Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om en styrkelse af børns retsstilling

2004/2 BSF 62Beslutningsforslag som fremsatFolketinget6. april 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 6. april 2005 af Lissa Mathiasen (S),

Morten Bødskov (S), Pia Gjellerup (S),

Per Kaalund (S) og Frode Sørensen (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om

en styrkelse af børns retsstilling

Folketinget pålægger

regeringen senest den 1. november 2005 at fremsætte de nødvendige lovforslag

og

foretage øvrige nødvendige administrative ændringer med det formål at styrke

børns retsstilling i samfundet på følgende områder:

1.

Børns selvstændige

udøvelse af partsbeføjelser inden for folkeskoleloven og de private skolers

område.

2.

Børns udøvelse af

partsbeføjelser inden for lov en om social service.

3.

Ændring af

bekendtgørelsen om Børnerådet, således at rådet får ret til:

-

at

modtage individuelle henvendelser fra børn og unge og

-

at

begære aktindsigt i konkrete sager vedrørende børn og unge under 18 år.

Folketinget opfordrer Folketingets

Ombudsmand til i særlig grad at sætte fokus på klager fra børn og unge samt

at

Læs alt

iværksætte sager af egen drift om børns retstilling m.v.

Bemærkninger til

beslutningsforslaget

Formål og

baggrund

Forslaget er fremsat for

at skabe en bedre retsstilling for børn i samfundet. Ved gennemgang af en

række

love har Styrelsen for Social Service i »Notat vedrørende børns og unges

klagemuligheder samt børns og unges kendskab til deres klagemuligheder« fra

februar

2004 konstateret, at ifølge den generelle forvaltningsret findes der ikke

regler, som afgrænser børns og unges mulighed for at være parter i

afgørelsessager. Hovedregelen er, at børn har partsstatus, men dog ikke

selvstændigt

kan udøve partsbeføjelser, så længe de står under forældremyndighed,

medmindre

der er fastsat særlige regler herom i konkrete love, f.eks. om, at børn, der

har nået en bestemt alder, kan klage eller skal høres, inden beslutning m.v.

tages. Imidlertid er der ikke tilstrækkelig konsistens på tværs. F.eks. vil

børn over 12 år fremover kunne klage over beslutning om valg af

anbringelsessted

(lov om social service), mens 15-årige skolebørn ikke har adgang til at klage

over at blive bortvist fra deres skole. 15-årige kan modsætte sig behandling

(lov om patientrettigheder), mens en 17-årig skal have forældrenes samtykke

for

at få provokeret abort.

Formålet med

beslutningsforslaget er at sikre en gennemgang af relevant lovgivning med

henblik på en harmonisering af reglerne for børns adgang til at udøve deres

partsrettigheder, herunder aldersgrænser m.m., i lyset af FN’s

konvention om

barnets rettigheder artikel 12.

Socialdemokraterne ønsker

derudover, at 12-års-grænsen for høring af børn i forbindelse med

forældremyndighed

og samvær afskaffes. Men da Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

har nedsat en arbejdsgruppe, som bl.a. vurderer aldersgrænser for høring af

børn, har forslagsstillerne valgt ikke at medtage dette i forslaget.

Endvidere er forslagets

formål at styrke børns adgang til at kunne fremsætte klager samt at styrke

adgang og tilgængelighed for børn til at modtage rådgivning og hjælp til at

håndtere sager. FN’s Børnekomité har i sit svar til den danske regering,

»Konkluderende bemærkninger fra Komiteen for Barnets Rettigheder« 8.

juni

2001, anbefalet, at Danmark styrker børns adgang til at få behandlet

klager:

»22. Komiteen har noteret

sig, at deltagerstaten har iværksat en række initiativer, der skal gøre det

lettere for børn at klage over krænkelser af deres rettigheder, bl.a. gennem

Ombudsmanden

og en telefonisk hotline. Komiteen er dog betænkelig ved, hvorvidt disse

klageinstanser er tilgængelige og til rådighed for samtlige børn i

deltagerstaten.

23. Komiteen skal foreslå,

at deltagerstaten træffer enhver foranstaltning for at sikre, at de

uafhængige

klagemuligheder er lettilgængelige og brugervenlige for alle børn, hvad angår

behandling af klager over krænkelser af deres rettigheder og afhjælpning af

sådanne krænkelser. I den henseende opfordres deltagerstaten til at styrke

oplysningsindsatsen, så børn lettere kan benytte disse klagemuligheder

effektivt. Skønt komiteen har noteret sig en tøven med at oprette en separat

klagemulighed for børn, anbefales deltagerstaten at overveje at udvide

Børnerådets mandat til at omfatte individuelle sager og klager fra børn eller

at oprette et fokusområde for børns rettigheder inden for ombudsmandens

hverv.«

Bemærkninger til

forslagets enkelte bestemmelser

Ad 1: Børns selvstændige udøvelse af partsbeføjelser inden for

folkeskolelovens område

I modsætning til elever i

gymnasiet har børn i folkeskolen ingen adgang til at klage, hverken over

afgørelser eller over behandling, som de ikke finder acceptabel. Hvis der

skal

fremsættes klager, kan alene forældrene gøre det. Elever i folkeskolen bør

have

ret til at kunne få behandlet klager over bortvisning eller overflytning til

andre skoler, således at elevernes version af et hændelsesforløb også

tilvejebringes og belyses. Elever bør gives adgang til at klage over

karakterer

og prøveresultater i 9. og 10. klassetrin på samme måde som i gymnasiet.

Elever

bør gives adgang til at klage over overdreven magtanvendelse fra en lærers

side, mobning eller anden uacceptabel adfærd hos lærere eller pædagoger i

skolen. Elever bør gives adgang til at klage over dårligt undervisningsmiljø,

herunder rengøringsstandard på toiletter. Der må etableres tilsvarende

rettigheder for privatskoleelever.

Ad 2: Fastsættelse af aldersgrænser for børns udøvelse af partsbeføjelser i

lov social service

Der er fortsat behov for

at styrke sårbare børns retssikkerhed, også efter vedtagelsen af ændringer i

lov om social service. Også børn under 15 år bør gives adgang til at klage

over,

at en kommune vælger ikke at gennemføre en undersøgelse (§ 38) af barnets

forhold

eller foretage en anbringelse. Alle børn uanset alder bør gives ret til at

klage over kommunens afgørelse vedrørende anbringelse uden for hjemmet,

såfremt

de ikke er blevet hørt forinden. Børn uanset alder bør med opsættende

virkning gives

ret til at klage over kommunens valg af anbringelsessted. Alle børn, som er

anbragt,

bør med opsættende virkning gives adgang til at klage over beslutning om

hjemtagelse. Anbragte børn bør gives adgang til at klage over forhold på

anbringelsesstedet, herunder over den behandling de udsættes for. Børn med

handicap bør gives adgang til at klage over kommunens valg af hjælpemiddel.

Ad 3: Ændringer vedrørende Børnerådet

I notatet om børns og

unges klagemuligheder fra Styrelsen for Social Service konstateres det –

med en

række forbehold for omfanget af viden herom – at børns og unges kendskab

til

deres rettigheder, herunder retten til at klage, og deres kendskab til

eksisterende ankeinstanser eller klageinstitutioner er meget beskeden.

Det foreslås derfor,

at Børnerådet gives beføjelser til at være en sådan institution, hvor børn og

unge kan henvende sig, når de ikke ved, hvor de ellers skal gå hen.

Børnerådet

skal ikke sagsbehandle børns individuelle henvendelser eller klager, men

rådgive dem om, hvor de kan gå hen for at få besvaret spørgsmål eller klager.

Børnerådet skal således fungere som formidler for børn og unge. Børnerådet

skal

samtidig udvide sin informationsvirksomhed om børns rettigheder over for børn

og unge.

Endelig foreslås det, at Børnerådet får mulighed

for via kendskab til individuelle sager og afgørelser at løfte

problemstillinger op på et principielt plan. Børnerådet skal således gives

adgang

til at kunne begære indsigt i alle sager vedrørende børn og unge, således at

Børnerådet omfattes af andre myndigheders tavshedspligt.

En styrkelse af Børnerådet

på disse to områder vil udvide myndigheden svarende til reglerne for det

norske

børneombud. Uddrag af norsk lov om barneombud:

Paragraf

4

(adgang til institusjoner og

opplysningsplikt m.v.)

Ombudet skal ha fri adgang

til alle offentlige og private institusjoner for barn. Offentlige myndigheter

og offentlige og private institusjoner for barn skal uten hinder av

taushetsplikt gi Ombudet de opplysninger som trengs for å utføre Ombudets

oppgaver etter denne lov. Opplysninger som trengs for å utføre Ombudets

oppgave

etter paragraf 3, annet ledd, bokstav b, kan, uten hinder av taushetsplikt,

også kreves fra andre. Når det kan kreves opplysninger etter dette ledd, kan

også protokoller og andre dokumenter kreves fremlagt. Reglene i

tvistemålslovens paragraf 204, nr. 1, og paragrafene 205–209 får

tilsvarende anvendelse

for Ombudets rett til å kreve opplysninger. Tvist om anvendelsen av disse

reglene kan bringes inn for herreds- eller byretten, som avgjør spørsmålet

ved

kjennelse.

Ad forslaget om Folketingets Ombudsmands behandling af klager fra børn og

unge m.v.

Endelig ønsker

Socialdemokraterne, at Folketinget træffer beslutning om at opfordre

Folketingets

Ombudsmand til at prioritere behandlingen af sager, som børn selv fremsender,

eller sager, som Ombudsmanden af egen drift optager til behandling, efter

samme

fremgangsmåde som for sager om handicappede. Det vil sige en øget overvågning

på samme måde som den, Ombudsmanden blev anmodet om at foretage på

handicapområdet,

jf. folketingsbeslutning af 2. april 1993. For at en sådan anmodning kan være

meningsfuld, forudsætter det også, at Ombudsmanden er både synlig og

tilgængelig for børn og unge, hvorfor en opprioritering af sager fra eller om

børn og unge hos Ombudsmanden forudsætter information til børn og unge om

deres

rettigheder, herunder ret til at klage m.v.

Skriftlig fremsættelse

Lissa Mathiasen

(S):

Som ordfører for

forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om en styrkelse af børns retsstilling.

(Beslutningsforslag nr. B

62).

Jeg henviser i øvrigt til

de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets

velvillige

behandling.

Lignende dokumenter