Betænkning over Forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 27. april
2005
Betænkning
over
Forslag til lov om arbejdstid for mobile
lønmodtagere inden for
vejtransportsektoren
[af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet 1 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1.
behandling den 1. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til
behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Tidligere behandling
Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L
144 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling. Udvalget har fået omdelt det
materiale, som beskæftigelsesministeren havde sendt til udvalget i
forbindelse
med behandlingen af L 144. Den 25. februar 2005 sendte
beskæftigelsesministeren
de indkomne høringssvar og et notat herom af 16. november 2004 til udvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Læs alt
Aktionen Dtf.48,
Arbejdsgiverforeningen HTS,
Fagligt Fælles Forbund og
Lars Ulbæk, København.
Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser.
Deputationer
Endvidere har aktionen Dtf.48 og arbejdsgiverforeningen HTS
mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Samråd
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til beskæftigelsesministeren
til mundtlig besvarelse, som ministeren har besvaret i et åbent samråd den
16.
marts 2005. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå
til grund for besvarelsen.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 26 spørgsmål til beskæftigelsesministeren
til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 4 af disse spørgsmål og
beskæftigelsesministerens svar herpå er optryk i bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af DF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med det stillede
ændringsforslag.
Enhedslistens og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget
stemmer ja til lovforslaget og det stillede ændringsforslag, fordi forslaget
medfører forbedringer af langturschaufførers arbejdstidsregler og dermed
mulighederne for et rimeligt arbejdsmiljø. Samtidigt vil lovforslaget
forbedre
trafiksikkerheden.
Men EL og SF må samtidig fremhæve, at lovforslaget på en række
områder er fyldt med mangler, som afslører, at ministerens ambitioner med
lovforslaget er begrænset til i tykt og i tyndt at følge EU-direktivets
minimumskrav og dets forskellige usaglige og uhensigtsmæssige indrømmelser
til
europæiske vognmandsinteresser på bekostning af chaufførernes arbejdsmiljø og
trafiksikkerheden.
Det mest groteske er, at en række chaufførgrupper ikke kan nyde
godt af arbejdstidsreglerne, men fortsat kan udsættes for ekstremt lange
arbejdsuger. Det gælder f.eks. bybuschauffører og taxichauffører.
Også det faktum, at selvstændige vognmænd ikke omfattes af
arbejdstidsreglerne, savner logik. Det betyder, at selvstændige fortsat kan
være til fare for trafiksikkerheden på grund af træthed og nedslidning.
EL og SF har ikke kunnet få bare den mindste forklaring på disse
problemer af ministeren i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Der er altså
ingen arbejdsmiljø- eller trafiksikkerhedsmæssig begrundelse.
Samtidig har ministeren afvist at give teknisk bistand til EL’s
og SF’s ønske om at stille ændringsforslag, der kunne rette op på
manglerne,
med henvisning til, at det skulle være for kompliceret. Det beklager vi dybt,
fordi vi hermed ikke har mulighed for en politisk debat om disse spørgsmål.
EL og SF vil derfor fortsat arbejde for forbedringer af
chaufførers arbejdsmiljø og forbedringer af trafiksikkerheden med det
udgangspunkt, at alle grupper af chauffører og selvstændige vognmænd skal
omfattes af arbejdstidsreglerne.
Endelig skal det med, at det er en positiv nyskabelse, at
arbejdstidsreglerne i dette forslag er absolutte, og det vil sige, at de også
gælder for job ved siden af chaufførjobbet. Med andre ord kan dobbeltjob ikke
undergrave princippet om en maksimal ugentlig arbejdstid. Dette princip
ønsker
EL og SF udbredt til også at omfatte andre grupper, så vi kommer ud over den
situation, at hviletidsregler undergraves af, at folk har mere end ét job.
Et
mindretal
i udvalget
(DF) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling
.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke acceptere det
kraftige indgreb i mobile lønmodtageres frihed, som de bliver udsat for som
følge af EU-direktivet.
Den måde, direktivet bliver implementeret på, betyder, at
chaufførerne som den eneste lønmodtagergruppe ved lov bliver pålagt at
indberette til deres arbejdsgiver, hvis de har et bijob. Det indebærer, at
deres arbejdsgiver i så fald skal modregne disse timer i deres faste
arbejdstid,
og at chaufførerne således skal arbejde disse timer færre for deres faste
arbejdsgiver.
Dansk Folkeparti finder, at dette er et kraftigt indgreb i den
personlige frihed til selv at planlægge ens arbejdsliv − en personlig
frihed, som regeringen normalt sætter meget højt, og en frihed, som man ikke
kunne forestille sig, at en borgerlig regering ville røre ved. Samtidig er
det
et kraftigt angreb på den danske aftalemodel fra EU’s side.
EU-direktivet er et
skridt i retning af et indre arbejdsmarked i EU og en kraftig beskæring af
den
danske lønmodtagers frihed.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af DF):
Til § 10
1)
Paragraffen affattes således:
»§ 10.
Loven træder i
kraft den 1. juli 2005.«
[Ændret ikrafttræden]
Bemærkninger
Til nr. 1
På baggrund af folketingsvalget den 8. februar 2005 og for at
sikre en betryggende behandling af lovforslaget i Folketinget er det
nødvendigt
at udskyde tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det foreslås derfor, at loven
træder i kraft den 1. juli 2005. Det betyder, at loven træder i kraft lidt
senere i forhold til den frist, som er fastsat for at implementere direktivet
i
medlemsstaterne, nemlig den 23. marts 2005. Det tilsigtes samtidig med den
udskudte ikrafttræden at give arbejdsmarkedets parter en rimelig tid til at
udnytte adgangen til i stedet at implementere direktivet ved overenskomst.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Charlotte Antonsen (V)
Erling Bonnesen (V)
fmd.
Tina Nedergaard (V)
Marion Pedersen (V)
Jens Vibjerg (V)
Bent Bøgsted (DF)
Colette L. Brix (DF)
Jakob Axel Nielsen (KF)
Tom Behnke (KF)
Anne-Marie Meldgaard (S)
Kim Mortensen
(S)
nfmd.
Thomas Adelskov
(S)
Lone Møller (S)
Mogens Jensen (S)
Elisabeth Geday (RV)
Ole Sohn (SF)
Jørgen Arbo-Bæhr (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og
Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 19
Bilagsnr.
Titel
1
Materiale omdelt på L 144 i folketingsåret 2004-05,
1.samling
2
Materiale fra Dft48
3
Henvendelse af 23/2-05 fra Dtf48
4
Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
5
Henvendelse af 25/2 05 fra Fagligt Fælles Forbund
6
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
7
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
8
Pressemeddelelse om åbent samråd om lønmodtagere i
vejtransportsektoren
9
Henvendelse af 15/3-05 fra Lars Ulbæk
10
Materiale modtaget den 16/3-05 fra aktionen Dtf48
11
Talepapir fra arbejdsgiverforeningen HTS i forbindelse
med foretræde den 16. marts 2005
12
1. udkast til betænkning
13
Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
14
Undersøgelse af status for implementering af direktiv
2002/15/EF, fra beskæftigelsesministeren
15
2. udkast til betænkning
16
3. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 19
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelse af 23/2-05 fra Dtf.48,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om kommentar til henvendelse af 17/1-05 fra HTS, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 25/2-05
fra Fagligt Fælles Forbund, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå
4
Spm. om, hvad forskellen er på den rutine, en selvstændig
selvkørende vognmand og en chaffør har, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens
svar herpå
5
Spm. om, hvad baggrunden er for, at tivoli- og tankvogne
ikke er omfattet af direktivet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå
6
Spm., om 48 timers arbejde over en 4-måneders-periode
giver chaufførerne bedre helbred, når der er tale om et gennemsnit, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm., om ministeren finder det forsvarligt at sætte 5.000
nye chauffører på gaden med 48 t under sædet, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå
8
Spm. om, hvordan ministeren mener at branchen vil
overleve, når chaufførernes fleksibilitet forsvinder, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om oplysning af andre grupper af lønmodtagere i Danmark,
der skal stå til regnskab over for deres arbejdsgivere for, hvad de foretager
sig i deres fritid, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om at redegøre for, hvilke arbejdsmiljømæssige og
trafiksikkerhedsmæssige begrundelser der er for at undtage de nedennævnte
grupper fra loven, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 16.
marts 2005 om samrådsspørgsmål A, og ministerens svar herpå
12
Spm. om sikring mod konkurrence fra ikkeorganiserede vognmænd,
og ministerens svar herpå
13
Spm. om revision af listen over ikkeomfattede køretøjer,
og ministerens svar herpå
14
Spm. om kommentar til henvendelse af 15/3-05 fra Lars
Ulbæk, København, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om, hvor i direktivet der ligger den forøgelse af
sikkerheden, som næsten alle partier henholder sig, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om baggrunden for, at biler under
3.500 kg
er undtaget fra direktivet,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om organisationer, der er blevet hørt vedrørende
lovforslaget, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm., om der er taget højde for, at behovet for p-pladser
vil stige, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om, hvem der skal kontrollere, at de nye regler
vedrørende opgørelse af arbejdstid bliver overholdt, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm., om ikkeplanlagte pauser kan trækkes fra i
arbejdstiden, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm., om ferie og feriefridage kan regnes som fritid, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm., om direktivet strider imod mennekserettighederne,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om ændringsforslag, der indebærer, at selvstændige
chauffører omfattes af loven, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå
24
Spm. om, hvorfor inddragelse af selvstændige chauffører
er umuligt for beskæftigelsesministeriet, når det kan lade sig gøre for
Kommissionen
i 2007, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om, hvorfor det er uhensigtsmæssigt at lade udkørte
selvstændige chauffører omfatte af loven, bare fordi den muligvis skal ændres
i 2007, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 19
Samråds-spm.nr.
Titel
A
Samrådsspm. om årsagen til, at chauffører skal
indberette, hvad de laver i deres fritid, til den vognmand, de er ansat hos,
til beskæftigelsesministeren
Bilag 2
4 af udvalgets spørgsmål til
beskæftigelsesministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og svarene er optrykt er ønske fra EL.
Spørgsmål 4:
Hvad er forskellen på den rutine en selvstændig selvkørende
vognmand og en chauffør har? Finder ministeren, at selvstændige vognmænd er
mere rutinerede end chaufførerne, da det foreslås, at de foreslåede regler
først skal træde i kraft for de selvstændige efter 4 år?
Svar:
Jeg ved ikke, om selvstændige vognmænd generelt har mere eller
mindre rutine end ansatte chauffører. Når direktivet, der ligger til grund
for
L 19, i artikel 2, stk. 1, fastslår, at direktivet først finder anvendelse på
selvstændige chauffører fra den 23. marts 2009, er årsagen ikke forskel i
rutinen
vognmand og chauffør imellem, men at konsekvenserne af, at der ikke findes
arbejdstidsregler for selvstændige chauffører, først skal analyseres.
At lade selvstændige vognmænd være omfattet af loven allerede
fra den 23. marts 2005 ville være en markant fravigelse af princippet
minimumsimplementering.
Det er desuden min umiddelbare opfattelse, at hverken direktivet
eller lovens regler uden videre kan anvendes på selvstændige vognmænd. For
eksempel savnes der stillingtagen til, hvorledes arbejdstiden som selvstændig
skal kunne kontrolleres – en (selv-)registrering for den selvstændige
giver
ikke uden videre mening. Det er derfor fornuftigt, når direktivet bestemmer,
at
Kommissionen forud for 2009 må se nærmere herpå og senest i 2007 fremsætte
forslag til, hvordan reglerne for selvstændige kan udformes. Vi får derfor
lejlighed
til senere at vende tilbage til dette spørgsmål. Indtil videre vil
selvstændige
vognmænd dog fortsat – som nu – være omfattet af de generelle
køre-/hviletidsregler.
Spørgsmål 5:
Hvad er baggrunde for, at f.eks. tivoli- og tankvogne ikke er
omfattet af direktivet?
Svar:
Baggrunden for, at mobile lønmodtagere, der deltager i bestemte
transporter, ikke er omfattet af direktivets regler, er, at de pågældende
transporter er undtaget fra ”køre- og hviletidsforordningens
anvendelsesområde.
fx er køretøjer, der bruges til transport af cirkus- og tivoliudstyr” og
”køretøjer, der bruges til indsamling af mælk fra gårde og til
returnering af
mælkespande eller af mælkeprodukter til foderbrug” undtaget fra køre- og
hviletidsreglerne i Forordning 3820/85 af 20. december 1985 og i
AETR-overenskomsten.
Direktivets anvendelsesområde er afgrænset til de lønmodtagere,
der deltager i de af forordningen eller AETR-overenskomsten omfattede
transporter, og der er således ikke i forbindelse med udformningen af
direktivet tilføjet eller undtaget yderligere transporter. Direktivets
anvendelsesområde er på dette punkt direkte afledt af forordningens eller
overenskomstens anvendelsesområde.
Det kan konstateres, at det især har været køretøjernes
indretning og faktiske anvendelse, der har været lagt vægt på ved
fastlæggelsen
af, hvilke transporter forordningen eller overenskomsten skulle regulere.
Køretøjer, der anvendes til typiske myndighedsopgaver, herunder forsvarets og
ordensmagtens køretøjer, er således undtaget, mens køretøjer, der anvendes
eller er indrettet til langvejs befordring af et større antal personer eller
en
større mængde gods erhvervsmæssigt, er kernen i køre- og hviletidsreglernes
anvendelsesområde.
Det kan være svart at forklare, hvorfor netop lønmodtagere på
tivoli- og mælkeindsamlingstransporter ikke er omfattede af direktivets
arbejdstidsregler, men baggrunden herfor er altså forordningens eller
overenskomstens regler. I den forbindelse kan det nævnes, at
Justitsministeriets, under hvis ressort forordningen og overenskomsten hører,
har oplyst, at det i EU-regi for øjeblikket er under overvejelse at opdatere
nævnte regelsæt, herunder listen over undtagne transporter.
Spørgsmål 24:
I ministerens svar på L 19 – spørgsmål 23 beskriver ministeren,
hvordan kommissionen i 2007 vil fremsætte forslag om inddragelse af
selvstændige chauffører. Samtidig forklarer ministeren, at han ikke kan se,
hvorledes der kan udformes ændringsforslag til lovforslaget, der i dag
inddrager de selvstændige. Vil ministeren forklare, hvorfor det der i dag er
umuligt for Beskæftigelsesministeriet, kan lade sig gøre for kommissionen i
2007?
Svar:
For god ordens skyld skal jeg præcisere, at det nok kan lade sig
gøre at inddrage selvstændige under L 19, men at jeg ikke på nuværende
tidspunkt kan give et forsvarligt bud herpå.
Det skyldes, at sådanne arbejdstidsregler for selvstændige vil
være forbundet både med helt principielle overvejelser - som jeg allerede har
redegjort for i mit svar på L 19 – spørgsmål 4, og en række
problemstillinger,
som det nuværende lovforslag ikke har taget højde for, jf. mit svar på L 19
–
spørgsmål 23.
En udvidelse af lovens anvendelsesområde på dette punkt vil
kræve et større teknisk udredningsarbejde. Det er derfor min opfattelse, at
det
fornuftigste vil være at afvente det udredningsarbejde, som allerede med
direktivet er iværksat i EU-regi og samtidig er inden for en overskuelig
tidshorisont.
Spørgsmål 26:
Af ministerens svar på L 19 – spørgsmål 10 fremgår det, at der
ikke er nogen trafiksikkerheds- eller arbejdsmiljømæssige grunde til at
undtage
en række nævnte grupper fra loven. Vil ministeren fastholde, at disse grupper
ikke skal omfattes af loven? Hvis det er tilfældet, anmodes ministeren om at
yde teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag.
Svar:
For så vidt angår at inddrage selvstændige under lovforslaget
kan jeg henvise mig til mine svar på L 19 – spørgsmål 4, 23 og 24, hvor
jeg
mener allerede at have besvaret denne del af spørgsmålet.
Med hensyn til at udvide lovens anvendelsesområde til at omfatte
andre mobile lønmodtagere, fx i taxa- og bybustrafik, mener jeg umiddelbart,
at
det vil være en dårlig idé.
Anvendelsesområdet for direktiv 2002/15/EF, der ligger til grund
for L 19, er afgrænset med udgangspunkt i de transporter, som køre- og
hviletidsforordningen regulerer, og at inddrage lønmodtagergrupper, der er
omfattet af et andet direktiv og som ikke er i berøring med forordningen,
under
L 19 vil være et brud med regelsættenes indbyrdes systematik og meget svært
at
gennemføre i praksis. Jeg vil i den forbindelse henvise til diagrammet med
tilhørende
forklaring, der indgik i mit svar på L 19 - spørgsmål 11, hvoraf det fremgår,
at der er vandtætte skotter mellem anvendelsesområdet for direktiv 2002/15 og
anvendelsesområdet for direktiv 2003/88.
Udover at det vil være meget kompliceret og meget lidt
operationelt, hvis andre lønmodtagergrupper skal omfattes af L 19, vil en
udvidelse af anvendelsesområdet være et brud med princippet om
minimumsimplementering, som netop tilsigter, at loven ikke skal gå videre end
det underliggende direktiv.
Jeg ser mig på den
baggrund ikke i stand til at give et forsvarligt bud på et ændringsforslag
som
skitseret.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (15. december 2004) - L 144 Retsinformation · 15. december 2004
- Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005) - L 19 Retsinformation · 23. februar 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (Ændring af godtgørelsesniveauet) Retsinformation · 16. februar 2007
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Begrænsning af retten til nedsatte dagpenge m.v.) Retsinformation · 27. august 2008
- Betænkning over Forslag til lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet Retsinformation · 27. marts 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet. (Inddragelse af de ekskluderede sektorer i lovens dækningsområde) Retsinformation · 21. marts 2003