Forslag til folketingsbeslutning om at pålægge regeringen at modarbejde, at EU's våbenembargo mod Kina ophæves
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 30. marts 2005 af Søren Espersen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF),
Pia Kjærsgaard (DF), Jesper Langballe (DF),
Morten Messerschmidt (DF), Poul Nødgaard (DF) og
Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om
at pålægge regeringen at modarbejde, at EU’s våbenembargo mod Kina
ophæves
Folketinget pålægger regeringen at modarbejde enhver beslutning
i Det Europæiske Råd om at ophæve den våbenembargo, som EU indførte mod Kina
efter massakren på den Himmelske Fredsplads i 1989.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med forslaget
Med dette forslag pålægges regeringen at arbejde for, at den
våbenembargo mod Kina, som EU indførte efter det kinesiske styres brutale
nedkæmpning af demokratitilhængerne på den Himmelske Fredsplads i 1989,
bibeholdes, således at det kinesiske styre forhindres i at købe avancerede
europæiske
våben, som kan bruges til at nedkæmpe prodemokratiske demonstrationer eller
anvendes mod lande, som blot ønsker at leve i fred med omverdenen.
Baggrund for forslaget
Mandag den 14. marts 2005 vedtog den kinesiske folkekongres en
lov, som baner vej for et militært angreb på det lille demokratiske land
Taiwan.
Artikel 8 i loven
lyder:
»In
the event that the »Taiwan independence« secessionist forces should act under
any
Læs alt
name or by any means to cause the fact of Taiwan's secession from China, or
that major incidents entailing Taiwan's secession from China should occur, or
that possibilities for a peaceful reunification should be completely
exhausted,
the state shall employ non-peaceful means and other necessary measures to
protect China’s sovereignty and territorial integrity. The State Council
and
the Central Military Commission shall decide on and execute the non-peaceful
means and other necessary measures as provided for in the preceding paragraph
and shall promptly report to the Standing Committee of the National
People’s
Congress«
(artikel 8, engelsk version
af Kinas antiløsrivelseslov).
Historik
Antiløsrivelsesloven blev af Kinas Nationale Folkekongres
vedtaget med enighed. 2.896 medlemmer stemte således for, mens 2 undlod at
stemme. Loven slår fast, at Kina aldrig vil tillade, at Taiwan erklærer sig
selvstændig, på trods af at Taiwan aldrig nogen sinde har været styret fra
Kina. Som det fremgår af artikel 8 i antiløsrivelsesloven, så fremgår det
ikke
præcist, hvad der menes med ikkefredelige midler. Men Kina har dog ved flere
lejligheder truet Taiwan med krig.
I 1995-1996 afholdt Kina en række militærøvelser i Taiwanstrædet,
som bl.a. omfattede afprøvning af ballistiske missiler. De første missiler
blev
affyret i juli 1995. Herefter fulgte en række militære øvelser og yderligere
missilaffyringer i farvandet omkring Taiwan, og der mobiliseredes
konventionelle
styrker, som trænede landgangsøvelser i tilfælde af en egentlig invasion af
Taiwan. I dagene op til Taiwans første demokratiske præsidentvalg affyrede
Kina
endnu engang ballistiske missiler og foretog militære øvelser for at
afskrække
vælgerne på Taiwan med henblik på at påvirke valget på øen.
Kina anså den daværende præsident for Taiwan, Lee Teng-hui, for
en trussel mod opretholdelsen af status quo i forholdet mellem Kina og
Taiwan.
Derfor opfordrede de kinesiske ledere vælgerne på Taiwan til ikke at stemme
på
ham. Disse opfordringer blev bakket op med militære muskler. Lee Teng-hui
kaldte de kinesiske trusler for statsterrorisme. Han og hans parti,
Kuomintang
(KMT), vandt valget med 54 pct. af stemmerne. De kinesiske trusler fik
således
den stik modsatte effekt, og Taiwan fik deres første folkevalgte præsident.
De
kinesiske trusler om invasion i 1995 og 1996 og krisen mellem Kina og Taiwan
ophørte først, da USA sendte to hangarskibe til området i nærheden af Taiwan
for at vise de aggressive kinesiske ledere, at man ikke ville tolerere et
overfald på et fredeligt land som Taiwan.
Under Folkekongressen overtog Kinas præsident, Hu Jintao,
formandsposten for Den Militære Centralkomité. I den forbindelse udtalte han:
»Vi skal fremme forberedelserne til
eventuelle militære kampe og forbedre vores militære styrke til at klare
kriser, sikre freden, forebygge krige og vinde krige, hvis det bliver
tilfældet«
(Berlingske Tidende, den 17. marts 2005). Hu Jintao er kendt som er person,
der
vil slå hårdt ned på modstandere af kommunistpartiets politik, herunder
demokratiforkæmpere eller andre, der vurderes at udgøre en trussel mod Kinas
integritet. Netop Taiwan vurderes meget kritisk i dette lys. Selv om Taiwan
aldrig har været styret fra Kina, så betragtes Taiwan som en løsrevet
oprørsrepublik.
På grund af Kinas lange historie med intern splittelse,
borgerkrige og det, der med rette betragtes som udenlandsk imperialisme i det
19. århundrede, betragter kinesiske ledere enhver form for intern uro som en
direkte trussel mod den nationale sikkerhed. Siden den kinesiske borgerkrig
sluttede
med kommunisternes sejr i 1949 (under Maos ledelse) og nationalisternes
nederlag (under Chiang Kai-Sheks ledelse) og flugt til Formosa (Taiwan) har
de
kinesiske ledere betragtet Taiwan som en oprørsk provins og en alvorlig torn
i
øjet og et uafsluttet kapitel fra den borgerkrig, som kostede millioner af
kinesere livet. Som en følge heraf ligger det fast, at Kina vil indlemme
Taiwan
i Kina. Nu har de kinesiske ledere altså vedtaget en lov, der formelt giver
bemyndigelse til at invadere den lille fredelige og demokratiske østat
Taiwan.
Kinas intentioner
Ud over den brutale nedkæmpelse af demokratiforkæmperne på den
Himmelske Fredsplads i juni 1989 og de mange trusler mod Taiwan, så har det
kommunistiske styre en lang og brutal historie for at bruge magt til at
undertrykke enhver opposition inden for landets grænser og føre krig mod
andre
lande og bruge militær magt til at nedkæmpe enhver folkelig modstand i
besatte
områder. Desuden er Kina kendt for at sælge avancerede våben til totalitære
og
ustabile regimer som f.eks. Nordkorea og Pakistan.
Religiøs undertrykkelse
Ligesom i andre kommunistiske lande ses religion som en trussel
mod det eksisterende styre. I Kina har forskellige religioner været stærkt
undertrykte under det kommunistiske styre. Kristne, buddhister og tilhængere
af
andre religioner har været forfulgt på grund af deres tro, selv om disse ikke
har forsøgt at skade Kina. Den kinesiske religion/bevægelse Falun Gong har i
særlig grad været i de kinesiske myndigheders søgelys. Der er tale om en
fredelig
religion, men de kinesiske ledere ser den som en trussel mod
Kommunistpartiets
enevælde. Derfor er titusindvis af disse tilhængere sendt i arbejdslejre,
tusindvis er fængslet, og ifølge foreningens hjemmeside i Danmark
(www.falundafa.dk)
er mere end tusind Falun Gong-udøvere blevet tortureret til døde i kinesiske
fængsler siden 1999.
Tibet
Kina invaderede Tibet i 1950. Den kinesiske hær nedkæmpede
hurtigt de få tusinde, dårligt udrustede tibetanske forsvarere. Den
tibetanske
leder, Dalai Lama, anmodede FN om at gribe ind, men der kom aldrig nogen
hjælp,
og Tibet blev i realiteten underlagt kinesisk overherredømme. I 1959 udbrød
et
folkeligt oprør mod den kinesiske besættelsesmagt. Den kinesiske hær knuste
hurtigt oprøret og strammede grebet om Tibet. Dette resulterede i, at Tibets
regering under ledelse af Dalai Lama flygtede til Indien, hvor Tibets lovlige
regering stadig opholder sig den dag i dag. I årene efter 1959 flygtede
titusindvis af tibetanere fra deres land som følge af den kinesiske
undertrykkelse.
Siden da har Kina ført en politik over for Tibet, der systematisk har haft
til
formål at udslette den tibetanske kultur: Tibetanere er blevet
tvangsforflyttet,
tusindvis af klostre er blevet ødelagt eller lukket, hundredtusindvis af
kinesere
er blevet forflyttet til Tibet for at gøre det besatte land kinesisk,
tusindvis
af formodede modstandere af den kinesiske besættelsesmagt er blevet fængslet
og
myrdet osv.
Vietnam
Kina angreb
Vietnam
i februar 1979.
Årsagen var,
at Vietnam i 1978 havde invaderet Cambodja for at fjerne en af det 20.
århundredes værste og mest brutale diktatorer, Pol Pot, som var en god ven af
Kina. De kinesiske styrker blev hurtigt besejret af de krigsvante
vietnamesiske
styrker, og den kinesiske hær måtte flygte tilbage til Kina efter at have
lidt
svære tab, og uden at nå deres mål: at tvinge Vietnam ud af Cambodja.
Det Sydkinesiske Hav
Kina gør krav på en række øer i Det Sydkinesiske Hav, bl.a.
Spratlyøerne. Årsagen er, at området indeholder store mængder
naturressourcer,
især olie. Kina har flere gange sendt dets flåde til området og har flere
gange
besat nogle ubeboede øer i området. Kina har siden 1980’erne opbygget
sine
væbnede styrker med en voldsom hast. Især den kinesiske flåde er blevet
udbygget og moderniseret.
Udbygningen og moderniseringen af den kinesiske flåde er især
vigtig, fordi de trusler og territoriale krav, Kina har gjort gældende, netop
er vendt mod Taiwan og øerne i Det Sydkinesiske Hav. Hvis Kina ikke skal lide
et lige så ydmygende nederlag som mod Vietnam i 1979, er det nødvendigt med
en
slagkraftig flåde. Derfor er det også helt afgørende, at Kina kan købe
avancerede europæiske våben for at modernisere flåden, idet Taiwan har adgang
til at købe moderne amerikanske våben. Flere af de andre lande, Filippinerne,
Indonesien og Malaysia, som også gør krav på øerne i det Sydkinesiske hav,
har
adgang til at købe våben i både Europa og USA.
Spredning af masseødelæggelsesvåben
Det er almindeligt kendt, at Kina sælger våben til Pakistan og
Nordkorea. Ifølge den videnskabelige organisation Federation of American
Scientists (FAS, hjemmeside: www.fas.org) har Kina hjulpet Pakistan til at
producere atomvåben.
Denne
organisation skriver på deres hjemmeside: »
According to a 2001 Department of Defense report,
China
has supplied
Pakistan
with nuclear materials
and expertise and has provided critical assistance in the construction of
Pakistan
’s
nuclear facilities. In the 1990s,
China
designed and supplied the heavy water Khusab reactor, which plays a key role
in
Pakistan
’s
production of plutonium. A subsidiary of the China National Nuclear
Corporation
also contributed to Pakistan’s efforts to expand its uranium enrichment
capabilities by providing 5,000 custom made ring magnets, which are a key
component of the bearings that facilitate the high-speed rotation of
centrifuges ( )
China is also reported to have provided Pakistan
with the design of one of its warheads, which is relatively sophisticated in
design and lighter than U.S. and Soviet designed first generation warheads« (
www.fas.org/nuke/guide/pakistan/nuke
).
Kina leverer også våben til det totalitære regime i Nordkorea.
Få er i tvivl om, at det stalinistiske Nordkorea er et af de mest brutale
regimer i verden. Dette land bruger hovedparten af sine ressourcer på at
udvikle masseødelæggelsesvåben og ballistiske missiler til at føre dem frem.
Kina er mistænkt for at have bidraget til Nordkoreas udvikling af disse
våben,
men på grund af lukketheden i Nordkorea er det svært at sige noget om
omfanget
af det kinesiske bidrag. Det er dog formentlig en kendsgerning, at Kina
leverer
en lang række konventionelle våben til Nordkorea, idet landet ikke har råd
til
at købe dem selv, men alligevel er i stand til at udruste en af de største
hære
i verden, som udgør en konstant trussel mod det demokratiske land Sydkorea.
Folketingsdebat om EU’s våbenembargo
Flere partier i Folketinget er stærkt kritiske over for Kina som
følge af dets krænkelse af menneskerettighederne og dets trusler mod sine
nabolande. Under en forespørgselsdebat i Folketinget (F 47) om Kina onsdag
den
31. marts 2004 fremsattes følgende forslag til vedtagelse nr. V 81:
Af Holger K. Nielsen (SF),
Søren Søndergaard
(EL), Peter Skaarup (DF) og Jann Sjursen (KD): »
Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for, at EU’s
våbenembargo mod Kina ikke ophæves, før det kinesiske styre
–
indstiller
sin truende adfærd over for Taiwan,
–
viser reel vilje til at finde en forhandlet
løsning for Tibet og
–
markant forbedrer
menneskerettighedssituationen i Kina, først og fremmest hvad angår tortur,
henrettelser, ytringsfrihed samt sikring af foreningsfriheden.«
Forslaget blev forkastet. I stedet vedtog Folketinget forslag til
vedtagelse nr. V 82 af Troels Lund Poulsen (V),
Jeppe Kofod
(S), Gitte Seeberg (KF) og
Niels Helveg Petersen (RV). Forslagets indhold var:
»Folketinget støtter
den fortsatte udbygning af Danmarks og EU’s forhold til Kina.
Folketinget
konstaterer, at de politiske, økonomiske og handelsmæssige bånd skal styrkes,
samtidig med at dialogen og samarbejdet om fremskridt på
menneskerettighedsområdet udbygges, herunder i en eventuel sammenhæng med en
eventuel ophævelse af EU’s våbenembargo. Kina har i de seneste årtier
opnået
økonomiske og sociale fremskridt for den brede befolkning, som har udvidet
borgernes råderum. Der er taget skridt til at etablere et retssamfund. På den
nyligt afsluttede Folkekongres er respekten for menneskerettighederne samt
privat ejendomsret indføjet i forfatningen. Der er behov for fremskridt på
demokrati- og menneskerettighedsområdet. Dødsstraf anvendes stadig i stort
omfang,
og ytrings- og religionsfriheden er begrænset.«
Selv om et flertal i Folketinget ikke støttede fastholdelsen af
EU’s våbenembargo mod Kina i marts 2004, er det dog klart, at alle
Folketingets
partier er stærkt kritiske over for Kinas håndtering af menneskerettigheder
og
dets trusler mod andre lande.
Nogle partier har endvidere ændret holdning til ophævelse af
EU’s våbenembargo. På De Konservatives hjemmeside
(www.dekonservative.dk) kan
man læse medlem af Europa-Parlamentet Gitte Seebergs ugebrev af 10. marts
2005,
hvor hun argumenterer for, at våbenembargoen fastholdes. Hun begrunder dette
med Folkekongressens antiløsrivelseslov, menneskerettighedssituationen,
nedkæmpelsen
af demonstranter på den Himmelske Fredsplads m.v. Hun skriver: »
En ophævelse af våbenembargoen uden
betingelser vil være et slag i ansigtet på alle, der arbejder for at forbedre
menneskerettighederne i Kina. Det vil blive opfattet som en belønning til et
land, der undertrykker sine egne borgere, holder Tibet besat og truer Taiwan
med invasion«. Hun gør endvidere opmærksom på, at der i folkevalgte
forsamlinger som Europa-Parlamentet og Den Amerikanske Kongres er stærk
modstand mod at ophæve embargoen. Gitte Seeberg rejser sluttelig følgende
spørgsmål: »
Hvordan kan EU-lande med
respekt for sig selv og i øvrigt uden at komme i karambolage med EU’s
egen
adfærdskodeks for våbeneksport, mene, at man kan sælge våben til Kina, når
det
er Kina, der udruster militærregimet i Burma, understøtter diktaturet i
Nordkorea og forsyner militærstyret i Sudan med våben, der blandt andet
bliver
anvendt i Dafur i en konflikt, som nærmer sig folkemord?«
(Gittes Nyhedsbrev,
den 10. marts 2005).
I en række artikler i Berlingske Tidende fremgår det endvidere,
at Socialdemokraterne har udtalt sig kritisk om ophævelse af våbenembargoen
(se
f.eks. Våbensalg presser Danmark, den 16. marts 2005).
Afsluttende bemærkninger
Ovenfor er nævnt en lang række argumenter for, at demokratiske
lande som EU’s medlemmer aldrig bør sælge våben til en brutal
diktaturstat som
Kina. Kina truer alle sine naboer. Dets ledende politikere har sågar vedtaget
en lov, der lovliggør militær magtanvendelse mod et lille fredeligt land, som
aldrig nogensinde har truet noget andet land, og som kun ønsker at leve i
fred
og udvikle det forbilledlige demokratiske og fremgangsrige økonomiske system,
som man gennem årtiers hårdt arbejde har udviklet.
Antiløsrivelsesloven er en skændsel og en direkte trussel mod
verdensfreden. Hvis regeringen og nogle af Folketingets partier har ment, at
en
ophævelse af våbenembargoen mod Kina måske kunne føre til forbedringer på
menneskerettighedsområdet i Kina, så har de taget fejl. Kinas ledere har
vist,
at de er fløjtende ligeglade med, hvad resten af verden mener. De respekterer
ikke andre landes territoriale integritet. De undertrykker
menneskerettighederne i et helt uhørt omfang. Religiøse mindretal bliver
forfulgt, fordi de skønnes at udgøre en trussel mod Kinas integritet og
kommunistpartiets ledelse. På baggrund heraf anbefaler forslagsstillerne
således, at regeringen gennem Det Europæiske Råd gør alt, hvad den kan for at
arbejde for, at EU’s våbenembargo fastholdes.
Skriftlig fremsættelse
Søren Espersen
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om at pålægge regeringen at modarbejde, at EU’s
våbenembargo mod Kina ophæves.
(Beslutningsforslag nr. B 47).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at pålægge regeringen at modarbejde, at EU's våbenembargo mod Kina ophæves Retsinformation · 31. maj 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om visum til Taiwans præsident Retsinformation · 9. oktober 2001
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om et dansk militært bidrag til en international militær indsats i Libyen Retsinformation · 19. marts 2011
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve EU’s kodeks for onlineadfærd Retsinformation · 30. november 2017
- Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod import i EU af kinesisk teknologi, der udgør en sikkerhedsrisiko Retsinformation · 28. februar 2025