Spring til indhold

Retsinformation

Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet om et tilsynsråds annullation af en kommunalbestyrelses afgørelse om at indskrænke åbningstiden for fire natrestauranter

UDT nr 9986 af 24/01/2002UdtalelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet10. december 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet

om

et tilsynsråds annullation af en

kommunalbestyrelses afgørelse om at indskrænke åbningstiden for fire

natrestauranter

Sønderborg Byråd

Rådhustorvet 10

6400 Sønderborg

I brev af 28. februar 2000

med bilag har Sønderborg Byråd indbragt Tilsynsrådet for Sønderjyllands Amts

afgørelse af 15. oktober 1999, hvorved tilsynsrådet annullerede byrådets

beslutning af 24. februar 1999 om at fastholde Sønderborg Kommunes

bevillingsnævns

afgørelser om at indskrænke åbningstiden for fire natrestauranter fra kl.

05.00

til kl. 04.00, for Indenrigsministeriet (nu Indenrigs- og

Sundhedsministeriet).

Ministeriet har nu afsluttet

behandlingen af sagen. Den sene besvarelse beklages.

Det er Indenrigs- og

Sundhedsministeriets opfattelse, at Sønderborg Byråds afgørelse om at

begrænse

åbningstilladelserne for de fire i sagen omhandlede restauranter fra kl. 05

til

kl. 04 i hvert fald ikke var klart ulovlig. Det er derfor ministeriets

opfattelse,

at Tilsynsrådet for Sønderjyllands Amt ikke var berettiget til at annullere

Sønderborg Byråds afgørelse af 24. februar 1999.

Her følger en gennemgang af

sagens baggrund og en nærmere begrundelse for ministeriets afgørelse.

Læs alt

Sagens baggrund:

Indtil den 1. august 1993

var det i henhold til den dagældende restaurationslov politimesteren, der

traf

afgørelse om meddelelse af åbningstilladelse til restaurationer. I Sønderborg

var det fast praksis, at åbningstilladelser blev tidsbegrænset og meddelt med

virkning for et år ad gangen.

Restaurant Zanzibar,

diskotek Galaxy (nu Roosevelt), Diskotek Smedien og Christian d. II var i

1993

alle meddelt tilladelse til at holde åbent til kl. 05. Ud over de fire

restaurationer var der alene enkelte andre restaurationer, der havde

tilladelse

til at holde åbent til kl. 05.

I brev af 24. maj 1994 til

restaurant Zanzibar, diskotek Galaxy (nu Roosevelt), Diskotek Smedien og

Christian d. II

meddelte

Bevillingsnævnet i Sønderborg Kommune, der efter ændringen af

restaurationsloven havde overtaget kompetence til at meddele

åbningstilladelse,

at restauranterne fortsat og indtil videre havde åbningstilladelse til kl.

05.00. Efterfølgende ansøgte Diskotek Smedien om at åbningstilladelsen til

kl.

05 blev meddelt for en tidsbestemt periode på 8 til 10 år. Dette afslog

bevillingsnævnet i brev af 8. december 1994.

Det fremgår af de seneste

alkoholbevillinger, bevillingsnævnet har meddelt de pågældende restauranter,

at

Christian d. II´s alkoholbevilling

meddelt den 9. februar 1994 udløber ved udgangen af januar kvartal 2002,

at Diskotek Smediens alkoholbevilling meddelt den 20. juni 1995 udløber ved

udgangen af april kvartal 2003, at Diskotek Roosevelts alkoholbevilling

meddelt

den 27. juni 1996 udløber ved udgangen af juni måned 2004 og at Diskotek

Zanzibars alkoholbevilling meddelt den 22. september 1997 udløber ved

udgangen

af september måned 2005. Spørgsmålet om åbningstilladelse nævnes ikke i

alkoholbevillingerne.

Af en udskrift af 9. februar

1998 fra bevillingsregister vedrørende åbningstilladelser fremgår, at

Discoteque Roosevelt, Discoteque Smedien, Christian d. II og Zanzibar havde

åbningstilladelser til kl. 05, og at tilladelserne udløb henholdsvis den 30.

juni

2004, den 30. marts 2003, den 31. marts 2000 og den 30. september 2005.

Til brug for et møde i

bevillingsnævnet, hvor spørgsmålet om åbningstilladelser til byens

restaurationer skulle drøftes, fremsendte politimesteren i Sønderborg et

notat

af 9. februar 1998 om udvidet åbningstid til bevillingsnævnet. Af notatet

fremgår bl.a., at politimesteren den 25. november 1993 skrev til byrådet og

orienterede om den nye restaurationslov og bad byrådet overveje, om de

eksisterende tilladelser til kl. 05 skulle bibeholdes eller eventuelt afløses

af åbningstilladelser til kl. 04, idet han samtidig fremsendte et notat om

vold

m.v. i byen. Det fremgår videre af politimesterens notat af 9. februar 1998,

at

det er politimesterens opfattelse, at "gå-i-byen-mentaliteten" har

ændret sig væsentligt de seneste år, idet søgningen til værtshusene

torsdag/fredag/lørdag har koncentration omkring midnat, men at gæsterne til

gengæld holder længere ud.

Det fremgår

endvidere, at der er ulemper ved at operere med forskellig lukketid for

restauranterne, idet det kan medføre "vandring mellem værtshusene"

og

dermed forøge støj og uro i kvarteret, men at der også er ulemper ved

"ens

lang lukketid", idet det kan give anledning til, at

restaurationsgæsterne

generelt bliver længere i miljøet, og det kan give ordensmæssige problemer,

når

alle skal hjem på én gang.

Efter afholdelse af bl.a.

debatmøde om åbningstilladelser til restaurationslivet i kommunen traf

bevillingsnævnet den 9. juni 1998 afgørelse om ændring af tilladelserne fra

kl.

05 til kl. 04. Efter at spørgsmålet om muligheden for at påklage

bevillingsnævnets afgørelser til byrådet var blevet afklaret, og

bevillingsnævnet - efter anbefaling fra Tilsynsrådet for Sønderjyllands Amts

sekretariat - havde partshørt de fire berørte restaurationer, traf

bevillingsnævnet på ny afgørelse i sagen på et møde den 26. januar 1999. Af

referatet af bevillingsnævnets møde den 26. januar 1999 fremgår følgende:

"Der meddeles

tilladelse til, at restauranterne Zanzibar, Chr. d. II, Smedien og Roosevelt

holder åbent til kl. 04.00, jfr. Restaurationslovens § 28, stk. 4.

Tilladelsen er gældende

indtil udgangen af september måned 1999."

Bevillingsnævnets afgørelse

blev meddelt advokat Kjeld Christensen ved nævnets brev af 27. januar 1999.

Om

begrundelsen for afgørelsen fremgår heraf bl.a. følgende:

"Bevillingsnævnet skal

i henhold til restaurationslovens § 28, stk. 4, varetage miljø- og

samfundsmæssige samt ordens- og ædruelighedsmæssige hensyn, når det med

politiets samtykke tillader, at visse restaurationer har åbent i den

almindelige lukketid. Bevillingsnævnet er enigt i, at der ikke i

restaurationslovgivningen er hjemmel til at tilbagekalde en tilladelse til

udvidet åbningstid. Bevillingsnævnet finder imidlertid, at der i denne

situation ud fra almindelige forvaltningsretlige principper er hjemmel til at

tilbagekalde Deres ... klienters tilladelser til at holde åbent til kl. 05.00

og i stedet meddele tilladelse til kl. 04.00, idet inddragelsen er begrænset

til en time, og idet inddragelsen af åbningstiden fra kl. 05.00 til kl. 04.00

foretages fordi bevillingsnævnet skønner, at inddragelsen af hver af Deres

klienters åbningstilladelser med en time er nødvendig, for at få nedbragt de

uacceptable forhold, der i mange år har været i den indre by i de sene

nattetimer, særligt natten efter torsdag, fredag og lørdag med hensyn til

voldsepisoder, uroligheder, affald på gader og fortove o.lign.

Hertil kommer at indgrebet

er nødvendiggjort på baggrund af de virkemidler, den gældende

restaurationslov

stiller til rådighed for bevillingsnævnet. Bevillingsnævnet har således

måttet

konstatere, at der ikke kan stilles krav om, at restauranter, som har

åbningstilladelse til kl. 05.00, også rent faktisk lukker kl. 05.00 om

morgenen. Udgangspunktet i Restaurationsloven er nemlig, at restauranter kan

åbne kl. 05.00 om morgenen, jfr. Restaurationslovens § 28, stk. 1, 1. pkt.

Herved er der skabt mulighed for, at restaurationslivet kan køre i døgndrift

med deraf følgende gener, især for de omkringboende borgere, når blot en

enkelt

restaurant har tilladelse til at holde åbent til kl. 05.00.

Ved at inddrage

05.00-tilladelserne for hver af Deres klienter og i stedet meddele tilladelse

til, at de kan holde åbent til kl. 04.00, opnås, at alle restauranter i

midtbyen skal lukke senest kl. 04.00, og at ingen kan åbne igen før kl.

05.00.

På denne måde har bevillingsnævnet villet tilgodese, at nattelivet og de

medfølgende uroligheder kan ophøre før dagen begynder.

De har anført, at

bevillingsnævnet ikke har dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem

urolighederne m.v. og restauranternes åbningstider. Bevillingsnævnet finder

imidlertid, at det er utvivlsomt, at der er en sådan sammenhæng. Dette er

også

kommet til udtryk ved formuleringen af bestemmelsen i restaurationslovens §

28,

stk. 4, jfr. de ... hensyn, som skal indgå i overvejelserne om, hvorvidt der

skal meddeles tilladelse til at holde åbent i den almindelige lukketid. Der

henvises i den forbindelse også til den tidligere fremsendte notits af 11.

december 1998 fra Ordenspolitiet i Sønderborg, hvorefter der siden

indførelsen

af de nye lukketider, hvor ingen restauranter længere har tilladelse til at

holde åbent længere end til kl. 04.00, ikke længere spredes nær så meget

affald, især glasskår som tidligere, ligesom det er oplyst, at kommunens

gartnerafdeling nu har langt færre opgaver med genplantning af kummer med

granbeplantning.

Som det er Dem og Deres

klienter bekendt har bevillingsnævnet meddelt tilladelse til, at andre

restauranter i midtbyen, som tidligere havde tilladelse til at holde åbent

til

kl. 02.00, kan få udvidet åbningstilladelse til kl. 03.00, ligesom

pizzeriaer,

pølsevogne o. lign. serveringssteder, som ikke har alkoholbevilling, får

ensartet lukketid kl. 03.00. Begrundelsen er, at bevillingsnævnet herved

tilstræber, at gæsterne fordeles i flere restauranter og derved, bl.a. af

brandsikkerhedshensyn, får mere plads til rådighed. Samtidig opnås, at

lukketiden i midtbyen generelt koncentreres omkring kl. 03.00-04.00,

formentlig

med den virkning, at en stor del af gæsternes vandringer fra den ene

restaurant

til den anden undgås, med henblik på mulighederne for at der opstår

voldssituationer og anden uorden i denne forbindelse nedsættes.

Bevillingsnævnet følger

udviklingen i nattelivet i midtbyen i Sønderborg meget nøje med henblik på,

at

det inden udgangen af september 1999 kan afgøres, hvorvidt de nugældende

åbningstilladelser i midtbyen bør fastholdes eller ændres ud fra de hensyn,

som

er nævnt ovenfor i restaurationslovens § 28, stk. 4.

Bevillingsnævnets afgørelse

kan inden 4 uger indbringes for Sønderborg Byråd ..."

Af den af bevillingsnævnet

omtalte notits af 11. december 1998 fra ordenspolitiet i Sønderborg fremgår,

at

en kommunal gadefejer på forespørgsel fra en politiassistent har oplyst, at

der

efter indskrænkningen af restaurationernes lukketider med virkning fra 1.

oktober 1998 ikke var så meget affald i gaderne - herunder især flaskeskår,

og

at dette var den generelle opfattelse i afdelingen. Det fremgår videre, at

den

pågældende var bekendt med, at lederen af kommunens gartneriafdeling havde

langt færre opgaver med genplantning af kummer med granbevoksning

Ved brev af 29. januar 1999

indbragte advokat Kjeld Christensen bevillingsnævnets afgørelse for byrådet.

Af

brevet fremgik bl.a. følgende:

"Jeg læser med nogen

forundring bevillingsnævnets bemærkninger om, at alle lukketider i midtbyen

herefter er kl. 04.00, idet Hotel Scandic mig bekendt ikke har fået inddraget

sin 05.00-bevilling. Hotel Scandic må om noget siges at ligge i midtbyen og

en

begunstigelse af denne virksomhed, til skade for de øvrige, kunne lede

tankerne

hen på, at kommunen ikke alene forvalter i strid med reglerne for

tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakter, men også udøver

magtfordrejning."

Den 24. februar 1999 traf

Sønderborg Byråd beslutning om at fastholde bevillingsnævnets afgørelse af

26.

januar 1999 om ændring af de omhandlede restaurationers åbningstilladelser og

tiltræde nævnets begrundelse.

Af den sagsfremstilling, som

blev forelagt byrådet, fremgår bl.a. følgende:

"Det kan ... bemærkes,

at "midtbyen" ifølge bevillingsnævnets definition i denne sag er

området beliggende nord for Hotel Scandic afgrænset mod nord af Jernbanegade,

med vest af havnen, mod syd af Sønderbro, Brogade og Mellemgade og mod øst af

Lille Rådhusgade, Rådhustorvet og Perlegade. Det er i dette område,

bevillingsnævnet

finder, at det er nødvendigt at indskrænke åbningstiderne, idet det er dette

område, der i særlig grad er ramt af voldsepisoder, uroligheder, affald på

gader og fortove o.l. Disse forhold gør sig ikke gældende i området omkring

Hotel Scancic og Interscan, som begge fortsat har tilladelse til at holde

åbent

til kl. 05.00."

Byrådets afgørelse og

begrundelsen herfor blev ved kommunens brev af 3. marts 1999 meddelt advokat

Kjeld Christensen.

Ved brev af 16. marts 1999

klagede advokat Kjeld Christensen til Tilsynsrådet for Sønderjyllands Amt.

Ved brev af 19. marts 1999

anmodede tilsynsrådet Sønderborg Byråd om en udtalelse til brug for

behandlingen af sagen.

Byrådet behandlede sagen den

21. april 1999 og vedtog at henholde sig til bevillingsnævnets afgørelse af

26.

januar 1999 og byrådets egen afgørelse af 24. februar 1999, hvilket blev

meddelt tilsynsrådet i brev af 27. maj 1999.

Ved brev af 10. juni 1999

til tilsynsrådet kommenterede advokat Kjeld Christensen byrådets udtalelse.

Af

brevet fremgår bl.a., at den ændrede åbningstid havde betydet et drastisk

fald

i omsætningen for de fire restauranter, at diskotek Smedien var gået konkurs,

at omsætningen i Diskotek Roosevelt var under halvdelen af den tidligere

omsætning, idet der var en tilbagegang i omsætningen på ca. 4 mio kr., og at

den samme tendens gjorde sig gældende for Christian d. II, hvor

omsætningstabet

var ca. 2 mio kr. Endvidere fremgår det, at det var restauratørernes

opfattelse, at hverken antallet af voldstilfælde eller uro og hærværk i

Sønderborgs

natteliv var blevet mindre, idet caféerne, der nu havde tilladelse til at

holde

åbent til kl. 03.00, tiltrak et stadigt yngre publikum, som var uden opsyn,

idet caféerne ikke havde pligt til at have dørmænd.

Ved brev af 21. juni 1999

anmodede tilsynsrådet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvorunder

restaurationslovgivningen henhører, om en udtalelse.

Af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens brev af 26. juli 1999 til tilsynsrådet fremgår bl.a.

følgende:

"Efter Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens opfattelse indeholder restaurationsloven ikke hjemmel til

at

foretage en generel indskrænkning i åbningstiden fra kl. 05.00 til kl. 04.00,

heller ikke for en prøveperiode af 1 eller 2 år.

Skal en allerede givet

tilladelse til at holde åbent efter kl. 02.00 indskrænkes, må det ske under

iagttagelse af de almindelige forvaltningsretlige regler om tilbagekaldelse

af

en begunstigende forvaltningsakt. Det indebærer efter styrelsens opfattelse,

at

der må foretages en individuel vurdering af de 4 natrestauranters forhold,

jf.

i øvrigt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens brev af 20. oktober 1998 i denne sag

til tilsynsrådet.

Til orientering kan

styrelsen oplyse, at der tidligere er afsagt en højesteretsdom (U.1993.835H)

om

adgangen til at tilbagekalde en nattilladelse. Lovgrundlaget var den

tidligere

restaurationslov af 1970. Problemstillingen var dog den samme som i

nærværende

sag, og i lighed med den gældende restaurationslov var spørgsmålet om

tilbagekaldelse af nattilladelse heller ikke omtalt i den tidligere lov.

Med hensyn til en generel

udvidelse af åbningstiden til længere end kl. 02.00 (for caféejere og andre

restauranter i Sønderborg), kan det oplyses, at § 28, stk. 1, ikke indeholder

hjemmel til, at Byrådet kan træffe en sådan beslutning. En tilladelse til at

udvide åbningstiden til efter kl. 02.00 gives individuelt og efter politiets

samtykke, jf. § 28, stk. 4."

Ved brev af 11. august 1999

anmodede tilsynsrådet om Sønderborg Byråds bemærkninger til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens udtalelse af 26. juli 1999, og om byrådets stillingtagen

til, hvorvidt udtalelsen gav byrådet anledning til en ændret vurdering af

sagen.

Byrådet behandlede sagen den

18. august 1999 og afgav ved brev af 19. august 1999 udtalelse til

tilsynsrådet. Af brevet fremgår bl.a. følgende:

"Som det fremgår af

(beslutningsprotokollen fra byrådets møde) har byrådets flertal vedtaget at

meddele tilsynsrådet, at Sønderborg Byråd er enigt med Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen i, at der ikke i restaurationsloven er hjemmel til at

foretage en generel indskrænkning af åbningstiden fra kl. 05.00 til kl.

04.00,

ej heller for en prøveperiode af 1 eller 2 år. Skal en allerede givet

tilladelse til at holde åbent efter kl. 02.00 indskrænkes, må det ske under

iagttagelse af de almindelige forvaltningsretlige regler om tilbagekaldelse

af

en begunstigende forvaltningsakt. Det indebærer, at der må foretages en

individuel vurdering af de enkelte restauranters forhold.

Dette er i øvrigt også i

tråd med, hvad Byrådet har anført i sin begrundelse til advokaten for de 4

restauratører, og hvad Byrådet har meddelt Tilsynsrådet, hvor det bl.a.

anføres, at bevillingsnævnet og Byrådet er enig i, at der ikke i

restaurationslovgivningen er hjemmel til at tilbagekalde en tilladelse til

udvidet åbningstid, og at man imidlertid finder, at der i den foreliggende

situation ud fra almindelige forvaltningsretlige principper er hjemmel

hertil.

Byrådet er også enigt i, at

der må foretages en individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde. Dette er i

første omgang sket ved, at bevillingsnævnet har afgrænset det område i byen,

hvor de ordensmæssige problemer m.v. er særligt udtalte. Bevillingsnævnet har

benævnt området "midtbyen" og afgrænset det mod nord af

Jernbanegade,

mod vest af havnen, mod syd af Sønderbro, Brogade og Mellemgade og mod øst af

Lille Rådhusgade, Rådhustorvet og Perlegade.

Det er i dette område,

bevillingsnævnet har fundet, at det var nødvendigt at indskrænke

åbningstiderne, idet det er dette område, der i særlig grad er ramt af

voldsepisoder, uroligheder, affald på gader og fortove og lignende.

Disse forhold gør sig ikke

gældende i området omkring Hotel Scandic og Hotel Interscan, som begge

fortsat

har tilladelse til at holde åbent til kl. 05.00. En individuel vurdering af

hver enkelt af de 4 restauranter i dette afgrænsede område, som tidligere

havde

tilladelse til at holde åbent til kl. 05.00 fører til, at nattelivet i den

indre by kan køre i døgndrift, med deraf følgende gener, især for de

omkringboende borgere, når blot en enkelt restaurant har tilladelse til at

holde åbent til kl. 05.00. Ved at inddrage 05.00-tilladelserne for hver

enkelt

af de 4 restauranter, som tidligere havde tilladelse til at holde åbent til

kl.

05.00, opnås, at alle restauranter i midtbyen skal lukke senest kl. 04.00 og

at

ingen kan åbne igen før kl. 05.00. Formålet hermed er at søge at opnå, at

nattegæsterne forlader midtbyen senest, når restauranterne lukker kl. 04.00,

således at der kan blive ro i midtbyen før restauranterne må åbne igen kl.

05.00. Bevillingsnævnet har skønnet, at det ikke er nødvendigt at inddrage

05.00-tilladelserne for virksomheder uden for midtbyen, som f.eks. Hotel

Scandic og Hotel Interscan for at tilgodese dette.

Byrådet kan endvidere

tilslutte sig Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse om, at

restaurationslovens § 28, stk. 1, ikke indeholder hjemmel til, at Byrådet kan

træffe en beslutning om en generel åbningstid til længere end kl. 02.00 for

caféejere og andre restauranter i Sønderborg.

I denne forbindelse skal det

imidlertid præciseres, at der ikke i Sønderborg er truffet en sådan

beslutning.

Bevillingsnævnet har efter ansøgning og individuelt meddelt tilladelse til,

at

nogle restauranter i midtbyen, som tidligere havde tilladelse til at holde

åbent til kl. 02.00, har fået udvidet åbningstilladelse til kl. 03.00. Der er

således stadig restauranter i området, som skal lukke kl. 02.00. Dels

restauranter, som ikke har ansøgt om udvidet åbningstid og dels restauranter,

som ud fra en konkret vurdering har fået afslag på en ansøgning herom.

Det kan imidlertid

konstateres, at antallet af åbningstilladelser fra kl. 02.00 til kl. 03.00 er

udvidet. Formålet hermed har været at tilstræbe, at gæsterne fordeles i flere

restauranter og derved bl.a. af brandsikkerhedshensyn får mere plads til

rådighed,

jf. den tidligere meddelte begrundelse.

Alt i alt kan det

konkluderes, at Byrådet deler Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse

således som den er kommet til udtryk i skrivelse af 26.07.1999 til

tilsynsrådet, og at udtalelsen ikke giver anledning til en ændret vurdering

af

sagen, som for tiden evalueres af bevillingsnævnet med henblik på, at der kan

træffes afgørelser om restauranternes åbningstid med virkning fra

01.10.1999."

Af tilsynsrådets

telefonnotat vedrørende en samtale den 7. september 1999 mellem

sagsbehandleren

i tilsynsrådets sekretariat og en ansat i Sønderborg Kommune fremgår bl.a.

følgende:

"(Den ansatte i

kommunen) oplyser, at der ikke i de meddelte alkoholbevillinger er taget

decideret stilling til udløb af natbevillingerne. Da alkoholbevillingerne

løber

over 8 år er det imidlertid nærliggende at tro, at restauratørerne er gået ud

fra, at der er tale om en tilsvarende forlængelse af natbevillingerne, hvad

der

svarer til oversigten "nattilladelser udskrevet fra

Bevillingsregistret".

Der er ifølge (den ansatte i

kommunen) ikke tale om nogen bevilling "indtil videre" bortset fra

restaurant Smedien på grund af uro omkring restauranten. Der er heller ikke

skrevet ud til restauratørerne om nattilladelser "indtil videre",

som

politimesteren tidligere har bedt kommunen om."

I brev af 9. september 1999

til tilsynsrådet anførte advokat Kjeld Christensen bl.a., at der ikke var

sket

nogen individuel vurdering af de enkelte serveringssteder, før

bevillingsnævnet

den 9. juni 1998 traf afgørelse om indskrænkning af åbningstiden fra kl. 05

til

kl. 04 og om at udvide caféernes åbningstid fra kl. 02 til kl. 03, men at der

var tale om generelle retningslinier for restaurationernes åbningstider, og

at

dette forhold - uanset en ændret formulering af beslutningen og uanset

begrundelsen for bevillingsnævnets og byrådets afgørelser af henholdsvis 26.

januar og 24. februar 1999 samt byrådets udtalelse af 19. august 1999 - ikke

var ændret. Kjeld Christensen anførte videre, at indskrænkningen i de fire

restauranters åbningstid fra kl. 05 til kl. 04 ikke var sket efter en

individuel vurdering og derfor var ulovlig, og at tilsagnet om en generel

udvidelse af åbningstiderne for caféer mv. ikke havde hjemmel i loven og

derfor

var ulovligt.

Af referat af

bevillingsnævnets møde den 21. september 1999 fremgår, at bevillingsnævnet

traf

beslutning om at genindføre åbningstilladelserne til 05, dog med den

begrænsning, at der senest ved fornyelse vil blive stillet krav om genåbning

tidligst kl. 10 om formiddagen.

Af tilsynsrådets afgørelse

af 15. oktober 1999 fremgår bl.a. følgende:

"Tilbagekaldelse eller

ændringer i vilkårene for en natbevilling afgøres med udgangspunkt i

restaurationsloven efter almindelige forvaltningsretlige regler om

tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakter.

Tilsynsrådet lægger til

grund, at der efter praksis kun kan gøres indgreb i den enkelte restauratørs

næringsadkomst, hvis der foreligger særligt tungtvejende grunde, hvor

kommunens

interesse i ændringer er mere væsentlige end den enkelte restauratørs

berettigede

forventninger og tillid til den givne tilladelse.

I tilfælde, hvor der som i

den omhandlede sag er tale om tidsbegrænsede tilladelser, er muligheden for

ændringer i vilkårene efter forvaltningsretlig praksis yderligere

indskrænket.

Tilsynsrådet anser det for

tvivlsomt, om der i forhold til tidspunkterne for de meddelte

alkoholbevillinger og nattilladelser senere er fremkommet nye oplysninger af

så

tungtvejende, ordensmæssig karakter, at der har været grundlag for et indgreb

i

næringsadkomsten for den enkelte restauratør.

Tilsynsrådet lægger

endvidere til grund, at det ifølge udtalelsen fra Erhvervs- og

Selskabstyrelsen

efter forvaltningsretlige regler og domspraksis er en forudsætning for at

ændre

en allerede udstedt tilladelse, at der er foretaget en individuel vurdering

af

forholdene omkring den enkelte restaurant.

Tilsynsrådet konstaterer i

denne forbindelse, at de meddelte afgørelser til de 4 restauranter alle er af

generel karakter med et enslydende indhold og begrundelse.

Byrådets henvisning til, at

den individuelle vurdering har fundet sted ved en afgrænsning af

restauranternes beliggenhed til "Midtbyen", kan efter tilsynsrådets

opfattelse ikke tillægges betydning.

Da byrådet således ikke har

foretaget de individuelle vurderinger, der er forudsat i praksis, er byrådets

afgørelse om at indskrænke åbningstiden ikke lovlig.

Tilsynsrådet bemærker, at

der i forvaltningsretten ikke findes regler om forsøgsvise indskrænkninger

(prøveperioder) i udstedte tilladelser. I det omfang det ikke i lovgivningen

er

direkte udelukket at indgå aftaler om næringsretlige tilladelser, må

eventuelle

særlige forsøgsordninger efter tilsynsrådets opfattelse forudsætte samtykke

fra

de involverede parter.

Tilsynsrådet annullerer

derfor efter styrelseslovens § 61 byrådets beslutning af 24. februar 1999,

hvorefter byrådet har vedtaget at fastholde bevillingsnævnets afgørelse(r) om

at indskrænke åbningstiden for de omhandlede 4 natrestauranter.

For så vidt angår

spørgsmålet om udvidelse af åbningstiden for caféer og andre restauranter fra

kl. 02.00 til kl. 03.00, lægger tilsynsrådet til grund, at der i følge

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse efter restaurationslovens § 28,

stk.

1, ikke er hjemmel til at træffe sådanne generelle beslutninger.

Tilsynsrådet lægger

endvidere til grund, at det efter § 28, stk. 4, kun er visse restauranter

(f.eks. med gode lokaleforhold til spisning eller underholdning), der med

politiets tilladelse kan bevilges tilladelse til at holde åbent efter kl.

02.00.

Det vil derfor være i strid

med loven at give tilladelse til et større antal caféer og restauranter i

byen.

Byrådet har i sin seneste

redegørelse til tilsynsrådet oplyst, at beslutningen om udvidelse af

åbningstiden fra kl. 02.00 til kl. 03.00 er truffet af bevillingsnævnet efter

ansøgning og efter en individuel vurdering.

Da byrådet efter det oplyste

ikke har truffet nogen afgørelse i disse sager, der alle har karakter af

begunstigende forvaltningsakter, er tilsynsrådet afskåret fra at anvende

eventuelle sanktioner efter styrelseslovens § 61.

Tilsynsrådet er gennem

oplysninger fra dagspressen bekendt med, at der senere er truffet beslutning

om

at udvide åbningstiden for de 4 natrestauranter. Tilsynsrådet anmoder byrådet

om at bekræfte dette."

Sønderborg Byråd vedtog den

23. februar 2000 på grundlag af et brev og et notat af 27. januar 2000 fra

advokat Andreas Fischer at indbringe tilsynsrådets afgørelse om annullation

for

Indenrigsministeriet.

Af advokat Andreas Fischers

brev af 27. januar 2000 til byrådet fremgår bl.a. følgende konklusioner:

"Tilsynsrådet burde

ikke den 15. oktober 1999 have truffet beslutning om annullation af Byrådets

afgørelse, dels fordi åbningstiden på dette tidspunkt var tilbageført til kl.

05.00, dels fordi der manglede den klarhed i retsgrundlaget, som er nødvendig

for at annullation kan komme på tale.

Hvad angår lovligheden af

bevillingsnævnets afgørelse om indskrænkning af åbningstiden for de 4

restaurationer til kl. 04.00, og byrådets efterfølgende godkendelse heraf, er

det min opfattelse, at beslutningerne var fuldt lovlige.

Et væsentligt element i denne

vurdering er selvsagt, at det har vist sig, at nattilladelserne, som blev

meddelt ved bevillingsnævnets skrivelser af 24. maj 1994 var givet

"indtil

videre", medens tilsynsrådet har lagt til grund, at tilladelserne var

gældende i samme periode som alkoholbevillingerne. Disse skrivelser var

tilsynsrådet ikke bekendt med. Derimod forelå skrivelse af 8. december 1994

fra

bevillingsnævnet til Revisionsfirmaet Niels Kristian Ladefoged for

tilsynsrådet, og af denne skrivelse fremgår klart, at åbningstilladelsen - i

hvert fald til Diskotek Smedien - var meddelt "indtil videre". De

tidligere af politimesteren meddelte nattilladelser var derimod givet for et

kalenderår ad gangen.

Jeg har i øvrigt ved

konstateringen af lovligheden af bevillingsnævnets og byrådets afgørelser

lagt

vægt på,

at

der er tale om en

løbende næringsretlig tilladelse, som efter sagens natur ikke kan betragtes

som

permanente, evigtvarende tilladelser, og for hvilke der derfor efter den

forvaltningsretlige teori er en udvidet adgang til tilbagekaldelse.

at

der med klausulen

"indtil videre" er taget et forbehold om revurdering og

tilbagekaldelse af tilladelsen, således at restauratørerne ikke kunne have

nogen berettiget forventning om tilladelsens permanens,

at

bevillingsnævnet

og byrådet på grundlag af de 6 hensyn, som restaurationslovens § 28, stk. 4,

foreskriver varetaget, var berettiget til at ændre åbningstiden, især når

ændringen var af begrænset omfang,

at

bevillingsnævnets

vedtagelse af 9. juni 1998 om begrænsning af åbningstiden var begrundet i

voldsepisoder, uroligheder, affald m.v. i de sene nattetimer, forhold som var

generelle og derfor ikke kunne give anledning til en individuel bedømmelse af

hver enkelt restauration og

at

nævnet og byrådet

således har foretaget en konkret vurdering af de ifølge loven afgørende

hensyn

for nattilladelser."

Af advokat Andreas Fischers

notat af 27. januar 2000 fremgår bl.a. følgende:

"Det er en forudsætning

for tilsynsmyndighedens anvendelse af sanktioner .., at sanktioner i det

konkrete tilfælde må anses for påkrævet. Det kan i høj grad diskuteres, om

annullation var "påkrævet" på et tidspunkt, hvor virkningerne af

byrådets beslutning var ophørt. Såfremt tilsynsrådet ikke desto mindre fandt

beslutningen ulovlig, kunne dette have været udtrykt ved en påpegelse over

for

byrådet, jfr. i det hele Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, side

245.

...

Konklusion

Det kan lægges til grund, at

tilsynsrådet har været fejlunderrettet om en væsentlig faktisk oplysning,

nemlig at de oprindelige åbningstilladelser var meddelt "indtil

videre" og ikke for en tidsbegrænset periode.

Af tilsynsrådets afgørelse

fremgår endvidere, at fejloplysningen om, at tilladelserne skulle være

tidsbegrænsede danner grundlag for forkerte forvaltningsretlige slutninger,

der

leder til konklusionen: at byrådets beslutning var ulovlig.

Dertil kommer, at

tilsynsrådet ikke har været tilstrækkelig detaljeret i sin vurdering af, i

hvilket omfang en række forvaltningsretlige begreber kan finde anvendelse på

de

faktiske omstændigheder i sagen. Det gælder i vurderingen af,

-

om der er tale om en

begunstigende forvaltningsakt - det er der formentlig kun delvis,

-

i hvilket omfang

(delvis) begunstigende forvaltningsakter kan tilbagekaldes - det kan de

navnlig, hvis tilladelsen er meddelt "indtil videre" (svarer til et

tilbagekaldelsesforbehold), og hvor dette forbehold er lovhjemlet (som i

restaurationslovens § 33)

-

om der lovligt kan

foretages indgreb i "næringsadkomsten" næringsretlige tilladelser

nyder næppe særlig beskyttelse, når de er meddelt med

tlbagekaldelsesforbehold,

samt når indgrebet alene har virkning for fremtiden,

-

hensynet til

restauratørernes "berettigede forventninger" - restauratørerne

kunne

ikke med rette gå ud fra, at åbningstilladelserne gjaldt i samme periode som

alkoholbevillingerne,

-

om der forelå nye

oplysninger - det gjorde der i et vist omfang. I øvrigt er nye oplysninger

ikke

afgørende for, om tilladelserne kan ændres.

... Kravet om

individualisering må tilpasses efter bl.a. hjemmelsloven (udgangspunktet i

henhold til restaurationslovens forarbejder er ens lukketid) og afstemmes med

det forvaltningsretlige krav om ligebehandling. Det vurderes, at individuelle

forhold kun i meget begrænset omfang kan tænkes at have betydning for den

afvejning, der ligger til grund for byrådets beslutning, samt at byrådet ikke

har foretaget en fuldstændig afskæring af det forvaltningsmæssige skøn. Der

er

derfor efter omstændighederne taget tilstrækkeligt hensyn til

individualiseringskravet.

Med i den samlede vurdering

af, hvorvidt byrådets beslutning hviler på et forvaltningsretligt korrekt og

lovligt beslutningsgrundlag, hører at byrådet/bevillingsnævnet forud for

beslutningen om indskrænkning af åbningstilladelserne havde foretaget

omhyggelige undersøgelser og høring af alle relevante parter, herunder ved

indhentelse af redegørelse fra politimesteren, ved afholdelse af møde med

alle

restaurationsejere og ved drøftelser med initiativgruppen "Natteliv og

Dialog".

Af sagsfremstillingen

vedrørende byrådets beslutning af 23. februar 2000 om at indbringe

tilsynsrådets afgørelse om annullation for ministeriet fremgår bl.a.

følgende:

"Forvaltningen skal

bemærke, at det er korrekt, at bevillingsnævnets brev af 24. maj 1994, hvor

det

til restauratørerne er meddelt, at nattilladelserne er gældende indtil

videre,

ikke er indgået i sagen som blev rejst i 1997. Brevet er ej heller fremsendt

til tilsynsrådet, hvilket det burde have været. I forbindelse med advokat

Fischers forespørgsel til forvaltningen er man imidlertid blevet opmærksom på

sagen med det pågældende brev til restauratører med nattilladelser."

I anledning af Sønderborg

Byråds klage anmodede Indenrigsministeriet ved brev af 8. marts 2000

Tilsynsrådet for Sønderjyllands Amt om en udtalelse.

I den anledning anmodede

tilsynsrådet advokat Kjeld Christensen om bemærkninger til det i Sønderborg

Byråds klage anførte.

Advokat Kjeld Christensen

anførte i sin udtalelse af 6. april 2000 til tilsynsrådet bl.a., at det af

byrådet anførte ikke gav ham anledning til yderligere bemærkninger, idet det

efter hans opfattelse ikke kan tillægges nogen betydning, at der i brev af

24.

maj 1994 til bevillingshaverne er anført, at nattilladelserne er gældende

indtil videre, da forvaltningsretlige principper for tilbagekaldelse af

begunstigende forvaltningsakter ikke har været fulgt. Det fremgik videre, at

der efter advokat Kjeld Christensens opfattelse måtte lægges vægt på, at det

i

forvaltningens administration af natbevillingerne tilsyneladende havde været

opfattelsen, at de var givet på tid og knyttet til udløbet af

alkoholbevillingerne.

Tilsynsrådet anmodede

endvidere Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om en supplerende udtalelse i sagen.

Af styrelsens udtalelse af 3. maj 2000 fremgår bl.a. følgende:

"Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen har ved brev af 20. marts 2000 fra Tilsynsrådet for

Sønderjyllands Amt modtaget en forespørgsel om, hvorvidt der i

restaurationsloven eller i forarbejder hertil er hjemmel til at indsætte

tilbagekaldelsesforbehold i forbindelse med, at der gives nattilladelse, jf.

§

28, stk. 4, i restaurationsloven.

Styrelsen har tidligere ved

brev af 26. juli 1999 udtalt sig i sagen .... Styrelsen udtalte dengang, at

restaurationsloven efter styrelsens opfattelse ikke indeholder hjemmel til at

foretage en generel tilbagekaldelse af en række restauranters nattilladelser,

men at en eventuel tilbagekaldelse må foretages på grundlag af en individuel

vurdering af de pågældende natrestauranters forhold.

Tilsynsrådets fornyede

henvendelse af 20. marts 2000 giver anledning til følgende supplerende

kommentarer:

En bestemmelse om

tilbagekaldelse af nattilladelse fandtes i § 31 i beværterloven (nr. 129 af

15.

marts 1939), som trådte i kraft den 1. juni 1939. Det hed: "Tilladelsen

kan til enhver tid tilbagekaldes af politiet, såfremt dens benyttelse giver

anledning til uorden eller ulemper." Bestemmelsen er gentaget i den

senere

beværterlov (nr. 207 af 7. juni 1958).

Kriterierne for

tilbagekaldelse er ikke nærmere uddybet i lovenes forarbejder.

Den udtrykkelige bestemmelse

om tilbagekaldelse er ikke gentaget i lov om restaurations- og

hotelvirksomhed

m.v. (nr. 121 af 25. marts 1970).

I forarbejderne til

1970-lovens § 28, stk. 3, forudsættes det, at bevillingerne "vil kunne

betinges således, at de i tilfælde af misbrug bortfalder eller vil kunne

tilbagekaldes". Der er imidlertid ikke i forarbejderne holdepunkter for

at

antage, at dette skal forstås som en begrænsning af den adgang til

tilbagekaldelse af natbevillinger, som bestod efter beværterlovens § 30, stk.

2, (lov nr. 207 af 7. juni 1958). Selv om det kan forekomme mindre heldigt,

at

tilbagekaldelsesadgangen ikke er omtalt i loven, må det derfor antages, at

nattilladelser, uanset hvilke vilkår der måtte være fastsat i den enkelte

bevilling, fortsat kan tilbagekaldes af politiet, hvis den sene åbningstid

giver anledning til væsentlig uorden eller væsentlige ulemper, jf. UfR

1993.835

H.

Ved en vurdering af,

hvorvidt tilbagekaldelse kan finde sted, kan formentlig indgå overvejelser

om,

hvorvidt tilladelsen ville have været givet, hvis man ved tilladelsens

givelse

havde kunne forudse den udvikling, tilladelsen har medført.

Styrelsen er endvidere af

den opfattelse, at bevillingsmyndigheden kan tidsbegrænse en nattilladelse.

Loven indeholder ikke en direkte hjemmel hertil, men da bevillingsmyndigheden

kan undlade at give en tilladelse, hvis dette kan begrundes i de hensyn, som

skal varetages med loven, kan en tilladelse også tidsbegrænses ud fra de

samme

hensyn.

Det er imidlertid styrelsens

opfattelse, at en sådan tidsbegrænsning bør angives konkret. Et udsagn om, at

en tilladelse er givet "indtil videre", er efter styrelsens

opfattelse ikke tilstrækkeligt konkret til at kunne danne grundlag for en

tilbagekaldelse af en nattilladelse, men kan alene betragtes som en

henvisning

til den almindelige tilbagekaldelsesadgang ved begunstigende

forvaltningsakter.

Styrelsen har i brev af 9.

februar 2000 til Århus Kommune nærmere redegjort for sin opfattelse af

tilbagekaldelsesadgangen ved nattilladelser. Kopi af brevet er vedlagt og der

henvises hertil."

Af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens brev af 9. februar 2000 til Århus Kommune fremgår bl.a.

følgende:

"Med den nuværende lov

om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 203 af

31.

marts 1998, overgik kompetencen til at meddele "nattilladelse" fra

politimesteren til kommunalbestyrelsen.

...

Der er således lagt op til,

at (alkohol)bevillingen og spørgsmålet om "nattilladelse" kan

behandles samlet. Der er dog fortsat tale om to forskellige tilladelser.

For så vidt angår bortfald

af en bevilling fremgår det af § 18, stk. 1, nr. 2, at en alkoholbevilling

bortfalder, når bevillingens gyldighedstid udløber, uden at fornyelse finder

sted.

En tilsvarende bestemmelse

om bortfald af "nattilladelse" findes ikke i loven. I mangel af

særlig bestemmelse herom kan det efter styrelsens opfattelse næppe antages,

at

det tillige har været hensigten, at "nattilladelse" uden videre

bortfalder

ved bevillingens udløb.

Den naturlige sammenhæng

mellem alkoholbevillingen og "nattilladelsen" ved bevillingens

givelse er efter styrelsens opfattelse først og fremmest af praktisk karakter

-

således som det fremgår af lovbemærkningerne - og medfører således ikke i sig

selv, at der ved fornyelse af en bevilling samtidig kan ske indskrænkninger i

en eventuel "nattilladelse". En indskrænkning er et indgreb i en

tilladelse, som restauratøren har indrettet sig på. De almindelige

forvaltningsretlige regler om tilbagekaldelse af en begunstigende

forvaltningsakt skal derfor efter styrelsens opfattelse iagttages.

Indskrænkninger i en

"nattilladelse" samtidig med fornyelse af bevillingen må derfor

bero

på en selvstændig vurdering af, om der er grundlag for denne indskrænkning i

f.eks. restauratørens hidtidige tilladelse.

I en vurdering af, hvorvidt

tilbagekaldelse kan finde sted, kan formentlig også indgå overvejelser om,

hvorvidt en tilladelse ville have været givet, hvis man ved tilladelsens

givelse havde kunne forudse den udvikling, tilladelsen har medført. Hvis den

sene

åbningstid har givet anledning til væsentlig uorden eller væsentlige ulemper,

eller hvis tilladelsen indeholder en betingelse herom, kan tilladelsen

tilbagekaldes.

Det er ikke en betingelse

for tilbagekaldelse af en "nattilladelse", at det kan lægges

bevillingshaveren til last, at "nattilladelsen" giver anledning til

gener.

...

Da

miljømæssige hensyn således indgår med

væsentlig vægt (ved afgørelse af om nattilladelse skal gives og ved afgørelse

om en endnu ikke påbegyndt restaurationsvirksomhed skal lukke tidligt samt

ved

kommunalbestyrelsens fastsættelse af den almindelige lukketid) - og da der

ikke

er tale om indskrænkning i den almindelige åbningstid - er styrelsen

tilbøjelig

til at mene, at det ikke vil stride imod lovens sigte at lade miljømæssige

hensyn indgå i en vurdering af, om en "nattilladelse" bør

tilbagekaldes.

I den forbindelse finder

styrelsen, at tidspunktet for fornyelse af den almindelige bevilling kan være

et velegnet tidspunkt for en vurdering af "nattilladelsen",

herunder

om forholdene har ændret sig på en sådan måde, at "nattilladelsen"

bør indskrænkes af miljømæssige hensyn."

Ved brev af 5. maj 2000

afgav tilsynsrådet udtalelse til Indenrigsministeriet. Af udtalelsen fremgår

bl.a. følgende:

"Indledningsvis

bemærkes, at tilsynsrådet ikke på tidspunktet for rådets afgørelse havde fået

nogen meddelelse fra byrådet eller kommunen om, at bevillingsnævnet på ny

havde

ændret åbningstiden.

Blandt andet på baggrund af

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udtalelser i sagen har tilsynsrådet anset

byrådets afgørelse for at være i klar modstrid med lovgivningen.

Tilsynsrådet har derfor

anset det for påkrævet at annullere beslutningen, i hvilken forbindelse det

bemærkes, at bevillingsnævnets og byrådets skiftende holdninger til

forsøgsordningens tidsmæssige udstrækning har forøget behovet for at skabe

klarhed på området.

Tilsynsrådet er forundret

over, at der efter en meget omfattende korrespondance med kommunen først

efterfølgende er fremkommet oplysninger om bevillingsnævnets breve af 24. maj

1994.

Tilsynsrådet lægger

imidlertid til grund, at den kommunale forvaltning, indtil de nye oplysninger

kom frem primo 2000 har været af den klare opfattelse, at natbevillingerne

til

de omhandlede 4 natrestauranter udløb svarende til det, der var gældende for

alkoholbevillingerne.

Denne opfattelse af

retstilstanden er med oversigten "Nattilladelser udskrevet fra

Bevillingsregistret", som knytter sig til et notat fra politimesteren af

9. februar 1998, efter det oplyste kommunikeret videre til restauratørerne,

som

derfor må anses for at have indrettet driften af natrestauranterne i tillid

hertil.

Bevillingsnævnets breve af

24. maj 1994 om åbningstid "indtil videre", som ikke senere er

fulgt

op eller nærmere præciseret, heller ikke under møder med restauratørerne, bør

derfor ikke tillægges nogen selvstændig betydning.

Det er fortsat tilsynsrådets

opfattelse, at tilbagekaldelsesforbehold af den omhandlede, upræcise karakter

uden angivelse af under hvilke omstændigheder, forbeholdet kan gøres gældende

ikke vil kunne udvide tilbagekaldelsesadgangen udover, hvad der følger af de

almindelige forvaltningsretlige principper for tilbagekaldelse. Der henvises

til Forvaltningsret, Almindelige emner, s. 455 og til Karsten Loiborg i

Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, s. 623.

Tilsynsrådet deler således

ikke den opfattelse, som kommer til udtryk på s. 9 i redegørelsen fra

kommunens

advokat, hvorefter forbeholdet "indtil videre" kan begrunde

tilbagekaldelse efter et i princippet frit skøn med hjemmel i

restaurationslovens

§ 33.

Med henvisning til 1993. 835

H mener tilsynsrådet fortsat, at en ændring af den hidtidige åbningstid i

overensstemmelse med sædvanlige forvaltningsretlige principper forudsætter en

individuel vurdering af forholdene omkring den enkelte restaurant.

Det vil derfor efter

tilsynsrådets opfattelse være i strid med praksis gennem generelle

beslutninger

at foretage indgreb i de enkelte restauratørers berettigede forventninger til

åbningstiden.

Tilsynsrådet fastholder

derfor afgørelsen, da der ikke er fremkommet nye faktiske eller retlige

forhold, der ændrer grundlaget for tilsynsrådets vedtagelse af 15. oktober

1999."

Indenrigs- og Sundhedsministeriets afgørelse:

Tilsynsmyndighedernes

kompetence:

De for hvert amt nedsatte

tilsynsråd fører tilsyn med, at kommunerne overholder lovgivningen, jf. § 61

i

lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 629 af 29. juni 2001).

Tilsynsrådene kan ikke tage

stilling til, om kommunernes sagsbehandling er rimelig eller hensigtsmæssig,

eller til spørgsmål vedrørende skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden

for

de rammer, der er fastsat i lovgivningen.

At lovgivningen overlader

kommunalbestyrelsen et skøn, er ikke ensbetydende med, at kommunen er retlig

ubunden i sin administration. Kommunen er således som enhver

forvaltningsmyndighed forpligtet til at overholde forvaltningsretlige

grundsætninger, herunder alene inddrage saglige/lovlige kriterier i sin

skønsudøvelse. Visse kriterier kan endvidere være obligatoriske at inddrage i

skønsudøvelsen, og der er grænser for adgangen til at sætte skøn under regel

m.v. Kommunernes overholdelse af de retlige grænser, som sådanne

retsgrundsætninger

og principper sætter, kan tilsynsmyndigheden tage stilling til.

Virksomhed, der udøves af

myndigheder med tilknytning til en kommune, men med selvstændig kompetence -

nævn, kommissioner mv. - falder uden for de kommunale tilsynsmyndigheders

kompetence. Dette gælder bl.a. bevillingsnævn. Der henvises til lov om

kommunernes

styrelse med kommentarer, 2000, side 234, og betænkning nr. 1395/2000 om

Statens tilsyn med kommunerne, side 95.

Efter § 10, stk. 4, i lov om

restaurationsvirksomhed (lovbekendtgørelse nr. 203 af 31. marts 1998) kan

et bevillingsnævns afslag indbringes for

kommunalbestyrelsen. Hvis kommunalbestyrelsen har taget stilling til et

bevillingsnævns afgørelse, kan de kommunale tilsynsmyndigheder tage stilling

til kommunalbestyrelsens behandling og afgørelse af sagen.

Efter de foreliggende

oplysninger er beslutningen om udvidelse af åbningstiderne for visse

restauranter i Sønderborg fra kl. 02 til kl. 03 truffet af bevillingsnævnet,

og

Sønderborg Byråd har ikke truffet afgørelser herom. På den baggrund er det

Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at det falder uden for

tilsynsmyndighedernes kompetence at tage stilling til lovligheden af de

nævnte

afgørelser. Ministeriet har i dag meddelt tilsynsrådet sin retsopfattelse

vedrørende dette spørgsmål.

Tilsynsrådet for

Sønderjyllands Amt har derimod - som sket ved tilsynsrådets afgørelse af 15.

oktober 1999 - kompetence til at tage stilling til Sønderborg Byråds

afgørelse

af 24. februar 1999 om indskrænkning af åbningstiden for de fire i sagen

omhandlede restauranter fra kl. 05 til kl. 04.

Ifølge § 47, stk. 3, jf. §

61, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse kan tilsynsrådenes afgørelser om

annullation efter § 61, stk. 1, af kommunalbestyrelsen påklages til

Indenrigs-

og Sundhedsministeriet.

Ministeriet kan i

forbindelse med en sådan klage ikke alene tage stilling til, hvorvidt

tilsynsrådet ved sin afgørelse har tilsidesat lovgivningen, herunder om

betingelserne for at annullere kommunalbestyrelsens beslutning var opfyldt,

men

foretage en fuld prøvelse af tilsynsrådets afgørelse, herunder af

rimeligheden

af et af tilsynsrådet udøvet skøn.

Tilsynsrådets

afgørelse om annullation

Betingelser for annullation

§ 61, stk. 1, i lov om

kommunernes styrelse har følgende ordlyd:

"§ 61. Har

kommunalbestyrelsen truffet en beslutning, der strider mod lovgivningen, kan

tilsynsmyndigheden sætte beslutningen ud af kraft. Under behandlingen af

sagen

kan tilsynsmyndigheden midlertidigt suspendere den pågældende beslutning. Er

beslutningen bragt til udførelse, kan den dog kun suspenderes eller sættes ud

af kraft, hvis

1)

en part over for

tilsynsmyndigheden skriftligt fremsætter begæring herom,

2)

der ikke efter anden

lovgivning er en klageinstans og

3)

væsentlige hensyn,

særlig til private interesser, ikke taler herimod."

Det er en forudsætning for

anvendelse af sanktioner, herunder annullationsbeføjelsen, at sanktioner i

det

konkrete tilfælde må anses for påkrævet.

Det er endvidere i såvel

administrativ praksis som i domspraksis antaget, at det er en betingelse for

anvendelse af annullationsbeføjelsen i § 61, stk. 1, at der foreligger den

fornødne klarhed, dvs. at der ikke må være rimelig tvivl om, at lovgivningen

er

tilsidesat.

Der kan nærmere henvises til

betænkning nr. 996/1983 om ansvarsplacering og reaktionsmuligheder i

kommunestyret, side 71 f, og betænkning nr. 1395/2000 om Statens tilsyn med

kommunerne, side 119ff.

Lov om

restaurationsvirksomhed

§§ 10, stk. 1-3, 28, stk. 1

og 4, og 33 i lov om restaurationsvirksomhed (lovbekendtgørelse nr. 203 af

31.

marts 1998) er sålydende:

"Alkoholbevilling

...

Bevillingsmyndigheden

§ 10.

Stærke drikke må kun

serveres i virksomheder

med

alkoholbevilling, jf. dog kapitel 4 og 5.

Stk. 2. Alkoholbevilling

gives og fornys af kommunalbestyrelsen efter forhandling med politiet. For

virksomheder omfattet

af § 11, stk. 2,

gives og fornys bevilling dog af Landsbevillingsnævnet.

Bevillingen gælder et bestemt forretningssted

og for et tidsrum af 8 år. Bevillingen kan efter omstændighederne begrænses

og

betinges.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan nedsætte et

bevillingsnævn til at træffe afgørelser, der

efter denne lov er henlagt til

kommunalbestyrelsen. bevillingsnævnet består af politimesteren og indtil

6 andre medlemmer. Personer, der ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen,

kan

være medlem af nævnet. ...

Lukketid

§ 28.

Restaurationer og

andre serveringssteder, hvortil der er offentlig adgang, skal være lukket i

tiden fra kl. 24 til kl. 5. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte, at den

almindelige lukketid kan være kortere, dog skal der være lukket i tiden fra

kl.

2 til kl. 5. Kommunalbestyrelsens beslutninger om ændring af den almindelige

lukketid skal offentliggøres mindst 2 gange i et eller flere blade, der har

almindelig

udbredelse i kommunen. I

lukketiden kan servering ske for overnattende gæster uden for de almindelige

restaurationslokaler. Den almindelige lukketid gælder

ikke for tog, busser, fly og skibe i fart,

jf. § 11, stk. 2, nr. 3 og 4.

...

Stk. 4. Den stedlige

bevillingsmyndighed kan med

politiets

samtykke tillade, at visse restaurationer har åbent i den

almindelige lukketid, jf. stk. 1, såfremt det

ud fra miljø- og samfundsmæssige samt ordens- og ædruelighedsmæssige hensyn

sammenholdt med virksomhedens karakter og driftsform skønnes forsvarligt.

...

Begrænsninger og betingelser

for tilladelser m.v.

§ 33

.

Tilladelser og

dispensationer, der gives i medfør af loven, kan efter vedkommende myndigheds

bestemmelse begrænses og betinges."

Af bemærkningerne til §§ 28

og 33 i loven (Folketingstidende år 1992-93, Tillæg A, sp. 237 f. og sp. 240)

fremgår bl.a. følgende:

"Til § 28

...

Efter stk. 4, kan den

stedlige bevillingsmyndighed med politiets samtykke tillade, at et mindre

antal

restaurationer har åbent hele døgnet, men det fremgår af bestemmelsens

udformning, at bevillingsmyndighedens kompetence hertil er mere snæver end

den

kompetence, der tilkommer kommunalbestyrelse og politi efter den gældende

lovs

§ 28, stk. 3. Restaurationer omfattet af denne bestemmelse kan f.eks. være

restaurationer med gode lokaleforhold, hvor der er mulighed for spisning

eller

en vis underholdning.

Tilladelse efter stk. 4 kan

eventuelt begrænses til kun at gælde nætterne efter fredage og lørdage og før

helligdage.

Da kompetencen til at

meddele tilladelse i medfør af stk. 3 og 4 er tillagt den stedlige

bevillingsmyndighed, kan den, der søger alkoholbevilling, i almindelighed

søge

tilladelse til forlænget åbningstid hos samme myndighed og få svar på begge

ansøgninger samtidig, hvilket har betydning for en eventuel beslutning om køb

af restaurationsvirksomhed. Da også politimæssige hensyn har betydning

foreslås, at afgørelsen træffes med politiets samtykke.

...

Til § 33

Bestemmelsen svarer til den

gældende lovs § 10, stk. 1. Ændringen er af redaktionel karakter.

Bestemmelsen

giver mulighed for at stille begrænsninger eller betingelser, der er

motiveret

af de hensyn som loven skal varetage."

Den gældende

restaurationslov indeholder - ligesom den tidligere lov af 1970 - ikke regler

om tilbagekaldelse af tilladelser til at holde åbent i den almindelige

lukketid. I betænkning nr. 539/1969 afgivet af Handelsministeriets

beværterlovudvalg er imidlertid anført, at tilladelser til at holde åbent

uden

for den af udvalget foreslåede almindelige lukketid (kl. 24 til 05) skulle

kunne tilbagekaldes. Udvalgets forslag var medtaget i handelsministerens

forslag (af 13. januar 1970) til den senere vedtagne lov af 1970, og der

anførtes her tilsvarende bemærkninger som i udvalgsbetænkningen, jf.

Folketingstidende 1969-70, tillæg A, sp. 16, s. 1708-09. Restaurationsloven

indebærer således ikke, at almindelige forvaltningsretlige regler om

tilbagekaldelse og ændring af forvaltningsakter ikke finder anvendelse.

Generelt om adgangen til at tilbagekalde og ændre

begunstigende forvaltningsakter

Afgørelsen af, hvorvidt en

forvaltningsakt, herunder en tilladelse, kan tilbagekaldes eller ændres til

ugunst for adressaten, er en udpræget skønsmæssig afgørelse, der beror på en

afvejning af modstående hensyn: på den ene side hensynet til adressaten og

dennes berettigede forventning om den fortsatte gyldighed af en tilladelse,

som

vedkommende har indrettet sig på, og på den anden side de hensyn, som i det

konkrete tilfælde taler for tilbagekaldelse eller ændring af tilladelsen.

De hensyn, som kan begrunde

en tilbagekaldelse af en tilladelse, skal ud over at være hensyn, som det er

sagligt at inddrage i forbindelse med den afgørelse, der er tale om, tillige

have større vægt i sagen end hensynet til adressaten. I den forbindelse

antages

det, at bl.a. hensyn til menneskers liv og sundhed og til opretholdelse af ro

og orden er tungtvejende hensyn, som vil kunne begrunde en tilbagekaldelse.

Det er også af betydning for

vægten af de pågældende hensyn, hvilke forhold der begrunder ønsket om

tilbagekaldelse. Således taler faktiske oplysninger, der er nye i forhold til

det, der forelå, da myndigheden meddelte tilladelsen, stærkere for

tilbagekaldelse,

end myndighedens ændrede vurdering af de samme faktiske oplysninger.

Hensynet til adressaten kan

også have forskellig vægt. Er en tilladelse meddelt adressaten med en

tidsbegrænsning, vil hensynet til adressatens forventning om, at tilladelsen

er

gældende i den angivne periode, ofte være mere tungtvejende end i tilfælde,

hvor der er meddelt en tilladelse uden tidsbegrænsning. Forvaltningens

fastsættelse af en tidsbegrænsning af en tilladelse antages således at

begrænse

adgangen til at tilbagekalde eller ændre tilladelsen i den angivne periode.

I det omfang, der er adgang

til at fastsætte tilbagekaldelsesforbehold i en tilladelse, vil fastsættelse

af

sådanne forbehold udvide myndighedens adgang til at tilbagekalde tilladelsen.

Dette gælder dog kun i det omfang, det er angivet, under hvilke

omstændigheder

der kan eller vil ske tilbagekaldelse. Tilbagekaldelsesforbeholdet skal

således

være konkretiseret og præciseret, for at det kan betyde en udvidelse af

tilbagekaldelsesadgangen.

Endvidere må der ved

vurderingen af, hvorvidt tilbagekaldelse eller ændring kan ske, lægges vægt

på

intensiteten af det påtænkte indgreb.

Der henvises til Karsten

Revsbech i Forvaltningsret, Almindelige Emner, 1997, 435 ff., Karsten Loiborg

i

Forvaltningsret, 1994, side 616 ff., og Bent Christensen, Forvaltningsret,

Prøvelse, 1994, side 189 ff.

Særligt om adgangen til at tilbagekalde og ændre

afgørelser om åbningstilladelser til restaurationer

Der er i domme gengivet i

UfR 1985, side 85 Ø, samt i UfR 1993, side 835 H, taget stilling til adgangen

til at tilbagekalde og ændre afgørelser om åbningstilladelser til

restaurationer.

I dommen UfR 1985, side 85 Ø

havde tre restaurationer tilladelse til at holde åbent til kl. 03 lørdage og

til kl. 02 øvrige dage. Henholdsvis 1, 2 og 3 år efter den meddelte

tilladelse

traf kommunalbestyrelsen beslutning om generelt at ændre kommunens

restaurationsvirksomheders åbningstid, således at der natten efter fredag og

lørdag kunne holdes åbent længst til kl. 03 og natten efter øvrige ugedage

længst til kl. 01. De tre restaurationers tilladelser blev ændret i

overensstemmelse hermed. Kommunalbestyrelsens beslutning var truffet efter

aftale med to nabokommuner om indførelse af ensartede åbningstider for de tre

kommuners restaurationsvirksomheder, og var begrundet i dels et ønske om at

undgå gæsternes kørsel, undertiden i spirituspåvirket tilstand fra en

restauration

til en anden med længere åbningstid, dels et ønske om en enklere

administration, hvor de enkelte kommunalbestyrelser ikke kunne blive

"spillet ud" mod hinanden.

Østre Landsret fandt, at

ingen af de anførte hensyn kunne begrunde det foretagne indgreb i

restaurationernes

hidtidige næringsadkomst, der hvilede på en natbevilling, som de havde

indrettet sig efter.

I dommen

UfR 1993, side

835 H

, havde en restauration åbningstilladelse til kl. 05 alle ugens dage.

Efter ca. 2 år blev tilladelsen ændret til en tilladelse til at holde åbent

til

kl. 02 alle ugens dage.

Baggrunden for ændringen af

åbningstilladelsen var, at driften af restauranten efter udvidelsen af

åbningstiden havde påført kvarterets beboere meget væsentlige ulemper i form

af

nattestøj på gaden, hærværk på beboernes ejendomme og biler, urinering m.v.

samt forekomst af knuste flasker.

Højesteret fandt, at det

ikke kunne tillægges betydning, at ulemperne ikke havde kunnet hindres af

restauratøren, og at restauratøren ikke havde tilsidesat de pligter, der

havde

påhvilet ham som restauratør. Herefter, og idet de ordens- og miljømæssige

hensyn,

som der var søgt varetaget ved at tilbagekalde bevillingen, hørte til de

hensyn, som skulle varetages ved administrationen af restaurationslovens,

fandtes tilbagekaldelsen for gyldig.

Lovligheden af Sønderborg Byråds afgørelse af 24.

februar 1999

Afgørelse om de fire

omhandlede restaurationers åbningstid er meddelt ved Sønderborg Kommunes

Bevillingsnævns brev af 24. maj 1994 til restauranterne. I afgørelserne

angives

ikke, at åbningstilladelserne er tidsbegrænsede.

Uanset at det fremgik af

udskrift af bevillingsregistret, at åbningstilladelserne udløb samtidig med

alkoholbevillingerne, og uanset at det formentlig også ved beslutningen i

1999

om begrænsningen af åbningstilladelserne til kl. 04 var kommunens opfattelse,

at tilladelserne var tidsbegrænsede, er det på

baggrund af indholdet af de meddelte afgørelser af 24. marts 1994

Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at restauratørerne ikke kan

anses at have nogen berettiget forventning om, at deres åbningstilladelse var

tidsbegrænset på samme måde som alkoholbevillingerne.

Åbningstilladelserne er

endvidere ikke blevet ændret, herunder gjort tidsbegrænsede i forbindelse med

de senere meddelte tidsbegrænsede alkoholbevillinger, ligesom de meddelte

åbningstilladelser er selvstændige afgørelser, der ikke bortfalder ved udløb

af

restaurationernes alkoholbevillinger.

Det er derfor ministeriets

opfattelse, at Sønderborg Kommune havde en videre adgang til at tilbagekalde

eller ændre de tidsubegrænsede tilladelser, end kommunen ville have haft,

hvis

tilladelserne - således som tilsynsrådet har lagt til grund - var meddelt med

tidsbegrænsning.

På den anden side er

adgangen til tilbagekaldelse ikke udvidet i forhold til det, der ellers

gælder

for tidsubegrænsede tilladelser. Angivelsen af, at åbningstilladelserne var

meddelt "indtil videre" giver således ikke oplysning om, under

hvilke

omstændigheder, der kunne eller ville ske tilbagekaldelse af tilladelserne.

Det

forhold, at åbningstilladelserne var meddelt "indtil videre", udgør

således ikke et tilbagekaldelsesforbehold med et så præcist indhold, at det

medfører en udvidelse af kommunens adgang til at ændre tilladelserne.

De almindelige ulovbestemte

regler om tilbagekaldelse og ændring af begunstigende forvaltningsakter

finder

således efter ministeriets opfattelse anvendelse.

De hensyn, som ligger bag

Sønderborg Byråds beslutning om begrænsning af åbningstiden for de omhandlede

fire restauranter, er hensyn til at undgå voldsepisoder og uro samt at

begrænse

affald i gaderne m.v. Dette er hensyn, som efter restaurationslovens § 28,

stk.

4, kan varetages i forbindelse med meddelelse af tilladelser efter

bestemmelsen, og det er således også hensyn, som det er sagligt at varetage i

forbindelse med overvejelser om ændring af de pågældende tilladelser.

De hensyn, som Sønderborg

Byråd har lagt vægt på ved tilbagekaldelsen af tilladelserne, er endvidere,

navnlig for så vidt angår hensynet til at undgå voldsepisoder og uro, hensyn

til menneskers liv og sundhed og til ro og orden, og dermed tungtvejende

hensyn

ved vurderingen af, om tilbagekaldelse eller ændring af en tilladelse kan

ske.

Om end en ændring af

restaurationernes åbningstid fra kl. 05 til kl. 04 er en ændring, der har

betydning for restaurationernes indtjeningsmuligheder, er der endvidere tale

om

en mere begrænset indskrænkning af åbningstiden, end tilfældet var i sagen

omhandlet i UfR 1993, side 835 H, hvor åbningstiden blev indskrænket fra kl.

05

til kl. 02. Det kan, jf. UfR 1993, side 835 H, endvidere ikke tillægges

betydning, at ulemperne ved åbningstiden kl. 05 ikke kan bebrejdes

restauratørerne, og at restauratørerne ikke har tilsidesat de pligter, der

påhviler dem.

Der er således meget, der

taler for, at Sønderborg Byråds afgørelse af 24. februar 1999 kan anses for

lovlig.

På den anden side tyder de

for ministeriet foreliggende oplysninger i sagen ikke på væsentlige ændringer

(forværrelse) af de faktiske forhold vedrørende voldsepisoder og uro mv. i

Sønderborgs natteliv eller vedrørende de fire restauranter. Også i 1993 havde

politimesteren udarbejdet et notat om vold m.v. i byen og anmodet Sønderborg

Byråd om at overveje, hvorvidt åbningstilladelserne til kl. 05 skulle

begrænses

til kl. 04. I politimesterens notat af 9. februar 1998 nævnes det, at

"gå-i-byen-mentaliteten" de seneste år havde ændret sig væsentligt,

men der foretages ikke en sammenligning af de faktiske forhold i 1998 med

forholdene tidligere.

Hverken

ministeriet eller tilsynsrådet har imidlertid været i besiddelse af

oplysninger, som fuldt ud muliggør en sammenligning af oplysninger om de

faktiske forhold, som Sønderborg Kommune var i besiddelse af, da

åbningstilladelserne til kl. 05 blev givet i 1994, og de tilsvarende

oplysninger om forholdene, da tilladelserne i 1999 blev begrænset til kl. 04.

Det kan således efter

ministeriets opfattelse give anledning til tvivl, i hvilket omfang der i

forhold til de oplysninger, der forelå, da åbningstilladelserne blev meddelt,

forelå nye faktiske oplysninger om forværring af forholdene vedrørende

voldsepisoder og uro mv., da åbningstilladelserne blev begrænset fra kl. 05

til

kl. 04. Dette taler for, at Sønderborg Byråds afgørelse af 24. februar 1999

muligvis ikke kan anses for lovlig.

Herudover kan det efter

ministeriets opfattelse give anledning til overvejelser, i hvilket omfang der

af byrådet er foretaget den fornødne individuelle vurdering af de netop de

ulemper, som de fire omhandlede restaurationers kl. 05-tilladelser gav

anledning til. Det fremgår af Sønderborg Byråds begrundelse for begrænsningen

af åbningstilladelserne, at ændringen efter kommunens opfattelse var

nødvendig

for at afhjælpe problemer vedrørende vold, uro og affald mv. i forbindelse

med

restaurations- og nattelivet i en bestemt del af Sønderborg, som efter

kommunens opfattelse i særlig grad var ramt heraf. De fire omhandlede

restauranter var de eneste i den pågældende del af Sønderborg, som havde

åbningstilladelse til kl. 05.

Forholdene vedrørende de

fire restauranter adskilte sig således fra forholdene vedrørende de øvrige

restauranter i området, og Sønderborg Byråd vurderede, at det forhold, at de

fire restauranter havde åbningstilladelse til kl. 05, var medvirkende til de

problemer,

der efter byrådets opfattelse var i området.

Uanset at Sønderborg Byråd

således efter de for ministeriet foreliggende oplysninger ikke har foretaget

en

vurdering af, om det var gæster fra de pågældende restauranter, som

forårsagede

problemerne, er det på denne baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriets

opfattelse, at individuelle forhold vedrørende de fire restauranter har været

inddraget i vurderingen af, hvorvidt åbningstilladelserne skulle begrænses.

Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at kravene til den individuelle

vurdering af de fire restaurationers konkrete forhold skal ses i lyset af, at

det ikke kan tillægges betydning, om ulemperne ved åbningstiden kl. 05 kan

bebrejdes restauratørerne, og om restauratørerne har tilsidesat de pligter,

der

påhviler dem. Dette taler således for, at Sønderborg Byråds afgørelse af 24.

februar 1999 kan anses for lovlig.

På baggrund af det anførte

og under hensyn til, at afgørelsen af, hvorvidt ændringen af

åbningstilladelserne kunne ske, har udpræget skønsmæssig karakter, er det

Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at Sønderborg Byråds afgørelse

om at begrænse åbningstilladelserne for de fire i sagen omhandlede

restauranter

fra kl. 05 til kl. 04 i hvert fald ikke var klart ulovlig.

Det er således ministeriets

opfattelse, at Tilsynsrådet for Sønderjyllands Amt ikke var berettiget til at

annullere Sønderborg Byråds afgørelse af

24. februar 1999. Ministeriet har i dag meddelt tilsynsrådet sin afgørelse.

Da Sønderborg Byråds

afgørelse af 24. februar 1999 ikke kan anses for klart ulovlig, har

ministeriet

ikke fundet anledning til at tage stilling til, hvorvidt det forhold, at de

fire omhandlede restaurationer på tidspunktet for Tilsynsrådet for

Sønderjyllands Amts afgørelse i sagen, den 15. oktober 1999, igen havde fået

åbningstilladelse til kl. 05 i sig selv indebærer, at tilsynsrådet ikke burde

have annulleret byrådets afgørelse af 24. februar 1999.

Kopi af dette brev er sendt

til advokat Kjeld Christensen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Med venlig hilsen

Pernille Christensen

Lignende dokumenter