Forslag til folketingsbeslutning om faglige rettigheder og globalisering
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 11. maj 2005 af Jeppe Kofod (S),
Kirsten Brosbøl (S), Mette Gjerskov (S),
Pernille Blach Hansen (S), Mogens Jensen (S),
Mogens Lykketoft (S) og Lise von Seelen (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om
faglige rettigheder og globalisering
Folketinget opfordrer
regeringen til at øge det danske engagement i kampen for faglige rettigheder
overalt i verden og især gennem den bilaterale og den multilaterale bistand
på
følgende punkter:
1. Ny rammeaftale med
ILO, som omfatter
større danske bidrag til ILO,
dansk deltagelse i ILO-programmer, der
understøtter opbygning af faglige organisationer og
arbejdsgiverorganisationer,
støtte til ILO-aktiviteter, der fremmer
arbejderoplysning, uddannelsesprogrammer for arbejdsgivere og træning af
tillidsrepræsentanter samt
økonomisk og kapacitetsmæssig støtte via
ILO til lande, der har brug for støtte forud for ratifikation af
ILO-konventioner.
2. Øget fokus på faglige
rettigheder og opbygning af erhvervssektorprogrammer i programsamarbejdslande
ved
gradvis etablering af erhvervssektorprogrammer i
samtlige programsamarbejdslande,
obligatorisk arbejdsmarkedskomponent i
Læs alt
erhvervssektorprogrammer,
øget prioritering af faglige rettigheder som en
del af menneskerettighederne i såvel den bilaterale som den multilaterale
danske
bistand og
nærmere analyse af Privat Sektor Programmets
muligheder for at bidrage til at sikre faglige rettigheder.
3. Opprioritering af
civilsamfundets indsats i kampen for faglige rettigheder ved
større danske bidrag til
civilsamfundsorganisationernes arbejde for faglige rettigheder i de enkelte
lande og
indgåelse af rammeaftaler med relevante danske
civilsamfundsorganisationer med kapacitet til rådgivning og deltagelse
i
forbedring af faglige rettigheder.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en stort set uændret genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 113, folketingsåret 2004-05, 1. samling (se
Folketingstidende 2004-05, tillæg A side 4793 og 4796). Beslutningsforslaget
kom ikke til 1. behandling i Folketinget.
Beslutningsforslaget er
et led i bestræbelserne på at øge det danske engagement for at sikre faglige
rettigheder og menneskelige forhold i en verden, hvor handel og produktion i
stadig stigende omfang sker på tværs af grænser.
Øget samkvem mellem
verdens lande bidrager til en mere fredelig verden, og øget handel og
produktion
er centrale elementer heri. Øget handel og produktion i verdenssamfundet kan
også betyde øget vækst og udvikling i verdens fattige lande og dermed bidrage
positivt til, at fattigdom reduceres.
Bagsiden af denne
udvikling er imidlertid, at produktionen flytter til lande, hvor faglige
rettigheder, respekt for den enkelte lønmodtager og sikkerhed for gode
arbejdsforhold på ingen måde er til stede. Danmark handler i stigende omfang
med lande, hvor der ikke er sikkerhed for, at menneskerettighederne
overholdes.
Den del af menneskerettighederne, der handler om faglige rettigheder, er
særlig
interessant med hensyn til udflytning af produktion og øget handel med varer
og
tjenesteydelser.
Danmark må derfor øge
sit engagement i kampen for globale faglige rettigheder for derigennem at
hjælpe lønmodtagere i lande med undertrykkelse af fagforeninger og faglige
rettigheder. Danske lønmodtagere har interesse i, at øget verdenshandel ikke
sker gennem negativ konkurrence på dårligst mulige arbejdsforhold og direkte
undertrykkelse af rettigheder, som er anerkendt af verdenssamfundet, og som
fuldt ud er en del af det danske arbejdsmarked.
Den nuværende danske
regering har på dette område været passiv. Bidragene til ILO er skåret
kraftigt
ned, og det er nærmest umuligt at finde et indlæg i den internationale debat
eller et initiativ, hvor Danmarks høje profil på menneskerettighedsområdet er
konkretiseret til også at omfatte støtte til udbredelse af faglige
rettigheder.
I konkret handling har
den nuværende regering ved at fjerne rammeaftalen med Fagbevægelsens
Ulandssekretariat i forbindelse med finanslovforliget om finansloven for 2004
direkte
signaleret, at denne del af menneskerettighederne spiller en mindre rolle.
Denne beslutning og
nedskæringerne i ILO-bidragene er udtryk for, at den nuværende regering
nedprioriterer faglige rettigheder som en del af menneskerettighederne.
Danmark skal igen være
en aktiv deltager i den internationale indsats for faglige rettigheder, og
gennem de danske bilaterale og multilaterale indsatser skal ord følge
handling.
Bemærkninger
til de enkelte indsatsområder
Ad 1. Ny rammeaftale med ILO
ILO’s formål er at
forbedre arbejds- og levevilkårene gennem vedtagelse af internationale
konventioner
og anbefalinger, der fastsætter minimumskrav vedrørende løn, arbejdstid,
ansættelsesvilkår, social sikkerhed samt ligestilling og arbejdsmiljø.
Efter regeringsskiftet
reviderede Danmark sit programsamarbejde med ILO til et betydelig lavere
økonomisk og indholdsmæssigt niveau, og den nuværende programsamarbejdsaftale
mellem Danmark og ILO er udtryk for en dansk nedprioritering af ILO’s
arbejde.
I dag er Danmark kun
aktiv i bekæmpelse af børnearbejde, fremme af oprindelige folks rettigheder
og
inddragelse af beskæftigelseshensyn i fattigdomsstrategier.
En øget dansk indsats i
ILO bør derfor omfatte programpunkter som støtte til opbygning af faglige
organisationer og arbejdsgiverorganisationer, arbejderoplysning og
uddannelsesprogrammer for arbejdsgivere samt træning af
tillidsrepræsentanter.
En lang række lande, som
Danmark i øvrigt anerkender og samarbejder med, herunder også lande, der er
programsamarbejdslande, har ikke underskrevet væsentlige ILO-konventioner.
Danmark bør mere direkte bidrage til, at disse lande underskriver ILO’s
konventioner, og at de enkelte lande tilvejebringer forudsætningerne for en
underskrift. Danmark vil på denne måde bidrage til, at den sociale dialog
bliver en del af udviklingen især i de fattigere lande.
Ad 2. Øget fokus på faglige rettigheder og opbygning af
erhvervssektorprogrammer i programsamarbejdslande
Erhvervssektorprogrammet
er et nyt program, som Danmark aktivt har introduceret i Tanzania, Ghana og
Vietnam, og som nu forventes igangsat i Kenya. Tilpasset hvert lands konkrete
behov er erhvervssektorprogrammer udtryk for, at indkomstskabelse i de
enkelte
udviklingslande er en væsentlig del af et lands samlede udvikling, og at
erhvervssektoren derfor er et centralt indsatsområde for dansk
udviklingsbistand.
Erhvervssektorprogrammerne
er især interessante, når de fungerer med Privat Sektor Programmet
(PS-programmet), hvis formål er at knytte danske virksomheder til
virksomheder
i de enkelte programsamarbejdslande. PS-programmet er nu introduceret i alle
programsamarbejdslande, og med dette beslutningsforslag lægges der op til, at
et erhvervssektorprogram gradvis indføres i samtlige programsamarbejdslande.
Etableringen af
erhvervssektorprogrammer skal finde sted i forbindelse med den løbende
revision
af sammensætningen af den samlede indsats i de enkelte
programsamarbejdslande.
Så vidt muligt skal det ikke medføre en udvidelse af antallet af
sektorprogrammer i hvert af landene. Det konkrete indhold må tilsvarende ses
i
sammenhæng med de behov og forhold, der er i de enkelte lande. Men fælles for
programmerne skal være, at der indarbejdes en arbejdsmarkedskomponent som en
del af erhvervssektorprogrammet.
Arbejdsmarkedskomponenten
skal overordnet bidrage til sikring af faglige rettigheder, opbygning eller
reorganisering og forbedring af arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer
gennem kapacitetsstøtte, rådgivning og opbygning af organer for social
dialog.
Arbejdsmarkedskomponenten
skal ses som et indsatsområde af tilsvarende betydning som den, Danmark
allerede tillægger indsatser for demokrati, menneskerettigheder og god
regeringsførelse – ligesom Danmark konkret støtter f.eks. kampen mod
korruption, opbygning af parlamenter, gennemførelse af frie valg og
etablering
af ombudsmandsinstitutioner.
Øget vækst gennem øget
samhandel og produktion i de enkelte udviklingslande indeholder ikke nogen
sikkerhed for, at der sker forbedringer af menneskerettighederne, herunder af
de faglige rettigheder. Dermed vil krænkelser af faglige rettigheder i et
land
være konkurrenceforvridende i forhold til lande, der producerer til og
handler
med hinanden med respekt for den enkelte lønmodtager og dennes ret til at
være
organiseret.
Denne
konkurrenceforvridende aktivitet sikres gennem dårligt og oftest
umenneskeligt
arbejdsmiljø, lave lønninger, urimelige arbejdstider og forfølgelse af
fagligt
aktive. Danmark skal gennem arbejdsmarkedskomponenterne bidrage til, at denne
tendens modarbejdes i de lande, hvor dansk udviklingsbistand sikrer Danmark
indflydelse på udviklingen.
Det danske PS-program er
nu indført i samtlige danske programsamarbejdslande. Beslutningsforslaget
indebærer, at denne særlige del af dansk udviklingsbistand skal fortsætte,
men
at der samtidig udarbejdes en analyse, der nærmere beskriver, hvorledes
PS-programmet kan bidrage til at fremme beslutningsforslagets målsætning om
en
øget indsats for faglige rettigheder og dermed også forbedringer af løn- og
arbejdsforhold.
Ad 3. Opprioritering af civilsamfundets indsats i kampen for faglige
rettigheder
Civilsamfundsstrategien
er en central og vigtig del af dansk udviklingspolitik. Herigennem sikres
danske bidrag til opbygning af civilsamfund i de lande, hvor Danmark er
aktiv.
Gennem samarbejde med det danske civilsamfund overføres der kapacitet og
erfaringer fra danske civilsamfundsorganisationer til udviklingslandene.
Faglige organisationer
og arbejdsgiverorganisationer er centrale dele af det danske civilsamfund.
Beslutningsforslaget indebærer derfor også, at der indgås rammeaftaler med
danske lønmodtagerorganisationer om en samlet deltagelse i udviklingen af
arbejdsmarkedskomponenter, og at der stilles en dansk ressourcebase til
rådighed i forbindelse med etablering af arbejdsmarkedskomponenter i de
enkelte
lande.
Beslutningsforslaget
lægger tilsvarende op til, at arbejdsgiverorganisationer forøger deres
engagement
i opbygning af denne del af civilsamfundene. Det er en realitet, at øget
privatøkonomisk aktivitet i de enkelte lande også kræver opbygning af
arbejdsgiverorganisationer, og dette er derfor en ligestillet del af en
arbejdsmarkedskomponent.
Indgåelse af
rammeaftaler ændrer dog ikke på, at der over civilsamfundsstrategien fortsat
skal stilles midler til rådighed for projekter med lønmodtager- og
arbejdsgiverorganisationer, som kan fungere uden for rammeaftalerne.
Såvel i som uden for
rammeaftalerne kan der fortsat opnås støtte til aktiviteter uden for
programsamarbejdslandene,
men beslutningsforslaget lægger dog op til, at der sker en betydelig
opprioritering
i de lande, hvor Danmark i forvejen har valgt at koncentrere sin indsats.
Økonomiske
bemærkninger
I Socialdemokraternes
finanslovoplæg blev foreslået en forhøjelse af ulandsrammen på 1 mia. kr. i
2005 og frem. Heraf afsættes der 100 mio. kr. til finansiering af
beslutningsforslaget. Indsatsen fastlægges i et fireårigt program med et
årligt
forbrug på 100 mio. kr., dvs. i alt 400 mio. kr. i perioden 2006-2009. Det
forudsættes, at der kan overføres uforbrugte midler fra det ene år til det
andet, hvilket især har betydning i de første år, hvor programmet skal
indarbejdes som en central del af den generelle opprioritering af dansk
udviklingsbistand.
De 400 mio. kr. foreslås
fordelt således:
Det danske bidrag til ILO forhøjes med i alt 160
mio. kr. over 4 år til de foreslåede indsatsområder. De 160 mio. kr. svarer
til
en gennemsnitlig årlig forøgelse af det danske ILO-bidrag fra 20 mio. kr. til
60 mio. kr. Til sammenligning skal anføres, at det danske bidrag før
regeringsskiftet udgjorde 53 mio. kr. i 2000 og 45 mio. kr. i 2001. Efter
regeringsskiftet
faldt beløbet fra 52 mio. kr. i 2002 til 20 mio. kr. på finansloven for 2005.
Bevillingen til erhvervssektorprogrammer
forhøjes med i alt 180 mio. kr. over 4 år. De 180 mio. kr. skal anvendes til
finansiering af erhvervssektorprogrammer og arbejdsmarkedskomponenter i de
programsamarbejdslande, hvor programmerne endnu ikke er etableret. Af de 180
mio. kr. kan også indgå en særlig bevilling til støtte af faglige rettigheder
og social dialog i PS-programmerne, som kan bidrage til den foreslåede
analyse
af dette programs bidrag til at gennemføre målsætningen for
beslutningsforslaget.
De nuværende erhvervssektorprogrammer er budgetteret til mellem 20 og 35 mio.
kr. på finansloven for 2005. Der vil med et beløb på 180 mio. kr. ikke være
fuld finansiering på dette niveau i samtlige programsamarbejdslande. Det
forudsættes derfor, at erhvervssektorprogrammer i flere lande afløser
eksisterende sektorprogrammer, hvorved der frigøres yderligere midler i disse
lande.
Der afsættes yderligere 60 mio. kr. over 4 år
til en øget dansk civilsamfundsindsats for faglige rettigheder, hvoraf en del
skal anvendes til at sikre en ny rammeaftale med Fagbevægelsens
Ulandssekretariat på mindst det tidligere niveau. Derudover skal der også
være
midler til at yde støtte til arbejdsgiverorganisationer og
enkeltorganisationer, der ønsker at deltage i en forstærket dansk
civilsamfundsstrategi
på dette område.
Skriftlig fremsættelse
Jeppe Kofod
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om faglige rettigheder og globalisering.
(Beslutningsforslag nr. B 88)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en ny oplysningspulje vedrørende udviklingslandene på 45 mio. kr. Retsinformation · 7. februar 2006
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2026/1558 af 29. juni 2026 om beskikkelse af syv medlemmer af og otte suppleanter til Regionsudvalget efter indstilling fra Kongeriget Danmark EU-lovgivning · 29. juni 2026
- Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af Danmarks Frivilligkorps for Udvikling og Demokrati Retsinformation · 15. april 2010
- Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af »Danmarks Frivilligkorps for Udvikling og Demokrati« Retsinformation · 28. april 2009
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks fremtidige finansiering af globale udfordringer Retsinformation · 9. maj 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om en styrket indsats til bekæmpelse af hiv/aids blandt verdens fattigste Retsinformation · 21. februar 2006