Forslag til folketingsbeslutning om mærkning af fødevarer tilsat nitrat eller nitrit med oplysning herom og om forbud mod at mærke økologiske fødevarer, der indeholder nitrat eller nitrit, med statens røde Ø-mærke
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 19. april 2005 af Per Clausen (EL),
Line Barfod (EL), Rune Lund (EL) og Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om
mærkning af fødevarer tilsat nitrat eller nitrit med oplysning herom og om
forbud
mod at mærke økologiske fødevarer, der indeholder nitrat eller nitrit, med
statens røde Ø-mærke
Folketinget opfordrer regeringen til at ændre gældende regler
for mærkning af fødevarer således,
-
at fødevarer, der
sælges i Danmark, og som indeholder nitrat eller nitrit (E 252 eller E 250),
skal
mærkes tydeligt med oplysning herom, og
-
at økologiske
fødevarer, der indeholder nitrat eller nitrit, ikke må mærkes med statens
røde Ø-mærke.
Bemærkninger til forslaget
Mærkning med ordene nitrat eller nitrit i
ingredienslisten.
Nitrat og nitrit er ud over at være kunstige tilsætningsstoffer
kendt for at have negativ betydning for kroppen på mindst to måder:
1) Nitrat og nitrit kan allerede i mundhulen omdannes til
nitrosaminer, der er kræftfremkaldende.
2) Nitrat og nitrit kan i form af nitrit optage iltens plads i
de røde blodlegemer.
Det kan især have betydning for iltoptagelsen hos fostre og
spædbørn, at de røde blodlegemer er dårligt mættet med ilt, og resultatet kan
Læs alt
være alt fra de såkaldte blå børn til fosterskader, som man aldrig rigtig
finder
årsagen til.
Blandt andet derfor har alle mennesker ret til at vide, om de
fødevarer, de spiser, er tilsat nitrat eller nitrit. Oplysningen bør være
tydelig og forståelig, således at selve navnene på tilsætningsstofferne
nitrat
og nitrit fremgår af indholdsdeklarationen, og ikke som i dag, hvor kravet
til
mærkning af fødevarer blot er angivelse af de såkaldte E-numre, E 252 (for
nitrat) og E 250 (for nitrit), samt benævnelsen konserveringsmiddel eller
konserveringsstof, der kan dække over meget forskelligt. Selve ordene nitrat
og
nitrit påført ingredienslisten vil gøre indholdet mere klart for forbrugerne.
Dette vil kræve en ændring af de nationale regler for ingredienslister på
fødevarer.
Det danske Ø-mærke skal være fri for nitrat og
nitrit
Idégrundlaget for økologisk produktion tillader ikke kunstige
konserveringsmidler.
En revision af EU’s liste over tilsætningsstoffer i fødevarer
har medført et ønske om at sætte en grænseværdi for tilsætning af nitrat
eller
nitrit til økologiske fødevarer produceret i EU og samtidig et krav om, at
bestemmelserne om tilsætning af konserveringsmidler til økologiske produkter
harmoniseres.
EU-forslaget om, at fødevarer skal kunne få EU’s økologi-mærke, selv om
de indeholder
nitrat eller nitrit, har vakt furore blandt økologiske producenter og andre
mennesker, der støtter ideen om økologisk produktion. Nitrat og nitrit er
konserveringsmidler, som samtidig har en evne til at give produktet en frisk
rød farve (madsminke).
Den økologiske produktion har altid været styret af et
idégrundlag. I Danmark er idégrundlaget senere blevet bearbejdet til et
regelsæt af Landsforeningen Økologisk Jordbrug, nu Økologisk Landsforening.
Regelsættet gjorde det muligt konkret at kontrollere, om medlemmerne
producerede økologisk. Internationalt har IFOAM (International Federation of
Organic Agricultural Movements) udarbejdet et regelsæt for økologisk
produktion,
som konkretiserer idégrundlaget.
I Danmark har staten udarbejdet et regelsæt for det økologiske mærke,
det røde Ø-mærke. Mærket tildeles økologiske fødevarer, der opfylder
betingelserne, og er blandt andet ment som en garanti til forbrugerne. Senere
vedtog et flertal i Folketinget, at det røde Ø-mærke skulle leve op til
EU’s regler,
og at Danmark skulle underlægge sig EU’s økologiforordning. På det
tidspunkt
omfattede EU’s økologiforordning endnu ikke alle produktionsområder.
Som det ses af ovenstående, er det hverken EU eller den danske
stat, der har opfundet og udbredt økologien, og det er uacceptabelt, hvis
disse
overordnede instanser vil definere økologi som noget andet, end det er ifølge
idégrundlaget. Det ville passe meget dårligt sammen med idégrundlaget for
økologi at tage patent på begrebet, og det er der da heller aldrig gjort
forsøg
på. Det faktum giver dog ikke andre ret til at omdefinere begrebet og derved
udøve undergravende virksomhed på det økologiske alternativ til konventionel
produktion.
Den mest indlysende måde at ødelægge økologisk produktion på, så
den ikke længere fremstår som et alternativ til konventionel produktion, er
at
undergrave det økologiske idégrundlag, så forskellen mellem konventionel
produktion og økologisk produktion bliver udvisket. Til gengæld er et af de
bedste redskaber til at styrke den økologiske produktion at udvikle praktiske
måder, hvorpå den økologiske produktion kan leve endnu bedre op til sit
idégrundlag.
Det ligger meget klart uden for det økologiske idégrundlag at
tilsætte de forarbejdede produkter kunstige konserveringsmidler i stedet for
at
anvende de mange naturlige konserveringsteknikker, som er udviklet gennem
tiden
(tilsætning af sukker, at øge pH med eddike, at ryge, at salte, at tørre, at
tilsætte »gode« mikroorganismer, som det kendes fra ost m.v.). Det giver
ingen
grundlæggende anderledes behov at befinde sig i et land med et varmt klima,
og
producenter i disse lande er derfor også nødt til at fremstille økologiske
produkter uden kunstige konserveringsmidler. Idet Danmark ikke har
indflydelse
på, hvad man foretager sig under økologibegrebet i andre lande, er vi i
Danmark
nødt til at bevare muligheden for at tage afstand fra produkter med disse
tilsætningsstoffer og forhindre, at de bliver solgt i Danmark som økologiske.
Det betyder i praksis, at ministeren for familie- og
forbrugeranliggender skal sørge for, at det ikke tillades at mærke økologiske
fødevarer
med statens røde Ø-mærke, når produktet indeholder nitrat eller nitrit eller
andre kunstige konserveringsmidler.
Det kan ministeren indarbejde nu, mens EU endnu ikke har
vedtaget harmoniseringen af reglerne for økologiske animalske fødevarer. (Det
er kun til kødprodukter, man påtænker at tillade tilsætning af nitrat eller
nitrit). Når disse regler er harmoniseret på EU niveau, er ministeren også
nødt
til at fastholde, at Danmark nationalt har ret til at fastsætte mere
vidtgående
krav, før statens røde Ø-mærke kan tildeles.
Samtidig må ministeren arbejde for, at det kræver enstemmighed,
hvis listen over tilladte tilsætningsstoffer m.v. i EU’s
økologiforordning skal
tilføjes stoffer. Det vil sige, at reglerne for vedtagelser i
forskriftskomiteer
må ændres i den særskilte rådsafgørelse 1999/468/EF.
Skriftlig
fremsættelse
Per Clausen
(EL):
Som
ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om mærkning
af fødevarer tilsat nitrat eller nitrit med oplysning herom og om forbud mod
at
mærke økologiske fødevarer, der indeholder nitrat eller nitrit, med statens
røde Ø-mærke .
(Beslutningsforslag
nr. B 79).
Jeg
henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler
det
til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om mærkning af fødevarer tilsat nitrat eller nitrit med oplysning herom og om forbud mod at mærke økologiske fødevarer, der indeholder nitrat eller nitrit, med statens røde Ø-mærke Retsinformation · 9. juni 2005
- Vejledning om tilsætningsstoffer Retsinformation · 13. marts 2025
- Domstolens Dom af 20. marts 2003. - Kongeriget Danmark mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. - Tilnærmelse af lovgivningerne - direktiv 95/2/EF - anvendelse af sulfitter, nitritter og nitrater som tilsætningsstoffer i levnedsmidler - sundhedsbeskyttelse - strengere nationale bestemmelser - betingelser for anvendelse af artikel 95, stk.4, EF - kontradiktionsprincippet. - Sag C-3/00 EU-domme · 20. marts 2003
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Richard de la Tour fremsat den 18. juni 2024. — Herbaria Kräuterparadies GmbH mod Freistaat Bayern. EU-domme · 18. juni 2024
- Domstolens dom (Femte Afdeling) af 5. november 2014. — Herbaria Kräuterparadies GmbH mod Freistaat Bayern. EU-domme · 5. november 2014
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Richard de la Tour fremsat den 9. december 2020. — Natumi GmbH mod Land Nordrhein-Westfalen. EU-domme · 9. december 2020