Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om at pålægge regeringen at modarbejde, at EU's våbenembargo mod Kina ophæves

2004/2 BSF 47Beslutningsforslag som fremsatFolketinget30. marts 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 30. marts 2005 af Søren Espersen (DF),

Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF),

Pia Kjærsgaard (DF), Jesper Langballe (DF),

Morten Messerschmidt (DF), Poul Nødgaard (DF) og

Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

at pålægge regeringen at modarbejde, at EU’s våbenembargo mod Kina

ophæves

Folketinget pålægger regeringen at modarbejde enhver beslutning

i Det Europæiske Råd om at ophæve den våbenembargo, som EU indførte mod Kina

efter massakren på den Himmelske Fredsplads i 1989.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med forslaget

Med dette forslag pålægges regeringen at arbejde for, at den

våbenembargo mod Kina, som EU indførte efter det kinesiske styres brutale

nedkæmpning af demokratitilhængerne på den Himmelske Fredsplads i 1989,

bibeholdes, således at det kinesiske styre forhindres i at købe avancerede

europæiske

våben, som kan bruges til at nedkæmpe prodemokratiske demonstrationer eller

anvendes mod lande, som blot ønsker at leve i fred med omverdenen.

Baggrund for forslaget

Mandag den 14. marts 2005 vedtog den kinesiske folkekongres en

lov, som baner vej for et militært angreb på det lille demokratiske land

Taiwan.

Artikel 8 i loven

lyder:

»In

the event that the »Taiwan independence« secessionist forces should act under

any

Læs alt

name or by any means to cause the fact of Taiwan's secession from China, or

that major incidents entailing Taiwan's secession from China should occur, or

that possibilities for a peaceful reunification should be completely

exhausted,

the state shall employ non-peaceful means and other necessary measures to

protect China’s sovereignty and territorial integrity. The State Council

and

the Central Military Commission shall decide on and execute the non-peaceful

means and other necessary measures as provided for in the preceding paragraph

and shall promptly report to the Standing Committee of the National

People’s

Congress«

(artikel 8, engelsk version

af Kinas antiløsrivelseslov).

Historik

Antiløsrivelsesloven blev af Kinas Nationale Folkekongres

vedtaget med enighed. 2.896 medlemmer stemte således for, mens 2 undlod at

stemme. Loven slår fast, at Kina aldrig vil tillade, at Taiwan erklærer sig

selvstændig, på trods af at Taiwan aldrig nogen sinde har været styret fra

Kina. Som det fremgår af artikel 8 i antiløsrivelsesloven, så fremgår det

ikke

præcist, hvad der menes med ikkefredelige midler. Men Kina har dog ved flere

lejligheder truet Taiwan med krig.

I 1995-1996 afholdt Kina en række militærøvelser i Taiwanstrædet,

som bl.a. omfattede afprøvning af ballistiske missiler. De første missiler

blev

affyret i juli 1995. Herefter fulgte en række militære øvelser og yderligere

missilaffyringer i farvandet omkring Taiwan, og der mobiliseredes

konventionelle

styrker, som trænede landgangsøvelser i tilfælde af en egentlig invasion af

Taiwan. I dagene op til Taiwans første demokratiske præsidentvalg affyrede

Kina

endnu engang ballistiske missiler og foretog militære øvelser for at

afskrække

vælgerne på Taiwan med henblik på at påvirke valget på øen.

Kina anså den daværende præsident for Taiwan, Lee Teng-hui, for

en trussel mod opretholdelsen af status quo i forholdet mellem Kina og

Taiwan.

Derfor opfordrede de kinesiske ledere vælgerne på Taiwan til ikke at stemme

på

ham. Disse opfordringer blev bakket op med militære muskler. Lee Teng-hui

kaldte de kinesiske trusler for statsterrorisme. Han og hans parti,

Kuomintang

(KMT), vandt valget med 54 pct. af stemmerne. De kinesiske trusler fik

således

den stik modsatte effekt, og Taiwan fik deres første folkevalgte præsident.

De

kinesiske trusler om invasion i 1995 og 1996 og krisen mellem Kina og Taiwan

ophørte først, da USA sendte to hangarskibe til området i nærheden af Taiwan

for at vise de aggressive kinesiske ledere, at man ikke ville tolerere et

overfald på et fredeligt land som Taiwan.

Under Folkekongressen overtog Kinas præsident, Hu Jintao,

formandsposten for Den Militære Centralkomité. I den forbindelse udtalte han:

»Vi skal fremme forberedelserne til

eventuelle militære kampe og forbedre vores militære styrke til at klare

kriser, sikre freden, forebygge krige og vinde krige, hvis det bliver

tilfældet«

(Berlingske Tidende, den 17. marts 2005). Hu Jintao er kendt som er person,

der

vil slå hårdt ned på modstandere af kommunistpartiets politik, herunder

demokratiforkæmpere eller andre, der vurderes at udgøre en trussel mod Kinas

integritet. Netop Taiwan vurderes meget kritisk i dette lys. Selv om Taiwan

aldrig har været styret fra Kina, så betragtes Taiwan som en løsrevet

oprørsrepublik.

På grund af Kinas lange historie med intern splittelse,

borgerkrige og det, der med rette betragtes som udenlandsk imperialisme i det

19. århundrede, betragter kinesiske ledere enhver form for intern uro som en

direkte trussel mod den nationale sikkerhed. Siden den kinesiske borgerkrig

sluttede

med kommunisternes sejr i 1949 (under Maos ledelse) og nationalisternes

nederlag (under Chiang Kai-Sheks ledelse) og flugt til Formosa (Taiwan) har

de

kinesiske ledere betragtet Taiwan som en oprørsk provins og en alvorlig torn

i

øjet og et uafsluttet kapitel fra den borgerkrig, som kostede millioner af

kinesere livet. Som en følge heraf ligger det fast, at Kina vil indlemme

Taiwan

i Kina. Nu har de kinesiske ledere altså vedtaget en lov, der formelt giver

bemyndigelse til at invadere den lille fredelige og demokratiske østat

Taiwan.

Kinas intentioner

Ud over den brutale nedkæmpelse af demokratiforkæmperne på den

Himmelske Fredsplads i juni 1989 og de mange trusler mod Taiwan, så har det

kommunistiske styre en lang og brutal historie for at bruge magt til at

undertrykke enhver opposition inden for landets grænser og føre krig mod

andre

lande og bruge militær magt til at nedkæmpe enhver folkelig modstand i

besatte

områder. Desuden er Kina kendt for at sælge avancerede våben til totalitære

og

ustabile regimer som f.eks. Nordkorea og Pakistan.

Religiøs undertrykkelse

Ligesom i andre kommunistiske lande ses religion som en trussel

mod det eksisterende styre. I Kina har forskellige religioner været stærkt

undertrykte under det kommunistiske styre. Kristne, buddhister og tilhængere

af

andre religioner har været forfulgt på grund af deres tro, selv om disse ikke

har forsøgt at skade Kina. Den kinesiske religion/bevægelse Falun Gong har i

særlig grad været i de kinesiske myndigheders søgelys. Der er tale om en

fredelig

religion, men de kinesiske ledere ser den som en trussel mod

Kommunistpartiets

enevælde. Derfor er titusindvis af disse tilhængere sendt i arbejdslejre,

tusindvis er fængslet, og ifølge foreningens hjemmeside i Danmark

(www.falundafa.dk)

er mere end tusind Falun Gong-udøvere blevet tortureret til døde i kinesiske

fængsler siden 1999.

Tibet

Kina invaderede Tibet i 1950. Den kinesiske hær nedkæmpede

hurtigt de få tusinde, dårligt udrustede tibetanske forsvarere. Den

tibetanske

leder, Dalai Lama, anmodede FN om at gribe ind, men der kom aldrig nogen

hjælp,

og Tibet blev i realiteten underlagt kinesisk overherredømme. I 1959 udbrød

et

folkeligt oprør mod den kinesiske besættelsesmagt. Den kinesiske hær knuste

hurtigt oprøret og strammede grebet om Tibet. Dette resulterede i, at Tibets

regering under ledelse af Dalai Lama flygtede til Indien, hvor Tibets lovlige

regering stadig opholder sig den dag i dag. I årene efter 1959 flygtede

titusindvis af tibetanere fra deres land som følge af den kinesiske

undertrykkelse.

Siden da har Kina ført en politik over for Tibet, der systematisk har haft

til

formål at udslette den tibetanske kultur: Tibetanere er blevet

tvangsforflyttet,

tusindvis af klostre er blevet ødelagt eller lukket, hundredtusindvis af

kinesere

er blevet forflyttet til Tibet for at gøre det besatte land kinesisk,

tusindvis

af formodede modstandere af den kinesiske besættelsesmagt er blevet fængslet

og

myrdet osv.

Vietnam

Kina angreb

Vietnam

i februar 1979.

Årsagen var,

at Vietnam i 1978 havde invaderet Cambodja for at fjerne en af det 20.

århundredes værste og mest brutale diktatorer, Pol Pot, som var en god ven af

Kina. De kinesiske styrker blev hurtigt besejret af de krigsvante

vietnamesiske

styrker, og den kinesiske hær måtte flygte tilbage til Kina efter at have

lidt

svære tab, og uden at nå deres mål: at tvinge Vietnam ud af Cambodja.

Det Sydkinesiske Hav

Kina gør krav på en række øer i Det Sydkinesiske Hav, bl.a.

Spratlyøerne. Årsagen er, at området indeholder store mængder

naturressourcer,

især olie. Kina har flere gange sendt dets flåde til området og har flere

gange

besat nogle ubeboede øer i området. Kina har siden 1980’erne opbygget

sine

væbnede styrker med en voldsom hast. Især den kinesiske flåde er blevet

udbygget og moderniseret.

Udbygningen og moderniseringen af den kinesiske flåde er især

vigtig, fordi de trusler og territoriale krav, Kina har gjort gældende, netop

er vendt mod Taiwan og øerne i Det Sydkinesiske Hav. Hvis Kina ikke skal lide

et lige så ydmygende nederlag som mod Vietnam i 1979, er det nødvendigt med

en

slagkraftig flåde. Derfor er det også helt afgørende, at Kina kan købe

avancerede europæiske våben for at modernisere flåden, idet Taiwan har adgang

til at købe moderne amerikanske våben. Flere af de andre lande, Filippinerne,

Indonesien og Malaysia, som også gør krav på øerne i det Sydkinesiske hav,

har

adgang til at købe våben i både Europa og USA.

Spredning af masseødelæggelsesvåben

Det er almindeligt kendt, at Kina sælger våben til Pakistan og

Nordkorea. Ifølge den videnskabelige organisation Federation of American

Scientists (FAS, hjemmeside: www.fas.org) har Kina hjulpet Pakistan til at

producere atomvåben.

Denne

organisation skriver på deres hjemmeside: »

According to a 2001 Department of Defense report,

China

has supplied

Pakistan

with nuclear materials

and expertise and has provided critical assistance in the construction of

Pakistan

’s

nuclear facilities. In the 1990s,

China

designed and supplied the heavy water Khusab reactor, which plays a key role

in

Pakistan

’s

production of plutonium. A subsidiary of the China National Nuclear

Corporation

also contributed to Pakistan’s efforts to expand its uranium enrichment

capabilities by providing 5,000 custom made ring magnets, which are a key

component of the bearings that facilitate the high-speed rotation of

centrifuges ( )

China is also reported to have provided Pakistan

with the design of one of its warheads, which is relatively sophisticated in

design and lighter than U.S. and Soviet designed first generation warheads« (

www.fas.org/nuke/guide/pakistan/nuke

).

Kina leverer også våben til det totalitære regime i Nordkorea.

Få er i tvivl om, at det stalinistiske Nordkorea er et af de mest brutale

regimer i verden. Dette land bruger hovedparten af sine ressourcer på at

udvikle masseødelæggelsesvåben og ballistiske missiler til at føre dem frem.

Kina er mistænkt for at have bidraget til Nordkoreas udvikling af disse

våben,

men på grund af lukketheden i Nordkorea er det svært at sige noget om

omfanget

af det kinesiske bidrag. Det er dog formentlig en kendsgerning, at Kina

leverer

en lang række konventionelle våben til Nordkorea, idet landet ikke har råd

til

at købe dem selv, men alligevel er i stand til at udruste en af de største

hære

i verden, som udgør en konstant trussel mod det demokratiske land Sydkorea.

Folketingsdebat om EU’s våbenembargo

Flere partier i Folketinget er stærkt kritiske over for Kina som

følge af dets krænkelse af menneskerettighederne og dets trusler mod sine

nabolande. Under en forespørgselsdebat i Folketinget (F 47) om Kina onsdag

den

31. marts 2004 fremsattes følgende forslag til vedtagelse nr. V 81:

Af Holger K. Nielsen (SF),

Søren Søndergaard

(EL), Peter Skaarup (DF) og Jann Sjursen (KD): »

Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for, at EU’s

våbenembargo mod Kina ikke ophæves, før det kinesiske styre

–

indstiller

sin truende adfærd over for Taiwan,

–

viser reel vilje til at finde en forhandlet

løsning for Tibet og

–

markant forbedrer

menneskerettighedssituationen i Kina, først og fremmest hvad angår tortur,

henrettelser, ytringsfrihed samt sikring af foreningsfriheden.«

Forslaget blev forkastet. I stedet vedtog Folketinget forslag til

vedtagelse nr. V 82 af Troels Lund Poulsen (V),

Jeppe Kofod

(S), Gitte Seeberg (KF) og

Niels Helveg Petersen (RV). Forslagets indhold var:

»Folketinget støtter

den fortsatte udbygning af Danmarks og EU’s forhold til Kina.

Folketinget

konstaterer, at de politiske, økonomiske og handelsmæssige bånd skal styrkes,

samtidig med at dialogen og samarbejdet om fremskridt på

menneskerettighedsområdet udbygges, herunder i en eventuel sammenhæng med en

eventuel ophævelse af EU’s våbenembargo. Kina har i de seneste årtier

opnået

økonomiske og sociale fremskridt for den brede befolkning, som har udvidet

borgernes råderum. Der er taget skridt til at etablere et retssamfund. På den

nyligt afsluttede Folkekongres er respekten for menneskerettighederne samt

privat ejendomsret indføjet i forfatningen. Der er behov for fremskridt på

demokrati- og menneskerettighedsområdet. Dødsstraf anvendes stadig i stort

omfang,

og ytrings- og religionsfriheden er begrænset.«

Selv om et flertal i Folketinget ikke støttede fastholdelsen af

EU’s våbenembargo mod Kina i marts 2004, er det dog klart, at alle

Folketingets

partier er stærkt kritiske over for Kinas håndtering af menneskerettigheder

og

dets trusler mod andre lande.

Nogle partier har endvidere ændret holdning til ophævelse af

EU’s våbenembargo. På De Konservatives hjemmeside

(www.dekonservative.dk) kan

man læse medlem af Europa-Parlamentet Gitte Seebergs ugebrev af 10. marts

2005,

hvor hun argumenterer for, at våbenembargoen fastholdes. Hun begrunder dette

med Folkekongressens antiløsrivelseslov, menneskerettighedssituationen,

nedkæmpelsen

af demonstranter på den Himmelske Fredsplads m.v. Hun skriver: »

En ophævelse af våbenembargoen uden

betingelser vil være et slag i ansigtet på alle, der arbejder for at forbedre

menneskerettighederne i Kina. Det vil blive opfattet som en belønning til et

land, der undertrykker sine egne borgere, holder Tibet besat og truer Taiwan

med invasion«. Hun gør endvidere opmærksom på, at der i folkevalgte

forsamlinger som Europa-Parlamentet og Den Amerikanske Kongres er stærk

modstand mod at ophæve embargoen. Gitte Seeberg rejser sluttelig følgende

spørgsmål: »

Hvordan kan EU-lande med

respekt for sig selv og i øvrigt uden at komme i karambolage med EU’s

egen

adfærdskodeks for våbeneksport, mene, at man kan sælge våben til Kina, når

det

er Kina, der udruster militærregimet i Burma, understøtter diktaturet i

Nordkorea og forsyner militærstyret i Sudan med våben, der blandt andet

bliver

anvendt i Dafur i en konflikt, som nærmer sig folkemord?«

(Gittes Nyhedsbrev,

den 10. marts 2005).

I en række artikler i Berlingske Tidende fremgår det endvidere,

at Socialdemokraterne har udtalt sig kritisk om ophævelse af våbenembargoen

(se

f.eks. Våbensalg presser Danmark, den 16. marts 2005).

Afsluttende bemærkninger

Ovenfor er nævnt en lang række argumenter for, at demokratiske

lande som EU’s medlemmer aldrig bør sælge våben til en brutal

diktaturstat som

Kina. Kina truer alle sine naboer. Dets ledende politikere har sågar vedtaget

en lov, der lovliggør militær magtanvendelse mod et lille fredeligt land, som

aldrig nogensinde har truet noget andet land, og som kun ønsker at leve i

fred

og udvikle det forbilledlige demokratiske og fremgangsrige økonomiske system,

som man gennem årtiers hårdt arbejde har udviklet.

Antiløsrivelsesloven er en skændsel og en direkte trussel mod

verdensfreden. Hvis regeringen og nogle af Folketingets partier har ment, at

en

ophævelse af våbenembargoen mod Kina måske kunne føre til forbedringer på

menneskerettighedsområdet i Kina, så har de taget fejl. Kinas ledere har

vist,

at de er fløjtende ligeglade med, hvad resten af verden mener. De respekterer

ikke andre landes territoriale integritet. De undertrykker

menneskerettighederne i et helt uhørt omfang. Religiøse mindretal bliver

forfulgt, fordi de skønnes at udgøre en trussel mod Kinas integritet og

kommunistpartiets ledelse. På baggrund heraf anbefaler forslagsstillerne

således, at regeringen gennem Det Europæiske Råd gør alt, hvad den kan for at

arbejde for, at EU’s våbenembargo fastholdes.

Skriftlig fremsættelse

Søren Espersen

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om at pålægge regeringen at modarbejde, at EU’s

våbenembargo mod Kina ophæves.

(Beslutningsforslag nr. B 47).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter