Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om leje af almene boliger (Skærpelse af reglerne om frakendelse af retten til at administrere udlejningsejendomme m.v.)

2004/2 BTL 36Betænkning over lovforslagFolketinget9. maj 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Boligudvalget den 3. maj 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om leje, lov

om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om leje af almene boliger

(Skærpelse af reglerne om frakendelse af retten til at

administrere udlejningsejendomme m.v.)

[af

socialministeren (Eva Kjer Hansen)]

1. Ændringsforslag

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet 7

ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1.

behandling den 10. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og socialministeren sendte den 9. december 2004 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 45, folketingsåret 2004-05, 1. samling.

Den 1.

marts 2005 sendte socialministeren de indkomne høringssvar samt et notat

herom

til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 6 spørgsmål til socialministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål og

ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

Læs alt

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

uændret.

Et

mindretal

i

udvalget (S, SF og EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet glæder sig over, at et flertal i Folketinget

ved at lægge pres på regeringen nu kan konstatere, at der med dette forslag

sker væsentlige forbedringer for lejere i det private udlejningsbyggeri set i

forhold til uefterrettelige udlejere.

Forslaget her betyder, at udlejere, der systematisk vælger at

sidde trufne nævnsafgørelser overhørig og dermed tager lejerne som gidsler,

fremover kan frakendes retten til at administrere udlejningsejendomme. Det

betyder, at lejere kan se frem til mere ordnede forhold. Tilsvarende betyder

det også, at disse uefterrettelige udlejere fremover ikke på samme måde vil

kunne forpeste luften for ordentlige udlejere.

Socialdemokraterne stiller sig dog uforstående over for, at

regeringen ikke har villet tage skridtet fuldt ud og rydde rigtigt op.

Derfor har Socialdemokraterne stillet en

stribe ændringsforslag, der sikrer denne oprydning. Vi mener, at alle

udlejere

bør være omfattet, også når de kun udlejer en enkelt bolig. Det er stadigvæk

spørgsmålet om at sikre lejeren bedre beskyttelse, også selv om vedkommende

er

enelejer.

Socialdemokraterne finder også, at der er behov for at skærpe

kravet om efterlevelse af tre nævnsafgørelser inden for en 2-årig periode.

Det

er efter vores opfattelse en alvorlig sag ikke at ville efterleve en

nævnsafgørelse, herunder ikke mindst set i forhold til lejernes

retssikkerhed.

Derfor ønsker vi, at de tre nævnsafgørelser tælles inden for en 4-årig

periode.

Tilsvarende finder vi det helt naturligt også at kunne frakende en

administrator sin ret til at administrere en ejendom, idet uefterrettelige

administratorer

er lige så krænkende og generende for lejerne.

Undervejs i behandlingen af dette lovforslag, har vi fra

Socialdemokraternes side været optaget af, hvordan det kunne sikres, at en

udlejer ikke bare kan sidde en nævnsafgørelse overhørig, når en ny lejer

flytter ind. Det forekommer helt urimeligt, at en udlejer til trods for et

pålæg fra nævnet ikke er forpligtet til at følge nævnsafgørelsen, hvis

lejeren,

der har vundet sagen, fraflytter. Det betyder nemlig, at en ny lejer skal

starte en sag forfra, hvilket også betyder ekstra belastning på huslejenævn

m.v. Beklageligvis har det ikke under udvalgsarbejdet været muligt at finde

en

løsning på dette problem. Derfor har vi fundet det rimeligt, som et minimum,

at

sikre, at en ny lejer får oplyst af udlejer, om der skulle foreligge

nævnsafgørelser

i form af handlepligt, hvor udlejeren er pålagt at udføre

vedligeholdelsesarbejder eller at nedsætte huslejen. Vedtagelse af et sådan

ændringsforslag, vil give en evt. ny lejer en rimelig mulighed for at

forholde

sig til lejemålet inden underskrivelse af lejekontrakten.

Et

andet mindretal

i

udvalget (RV) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de under nr. 1, 2, 4, 5, 6 og 7 stillede ændringsforslag. Mindretallet

vil

stemme imod det under nr. 3 stillede ændringsforslag.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget kan overordnet støtte

lovforslagets sigte, som er at sikre, at udlejere overholder

lejelovgivningen. Lovforslaget

er møntet på udlejere, der systematisk vælger at sidde afgørelser truffet af

huslejenævn og ankenævn overhørig – med den konsekvens, at lejerne tages

som gidsler.

På den baggrund er Det Radikale Venstre enige i forslaget om at frakende

disse

udlejere retten til at administrere udlejningsejendomme.

På centrale punkter er Det Radikale Venstre dog også enige i

behovet for at stramme lovforslaget yderligere. Det gælder spørgsmålet om,

hvilke udlejere der skal omfattes af loven. Vi mener, den bør gælde alle

– også

dem, der kun udlejer en enkelt bolig. Det hænger sammen med vores ønske om at

stille alle lejere lige – også uanset om deres bolig udlejes af en

person, der

udlejer en enkelt bolig eller flere boliger. I praksis vil det dog være uhyre

sjældent, at en person, der kun udlejer en enkelt bolig, risikerer at få

frakendt retten til at administrere udlejning.

Det Radikale Venstre mener også, der er behov for at skærpe

kravet om efterlevelse af tre huslejenævnsafgørelser inden for en 2-årig

periode. Vi ønsker i stedet, at de tre huslejenævnsafgørelser tælles inden

for

en 4-årig periode. Vi betragter det som en alvorlig sag ikke at efterleve

huslejenævnenes afgørelser – det anfægter både huslejenævnenes

legitimitet og

borgernes retsbevidsthed. Derfor mener vi, det er rigtigt at hæve perioden,

som

de tre afgørelser skal tælles inden for, fra 2 år til 4 år.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af

et

mindretal

(S), tiltrådt af et

mindretal

(RV, SF og EL):

1)

Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

I

§ 6,

indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk. 8.

Det skal fremgå

af lejeaftalen, om der ved et huslejenævn eller en domstol inden for de

sidste

4 år er truffet afgørelse vedrørende det pågældende lejemål, hvorefter

udlejeren er pålagt en handlepligt. Overtrædelse straffes med bøde. Der kan

pålægges

selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens

5. kapitel.««

[Oplysningspligt]

2)

I den under

nr. 2

foreslåede

§

113 a, stk. 1,

ophæves

2. pkt.

[Udvidet anvendelsesområde til også at gælde udlejere, der kun

ejer en enkelt beboelseslejlighed]

Af

et

mindretal

(S), tiltrådt af et

mindretal

(SF og EL):

3)

Efter nr. 2 indsættes som nyt

nummer:

»02.

Efter §

113 a, indsættes

efter stk. 1 som nyt stykke:

»

Stk. 2.

§

113 a, stk. 1, finder tilsvarende

anvendelse på administratorer af udlejede beboelseslejligheder.««

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.

[Udvidelse af anvendelsesområdet til også at gælde for

administratorer]

Af

et

mindretal

(S), tiltrådt af et

mindretal

(RV, SF og EL):

4)

I det under

nr. 6

foreslåede

§

113 a, stk. 3, nr. 4,

ændres »2 år« til: »4

år«.

[Udvidelse af indberetningsperioden fra 2 til 4 år]

5)

I det under

nr. 7

foreslåede

§

113 a, stk. 4, 3. pkt.,

ændres »2 år« til: »4

år«.

[Udvidelse af indberetningsperioden fra 2 til 4 år]

Til § 4

6)

I

stk. 2

ændres »2-årig« til: »4-årig«.

[Udvidelse af indberetningsperioden fra 2 til 4 år]

7)

Efter stk. 3 indsættes som nyt

stykke:

»Stk. 4.

De oplysninger,

som udlejeren efter § 1, nr. 01, skal give i lejeaftalen om afgørelser

truffet

af huslejenævn eller domstol, omfatter dog ikke oplysning om sådanne

afgørelser, der er truffet før denne lovs ikrafttræden.«

[Ikrafttræden]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 7

Det foreslås, at udlejeren i lejeaftalen skal give lejeren

oplysninger om eventuelle afgørelser fra huslejenævn eller domstole, som

vedrører det pågældende lejemål. De afgørelser, som udlejeren skal oplyse om,

er sager, hvor afgørelsen indebærer, at udlejeren pålægges en handlepligt.

Som

eksempler herpå kan nævnes afgørelser, hvorefter udlejeren pålægges at udføre

vedligeholdelsesarbejder eller at nedsætte huslejen. Det foreslås samtidig

som

en overgangsordning, at der ikke skal gives oplysninger om afgørelser, der er

truffet før lovens ikrafttræden.

Oplysningspligten omfatter ikke alene afgørelser, som

udelukkende vedrører det pågældende lejemål, men også afgørelser vedrørende

ejendommen generelt. Det kan f.eks. være afgørelser om ejendommens

fællesarealer eller fælles bygningsdele såsom trapper og tag. Det afgørende

for

oplysningspligten er, at den omfatter afgørelser, som medfører en handlepligt

for udlejeren, der udspringer af lejeforholdet med lejeren.

Udlejeren skal i lejeaftalen give lejeren oplysning om de nævnte

afgørelser, så lejeren bliver i stand til at identificere afgørelserne og

indhente dem via huslejenævn eller domstol. Det vil normalt være

tilstrækkeligt

at oplyse, hvilken instans der har truffet afgørelsen, samt afgørelsens dato.

Baggrunden for den foreslåede overgangsordning er, at der ikke

hidtil har været krav om, at udlejere skal opbevare oplysninger om

huslejenævnsafgørelser m.v. Det kan derfor for mange udlejere være vanskeligt

at fremskaffe oplysninger om de afgørelser, hvorom der skal oplyses, herunder

hvis ejendommen er erhvervet inden for de seneste 4 år. Da udlejerens

overtrædelse af oplysningspligten er strafbelagt, forekommer det stødende,

hvis

udlejeren kan risikere straf i tilfælde, hvor udlejeren rent faktisk ikke har

haft mulighed for at få kendskab til de pågældende afgørelser.

Til nr. 2

Under henvisning til, at forslagsstillerne finder det vigtigt at

beskytte lejerne mod uefterrettelige udlejere uafhængigt af, om de ejer et

eller flere lejemål, foreslås det at udvide den foreslåede bestemmelse om, at

ejere af udlejede beboelseslejligheder ved dom kan frakendes retten til at

administrere ejendomme, til at gælde for alle udlejere.

Til nr. 3

Med ændringsforslaget, som er forslagsstillernes principale

ændringsforslag, foreslås det at udvide lovforslaget til også at gælde for

administratorer, således at det hermed bliver muligt at frakende

administratorer

retten til at administrere udlejningsejendomme under de angivne betingelser.

Til nr. 4-6

Med ændringsforslaget ønsker forslagsstillerne at udvide

perioden fra 2 til 4 år, således at manglende efterlevelse af tre

huslejenævnsafgørelser inden for en 4-årig periode kan danne grundlag for en

afgørelse om rettighedsfrakendelse.

Inge-Lene Ebdrup (V)

Michael Aastrup Jensen (V)

Kurt Kirkegaard Jensen (V)

Marion Pedersen (V)

Søren Pind (V)

Anita Knakkergaard (DF)

Henrik Brodersen (DF)

Jakob Axel Nielsen (KF)

nfmd.

Allan Niebuhr (KF)

René Skau Björnsson (S)

Hüseyin Arac (S)

Jytte Andersen (S)

Lissa Mathiasen (S)

fmd.

Rasmus Prehn (S)

Charlotte Fischer (RV)

Holger K. Nielsen (SF)

Frank Aaen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og

Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 36

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren

2

Udkast til tidsplan for behandling af lovforslaget

3

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

1. udkast til betænkning

5

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 36

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om valg af frakendelse af udlejningsretten på 2 år,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om lovforslaget ses som beskyttelse for

uefterrettelige udlejere, til socialministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm., om administratorer også omfattes af

frakendelsesmuligheden, til socialministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om muligheder for, at en afgørelse mellem lejer og

udlejer kan få virkning for fremtidige lejere af lejemålet, samt at redegøre

for mulighed for at tillægge beboerrepræsentanten klagekompetencen, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm., om en afgørelse i en sag mellem lejer og udlejer

kan få virkning for fremtidige lejere af lejemålet, samt teknisk bistand til

ændringsforslag, til socialministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om bistand til ændringsforslag, hvor udlejer

pålægges at meddele om afgørelser, der er gået denne imod, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til socialministeren

og dennes svar herpå

Spørgsmålet og socialministerens svar herpå er optrykt

efter ønske fra Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Spørgsmål 3:

Vil ministeren overveje at lade administratorer blive omfattet

af frakendelsesmuligheden til at administrere udlejningsejendomme? Såfremt

ministeren ikke besvarer spørgsmålet bekræftende, bedes ministeren redegøre

for, hvordan ministeren vil sikre, at administratorer ikke blot kan flytte

job,

og dermed fortsætte misligholdelse af deres administrationspligt.

Svar:

Som det fremgår af bemærkningerne til L 36 foreslås det ikke, at

administratorer også skal kunne frakendes retten til at administrere

udlejningsejendomme. Årsagen hertil er, at pligten til at efterleve en

huslejenævnsafgørelse, der for eksempel pålægger udlejer at udføre visse

vedligeholdelsesarbejder, påhviler denne, uanset om udlejeren har antaget en

administrator.

Det er udlejeren, der på baggrund af aftaleforholdet med

lejerne, har retlige forpligtelser i henhold til lejelovgivningen.

Administratoren er ansat af udlejeren til stå for den praktiske udførelse af

disse forpligtelser. Administratoren skal ikke kunne miste sin næringsret på

grund af manglende efterlevelse af en retlig forpligtigelse, som ikke

påhviler

ham.

Jeg er imidlertid helt enig i, at også administratorer skal

optræde på en måde, der ikke medfører manglende overholdelse af

lejelovgivningen og derfor er til ulempe for lejerne.

Det er en konsekvens af frakendelsesordningen, at Grundejernes

Investeringsfond overtager ejendomsadministrationen for en udlejer, der

frakendelses administrationsretten. Det betyder, at også den af udlejeren

ansatte administrator som udgangspunkt ikke kan fortsætte administrationen

for

de ejendomme, der er omfattet af rettighedsfrakendelsen.

Når også en administrator som følge af en udlejers

rettighedsfrakendelse kan risikere at miste en del af de ejendomme, som

vedkommende administrerer, kan jeg ikke forestille mig andet end, at dette

vil

medvirke til at tilskynde administratoren til at påse lejelovgivningen

overholdt.

Det må endvidere antages, at stramningen af frakendelsesreglerne

vil bevirke, at ejerne bliver endnu mere kritiske ved valg af administrator,

fordi en dårlig administrator indebærer risiko for, at ejeren frakendes

administrationsretten. Selvom frakendelsesordningen altså ikke direkte kan

anvendes

i forhold til administratorer, vil den efter min opfattelse medvirke til, at

de

brodne kar blandt ejendomsadministratorerne - til glæde for lejerne - vil få

langt sværere ved at finde arbejde i udlejningsbranchen.

Jeg forventer derfor, at den foreslåede stramning af

frakendelsesreglerne vil medvirke til også at tilskynde de

ejendomsadministratorer, der er antaget til at udføre udlejernes opgaver, til

at påse lejelovgivningen overholdt.

Lignende dokumenter