Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om mærkning af fødevarer tilsat nitrat eller nitrit med oplysning herom og om forbud mod at mærke økologiske fødevarer, der indeholder nitrat eller nitrit, med statens røde Ø-mærke

2004/2 BSF 79Beslutningsforslag som fremsatFolketinget19. april 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 19. april 2005 af Per Clausen (EL),

Line Barfod (EL), Rune Lund (EL) og Frank Aaen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om

mærkning af fødevarer tilsat nitrat eller nitrit med oplysning herom og om

forbud

mod at mærke økologiske fødevarer, der indeholder nitrat eller nitrit, med

statens røde Ø-mærke

Folketinget opfordrer regeringen til at ændre gældende regler

for mærkning af fødevarer således,

-

at fødevarer, der

sælges i Danmark, og som indeholder nitrat eller nitrit (E 252 eller E 250),

skal

mærkes tydeligt med oplysning herom, og

-

at økologiske

fødevarer, der indeholder nitrat eller nitrit, ikke må mærkes med statens

røde Ø-mærke.

Bemærkninger til forslaget

Mærkning med ordene nitrat eller nitrit i

ingredienslisten.

Nitrat og nitrit er ud over at være kunstige tilsætningsstoffer

kendt for at have negativ betydning for kroppen på mindst to måder:

1) Nitrat og nitrit kan allerede i mundhulen omdannes til

nitrosaminer, der er kræftfremkaldende.

2) Nitrat og nitrit kan i form af nitrit optage iltens plads i

de røde blodlegemer.

Det kan især have betydning for iltoptagelsen hos fostre og

spædbørn, at de røde blodlegemer er dårligt mættet med ilt, og resultatet kan

Læs alt

være alt fra de såkaldte blå børn til fosterskader, som man aldrig rigtig

finder

årsagen til.

Blandt andet derfor har alle mennesker ret til at vide, om de

fødevarer, de spiser, er tilsat nitrat eller nitrit. Oplysningen bør være

tydelig og forståelig, således at selve navnene på tilsætningsstofferne

nitrat

og nitrit fremgår af indholdsdeklarationen, og ikke som i dag, hvor kravet

til

mærkning af fødevarer blot er angivelse af de såkaldte E-numre, E 252 (for

nitrat) og E 250 (for nitrit), samt benævnelsen konserveringsmiddel eller

konserveringsstof, der kan dække over meget forskelligt. Selve ordene nitrat

og

nitrit påført ingredienslisten vil gøre indholdet mere klart for forbrugerne.

Dette vil kræve en ændring af de nationale regler for ingredienslister på

fødevarer.

Det danske Ø-mærke skal være fri for nitrat og

nitrit

Idégrundlaget for økologisk produktion tillader ikke kunstige

konserveringsmidler.

En revision af EU’s liste over tilsætningsstoffer i fødevarer

har medført et ønske om at sætte en grænseværdi for tilsætning af nitrat

eller

nitrit til økologiske fødevarer produceret i EU og samtidig et krav om, at

bestemmelserne om tilsætning af konserveringsmidler til økologiske produkter

harmoniseres.

EU-forslaget om, at fødevarer skal kunne få EU’s økologi-mærke, selv om

de indeholder

nitrat eller nitrit, har vakt furore blandt økologiske producenter og andre

mennesker, der støtter ideen om økologisk produktion. Nitrat og nitrit er

konserveringsmidler, som samtidig har en evne til at give produktet en frisk

rød farve (madsminke).

Den økologiske produktion har altid været styret af et

idégrundlag. I Danmark er idégrundlaget senere blevet bearbejdet til et

regelsæt af Landsforeningen Økologisk Jordbrug, nu Økologisk Landsforening.

Regelsættet gjorde det muligt konkret at kontrollere, om medlemmerne

producerede økologisk. Internationalt har IFOAM (International Federation of

Organic Agricultural Movements) udarbejdet et regelsæt for økologisk

produktion,

som konkretiserer idégrundlaget.

I Danmark har staten udarbejdet et regelsæt for det økologiske mærke,

det røde Ø-mærke. Mærket tildeles økologiske fødevarer, der opfylder

betingelserne, og er blandt andet ment som en garanti til forbrugerne. Senere

vedtog et flertal i Folketinget, at det røde Ø-mærke skulle leve op til

EU’s regler,

og at Danmark skulle underlægge sig EU’s økologiforordning. På det

tidspunkt

omfattede EU’s økologiforordning endnu ikke alle produktionsområder.

Som det ses af ovenstående, er det hverken EU eller den danske

stat, der har opfundet og udbredt økologien, og det er uacceptabelt, hvis

disse

overordnede instanser vil definere økologi som noget andet, end det er ifølge

idégrundlaget. Det ville passe meget dårligt sammen med idégrundlaget for

økologi at tage patent på begrebet, og det er der da heller aldrig gjort

forsøg

på. Det faktum giver dog ikke andre ret til at omdefinere begrebet og derved

udøve undergravende virksomhed på det økologiske alternativ til konventionel

produktion.

Den mest indlysende måde at ødelægge økologisk produktion på, så

den ikke længere fremstår som et alternativ til konventionel produktion, er

at

undergrave det økologiske idégrundlag, så forskellen mellem konventionel

produktion og økologisk produktion bliver udvisket. Til gengæld er et af de

bedste redskaber til at styrke den økologiske produktion at udvikle praktiske

måder, hvorpå den økologiske produktion kan leve endnu bedre op til sit

idégrundlag.

Det ligger meget klart uden for det økologiske idégrundlag at

tilsætte de forarbejdede produkter kunstige konserveringsmidler i stedet for

at

anvende de mange naturlige konserveringsteknikker, som er udviklet gennem

tiden

(tilsætning af sukker, at øge pH med eddike, at ryge, at salte, at tørre, at

tilsætte »gode« mikroorganismer, som det kendes fra ost m.v.). Det giver

ingen

grundlæggende anderledes behov at befinde sig i et land med et varmt klima,

og

producenter i disse lande er derfor også nødt til at fremstille økologiske

produkter uden kunstige konserveringsmidler. Idet Danmark ikke har

indflydelse

på, hvad man foretager sig under økologibegrebet i andre lande, er vi i

Danmark

nødt til at bevare muligheden for at tage afstand fra produkter med disse

tilsætningsstoffer og forhindre, at de bliver solgt i Danmark som økologiske.

Det betyder i praksis, at ministeren for familie- og

forbrugeranliggender skal sørge for, at det ikke tillades at mærke økologiske

fødevarer

med statens røde Ø-mærke, når produktet indeholder nitrat eller nitrit eller

andre kunstige konserveringsmidler.

Det kan ministeren indarbejde nu, mens EU endnu ikke har

vedtaget harmoniseringen af reglerne for økologiske animalske fødevarer. (Det

er kun til kødprodukter, man påtænker at tillade tilsætning af nitrat eller

nitrit). Når disse regler er harmoniseret på EU niveau, er ministeren også

nødt

til at fastholde, at Danmark nationalt har ret til at fastsætte mere

vidtgående

krav, før statens røde Ø-mærke kan tildeles.

Samtidig må ministeren arbejde for, at det kræver enstemmighed,

hvis listen over tilladte tilsætningsstoffer m.v. i EU’s

økologiforordning skal

tilføjes stoffer. Det vil sige, at reglerne for vedtagelser i

forskriftskomiteer

må ændres i den særskilte rådsafgørelse 1999/468/EF.

Skriftlig

fremsættelse

Per Clausen

(EL):

Som

ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om mærkning

af fødevarer tilsat nitrat eller nitrit med oplysning herom og om forbud mod

at

mærke økologiske fødevarer, der indeholder nitrat eller nitrit, med statens

røde Ø-mærke .

(Beslutningsforslag

nr. B 79).

Jeg

henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler

det

til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter