Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om faglige rettigheder og globalisering

2004/2 BSF 88Beslutningsforslag som fremsatFolketinget11. maj 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 11. maj 2005 af Jeppe Kofod (S),

Kirsten Brosbøl (S), Mette Gjerskov (S),

Pernille Blach Hansen (S), Mogens Jensen (S),

Mogens Lykketoft (S) og Lise von Seelen (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om

faglige rettigheder og globalisering

Folketinget opfordrer

regeringen til at øge det danske engagement i kampen for faglige rettigheder

overalt i verden og især gennem den bilaterale og den multilaterale bistand

på

følgende punkter:

1. Ny rammeaftale med

ILO, som omfatter

større danske bidrag til ILO,

dansk deltagelse i ILO-programmer, der

understøtter opbygning af faglige organisationer og

arbejdsgiverorganisationer,

støtte til ILO-aktiviteter, der fremmer

arbejderoplysning, uddannelsesprogrammer for arbejdsgivere og træning af

tillidsrepræsentanter samt

økonomisk og kapacitetsmæssig støtte via

ILO til lande, der har brug for støtte forud for ratifikation af

ILO-konventioner.

2. Øget fokus på faglige

rettigheder og opbygning af erhvervssektorprogrammer i programsamarbejdslande

ved

gradvis etablering af erhvervssektorprogrammer i

samtlige programsamarbejdslande,

obligatorisk arbejdsmarkedskomponent i

Læs alt

erhvervssektorprogrammer,

øget prioritering af faglige rettigheder som en

del af menneskerettighederne i såvel den bilaterale som den multilaterale

danske

bistand og

nærmere analyse af Privat Sektor Programmets

muligheder for at bidrage til at sikre faglige rettigheder.

3. Opprioritering af

civilsamfundets indsats i kampen for faglige rettigheder ved

større danske bidrag til

civilsamfundsorganisationernes arbejde for faglige rettigheder i de enkelte

lande og

indgåelse af rammeaftaler med relevante danske

civilsamfundsorganisationer med kapacitet til rådgivning og deltagelse

i

forbedring af faglige rettigheder.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en stort set uændret genfremsættelse af

beslutningsforslag nr. B 113, folketingsåret 2004-05, 1. samling (se

Folketingstidende 2004-05, tillæg A side 4793 og 4796). Beslutningsforslaget

kom ikke til 1. behandling i Folketinget.

Beslutningsforslaget er

et led i bestræbelserne på at øge det danske engagement for at sikre faglige

rettigheder og menneskelige forhold i en verden, hvor handel og produktion i

stadig stigende omfang sker på tværs af grænser.

Øget samkvem mellem

verdens lande bidrager til en mere fredelig verden, og øget handel og

produktion

er centrale elementer heri. Øget handel og produktion i verdenssamfundet kan

også betyde øget vækst og udvikling i verdens fattige lande og dermed bidrage

positivt til, at fattigdom reduceres.

Bagsiden af denne

udvikling er imidlertid, at produktionen flytter til lande, hvor faglige

rettigheder, respekt for den enkelte lønmodtager og sikkerhed for gode

arbejdsforhold på ingen måde er til stede. Danmark handler i stigende omfang

med lande, hvor der ikke er sikkerhed for, at menneskerettighederne

overholdes.

Den del af menneskerettighederne, der handler om faglige rettigheder, er

særlig

interessant med hensyn til udflytning af produktion og øget handel med varer

og

tjenesteydelser.

Danmark må derfor øge

sit engagement i kampen for globale faglige rettigheder for derigennem at

hjælpe lønmodtagere i lande med undertrykkelse af fagforeninger og faglige

rettigheder. Danske lønmodtagere har interesse i, at øget verdenshandel ikke

sker gennem negativ konkurrence på dårligst mulige arbejdsforhold og direkte

undertrykkelse af rettigheder, som er anerkendt af verdenssamfundet, og som

fuldt ud er en del af det danske arbejdsmarked.

Den nuværende danske

regering har på dette område været passiv. Bidragene til ILO er skåret

kraftigt

ned, og det er nærmest umuligt at finde et indlæg i den internationale debat

eller et initiativ, hvor Danmarks høje profil på menneskerettighedsområdet er

konkretiseret til også at omfatte støtte til udbredelse af faglige

rettigheder.

I konkret handling har

den nuværende regering ved at fjerne rammeaftalen med Fagbevægelsens

Ulandssekretariat i forbindelse med finanslovforliget om finansloven for 2004

direkte

signaleret, at denne del af menneskerettighederne spiller en mindre rolle.

Denne beslutning og

nedskæringerne i ILO-bidragene er udtryk for, at den nuværende regering

nedprioriterer faglige rettigheder som en del af menneskerettighederne.

Danmark skal igen være

en aktiv deltager i den internationale indsats for faglige rettigheder, og

gennem de danske bilaterale og multilaterale indsatser skal ord følge

handling.

Bemærkninger

til de enkelte indsatsområder

Ad 1. Ny rammeaftale med ILO

ILO’s formål er at

forbedre arbejds- og levevilkårene gennem vedtagelse af internationale

konventioner

og anbefalinger, der fastsætter minimumskrav vedrørende løn, arbejdstid,

ansættelsesvilkår, social sikkerhed samt ligestilling og arbejdsmiljø.

Efter regeringsskiftet

reviderede Danmark sit programsamarbejde med ILO til et betydelig lavere

økonomisk og indholdsmæssigt niveau, og den nuværende programsamarbejdsaftale

mellem Danmark og ILO er udtryk for en dansk nedprioritering af ILO’s

arbejde.

I dag er Danmark kun

aktiv i bekæmpelse af børnearbejde, fremme af oprindelige folks rettigheder

og

inddragelse af beskæftigelseshensyn i fattigdomsstrategier.

En øget dansk indsats i

ILO bør derfor omfatte programpunkter som støtte til opbygning af faglige

organisationer og arbejdsgiverorganisationer, arbejderoplysning og

uddannelsesprogrammer for arbejdsgivere samt træning af

tillidsrepræsentanter.

En lang række lande, som

Danmark i øvrigt anerkender og samarbejder med, herunder også lande, der er

programsamarbejdslande, har ikke underskrevet væsentlige ILO-konventioner.

Danmark bør mere direkte bidrage til, at disse lande underskriver ILO’s

konventioner, og at de enkelte lande tilvejebringer forudsætningerne for en

underskrift. Danmark vil på denne måde bidrage til, at den sociale dialog

bliver en del af udviklingen især i de fattigere lande.

Ad 2. Øget fokus på faglige rettigheder og opbygning af

erhvervssektorprogrammer i programsamarbejdslande

Erhvervssektorprogrammet

er et nyt program, som Danmark aktivt har introduceret i Tanzania, Ghana og

Vietnam, og som nu forventes igangsat i Kenya. Tilpasset hvert lands konkrete

behov er erhvervssektorprogrammer udtryk for, at indkomstskabelse i de

enkelte

udviklingslande er en væsentlig del af et lands samlede udvikling, og at

erhvervssektoren derfor er et centralt indsatsområde for dansk

udviklingsbistand.

Erhvervssektorprogrammerne

er især interessante, når de fungerer med Privat Sektor Programmet

(PS-programmet), hvis formål er at knytte danske virksomheder til

virksomheder

i de enkelte programsamarbejdslande. PS-programmet er nu introduceret i alle

programsamarbejdslande, og med dette beslutningsforslag lægges der op til, at

et erhvervssektorprogram gradvis indføres i samtlige programsamarbejdslande.

Etableringen af

erhvervssektorprogrammer skal finde sted i forbindelse med den løbende

revision

af sammensætningen af den samlede indsats i de enkelte

programsamarbejdslande.

Så vidt muligt skal det ikke medføre en udvidelse af antallet af

sektorprogrammer i hvert af landene. Det konkrete indhold må tilsvarende ses

i

sammenhæng med de behov og forhold, der er i de enkelte lande. Men fælles for

programmerne skal være, at der indarbejdes en arbejdsmarkedskomponent som en

del af erhvervssektorprogrammet.

Arbejdsmarkedskomponenten

skal overordnet bidrage til sikring af faglige rettigheder, opbygning eller

reorganisering og forbedring af arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer

gennem kapacitetsstøtte, rådgivning og opbygning af organer for social

dialog.

Arbejdsmarkedskomponenten

skal ses som et indsatsområde af tilsvarende betydning som den, Danmark

allerede tillægger indsatser for demokrati, menneskerettigheder og god

regeringsførelse – ligesom Danmark konkret støtter f.eks. kampen mod

korruption, opbygning af parlamenter, gennemførelse af frie valg og

etablering

af ombudsmandsinstitutioner.

Øget vækst gennem øget

samhandel og produktion i de enkelte udviklingslande indeholder ikke nogen

sikkerhed for, at der sker forbedringer af menneskerettighederne, herunder af

de faglige rettigheder. Dermed vil krænkelser af faglige rettigheder i et

land

være konkurrenceforvridende i forhold til lande, der producerer til og

handler

med hinanden med respekt for den enkelte lønmodtager og dennes ret til at

være

organiseret.

Denne

konkurrenceforvridende aktivitet sikres gennem dårligt og oftest

umenneskeligt

arbejdsmiljø, lave lønninger, urimelige arbejdstider og forfølgelse af

fagligt

aktive. Danmark skal gennem arbejdsmarkedskomponenterne bidrage til, at denne

tendens modarbejdes i de lande, hvor dansk udviklingsbistand sikrer Danmark

indflydelse på udviklingen.

Det danske PS-program er

nu indført i samtlige danske programsamarbejdslande. Beslutningsforslaget

indebærer, at denne særlige del af dansk udviklingsbistand skal fortsætte,

men

at der samtidig udarbejdes en analyse, der nærmere beskriver, hvorledes

PS-programmet kan bidrage til at fremme beslutningsforslagets målsætning om

en

øget indsats for faglige rettigheder og dermed også forbedringer af løn- og

arbejdsforhold.

Ad 3. Opprioritering af civilsamfundets indsats i kampen for faglige

rettigheder

Civilsamfundsstrategien

er en central og vigtig del af dansk udviklingspolitik. Herigennem sikres

danske bidrag til opbygning af civilsamfund i de lande, hvor Danmark er

aktiv.

Gennem samarbejde med det danske civilsamfund overføres der kapacitet og

erfaringer fra danske civilsamfundsorganisationer til udviklingslandene.

Faglige organisationer

og arbejdsgiverorganisationer er centrale dele af det danske civilsamfund.

Beslutningsforslaget indebærer derfor også, at der indgås rammeaftaler med

danske lønmodtagerorganisationer om en samlet deltagelse i udviklingen af

arbejdsmarkedskomponenter, og at der stilles en dansk ressourcebase til

rådighed i forbindelse med etablering af arbejdsmarkedskomponenter i de

enkelte

lande.

Beslutningsforslaget

lægger tilsvarende op til, at arbejdsgiverorganisationer forøger deres

engagement

i opbygning af denne del af civilsamfundene. Det er en realitet, at øget

privatøkonomisk aktivitet i de enkelte lande også kræver opbygning af

arbejdsgiverorganisationer, og dette er derfor en ligestillet del af en

arbejdsmarkedskomponent.

Indgåelse af

rammeaftaler ændrer dog ikke på, at der over civilsamfundsstrategien fortsat

skal stilles midler til rådighed for projekter med lønmodtager- og

arbejdsgiverorganisationer, som kan fungere uden for rammeaftalerne.

Såvel i som uden for

rammeaftalerne kan der fortsat opnås støtte til aktiviteter uden for

programsamarbejdslandene,

men beslutningsforslaget lægger dog op til, at der sker en betydelig

opprioritering

i de lande, hvor Danmark i forvejen har valgt at koncentrere sin indsats.

Økonomiske

bemærkninger

I Socialdemokraternes

finanslovoplæg blev foreslået en forhøjelse af ulandsrammen på 1 mia. kr. i

2005 og frem. Heraf afsættes der 100 mio. kr. til finansiering af

beslutningsforslaget. Indsatsen fastlægges i et fireårigt program med et

årligt

forbrug på 100 mio. kr., dvs. i alt 400 mio. kr. i perioden 2006-2009. Det

forudsættes, at der kan overføres uforbrugte midler fra det ene år til det

andet, hvilket især har betydning i de første år, hvor programmet skal

indarbejdes som en central del af den generelle opprioritering af dansk

udviklingsbistand.

De 400 mio. kr. foreslås

fordelt således:

Det danske bidrag til ILO forhøjes med i alt 160

mio. kr. over 4 år til de foreslåede indsatsområder. De 160 mio. kr. svarer

til

en gennemsnitlig årlig forøgelse af det danske ILO-bidrag fra 20 mio. kr. til

60 mio. kr. Til sammenligning skal anføres, at det danske bidrag før

regeringsskiftet udgjorde 53 mio. kr. i 2000 og 45 mio. kr. i 2001. Efter

regeringsskiftet

faldt beløbet fra 52 mio. kr. i 2002 til 20 mio. kr. på finansloven for 2005.

Bevillingen til erhvervssektorprogrammer

forhøjes med i alt 180 mio. kr. over 4 år. De 180 mio. kr. skal anvendes til

finansiering af erhvervssektorprogrammer og arbejdsmarkedskomponenter i de

programsamarbejdslande, hvor programmerne endnu ikke er etableret. Af de 180

mio. kr. kan også indgå en særlig bevilling til støtte af faglige rettigheder

og social dialog i PS-programmerne, som kan bidrage til den foreslåede

analyse

af dette programs bidrag til at gennemføre målsætningen for

beslutningsforslaget.

De nuværende erhvervssektorprogrammer er budgetteret til mellem 20 og 35 mio.

kr. på finansloven for 2005. Der vil med et beløb på 180 mio. kr. ikke være

fuld finansiering på dette niveau i samtlige programsamarbejdslande. Det

forudsættes derfor, at erhvervssektorprogrammer i flere lande afløser

eksisterende sektorprogrammer, hvorved der frigøres yderligere midler i disse

lande.

Der afsættes yderligere 60 mio. kr. over 4 år

til en øget dansk civilsamfundsindsats for faglige rettigheder, hvoraf en del

skal anvendes til at sikre en ny rammeaftale med Fagbevægelsens

Ulandssekretariat på mindst det tidligere niveau. Derudover skal der også

være

midler til at yde støtte til arbejdsgiverorganisationer og

enkeltorganisationer, der ønsker at deltage i en forstærket dansk

civilsamfundsstrategi

på dette område.

Skriftlig fremsættelse

Jeppe Kofod

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om faglige rettigheder og globalisering.

(Beslutningsforslag nr. B 88)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter