Forslag til folketingsbeslutning om en styrkelse af børns retsstilling
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 6. april 2005 af Lissa Mathiasen (S),
Morten Bødskov (S), Pia Gjellerup (S),
Per Kaalund (S) og Frode Sørensen (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om
en styrkelse af børns retsstilling
Folketinget pålægger
regeringen senest den 1. november 2005 at fremsætte de nødvendige lovforslag
og
foretage øvrige nødvendige administrative ændringer med det formål at styrke
børns retsstilling i samfundet på følgende områder:
1.
Børns selvstændige
udøvelse af partsbeføjelser inden for folkeskoleloven og de private skolers
område.
2.
Børns udøvelse af
partsbeføjelser inden for lov en om social service.
3.
Ændring af
bekendtgørelsen om Børnerådet, således at rådet får ret til:
-
at
modtage individuelle henvendelser fra børn og unge og
-
at
begære aktindsigt i konkrete sager vedrørende børn og unge under 18 år.
Folketinget opfordrer Folketingets
Ombudsmand til i særlig grad at sætte fokus på klager fra børn og unge samt
at
Læs alt
iværksætte sager af egen drift om børns retstilling m.v.
Bemærkninger til
beslutningsforslaget
Formål og
baggrund
Forslaget er fremsat for
at skabe en bedre retsstilling for børn i samfundet. Ved gennemgang af en
række
love har Styrelsen for Social Service i »Notat vedrørende børns og unges
klagemuligheder samt børns og unges kendskab til deres klagemuligheder« fra
februar
2004 konstateret, at ifølge den generelle forvaltningsret findes der ikke
regler, som afgrænser børns og unges mulighed for at være parter i
afgørelsessager. Hovedregelen er, at børn har partsstatus, men dog ikke
selvstændigt
kan udøve partsbeføjelser, så længe de står under forældremyndighed,
medmindre
der er fastsat særlige regler herom i konkrete love, f.eks. om, at børn, der
har nået en bestemt alder, kan klage eller skal høres, inden beslutning m.v.
tages. Imidlertid er der ikke tilstrækkelig konsistens på tværs. F.eks. vil
børn over 12 år fremover kunne klage over beslutning om valg af
anbringelsessted
(lov om social service), mens 15-årige skolebørn ikke har adgang til at klage
over at blive bortvist fra deres skole. 15-årige kan modsætte sig behandling
(lov om patientrettigheder), mens en 17-årig skal have forældrenes samtykke
for
at få provokeret abort.
Formålet med
beslutningsforslaget er at sikre en gennemgang af relevant lovgivning med
henblik på en harmonisering af reglerne for børns adgang til at udøve deres
partsrettigheder, herunder aldersgrænser m.m., i lyset af FN’s
konvention om
barnets rettigheder artikel 12.
Socialdemokraterne ønsker
derudover, at 12-års-grænsen for høring af børn i forbindelse med
forældremyndighed
og samvær afskaffes. Men da Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
har nedsat en arbejdsgruppe, som bl.a. vurderer aldersgrænser for høring af
børn, har forslagsstillerne valgt ikke at medtage dette i forslaget.
Endvidere er forslagets
formål at styrke børns adgang til at kunne fremsætte klager samt at styrke
adgang og tilgængelighed for børn til at modtage rådgivning og hjælp til at
håndtere sager. FN’s Børnekomité har i sit svar til den danske regering,
»Konkluderende bemærkninger fra Komiteen for Barnets Rettigheder« 8.
juni
2001, anbefalet, at Danmark styrker børns adgang til at få behandlet
klager:
»22. Komiteen har noteret
sig, at deltagerstaten har iværksat en række initiativer, der skal gøre det
lettere for børn at klage over krænkelser af deres rettigheder, bl.a. gennem
Ombudsmanden
og en telefonisk hotline. Komiteen er dog betænkelig ved, hvorvidt disse
klageinstanser er tilgængelige og til rådighed for samtlige børn i
deltagerstaten.
23. Komiteen skal foreslå,
at deltagerstaten træffer enhver foranstaltning for at sikre, at de
uafhængige
klagemuligheder er lettilgængelige og brugervenlige for alle børn, hvad angår
behandling af klager over krænkelser af deres rettigheder og afhjælpning af
sådanne krænkelser. I den henseende opfordres deltagerstaten til at styrke
oplysningsindsatsen, så børn lettere kan benytte disse klagemuligheder
effektivt. Skønt komiteen har noteret sig en tøven med at oprette en separat
klagemulighed for børn, anbefales deltagerstaten at overveje at udvide
Børnerådets mandat til at omfatte individuelle sager og klager fra børn eller
at oprette et fokusområde for børns rettigheder inden for ombudsmandens
hverv.«
Bemærkninger til
forslagets enkelte bestemmelser
Ad 1: Børns selvstændige udøvelse af partsbeføjelser inden for
folkeskolelovens område
I modsætning til elever i
gymnasiet har børn i folkeskolen ingen adgang til at klage, hverken over
afgørelser eller over behandling, som de ikke finder acceptabel. Hvis der
skal
fremsættes klager, kan alene forældrene gøre det. Elever i folkeskolen bør
have
ret til at kunne få behandlet klager over bortvisning eller overflytning til
andre skoler, således at elevernes version af et hændelsesforløb også
tilvejebringes og belyses. Elever bør gives adgang til at klage over
karakterer
og prøveresultater i 9. og 10. klassetrin på samme måde som i gymnasiet.
Elever
bør gives adgang til at klage over overdreven magtanvendelse fra en lærers
side, mobning eller anden uacceptabel adfærd hos lærere eller pædagoger i
skolen. Elever bør gives adgang til at klage over dårligt undervisningsmiljø,
herunder rengøringsstandard på toiletter. Der må etableres tilsvarende
rettigheder for privatskoleelever.
Ad 2: Fastsættelse af aldersgrænser for børns udøvelse af partsbeføjelser i
lov social service
Der er fortsat behov for
at styrke sårbare børns retssikkerhed, også efter vedtagelsen af ændringer i
lov om social service. Også børn under 15 år bør gives adgang til at klage
over,
at en kommune vælger ikke at gennemføre en undersøgelse (§ 38) af barnets
forhold
eller foretage en anbringelse. Alle børn uanset alder bør gives ret til at
klage over kommunens afgørelse vedrørende anbringelse uden for hjemmet,
såfremt
de ikke er blevet hørt forinden. Børn uanset alder bør med opsættende
virkning gives
ret til at klage over kommunens valg af anbringelsessted. Alle børn, som er
anbragt,
bør med opsættende virkning gives adgang til at klage over beslutning om
hjemtagelse. Anbragte børn bør gives adgang til at klage over forhold på
anbringelsesstedet, herunder over den behandling de udsættes for. Børn med
handicap bør gives adgang til at klage over kommunens valg af hjælpemiddel.
Ad 3: Ændringer vedrørende Børnerådet
I notatet om børns og
unges klagemuligheder fra Styrelsen for Social Service konstateres det –
med en
række forbehold for omfanget af viden herom – at børns og unges kendskab
til
deres rettigheder, herunder retten til at klage, og deres kendskab til
eksisterende ankeinstanser eller klageinstitutioner er meget beskeden.
Det foreslås derfor,
at Børnerådet gives beføjelser til at være en sådan institution, hvor børn og
unge kan henvende sig, når de ikke ved, hvor de ellers skal gå hen.
Børnerådet
skal ikke sagsbehandle børns individuelle henvendelser eller klager, men
rådgive dem om, hvor de kan gå hen for at få besvaret spørgsmål eller klager.
Børnerådet skal således fungere som formidler for børn og unge. Børnerådet
skal
samtidig udvide sin informationsvirksomhed om børns rettigheder over for børn
og unge.
Endelig foreslås det, at Børnerådet får mulighed
for via kendskab til individuelle sager og afgørelser at løfte
problemstillinger op på et principielt plan. Børnerådet skal således gives
adgang
til at kunne begære indsigt i alle sager vedrørende børn og unge, således at
Børnerådet omfattes af andre myndigheders tavshedspligt.
En styrkelse af Børnerådet
på disse to områder vil udvide myndigheden svarende til reglerne for det
norske
børneombud. Uddrag af norsk lov om barneombud:
Paragraf
4
(adgang til institusjoner og
opplysningsplikt m.v.)
Ombudet skal ha fri adgang
til alle offentlige og private institusjoner for barn. Offentlige myndigheter
og offentlige og private institusjoner for barn skal uten hinder av
taushetsplikt gi Ombudet de opplysninger som trengs for å utføre Ombudets
oppgaver etter denne lov. Opplysninger som trengs for å utføre Ombudets
oppgave
etter paragraf 3, annet ledd, bokstav b, kan, uten hinder av taushetsplikt,
også kreves fra andre. Når det kan kreves opplysninger etter dette ledd, kan
også protokoller og andre dokumenter kreves fremlagt. Reglene i
tvistemålslovens paragraf 204, nr. 1, og paragrafene 205–209 får
tilsvarende anvendelse
for Ombudets rett til å kreve opplysninger. Tvist om anvendelsen av disse
reglene kan bringes inn for herreds- eller byretten, som avgjør spørsmålet
ved
kjennelse.
Ad forslaget om Folketingets Ombudsmands behandling af klager fra børn og
unge m.v.
Endelig ønsker
Socialdemokraterne, at Folketinget træffer beslutning om at opfordre
Folketingets
Ombudsmand til at prioritere behandlingen af sager, som børn selv fremsender,
eller sager, som Ombudsmanden af egen drift optager til behandling, efter
samme
fremgangsmåde som for sager om handicappede. Det vil sige en øget overvågning
på samme måde som den, Ombudsmanden blev anmodet om at foretage på
handicapområdet,
jf. folketingsbeslutning af 2. april 1993. For at en sådan anmodning kan være
meningsfuld, forudsætter det også, at Ombudsmanden er både synlig og
tilgængelig for børn og unge, hvorfor en opprioritering af sager fra eller om
børn og unge hos Ombudsmanden forudsætter information til børn og unge om
deres
rettigheder, herunder ret til at klage m.v.
Skriftlig fremsættelse
Lissa Mathiasen
(S):
Som ordfører for
forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en styrkelse af børns retsstilling.
(Beslutningsforslag nr. B
62).
Jeg henviser i øvrigt til
de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets
velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om registreret partnerskab (Mulighed for folkekirken og andre trossamfund for at medvirke ved indgåelse af registreret partnerskab) Retsinformation · 18. marts 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om en styrket færdselssikkerhed for de mest udsatte i trafikken Retsinformation · 27. februar 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling med hensyn til fremmedadoption af danske og udenlandske børn Retsinformation · 29. september 2005
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om homoseksuelle pars mulighed for at adoptere og blive plejeforældre Retsinformation · 19. maj 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af adoptionsloven og lov om registreret partnerskab Retsinformation · 14. maj 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om registreret partnerskab Retsinformation · 19. maj 2003