Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., integrationsloven og udlændingeloven (Styrkelse af familiesammenførtes danskindlæring, fremrykket og intensiveret danskuddannelse til flygtninge, ændret udvælgelse af og styrket integrationsindsats over for kvoteflygtninge m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og
Integrationspolitik den 3. maj 2005
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., integrationsloven og udlændingeloven
(Styrkelse af familiesammenførtes danskindlæring, fremrykket og intensiveret
danskuddannelse til flygtninge, ændret udvælgelse af og styrket
integrationsindsats over for kvoteflygtninge m.v.)
[af
integrationsministeren (Rikke Hvilshøj)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.
Integrationsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 om deling af
lovforslaget, og Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og
Enhedhedslistens
medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1.
behandling den 4. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til
behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Tidligere behandling
Lovforslaget er i hovedtræk en genfremsættelse af lovforslag nr.
L 97 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling. Udvalget har fået omdelt de
høringssvar og det høringsnotat, som integrationsministeren sendte til
udvalget
Læs alt
i forbindelse med behandlingen af L 97.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1
skriftlig henvendelse fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for
Torturofre
(RCT). Integrationsministeren har over for udvalget kommenteret den
skriftlige
henvendelse til udvalget.
Deputationer
Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination
(DRC) har mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 53 spørgsmål til integrationsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og
ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med det af integrationsministeren stillede ændringsforslag om deling af
lovforslaget.
Et
mindretal
i
udvalget (S) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag, herunder det af integrationsministeren
stillede ændringsforslag om deling af lovforslaget.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget vil gerne kvittere for
ministerens samarbejdsvilje under behandlingen af lovforslaget, herunder at
forslaget deles i to, idet der er tale om to vidt forskellige emner.
For så vidt angår det under A nævnte lovforslag, støtter
Socialdemokratiet alle bestræbelser på at opnå en hurtig og god
integration til gavn for nytilkomne og for samfundet i øvrigt. Tilegnelse af
sproget og viden om det danske samfund er vigtige forudsætninger for en god
integration,
hvorfor alle udlændinge, der bosætter sig i Danmark over længere tid, skal
have
ret og pligt til at deltage i denne undervisning.
Socialdemokratiet forventer, at lovforslaget vil få stor
betydning for især de mange kvinder, der i dag ellers kan se frem til at leve
et isoleret familieliv med kun få muligheder for en personlig integration.
Handicaporganisationerne har i høringssvar udtrykt
bekymring for, om personer med handicap kan få en god adgang til
danskundervisning, så også de kan deltage i samfundslivet på samme vilkår som
ellers ligestillede. Socialdemokratiet formoder, at regeringen i udviklingen
af
metoder i danskuddannelsen vil sikre relevante tilbud til personer med
handicap.
For så vidt angår det under B nævnte lovforslag, finder Socialdemokratiet
det naturligt, at Danmark på forskellige måder bidrager til at forbedre
forholdene for verdens flygtninge, herunder at Danmark årligt fortsat
modtager 500 såkaldte kvoteflygtninge blandt de anerkendte UNHCR-flygtninge.
Socialdemokratiet har betænkeligheder ved, at der
opstilles supplerende særlige kriterier for, at UNHCR-flygtninge kan tilbydes
genbosætning i Danmark, men vi er enige i, at målet om integra-tion
naturligvis
også skal gælde denne gruppe flygtninge. Dog har vi som betingelse, at nye
kriterier
ikke udmøntes på en måde, så det i endnu højere
grad bliver
de fattige lande, som får overladt ansvaret for de flygtninge, hvis
personlige forhold gør det svært for dem at kunne blive integreret fuldt ud i
et hvilket som helst nyt land.
Som et rigt land har vi en forpligtigelse til at bære
vores del af et globalt ansvar over for de mange flygtninge, der er henvist
til
at leve i flygtningelejre uden mulighed for lokalt at kunne få en bare
rimelig
livskvalitet. Vi er opmærksomme på, at genbosætning ikke er det primære
instrument til at yde beskyttelse til verdens flygtninge, og at langt de
fleste
flygtninge uanset skelen til egne ressourcer må forblive i nærområdet. Derfor
er det vigtigt, at Danmark både støtter arbejdet i nærområderne og tager sin
andel af de flygtninge, som UNHCR udvælger til at skulle forlade en lejr.
Derfor er det tilfredsstillende, at ministeren i svar under
udvalgsbehandlingen har oplyst, at lovforslaget ikke udelukker, at f.eks.
personer med handicap, unge uden netværk eller ældre tilbydes genbosætning i
Danmark.
Ministeren har desuden oplyst, at personer omfattet af
kategorierne »hastesager« og »Twenty or More« ikke vil blive vurderet ud fra
de
supplerende genbosætningskriterier, og ministeren har givet tilsagn om, at
gruppen af hastesager vil blive øget til 75 personer, således at ca. 1/5 af
de
500 flygtninge fritages for de supplerende kriterier.
Socialdemokratiet har noteret sig, at Dansk Flygtningehjælp
fortsat kan deltage i kvoterejserne, hvilket vi finder uundværligt både af
hensyn til den rådgivning, de kan give, og fordi vi finder det vigtigt, at
der
med de ændringer, der bliver på udvælgelseskriterierne, fortsat er nogen
udefra,
der med et kritisk øje kan følge med i, hvordan lovændringerne kommer til at
fungere i praksis. Vi forventer, at Dansk Flygtningehjælp fortsat sikres
økonomi til at deltage i rejserne.
Socialdemokratiet forventer, at kommunernes nye muligheder for
at deltage i kvoterejserne vil øge kommunernes vilje til at bistå med en
bedre
integration af de modtagne flygtninge.
Endelig finder vi det meget tilfredsstillende, at ministeren nu
har givet tilsagn om en årlig redegørelse til Folketinget, således at der
hvert
år bliver en politisk drøftelse af ordningerne omkring kvoteflygtningene og
deres videre forhold i Danmark.
Et
andet
mindretal
i udvalget (RV) vil stemme for
ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget og indstiller det under A
nævnte lovforslag til
vedtagelse
med
det stillede ændringsforslag. Såfremt ændringsforslaget ikke vedtages ved 2.
behandling, vil mindretallet stemme hverken for eller imod lovforslaget ved
3.
behandling. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til
forkastelse
ved 3. behandling.
For så vidt angår det under A nævnte lovforslag, mener Det
Radikale Venstre, det er en fejl, at der aldrig er blevet stillet krav til
integrationen af familiesammenførte, som ikke er flygtninge. Baggrunden for,
at
Folketingets partier, i alt fald Det Radikale Venstre, har undladt at kræve,
at
familiesammenførte gik til dansk, har været, at staten principielt ikke bør
blande sig i, hvordan en familie organiserer sig. Allerede i folketingsåret
2002-03 stillede Det Radikale Venstre forslag om at ændre denne praksis. Vi
fremlagde et beslutningsforslag, hvor vi opfordrede regeringen til at sikre,
at
alle familiesammenførte som udgangspunkt skal gå til dansk som forudsætning
for
at få deres midlertidige opholdstilladelse forlænget. Baggrunden for
forslaget
var, at vi kunne se, at det gik ud over en stor gruppe børns
integrationsmuligheder,
at deres mor eller far, eventuelt begge, ikke kunne tale dansk og ikke kendte
det danske samfund. Hertil kommer, at familiesammenførte udenlandske kvinder
ofte er meget afhængige af, at det omgivende samfund stiller krav om deres
integration. Deres mænd og deres familie har nemlig til tider intet ønske om,
at de får et socialt netværk, som rækker ud over den nærmeste familie, og at
de
kommer til at kende deres rettigheder. Problematikken er meget åbenlys, når
det
drejer sig om voldsramte udenlandske kvinder.
Desværre blev Det Radikale Venstres forslag nedstemt af
regeringen, hvorfor der stadig i 2005 ikke stilles krav om integration til
familiesammenførte. Det beklager Det Radikale Venstre, men selvfølgelig skal
regeringen roses for, at der nu er fremsat et lovforslag, som forhåbentlig
vil
sikre, at flere familiesammenførte kommer til danskundervisning. Problemet
med
den model, som regeringen har valgt, er, at der ikke er nogen reelle
sanktionsmuligheder at bringe i anvendelse, hvis de familiesammenførte bliver
væk fra undervisningen. For nogle familier er det måske ligegyldigt, om
bankgarantien
nedskrives. Derfor frygter vi, at loven ikke vil have den nødvendige effekt i
forhold til familier, som ikke har noget ønske om integration. Vi tillader os
derfor at opfordre regeringen til at overvåge, hvordan lovgivningen vil virke
og hvor mange flere, som kommer til dansk som følge af denne ændring.
Det Radikale Venstre har stillet et ændringsforslag, således at
bankgarantien gradueres efter indkomst. Baggrunden for forslaget er Institut
for Menneskerettigheders kritik af, at bankgarantien har en social slagside.
Rige mennesker har nemmere ved at få familiesammenføring end mindre
velstillede.
På den baggrund ønsker Det Radikale Venstre bankgarantien indkomstgradueret.
Folketingets Lovsekretariat har vurderet, at det ville forbedre
lovkvaliteten, hvis ændringsforslaget blev fremsat som et selvstændigt
lovforslag. Hertil skal Det Radikale Venstre bemærke, at hvis dette
ændringsforslag ikke kan stilles som netop et ændringsforslag, vil det
generelt
blive yderst vanskeligt at stille ændringsforslag. Efter vores opfattelse vil
en vigtig dimension i lovgivningsarbejdet således gå tabt. Det vil blive
umuligt at forbedre og ændre et fremsat lovforslag – f.eks. fordi man
bliver
klogere undervejs. Det Radikale Venstre vil tage denne problemstilling op i
det
rette forum.
Det Radikale Venstre skal endvidere gøre opmærksom på, at ideen
om, at familiesammenførte skal underskrive en erklæring om diverse forhold,
ikke er vokset i den radikale have. Det er en tom gestus, som kun har
symbolværdi.
Med disse bemærkninger kan Det Radikale Venstre støtte loven,
hvis ændringsforslaget vedtages. Sker det ikke, vil Det Radikale Venstre
undlade at stemme, idet vi – som beskrevet – er varme tilhængere af
obligatorisk danskundervisning, men vi kan ikke lægge stemmer til en
lovgivning, som ikke med sikkerhed overholder menneskerettighederne.
Det under B nævnte lovforslag kan Det Radikale Venstre ikke
støtte. Vi mener ikke, at det er kvoteflygtningenes integrationspotentiale,
men
deres beskyttelsesbehov, som skal spille den afgørende rolle ved udvælgelsen
af
flygtninge, som skal til Danmark.
Et
tredje mindretal
i
udvalget (SF) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget
og
indstiller det under A nævnte lovforslag til
vedtagelse
med det stillede ændringsforslag. Mindretallet
indstiller det under B nævnte lovforslag til
forkastelse
ved 3. behandling.
For så vidt angår det under A nævnte lovforslag, har
Socialistisk Folkeparti i mange år presset på for at sikre danskundervisning
også til familiesammenførte. Den manglende vilje til at
sikre kvalificeret
danskundervisning er en medvirkende årsag til, at den danske
integrationsindsats ikke er tilfredsstillende. Derfor er det et klart
fremskridt, at der nu bliver satset på danskundervisning også til
familiesammenførte.
Idéen om, at familiesammenførte skal underskrive en erklæring
om en række forskellige forhold, er efter Socialistisk Folkepartis
opfattelse imidlertid en noget særpræget måde at give familiesammenførte
information om spilleregler i det danske samfund på. Idéen er ikke vokset
frem
hos Socialistisk Folkeparti. Andre metoder ville være bedre og
mere værdige.
Socialistisk Folkeparti ønsker en indtægtsgraduering af bankgarantien.
Socialistisk Folkeparti vil stemme imod det under B nævnte
lovforslag.
Den grundlæggende fejl i regeringens lovforslag er, at
udvælgelsen af kvoteflygtninge nu får et andet fokus end tidligere. Netop
kvoteflygtninge bør fortsat udvælges efter deres behov for beskyttelse, mens
lovforslaget ændrer dette i retning af større fokus på kvoteflygtningens
integrationspotentiale.
Et
fjerde mindretal
i
udvalget (EL) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.
Mindretallet vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod det under A
nævnte lovforslag, men vil ved 2. behandling stemme for ændringsforslag nr.
2.
Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til
forkastelse
ved 3. behandling.
Enhedslisten støtter ændringsforslag nr. 1 om en opdeling af det
fremsatte lovforslag, da der reelt er tale om to uafhængige forslag. I den
forbindelse er det værd at fremhæve, at det i det hele taget er en uskik, som
går igen i en del af regeringens lovforslag, at flere meget forskellige
elementer
bunkes sammen i ét lovforslag.
Enhedslisten støtter ændringsforslag nr. 2, da det kun kan være
ret og rimeligt, at der tages sociale hensyn i forhold til den økonomiske
sikkerhedsstillelse ved familiesammenføringer, som det også fremgår af
begrundelsen
for ændringsforslaget.
Vedrørende det under A nævnte lovforslag går Enhedslisten ind
for forbedringer, som kan gøre det lettere for familiesammenførte at lære
dansk. Det handler jo om menneskers muligheder for at fungere i det danske
samfund og på arbejdsmarkedet. Men vi er mere end almindeligt skeptiske over
for,
om de foreslåede tiltag, der præciserer kontrol og pligter for de
familiesammenførte, vil have positive effekter. Derfor undlader vi at stemme
til dette forslag.
Vedrørende det under B nævnte lovforslag er der tale om et
grundlæggende utiltalende forslag. Forslagets essens er, at kvoteflygtninge i
fremtiden skal sorteres, så de svageste og mest udsatte sorteres fra. Er man
syg, ældre, helt ung eller psykisk handicappet, så kan man efter regeringens
opfattelse få lov til at rådne op i flygtningelejrene. Forslaget rejser på
den
måde nogle afgørende spørgsmål: Når et af verdens rigeste lande ikke vil tage
imod analfabeter, hvem skal så gøre det? Når et af de lande i verden, der er
bedst til at behandle torturtraumer osv., ikke vil tage imod dem, hvem er det
så, der skal behandle dem? Svarene blæser i vinden og viser, hvor usympatisk
lovfor-slaget
er.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
integrationsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
a
Ændringsforslag om deling
af lovforslaget
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag
med følgende titler og indhold:
A. »Forslag til lov om ændring af lov
om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., integrationsloven og
udlændingeloven. (Styrkelse af familiesammenførtes danskindlæring og
fremrykket
og intensiveret danskuddannelse til flygtninge m.v.)« omfattende § 1, § 2, §
3,
indledningen og nr. 2, 3 og 10-16, § 4 og § 5.
B.
»Forslag til lov om ændring af
udlændingeloven. (Ændret udvælgelse af og styrket integrationsindsats over
for kvoteflygtninge)«
omfattende § 3, indledningen og nr. 1, 4-9 og 17, § 4, stk. 1, og § 5.
[Forslag om deling af lovforslaget]
Af
et
mindretal
(RV, SF og EL), tiltrådt af et
mindretal
(S):
b
Ændringsforslag til det
under A nævnte forslag
Til § 3
2)
Nr.
3
affattes således:
»3.
§ 9, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige grunde
afgørende taler derimod, betinges af, at den herboende person, som det
påhviler
at forsørge ansøgeren, stiller økonomisk sikkerhed for
25.000 kr., såfremt personen har en årlig
bruttoindkomst på op til 150.000 kr.,
40.000 kr., såfremt personen har en årlig bruttoindkomst
på mellem 150.000 kr. og 250.000 kr., og
50.000 kr., såfremt personen har en årlig
bruttoindkomst på 250.000 kr. eller derover, til dækning af eventuelle
fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik
eller
integrationsloven til ansøgeren, jf. stk. 20.
Økonomisk sikkerhed efter 1. pkt. kan
efter anmodning nedsættes med halvdelen af det beløb, der er stillet
sikkerhed
for efter 1. pkt., når udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter
stk.
1, nr. 1, har bestået en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller modtaget bevis for aktiv
deltagelse
ved uddannelsens afslutning, jf. § 5, stk. 5, i lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration
fastsætter nærmere regler for, hvordan økonomisk sikkerhed efter 1. pkt. skal
stilles. De i 1. pkt. angivne beløb er fastsat i 2002-niveau og reguleres fra
og med 2003 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf.
lov
om en satsregulering.««
[Forslag om diffentieret sikkerhedsstillelse
]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at lovforslaget deles, således at forslagene om
styrkelse af familiesammenførtes danskindlæring og fremrykket og intensiveret
danskuddannelse til flygtninge m.v. samles i et selvstændigt lovforslag, og
at
forslagene om ændret udvælgelse af og styrket integrationsindsats over for
kvoteflygtninge samles i et andet lovforslag.
Til nr. 2
Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., at
ægtefællesammenføring skal betinges af, at referencen stiller økonomisk
sikkerhed på ca. 50.000 kr. til dækning af eventuelle fremtidige offentlige
udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven
til
ansøgeren. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. 152,
folketingsåret
2001-02, 2. samling, at kravet om sikkerhed stilles, uafhængigt af om
referencen er blevet undtaget fra at godtgøre sin forsørgelsesevne, det vil
sige at også f.eks. lavtlønnede skal stille den økonomiske sikkerhed. I
bemærkningerne tilføjes det endvidere, at der kun vil kunne undtages fra
kravet
om økonomisk sikkerhedsstillelse i de tilfælde, hvor ægtefællesammenføring
skal
tillades som følge af Danmarks internationale forpligtelser. Som eksempel
herpå
henvises til flygtninge, der har giftet sig inden flugten. I 2004 blev der
meddelt afslag på ægtefællesammenføring til 37 personer, med henvisning
til at kravet om sikkerhedsstillelse ikke var opfyldt.
Forslagsstillerne finder det urimeligt, at rige og fattige
borgere skal stille den samme sikkerhedsstillelse for at få
ægtefællesammenføring. Med den nuværende lovgivning er det alt andet lige
vanskeligere
for fattige borgere at få familiesammenføring end for velhavende.
Institut for Menneskerettigheder argumenterer således for, at
det er muligt for et par, som søger familiesammenføring, at leve op til
samtlige krav i forbindelse med ægtefællesammenføring, og alligevel blive
nægtet familiesammenføring, med henvisning til at den herboende reference
ikke
kan stille den økonomiske sikkerhed (Institut for Menneskerettigheder,
Ægtefællesammenføring i Danmark, udredning nr. 1, side 68).
Derfor stilles ændringsforslag om at differentiere kravet om
økonomisk sikkerhedsstillelse i forhold til den herboende references
indtægtsstørrelse. Dette strider ikke mod det overordnede formål med
lovforslag
nr. L 79, nemlig »
at styrke
ægtefællesammenførte kvinders integration i det danske samfund«
og
gennem øget dansktilegnelse at sikre, at de pågældende kvinder opnår »
øget viden om de forhold, der gælder i
Danmark, for så vidt angår ligestilling mellem kønnene«. For både velstående
og mindre velstående borgere vil det være en økonomisk gulerod at få halveret
sikkerhedsstillelsen som følge af bestået danskprøve. Måske især for de
økonomisk dårligst stillede borgere.
Forslagsstillerne har fået teknisk bistand til at udforme
ændringsforslaget. I det oprindelige forslag til ændringsforslaget, som vi
modtog fra integrationsministeren, var kravet om økonomisk
sikkerhedsstillelse
gradueret i både opad- og nedadgående retning, således at der ville blive
krævet et mindre beløb af lavtlønnede og et endnu højere beløb af højtlønnede
(årlig bruttoindkomst over 250.000 kr.). Forslagsstillerne har i stedet valgt
udelukkende at graduere kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse »nedad«, idet
der dermed ikke er borgere, som stilles dårligere som følge af
ændringsforslaget.
Anne-Mette Winther Christiansen (V)
fmd.
Kristian Pihl Lorentzen (V)
Irene Simonsen (V)
Eyvind Vesselbo (V)
Jørgen Winther (V)
Jesper Langballe (DF)
Søren Krarup (DF)
Henriette Kjær (KF)
Allan Niebuhr (KF)
Anne-Marie Meldgaard (S)
nfmd.
Christine Antorini (S)
Morten Bødskov (S)
Karen J. Klint (S)
Elsebeth Gerner Nielsen (RV)
Morten Østergaard (RV)
Kamal Qureshi (SF)
Jørgen Arbo-Bæhr (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og
Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 79
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og notat samt andet materiale vedrørende lovforslag
nr. L 97 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling.
2
Høringsnotat, fra integrationsministeren
3
Henvendelse af 12/11-04 fra Rehabiliterings- og
Forskningscentret for Torturofre (RCT)
4
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
5
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
6
1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 79
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvor stor en besparelse der påregnes ved at
lægge vægt på, at en kvoteflygtning skal være integrerbar, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om garanti for, at der ikke sker besparelser på
andre konti til støtte til flygtninge, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå
3
Spm. om konsekvenser for bevillingerne til Dansk
Flygtningehjælp, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, i hvor stort omfang Dansk Flygtningehjælp udtræder
af opgaver/samarbejder, som de i dag deltager i, til integrationsministeren,
og ministerens svar herpå
5
Spm. om begrundelsen for at nedlægge kvoteudvalget, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om betydningen af centralisering i lovforslaget, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om sikring af, at de svageste kvoteflygtninge ikke
frasorteres, men at Danmark fortsat modtager samme antal som fastlagt i dag,
til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om fremlæggelse af en årlig statusredegørelse for
Folketinget, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om, med hvilke begrundelser det er de mest
integrerbare kvoteflygtninge, der skal udvælges via besøg, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om fordeling af den første gruppe som
»skrivebordssag«, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om specialbehandling af gruppen »Twenty or more«,
til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om, hvilke initiativer regeringen vil tage for at
hjælpe kvoteflygtninge, som ønsker at vende tilbage, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om teknisk bistand til udformning af
ændringsforslag, der indsætter en evalueringsbestemmelse, til
integrationsministeren,
og ministerens svar herpå
14
Spm. om en kvoteflygtning, der pga. enten sygdom, traume
eller lignende har en så reduceret arbejdsevne, at den pågældende ifølge
dansk lovgivning vil være berettiget til førtidspension, ikke bliver
frasorteret, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om, hvordan en genbosat kvoteflygtning vil være
stillet økonomisk ved en tilbagevenden, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå
16
Spm. om, i hvilket omfang ministeren finder det
sandsynligt, at kvoteflygtninge vil kunne genbosættes i deres
oprindelsesland, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at kommunernes
deltagelse i kvoterejserne ikke negativt forstærker ønsket om kun at modtage
integrationsegnede set ud fra et »selvforsørgerprincip«, til
integrationsministeren,
og ministerens svar herpå
18
Spm. om, hvordan det sikres, at merudgiften til
danskuddannelse finansieres af andre konti og ikke via besparelser på
kvoteområdet, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre åbenhed omkring
fordelingsnøglen i tallet 500, til integrationsministeren, og ministerens
svar herpå
20
Spm. om, hvorfor unge uden familie eller andet netværk
ikke besidder det fornødne integrationspotentiale, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at andelen af
personer, der tages på kvoten under kategorierne »Twenty or More« og
»Hastesagerne«,
ikke falder, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om, hvor mange lande på verdensplan der modtager
UNHCR-kvoteflygtninge, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm., om regeringen vil arbejde for, at flygtninge genbosættes
tæt på deres bopæl, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om redegørelse for, hvilke kriterier der er anvendt
ved udvælgelsen af kvoteflygtninge, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå
25
Spm. om, hvilken funktion Dansk Flygtningehjælp får, når Dansk
Flygtningehjælp er repræsenteret i det udvalg, der rejser til
flygtningelejrene,
til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om en konkret beskrivelse af anvendelsen af det nye
kriterium ved udtagningen af kvoteflygtninge, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå
27
Spm. om kommentar til henvendelse af 12/11-04 fra
Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. om deling af lovforslaget, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. om, at kvoteflygtninge, der betragtes som »hastesager«,
vil blive begrænset pga. kravet om et integrationspotentiale, til
integrationsministeren,
og ministerens svar herpå
30
Spm. om at friholde andre særgrupper for kravet om et
integrationspotentiale, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. om, hvorfor flygtninge skal underskrive en erklæring
om vilkårene for genbosætning, til integrationsministeren, og ministerens
svar herpå
32
Spm. om, hvilke begrænsninger for familiesammenføring
ministeren vil fremhæve i den erklæring, som flygtninge skal underskrive, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
33
Spm. om, hvordan ministeren vil beskrive niveauet for den
hjælp, den danske stat tilbyder flygtninge, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå
34
Spm., om ministeren vil sikre, at det er uddannede
psykiatere, der diagnosticerer psykiske lidelser, til integrationsministeren,
og ministerens svar herpå
35
Spm., om ministeren mener, at læger uden en overbygning i
psykiatri kan stille en psykiatrisk diagnose, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå
36
Spm. om forskellen mellem et menneske med en psykisk
lidelse og et menneske, der har levet en tilværelse på flugt, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm. om, hvor mange timers undersøgelse der skal til, før
der kan stilles en sikker psykiatrisk diagnose, til integrationsministeren,
og ministerens svar herpå
38
Spm. om, hvordan ministeren vil screene lejrene for
mennesker, der havde en psykisk sygdom før deres flugt, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
39
Spm. om oversendelse af faktiske tal for
kvoteflygtningenes beskæftigelsesgrad, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå
40
Spm. om, hvilke lande ministeren vil anbefale som særligt
egnede til at hjælpe de frasorterede flygtninge, til integrationsministeren,
og ministerens svar herpå
41
Spm. om, hvilke konkrete tiltag i nærområderne ministeren
vil iværksætte for at hjælpe og beskytte de syge, til integrationsministeren,
og ministerens svar herpå
42
Spm. om uddybning af, hvornår man henholdsvis er »ældre«
og »helt ung« uden familie, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå
43
Spm. om, hvilke oplysninger om flygtninge der må
videregives på orienteringsmøder, til integrationsministeren, og ministerens
svar herpå
44
Spm. om, hvilke oplysninger der ikke må videregives på
orienteringsmøder, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
45
Spm. om fastsættelse af regler for, hvem der må komme til
orienteringsmøder, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
46
Spm. om årsagen til, at arbejdsgruppen bag redegørelsen,
som ligger til grund for lovforslaget, udelukkende består af ministeriets
egne embedsfolk, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
47
Spm. om ministeriets enighed i arbejdsgruppens
anbefalinger, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
48
Spm. om, hvor længe Dansk Flygtningehjælp har deltaget i
udvælgelsesarbejdet af kvoteflygtninge, til integrationsministeren, og
ministerens
svar herpå
49
Spm. om, hvad der skal forstås ved, at Dansk
Flygtningehjælps deltagelse i udvælgelsesarbejdet kan finde sted inden for en
nærmere fastsat økonomisk ramme, til integrationsministeren, og ministerens
svar herpå
50
Spm. om, at der indføres et økonomisk incitament til at
gennemføre dansk- og introduktionskurser, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå
51
Spm. om udarbejdelse af udkast til integrationserklæring,
til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
52
Spm. om bankgarantiens størrelse uanset indtægtsgrundlag,
til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
53
Spm. om teknisk bistand til udformning af et
ændringsforslag, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
integrationsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og ministerens svar er optrykt efter ønske fra S.
Spørgsmål 3:
Ministeren bedes oplyse, hvilke konsekvenser lovforslaget har
for bevillingerne til Dansk Flygtningehjælp.
Svar:
Der er på finansloven for 2005 afsat følgende bevilling til
Dansk Flygtningehjælp:
Bevilling på finanslovkonto 18.34.05, mio. kr.
Sekretariatsbevilling
4,1
Informations-,
oplysnings- og frivilligarbejde
15,2
Deltagelse i
kvotearbejde, tilrettelæggelse af rejser m.v.
2,0
Dokumentation og
rådgivning
2,5
I alt
23,8
Kilde: Forslag til Finanslov for finansåret 2005
De 15,2 mio. kr. til informations-, oplysnings- og
frivilligarbejde er bevilget som led i udmøntning af satsreguleringspuljen.
Som konsekvens af lovforslaget vil
Dansk Flygtningehjælps bevilling på 2 mio. kr. til deltagelse i
kvotearbejde m.v. på finanslovkonto 18.34.05 bortfalde. Da lovforslaget
foreslås at træde i kraft den 1. juli 2005, vil Dansk Flygtningehjælp i 2005
dog
modtage en bevilling på 1.000.000 kr. fra denne konto for deltagelse i
kvotearbejde, rejseplanlægning og modtagelse frem til den 1. juli 2005.
Såfremt lovforslaget vedtages, vil der
for perioden fra den 1. juli til den 31. december 2005 blive indgået en
rammeoverenskomst mellem Dansk Flygtningehjælp og Udlændingestyrelsen
vedrørende
Dansk Flygtningehjælps opgaver i forbindelse med booking og afhentning af
familiesammenførte flygtninge samt deltagelse i kvoterejser. Det forventes,
at
Dansk Flygtningehjælp som led i denne aftale vil modtage 400.000 kr. til
deltagelse i visse kvoterejser. De nærmere vilkår samt økonomiske
konsekvenser
til rejseplanlægning og modtagelse af familiesammenførte er endnu ikke
aftalt.
Spørgsmål 7:
Hvordan vil ministeren sikre, at de svageste – og ikke oplagte
integrationsegnede – kvoteflygtninge ikke frasorteres, men at Danmark
fortsat
modtager samme antal som fastlagt i dag?
Svar:
Jeg kan oplyse, at Danmark årligt modtager ca. 20
kvoteflygtninge med særlige behandlingskrævende sygdomme efter den særlige
”Twenty or More”-kategori og ca. 50 kvoteflygtninge som hastesager.
Både
personer med fysiske og psykiske sygdomme kan være omfattet af kategorien
”Twenty or More”. Med det fremsatte lovforslag vil der fortsat
tilbydes
genbosætning til ca. 20 kvoteflygtninge under kategorien ”Twenty or
More”. Jeg
er indstillet på at øge antallet af kvoteflygtninge, der tilbydes
genbosætning
under kategorien hastesager fra ca. 50 til ca. 75. Jeg kan i øvrigt henvise
til
besvarelsen af spørgsmål nr. 30.
Med hensyn til personer, som skal tilbydes genbosætning uden at
være omfattet af de nævnte kategorier, vil der blive lagt vægt på de
pågældendes mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af at være her. Der
vil være tale om en samlet vurdering af de pågældendes sproglige
forudsætninger, uddannelse og erhvervserfaring, familieforhold, netværk,
alder
og motivation.
Det forhold, at de nævnte kriterier skal indgå i en samlet
vurdering, indebærer, at også såkaldte svage flygtninge vil kunne tilbydes
genbosætning. Der vil i den forbindelse være særligt fokus på, at personer
med
fysiske handicap, der ikke er særlig behandlingskrævende, ofte vil kunne få
glæde af genbosætning i Danmark som følge af Danmarks muligheder for at
afhjælpe sådanne handicap.
Det vil f.eks. kunne være personer med funktionsnedsættelse som
følge af nedsat bevægelsesfunktion, manglende eller nedsat talefunktion,
manglende eller svagt syn eller manglende eller nedsat hørelse. Sådanne
personer vil i Danmark bl.a. kunne modtage diverse hjælpemidler, tilbud om
uddannelse,
kurser og beskæftigelse, herunder fleksjob og skånejob, der kan medvirke til
at
styrke de pågældendes personlige og sociale færdigheder og aktive
livsudfoldelse.
Den foreslåede bestemmelse i § 8 udelukker således på ingen
måde, at personer med handicap tilbydes genbosætning i Danmark.
Spørgsmål 8:
Når kvoterne fremover skal ses over en 3-årig periode, vil
ministeren så være parat til at fremlægge en årlig statusredegørelse for
Folketinget, således at Folketinget kan følge med i, hvordan genbosætningen
forløber, og hvor stor en restkvote der ser ud til at blive?
Svar:
Jeg vil fremover ved udgangen af hvert kalenderår over for
Folketinget redegøre for det forløbne års genbosætning af kvoteflygtninge i
Danmark.
Spørgsmål 14:
Kan ministeren garantere, at en kvoteflygtning, der enten pga.
sygdom, traume eller lignende, har en så reduceret arbejdsevne, at den
pågældende ifølge dansk lovgivning åbenbart vil være berettiget til
førtidspension, ikke bliver frasorteret med henvisning til et nyt kriterium
om,
at den pågældende skal være ”integrationsegnet”? Hvis en sådan
person modtages,
vil vedkommende så være henvist til mange år på starthjælp?
Svar:
Den omstændighed, at en person enten på grund af sygdom, traume
eller lignende har en så reduceret arbejdsevne, at den pågældende ifølge
dansk
lovgivning åbenbart vil være berettiget til førtidspension, vil ikke i sig
selv
udelukke fra tilbud om genbosætning.
I det omfang, den pågældende ikke må antages at have mulighed
for at slå rod i Danmark og få glæde af at være her, er det dog en
forudsætning, at den pågældende tilbydes genbosætning under enten kategorien
”Twenty or More” eller kategorien ”Hastesager”.
Den månedlige introduktionsydelse, der ydes til flygtninge og
indvandrere med lovligt ophold her i landet i op til tre år, svarer til den
starthjælp, der kan ydes efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik. Retten
til kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik er betinget af, at
ansøgeren
har opholdt sig her i riget i sammenlagt syv år inden for de seneste otte år.
Dette gælder for alle kontanthjælpsansøgere – også kvoteflygtninge og
danske
statsborgere.
Reglerne om starthjælp har imidlertid ikke indflydelse på
reglerne om tilkendelse og udbetaling af førtidspension. Starthjælpsreglerne
gælder således ikke i forhold til kvoteflygtninge, hvis det ved ankomsten til
Danmark erklæres, at de pågældende har en så reduceret arbejdsevne, at de
ifølge dansk lovgivning åbenbart vil være berettiget til fuld førtidspension.
Den fulde førtidspension udgør 170.076 kr. om året for en enlig
(2005-niveau).
Spørgsmål 20:
Regeringen har i andre udlændingeforhold pointeret, at jo yngre,
man er ved indrejsen i Danmark, jo større er chancerne for at opnå en
vellykket
integration. Hvorfor er unge uden familie eller andet netværk så nævnt under
punktet om personer, der ikke besidder det fornødne integrationspotentiale?
Gælder det også for unge, som eventuelt har mistet hele deres familie eller
netværk pga. krig eller lignende?
Svar:
Jeg mener, at jo yngre man er ved indrejsen i Danmark, jo større
er chancerne for at opnå en vellykket integration. Noget andet er, at unge,
der
har familie eller andet netværk et andet sted i verden, som udgangspunkt må
forventes at ville få mere glæde af at være sammen med deres familie eller
andet netværk end at være i Danmark. Dette forhold kan tale imod tilbud om
genbosætning. Omvendt vil det forhold, at unge har familie i Danmark eller
har
mistet hele deres familie eller netværk i udlandet tale for, at de tilbydes
genbosætning i Danmark. Særligt med hensyn til unge, der måtte have mistet
deres familie eller netværk på grund af krig eller lignende, vil disse netop
kunne tilbydes genbosætning efter det nye udvidede udvælgelseskriterium, der
åbner op for genbosætning til uledsagede mindreårige.
Spørgsmål 21:
Hvordan vil ministeren sikre, at andelen af personer, der tages
på kvoten under kategorierne ”Twenty or More” og
”Hastesagerne” ikke falder?
Svar:
Danmark har gennem mange år afsat 20 pladser på den årlige kvote
til personer omfattet af ”Twenty or More”-kategorien. Der har
ligeledes været
afsat et antal pladser til ”hastesagerne” – dette tal
varierede tidligere fra
år til år, men har i de senere år ligget fast på 50 pladser årligt. Antallet
af
personer, der efterfølgende modtages under de enkelte kategorier afhænger af,
i
hvilket omfang UNHCR inden for det enkelte år har anmodet om genbosætning af
disse persongrupper. Det kan dog oplyses, at Danmark i en årrække har taget
ca.
20 personer under ”Twenty or More”-kategorien og gennemsnitlig 50
personer
under kategorien ”hastesager” om året.
Der vil ikke blive ændret på antallet af pladser under
kategorien ”Twenty or More”. Jeg vil samtidig være indstillet på,
at Danmark
fremover modtager ca. 75 personer under kategorien ”hastesager”.
Udlændingestyrelsen vil som hidtil sikre sig, at der, i det omfang UNHCR
anmoder
om det, udvælges det nævnte antal flygtninge under kategorierne ”Twenty
or
More” og ”hastesager”.
Spørgsmål 25:
Hvilken funktion får Dansk Flygtningehjælp, når Dansk
Flygtningehjælp er repræsenteret i det udvalg, der rejser til
flygtningelejrene
for at hente kvoteflygtninge.
Svar:
Dansk Flygtningehjælp vil fremover blive tilbudt at deltage i
kvoterejserne. Ministeriet har afsat en økonomisk ramme til Dansk
Flygtningehjælp for 2005 til deltagelse i kvoterejser.
I dag består Dansk Flygtningehjælps opgaver på rejserne i, at de
deltager i de samtaler, som Udlændingestyrelsen afholder med
UNHCR-flygtningene. Til brug for styrelsens afgørelse i de enkelte sager
tilkendegiver Dansk Flygtningehjælp, om den enkelte flygtning – efter
Flygtningehjælpens opfattelse – bør tilbydes genbosætning. I den
forbindelse
bidrager Flygtningehjælpen til vurderingen af, om de pågældende flygtningene
må
antages at kunne få glæde af opholdet i Danmark. Flygtningehjælpen har ingen
bestemmende rolle på rejserne.
I det omfang Dansk Flygtningehjælp deltager i fremtidige
kvoterejser, vil deres rolle under rejserne i store træk have samme karakter
som i dag, dvs. at Dansk Flygtningehjælp fortsat vil kunne bidrage med deres
ekspertise i forhold til integrationsspørgsmål, og de vil fortsat blive hørt
vedrørende spørgsmålet, om flygtningene må forventes at have mulighed for at
slå rod i Danmark og få glæde af at være her.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (11. november 2004) - L 97 Retsinformation · 11. november 2004
- Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005) - L 79 Retsinformation · 23. februar 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen, styrket indsats over for ægtefælleforsørgede m.v.) Retsinformation · 19. maj 2010
- Forslag til Lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., integrationsloven og udlændingeloven (Styrkelse af familiesammenførtes danskindlæring og fremrykket og intensiveret danskuddannelse til flygtninge m.v.) Retsinformation · 28. maj 2005
- Orienteringsskrivelse om lov om ændring af integrationsloven og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (Tilbud om en integrationsplan, helbredsmæssig vurdering af nyankomne flygtninge m.v.). Til samtlige kommunalbestyrelser Retsinformation · 3. juli 2013
- Skrivelse om orientering om ændringer af integrationsloven m.v. som følge af vedtagelse af lovforslag L 189 i Folketinget den 3. juni 2016 Retsinformation · 4. august 2016