Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om information og høring af lønmodtagere

2004/2 LSV 17Lovforslag som vedtagetFolketinget27. april 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved

3. behandling den 26. april 2005

Forslag

til

Lov

om information og høring af lønmodtagere

1)

§ 1.

Lovens

formål er at sikre, at der findes en procedure, så lønmodtagerne informeres

ved

på et passende tidspunkt at blive oplyst fyldestgørende om spørgsmål af

væsentlig betydning for deres ansættelse, og at lønmodtagerne høres ved på

baggrund af den modtagne information at få lejlighed til på et passende

tidspunkt at fremkomme med en tilkendegivelse vedrørende sådanne spørgsmål

over

for ledelsen på den virksomhed, hvor de er beskæftigede.

§ 2.

Loven

finder anvendelse på virksomheder med mindst 35 ansatte.

Stk. 2.

Ved

virksomhed forstås i denne lov en offentlig eller privat virksomhed, som

driver

erhvervsvirksomhed, uanset om den virker med gevinst for øje.

Stk. 3.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan fastsætte særlige regler for information og høring af

besætningsmedlemmer på handelsskibe.

§ 3.

Læs alt

Loven

finder ikke anvendelse, hvis en pligt for arbejdsgiveren til at informere og

høre arbejdstagerne følger af en kollektiv overenskomst eller aftale og denne

indeholder regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i det i bilag 1

til loven optrykte direktiv nr. 2002/14/EF.

Stk. 2.

Hvis der i

en kollektiv overenskomst eller aftale som nævnt i stk. 1 er fastlagt

nærmere bestemmelser om information og høring af arbejdstagerne og disse

bestemmelser er i overensstemmelse med det formål og de principper, som er

fastlagt i direktivets artikel 1, anses denne for at leve op til

minimumskravskravene

i direktiv nr. 2002/14/EF uanset bestemmelsen i direktivets artikel 4.

§ 4.

Virksomheden har pligt til via lønmodtagerrepræsentanterne at give de ansatte

fyldestgørende oplysninger om forhold af væsentlig betydning for de ansatte

på

virksomheden. Pligten til at informere omfatter som minimum

1)

information om den

seneste udvikling og den forventede udvikling i virksomhedens aktiviteter,

virksomhedens økonomiske situation og fremtidsudsigter, herunder om ordre- og

markedssituationen samt produktionsforhold,

2)

information om

virksomhedens beskæftigelsesforhold, herunder hvis beskæftigelsen på

virksomheden er truet, og planer om større ændringer og foranstaltninger, som

får betydning for beskæftigelsen, og

3)

information om

virksomhedens beslutninger, som kan medføre betydelige ændringer i arbejdets

tilrettelæggelse og ansættelsesforholdene.

Stk. 2.

Oplysningerne efter stk. 1 skal gives jævnligt og på passende

tidspunkter,

så lønmodtagerrepræsentanterne har ajourførte informationer om virksomhedens

situation. Oplysningerne efter stk. 1 skal om muligt foreligge i

skriftlig

form og på en sådan måde og med et sådant indhold, at

lønmodtagerrepræsentanterne har mulighed for at sætte sig ind i og vurdere

indholdet af oplysningerne og kan forberede den i stk. 3 beskrevne

høring.

Stk. 3.

Virksomheden har pligt til via lønmodtagerrepræsentanterne at høre de ansatte

ved at give dem mulighed for at udveksle synspunkter og etablere en dialog

med

virksomhedens ledelse på baggrund af de modtagne oplysninger i henhold til

stk. 1. Lønmodtagerrepræsentanterne skal på baggrund af de i

stk. 1,

nr. 2 og 3, nævnte oplysninger, have mulighed for

1)

at fremsætte en

udtalelse,

2)

at forberede sig på

og holde møde med ledelsen og

3)

at få et begrundet

svar fra ledelsen på eventuelle udtalelser.

Stk. 4.

Høringen

efter stk. 3 skal endvidere finde sted på et sådant tidspunkt, på en

sådan

måde og med et sådant indhold, at lønmodtagerrepræsentanterne får adgang til

at

mødes med arbejdsgiveren og give udtryk for deres mening om påtænkte

foranstaltninger og komme med forslag, som inddrages i den videre

beslutningsproces. Høringen efter stk. 3 skal finde sted på et relevant

ledelses- og repræsentationsniveau afhængigt af det behandlede emne.

Stk. 5.

Høringen om

de i stk. 1, nr. 3, nævnte beslutninger sker med henblik på at nå til en

aftale om de beslutninger, som virksomhedens ledelse kan træffe, og som har

medført eller kan medføre betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse

og

ansættelsesforholdene.

Stk. 6.

Gennemførelse af høringen, herunder afholdelse af møder, jf. stk. 3 og

4,

berører ikke arbejdsgiverens beføjelser.

§ 5.

I særlige tilfælde, hvor det alvorligt

vil kunne skade eller påvirke virksomhedens drift eller skade virksomheden at

give information eller foretage høring efter § 4, er virksomheden ikke

forpligtet hertil.

§ 6.

De

repræsentanter, der skal informeres og høres på lønmodtagernes vegne, er

lønmodtagernes ordinære repræsentanter. Hvis der ikke er valgt ordinære

repræsentanter for lønmodtagerne på virksomheden, eller hvis det aftales

mellem

ledelsen og de ordinære repræsentanter for lønmodtagerne, vælges de

repræsentanter, der skal informeres og høres på vegne af lønmodtagerne, af

samtlige lønmodtagere, der er ansat på virksomheden.

Stk. 2.

Hvis der

stilles krav herom, kan de ordinære repræsentanter for lønmodtagerne

suppleres

med repræsentanter for grupper, der ikke er repræsenteret gennem de ordinære

repræsentanter, når der informeres og høres i overensstemmelse med § 4.

§ 7.

Lønmodtagerrepræsentanterne

eller særligt sagkyndige, der bistår dem, må ikke videregive oplysninger, som

de af hensyn til virksomhedens legitime interesser har modtaget som

fortrolige.

Tavshedspligten gælder også efter udløbet af lønmodtagerrepræsentanternes

mandat.

§ 8.

De

repræsentanter, der skal informeres og høres på lønmodtagernes vegne, er

beskyttet mod afskedigelse eller anden forringelse af deres forhold på samme

måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende

faglige

område.

§ 9.

Medmindre

højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

videregiver oplysninger i strid med § 7.

Stk. 2.

Overtrædelse

af § 4 straffes med bøde.

Stk. 3.

Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

§ 10.

Loven

træder i kraft den 15. maj 2005.

§ 11.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2002/14/EF

af 11. marts 2002

om indførelse af en generel ramme for

information og høring af

arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR

DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten

om oprettelse af Den Europæiske Union, særlig artikel 137, stk. 2,

under henvisning til forslag fra

Kommissionen

2) ,

under henvisning til udtalelse

fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg

3) ,

under henvisning til udtalelse

fra Regionsudvalget

4) ,

efter proceduren i traktatens

artikel 251

5) ,

på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af 23. januar 2002 og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til

traktatens artikel 136 har Fællesskabet og medlemsstaterne som et særligt mål

at fremme dialogen på arbejdsmarkedet.

(2)

I punkt 17 i

fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og

sociale rettigheder hedder det bl.a., at informationen og høringen af

arbejdstagerne samt disses medindflydelse skal udbygges på passende vis under

hensyntagen til gældende praksis i de forskellige medlemsstater.

(3)

Kommissionen har

konsulteret arbejdsmarkedets parter på europæisk plan om de mulige

retningslinjer for en fællesskabsindsats vedrørende information og høring af

arbejdstagerne i virksomheder i Fællesskabet.

(4)

Kommissionen fandt

efter denne konsultation en fællesskabsindsats hensigtsmæssig og konsulterede

på ny arbejdsmarkedets parter om indholdet af det påtænkte forslag, og

arbejdsmarkedets parter har afgivet udtalelse til Kommissionen.

(5)

Efter denne anden

konsultationsfase har arbejdsmarkedets parter ikke meddelt Kommissionen, at

de

ønsker at indlede en procedure, der kan føre til indgåelse af en aftale.

(6)

De retlige rammer på

fællesskabsniveau og nationalt niveau, der har til formål at sikre, at

arbejdstagerne inddrages i virksomhedernes drift og i de beslutninger, der

vedrører dem, har ikke altid kunnet forhindre, at alvorlige beslutninger med

konsekvenser for arbejdstageres beskæftigelse er truffet og offentliggjort,

uden at der forud har været iværksat passende informations- og

høringsprocedurer.

(7)

Det er vigtigt at

styrke den sociale dialog og øge tilliden inden for den enkelte virksomhed

for

at gøre det lettere at foregribe risici, tilrettelægge arbejdet på en mere

fleksibel måde og lette arbejdstagernes adgang til uddannelse i virksomheden

inden for sikre rammer, øge arbejdstagernes bevidsthed om behovet for

tilpasning, gøre arbejdstagerne mere indstillet på at engagere sig i

foranstaltninger og aktioner, som tager sigte på at øge deres

beskæftigelsesegnethed,

fremme arbejdstagernes inddragelse i den enkelte virksomheds aktiviteter og

fremtid samt forbedre virksomhedens konkurrenceevne.

(8)

Det er især vigtigt

at fremme og styrke information og høring om situationen og den sandsynlige

udvikling med hensyn til virksomhedens beskæftigelse samt – når

arbejdsgiverens

evaluering viser, at beskæftigelsen inden for virksomheden kan være truet

– om

de eventuelle planlagte foregribende foranstaltninger, særlig uddannelse af

arbejdstagerne og forbedring af deres kvalifikationer med det formål at

afværge

de negative virkninger eller begrænse følgerne heraf og øge de eventuelt

berørte arbejdstageres beskæftigelsesegnethed og tilpasningsevne.

(9)

Information og høring

i rette tid er en forudsætning for, at virksomheder med held kan

omstruktureres

og tilpasses de nye forhold, der følger af økonomiens globalisering, navnlig

gennem udvikling af nye former for tilrettelæggelse af arbejdet.

(10)

Fællesskabet

har defineret og iværksat en beskæftigelsesstrategi, som tager udgangspunkt i

begreberne »forudseenhed«, »forebyggelse« og »beskæftigelsesegnethed«, og

disse

begreber skal inkorporeres som centrale begreber i alle de offentlige

politikker, der kan få en positiv indvirkning på beskæftigelsen, herunder på

virksomhedsniveau, ved at styrke den sociale dialog med henblik på at fremme

en

ændring, samtidig med at beskæftigelsen fastholdes som et prioriteret mål.

(11)

Udviklingen

af det indre marked bør ske på en harmonisk måde, således at de vigtige

værdier, som vort samfund hviler på, bevares, og det sikres, at alle borgere

kan drage fordel af den økonomiske udvikling.

(12)

Den tredje

fase i Den Økonomiske og Monetære Union har medført, at konkurrencepresset på

fællesskabsniveau er øget og fremskyndet, hvilket kræver mere omfattende

sociale ledsageforanstaltninger på nationalt niveau.

(13)

De retlige

rammer for information og høring af arbejdstagerne på fællesskabsniveau og på

nationalt niveau går i retning af, at ændringsprocesserne behandles

efterfølgende; de lader beslutningernes økonomiske faktorer ude af

betragtning

og gør det ikke lettere at forudse udviklingen i beskæftigelsen inden for

virksomheden eller at forebygge risici.

(14)

Hele

udviklingen på det politiske, økonomiske, sociale og retlige område gør det

nødvendigt med en tilpasning af de gældende retlige rammer med henblik på at

indføre juridiske og praktiske instrumenter, som giver mulighed for at udøve

retten til information og høring.

(15)

Dette

direktiv berører ikke de nationale ordninger, hvorefter den konkrete udøvelse

af denne ret indebærer, at de, der har en sådan ret, skal tilkendegive deres

ønsker kollektivt.

(16)

Dette

direktiv berører ikke ordningerne om direkte medarbejderindflydelse, forudsat

at arbejdstagerne under alle omstændigheder kan vælge at udøve retten til

information og høring gennem deres repræsentanter.

(17)

Da målene

for den påtænkte handling, at skabe en ramme for information og høring af

arbejdstagerne, der er tilpasset den nye situation i Europa, som beskrevet

ovenfor ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor

på

grund af handlingens omfang eller virkninger bedre kan gennemføres på

fællesskabsplan, kan Fællesskabet træffe foranstaltninger i overensstemmelse

med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse

med

proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, er dette direktiv ikke mere

vidtgående, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(18)

Formålet med

denne generelle ramme er at indføre minimumsforskrifter, som gælder i hele

Fællesskabet,

hvilket ikke hindrer medlemsstaterne i at fastsætte bestemmelser, der er

gunstigere for arbejdstagerne.

(19)

Formålet med

denne generelle ramme er endvidere at undgå administrative, finansielle og

retlige byrder, som ville hæmme oprettelsen og udviklingen af små og

mellemstore virksomheder. Dette direktivs anvendelsesområde bør efter

medlemsstaternes eget valg begrænses til virksomheder, som beskæftiger mindst

50 arbejdstagere, eller forretningssteder, som beskæftiger mindst 20

arbejdstagere.

(20)

Dette tager

højde for og berører ikke andre nationale bestemmelser og fremgangsmåder, som

tager sigte på at fremme den sociale dialog i selskaber, som ikke falder ind

under dette direktivs anvendelsesområde, og inden for den offentlige

administration.

(21)

Medlemsstater,

hvor der ikke findes noget lovpligtigt system til information og høring af

arbejdstagerne eller noget lovpligtigt system for arbejdstagerrepræsentation,

bør dog i en overgangsperiode kunne begrænse anvendelsesområdet for dette

direktiv yderligere, for så vidt angår antallet af arbejdstagere.

(22)

De byrder,

som i henhold til fællesskabsrammen på dette område pålægges virksomheder og

forretningssteder, bør begrænses til et minimum, samtidig med at det sikres,

at

de tillagte rettigheder kan udøves effektivt.

(23)

Dette

direktivs mål skal nås ved, at der indføres en generel ramme, som omfatter

principper, definitioner og regler for information og høring, og som det

påhviler medlemsstaterne at udfylde og tilpasse til de nationale forhold,

samtidig

med at arbejdsmarkedets parter i givet fald spiller en vigtig rolle, idet de

ved aftale frit kan fastsætte informations- og høringsregler, som i højere

grad

passer til deres behov og ønsker.

(24)

De særlige

regler om information og høring af arbejdstagere, som visse steder findes i

national lovgivning, og som gælder for virksomheder og forretningssteder, der

har et politisk, erhvervsorganisatorisk, religiøst, velgørende,

uddannelsesmæssigt, videnskabeligt eller kunstnerisk sigte, eller som sigter

mod at informere eller viderebringe synspunkter, bør ikke berøres.

(25)

Virksomheder

og forretningssteder bør beskyttes mod videregivelse af visse særlig følsomme

oplysninger.

(26)

Arbejdsgiveren

bør have ret til at undlade information og høring, når dette vil skade

virksomheden eller forretningsstedet alvorligt, eller når et påbud fra en

kontrol- eller tilsynsmyndighed skal efterkommes omgående.

(27)

Information

og høring indebærer rettigheder og forpligtelser for arbejdsmarkedets parter

på

virksomheds- eller forretningsstedsniveau.

(28)

I tilfælde

af tilsidesættelse af de forpligtelser, som følger af dette direktiv, bør der

anvendes effektive og afskrækkende administrative eller retslige procedurer

og

sanktioner, der står i et rimeligt forhold til overtrædelsens karakter.

(29)

Dette

direktiv berører ikke mere specifikke bestemmelser i Rådets direktiv 98/59/EF

af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende

kollektive afskedigelser

6)

og i Rådets

direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes

lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med

overførelse af virksomheder, bedrifter eller dele af virksomheder eller

bedrifter

7) .

(30)

Dette

direktiv bør ikke få indvirkning på andre rettigheder til information og

høring, herunder sådanne, der følger af Rådets direktiv 94/45/EF af 22.

september 1994 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en

procedure

i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere

og høre arbejdstagerne

8) .

(31)

Gennemførelsen

af dette direktivs bestemmelser bør ikke kunne udgøre en tilstrækkelig

begrundelse for at nedsætte det generelle beskyttelsesniveau for

arbejdstagerne

på det område, der er omfattet af dette direktiv –

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formål og principper

1. Dette direktiv har til formål at opstille en generel

ramme med minimumskrav vedrørende retten til information og høring af

arbejdstagerne i virksomheder eller forretningssteder beliggende i

Fællesskabet.

2. Den praktiske tilrettelæggelse af information og

høring defineres og gennemføres i overensstemmelse med national lovgivning og

de enkelte medlemsstaters praksis for forholdet mellem arbejdsmarkedets

parter

på en sådan måde, at effektiviteten heraf sikres.

3. De nærmere bestemmelser om information og høring

defineres eller gennemføres i et samarbejde mellem arbejdsgiveren og

arbejdstagerrepræsentanterne under behørig hensyntagen til deres respektive

rettigheder og forpligtelser og under hensyntagen til både virksomhedens

eller

forretningsstedets og arbejdstagernes interesser.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a)

»virksomhed«: en

offentlig eller privat virksomhed, som driver erhvervsvirksomhed, uanset om

det

er med sigte på fortjeneste, og som er beliggende i medlemsstaterne,

b)

»forretningssted«: en

enhed, hvor der drives forretning som defineret i overensstemmelse med

national

lovgivning og praksis, og hvor der drives erhvervsvirksomhed på et varigt

grundlag med brug af menneskelige og materielle ressourcer, og som er

beliggende i en medlemsstat,

c)

»arbejdsgiver«: en

fysisk eller juridisk person, som har indgået arbejdskontrakt eller aftalt

arbejdsforhold med arbejdstagere i overensstemmelse med national lovgivning

og

praksis,

d)

»arbejdstager«:

enhver, som i den pågældende medlemsstat er beskyttet som arbejdstager inden

for rammerne af national lovgivning og i overensstemmelse med national

praksis,

e)

»arbejdstagerrepræsentanter«:

arbejdstagernes repræsentanter i henhold til national lovgivning og/eller

praksis,

f)

»information«:

arbejdsgiverens videregivelse af oplysninger til

arbejdstagerrepræsentanterne,

for at de kan sætte sig ind i sagens indhold og vurdere det,

g)

»høring«: udveksling

af synspunkter og etablering af en dialog mellem arbejdstagerrepræsentanterne

og arbejdsgiveren.

Artikel 3

Anvendelsesområde

1. Dette direktiv finder efter medlemsstaternes eget

valg anvendelse på:

a)

virksomheder, som

beskæftiger mindst 50 arbejdstagere i en medlemsstat, eller

b)

forretningssteder,

som beskæftiger mindst 20 arbejdstagere i en medlemsstat.

Medlemsstaterne fastsætter selv metoden til beregning af

tærsklerne for beskæftigede arbejdstagere.

2. For så vidt dette direktivs formål og principper

overholdes, kan medlemsstaterne fastsætte særlige bestemmelser for

virksomheder

og forretningssteder, som direkte og hovedsagelig har et politisk,

erhvervsorganisatorisk, religiøst, velgørende, uddannelsesmæssigt,

videnskabeligt eller kunstnerisk sigte, eller som sigter mod at informere

eller

viderebringe synspunkter, såfremt bestemmelser af denne art allerede findes i

den nationale lovgivning på datoen for dette direktivs ikrafttræden.

3. Medlemsstaterne kan fravige dette direktiv ved at

fastsætte særlige bestemmelser for besætningsmedlemmer om bord på havgående

skibe.

Artikel 4

Nærmere bestemmelser for information og høring

1. I overensstemmelse med de principper, der er nævnt i

artikel 1, og medmindre andet følger af gældende bestemmelser og/eller

praksis,

der er gunstigere for arbejdstagerne, fastsætter medlemsstaterne de nærmere

bestemmelser for udøvelsen af retten til information og høring af

arbejdstagerne på passende niveau i overensstemmelse med nærværende artikel.

2. Information og høring omfatter følgende:

a)

information om den

seneste udvikling og den forventede udvikling i virksomhedens eller

forretningsstedets aktiviteter og økonomiske situation,

b)

information og høring

om situationen, strukturen og den forventede udvikling med hensyn til

beskæftigelsen i virksomheden eller forretningsstedet samt om alle planlagte,

forventede foranstaltninger, navnlig når beskæftigelsen er truet,

c)

information og

høring om beslutninger, som kan medføre betydelige ændringer i arbejdets

tilrettelæggelse og ansættelsesforholdene, herunder dem, der er omfattet af

de

fællesskabsbestemmelser, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1.

3. Informationen skal gives på et passende tidspunkt, på

en passende måde og med et passende indhold, således at navnlig

arbejdstagerrepræsentanterne sættes i stand til at foretage en passende

analyse

og i givet fald forberede høringen.

4. Høringen sker:

a)

på et passende

tidspunkt, på en passende måde og med et passende indhold,

b)

på et relevant

ledelses- og repræsentationsniveau, afhængigt af det behandlede emne,

c)

på grundlag af

informationer fra arbejdsgiveren, jf. artikel 2, litra f), og den udtalelse,

som arbejdstagerrepræsentanterne har ret til at fremsætte,

d)

således at

arbejdstagerrepræsentanterne kan mødes med arbejdsgiveren og få et begrundet

svar på eventuelle udtalelser,

e)

med henblik på at nå

til en aftale om de beslutninger, som er omfattet af de

arbejdsgiverbeføjelser,

der er henvist til i stk. 2, litra c).

Artikel 5

Information og høring i henhold til en aftale

Medlemsstaterne kan overlade det til arbejdsmarkedets

parter på et passende niveau, herunder på virksomheds- eller

forretningsstedsniveau, frit og på et hvilket som helst tidspunkt ved aftale

at

fastlægge de nærmere bestemmelser om information og høring af arbejdstagerne.

I

disse aftaler samt i aftaler, der var i kraft på det i artikel 11 fastsatte

tidspunkt, samt i alle efterfølgende fornyelser af sådanne aftaler kan der i

overensstemmelse med de i artikel 1 nævnte principper og på de vilkår og

inden

for de grænser, som medlemsstaterne fastsætter, indføres bestemmelser, der er

forskellige fra dem, der er omhandlet i artikel 4.

Artikel 6

Fortrolige oplysninger

1. Medlemsstaterne bestemmer, at

arbejdstagerrepræsentanterne samt de eksperter, som bistår dem, på de

betingelser og inden for de grænser, der er fastsat i national lovgivning,

ikke

– hverken til arbejdstagere eller til tredjemand – må videregive

oplysninger,

som de i virksomhedens eller forretningsstedets legitime interesse

udtrykkeligt

har modtaget som fortrolige oplysninger. Denne pligt gælder, uanset hvor

disse

repræsentanter eller eksperter befinder sig, og også efter udløbet af deres

mandat. En medlemsstat kan dog tillade, at arbejdstagerrepræsentanterne eller

enhver, der bistår dem, kan videregive fortrolige oplysninger til

arbejdstagere

og tredjemand, der er omfattet af tavshedspligt.

2. Medlemsstaterne bestemmer, at en arbejdsgiver i

bestemte tilfælde og på de betingelser og inden for de grænser, der er

fastsat

i national lovgivning, ikke er forpligtet til at give information eller

foretage høring, hvis informationen eller høringen er af en sådan art, at det

ud fra objektive kriterier alvorligt ville påvirke eller skade virksomhedens

eller forretningsstedets drift.

3. Med forbehold af eksisterende nationale procedurer

fastsætter medlemsstaterne administrative eller retslige ankeprocedurer, når

arbejdsgiveren kræver tavshedspligt eller undlader at give oplysninger i

henhold til stk. 1 og 2. De kan desuden fastsætte procedurer til

beskyttelse af de pågældende oplysningers fortrolige karakter.

Artikel 7

Beskyttelse af arbejdstagerrepræsentanterne

Medlemsstaterne sikrer, at arbejdstagerrepræsentanterne

i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver nyder en sådan beskyttelse og

har sådanne garantier, at de kan udføre de opgaver, de har fået, på en

hensigtsmæssig måde.

Artikel 8

Håndhævelse af rettigheder

1. Medlemsstaterne sikrer, at der kan træffes passende

foranstaltninger, hvis en arbejdsgiver eller arbejdstagerrepræsentanter ikke

efterkommer dette direktiv. De sørger navnlig for, at der findes passende

administrative eller retslige procedurer til sikring af, at de forpligtelser,

der følger af dette direktiv, kan håndhæves.

2. Medlemsstaterne fastsætter passende sanktioner, som

finder anvendelse, hvis arbejdsgiveren eller arbejdsgiverrepræsentanterne

overtræder bestemmelserne i dette direktiv. Sanktionerne skal være effektive,

stå i forhold til overtrædelsens omfang og have afskrækkende virkning.

Artikel 9

Forholdet mellem dette direktiv og andre

fællesskabsbestemmelser og nationale bestemmelser

1. Dette direktiv berører ikke de særlige procedurer for

information og høring, som er omhandlet i artikel 2 i direktiv 98/59/EF og i

artikel 7 i direktiv 2001/23/EF.

2. Dette direktiv berører ikke foranstaltninger, der er

truffet i henhold til direktiv 94/45/EF og 97/74/EF.

3. Dette direktiv berører ikke andre rettigheder til

information, høring og medbestemmelse i henhold til national ret.

4. Gennemførelsen af dette direktivs bestemmelser er

ikke nogen tilstrækkelig begrundelse for en forringelse af eksisterende

forhold

i medlemsstaterne og af det generelle beskyttelsesniveau for arbejdstagerne

på

det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 10

Overgangsforanstaltninger

Uanset artikel 3 kan en medlemsstat, hvor der på datoen

for dette direktivs ikrafttræden hverken findes noget almindeligt, permanent

og

lovpligtigt system til information og høring af arbejdstagerne eller noget

almindeligt, permanent og lovpligtigt system for arbejdstagerrepræsentation

på

arbejdspladsen med henblik herpå, begrænse anvendelsen af de nationale

bestemmelser til gennemførelse af direktivet til:

a)

indtil den 23. marts

2007 at omfatte virksomheder, der beskæftiger mindst 150 arbejdstagere, eller

forretningssteder, der beskæftiger mindst 100 arbejdstagere, og

b)

i det år, der følger

efter datoen i litra a), at omfatte virksomheder, der beskæftiger mindst 100

arbejdstagere, eller forretningssteder, der beskæftiger mindst 50

arbejdstagere.

Artikel 11

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og

administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest

den

23. marts 2005 eller sikrer, at arbejdsmarkedets parter senest denne dato har

indført de nødvendige bestemmelser ved aftale, idet medlemsstaterne skal

træffe

de nødvendige foranstaltninger for, at de altid er i stand til at garantere

de

resultater, der kræves i dette direktiv. De underretter straks Kommissionen

herom.

2. Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen

indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen

ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen

fastsættes

af medlemsstaterne.

Artikel 12

Revision foretaget af Kommissionen

Senest den 23. marts 2007 foretager Kommissionen i

samråd med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter på fællesskabsplan en

revision af anvendelsen af dette direktiv med henblik på om nødvendigt at

forelægge forslag til ændringer.

Artikel 13

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på dagen for

offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 14

Modtagere

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget

i Bruxelles, den 11. marts 2002.

På Europa-Parlamentets

vegne

P. Cox

Formand

På Rådets vegne

J.

Piqué i Camps

Formand

2)

EFT C 2 af 5.1.1999, s. 3.

3)

EFT C 258 af 10.9.1999, s. 24.

4)

EFT C 144 af 16.5.2001, s. 58.

5)

Europa-Parlamentets udtalelse af 14.4.1999 (EFT C 219 af 30.7.1999, s. 223),

bekræftet den 16.9.1999 (EFT C 54 af 25.2.2000, s. 55), Rådets fælles

holdning

af 27.7.2001 (EFT C 307 af 31.10.2001, s. 16) og Europa-Parlamentets

afgørelse

af 23.10.2001 (endnu ikke offentliggjort i EFT). Europa-Parlamentets

afgørelse

af 5.2.2002 og Rådets afgørelse af 18.2.2002.

6)

EFT L 225 af 12.8.1998, s. 16.

7)

EFT L 82 af 22.3.2001, s. 16.

8)

EFT L 254 af 30.9.1994, s. 64. Ændret ved direktiv 97/74/EF (EFT L 10 af

16.1.1998, s. 22).

Officielle noter

1)

Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2002/14/EF af

11.

marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af

arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab (EF-Tidende 2002 nr. L 80, s. 29).

Direktivet er optrykt som bilag til loven.

Lignende dokumenter