlige slutninger,
der
leder til konklusionen: at byrådets beslutning var ulovlig.
Dertil kommer, at
tilsynsrådet ikke har været tilstrækkelig detaljeret i sin vurdering af, i
hvilket omfang en række forvaltningsretlige begreber kan finde anvendelse på
de
faktiske omstændigheder i sagen. Det gælder i vurderingen af,
-
om der er tale om en
begunstigende forvaltningsakt - det er der formentlig kun delvis,
-
i hvilket omfang
(delvis) begunstigende forvaltningsakter kan tilbagekaldes - det kan de
navnlig, hvis tilladelsen er meddelt "indtil videre" (svarer til et
tilbagekaldelsesforbehold), og hvor dette forbehold er lovhjemlet (som i
restaurationslovens § 33)
-
om der lovligt kan
foretages indgreb i "næringsadkomsten" næringsretlige tilladelser
nyder næppe særlig beskyttelse, når de er meddelt med
tlbagekaldelsesforbehold,
samt når indgrebet alene har virkning for fremtiden,
-
hensynet til
restauratørernes "berettigede forventninger" - restauratørerne
kunne
ikke med rette gå ud fra, at åbningstilladelserne gjaldt i samme periode som
alkoholbevillingerne,
-
om der forelå nye
oplysninger - det gjorde der i et vist omfang. I øvrigt er nye oplysninger
ikke
afgørende for, om tilladelserne kan ændres.
... Kravet om
individualisering må tilpasses efter bl.a. hjemmelsloven (udgangspunktet i
henhold til restaurationslovens forarbejder er ens lukketid) og afstemmes med
det forvaltningsretlige krav om ligebehandling. Det vurderes, at individuelle
forhold kun i meget begrænset omfang kan tænkes at have betydning for den
afvejning, der ligger til grund for byrådets beslutning, samt at byrådet ikke
har foretaget en fuldstændig afskæring af det forvaltningsmæssige skøn. Der
er
derfor efter omstændighederne taget tilstrækkeligt hensyn til
individualiseringskravet.
Med i den samlede vurdering
af, hvorvidt byrådets beslutning hviler på et forvaltningsretligt korrekt og
lovligt beslutningsgrundlag, hører at byrådet/bevillingsnævnet forud for
beslutningen om indskrænkning af åbningstilladelserne havde foretaget
omhyggelige undersøgelser og høring af alle relevante parter, herunder ved
indhentelse af redegørelse fra politimesteren, ved afholdelse af møde med
alle
restaurationsejere og ved drøftelser med initiativgruppen "Natteliv og
Dialog".
Af sagsfremstillingen
vedrørende byrådets beslutning af 23. februar 2000 om at indbringe
tilsynsrådets afgørelse om annullation for ministeriet fremgår bl.a.
følgende:
"Forvaltningen skal
bemærke, at det er korrekt, at bevillingsnævnets brev af 24. maj 1994, hvor
det
til restauratørerne er meddelt, at nattilladelserne er gældende indtil
videre,
ikke er indgået i sagen som blev rejst i 1997. Brevet er ej heller fremsendt
til tilsynsrådet, hvilket det burde have været. I forbindelse med advokat
Fischers forespørgsel til forvaltningen er man imidlertid blevet opmærksom på
sagen med det pågældende brev til restauratører med nattilladelser."
I anledning af Sønderborg
Byråds klage anmodede Indenrigsministeriet ved brev af 8. marts 2000
Tilsynsrådet for Sønderjyllands Amt om en udtalelse.
I den anledning anmodede
tilsynsrådet advokat Kjeld Christensen om bemærkninger til det i Sønderborg
Byråds klage anførte.
Advokat Kjeld Christensen
anførte i sin udtalelse af 6. april 2000 til tilsynsrådet bl.a., at det af
byrådet anførte ikke gav ham anledning til yderligere bemærkninger, idet det
efter hans opfattelse ikke kan tillægges nogen betydning, at der i brev af
24.
maj 1994 til bevillingshaverne er anført, at nattilladelserne er gældende
indtil videre, da forvaltningsretlige principper for tilbagekaldelse af
begunstigende forvaltningsakter ikke har været fulgt. Det fremgik videre, at
der efter advokat Kjeld Christensens opfattelse måtte lægges vægt på, at det
i
forvaltningens administration af natbevillingerne tilsyneladende havde været
opfattelsen, at de var givet på tid og knyttet til udløbet af
alkoholbevillingerne.
Tilsynsrådet anmodede
endvidere Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om en supplerende udtalelse i sagen.
Af styrelsens udtalelse af 3. maj 2000 fremgår bl.a. følgende:
"Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen har ved brev af 20. marts 2000 fra Tilsynsrådet for
Sønderjyllands Amt modtaget en forespørgsel om, hvorvidt der i
restaurationsloven eller i forarbejder hertil er hjemmel til at indsætte
tilbagekaldelsesforbehold i forbindelse med, at der gives nattilladelse, jf.
§
28, stk. 4, i restaurationsloven.
Styrelsen har tidligere ved
brev af 26. juli 1999 udtalt sig i sagen .... Styrelsen udtalte dengang, at
restaurationsloven efter styrelsens opfattelse ikke indeholder hjemmel til at
foretage en generel tilbagekaldelse af en række restauranters nattilladelser,
men at en eventuel tilbagekaldelse må foretages på grundlag af en individuel
vurdering af de pågældende natrestauranters forhold.
Tilsynsrådets fornyede
henvendelse af 20. marts 2000 giver anledning til følgende supplerende
kommentarer:
En bestemmelse om
tilbagekaldelse af nattilladelse fandtes i § 31 i beværterloven (nr. 129 af
15.
marts 1939), som trådte i kraft den 1. juni 1939. Det hed: "Tilladelsen
kan til enhver tid tilbagekaldes af politiet, såfremt dens benyttelse giver
anledning til uorden eller ulemper." Bestemmelsen er gentaget i den
senere
beværterlov (nr. 207 af 7. juni 1958).
Kriterierne for
tilbagekaldelse er ikke nærmere uddybet i lovenes forarbejder.
Den udtrykkelige bestemmelse
om tilbagekaldelse er ikke gentaget i lov om restaurations- og
hotelvirksomhed
m.v. (nr. 121 af 25. marts 1970).
I forarbejderne til
1970-lovens § 28, stk. 3, forudsættes det, at bevillingerne "vil kunne
betinges således, at de i tilfælde af misbrug bortfalder eller vil kunne
tilbagekaldes". Der er imidlertid ikke i forarbejderne holdepunkter for
at
antage, at dette skal forstås som en begrænsning af den adgang til
tilbagekaldelse af natbevillinger, som bestod efter beværterlovens § 30, stk.
2, (lov nr. 207 af 7. juni 1958). Selv om det kan forekomme mindre heldigt,
at
tilbagekaldelsesadgangen ikke er omtalt i loven, må det derfor antages, at
nattilladelser, uanset hvilke vilkår der måtte være fastsat i den enkelte
bevilling, fortsat kan tilbagekaldes af politiet, hvis den sene åbningstid
giver anledning til væsentlig uorden eller væsentlige ulemper, jf. UfR
1993.835
H.
Ved en vurdering af,
hvorvidt tilbagekaldelse kan finde sted, kan formentlig indgå overvejelser
om,
hvorvidt tilladelsen ville have været givet, hvis man ved tilladelsens
givelse
havde kunne forudse den udvikling, tilladelsen har medført.
Styrelsen er endvidere af
den opfattelse, at bevillingsmyndigheden kan tidsbegrænse en nattilladelse.
Loven indeholder ikke en direkte hjemmel hertil, men da bevillingsmyndigheden
kan undlade at give en tilladelse, hvis dette kan begrundes i de hensyn, som
skal varetages med loven, kan en tilladelse også tidsbegrænses ud fra de
samme
hensyn.
Det er imidlertid styrelsens
opfattelse, at en sådan tidsbegrænsning bør angives konkret. Et udsagn om, at
en tilladelse er givet "indtil videre", er efter styrelsens
opfattelse ikke tilstrækkeligt konkret til at kunne danne grundlag for en
tilbagekaldelse af en nattilladelse, men kan alene betragtes som en
henvisning
til den almindelige tilbagekaldelsesadgang ved begunstigende
forvaltningsakter.
Styrelsen har i brev af 9.
februar 2000 til Århus Kommune nærmere redegjort for sin opfattelse af
tilbagekaldelsesadgangen ved nattilladelser. Kopi af brevet er vedlagt og der
henvises hertil."
Af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens brev af 9. februar 2000 til Århus Kommune fremgår bl.a.
følgende:
"Med den nuværende lov
om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 203 af
31.
marts 1998, overgik kompetencen til at meddele "nattilladelse" fra
politimesteren til kommunalbestyrelsen.
...
Der er således lagt op til,
at (alkohol)bevillingen og spørgsmålet om "nattilladelse" kan
behandles samlet. Der er dog fortsat tale om to forskellige tilladelser.
For så vidt angår bortfald
af en bevilling fremgår det af § 18, stk. 1, nr. 2, at en alkoholbevilling
bortfalder, når bevillingens gyldighedstid udløber, uden at fornyelse finder
sted.
En tilsvarende bestemmelse
om bortfald af "nattilladelse" findes ikke i loven. I mangel af
særlig bestemmelse herom kan det efter styrelsens opfattelse næppe antages,
at
det tillige har været hensigten, at "nattilladelse" uden videre
bortfalder
ved bevillingens udløb.
Den naturlige sammenhæng
mellem alkoholbevillingen og "nattilladelsen" ved bevillingens
givelse er efter styrelsens opfattelse først og fremmest af praktisk karakter
-
således som det fremgår af lovbemærkningerne - og medfører således ikke i sig
selv, at der ved fornyelse af en bevilling samtidig kan ske indskrænkninger i
en eventuel "nattilladelse". En indskrænkning er et indgreb i en
tilladelse, som restauratøren har indrettet sig på. De almindelige
forvaltningsretlige regler om tilbagekaldelse af en begunstigende
forvaltningsakt skal derfor efter styrelsens opfattelse iagttages.
Indskrænkninger i en
"nattilladelse" samtidig med fornyelse af bevillingen må derfor
bero
på en selvstændig vurdering af, om der er grundlag for denne indskrænkning i
f.eks. restauratørens hidtidige tilladelse.
I en vurdering af, hvorvidt
tilbagekaldelse kan finde sted, kan formentlig også indgå overvejelser om,
hvorvidt en tilladelse ville have været givet, hvis man ved tilladelsens
givelse havde kunne forudse den udvikling, tilladelsen har medført. Hvis den
sene
åbningstid har givet anledning til væsentlig uorden eller væsentlige ulemper,
eller hvis tilladelsen indeholder en betingelse herom, kan tilladelsen
tilbagekaldes.
Det er ikke en betingelse
for tilbagekaldelse af en "nattilladelse", at det kan lægges
bevillingshaveren til last, at "nattilladelsen" giver anledning til
gener.
...
Da
miljømæssige hensyn således indgår med
væsentlig vægt (ved afgørelse af om nattilladelse skal gives og ved afgørelse
om en endnu ikke påbegyndt restaurationsvirksomhed skal lukke tidligt samt
ved
kommunalbestyrelsens fastsættelse af den almindelige lukketid) - og da der
ikke
er tale om indskrænkning i den almindelige åbningstid - er styrelsen
tilbøjelig
til at mene, at det ikke vil stride imod lovens sigte at lade miljømæssige
hensyn indgå i en vurdering af, om en "nattilladelse" bør
tilbagekaldes.
I den forbindelse finder
styrelsen, at tidspunktet for fornyelse af den almindelige bevilling kan være
et velegnet tidspunkt for en vurdering af "nattilladelsen",
herunder
om forholdene har ændret sig på en sådan måde, at "nattilladelsen"
bør indskrænkes af miljømæssige hensyn."
Ved brev af 5. maj 2000
afgav tilsynsrådet udtalelse til Indenrigsministeriet. Af udtalelsen fremgår
bl.a. følgende:
"Indledningsvis
bemærkes, at tilsynsrådet ikke på tidspunktet for rådets afgørelse havde fået
nogen meddelelse fra byrådet eller kommunen om, at bevillingsnævnet på ny
havde
ændret åbningstiden.
Blandt andet på baggrund af
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udtalelser i sagen har tilsynsrådet anset
byrådets afgørelse for at være i klar modstrid med lovgivningen.
Tilsynsrådet har derfor
anset det for påkrævet at annullere beslutningen, i hvilken forbindelse det
bemærkes, at bevillingsnævnets og byrådets skiftende holdninger til
forsøgsordningens tidsmæssige udstrækning har forøget behovet for at skabe
klarhed på området.
Tilsynsrådet er forundret
over, at der efter en meget omfattende korrespondance med kommunen først
efterfølgende er fremkommet oplysninger om bevillingsnævnets breve af 24. maj
1994.
Tilsynsrådet lægger
imidlertid til grund, at den kommunale forvaltning, indtil de nye oplysninger
kom frem primo 2000 har været af den klare opfattelse, at natbevillingerne
til
de omhandlede 4 natrestauranter udløb svarende til det, der var gældende for
alkoholbevillingerne.
Denne opfattelse af
retstilstanden er med oversigten "Nattilladelser udskrevet fra
Bevillingsregistret", som knytter sig til et notat fra politimesteren af
9. februar 1998, efter det oplyste kommunikeret videre til restauratørerne,
som
derfor må anses for at have indrettet driften af natrestauranterne i tillid
hertil.
Bevillingsnævnets breve af
24. maj 1994 om åbningstid "indtil videre", som ikke senere er
fulgt
op eller nærmere præciseret, heller ikke under møder med restauratørerne, bør
derfor ikke tillægges nogen selvstændig betydning.
Det er fortsat tilsynsrådets
opfattelse, at tilbagekaldelsesforbehold af den omhandlede, upræcise karakter
uden angivelse af under hvilke omstændigheder, forbeholdet kan gøres gældende
ikke vil kunne udvide tilbagekaldelsesadgangen udover, hvad der følger af de
almindelige forvaltningsretlige principper for tilbagekaldelse. Der henvises
til Forvaltningsret, Almindelige emner, s. 455 og til Karsten Loiborg i
Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, s. 623.
Tilsynsrådet deler således
ikke den opfattelse, som kommer til udtryk på s. 9 i redegørelsen fra
kommunens
advokat, hvorefter forbeholdet "indtil videre" kan begrunde
tilbagekaldelse efter et i princippet frit skøn med hjemmel i
restaurationslovens
§ 33.
Med henvisning til 1993. 835
H mener tilsynsrådet fortsat, at en ændring af den hidtidige åbningstid i
overensstemmelse med sædvanlige forvaltningsretlige principper forudsætter en
individuel vurdering af forholdene omkring den enkelte restaurant.
Det vil derfor efter
tilsynsrådets opfattelse være i strid med praksis gennem generelle
beslutninger
at foretage indgreb i de enkelte restauratørers berettigede forventninger til
åbningstiden.
Tilsynsrådet fastholder
derfor afgørelsen, da der ikke er fremkommet nye faktiske eller retlige
forhold, der ændrer grundlaget for tilsynsrådets vedtagelse af 15. oktober
1999."
Indenrigs- og Sundhedsministeriets afgørelse:
Tilsynsmyndighedernes
kompetence:
De for hvert amt nedsatte
tilsynsråd fører tilsyn med, at kommunerne overholder lovgivningen, jf. § 61
i
lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 629 af 29. juni 2001).
Tilsynsrådene kan ikke tage
stilling til, om kommunernes sagsbehandling er rimelig eller hensigtsmæssig,
eller til spørgsmål vedrørende skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden
for
de rammer, der er fastsat i lovgivningen.
At lovgivningen overlader
kommunalbestyrelsen et skøn, er ikke ensbetydende med, at kommunen er retlig
ubunden i sin administration. Kommunen er således som enhver
forvaltningsmyndighed forpligtet til at overholde forvaltningsretlige
grundsætninger, herunder alene inddrage saglige/lovlige kriterier i sin
skønsudøvelse. Visse kriterier kan endvidere være obligatoriske at inddrage i
skønsudøvelsen, og der er grænser for adgangen til at sætte skøn under regel
m.v. Kommunernes overholdelse af de retlige grænser, som sådanne
retsgrundsætninger
og principper sætter, kan tilsynsmyndigheden tage stilling til.
Virksomhed, der udøves af
myndigheder med tilknytning til en kommune, men med selvstændig kompetence -
nævn, kommissioner mv. - falder uden for de kommunale tilsynsmyndigheders
kompetence. Dette gælder bl.a. bevillingsnævn. Der henvises til lov om
kommunernes
styrelse med kommentarer, 2000, side 234, og betænkning nr. 1395/2000 om
Statens tilsyn med kommunerne, side 95.
Efter § 10, stk. 4, i lov om
restaurationsvirksomhed (lovbekendtgørelse nr. 203 af 31. marts 1998) kan
et bevillingsnævns afslag indbringes for
kommunalbestyrelsen. Hvis kommunalbestyrelsen har taget stilling til et
bevillingsnævns afgørelse, kan de kommunale tilsynsmyndigheder tage stilling
til kommunalbestyrelsens behandling og afgørelse af sagen.
Efter de foreliggende
oplysninger er beslutningen om udvidelse af åbningstiderne for visse
restauranter i Sønderborg fra kl. 02 til kl. 03 truffet af bevillingsnævnet,
og
Sønderborg Byråd har ikke truffet afgørelser herom. På den baggrund er det
Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at det falder uden for
tilsynsmyndighedernes kompetence at tage stilling til lovligheden af de
nævnte
afgørelser. Ministeriet har i dag meddelt tilsynsrådet sin retsopfattelse
vedrørende dette spørgsmål.
Tilsynsrådet for
Sønderjyllands Amt har derimod - som sket ved tilsynsrådets afgørelse af 15.
oktober 1999 - kompetence til at tage stilling til Sønderborg Byråds
afgørelse
af 24. februar 1999 om indskrænkning af åbningstiden for de fire i sagen
omhandlede restauranter fra kl. 05 til kl. 04.
Ifølge § 47, stk. 3, jf. §
61, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse kan tilsynsrådenes afgørelser om
annullation efter § 61, stk. 1, af kommunalbestyrelsen påklages til
Indenrigs-
og Sundhedsministeriet.
Ministeriet kan i
forbindelse med en sådan klage ikke alene tage stilling til, hvorvidt
tilsynsrådet ved sin afgørelse har tilsidesat lovgivningen, herunder om
betingelserne for at annullere kommunalbestyrelsens beslutning var opfyldt,
men
foretage en fuld prøvelse af tilsynsrådets afgørelse, herunder af
rimeligheden
af et af tilsynsrådet udøvet skøn.
Tilsynsrådets
afgørelse om annullation
Betingelser for annullation
§ 61, stk. 1, i lov om
kommunernes styrelse har følgende ordlyd:
"§ 61. Har
kommunalbestyrelsen truffet en beslutning, der strider mod lovgivningen, kan
tilsynsmyndigheden sætte beslutningen ud af kraft. Under behandlingen af
sagen
kan tilsynsmyndigheden midlertidigt suspendere den pågældende beslutning. Er
beslutningen bragt til udførelse, kan den dog kun suspenderes eller sættes ud
af kraft, hvis
1)
en part over for
tilsynsmyndigheden skriftligt fremsætter begæring herom,
2)
der ikke efter anden
lovgivning er en klageinstans og
3)
væsentlige hensyn,
særlig til private interesser, ikke taler herimod."
Det er en forudsætning for
anvendelse af sanktioner, herunder annullationsbeføjelsen, at sanktioner i
det
konkrete tilfælde må anses for påkrævet.
Det er endvidere i såvel
administrativ praksis som i domspraksis antaget, at det er en betingelse for
anvendelse af annullationsbeføjelsen i § 61, stk. 1, at der foreligger den
fornødne klarhed, dvs. at der ikke må være rimelig tvivl om, at lovgivningen
er
tilsidesat.
Der kan nærmere henvises til
betænkning nr. 996/1983 om ansvarsplacering og reaktionsmuligheder i
kommunestyret, side 71 f, og betænkning nr. 1395/2000 om Statens tilsyn med
kommunerne, side 119ff.
Lov om
restaurationsvirksomhed
§§ 10, stk. 1-3, 28, stk. 1
og 4, og 33 i lov om restaurationsvirksomhed (lovbekendtgørelse nr. 203 af
31.
marts 1998) er sålydende:
"Alkoholbevilling
...
Bevillingsmyndigheden
§ 10.
Stærke drikke må kun
serveres i virksomheder
med
alkoholbevilling, jf. dog kapitel 4 og 5.
Stk. 2. Alkoholbevilling
gives og fornys af kommunalbestyrelsen efter forhandling med politiet. For
virksomheder omfattet
af § 11, stk. 2,
gives og fornys bevilling dog af Landsbevillingsnævnet.
Bevillingen gælder et bestemt forretningssted
og for et tidsrum af 8 år. Bevillingen kan efter omstændighederne begrænses
og
betinges.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan nedsætte et
bevillingsnævn til at træffe afgørelser, der
efter denne lov er henlagt til
kommunalbestyrelsen. bevillingsnævnet består af politimesteren og indtil
6 andre medlemmer. Personer, der ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen,
kan
være medlem af nævnet. ...
Lukketid
§ 28.
Restaurationer og
andre serveringssteder, hvortil der er offentlig adgang, skal være lukket i
tiden fra kl. 24 til kl. 5. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte, at den
almindelige lukketid kan være kortere, dog skal der være lukket i tiden fra
kl.
2 til kl. 5. Kommunalbestyrelsens beslutninger om ændring af den almindelige
lukketid skal offentliggøres mindst 2 gange i et eller flere blade, der har
almindelig
udbredelse i kommunen. I
lukketiden kan servering ske for overnattende gæster uden for de almindelige
restaurationslokaler. Den almindelige lukketid gælder
ikke for tog, busser, fly og skibe i fart,
jf. § 11, stk. 2, nr. 3 og 4.
...
Stk. 4. Den stedlige
bevillingsmyndighed kan med
politiets
samtykke tillade, at visse restaurationer har åbent i den
almindelige lukketid, jf. stk. 1, såfremt det
ud fra miljø- og samfundsmæssige samt ordens- og ædruelighedsmæssige hensyn
sammenholdt med virksomhedens karakter og driftsform skønnes forsvarligt.
...
Begrænsninger og betingelser
for tilladelser m.v.
§ 33
.
Tilladelser og
dispensationer, der gives i medfør af loven, kan efter vedkommende myndigheds
bestemmelse begrænses og betinges."
Af bemærkningerne til §§ 28
og 33 i loven (Folketingstidende år 1992-93, Tillæg A, sp. 237 f. og sp. 240)
fremgår bl.a. følgende:
"Til § 28
...
Efter stk. 4, kan den
stedlige bevillingsmyndighed med politiets samtykke tillade, at et mindre
antal
restaurationer har åbent hele døgnet, men det fremgår af bestemmelsens
udformning, at bevillingsmyndighedens kompetence hertil er mere snæver end
den
kompetence, der tilkommer kommunalbestyrelse og politi efter den gældende
lovs
§ 28, stk. 3. Restaurationer omfattet af denne bestemmelse kan f.eks. være
restaurationer med gode lokaleforhold, hvor der er mulighed for spisning
eller
en vis underholdning.
Tilladelse efter stk. 4 kan
eventuelt begrænses til kun at gælde nætterne efter fredage og lørdage og før
helligdage.
Da kompetencen til at
meddele tilladelse i medfør af stk. 3 og 4 er tillagt den stedlige
bevillingsmyndighed, kan den, der søger alkoholbevilling, i almindelighed
søge
tilladelse til forlænget åbningstid hos samme myndighed og få svar på begge
ansøgninger samtidig, hvilket har betydning for en eventuel beslutning om køb
af restaurationsvirksomhed. Da også politimæssige hensyn har betydning
foreslås, at afgørelsen træffes med politiets samtykke.
...
Til § 33
Bestemmelsen svarer til den
gældende lovs § 10, stk. 1. Ændringen er af redaktionel karakter.
Bestemmelsen
giver mulighed for at stille begrænsninger eller betingelser, der er
motiveret
af de hensyn som loven skal varetage."
Den gældende
restaurationslov indeholder - ligesom den tidligere lov af 1970 - ikke regler
om tilbagekaldelse af tilladelser til at holde åbent i den almindelige
lukketid. I betænkning nr. 539/1969 afgivet af Handelsministeriets
beværterlovudvalg er imidlertid anført, at tilladelser til at holde åbent
uden
for den af udvalget foreslåede almindelige lukketid (kl. 24 til 05) skulle
kunne tilbagekaldes. Udvalgets forslag var medtaget i handelsministerens
forslag (af 13. januar 1970) til den senere vedtagne lov af 1970, og der
anførtes her tilsvarende bemærkninger som i udvalgsbetænkningen, jf.
Folketingstidende 1969-70, tillæg A, sp. 16, s. 1708-09. Restaurationsloven
indebærer således ikke, at almindelige forvaltningsretlige regler om
tilbagekaldelse og ændring af forvaltningsakter ikke finder anvendelse.
Generelt om adgangen til at tilbagekalde og ændre
begunstigende forvaltningsakter
Afgørelsen af, hvorvidt en
forvaltningsakt, herunder en tilladelse, kan tilbagekaldes eller ændres til
ugunst for adressaten, er en udpræget skønsmæssig afgørelse, der beror på en
afvejning af modstående hensyn: på den ene side hensynet til adressaten og
dennes berettigede forventning om den fortsatte gyldighed af en tilladelse,
som
vedkommende har indrettet sig på, og på den anden side de hensyn, som i det
konkrete tilfælde taler for tilbagekaldelse eller ændring af tilladelsen.
De hensyn, som kan begrunde
en tilbagekaldelse af en tilladelse, skal ud over at være hensyn, som det er
sagligt at inddrage i forbindelse med den afgørelse, der er tale om, tillige
have større vægt i sagen end hensynet til adressaten. I den forbindelse
antages
det, at bl.a. hensyn til menneskers liv og sundhed og til opretholdelse af ro
og orden er tungtvejende hensyn, som vil kunne begrunde en tilbagekaldelse.
Det er også af betydning for
vægten af de pågældende hensyn, hvilke forhold der begrunder ønsket om
tilbagekaldelse. Således taler faktiske oplysninger, der er nye i forhold til
det, der forelå, da myndigheden meddelte tilladelsen, stærkere for
tilbagekaldelse,
end myndighedens ændrede vurdering af de samme faktiske oplysninger.
Hensynet til adressaten kan
også have forskellig vægt. Er en tilladelse meddelt adressaten med en
tidsbegrænsning, vil hensynet til adressatens forventning om, at tilladelsen
er
gældende i den angivne periode, ofte være mere tungtvejende end i tilfælde,
hvor der er meddelt en tilladelse uden tidsbegrænsning. Forvaltningens
fastsættelse af en tidsbegrænsning af en tilladelse antages således at
begrænse
adgangen til at tilbagekalde eller ændre tilladelsen i den angivne periode.
I det omfang, der er adgang
til at fastsætte tilbagekaldelsesforbehold i en tilladelse, vil fastsættelse
af
sådanne forbehold udvide myndighedens adgang til at tilbagekalde tilladelsen.
Dette gælder dog kun i det omfang, det er angivet, under hvilke
omstændigheder
der kan eller vil ske tilbagekaldelse. Tilbagekaldelsesforbeholdet skal
således
være konkretiseret og præciseret, for at det kan betyde en udvidelse af
tilbagekaldelsesadgangen.
Endvidere må der ved
vurderingen af, hvorvidt tilbagekaldelse eller ændring kan ske, lægges vægt
på
intensiteten af det påtænkte indgreb.
Der henvises til Karsten
Revsbech i Forvaltningsret, Almindelige Emner, 1997, 435 ff., Karsten Loiborg
i
Forvaltningsret, 1994, side 616 ff., og Bent Christensen, Forvaltningsret,
Prøvelse, 1994, side 189 ff.
Særligt om adgangen til at tilbagekalde og ændre
afgørelser om åbningstilladelser til restaurationer
Der er i domme gengivet i
UfR 1985, side 85 Ø, samt i UfR 1993, side 835 H, taget stilling til adgangen
til at tilbagekalde og ændre afgørelser om åbningstilladelser til
restaurationer.
I dommen UfR 1985, side 85 Ø
havde tre restaurationer tilladelse til at holde åbent til kl. 03 lørdage og
til kl. 02 øvrige dage. Henholdsvis 1, 2 og 3 år efter den meddelte
tilladelse
traf kommunalbestyrelsen beslutning om generelt at ændre kommunens
restaurationsvirksomheders åbningstid, således at der natten efter fredag og
lørdag kunne holdes åbent længst til kl. 03 og natten efter øvrige ugedage
længst til kl. 01. De tre restaurationers tilladelser blev ændret i
overensstemmelse hermed. Kommunalbestyrelsens beslutning var truffet efter
aftale med to nabokommuner om indførelse af ensartede åbningstider for de tre
kommuners restaurationsvirksomheder, og var begrundet i dels et ønske om at
undgå gæsternes kørsel, undertiden i spirituspåvirket tilstand fra en
restauration
til en anden med længere åbningstid, dels et ønske om en enklere
administration, hvor de enkelte kommunalbestyrelser ikke kunne blive
"spillet ud" mod hinanden.
Østre Landsret fandt, at
ingen af de anførte hensyn kunne begrunde det foretagne indgreb i
restaurationernes
hidtidige næringsadkomst, der hvilede på en natbevilling, som de havde
indrettet sig efter.
I dommen
UfR 1993, side
835 H
, havde en restauration åbningstilladelse til kl. 05 alle ugens dage.
Efter ca. 2 år blev tilladelsen ændret til en tilladelse til at holde åbent
til
kl. 02 alle ugens dage.
Baggrunden for ændringen af
åbningstilladelsen var, at driften af restauranten efter udvidelsen af
åbningstiden havde påført kvarterets beboere meget væsentlige ulemper i form
af
nattestøj på gaden, hærværk på beboernes ejendomme og biler, urinering m.v.
samt forekomst af knuste flasker.
Højesteret fandt, at det
ikke kunne tillægges betydning, at ulemperne ikke havde kunnet hindres af
restauratøren, og at restauratøren ikke havde tilsidesat de pligter, der
havde
påhvilet ham som restauratør. Herefter, og idet de ordens- og miljømæssige
hensyn,
som der var søgt varetaget ved at tilbagekalde bevillingen, hørte til de
hensyn, som skulle varetages ved administrationen af restaurationslovens,
fandtes tilbagekaldelsen for gyldig.
Lovligheden af Sønderborg Byråds afgørelse af 24.
februar 1999
Afgørelse om de fire
omhandlede restaurationers åbningstid er meddelt ved Sønderborg Kommunes
Bevillingsnævns brev af 24. maj 1994 til restauranterne. I afgørelserne
angives
ikke, at åbningstilladelserne er tidsbegrænsede.
Uanset at det fremgik af
udskrift af bevillingsregistret, at åbningstilladelserne udløb samtidig med
alkoholbevillingerne, og uanset at det formentlig også ved beslutningen i
1999
om begrænsningen af åbningstilladelserne til kl. 04 var kommunens opfattelse,
at tilladelserne var tidsbegrænsede, er det på
baggrund af indholdet af de meddelte afgørelser af 24. marts 1994
Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at restauratørerne ikke kan
anses at have nogen berettiget forventning om, at deres åbningstilladelse var
tidsbegrænset på samme måde som alkoholbevillingerne.
Åbningstilladelserne er
endvidere ikke blevet ændret, herunder gjort tidsbegrænsede i forbindelse med
de senere meddelte tidsbegrænsede alkoholbevillinger, ligesom de meddelte
åbningstilladelser er selvstændige afgørelser, der ikke bortfalder ved udløb
af
restaurationernes alkoholbevillinger.
Det er derfor ministeriets
opfattelse, at Sønderborg Kommune havde en videre adgang til at tilbagekalde
eller ændre de tidsubegrænsede tilladelser, end kommunen ville have haft,
hvis
tilladelserne - således som tilsynsrådet har lagt til grund - var meddelt med
tidsbegrænsning.
På den anden side er
adgangen til tilbagekaldelse ikke udvidet i forhold til det, der ellers
gælder
for tidsubegrænsede tilladelser. Angivelsen af, at åbningstilladelserne var
meddelt "indtil videre" giver således ikke oplysning om, under
hvilke
omstændigheder, der kunne eller ville ske tilbagekaldelse af tilladelserne.
Det
forhold, at åbningstilladelserne var meddelt "indtil videre", udgør
således ikke et tilbagekaldelsesforbehold med et så præcist indhold, at det
medfører en udvidelse af kommunens adgang til at ændre tilladelserne.
De almindelige ulovbestemte
regler om tilbagekaldelse og ændring af begunstigende forvaltningsakter
finder
således efter ministeriets opfattelse anvendelse.
De hensyn, som ligger bag
Sønderborg Byråds beslutning om begrænsning af åbningstiden for de omhandlede
fire restauranter, er hensyn til at undgå voldsepisoder og uro samt at
begrænse
affald i gaderne m.v. Dette er hensyn, som efter restaurationslovens § 28,
stk.
4, kan varetages i forbindelse med meddelelse af tilladelser efter
bestemmelsen, og det er således også hensyn, som det er sagligt at varetage i
forbindelse med overvejelser om ændring af de pågældende tilladelser.
De hensyn, som Sønderborg
Byråd har lagt vægt på ved tilbagekaldelsen af tilladelserne, er endvidere,
navnlig for så vidt angår hensynet til at undgå voldsepisoder og uro, hensyn
til menneskers liv og sundhed og til ro og orden, og dermed tungtvejende
hensyn
ved vurderingen af, om tilbagekaldelse eller ændring af en tilladelse kan
ske.
Om end en ændring af
restaurationernes åbningstid fra kl. 05 til kl. 04 er en ændring, der har
betydning for restaurationernes indtjeningsmuligheder, er der endvidere tale
om
en mere begrænset indskrænkning af åbningstiden, end tilfældet var i sagen
omhandlet i UfR 1993, side 835 H, hvor åbningstiden blev indskrænket fra kl.
05
til kl. 02. Det kan, jf. UfR 1993, side 835 H, endvidere ikke tillægges
betydning, at ulemperne ved åbningstiden kl. 05 ikke kan bebrejdes
restauratørerne, og at restauratørerne ikke har tilsidesat de pligter, der
påhviler dem.
Der er således meget, der
taler for, at Sønderborg Byråds afgørelse af 24. februar 1999 kan anses for
lovlig.
På den anden side tyder de
for ministeriet foreliggende oplysninger i sagen ikke på væsentlige ændringer
(forværrelse) af de faktiske forhold vedrørende voldsepisoder og uro mv. i
Sønderborgs natteliv eller vedrørende de fire restauranter. Også i 1993 havde
politimesteren udarbejdet et notat om vold m.v. i byen og anmodet Sønderborg
Byråd om at overveje, hvorvidt åbningstilladelserne til kl. 05 skulle
begrænses
til kl. 04. I politimesterens notat af 9. februar 1998 nævnes det, at
"gå-i-byen-mentaliteten" de seneste år havde ændret sig væsentligt,
men der foretages ikke en sammenligning af de faktiske forhold i 1998 med
forholdene tidligere.
Hverken
ministeriet eller tilsynsrådet har imidlertid været i besiddelse af
oplysninger, som fuldt ud muliggør en sammenligning af oplysninger om de
faktiske forhold, som Sønderborg Kommune var i besiddelse af, da
åbningstilladelserne til kl. 05 blev givet i 1994, og de tilsvarende
oplysninger om forholdene, da tilladelserne i 1999 blev begrænset til kl. 04.
Det kan således efter
ministeriets opfattelse give anledning til tvivl, i hvilket omfang der i
forhold til de oplysninger, der forelå, da åbningstilladelserne blev meddelt,
forelå nye faktiske oplysninger om forværring af forholdene vedrørende
voldsepisoder og uro mv., da åbningstilladelserne blev begrænset fra kl. 05
til
kl. 04. Dette taler for, at Sønderborg Byråds afgørelse af 24. februar 1999
muligvis ikke kan anses for lovlig.
Herudover kan det efter
ministeriets opfattelse give anledning til overvejelser, i hvilket omfang der
af byrådet er foretaget den fornødne individuelle vurdering af de netop de
ulemper, som de fire omhandlede restaurationers kl. 05-tilladelser gav
anledning til. Det fremgår af Sønderborg Byråds begrundelse for begrænsningen
af åbningstilladelserne, at ændringen efter kommunens opfattelse var
nødvendig
for at afhjælpe problemer vedrørende vold, uro og affald mv. i forbindelse
med
restaurations- og nattelivet i en bestemt del af Sønderborg, som efter
kommunens opfattelse i særlig grad var ramt heraf. De fire omhandlede
restauranter var de eneste i den pågældende del af Sønderborg, som havde
åbningstilladelse til kl. 05.
Forholdene vedrørende de
fire restauranter adskilte sig således fra forholdene vedrørende de øvrige
restauranter i området, og Sønderborg Byråd vurderede, at det forhold, at de
fire restauranter havde åbningstilladelse til kl. 05, var medvirkende til de
problemer,
der efter byrådets opfattelse var i området.
Uanset at Sønderborg Byråd
således efter de for ministeriet foreliggende oplysninger ikke har foretaget
en
vurdering af, om det var gæster fra de pågældende restauranter, som
forårsagede
problemerne, er det på denne baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriets
opfattelse, at individuelle forhold vedrørende de fire restauranter har været
inddraget i vurderingen af, hvorvidt åbningstilladelserne skulle begrænses.
Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at kravene til den individuelle
vurdering af de fire restaurationers konkrete forhold skal ses i lyset af, at
det ikke kan tillægges betydning, om ulemperne ved åbningstiden kl. 05 kan
bebrejdes restauratørerne, og om restauratørerne har tilsidesat de pligter,
der
påhviler dem. Dette taler således for, at Sønderborg Byråds afgørelse af 24.
februar 1999 kan anses for lovlig.
På baggrund af det anførte
og under hensyn til, at afgørelsen af, hvorvidt ændringen af
åbningstilladelserne kunne ske, har udpræget skønsmæssig karakter, er det
Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at Sønderborg Byråds afgørelse
om at begrænse åbningstilladelserne for de fire i sagen omhandlede
restauranter
fra kl. 05 til kl. 04 i hvert fald ikke var klart ulovlig.
Det er således ministeriets
opfattelse, at Tilsynsrådet for Sønderjyllands Amt ikke var berettiget til at
annullere Sønderborg Byråds afgørelse af
24. februar 1999. Ministeriet har i dag meddelt tilsynsrådet sin afgørelse.
Da Sønderborg Byråds
afgørelse af 24. februar 1999 ikke kan anses for klart ulovlig, har
ministeriet
ikke fundet anledning til at tage stilling til, hvorvidt det forhold, at de
fire omhandlede restaurationer på tidspunktet for Tilsynsrådet for
Sønderjyllands Amts afgørelse i sagen, den 15. oktober 1999, igen havde fået
åbningstilladelse til kl. 05 i sig selv indebærer, at tilsynsrådet ikke burde
have annulleret byrådets afgørelse af 24. februar 1999.
Kopi af dette brev er sendt
til advokat Kjeld Christensen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Pernille Christensen
Lignende dokumenter
- Servituterstatning for transmissionsledning ikke anset for skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1 SKM-databasen · 4. december 2025
- Tinglysning vedr. overdragelse af regionale tilbud samt dertil hørende ejendomme SKM-databasen · 25. april 2023
- Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet om standsningsret i sager, der er bortfaldet på grund af stemmelighed i et udvalg Retsinformation · 25. august 2009
- Nægtet samtykke til natbevilling Retsinformation · 4. oktober 2006
- Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet om offentligt udbud ved aftaler om indgåelse af finansielle arrangementer, herunder sale-and-lease-back arrangementer, hvori der indgår et salg af kommunal fast ejendom Retsinformation · 10. december 2003
- Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet om inhabilitet for byrådsmedlem ved behandling af sag om istandsættelse af private fællesveje, herunder etablering af vejbump, i grundejerforening, hvor byrådsmedlemmet boede Retsinformation · 25. august 2009