Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om stipendier til visse udenlandske studerende ved korte og mellemlange videregående uddannelser

2004/2 BTL 102Betænkning over lovforslagFolketinget21. april 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 21. april 2005

Betænkning

over

Forslag

til lov om stipendier til visse udenlandske studerende ved korte og

mellemlange

videregående uddannelser

[af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1.

behandling den 2. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til

behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Tidligere behandling

Lovforslaget er i hovedtræk en gennemfremsættelse af lovforslag

nr. L 22 i folketingsåret 2004-05, 1. samling. Udvalget har fået omdelt det

materiale, der forelå i forbindelse med behandlingen af L 22, herunder de

høringssvar, som den daværende undervisningsminister sendte til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 8 spørgsmål til undervisningsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

uændret.

Læs alt

Et

mindretal

i

udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Socialdemokratiets

medlemmer af udvalget mener, at lovforslaget og lovforslag nr. L 103 begge er

spareforslag, der vil føre til færre internationale studerende på de korte og

mellemlange videregående uddannelser.

Desuden er der angivet en

snæver definition af, hvilke faglige områder der kan nyde godt af

stipendieordningerne.

Der er ydermere tale om meget vidtgående ministerbeføjelser, idet det er op

til

ministeren og ikke til institutionerne, på hvilke fagområder der kan opnås

stipendier.

Endelig er der hvad angår

de korte og mellemlange videregående uddannelser, tale om en meget stor

nyskabelse, når der indføres fuld brugerbetaling og international

konkurrence.

De mulige konsekvenser heraf er ikke belyst – hverken i den redegørelse

(R 14

fra folketingsåret 2003-04), der ligger til grund for lovforslagene, eller i

det efterfølgende udvalgsarbejde.

Socialdemokratiet kan ikke

støtte lovforslaget.

Det Radikale Venstres

medlemmer af udvalget finder, at det er afgørende at øge det danske

uddannelsessystems

internationalisering. Vi finder endvidere, at det er afgørende at tilskynde

til, at institutioner bliver en stadig mere integreret del af det

internationale

uddannelsessamfund gennem aftaler om forskning, udveksling og andre

samarbejder. Det bør ske gennem, at stadig flere studerende tager

en

del af deres uddannelse i udlandet, og at stadig flere udenlandske studerende

tager en del af deres uddannelse i Danmark. Der er desværre bare ikke noget,

der peger i den retning i forslaget om betaling fra studerende, der kommer

fra

lande, der hverken er EU-lande, EØS-lande eller Danida-samarbejdslande.

Det Radikale Venstre

har gennem en række spørgsmål under udvalgsbehandlingen søgt at klarlægge

regeringens baggrund for at fremsætte lovforslaget, perspektiverne for det og

regeringens forventninger til, hvad der kommer ud af det.

Ministeren angiver i svar

på spørgsmål 4 vedrørende lovforslaget klart formålet med L 102 og L 103: »

danske

uddannelsesinstitutioner skal konkurrere på det globale uddannelsesmarked til

gavn for dansk erhvervsliv og til gavn for det faglige uddannelses- og

forskningsmiljø på landets uddannelsesinstitutioner «.

Antallet af stipendier vil

svare til et årligt optag på 35 studerende, fuldt indfaset en bestand på 120

studerende. Dette skal ses i forhold til bestanden på ca. 75.000 studerende i

øvrigt på KVU og MVU. I forhold til dette skal ses institutionens arbejde med

at fastsætte priser for deres uddannelsesprogrammer samt den administrative

byrde ved at lave indstilling til Cirius om, hvem der bør have stipendier.

Ved

den første fremsættelse af lovforslaget oplyste den daværende

undervisningsminister,

at målgruppen for forslaget om betaling i 2002 omfattede 147 personer

svarende

til 0,6 pct. af tilgangen. Man forventede, at dette ville stige til 300

personer i fremtiden.

Det er allerede i dag

muligt for institutionerne at udbyde uddannelsesprogrammer som indtægtsdækket

virksomhed. Samtidig optager institutionerne udenlandske studerende, der i

sagens natur skal opfylde de faglige krav, der stilles. Derfor forekommer

gevinsten ved at opkræve betaling fra måske 250 personer hvert år fordelt på

samtlige institutioner ikke at stå mål med bureaukratiet.

Helt isoleret set er det

en god idé at give mulighed for stipendier, der også dækker leveomkostninger.

Men under henseende til, at lovforslaget ikke er velunderbygget med hensyn

til

målet om øget internationalisering og dertil forekommer bureaukratisk –

specielt

i lyset af ordningens omfang – kan Det Radikale Venstre ikke støtte

lovforslaget.

Enhedslistens medlem af udvalget finder, at dette lovforslag er

en del af en pakke, hvor regeringen vil have fuld brugerbetaling for

udenlandske studerende på de videregående uddannelser og som et lille plaster

på såret samtidig giver begrænset mulighed for stipendier til visse –

nøje

udvalgte – udenlandske studerende.

Lovforslaget handler om at opkræve fuld brugerbetaling for

udenlandske studerende, der ikke er omfattet af udvekslingsaftaler og

lignede. Altså

de op til 15 pct. udenlandske studerende, som uddannelsesstederne har kunnet

optage indtil nu.

Lovforslaget betyder færre udenlandske studerende på de danske

uddannelser og dermed færre impulser, mindre udveksling og inspiration og

mindre

internationalisering.

Det viser regeringens snævre syn på uddannelse. Man ønsker kun

eliten, som til gengæld skal have stipendier, og kun de udenlandske

studerende,

der kan betale, skal have adgang.

Lovforslaget betyder, at Danmark ikke længere får de kloge

udenlandske studerende – men de rigeste.

Dette lovforslag hæmmer og skader internationalisering af det

danske uddannelsessystem. Derfor kan Enhedslisten ikke støtte det.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Troels Christensen (V)

Anne-Mette Winther Christiansen (V)

Britta Schall Holberg (V)

Tina Nedergaard (V)

Ellen Trane Nørby (V)

Louise Frevert (DF)

Søren Krarup (DF)

Carina Christensen (KF)

fmd.

Allan Niebuhr (KF)

Bjarne Laustsen (S)

Carsten Hansen (S)

Christine Antorini (S)

Kirsten Brosbøl (S)

Margrethe Vestager (RV)

nfmd.

Bente Dahl (RV)

Pernille Vigsø Bagge (SF)

Majbrit Berlau (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og

Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 102

Bilagsnr.

Titel

1

Meddelelse om materiale omdelt i folketingsåret 2004-05,

1. samling

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

1. udkast til betænkning

5

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 102

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvorfor det forudsættes, at danske

uddannelsesinstitutioner og dansk erhvervsliv særligt skulle have gavn af

udenlandske studerende inden for naturvidenskab og højteknologiske og

merkantile områder, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om naturvidenskabelige, højteknologiske og

merkantile områder skal ses som eksempler på områder, hvor der vil kunne

uddeles stipendier, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm., om ministeren mener, at udenlandske studerende ikke

vil kunne bidrage særligt til kulturelle studier eller studier inden for de

udenlandske studerendes modersmål, til undervisningsministeren, og

ministerens

svar herpå

4

Spm., om ministeren mener, at der er nogle områder, der

ikke vil have gavn af højt kvalificerede udenlandske studerende, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvilke procedurer der skal lægges til grund for

optagelse af udenlandske studerende under henholdsvis stipendieordningen og

betalingsordningen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvilke faglige og sproglige krav der i dag

stilles til udenlandske studerende for optagelse på korte og mellemlange

videregående uddannelser, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

7

Spm., om de faglige og sproglige krav for udenlandske

studerende ved stipendieordningen vil blive skærpet og tilsvarende svækket

ved betalingsordningen, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

8

Spm. om, hvilke administrative byrder de enkelte

uddannelsesinstitutioner får med lovforslaget, til undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

Lignende dokumenter