Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. (Ændring af lovens målgruppe)

2004/2 BTL 34Betænkning over lovforslagFolketinget11. juli 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 31. marts 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v.

(Ændring af lovens målgruppe)

[af socialministeren (Eva Kjer Hansen)]

1. Ændringsforslag

Socialministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1.

behandling den 10. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Tidligere behandling

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 55 fra

folketingsåret 2004-05, 1. samling. Udvalget har fået omdelt det materiale,

der

forelå i forbindelse med behandlingen af L 55. Materialet er omdelt som bilag

1

på L 34, herunder de høringssvar

,

som socialministeren sendte til

udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til socialministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Spørgsmål 1

-3 og

socialministerens svar herpå er optrykt som bilag 3 til betænkningen.

Læs alt

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

(V, S, KF

og RV) i udvalget indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med det stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (DF, SF og EL) i udvalget indstiller lovforslaget til

forkastelse

,

men vil

stemme for det stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er ikke et øjeblik i

tvivl om, at de forebyggende hjemmebesøg er vigtige. Mødet mellem den ældre

og

hjemmebesøgseksperten bygger på en dialog

,

med fokus på

den ældres ressourcer og rum for mulighedstænkning.

Det er nødvendigt, at de personer, som skal foretage det

forebyggende hjemmebesøg, er kvalificerede til opgaven. Det skal være

personer,

der har et bredt kendskab til fysiske, psykiske og sociale problemer, og de

skal også have kendskab til, hvad der findes af tilbud i kommunen

tilrettelagt

af enten frivillige organisationer eller af kommunen selv.

Ordningen skal altså medvirke til at skabe trivsel og tryghed.

Man skal hele vejen rundt, når det gælder helbred, trivsel, interesser,

livskvalitet, familie osv. Det kræver, at der mellem hjemmebesøgeren og den

ældre er

tid

og

nærvær

, og at der

er afsat tilstrækkelig tid

.

Dansk Folkeparti ønsker ikke, at der skal slækkes på de

forebyggende hjemmebesøg. Hvis vi piller en gruppe ældre ud af ordningen, er

der tale om forskelsbehandling, og det vender vi os stærkt imod.

Dansk Folkeparti mener, at der vil blive tale om social

slagside, hvis de svageste ældre skal nøjes med det forebyggelsesarbejde, som

hjemmeplejen kan tilbyde, mens de stærke ældre får den mere konstruktive

forebyggelsesindsats, som forebyggelsesmedarbejderne er trænede i. Derfor kan

Dansk Folkeparti ikke støtte lovforslaget.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut, og Fólkaflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

socialministeren,

tiltrådt af

udvalget

:

Ny paragraf

1)

Efter

§ 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 01

Forslag om revision af § 1 fremsættes for Folketinget

senest i folketingsåret 2007-08.«

[Revisionsbestemmelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Revisionsbestemmelsen foreslås indsat under hensyn til, at regeringen i

den mellemliggende periode vil foretage en undersøgelse af kommunernes

implementering af lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v.

Undersøgelsen

skal bl.a. afdække,

i hvilket omfang kommunerne benytter sig af

muligheden for at ændre lovens målgruppe,

samt undersøge

kommunernes generelle forebyggelsesindsats over for ældre.

Hans Andersen (V)

Anne-Mette Winther Christiansen (V)

Inge-Lene Ebdrup (V)

nfmd.

Inger Støjberg (V)

Pia Kristensen (DF)

fmd.

Birthe Skaarup (DF)

Tina Petersen (DF)

Tom Behnke (KF)

Per Ørum Jørgensen (KF)

Hüseyin Arac (S)

Lise von Seelen (S)

Lotte Bundsgaard (S)

John Dyrby (S)

Lone Dybkjær (RV)

Ole Glahn (RV)

Anne Baastrup (SF)

Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut, og

Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Bilagsnr.

Titel

1

Omdeling af det materiale, der forelå i forbindelse med

den tidligere behandling af lovforslaget i folketingsåret 2004-05, 1.

samling (L 55)

2

Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

3

Ændringsforslag, fra socialministeren

4

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 34

Spm.nr.

Titel

1

Spm.

,

om kommunernes øgede økonomiske

råderum går til et løft til de ældre, til socialministeren, og ministerens

svar herpå

2

Spm. om indførelse af en revisionsbestemmelse i loven,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om, hvilke krav

til

der

skal

stilles til personale

,

og om personalet har

det

den

uddannelse

og tid

,

der skal til, til socialministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 3

Nogle af udvalgets spørgsmål til

socialministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og socialministerens svar herpå er optrykt

efter ønske fra S.

Spørgsmål 1

Hvordan vil ministeren sikre, at kommunernes øgede økonomiske råderum

går til et løft til ældre?

Svar:

Det er op til hver enkelt kommunalbestyrelse at træffe

beslutning om, hvorvidt der ikke længere skal gives forebyggende hjemmebesøg

til personer, der modtager både personlig og praktisk hjælp. Formålet er at

give kommunerne større frihed til at tilrettelægge de forebyggende

hjemmebesøg,

så indsatsen målrettes de grupper, som vi ved har mest mulig gavn af den.

Beslutter kommunalbestyrelsen at undtage den nævnte persongruppe

fra ordningen, følger det af kommuneaftalen for 2005, at et eventuelt råderum

anvendes til forbedringer for ældre med større plejebehov. At dette

gennemføres

i den enkelte kommune i overensstemmelse med kommuneaftalen, er

kommunalbestyrelsens

ansvar.

På baggrund af den løbende kontakt med kommunerne vurderer KL

med forbehold følgende udsigter i kommunerne ved en ændring i målgruppen for

forebyggende hjemmebesøg:

1/3-1/2 af kommunerne vil på kort sigt ikke ændre praksis. Disse

kommuner vil fortsat tilbyde besøg til borgere, der modtager udstrakt

hjemmehjælp.

Yderligere ca. 1/3 af kommunerne overvejer, hvordan der

alternativt kan sættes fokus på aktivering og vedligeholdelse af

funktionsniveauet hos de svageste borgere. Det vil sige en omlægning af de

aktuelle ressourcer til andre forebyggende aktiviteter, der samtænkes med den

øvrige

indsats på ældreområdet.

Den resterende ca. 1/3 af kommunerne må antages at drosle

besøgene ned. Blandt disse kommuner har flere angivet, at ressourcerne skal

omplaceres fra de forebyggende hjemmebesøg til hjemmehjælp/træning.

Kommunernes Landsforening skønner på grundlag af

alderssammensætningen blandt hjemmehjælpsmodtagerne, at den samlede

besøgsaktivitet maksimalt kan reduceres med 13-20 pct. Det vil sige, at der

maksimalt kan frigives ressourcer svarende til 15-23 mio. kr. årligt i

kommunerne. Tages der højde for forventningen til kommunernes implementering,

jf. oplysningerne ovenfor, indsnævres den reelle reduktion til 5-12 mio. kr.

I de kommunale regnskaber er der en særlig gruppering til

forebyggende hjemmebesøg, som på regnskab 2003 udgør 83,7 mio. kr. Dette

faktiske forbrug vedrører imidlertid kun de medarbejdere, der som eneste

opgave

varetager forebyggende hjemmebesøg. I de kommuner, hvor funktionen kombineres

med andre myndighedsopgaver, undervisnings- og udviklingsaktiviteter, fremgår

midlerne ikke af den autoriserede gruppering til forebyggende hjemmebesøg. I

stedet vil de være konteret generelt på ældreområdet eller som en

fællesudgift

på forvaltningsniveau.

Det vil således ikke være muligt via de kommunale regnskaber at

få et retvisende billede af udviklingen i de samlede udgifter til

forebyggende

hjemmebesøg.

Ligeledes vil eventuelt frigivne midler, i det omfang de

anvendes på øvrige områder på ældreområdet, ikke kunne identificeres, da de

ikke kan øremærkes i regnskabet som sparede midler på forebyggende

hjemmebesøg.

Forebyggelse og

sundhedsfremme vil formentlig blive en høj prioritet i kommunerne i de

kommende

år, blandt andet fordi kommunerne med kommunalreformen får et øget ansvar for

forebyggelsesindsatsen. Jeg anser det derfor ikke for sandsynligt, at

kommunerne vil skære ned på forebyggelses- og sundhedsområdet.

Jeg vil imidlertid gerne

medvirke til at sikre, at et eventuelt økonomisk råderum som følge af

kommunernes implementering af forslaget, anvendes til ældre med større

plejebehov i overensstemmelse med kommuneaftalen for 2005. I 2002 blev

kommunernes

administration af reglerne om forebyggende hjemmebesøg undersøgt. Jeg vil nu

bede Ankestyrelsen følge op på den daværende undersøgelse, jf. også min

besvarelse

af spørgsmål 2. Undersøgelsen skal blandt andet omfatte en afdækning af,

hvordan de kommuner, der vælger at begrænse målgruppen for de forebyggende

hjemmebesøg, har valgt at omprioritere eventuelt frigjorte ressourcer på

ældreområdet.

Der henvises i øvrigt

til min besvarelse af

spørgsmål

2.

Spørgsmål 2:

Er ministeren indstillet på at indføre en revisionsbestemmelse i

loven, således at loven revurderes og eventuelt revideres, hvis den ikke

lever

op til intentionerne?

Svar:

Forslag til ændring af lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre

m.v. giver kommunerne mulighed for at undtage modtagere af personlig og

praktisk hjælp fra tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg. Forslaget

imødekommer

et ønske fra kommunerne om i større omfang at kunne målrette den forebyggende

indsats til de borgere, hvor effekten af indsatsen erfaringsmæssigt er

størst.

Jeg vil gerne

understrege, at

regeringen prioriterer den forebyggende og

sundhedsfremmende indsats i ældreplejen højt, og jeg betragter lov om

forebyggende

hjemmebesøg som et centralt redskab i denne sammenhæng. Det er derfor vigtigt

for mig at pointere, at der med lovforslaget ikke er lagt op til en

besparelse

på forebyggelsesområdet. Formålet er, som jeg også tidligere har nævnt, at

give

kommunerne større frihed til at tilrettelægge de forebyggende hjemmebesøg, så

indsatsen

målrettes de grupper, som vi ved har mest mulig gavn af den. Jeg tror også,

at

det er i alles interesse, at kommunerne bruger ressourcerne der, hvor de har

den

største effekt.

Jeg vil imidlertid gerne være lydhør overfor de bekymringer, som

ligger bag de spørgsmål, der har været rejst om kommunernes prioritering og

tilrettelæggelse af forebyggelsesindsatsen overfor de ældre, der modtager

personlig og praktisk hjælp. Jeg har derfor valgt at indarbejde en

revisionsbestemmelse

i lovforslaget, der betyder, at lovforslaget skal revideres to år efter

lovens

vedtagelse.

Revisionen af lovforslaget vil blive foretaget på baggrund af en

undersøgelse af kommunernes praksis ved forebyggende hjemmebesøg for ældre.

Som

bekendt blev kommunernes administration af reglerne om forebyggende

hjemmebesøg

undersøgt i 2002, og jeg vil nu bede Ankestyrelsen følge op på den daværende

undersøgelse.

Undersøgelsen skal blandt andet afdække i hvilket omfang,

kommunerne benytter sig af muligheden for at begrænse målgruppen. Endvidere

skal undersøgelsen afdække kommunernes generelle forebyggelsesindsats over

for

ældre, herunder hvordan de pågældende kommuner eventuelt har valgt at

omprioritere indsatsen og eventuelt frigjorte ressourcer på ældreområdet.

Kommunerne vil også blive bedt om at redegøre for, hvordan de sikrer, at

ældre

som modtager personlig og praktisk hjælp, får tilbud om forebyggende tiltag,

hvis de har et behov for dette.

Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål 1.

Spørgsmål 3:

Hvilke krav mener

ministeren, der skal stilles til det personale, der skal indgå i den

foreslåede

ordning, og har ministeren i den forbindelse sikret sig, at personalet har

den

uddannelse og den tid, der skal til?

Svar:

Jeg går ud fra, at der med spørgsmålet henvises til det

personale, som udfører de forebyggende hjemmebesøg.

Det fremgår af bemærkningerne til § 1 i lov om forebyggende

hjemmebesøg nr. 1117 af 20. december 1995, at »samtalerne ved de forebyggende

hjemmebesøg bør varetages af en person, som har grundigt kendskab til såvel

sociale som sundhedsmæssige forhold i bred forstand«.

Af Vejledning om sociale tilbud til ældre m.fl. (1998) fremgår

hvorfor, dette er vigtigt. De forebyggende hjemmebesøg skal indeholde en

helhedsorienteret

samtale, hvor den ældres forhold i al almindelighed gennemgås og eventuelle

spørgsmål drøftes. Samtalerne kan fx omhandle dagligdag, trivsel, socialt

netværk, bolig, økonomi, sundhedstilstand m.v. På baggrund af samtalen skal

der

henvises til forskellige forebyggende og aktiverende tilbud, som findes i

kommunen, og er tilrettelagt af frivillige organisationer m.v. eller af

kommunen selv. Efter behov kan der endvidere vejledes om andre relevante

sociale

eller sundhedstilbud, boligtilbud mv.

For at opfylde formålet med besøgene er det derfor vigtigt, at

de varetages af personer, som har kendskab til sociale og sundhedsmæssige

forhold i bred forstand. Det er væsentligt, at personalet er godt orienteret

om

bl.a. kommunens sociale tilbud og om andre aktivitets- og samværsmuligheder

m.v.

Ovenstående understreges af, at det netop er blevet dokumenteret

i en undersøgelse foretaget at Institut for Folkesundhedsvidenskab ved

Københavns Universitet, at uddannelse af det personale, der foretager

besøgene,

har en signifikant betydning for effekten af hjemmebesøgene. Undersøgelsen

fra

Institut for Folkesundhedsvidenskab er et delresultat fra et større

evalueringsprojekt om de forebyggende hjemmebesøg, som Socialministeriet har

medfinansieret.

Der er med dette lovforslag en forventning om, at det

forebyggende arbejde fortsat varetages af velkvalificeret personale.

Regeringen

har sammen med Dansk Folkeparti afsat 10 mio. kr. målrettet etableringen af

efteruddannelsestilbud til plejepersonale og personale, der udfører

forebyggende hjemmebesøg i forbindelse med en opprioritering af en indsats på

demensområdet.

Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sørge for, at der er den

fornødne tid til rådighed til at gennemføre besøg, der indeholder en

helhedsorienteret samtale om den ældres trivsel, sociale netværk m.v.

Lovforslaget medfører ikke nye arbejdsopgaver for det personale, som udfører

de

forebyggende hjemmebesøg, og jeg finder derfor ikke grundlag for at tvivle

på,

at kommunerne også i fremtiden afsætter den fornødne tid til de forebyggende

hjemmebesøg.

Lignende dokumenter