Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., integrationsloven og udlændingeloven (Styrkelse af familiesammenførtes danskindlæring, fremrykket og intensiveret danskuddannelse til flygtninge, ændret udvælgelse af og styrket integrationsindsats over for kvoteflygtninge m.v.)

2004/2 BTL 79Betænkning over lovforslagFolketinget29. september 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og

Integrationspolitik den 3. maj 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

danskuddannelse til voksne

udlændinge m.fl., integrationsloven og udlændingeloven

(Styrkelse af familiesammenførtes danskindlæring, fremrykket og intensiveret

danskuddannelse til flygtninge, ændret udvælgelse af og styrket

integrationsindsats over for kvoteflygtninge m.v.)

[af

integrationsministeren (Rikke Hvilshøj)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

Integrationsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 om deling af

lovforslaget, og Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og

Enhedhedslistens

medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1.

behandling den 4. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til

behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Tidligere behandling

Lovforslaget er i hovedtræk en genfremsættelse af lovforslag nr.

L 97 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling. Udvalget har fået omdelt de

høringssvar og det høringsnotat, som integrationsministeren sendte til

udvalget

Læs alt

i forbindelse med behandlingen af L 97.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1

skriftlig henvendelse fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for

Torturofre

(RCT). Integrationsministeren har over for udvalget kommenteret den

skriftlige

henvendelse til udvalget.

Deputationer

Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination

(DRC) har mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til

lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 53 spørgsmål til integrationsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og

ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med det af integrationsministeren stillede ændringsforslag om deling af

lovforslaget.

Et

mindretal

i

udvalget (S) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag, herunder det af integrationsministeren

stillede ændringsforslag om deling af lovforslaget.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget vil gerne kvittere for

ministerens samarbejdsvilje under behandlingen af lovforslaget, herunder at

forslaget deles i to, idet der er tale om to vidt forskellige emner.

For så vidt angår det under A nævnte lovforslag, støtter

Socialdemokratiet alle bestræbelser på at opnå en hurtig og god

integration til gavn for nytilkomne og for samfundet i øvrigt. Tilegnelse af

sproget og viden om det danske samfund er vigtige forudsætninger for en god

integration,

hvorfor alle udlændinge, der bosætter sig i Danmark over længere tid, skal

have

ret og pligt til at deltage i denne undervisning.

Socialdemokratiet forventer, at lovforslaget vil få stor

betydning for især de mange kvinder, der i dag ellers kan se frem til at leve

et isoleret familieliv med kun få muligheder for en personlig integration.

Handicaporganisationerne har i høringssvar udtrykt

bekymring for, om personer med handicap kan få en god adgang til

danskundervisning, så også de kan deltage i samfundslivet på samme vilkår som

ellers ligestillede. Socialdemokratiet formoder, at regeringen i udviklingen

af

metoder i danskuddannelsen vil sikre relevante tilbud til personer med

handicap.

For så vidt angår det under B nævnte lovforslag, finder Socialdemokratiet

det naturligt, at Danmark på forskellige måder bidrager til at forbedre

forholdene for verdens flygtninge, herunder at Danmark årligt fortsat

modtager 500 såkaldte kvoteflygtninge blandt de anerkendte UNHCR-flygtninge.

Socialdemokratiet har betænkeligheder ved, at der

opstilles supplerende særlige kriterier for, at UNHCR-flygtninge kan tilbydes

genbosætning i Danmark, men vi er enige i, at målet om integra-tion

naturligvis

også skal gælde denne gruppe flygtninge. Dog har vi som betingelse, at nye

kriterier

ikke udmøntes på en måde, så det i endnu højere

grad bliver

de fattige lande, som får overladt ansvaret for de flygtninge, hvis

personlige forhold gør det svært for dem at kunne blive integreret fuldt ud i

et hvilket som helst nyt land.

Som et rigt land har vi en forpligtigelse til at bære

vores del af et globalt ansvar over for de mange flygtninge, der er henvist

til

at leve i flygtningelejre uden mulighed for lokalt at kunne få en bare

rimelig

livskvalitet. Vi er opmærksomme på, at genbosætning ikke er det primære

instrument til at yde beskyttelse til verdens flygtninge, og at langt de

fleste

flygtninge uanset skelen til egne ressourcer må forblive i nærområdet. Derfor

er det vigtigt, at Danmark både støtter arbejdet i nærområderne og tager sin

andel af de flygtninge, som UNHCR udvælger til at skulle forlade en lejr.

Derfor er det tilfredsstillende, at ministeren i svar under

udvalgsbehandlingen har oplyst, at lovforslaget ikke udelukker, at f.eks.

personer med handicap, unge uden netværk eller ældre tilbydes genbosætning i

Danmark.

Ministeren har desuden oplyst, at personer omfattet af

kategorierne »hastesager« og »Twenty or More« ikke vil blive vurderet ud fra

de

supplerende genbosætningskriterier, og ministeren har givet tilsagn om, at

gruppen af hastesager vil blive øget til 75 personer, således at ca. 1/5 af

de

500 flygtninge fritages for de supplerende kriterier.

Socialdemokratiet har noteret sig, at Dansk Flygtningehjælp

fortsat kan deltage i kvoterejserne, hvilket vi finder uundværligt både af

hensyn til den rådgivning, de kan give, og fordi vi finder det vigtigt, at

der

med de ændringer, der bliver på udvælgelseskriterierne, fortsat er nogen

udefra,

der med et kritisk øje kan følge med i, hvordan lovændringerne kommer til at

fungere i praksis. Vi forventer, at Dansk Flygtningehjælp fortsat sikres

økonomi til at deltage i rejserne.

Socialdemokratiet forventer, at kommunernes nye muligheder for

at deltage i kvoterejserne vil øge kommunernes vilje til at bistå med en

bedre

integration af de modtagne flygtninge.

Endelig finder vi det meget tilfredsstillende, at ministeren nu

har givet tilsagn om en årlig redegørelse til Folketinget, således at der

hvert

år bliver en politisk drøftelse af ordningerne omkring kvoteflygtningene og

deres videre forhold i Danmark.

Et

andet

mindretal

i udvalget (RV) vil stemme for

ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget og indstiller det under A

nævnte lovforslag til

vedtagelse

med

det stillede ændringsforslag. Såfremt ændringsforslaget ikke vedtages ved 2.

behandling, vil mindretallet stemme hverken for eller imod lovforslaget ved

3.

behandling. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til

forkastelse

ved 3. behandling.

For så vidt angår det under A nævnte lovforslag, mener Det

Radikale Venstre, det er en fejl, at der aldrig er blevet stillet krav til

integrationen af familiesammenførte, som ikke er flygtninge. Baggrunden for,

at

Folketingets partier, i alt fald Det Radikale Venstre, har undladt at kræve,

at

familiesammenførte gik til dansk, har været, at staten principielt ikke bør

blande sig i, hvordan en familie organiserer sig. Allerede i folketingsåret

2002-03 stillede Det Radikale Venstre forslag om at ændre denne praksis. Vi

fremlagde et beslutningsforslag, hvor vi opfordrede regeringen til at sikre,

at

alle familiesammenførte som udgangspunkt skal gå til dansk som forudsætning

for

at få deres midlertidige opholdstilladelse forlænget. Baggrunden for

forslaget

var, at vi kunne se, at det gik ud over en stor gruppe børns

integrationsmuligheder,

at deres mor eller far, eventuelt begge, ikke kunne tale dansk og ikke kendte

det danske samfund. Hertil kommer, at familiesammenførte udenlandske kvinder

ofte er meget afhængige af, at det omgivende samfund stiller krav om deres

integration. Deres mænd og deres familie har nemlig til tider intet ønske om,

at de får et socialt netværk, som rækker ud over den nærmeste familie, og at

de

kommer til at kende deres rettigheder. Problematikken er meget åbenlys, når

det

drejer sig om voldsramte udenlandske kvinder.

Desværre blev Det Radikale Venstres forslag nedstemt af

regeringen, hvorfor der stadig i 2005 ikke stilles krav om integration til

familiesammenførte. Det beklager Det Radikale Venstre, men selvfølgelig skal

regeringen roses for, at der nu er fremsat et lovforslag, som forhåbentlig

vil

sikre, at flere familiesammenførte kommer til danskundervisning. Problemet

med

den model, som regeringen har valgt, er, at der ikke er nogen reelle

sanktionsmuligheder at bringe i anvendelse, hvis de familiesammenførte bliver

væk fra undervisningen. For nogle familier er det måske ligegyldigt, om

bankgarantien

nedskrives. Derfor frygter vi, at loven ikke vil have den nødvendige effekt i

forhold til familier, som ikke har noget ønske om integration. Vi tillader os

derfor at opfordre regeringen til at overvåge, hvordan lovgivningen vil virke

og hvor mange flere, som kommer til dansk som følge af denne ændring.

Det Radikale Venstre har stillet et ændringsforslag, således at

bankgarantien gradueres efter indkomst. Baggrunden for forslaget er Institut

for Menneskerettigheders kritik af, at bankgarantien har en social slagside.

Rige mennesker har nemmere ved at få familiesammenføring end mindre

velstillede.

På den baggrund ønsker Det Radikale Venstre bankgarantien indkomstgradueret.

Folketingets Lovsekretariat har vurderet, at det ville forbedre

lovkvaliteten, hvis ændringsforslaget blev fremsat som et selvstændigt

lovforslag. Hertil skal Det Radikale Venstre bemærke, at hvis dette

ændringsforslag ikke kan stilles som netop et ændringsforslag, vil det

generelt

blive yderst vanskeligt at stille ændringsforslag. Efter vores opfattelse vil

en vigtig dimension i lovgivningsarbejdet således gå tabt. Det vil blive

umuligt at forbedre og ændre et fremsat lovforslag – f.eks. fordi man

bliver

klogere undervejs. Det Radikale Venstre vil tage denne problemstilling op i

det

rette forum.

Det Radikale Venstre skal endvidere gøre opmærksom på, at ideen

om, at familiesammenførte skal underskrive en erklæring om diverse forhold,

ikke er vokset i den radikale have. Det er en tom gestus, som kun har

symbolværdi.

Med disse bemærkninger kan Det Radikale Venstre støtte loven,

hvis ændringsforslaget vedtages. Sker det ikke, vil Det Radikale Venstre

undlade at stemme, idet vi – som beskrevet – er varme tilhængere af

obligatorisk danskundervisning, men vi kan ikke lægge stemmer til en

lovgivning, som ikke med sikkerhed overholder menneskerettighederne.

Det under B nævnte lovforslag kan Det Radikale Venstre ikke

støtte. Vi mener ikke, at det er kvoteflygtningenes integrationspotentiale,

men

deres beskyttelsesbehov, som skal spille den afgørende rolle ved udvælgelsen

af

flygtninge, som skal til Danmark.

Et

tredje mindretal

i

udvalget (SF) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget

og

indstiller det under A nævnte lovforslag til

vedtagelse

med det stillede ændringsforslag. Mindretallet

indstiller det under B nævnte lovforslag til

forkastelse

ved 3. behandling.

For så vidt angår det under A nævnte lovforslag, har

Socialistisk Folkeparti i mange år presset på for at sikre danskundervisning

også til familiesammenførte. Den manglende vilje til at

sikre kvalificeret

danskundervisning er en medvirkende årsag til, at den danske

integrationsindsats ikke er tilfredsstillende. Derfor er det et klart

fremskridt, at der nu bliver satset på danskundervisning også til

familiesammenførte.

Idéen om, at familiesammenførte skal underskrive en erklæring

om en række forskellige forhold, er efter Socialistisk Folkepartis

opfattelse imidlertid en noget særpræget måde at give familiesammenførte

information om spilleregler i det danske samfund på. Idéen er ikke vokset

frem

hos Socialistisk Folkeparti. Andre metoder ville være bedre og

mere værdige.

Socialistisk Folkeparti ønsker en indtægtsgraduering af bankgarantien.

Socialistisk Folkeparti vil stemme imod det under B nævnte

lovforslag.

Den grundlæggende fejl i regeringens lovforslag er, at

udvælgelsen af kvoteflygtninge nu får et andet fokus end tidligere. Netop

kvoteflygtninge bør fortsat udvælges efter deres behov for beskyttelse, mens

lovforslaget ændrer dette i retning af større fokus på kvoteflygtningens

integrationspotentiale.

Et

fjerde mindretal

i

udvalget (EL) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Mindretallet vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod det under A

nævnte lovforslag, men vil ved 2. behandling stemme for ændringsforslag nr.

2.

Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til

forkastelse

ved 3. behandling.

Enhedslisten støtter ændringsforslag nr. 1 om en opdeling af det

fremsatte lovforslag, da der reelt er tale om to uafhængige forslag. I den

forbindelse er det værd at fremhæve, at det i det hele taget er en uskik, som

går igen i en del af regeringens lovforslag, at flere meget forskellige

elementer

bunkes sammen i ét lovforslag.

Enhedslisten støtter ændringsforslag nr. 2, da det kun kan være

ret og rimeligt, at der tages sociale hensyn i forhold til den økonomiske

sikkerhedsstillelse ved familiesammenføringer, som det også fremgår af

begrundelsen

for ændringsforslaget.

Vedrørende det under A nævnte lovforslag går Enhedslisten ind

for forbedringer, som kan gøre det lettere for familiesammenførte at lære

dansk. Det handler jo om menneskers muligheder for at fungere i det danske

samfund og på arbejdsmarkedet. Men vi er mere end almindeligt skeptiske over

for,

om de foreslåede tiltag, der præciserer kontrol og pligter for de

familiesammenførte, vil have positive effekter. Derfor undlader vi at stemme

til dette forslag.

Vedrørende det under B nævnte lovforslag er der tale om et

grundlæggende utiltalende forslag. Forslagets essens er, at kvoteflygtninge i

fremtiden skal sorteres, så de svageste og mest udsatte sorteres fra. Er man

syg, ældre, helt ung eller psykisk handicappet, så kan man efter regeringens

opfattelse få lov til at rådne op i flygtningelejrene. Forslaget rejser på

den

måde nogle afgørende spørgsmål: Når et af verdens rigeste lande ikke vil tage

imod analfabeter, hvem skal så gøre det? Når et af de lande i verden, der er

bedst til at behandle torturtraumer osv., ikke vil tage imod dem, hvem er det

så, der skal behandle dem? Svarene blæser i vinden og viser, hvor usympatisk

lovfor-slaget

er.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

integrationsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

a

Ændringsforslag om deling

af lovforslaget

1)

Lovforslaget deles i to lovforslag

med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af lov

om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., integrationsloven og

udlændingeloven. (Styrkelse af familiesammenførtes danskindlæring og

fremrykket

og intensiveret danskuddannelse til flygtninge m.v.)« omfattende § 1, § 2, §

3,

indledningen og nr. 2, 3 og 10-16, § 4 og § 5.

B.

»Forslag til lov om ændring af

udlændingeloven. (Ændret udvælgelse af og styrket integrationsindsats over

for kvoteflygtninge)«

omfattende § 3, indledningen og nr. 1, 4-9 og 17, § 4, stk. 1, og § 5.

[Forslag om deling af lovforslaget]

Af

et

mindretal

(RV, SF og EL), tiltrådt af et

mindretal

(S):

b

Ændringsforslag til det

under A nævnte forslag

Til § 3

2)

Nr.

3

affattes således:

»3.

§ 9, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige grunde

afgørende taler derimod, betinges af, at den herboende person, som det

påhviler

at forsørge ansøgeren, stiller økonomisk sikkerhed for

25.000 kr., såfremt personen har en årlig

bruttoindkomst på op til 150.000 kr.,

40.000 kr., såfremt personen har en årlig bruttoindkomst

på mellem 150.000 kr. og 250.000 kr., og

50.000 kr., såfremt personen har en årlig

bruttoindkomst på 250.000 kr. eller derover, til dækning af eventuelle

fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik

eller

integrationsloven til ansøgeren, jf. stk. 20.

Økonomisk sikkerhed efter 1. pkt. kan

efter anmodning nedsættes med halvdelen af det beløb, der er stillet

sikkerhed

for efter 1. pkt., når udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter

stk.

1, nr. 1, har bestået en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om

danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller modtaget bevis for aktiv

deltagelse

ved uddannelsens afslutning, jf. § 5, stk. 5, i lov om danskuddannelse til

voksne udlændinge m.fl. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration

fastsætter nærmere regler for, hvordan økonomisk sikkerhed efter 1. pkt. skal

stilles. De i 1. pkt. angivne beløb er fastsat i 2002-niveau og reguleres fra

og med 2003 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf.

lov

om en satsregulering.««

[Forslag om diffentieret sikkerhedsstillelse

]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at lovforslaget deles, således at forslagene om

styrkelse af familiesammenførtes danskindlæring og fremrykket og intensiveret

danskuddannelse til flygtninge m.v. samles i et selvstændigt lovforslag, og

at

forslagene om ændret udvælgelse af og styrket integrationsindsats over for

kvoteflygtninge samles i et andet lovforslag.

Til nr. 2

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., at

ægtefællesammenføring skal betinges af, at referencen stiller økonomisk

sikkerhed på ca. 50.000 kr. til dækning af eventuelle fremtidige offentlige

udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven

til

ansøgeren. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. 152,

folketingsåret

2001-02, 2. samling, at kravet om sikkerhed stilles, uafhængigt af om

referencen er blevet undtaget fra at godtgøre sin forsørgelsesevne, det vil

sige at også f.eks. lavtlønnede skal stille den økonomiske sikkerhed. I

bemærkningerne tilføjes det endvidere, at der kun vil kunne undtages fra

kravet

om økonomisk sikkerhedsstillelse i de tilfælde, hvor ægtefællesammenføring

skal

tillades som følge af Danmarks internationale forpligtelser. Som eksempel

herpå

henvises til flygtninge, der har giftet sig inden flugten. I 2004 blev der

meddelt afslag på ægtefællesammenføring til 37 personer, med henvisning

til at kravet om sikkerhedsstillelse ikke var opfyldt.

Forslagsstillerne finder det urimeligt, at rige og fattige

borgere skal stille den samme sikkerhedsstillelse for at få

ægtefællesammenføring. Med den nuværende lovgivning er det alt andet lige

vanskeligere

for fattige borgere at få familiesammenføring end for velhavende.

Institut for Menneskerettigheder argumenterer således for, at

det er muligt for et par, som søger familiesammenføring, at leve op til

samtlige krav i forbindelse med ægtefællesammenføring, og alligevel blive

nægtet familiesammenføring, med henvisning til at den herboende reference

ikke

kan stille den økonomiske sikkerhed (Institut for Menneskerettigheder,

Ægtefællesammenføring i Danmark, udredning nr. 1, side 68).

Derfor stilles ændringsforslag om at differentiere kravet om

økonomisk sikkerhedsstillelse i forhold til den herboende references

indtægtsstørrelse. Dette strider ikke mod det overordnede formål med

lovforslag

nr. L 79, nemlig »

at styrke

ægtefællesammenførte kvinders integration i det danske samfund«

og

gennem øget dansktilegnelse at sikre, at de pågældende kvinder opnår »

øget viden om de forhold, der gælder i

Danmark, for så vidt angår ligestilling mellem kønnene«. For både velstående

og mindre velstående borgere vil det være en økonomisk gulerod at få halveret

sikkerhedsstillelsen som følge af bestået danskprøve. Måske især for de

økonomisk dårligst stillede borgere.

Forslagsstillerne har fået teknisk bistand til at udforme

ændringsforslaget. I det oprindelige forslag til ændringsforslaget, som vi

modtog fra integrationsministeren, var kravet om økonomisk

sikkerhedsstillelse

gradueret i både opad- og nedadgående retning, således at der ville blive

krævet et mindre beløb af lavtlønnede og et endnu højere beløb af højtlønnede

(årlig bruttoindkomst over 250.000 kr.). Forslagsstillerne har i stedet valgt

udelukkende at graduere kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse »nedad«, idet

der dermed ikke er borgere, som stilles dårligere som følge af

ændringsforslaget.

Anne-Mette Winther Christiansen (V)

fmd.

Kristian Pihl Lorentzen (V)

Irene Simonsen (V)

Eyvind Vesselbo (V)

Jørgen Winther (V)

Jesper Langballe (DF)

Søren Krarup (DF)

Henriette Kjær (KF)

Allan Niebuhr (KF)

Anne-Marie Meldgaard (S)

nfmd.

Christine Antorini (S)

Morten Bødskov (S)

Karen J. Klint (S)

Elsebeth Gerner Nielsen (RV)

Morten Østergaard (RV)

Kamal Qureshi (SF)

Jørgen Arbo-Bæhr (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og

Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 79

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og notat samt andet materiale vedrørende lovforslag

nr. L 97 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling.

2

Høringsnotat, fra integrationsministeren

3

Henvendelse af 12/11-04 fra Rehabiliterings- og

Forskningscentret for Torturofre (RCT)

4

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

5

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

6

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 79

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvor stor en besparelse der påregnes ved at

lægge vægt på, at en kvoteflygtning skal være integrerbar, til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om garanti for, at der ikke sker besparelser på

andre konti til støtte til flygtninge, til integrationsministeren, og

ministerens svar herpå

3

Spm. om konsekvenser for bevillingerne til Dansk

Flygtningehjælp, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, i hvor stort omfang Dansk Flygtningehjælp udtræder

af opgaver/samarbejder, som de i dag deltager i, til integrationsministeren,

og ministerens svar herpå

5

Spm. om begrundelsen for at nedlægge kvoteudvalget, til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om betydningen af centralisering i lovforslaget, til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om sikring af, at de svageste kvoteflygtninge ikke

frasorteres, men at Danmark fortsat modtager samme antal som fastlagt i dag,

til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om fremlæggelse af en årlig statusredegørelse for

Folketinget, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om, med hvilke begrundelser det er de mest

integrerbare kvoteflygtninge, der skal udvælges via besøg, til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om fordeling af den første gruppe som

»skrivebordssag«, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om specialbehandling af gruppen »Twenty or more«,

til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om, hvilke initiativer regeringen vil tage for at

hjælpe kvoteflygtninge, som ønsker at vende tilbage, til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om teknisk bistand til udformning af

ændringsforslag, der indsætter en evalueringsbestemmelse, til

integrationsministeren,

og ministerens svar herpå

14

Spm. om en kvoteflygtning, der pga. enten sygdom, traume

eller lignende har en så reduceret arbejdsevne, at den pågældende ifølge

dansk lovgivning vil være berettiget til førtidspension, ikke bliver

frasorteret, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om, hvordan en genbosat kvoteflygtning vil være

stillet økonomisk ved en tilbagevenden, til integrationsministeren, og

ministerens svar herpå

16

Spm. om, i hvilket omfang ministeren finder det

sandsynligt, at kvoteflygtninge vil kunne genbosættes i deres

oprindelsesland, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at kommunernes

deltagelse i kvoterejserne ikke negativt forstærker ønsket om kun at modtage

integrationsegnede set ud fra et »selvforsørgerprincip«, til

integrationsministeren,

og ministerens svar herpå

18

Spm. om, hvordan det sikres, at merudgiften til

danskuddannelse finansieres af andre konti og ikke via besparelser på

kvoteområdet, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre åbenhed omkring

fordelingsnøglen i tallet 500, til integrationsministeren, og ministerens

svar herpå

20

Spm. om, hvorfor unge uden familie eller andet netværk

ikke besidder det fornødne integrationspotentiale, til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at andelen af

personer, der tages på kvoten under kategorierne »Twenty or More« og

»Hastesagerne«,

ikke falder, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om, hvor mange lande på verdensplan der modtager

UNHCR-kvoteflygtninge, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm., om regeringen vil arbejde for, at flygtninge genbosættes

tæt på deres bopæl, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om redegørelse for, hvilke kriterier der er anvendt

ved udvælgelsen af kvoteflygtninge, til integrationsministeren, og

ministerens svar herpå

25

Spm. om, hvilken funktion Dansk Flygtningehjælp får, når Dansk

Flygtningehjælp er repræsenteret i det udvalg, der rejser til

flygtningelejrene,

til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om en konkret beskrivelse af anvendelsen af det nye

kriterium ved udtagningen af kvoteflygtninge, til integrationsministeren, og

ministerens svar herpå

27

Spm. om kommentar til henvendelse af 12/11-04 fra

Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om deling af lovforslaget, til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om, at kvoteflygtninge, der betragtes som »hastesager«,

vil blive begrænset pga. kravet om et integrationspotentiale, til

integrationsministeren,

og ministerens svar herpå

30

Spm. om at friholde andre særgrupper for kravet om et

integrationspotentiale, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm. om, hvorfor flygtninge skal underskrive en erklæring

om vilkårene for genbosætning, til integrationsministeren, og ministerens

svar herpå

32

Spm. om, hvilke begrænsninger for familiesammenføring

ministeren vil fremhæve i den erklæring, som flygtninge skal underskrive, til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm. om, hvordan ministeren vil beskrive niveauet for den

hjælp, den danske stat tilbyder flygtninge, til integrationsministeren, og

ministerens svar herpå

34

Spm., om ministeren vil sikre, at det er uddannede

psykiatere, der diagnosticerer psykiske lidelser, til integrationsministeren,

og ministerens svar herpå

35

Spm., om ministeren mener, at læger uden en overbygning i

psykiatri kan stille en psykiatrisk diagnose, til integrationsministeren, og

ministerens svar herpå

36

Spm. om forskellen mellem et menneske med en psykisk

lidelse og et menneske, der har levet en tilværelse på flugt, til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm. om, hvor mange timers undersøgelse der skal til, før

der kan stilles en sikker psykiatrisk diagnose, til integrationsministeren,

og ministerens svar herpå

38

Spm. om, hvordan ministeren vil screene lejrene for

mennesker, der havde en psykisk sygdom før deres flugt, til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm. om oversendelse af faktiske tal for

kvoteflygtningenes beskæftigelsesgrad, til integrationsministeren, og

ministerens svar herpå

40

Spm. om, hvilke lande ministeren vil anbefale som særligt

egnede til at hjælpe de frasorterede flygtninge, til integrationsministeren,

og ministerens svar herpå

41

Spm. om, hvilke konkrete tiltag i nærområderne ministeren

vil iværksætte for at hjælpe og beskytte de syge, til integrationsministeren,

og ministerens svar herpå

42

Spm. om uddybning af, hvornår man henholdsvis er »ældre«

og »helt ung« uden familie, til integrationsministeren, og ministerens svar

herpå

43

Spm. om, hvilke oplysninger om flygtninge der må

videregives på orienteringsmøder, til integrationsministeren, og ministerens

svar herpå

44

Spm. om, hvilke oplysninger der ikke må videregives på

orienteringsmøder, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

45

Spm. om fastsættelse af regler for, hvem der må komme til

orienteringsmøder, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

46

Spm. om årsagen til, at arbejdsgruppen bag redegørelsen,

som ligger til grund for lovforslaget, udelukkende består af ministeriets

egne embedsfolk, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

47

Spm. om ministeriets enighed i arbejdsgruppens

anbefalinger, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

48

Spm. om, hvor længe Dansk Flygtningehjælp har deltaget i

udvælgelsesarbejdet af kvoteflygtninge, til integrationsministeren, og

ministerens

svar herpå

49

Spm. om, hvad der skal forstås ved, at Dansk

Flygtningehjælps deltagelse i udvælgelsesarbejdet kan finde sted inden for en

nærmere fastsat økonomisk ramme, til integrationsministeren, og ministerens

svar herpå

50

Spm. om, at der indføres et økonomisk incitament til at

gennemføre dansk- og introduktionskurser, til integrationsministeren, og

ministerens svar herpå

51

Spm. om udarbejdelse af udkast til integrationserklæring,

til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

52

Spm. om bankgarantiens størrelse uanset indtægtsgrundlag,

til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

53

Spm. om teknisk bistand til udformning af et

ændringsforslag, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

integrationsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og ministerens svar er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål 3:

Ministeren bedes oplyse, hvilke konsekvenser lovforslaget har

for bevillingerne til Dansk Flygtningehjælp.

Svar:

Der er på finansloven for 2005 afsat følgende bevilling til

Dansk Flygtningehjælp:

Bevilling på finanslovkonto 18.34.05, mio. kr.

Sekretariatsbevilling

4,1

Informations-,

oplysnings- og frivilligarbejde

15,2

Deltagelse i

kvotearbejde, tilrettelæggelse af rejser m.v.

2,0

Dokumentation og

rådgivning

2,5

I alt

23,8

Kilde: Forslag til Finanslov for finansåret 2005

De 15,2 mio. kr. til informations-, oplysnings- og

frivilligarbejde er bevilget som led i udmøntning af satsreguleringspuljen.

Som konsekvens af lovforslaget vil

Dansk Flygtningehjælps bevilling på 2 mio. kr. til deltagelse i

kvotearbejde m.v. på finanslovkonto 18.34.05 bortfalde. Da lovforslaget

foreslås at træde i kraft den 1. juli 2005, vil Dansk Flygtningehjælp i 2005

dog

modtage en bevilling på 1.000.000 kr. fra denne konto for deltagelse i

kvotearbejde, rejseplanlægning og modtagelse frem til den 1. juli 2005.

Såfremt lovforslaget vedtages, vil der

for perioden fra den 1. juli til den 31. december 2005 blive indgået en

rammeoverenskomst mellem Dansk Flygtningehjælp og Udlændingestyrelsen

vedrørende

Dansk Flygtningehjælps opgaver i forbindelse med booking og afhentning af

familiesammenførte flygtninge samt deltagelse i kvoterejser. Det forventes,

at

Dansk Flygtningehjælp som led i denne aftale vil modtage 400.000 kr. til

deltagelse i visse kvoterejser. De nærmere vilkår samt økonomiske

konsekvenser

til rejseplanlægning og modtagelse af familiesammenførte er endnu ikke

aftalt.

Spørgsmål 7:

Hvordan vil ministeren sikre, at de svageste – og ikke oplagte

integrationsegnede – kvoteflygtninge ikke frasorteres, men at Danmark

fortsat

modtager samme antal som fastlagt i dag?

Svar:

Jeg kan oplyse, at Danmark årligt modtager ca. 20

kvoteflygtninge med særlige behandlingskrævende sygdomme efter den særlige

”Twenty or More”-kategori og ca. 50 kvoteflygtninge som hastesager.

Både

personer med fysiske og psykiske sygdomme kan være omfattet af kategorien

”Twenty or More”. Med det fremsatte lovforslag vil der fortsat

tilbydes

genbosætning til ca. 20 kvoteflygtninge under kategorien ”Twenty or

More”. Jeg

er indstillet på at øge antallet af kvoteflygtninge, der tilbydes

genbosætning

under kategorien hastesager fra ca. 50 til ca. 75. Jeg kan i øvrigt henvise

til

besvarelsen af spørgsmål nr. 30.

Med hensyn til personer, som skal tilbydes genbosætning uden at

være omfattet af de nævnte kategorier, vil der blive lagt vægt på de

pågældendes mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af at være her. Der

vil være tale om en samlet vurdering af de pågældendes sproglige

forudsætninger, uddannelse og erhvervserfaring, familieforhold, netværk,

alder

og motivation.

Det forhold, at de nævnte kriterier skal indgå i en samlet

vurdering, indebærer, at også såkaldte svage flygtninge vil kunne tilbydes

genbosætning. Der vil i den forbindelse være særligt fokus på, at personer

med

fysiske handicap, der ikke er særlig behandlingskrævende, ofte vil kunne få

glæde af genbosætning i Danmark som følge af Danmarks muligheder for at

afhjælpe sådanne handicap.

Det vil f.eks. kunne være personer med funktionsnedsættelse som

følge af nedsat bevægelsesfunktion, manglende eller nedsat talefunktion,

manglende eller svagt syn eller manglende eller nedsat hørelse. Sådanne

personer vil i Danmark bl.a. kunne modtage diverse hjælpemidler, tilbud om

uddannelse,

kurser og beskæftigelse, herunder fleksjob og skånejob, der kan medvirke til

at

styrke de pågældendes personlige og sociale færdigheder og aktive

livsudfoldelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 8 udelukker således på ingen

måde, at personer med handicap tilbydes genbosætning i Danmark.

Spørgsmål 8:

Når kvoterne fremover skal ses over en 3-årig periode, vil

ministeren så være parat til at fremlægge en årlig statusredegørelse for

Folketinget, således at Folketinget kan følge med i, hvordan genbosætningen

forløber, og hvor stor en restkvote der ser ud til at blive?

Svar:

Jeg vil fremover ved udgangen af hvert kalenderår over for

Folketinget redegøre for det forløbne års genbosætning af kvoteflygtninge i

Danmark.

Spørgsmål 14:

Kan ministeren garantere, at en kvoteflygtning, der enten pga.

sygdom, traume eller lignende, har en så reduceret arbejdsevne, at den

pågældende ifølge dansk lovgivning åbenbart vil være berettiget til

førtidspension, ikke bliver frasorteret med henvisning til et nyt kriterium

om,

at den pågældende skal være ”integrationsegnet”? Hvis en sådan

person modtages,

vil vedkommende så være henvist til mange år på starthjælp?

Svar:

Den omstændighed, at en person enten på grund af sygdom, traume

eller lignende har en så reduceret arbejdsevne, at den pågældende ifølge

dansk

lovgivning åbenbart vil være berettiget til førtidspension, vil ikke i sig

selv

udelukke fra tilbud om genbosætning.

I det omfang, den pågældende ikke må antages at have mulighed

for at slå rod i Danmark og få glæde af at være her, er det dog en

forudsætning, at den pågældende tilbydes genbosætning under enten kategorien

”Twenty or More” eller kategorien ”Hastesager”.

Den månedlige introduktionsydelse, der ydes til flygtninge og

indvandrere med lovligt ophold her i landet i op til tre år, svarer til den

starthjælp, der kan ydes efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik. Retten

til kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik er betinget af, at

ansøgeren

har opholdt sig her i riget i sammenlagt syv år inden for de seneste otte år.

Dette gælder for alle kontanthjælpsansøgere – også kvoteflygtninge og

danske

statsborgere.

Reglerne om starthjælp har imidlertid ikke indflydelse på

reglerne om tilkendelse og udbetaling af førtidspension. Starthjælpsreglerne

gælder således ikke i forhold til kvoteflygtninge, hvis det ved ankomsten til

Danmark erklæres, at de pågældende har en så reduceret arbejdsevne, at de

ifølge dansk lovgivning åbenbart vil være berettiget til fuld førtidspension.

Den fulde førtidspension udgør 170.076 kr. om året for en enlig

(2005-niveau).

Spørgsmål 20:

Regeringen har i andre udlændingeforhold pointeret, at jo yngre,

man er ved indrejsen i Danmark, jo større er chancerne for at opnå en

vellykket

integration. Hvorfor er unge uden familie eller andet netværk så nævnt under

punktet om personer, der ikke besidder det fornødne integrationspotentiale?

Gælder det også for unge, som eventuelt har mistet hele deres familie eller

netværk pga. krig eller lignende?

Svar:

Jeg mener, at jo yngre man er ved indrejsen i Danmark, jo større

er chancerne for at opnå en vellykket integration. Noget andet er, at unge,

der

har familie eller andet netværk et andet sted i verden, som udgangspunkt må

forventes at ville få mere glæde af at være sammen med deres familie eller

andet netværk end at være i Danmark. Dette forhold kan tale imod tilbud om

genbosætning. Omvendt vil det forhold, at unge har familie i Danmark eller

har

mistet hele deres familie eller netværk i udlandet tale for, at de tilbydes

genbosætning i Danmark. Særligt med hensyn til unge, der måtte have mistet

deres familie eller netværk på grund af krig eller lignende, vil disse netop

kunne tilbydes genbosætning efter det nye udvidede udvælgelseskriterium, der

åbner op for genbosætning til uledsagede mindreårige.

Spørgsmål 21:

Hvordan vil ministeren sikre, at andelen af personer, der tages

på kvoten under kategorierne ”Twenty or More” og

”Hastesagerne” ikke falder?

Svar:

Danmark har gennem mange år afsat 20 pladser på den årlige kvote

til personer omfattet af ”Twenty or More”-kategorien. Der har

ligeledes været

afsat et antal pladser til ”hastesagerne” – dette tal

varierede tidligere fra

år til år, men har i de senere år ligget fast på 50 pladser årligt. Antallet

af

personer, der efterfølgende modtages under de enkelte kategorier afhænger af,

i

hvilket omfang UNHCR inden for det enkelte år har anmodet om genbosætning af

disse persongrupper. Det kan dog oplyses, at Danmark i en årrække har taget

ca.

20 personer under ”Twenty or More”-kategorien og gennemsnitlig 50

personer

under kategorien ”hastesager” om året.

Der vil ikke blive ændret på antallet af pladser under

kategorien ”Twenty or More”. Jeg vil samtidig være indstillet på,

at Danmark

fremover modtager ca. 75 personer under kategorien ”hastesager”.

Udlændingestyrelsen vil som hidtil sikre sig, at der, i det omfang UNHCR

anmoder

om det, udvælges det nævnte antal flygtninge under kategorierne ”Twenty

or

More” og ”hastesager”.

Spørgsmål 25:

Hvilken funktion får Dansk Flygtningehjælp, når Dansk

Flygtningehjælp er repræsenteret i det udvalg, der rejser til

flygtningelejrene

for at hente kvoteflygtninge.

Svar:

Dansk Flygtningehjælp vil fremover blive tilbudt at deltage i

kvoterejserne. Ministeriet har afsat en økonomisk ramme til Dansk

Flygtningehjælp for 2005 til deltagelse i kvoterejser.

I dag består Dansk Flygtningehjælps opgaver på rejserne i, at de

deltager i de samtaler, som Udlændingestyrelsen afholder med

UNHCR-flygtningene. Til brug for styrelsens afgørelse i de enkelte sager

tilkendegiver Dansk Flygtningehjælp, om den enkelte flygtning – efter

Flygtningehjælpens opfattelse – bør tilbydes genbosætning. I den

forbindelse

bidrager Flygtningehjælpen til vurderingen af, om de pågældende flygtningene

må

antages at kunne få glæde af opholdet i Danmark. Flygtningehjælpen har ingen

bestemmende rolle på rejserne.

I det omfang Dansk Flygtningehjælp deltager i fremtidige

kvoterejser, vil deres rolle under rejserne i store træk have samme karakter

som i dag, dvs. at Dansk Flygtningehjælp fortsat vil kunne bidrage med deres

ekspertise i forhold til integrationsspørgsmål, og de vil fortsat blive hørt

vedrørende spørgsmålet, om flygtningene må forventes at have mulighed for at

slå rod i Danmark og få glæde af at være her.

Lignende dokumenter