Forslag til Lov om information og høring af lønmodtagere
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vedtaget af Folketinget ved
3. behandling den 26. april 2005
Forslag
til
Lov
om information og høring af lønmodtagere
1)
§ 1.
Lovens
formål er at sikre, at der findes en procedure, så lønmodtagerne informeres
ved
på et passende tidspunkt at blive oplyst fyldestgørende om spørgsmål af
væsentlig betydning for deres ansættelse, og at lønmodtagerne høres ved på
baggrund af den modtagne information at få lejlighed til på et passende
tidspunkt at fremkomme med en tilkendegivelse vedrørende sådanne spørgsmål
over
for ledelsen på den virksomhed, hvor de er beskæftigede.
§ 2.
Loven
finder anvendelse på virksomheder med mindst 35 ansatte.
Stk. 2.
Ved
virksomhed forstås i denne lov en offentlig eller privat virksomhed, som
driver
erhvervsvirksomhed, uanset om den virker med gevinst for øje.
Stk. 3.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte særlige regler for information og høring af
besætningsmedlemmer på handelsskibe.
§ 3.
Læs alt
Loven
finder ikke anvendelse, hvis en pligt for arbejdsgiveren til at informere og
høre arbejdstagerne følger af en kollektiv overenskomst eller aftale og denne
indeholder regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i det i bilag 1
til loven optrykte direktiv nr. 2002/14/EF.
Stk. 2.
Hvis der i
en kollektiv overenskomst eller aftale som nævnt i stk. 1 er fastlagt
nærmere bestemmelser om information og høring af arbejdstagerne og disse
bestemmelser er i overensstemmelse med det formål og de principper, som er
fastlagt i direktivets artikel 1, anses denne for at leve op til
minimumskravskravene
i direktiv nr. 2002/14/EF uanset bestemmelsen i direktivets artikel 4.
§ 4.
Virksomheden har pligt til via lønmodtagerrepræsentanterne at give de ansatte
fyldestgørende oplysninger om forhold af væsentlig betydning for de ansatte
på
virksomheden. Pligten til at informere omfatter som minimum
1)
information om den
seneste udvikling og den forventede udvikling i virksomhedens aktiviteter,
virksomhedens økonomiske situation og fremtidsudsigter, herunder om ordre- og
markedssituationen samt produktionsforhold,
2)
information om
virksomhedens beskæftigelsesforhold, herunder hvis beskæftigelsen på
virksomheden er truet, og planer om større ændringer og foranstaltninger, som
får betydning for beskæftigelsen, og
3)
information om
virksomhedens beslutninger, som kan medføre betydelige ændringer i arbejdets
tilrettelæggelse og ansættelsesforholdene.
Stk. 2.
Oplysningerne efter stk. 1 skal gives jævnligt og på passende
tidspunkter,
så lønmodtagerrepræsentanterne har ajourførte informationer om virksomhedens
situation. Oplysningerne efter stk. 1 skal om muligt foreligge i
skriftlig
form og på en sådan måde og med et sådant indhold, at
lønmodtagerrepræsentanterne har mulighed for at sætte sig ind i og vurdere
indholdet af oplysningerne og kan forberede den i stk. 3 beskrevne
høring.
Stk. 3.
Virksomheden har pligt til via lønmodtagerrepræsentanterne at høre de ansatte
ved at give dem mulighed for at udveksle synspunkter og etablere en dialog
med
virksomhedens ledelse på baggrund af de modtagne oplysninger i henhold til
stk. 1. Lønmodtagerrepræsentanterne skal på baggrund af de i
stk. 1,
nr. 2 og 3, nævnte oplysninger, have mulighed for
1)
at fremsætte en
udtalelse,
2)
at forberede sig på
og holde møde med ledelsen og
3)
at få et begrundet
svar fra ledelsen på eventuelle udtalelser.
Stk. 4.
Høringen
efter stk. 3 skal endvidere finde sted på et sådant tidspunkt, på en
sådan
måde og med et sådant indhold, at lønmodtagerrepræsentanterne får adgang til
at
mødes med arbejdsgiveren og give udtryk for deres mening om påtænkte
foranstaltninger og komme med forslag, som inddrages i den videre
beslutningsproces. Høringen efter stk. 3 skal finde sted på et relevant
ledelses- og repræsentationsniveau afhængigt af det behandlede emne.
Stk. 5.
Høringen om
de i stk. 1, nr. 3, nævnte beslutninger sker med henblik på at nå til en
aftale om de beslutninger, som virksomhedens ledelse kan træffe, og som har
medført eller kan medføre betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse
og
ansættelsesforholdene.
Stk. 6.
Gennemførelse af høringen, herunder afholdelse af møder, jf. stk. 3 og
4,
berører ikke arbejdsgiverens beføjelser.
§ 5.
I særlige tilfælde, hvor det alvorligt
vil kunne skade eller påvirke virksomhedens drift eller skade virksomheden at
give information eller foretage høring efter § 4, er virksomheden ikke
forpligtet hertil.
§ 6.
De
repræsentanter, der skal informeres og høres på lønmodtagernes vegne, er
lønmodtagernes ordinære repræsentanter. Hvis der ikke er valgt ordinære
repræsentanter for lønmodtagerne på virksomheden, eller hvis det aftales
mellem
ledelsen og de ordinære repræsentanter for lønmodtagerne, vælges de
repræsentanter, der skal informeres og høres på vegne af lønmodtagerne, af
samtlige lønmodtagere, der er ansat på virksomheden.
Stk. 2.
Hvis der
stilles krav herom, kan de ordinære repræsentanter for lønmodtagerne
suppleres
med repræsentanter for grupper, der ikke er repræsenteret gennem de ordinære
repræsentanter, når der informeres og høres i overensstemmelse med § 4.
§ 7.
Lønmodtagerrepræsentanterne
eller særligt sagkyndige, der bistår dem, må ikke videregive oplysninger, som
de af hensyn til virksomhedens legitime interesser har modtaget som
fortrolige.
Tavshedspligten gælder også efter udløbet af lønmodtagerrepræsentanternes
mandat.
§ 8.
De
repræsentanter, der skal informeres og høres på lønmodtagernes vegne, er
beskyttet mod afskedigelse eller anden forringelse af deres forhold på samme
måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende
faglige
område.
§ 9.
Medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
videregiver oplysninger i strid med § 7.
Stk. 2.
Overtrædelse
af § 4 straffes med bøde.
Stk. 3.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 10.
Loven
træder i kraft den 15. maj 2005.
§ 11.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bilag
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/14/EF
af 11. marts 2002
om indførelse af en generel ramme for
information og høring af
arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION HAR –
under henvisning til traktaten
om oprettelse af Den Europæiske Union, særlig artikel 137, stk. 2,
under henvisning til forslag fra
Kommissionen
2) ,
under henvisning til udtalelse
fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg
3) ,
under henvisning til udtalelse
fra Regionsudvalget
4) ,
efter proceduren i traktatens
artikel 251
5) ,
på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af 23. januar 2002 og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
I henhold til
traktatens artikel 136 har Fællesskabet og medlemsstaterne som et særligt mål
at fremme dialogen på arbejdsmarkedet.
(2)
I punkt 17 i
fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og
sociale rettigheder hedder det bl.a., at informationen og høringen af
arbejdstagerne samt disses medindflydelse skal udbygges på passende vis under
hensyntagen til gældende praksis i de forskellige medlemsstater.
(3)
Kommissionen har
konsulteret arbejdsmarkedets parter på europæisk plan om de mulige
retningslinjer for en fællesskabsindsats vedrørende information og høring af
arbejdstagerne i virksomheder i Fællesskabet.
(4)
Kommissionen fandt
efter denne konsultation en fællesskabsindsats hensigtsmæssig og konsulterede
på ny arbejdsmarkedets parter om indholdet af det påtænkte forslag, og
arbejdsmarkedets parter har afgivet udtalelse til Kommissionen.
(5)
Efter denne anden
konsultationsfase har arbejdsmarkedets parter ikke meddelt Kommissionen, at
de
ønsker at indlede en procedure, der kan føre til indgåelse af en aftale.
(6)
De retlige rammer på
fællesskabsniveau og nationalt niveau, der har til formål at sikre, at
arbejdstagerne inddrages i virksomhedernes drift og i de beslutninger, der
vedrører dem, har ikke altid kunnet forhindre, at alvorlige beslutninger med
konsekvenser for arbejdstageres beskæftigelse er truffet og offentliggjort,
uden at der forud har været iværksat passende informations- og
høringsprocedurer.
(7)
Det er vigtigt at
styrke den sociale dialog og øge tilliden inden for den enkelte virksomhed
for
at gøre det lettere at foregribe risici, tilrettelægge arbejdet på en mere
fleksibel måde og lette arbejdstagernes adgang til uddannelse i virksomheden
inden for sikre rammer, øge arbejdstagernes bevidsthed om behovet for
tilpasning, gøre arbejdstagerne mere indstillet på at engagere sig i
foranstaltninger og aktioner, som tager sigte på at øge deres
beskæftigelsesegnethed,
fremme arbejdstagernes inddragelse i den enkelte virksomheds aktiviteter og
fremtid samt forbedre virksomhedens konkurrenceevne.
(8)
Det er især vigtigt
at fremme og styrke information og høring om situationen og den sandsynlige
udvikling med hensyn til virksomhedens beskæftigelse samt – når
arbejdsgiverens
evaluering viser, at beskæftigelsen inden for virksomheden kan være truet
– om
de eventuelle planlagte foregribende foranstaltninger, særlig uddannelse af
arbejdstagerne og forbedring af deres kvalifikationer med det formål at
afværge
de negative virkninger eller begrænse følgerne heraf og øge de eventuelt
berørte arbejdstageres beskæftigelsesegnethed og tilpasningsevne.
(9)
Information og høring
i rette tid er en forudsætning for, at virksomheder med held kan
omstruktureres
og tilpasses de nye forhold, der følger af økonomiens globalisering, navnlig
gennem udvikling af nye former for tilrettelæggelse af arbejdet.
(10)
Fællesskabet
har defineret og iværksat en beskæftigelsesstrategi, som tager udgangspunkt i
begreberne »forudseenhed«, »forebyggelse« og »beskæftigelsesegnethed«, og
disse
begreber skal inkorporeres som centrale begreber i alle de offentlige
politikker, der kan få en positiv indvirkning på beskæftigelsen, herunder på
virksomhedsniveau, ved at styrke den sociale dialog med henblik på at fremme
en
ændring, samtidig med at beskæftigelsen fastholdes som et prioriteret mål.
(11)
Udviklingen
af det indre marked bør ske på en harmonisk måde, således at de vigtige
værdier, som vort samfund hviler på, bevares, og det sikres, at alle borgere
kan drage fordel af den økonomiske udvikling.
(12)
Den tredje
fase i Den Økonomiske og Monetære Union har medført, at konkurrencepresset på
fællesskabsniveau er øget og fremskyndet, hvilket kræver mere omfattende
sociale ledsageforanstaltninger på nationalt niveau.
(13)
De retlige
rammer for information og høring af arbejdstagerne på fællesskabsniveau og på
nationalt niveau går i retning af, at ændringsprocesserne behandles
efterfølgende; de lader beslutningernes økonomiske faktorer ude af
betragtning
og gør det ikke lettere at forudse udviklingen i beskæftigelsen inden for
virksomheden eller at forebygge risici.
(14)
Hele
udviklingen på det politiske, økonomiske, sociale og retlige område gør det
nødvendigt med en tilpasning af de gældende retlige rammer med henblik på at
indføre juridiske og praktiske instrumenter, som giver mulighed for at udøve
retten til information og høring.
(15)
Dette
direktiv berører ikke de nationale ordninger, hvorefter den konkrete udøvelse
af denne ret indebærer, at de, der har en sådan ret, skal tilkendegive deres
ønsker kollektivt.
(16)
Dette
direktiv berører ikke ordningerne om direkte medarbejderindflydelse, forudsat
at arbejdstagerne under alle omstændigheder kan vælge at udøve retten til
information og høring gennem deres repræsentanter.
(17)
Da målene
for den påtænkte handling, at skabe en ramme for information og høring af
arbejdstagerne, der er tilpasset den nye situation i Europa, som beskrevet
ovenfor ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor
på
grund af handlingens omfang eller virkninger bedre kan gennemføres på
fællesskabsplan, kan Fællesskabet træffe foranstaltninger i overensstemmelse
med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse
med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, er dette direktiv ikke mere
vidtgående, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(18)
Formålet med
denne generelle ramme er at indføre minimumsforskrifter, som gælder i hele
Fællesskabet,
hvilket ikke hindrer medlemsstaterne i at fastsætte bestemmelser, der er
gunstigere for arbejdstagerne.
(19)
Formålet med
denne generelle ramme er endvidere at undgå administrative, finansielle og
retlige byrder, som ville hæmme oprettelsen og udviklingen af små og
mellemstore virksomheder. Dette direktivs anvendelsesområde bør efter
medlemsstaternes eget valg begrænses til virksomheder, som beskæftiger mindst
50 arbejdstagere, eller forretningssteder, som beskæftiger mindst 20
arbejdstagere.
(20)
Dette tager
højde for og berører ikke andre nationale bestemmelser og fremgangsmåder, som
tager sigte på at fremme den sociale dialog i selskaber, som ikke falder ind
under dette direktivs anvendelsesområde, og inden for den offentlige
administration.
(21)
Medlemsstater,
hvor der ikke findes noget lovpligtigt system til information og høring af
arbejdstagerne eller noget lovpligtigt system for arbejdstagerrepræsentation,
bør dog i en overgangsperiode kunne begrænse anvendelsesområdet for dette
direktiv yderligere, for så vidt angår antallet af arbejdstagere.
(22)
De byrder,
som i henhold til fællesskabsrammen på dette område pålægges virksomheder og
forretningssteder, bør begrænses til et minimum, samtidig med at det sikres,
at
de tillagte rettigheder kan udøves effektivt.
(23)
Dette
direktivs mål skal nås ved, at der indføres en generel ramme, som omfatter
principper, definitioner og regler for information og høring, og som det
påhviler medlemsstaterne at udfylde og tilpasse til de nationale forhold,
samtidig
med at arbejdsmarkedets parter i givet fald spiller en vigtig rolle, idet de
ved aftale frit kan fastsætte informations- og høringsregler, som i højere
grad
passer til deres behov og ønsker.
(24)
De særlige
regler om information og høring af arbejdstagere, som visse steder findes i
national lovgivning, og som gælder for virksomheder og forretningssteder, der
har et politisk, erhvervsorganisatorisk, religiøst, velgørende,
uddannelsesmæssigt, videnskabeligt eller kunstnerisk sigte, eller som sigter
mod at informere eller viderebringe synspunkter, bør ikke berøres.
(25)
Virksomheder
og forretningssteder bør beskyttes mod videregivelse af visse særlig følsomme
oplysninger.
(26)
Arbejdsgiveren
bør have ret til at undlade information og høring, når dette vil skade
virksomheden eller forretningsstedet alvorligt, eller når et påbud fra en
kontrol- eller tilsynsmyndighed skal efterkommes omgående.
(27)
Information
og høring indebærer rettigheder og forpligtelser for arbejdsmarkedets parter
på
virksomheds- eller forretningsstedsniveau.
(28)
I tilfælde
af tilsidesættelse af de forpligtelser, som følger af dette direktiv, bør der
anvendes effektive og afskrækkende administrative eller retslige procedurer
og
sanktioner, der står i et rimeligt forhold til overtrædelsens karakter.
(29)
Dette
direktiv berører ikke mere specifikke bestemmelser i Rådets direktiv 98/59/EF
af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende
kollektive afskedigelser
6)
og i Rådets
direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes
lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med
overførelse af virksomheder, bedrifter eller dele af virksomheder eller
bedrifter
7) .
(30)
Dette
direktiv bør ikke få indvirkning på andre rettigheder til information og
høring, herunder sådanne, der følger af Rådets direktiv 94/45/EF af 22.
september 1994 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en
procedure
i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere
og høre arbejdstagerne
8) .
(31)
Gennemførelsen
af dette direktivs bestemmelser bør ikke kunne udgøre en tilstrækkelig
begrundelse for at nedsætte det generelle beskyttelsesniveau for
arbejdstagerne
på det område, der er omfattet af dette direktiv –
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Formål og principper
1. Dette direktiv har til formål at opstille en generel
ramme med minimumskrav vedrørende retten til information og høring af
arbejdstagerne i virksomheder eller forretningssteder beliggende i
Fællesskabet.
2. Den praktiske tilrettelæggelse af information og
høring defineres og gennemføres i overensstemmelse med national lovgivning og
de enkelte medlemsstaters praksis for forholdet mellem arbejdsmarkedets
parter
på en sådan måde, at effektiviteten heraf sikres.
3. De nærmere bestemmelser om information og høring
defineres eller gennemføres i et samarbejde mellem arbejdsgiveren og
arbejdstagerrepræsentanterne under behørig hensyntagen til deres respektive
rettigheder og forpligtelser og under hensyntagen til både virksomhedens
eller
forretningsstedets og arbejdstagernes interesser.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
a)
»virksomhed«: en
offentlig eller privat virksomhed, som driver erhvervsvirksomhed, uanset om
det
er med sigte på fortjeneste, og som er beliggende i medlemsstaterne,
b)
»forretningssted«: en
enhed, hvor der drives forretning som defineret i overensstemmelse med
national
lovgivning og praksis, og hvor der drives erhvervsvirksomhed på et varigt
grundlag med brug af menneskelige og materielle ressourcer, og som er
beliggende i en medlemsstat,
c)
»arbejdsgiver«: en
fysisk eller juridisk person, som har indgået arbejdskontrakt eller aftalt
arbejdsforhold med arbejdstagere i overensstemmelse med national lovgivning
og
praksis,
d)
»arbejdstager«:
enhver, som i den pågældende medlemsstat er beskyttet som arbejdstager inden
for rammerne af national lovgivning og i overensstemmelse med national
praksis,
e)
»arbejdstagerrepræsentanter«:
arbejdstagernes repræsentanter i henhold til national lovgivning og/eller
praksis,
f)
»information«:
arbejdsgiverens videregivelse af oplysninger til
arbejdstagerrepræsentanterne,
for at de kan sætte sig ind i sagens indhold og vurdere det,
g)
»høring«: udveksling
af synspunkter og etablering af en dialog mellem arbejdstagerrepræsentanterne
og arbejdsgiveren.
Artikel 3
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder efter medlemsstaternes eget
valg anvendelse på:
a)
virksomheder, som
beskæftiger mindst 50 arbejdstagere i en medlemsstat, eller
b)
forretningssteder,
som beskæftiger mindst 20 arbejdstagere i en medlemsstat.
Medlemsstaterne fastsætter selv metoden til beregning af
tærsklerne for beskæftigede arbejdstagere.
2. For så vidt dette direktivs formål og principper
overholdes, kan medlemsstaterne fastsætte særlige bestemmelser for
virksomheder
og forretningssteder, som direkte og hovedsagelig har et politisk,
erhvervsorganisatorisk, religiøst, velgørende, uddannelsesmæssigt,
videnskabeligt eller kunstnerisk sigte, eller som sigter mod at informere
eller
viderebringe synspunkter, såfremt bestemmelser af denne art allerede findes i
den nationale lovgivning på datoen for dette direktivs ikrafttræden.
3. Medlemsstaterne kan fravige dette direktiv ved at
fastsætte særlige bestemmelser for besætningsmedlemmer om bord på havgående
skibe.
Artikel 4
Nærmere bestemmelser for information og høring
1. I overensstemmelse med de principper, der er nævnt i
artikel 1, og medmindre andet følger af gældende bestemmelser og/eller
praksis,
der er gunstigere for arbejdstagerne, fastsætter medlemsstaterne de nærmere
bestemmelser for udøvelsen af retten til information og høring af
arbejdstagerne på passende niveau i overensstemmelse med nærværende artikel.
2. Information og høring omfatter følgende:
a)
information om den
seneste udvikling og den forventede udvikling i virksomhedens eller
forretningsstedets aktiviteter og økonomiske situation,
b)
information og høring
om situationen, strukturen og den forventede udvikling med hensyn til
beskæftigelsen i virksomheden eller forretningsstedet samt om alle planlagte,
forventede foranstaltninger, navnlig når beskæftigelsen er truet,
c)
information og
høring om beslutninger, som kan medføre betydelige ændringer i arbejdets
tilrettelæggelse og ansættelsesforholdene, herunder dem, der er omfattet af
de
fællesskabsbestemmelser, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1.
3. Informationen skal gives på et passende tidspunkt, på
en passende måde og med et passende indhold, således at navnlig
arbejdstagerrepræsentanterne sættes i stand til at foretage en passende
analyse
og i givet fald forberede høringen.
4. Høringen sker:
a)
på et passende
tidspunkt, på en passende måde og med et passende indhold,
b)
på et relevant
ledelses- og repræsentationsniveau, afhængigt af det behandlede emne,
c)
på grundlag af
informationer fra arbejdsgiveren, jf. artikel 2, litra f), og den udtalelse,
som arbejdstagerrepræsentanterne har ret til at fremsætte,
d)
således at
arbejdstagerrepræsentanterne kan mødes med arbejdsgiveren og få et begrundet
svar på eventuelle udtalelser,
e)
med henblik på at nå
til en aftale om de beslutninger, som er omfattet af de
arbejdsgiverbeføjelser,
der er henvist til i stk. 2, litra c).
Artikel 5
Information og høring i henhold til en aftale
Medlemsstaterne kan overlade det til arbejdsmarkedets
parter på et passende niveau, herunder på virksomheds- eller
forretningsstedsniveau, frit og på et hvilket som helst tidspunkt ved aftale
at
fastlægge de nærmere bestemmelser om information og høring af arbejdstagerne.
I
disse aftaler samt i aftaler, der var i kraft på det i artikel 11 fastsatte
tidspunkt, samt i alle efterfølgende fornyelser af sådanne aftaler kan der i
overensstemmelse med de i artikel 1 nævnte principper og på de vilkår og
inden
for de grænser, som medlemsstaterne fastsætter, indføres bestemmelser, der er
forskellige fra dem, der er omhandlet i artikel 4.
Artikel 6
Fortrolige oplysninger
1. Medlemsstaterne bestemmer, at
arbejdstagerrepræsentanterne samt de eksperter, som bistår dem, på de
betingelser og inden for de grænser, der er fastsat i national lovgivning,
ikke
– hverken til arbejdstagere eller til tredjemand – må videregive
oplysninger,
som de i virksomhedens eller forretningsstedets legitime interesse
udtrykkeligt
har modtaget som fortrolige oplysninger. Denne pligt gælder, uanset hvor
disse
repræsentanter eller eksperter befinder sig, og også efter udløbet af deres
mandat. En medlemsstat kan dog tillade, at arbejdstagerrepræsentanterne eller
enhver, der bistår dem, kan videregive fortrolige oplysninger til
arbejdstagere
og tredjemand, der er omfattet af tavshedspligt.
2. Medlemsstaterne bestemmer, at en arbejdsgiver i
bestemte tilfælde og på de betingelser og inden for de grænser, der er
fastsat
i national lovgivning, ikke er forpligtet til at give information eller
foretage høring, hvis informationen eller høringen er af en sådan art, at det
ud fra objektive kriterier alvorligt ville påvirke eller skade virksomhedens
eller forretningsstedets drift.
3. Med forbehold af eksisterende nationale procedurer
fastsætter medlemsstaterne administrative eller retslige ankeprocedurer, når
arbejdsgiveren kræver tavshedspligt eller undlader at give oplysninger i
henhold til stk. 1 og 2. De kan desuden fastsætte procedurer til
beskyttelse af de pågældende oplysningers fortrolige karakter.
Artikel 7
Beskyttelse af arbejdstagerrepræsentanterne
Medlemsstaterne sikrer, at arbejdstagerrepræsentanterne
i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver nyder en sådan beskyttelse og
har sådanne garantier, at de kan udføre de opgaver, de har fået, på en
hensigtsmæssig måde.
Artikel 8
Håndhævelse af rettigheder
1. Medlemsstaterne sikrer, at der kan træffes passende
foranstaltninger, hvis en arbejdsgiver eller arbejdstagerrepræsentanter ikke
efterkommer dette direktiv. De sørger navnlig for, at der findes passende
administrative eller retslige procedurer til sikring af, at de forpligtelser,
der følger af dette direktiv, kan håndhæves.
2. Medlemsstaterne fastsætter passende sanktioner, som
finder anvendelse, hvis arbejdsgiveren eller arbejdsgiverrepræsentanterne
overtræder bestemmelserne i dette direktiv. Sanktionerne skal være effektive,
stå i forhold til overtrædelsens omfang og have afskrækkende virkning.
Artikel 9
Forholdet mellem dette direktiv og andre
fællesskabsbestemmelser og nationale bestemmelser
1. Dette direktiv berører ikke de særlige procedurer for
information og høring, som er omhandlet i artikel 2 i direktiv 98/59/EF og i
artikel 7 i direktiv 2001/23/EF.
2. Dette direktiv berører ikke foranstaltninger, der er
truffet i henhold til direktiv 94/45/EF og 97/74/EF.
3. Dette direktiv berører ikke andre rettigheder til
information, høring og medbestemmelse i henhold til national ret.
4. Gennemførelsen af dette direktivs bestemmelser er
ikke nogen tilstrækkelig begrundelse for en forringelse af eksisterende
forhold
i medlemsstaterne og af det generelle beskyttelsesniveau for arbejdstagerne
på
det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 10
Overgangsforanstaltninger
Uanset artikel 3 kan en medlemsstat, hvor der på datoen
for dette direktivs ikrafttræden hverken findes noget almindeligt, permanent
og
lovpligtigt system til information og høring af arbejdstagerne eller noget
almindeligt, permanent og lovpligtigt system for arbejdstagerrepræsentation
på
arbejdspladsen med henblik herpå, begrænse anvendelsen af de nationale
bestemmelser til gennemførelse af direktivet til:
a)
indtil den 23. marts
2007 at omfatte virksomheder, der beskæftiger mindst 150 arbejdstagere, eller
forretningssteder, der beskæftiger mindst 100 arbejdstagere, og
b)
i det år, der følger
efter datoen i litra a), at omfatte virksomheder, der beskæftiger mindst 100
arbejdstagere, eller forretningssteder, der beskæftiger mindst 50
arbejdstagere.
Artikel 11
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og
administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest
den
23. marts 2005 eller sikrer, at arbejdsmarkedets parter senest denne dato har
indført de nødvendige bestemmelser ved aftale, idet medlemsstaterne skal
træffe
de nødvendige foranstaltninger for, at de altid er i stand til at garantere
de
resultater, der kræves i dette direktiv. De underretter straks Kommissionen
herom.
2. Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen
indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen
ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen
fastsættes
af medlemsstaterne.
Artikel 12
Revision foretaget af Kommissionen
Senest den 23. marts 2007 foretager Kommissionen i
samråd med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter på fællesskabsplan en
revision af anvendelsen af dette direktiv med henblik på om nødvendigt at
forelægge forslag til ændringer.
Artikel 13
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på dagen for
offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Artikel 14
Modtagere
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget
i Bruxelles, den 11. marts 2002.
På Europa-Parlamentets
vegne
P. Cox
Formand
På Rådets vegne
J.
Piqué i Camps
Formand
2)
EFT C 2 af 5.1.1999, s. 3.
3)
EFT C 258 af 10.9.1999, s. 24.
4)
EFT C 144 af 16.5.2001, s. 58.
5)
Europa-Parlamentets udtalelse af 14.4.1999 (EFT C 219 af 30.7.1999, s. 223),
bekræftet den 16.9.1999 (EFT C 54 af 25.2.2000, s. 55), Rådets fælles
holdning
af 27.7.2001 (EFT C 307 af 31.10.2001, s. 16) og Europa-Parlamentets
afgørelse
af 23.10.2001 (endnu ikke offentliggjort i EFT). Europa-Parlamentets
afgørelse
af 5.2.2002 og Rådets afgørelse af 18.2.2002.
6)
EFT L 225 af 12.8.1998, s. 16.
7)
EFT L 82 af 22.3.2001, s. 16.
8)
EFT L 254 af 30.9.1994, s. 64. Ændret ved direktiv 97/74/EF (EFT L 10 af
16.1.1998, s. 22).
Officielle noter
1)
Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2002/14/EF af
11.
marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af
arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab (EF-Tidende 2002 nr. L 80, s. 29).
Direktivet er optrykt som bilag til loven.
Lignende dokumenter
- Lov om information og høring af lønmodtagere Retsinformation · 3. maj 2005
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2020/1472 af 20. marts 2020 om Danmarks statsstøtte SA.39078 — 2019/C (ex 2014/N) til Femern A/S (meddelt under nummer C(2020) 1683) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 20. marts 2020
- Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP EU-lovgivning · 28. juni 1999
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 988/2009 af 16. september 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i bilagene (Tekst af relevans for EØS og for Schweiz) EU-lovgivning · 16. september 2009
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/2240 af 16. december 2019 om specificering af de tekniske aspekter for datasættet, fastlæggelse af de tekniske formater for indberetning af oplysninger og fastlæggelse af de nærmere ordninger for og indholdet af kvalitetsrapporterne om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse på området arbejdsstyrke i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 16. december 2019
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 20. april 2011 om Danmarks foranstaltninger (C 2/03) for TV2/Danmark (meddelt under nummer K(2011) 2612) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2011/839/EU) EU-lovgivning · 20. april 2011