Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. (Ændring af lovens målgruppe)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Socialudvalget den 31. marts 2005
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v.
(Ændring af lovens målgruppe)
[af socialministeren (Eva Kjer Hansen)]
1. Ændringsforslag
Socialministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1.
behandling den 10. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Tidligere behandling
Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 55 fra
folketingsåret 2004-05, 1. samling. Udvalget har fået omdelt det materiale,
der
forelå i forbindelse med behandlingen af L 55. Materialet er omdelt som bilag
1
på L 34, herunder de høringssvar
,
som socialministeren sendte til
udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til socialministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Spørgsmål 1
-3 og
socialministerens svar herpå er optrykt som bilag 3 til betænkningen.
Læs alt
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
(V, S, KF
og RV) i udvalget indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med det stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (DF, SF og EL) i udvalget indstiller lovforslaget til
forkastelse
,
men vil
stemme for det stillede ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er ikke et øjeblik i
tvivl om, at de forebyggende hjemmebesøg er vigtige. Mødet mellem den ældre
og
hjemmebesøgseksperten bygger på en dialog
,
med fokus på
den ældres ressourcer og rum for mulighedstænkning.
Det er nødvendigt, at de personer, som skal foretage det
forebyggende hjemmebesøg, er kvalificerede til opgaven. Det skal være
personer,
der har et bredt kendskab til fysiske, psykiske og sociale problemer, og de
skal også have kendskab til, hvad der findes af tilbud i kommunen
tilrettelagt
af enten frivillige organisationer eller af kommunen selv.
Ordningen skal altså medvirke til at skabe trivsel og tryghed.
Man skal hele vejen rundt, når det gælder helbred, trivsel, interesser,
livskvalitet, familie osv. Det kræver, at der mellem hjemmebesøgeren og den
ældre er
tid
og
nærvær
, og at der
er afsat tilstrækkelig tid
.
Dansk Folkeparti ønsker ikke, at der skal slækkes på de
forebyggende hjemmebesøg. Hvis vi piller en gruppe ældre ud af ordningen, er
der tale om forskelsbehandling, og det vender vi os stærkt imod.
Dansk Folkeparti mener, at der vil blive tale om social
slagside, hvis de svageste ældre skal nøjes med det forebyggelsesarbejde, som
hjemmeplejen kan tilbyde, mens de stærke ældre får den mere konstruktive
forebyggelsesindsats, som forebyggelsesmedarbejderne er trænede i. Derfor kan
Dansk Folkeparti ikke støtte lovforslaget.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut, og Fólkaflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
socialministeren,
tiltrådt af
udvalget
:
Ny paragraf
1)
Efter
§ 1 indsættes som ny paragraf:
»§ 01
Forslag om revision af § 1 fremsættes for Folketinget
senest i folketingsåret 2007-08.«
[Revisionsbestemmelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Revisionsbestemmelsen foreslås indsat under hensyn til, at regeringen i
den mellemliggende periode vil foretage en undersøgelse af kommunernes
implementering af lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v.
Undersøgelsen
skal bl.a. afdække,
i hvilket omfang kommunerne benytter sig af
muligheden for at ændre lovens målgruppe,
samt undersøge
kommunernes generelle forebyggelsesindsats over for ældre.
Hans Andersen (V)
Anne-Mette Winther Christiansen (V)
Inge-Lene Ebdrup (V)
nfmd.
Inger Støjberg (V)
Pia Kristensen (DF)
fmd.
Birthe Skaarup (DF)
Tina Petersen (DF)
Tom Behnke (KF)
Per Ørum Jørgensen (KF)
Hüseyin Arac (S)
Lise von Seelen (S)
Lotte Bundsgaard (S)
John Dyrby (S)
Lone Dybkjær (RV)
Ole Glahn (RV)
Anne Baastrup (SF)
Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut, og
Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Bilagsnr.
Titel
1
Omdeling af det materiale, der forelå i forbindelse med
den tidligere behandling af lovforslaget i folketingsåret 2004-05, 1.
samling (L 55)
2
Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget
3
Ændringsforslag, fra socialministeren
4
1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 34
Spm.nr.
Titel
1
Spm.
,
om kommunernes øgede økonomiske
råderum går til et løft til de ældre, til socialministeren, og ministerens
svar herpå
2
Spm. om indførelse af en revisionsbestemmelse i loven,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om, hvilke krav
til
der
skal
stilles til personale
,
og om personalet har
det
den
uddannelse
og tid
,
der skal til, til socialministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 3
Nogle af udvalgets spørgsmål til
socialministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og socialministerens svar herpå er optrykt
efter ønske fra S.
Spørgsmål 1
Hvordan vil ministeren sikre, at kommunernes øgede økonomiske råderum
går til et løft til ældre?
Svar:
Det er op til hver enkelt kommunalbestyrelse at træffe
beslutning om, hvorvidt der ikke længere skal gives forebyggende hjemmebesøg
til personer, der modtager både personlig og praktisk hjælp. Formålet er at
give kommunerne større frihed til at tilrettelægge de forebyggende
hjemmebesøg,
så indsatsen målrettes de grupper, som vi ved har mest mulig gavn af den.
Beslutter kommunalbestyrelsen at undtage den nævnte persongruppe
fra ordningen, følger det af kommuneaftalen for 2005, at et eventuelt råderum
anvendes til forbedringer for ældre med større plejebehov. At dette
gennemføres
i den enkelte kommune i overensstemmelse med kommuneaftalen, er
kommunalbestyrelsens
ansvar.
På baggrund af den løbende kontakt med kommunerne vurderer KL
med forbehold følgende udsigter i kommunerne ved en ændring i målgruppen for
forebyggende hjemmebesøg:
1/3-1/2 af kommunerne vil på kort sigt ikke ændre praksis. Disse
kommuner vil fortsat tilbyde besøg til borgere, der modtager udstrakt
hjemmehjælp.
Yderligere ca. 1/3 af kommunerne overvejer, hvordan der
alternativt kan sættes fokus på aktivering og vedligeholdelse af
funktionsniveauet hos de svageste borgere. Det vil sige en omlægning af de
aktuelle ressourcer til andre forebyggende aktiviteter, der samtænkes med den
øvrige
indsats på ældreområdet.
Den resterende ca. 1/3 af kommunerne må antages at drosle
besøgene ned. Blandt disse kommuner har flere angivet, at ressourcerne skal
omplaceres fra de forebyggende hjemmebesøg til hjemmehjælp/træning.
Kommunernes Landsforening skønner på grundlag af
alderssammensætningen blandt hjemmehjælpsmodtagerne, at den samlede
besøgsaktivitet maksimalt kan reduceres med 13-20 pct. Det vil sige, at der
maksimalt kan frigives ressourcer svarende til 15-23 mio. kr. årligt i
kommunerne. Tages der højde for forventningen til kommunernes implementering,
jf. oplysningerne ovenfor, indsnævres den reelle reduktion til 5-12 mio. kr.
I de kommunale regnskaber er der en særlig gruppering til
forebyggende hjemmebesøg, som på regnskab 2003 udgør 83,7 mio. kr. Dette
faktiske forbrug vedrører imidlertid kun de medarbejdere, der som eneste
opgave
varetager forebyggende hjemmebesøg. I de kommuner, hvor funktionen kombineres
med andre myndighedsopgaver, undervisnings- og udviklingsaktiviteter, fremgår
midlerne ikke af den autoriserede gruppering til forebyggende hjemmebesøg. I
stedet vil de være konteret generelt på ældreområdet eller som en
fællesudgift
på forvaltningsniveau.
Det vil således ikke være muligt via de kommunale regnskaber at
få et retvisende billede af udviklingen i de samlede udgifter til
forebyggende
hjemmebesøg.
Ligeledes vil eventuelt frigivne midler, i det omfang de
anvendes på øvrige områder på ældreområdet, ikke kunne identificeres, da de
ikke kan øremærkes i regnskabet som sparede midler på forebyggende
hjemmebesøg.
Forebyggelse og
sundhedsfremme vil formentlig blive en høj prioritet i kommunerne i de
kommende
år, blandt andet fordi kommunerne med kommunalreformen får et øget ansvar for
forebyggelsesindsatsen. Jeg anser det derfor ikke for sandsynligt, at
kommunerne vil skære ned på forebyggelses- og sundhedsområdet.
Jeg vil imidlertid gerne
medvirke til at sikre, at et eventuelt økonomisk råderum som følge af
kommunernes implementering af forslaget, anvendes til ældre med større
plejebehov i overensstemmelse med kommuneaftalen for 2005. I 2002 blev
kommunernes
administration af reglerne om forebyggende hjemmebesøg undersøgt. Jeg vil nu
bede Ankestyrelsen følge op på den daværende undersøgelse, jf. også min
besvarelse
af spørgsmål 2. Undersøgelsen skal blandt andet omfatte en afdækning af,
hvordan de kommuner, der vælger at begrænse målgruppen for de forebyggende
hjemmebesøg, har valgt at omprioritere eventuelt frigjorte ressourcer på
ældreområdet.
Der henvises i øvrigt
til min besvarelse af
spørgsmål
2.
Spørgsmål 2:
Er ministeren indstillet på at indføre en revisionsbestemmelse i
loven, således at loven revurderes og eventuelt revideres, hvis den ikke
lever
op til intentionerne?
Svar:
Forslag til ændring af lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre
m.v. giver kommunerne mulighed for at undtage modtagere af personlig og
praktisk hjælp fra tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg. Forslaget
imødekommer
et ønske fra kommunerne om i større omfang at kunne målrette den forebyggende
indsats til de borgere, hvor effekten af indsatsen erfaringsmæssigt er
størst.
Jeg vil gerne
understrege, at
regeringen prioriterer den forebyggende og
sundhedsfremmende indsats i ældreplejen højt, og jeg betragter lov om
forebyggende
hjemmebesøg som et centralt redskab i denne sammenhæng. Det er derfor vigtigt
for mig at pointere, at der med lovforslaget ikke er lagt op til en
besparelse
på forebyggelsesområdet. Formålet er, som jeg også tidligere har nævnt, at
give
kommunerne større frihed til at tilrettelægge de forebyggende hjemmebesøg, så
indsatsen
målrettes de grupper, som vi ved har mest mulig gavn af den. Jeg tror også,
at
det er i alles interesse, at kommunerne bruger ressourcerne der, hvor de har
den
største effekt.
Jeg vil imidlertid gerne være lydhør overfor de bekymringer, som
ligger bag de spørgsmål, der har været rejst om kommunernes prioritering og
tilrettelæggelse af forebyggelsesindsatsen overfor de ældre, der modtager
personlig og praktisk hjælp. Jeg har derfor valgt at indarbejde en
revisionsbestemmelse
i lovforslaget, der betyder, at lovforslaget skal revideres to år efter
lovens
vedtagelse.
Revisionen af lovforslaget vil blive foretaget på baggrund af en
undersøgelse af kommunernes praksis ved forebyggende hjemmebesøg for ældre.
Som
bekendt blev kommunernes administration af reglerne om forebyggende
hjemmebesøg
undersøgt i 2002, og jeg vil nu bede Ankestyrelsen følge op på den daværende
undersøgelse.
Undersøgelsen skal blandt andet afdække i hvilket omfang,
kommunerne benytter sig af muligheden for at begrænse målgruppen. Endvidere
skal undersøgelsen afdække kommunernes generelle forebyggelsesindsats over
for
ældre, herunder hvordan de pågældende kommuner eventuelt har valgt at
omprioritere indsatsen og eventuelt frigjorte ressourcer på ældreområdet.
Kommunerne vil også blive bedt om at redegøre for, hvordan de sikrer, at
ældre
som modtager personlig og praktisk hjælp, får tilbud om forebyggende tiltag,
hvis de har et behov for dette.
Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål 1.
Spørgsmål 3:
Hvilke krav mener
ministeren, der skal stilles til det personale, der skal indgå i den
foreslåede
ordning, og har ministeren i den forbindelse sikret sig, at personalet har
den
uddannelse og den tid, der skal til?
Svar:
Jeg går ud fra, at der med spørgsmålet henvises til det
personale, som udfører de forebyggende hjemmebesøg.
Det fremgår af bemærkningerne til § 1 i lov om forebyggende
hjemmebesøg nr. 1117 af 20. december 1995, at »samtalerne ved de forebyggende
hjemmebesøg bør varetages af en person, som har grundigt kendskab til såvel
sociale som sundhedsmæssige forhold i bred forstand«.
Af Vejledning om sociale tilbud til ældre m.fl. (1998) fremgår
hvorfor, dette er vigtigt. De forebyggende hjemmebesøg skal indeholde en
helhedsorienteret
samtale, hvor den ældres forhold i al almindelighed gennemgås og eventuelle
spørgsmål drøftes. Samtalerne kan fx omhandle dagligdag, trivsel, socialt
netværk, bolig, økonomi, sundhedstilstand m.v. På baggrund af samtalen skal
der
henvises til forskellige forebyggende og aktiverende tilbud, som findes i
kommunen, og er tilrettelagt af frivillige organisationer m.v. eller af
kommunen selv. Efter behov kan der endvidere vejledes om andre relevante
sociale
eller sundhedstilbud, boligtilbud mv.
For at opfylde formålet med besøgene er det derfor vigtigt, at
de varetages af personer, som har kendskab til sociale og sundhedsmæssige
forhold i bred forstand. Det er væsentligt, at personalet er godt orienteret
om
bl.a. kommunens sociale tilbud og om andre aktivitets- og samværsmuligheder
m.v.
Ovenstående understreges af, at det netop er blevet dokumenteret
i en undersøgelse foretaget at Institut for Folkesundhedsvidenskab ved
Københavns Universitet, at uddannelse af det personale, der foretager
besøgene,
har en signifikant betydning for effekten af hjemmebesøgene. Undersøgelsen
fra
Institut for Folkesundhedsvidenskab er et delresultat fra et større
evalueringsprojekt om de forebyggende hjemmebesøg, som Socialministeriet har
medfinansieret.
Der er med dette lovforslag en forventning om, at det
forebyggende arbejde fortsat varetages af velkvalificeret personale.
Regeringen
har sammen med Dansk Folkeparti afsat 10 mio. kr. målrettet etableringen af
efteruddannelsestilbud til plejepersonale og personale, der udfører
forebyggende hjemmebesøg i forbindelse med en opprioritering af en indsats på
demensområdet.
Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sørge for, at der er den
fornødne tid til rådighed til at gennemføre besøg, der indeholder en
helhedsorienteret samtale om den ældres trivsel, sociale netværk m.v.
Lovforslaget medfører ikke nye arbejdsopgaver for det personale, som udfører
de
forebyggende hjemmebesøg, og jeg finder derfor ikke grundlag for at tvivle
på,
at kommunerne også i fremtiden afsætter den fornødne tid til de forebyggende
hjemmebesøg.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og sundhedsloven samt om ophævelse af lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. (Afbureaukratisering på området for ældre, handicappede m.fl.) Retsinformation · 22. maj 2010
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Magtanvendelse over for voksne) Retsinformation · 15. april 2010
- Højesteret ændrede landsrettens dom og tog appellantens påstande til følge, således at arbejdsskademyndighederne skulle anerkende, at appellanten var berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne svarende til 15 % i en nærmere angiven periode i 2019, hvor appellantens indtægtsnedgang og derved erhvervsevnetab var mindre end 15 % Domsdatabasen · 17. januar 2025
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. (Ophævelse af revisionsbestemmelse) Retsinformation · 8. maj 2008
- Tilføjelse til betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. (Ophævelse af revisionsbestemmelse) Retsinformation · 24. maj 2008
- Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005) - L 34 Retsinformation · 23. februar 2005