Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand (Ændringer som følge af kommunalreformen, lovens anvendelse på Færøerne og i Grønland m.v.)

2004/2 LSF 139Lovforslag som fremsatFolketinget6. april 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 6. april 2005 af

Christian Mejdahl (V), Svend Auken (S),

Poul Nødgaard (DF), Helge Adam Møller (KF) og Niels

Helveg Petersen (RV)

Forslag

til

Lov

om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand

(Ændringer som

følge af kommunalreformen, lovens anvendelse på Færøerne og i Grønland m.v.)

§ 1

I lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets

Ombudsmand foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 2, stk. 1,

ændres »og kommunale råd«

til: », kommunale råd og regionsråd«.

2.

I

§ 7, stk. 4,

ændres »lov om offentlige

myndigheders registre« til: »lov om retssikkerhed ved forvaltningens

anvendelse

af tvangsindgreb og oplysningspligter«.

3.

§ 8

affattes således:

»§ 8.

Ved bedømmelsen af

Læs alt

kommuner og regioner skal ombudsmanden tage hensyn til de særlige vilkår,

hvorunder disse myndigheder virker.«

4.

I

§ 11, stk. 2,

ændres »eller en

kommunalbestyrelse« til: », en kommunalbestyrelse eller et regionsråd«.

5.

§ 12, 2. pkt.,

affattes således:

»Med hensyn til mangler ved bestemmelser, som er fastsat af en

kommune eller en region, skal ombudsmanden give meddelelse til vedkommende

kommunalbestyrelse eller regionsråd.«

6.

§ 24

affattes således:

»§ 24.

Såfremt ombudsmandens

undersøgelse af en sag viser, at der i den offentlige forvaltning må antages

at

være begået fejl eller forsømmelser af større betydning, skal ombudsmanden

give

meddelelse om sagen til Folketingets Retsudvalg. Ombudsmanden skal endvidere

give meddelelse om sagen til vedkommende minister, kommunalbestyrelse eller

regionsråd.«

7.

Efter §

32 indsættes:

»§ 33.

Loven gælder ikke for

Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de

afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

§ 34.

For

Færøerne kan der ved kongelig anordning senere foretages de ændringer i

loven,

som de særlige færøske forhold tilsiger.

Stk. 2.

For Grønland kan der ved kongelig anordning

foretages de ændringer i loven, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2007. § 1, nr. 2 og

7, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at gennemføre de ændringer i lov om

Folketingets Ombudsmand (ombudsmandsloven), der følger af nedlæggelsen af

amtskommunerne og oprettelsen af regionerne (kommunalreformen). De nye

regioner

bliver en del af den offentlige forvaltning og som sådan omfattet af

ombudsmandens virksomhed. Lovforslaget indebærer, at ombudsmandens kompetence

over for regionerne kommer til at svare til den kompetence, ombudsmanden i

dag

har i forhold til kommunale myndigheder.

Lovforslaget tilsigter desuden at gennemføre enkelte

redaktionelle og tekniske ændringer af ombudsmandsloven, bl.a. som følge af

vedtagelsen af lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af

tvangsindgreb

og oplysningspligter, ligesom det foreslås at præcisere ombudsmandslovens

anvendelse på Færøerne og i Grønland.

Sagen blev drøftet på et møde i Folketingets Præsidium den 2.

og den 30 marts 2005, hvor der var tilslutning til at fremsætte lovforslaget.

Lovforslaget havde forud for mødet været drøftet med Folketingets Ombudsmand.

Lovforslaget har desuden været drøftet med Statsministeriet og

Justitsministeriet.

Lovforslaget fremsættes til fri debat, idet forslagsstillerne

man har fundet det rimeligst at udskyde en detaljeret realitetsbehandling til

efter fremsættelsen. Der er således ikke i forbindelse med fremsættelsen

taget

politisk stilling til forslagene eller til enkelte dele heraf.

Lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand (ombudsmandsloven)

bygger på betænkning nr. 1272/1994. Om behandlingen af lovforslaget (L 57 af

2.

november 1995) henvises til Folketingstidende 1995-96 side 617, 1025, 6930 og

7359, Tillæg A side 1700 og Tillæg B side 871.

2. Ændringer som følge af kommunalreformen

Ombudsmandens virksomhed omfatter efter ombudsmandslovens § 7,

stk. 1, alle dele af den offentlige forvaltning. Kommunale myndigheder –

hvad

enten de hører under den amtskommunale eller den primærkommunale forvaltning

–

er således også omfattet af ombudsmandens kompetence. Det følger dog af

ombudsmandslovens

§ 8, at ombudsmanden ved bedømmelsen af den del af den offentlige

forvaltning,

der er kommunal, skal tage hensyn til de særlige vilkår, hvorunder det

kommunale styre virker. Bestemmelsen indebærer ifølge forarbejderne, at

ombudsmanden skal respektere den enkelte kommunalbestyrelses budgetmagt og

lægge til grund, at det er kommunalbestyrelsen, der inden for gældende rets

rammer fordeler kommunens ressourcer. Hvor der er tale om skønsmæssige

forvaltningsakter

eller lignende afgørelser, må ombudsmanden respektere den lokalpolitiske

afvejning inden for gældende rets rammer og den deraf følgende mulige

forskellighed mellem kommunerne.

Det forventes, at indenrigs- og sundhedsministeren som led i

kommunalreformen fremsætter forslag til Lov om regioner og om nedlæggelse af

amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens sygehusfællesskab.

Kommunalreformen indebærer, at amtskommunerne nedlægges med virkning fra den

1.

januar 2007, samtidig med at landet inddeles i fem regioner. Regionernes

anliggender styres af regionsråd, der vælges efter reglerne om afholdelse af

valg til regionsråd i den kommende lov om kommunale og regionale valg.

Regionerne får ansvaret for en række positivt afgrænsede opgaver inden for

sundhedsområdet, regional udvikling, det sociale område,

undervisningsområdet,

trafikområdet og visse begrænsede opgaver inden for miljøområdet. Det

bemærkes

i den forbindelse, at regionerne ikke kan varetage andre opgaver end de

nævnte,

hvilket indebærer, at de almindelige kommunalretlige grundsætninger om

kommunernes opgavevaretagelse (de såkaldte kommunalfuldmagtsregler) ikke

finder

anvendelse for regionernes virksomhed. Regionernes budget vedtages af det

enkelte regionsråd. Regionerne omfattes ikke af kommunestyrelsesloven, men

underlægges derimod selvstændige styrelsesregler, som dog i vidt omfang

bygger

på kommunestyrelseslovens bestemmelser. Tilsynet med regionerne varetages i

øvrigt af vedkommende statsforvaltning.

De nye regioner bliver en del af den offentlige forvaltning og

vil som sådan være omfattet af ombudsmandens kompetence efter

ombudsmandslovens

§ 7. På baggrund af de ovennævnte særtræk, som gør sig gældende for

regionernes

virksomhed, foreslås ombudsmandslovens § 8 ændret, således at ombudsmanden

ved

sin bedømmelse af regionerne skal tage hensyn til de særlige vilkår,

hvorunder

disse myndigheder virker, i lighed med hvad der i dag gælder for

ombudsmandens

bedømmelse af kommunernes virksomhed.

Som følge af oprettelsen af de nye regioner indeholder

lovforslaget desuden et antal konsekvensmæssige ændringer af andre

bestemmelser

i ombudsmandsloven. Det gælder navnlig de af lovens bestemmelser, som

fastsætter en meddelelsespligt for ombudsmanden i forhold til Folketinget,

ministre

og kommunalbestyrelser. Disse bestemmelser foreslås udvidet til at omfatte de

nye regionsråd.

3. Ajourføring af ombudsmandslovens regler om

inddragelse af selskaber, institutioner, foreninger m.v. under ombudsmandens

virksomhed

Efter ombudsmandslovens § 7, stk. 4, kan ombudsmanden bestemme,

at selskaber, institutioner, foreninger m.v., som administrativt inddrages

under forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvaltningen eller lov

offentlige myndigheders registre, i samme omfang skal være omfattet af

ombudsmandens

virksomhed. Bestemmelsen har baggrund i et ønske om at skabe harmoni mellem

anvendelsesområderne for ombudsmandsloven og den almindelige

forvaltningsretlige

lovgivning.

Ved lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved

forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter er der

fastsat

nærmere regler for fremgangsmåden ved en række bestemte tvangsindgreb, som

foretages af den offentlige forvaltning uden for strafferetsplejen. Dele af

loven gælder desuden i de tilfælde, hvor der i lovgivningen m.v. er fastsat

pligt til at meddele oplysninger til den offentlige forvaltning. Lovens § 1,

stk. 4, giver herudover vedkommende minister mulighed for i samråd med

justitsministeren helt eller delvis at inddrage nærmere angivne selskaber,

institutioner, foreninger m.v. under lovens anvendelsesområde, i det omfang

de

pågældende ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelser til at

anvende tvangsindgreb eller oplysningspligter som ovenfor nævnt.

Lovforslaget indebærer en ajourføring af ombudsmandslovens § 7,

stk. 4, i to henseender. Det foreslås således, at henvisningen i bestemmelsen

til lov om offentlige myndigheders registre udgår, idet denne lov med

virkning

fra den 1. juli 2000 blev afløst af lov om behandling af personoplysninger

(persondataloven). Bestemmelsen foreslås desuden ændret, sådan at

ombudsmanden

kan bestemme, at selskaber, institutioner, foreninger m.v., som

administrativt

inddrages under lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af

tvangsindgreb og oplysningspligter, i samme omfang skal være omfattet af

ombudsmandens virksomhed. Der er for så vidt tale om en redaktionel ændring,

som er begrundet i, at lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af

tvangsindgreb og oplysningspligter i overensstemmelse med de nævnte hensyn

bag

ombudsmandslovens § 7, stk. 4, må anses for at have karakter af almindelig

forvaltningsretlig lovgivning.

Med hensyn til persondataloven, der som nævnt har afløst lov om

offentlige myndigheders registre, bemærkes det, at persondatalovens § 1, stk.

6, ligeledes giver vedkommende minister mulighed for at bestemme, at lovens

regler helt eller delvis skal finde anvendelse på behandling af oplysninger

om

virksomheder m.v., som udføres for den offentlige forvaltning. En udvidelse

af

ombudsmandens kompetence i takt med anvendelsen af denne bestemmelse vil

imidlertid være uhensigtsmæssig, da det pågældende område allerede er

undergivet Datatilsynets kompetence og persondataloven i modsætning til

forvaltningsloven og offentlighedsloven ikke udelukkende har karakter af

forvaltningsretlig lovgivning. Der er således ikke fundet grundlag for i

ombudsmandslovens § 7, stk. 4, at indsætte en henvisning til persondataloven.

4. Ombudsmandslovens anvendelse på Færøerne

og i Grønland

Lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand er

endnu ikke sat i kraft på Færøerne. Indtil den nye ombudsmandslov sættes i

kraft for Færøerne, gælder her stadig den gamle lov om Folketingets

Ombudsmand

(lov nr. 203 af 11. juni 1954 om Folketingets Ombudsmand, som ændret ved lov

nr. 205 af 11. juni 1959 og lov nr. 142 af 17. maj 1961, jf.

lovbekendtgørelse

nr. 342 af 1. december 1961). For så vidt angår Grønland, er lov nr. 473 af

12.

juni 1996 allerede ikraftsat uden ændringer.

Ombudsmandsloven indeholder ikke regler om anvendelsen af loven

på Færøerne og i Grønland, men det er fast antaget, at ombudsmanden ikke har

kompetence

over for myndigheder under det færøske og det grønlandske hjemmestyre,

herunder

kommuner. I praksis har ombudsmanden alene anset sig for kompetent over for

statens forvaltning på Færøerne og i Grønland. Især med henblik på at

præcisere

dette forhold foreslås der som noget nyt indføjet en særlig bestemmelse i

ombudsmandsloven, hvorefter lovens anvendelse på Færøerne og i Grønland

fastlægges ved kongelig anordning i overensstemmelse med ombudsmandens

eksisterende

praksis. Om bestemmelsens nærmere udmøntning henvises til de specielle

bemærkninger

ad § 1, nr. 7.

5. Lovforslagets administrative og økonomiske

konsekvenser m.v.

Med lovforslaget tages der højde for

nedlæggelsen af

amtskommunerne og oprettelsen af regionerne, for så vidt angår ombudsmandens

kompetence over for de nye regioner. Lovforslaget indebærer ikke nogen

ændring

af ombudsmandens kompetence i forhold til den del af den offentlige

forvaltning,

som i dag hører under amtskommunerne, men som led i kommunalreformen

forventes

fordelt mellem staten, kommunerne og regionerne.

Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at have økonomiske eller

administrative konsekvenser for stat, kommuner eller regioner.

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

6. Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget har været sendt i høring hos Statsministeriet,

Justitsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Rigsombudsmanden på

Færøerne

og Rigsombudsmanden i Grønland. Der er modtaget svar fra ministerierne, og

fra

Rigsombudsmanden på Færøerne er det oplyst, at Rigsombudet ikke har modtaget

bemærkninger til lovforslaget fra Færøernes landsstyre. Der er på tidspunktet

for lovforslagets fremsættelse den 6. april 2005 ikke modtaget svar fra

Rigsombudsmanden i Grønland. Svaret forventes at foreligge under

udvalgsbehandlingen.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindre udgifter (hvis ja, angiv

omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv

omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 2)

Efter den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, kan medlemmer af

Folketinget og kommunale råd ikke udføre hvervet som ombudsmand. Med

ændringen

foreslås det, at også medlemmer af regionsråd udelukkes fra at udføre hvervet

som ombudsmand.

Til nr. 2 (§ 7)

Den foreslåede ændring,

som er af overvejende redaktionel karakter, indebærer, at henvisningen til

lov

om

offentlige myndigheders registre udgår af ombudsmandslovens § 7, stk. 4, som

følge af at førstnævnte lov med virkning fra den 1. juli 2000 blev afløst af

persondataloven. Bestemmelsen foreslås desuden ændret, sådan at ombudsmanden

kan bestemme, at selskaber, institutioner, foreninger m.v., som

administrativt

inddrages under lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af

tvangsindgreb og oplysningspligter, i samme omfang skal være omfattet af

ombudsmandens virksomhed. Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.

3.

Til nr. 3 (§ 8)

Efter den gældende bestemmelse i § 8 skal ombudsmanden ved

bedømmelsen af den del af den offentlige forvaltning, der er kommunal, tage

hensyn til de særlige vilkår, hvorunder det kommunale styre virker. Med

ændringen foreslås det, at ombudsmanden ved sin bedømmelse af regionerne

ligeledes skal tage hensyn til de særlige vilkår, hvorunder disse myndigheder

virker. Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.

Til nr. 4 og 6 (§ 11 og § 24)

Efter den gældende bestemmelse i § 24 skal ombudsmanden, hvis

dennes undersøgelse af en sag viser, at der i den offentlige forvaltning må

antages at være begået fejl eller forsømmelser af større betydning, give

meddelelse om sagen til Folketingets Retsudvalg og til vedkommende minister

henholdsvis vedkommende kommunalbestyrelse. Da de nye regioner bliver en del

af

den offentlige forvaltning og som sådan omfattes af ombudsmandens virksomhed,

foreslås det, at ombudsmandens meddelelsespligt ligeledes kommer til at gælde

i

forhold til vedkommende regionsråd. Meddelelsespligten er delvis gengivet i

lovens § 11, stk. 2, som derfor foreslås ændret tilsvarende.

Til nr. 5 (§ 12)

Efter den gældende bestemmelse i § 12 skal ombudsmanden, hvis

denne i særlige tilfælde bliver opmærksom på mangler i gældende love eller

administrative bestemmelser, give Folketinget eller vedkommende minister

meddelelse herom. Med hensyn til mangler ved kommunale bestemmelser skal

ombudsmanden give meddelelse til vedkommende kommunalbestyrelse. Med

ændringen

foreslås det, at denne pligt udvides til også at gælde over for vedkommende

regionsråd, hvis der er tale om bestemmelser fastsat af en region. Ændringen

er

en konsekvens af, at de nye regioner bliver en del af den offentlige

forvaltning og som sådan omfattes af ombudsmandens virksomhed.

Til nr. 7 (§ 33 og § 34)

De foreslåede bestemmelser i § 33 og § 34 vil gøre det muligt

at udstede kongelige anordninger, der præciserer ombudsmandens kompetence i

forhold til myndigheder på Færøerne og i Grønland, men de vil ikke medføre

reelle ændringer i ombudsmandens kompetence.

§ 33

giver hjemmel til ved kongelig

anordning at sætte loven i kraft for Færøerne med de ændringer, som de

særlige

færøske forhold tilsiger, herunder de ændringer, som følger af den offentlige

forvaltnings opbygning på Færøerne, og af, at Folketingets Ombudsmand kun er

kompetent over for statens forvaltning på Færøerne. På Færøerne findes bl.a.

ikke regionsråd, og Folketingets Ombudsmand er ikke kompetent over for de

færøske kommuner. Heraf følger, at lovens § 8 ikke skal gælde på Færøerne, og

at bestemmelserne i lovens § 11, stk. 2, § 12 og § 24 må justeres, således at

de kun angår statslige myndigheder. Det bemærkes i øvrigt, at

ombudsmandslovens

§ 32 indeholder en ændring af udlændingeloven, hvorved ombudsmandens

virksomhed i forhold til Flygtningenævnet er afskåret med virkning fra den 1.

januar 1997 undtagen i de tilfælde, hvor ombudsmanden i medfør af lovens § 17

tager en sag op til undersøgelse af egen drift eller gennemfører en generel

undersøgelse af en myndigheds behandling af sager. Udlændingeloven er

efterfølgende

sat i kraft på Færøerne ved kongelig anordning nr. 728 af 22. juli 2000, som

senere er erstattet af kongelig anordning nr. 182 af 22. marts 2001.

Ombudsmandslovens § 32 bør derfor ligeledes, også af ordensmæssige hensyn,

sættes i kraft på Færøerne.

§ 34, stk. 1, giver

hjemmel til ved kongelig anordning senere at foretage de ændringer i loven,

som

fremtidige ændringer i forvaltningen på Færøerne og ændringer af de

retsregler,

som er af betydning for Folketingets Ombudsmands virksomhed på Færøerne,

nødvendiggør. Det kunne f.eks. være relevant at ændre bestemmelsen i lovens §

9, hvis folkekirken skulle blive overtaget af hjemmestyret. Stk. 2 giver

hjemmel til ved kongelig anordning at foretage de ændringer i loven for

Grønland, som de særlige grønlandske forhold nu og i fremtiden tilsiger,

herunder de ændringer, som følger af den offentlige forvaltnings opbygning i

Grønland, og af, at Folketingets Ombudsmand kun er kompetent over for statens

forvaltning i Grønland. Heller ikke i Grønland findes regionsråd, og

Folketingets Ombudsmand er ikke kompetent over for de grønlandske kommuner.

Der

skal derfor foretages de samme ændringer af loven som for Færøernes

vedkommende.

Både på Færøerne og i

Grønland er der nu i øvrigt etableret ordninger, hvor en ombudsmand udpeget

af

henholdsvis Færøernes Lagting og Grønlands Landsting har kompetence over for

landets myndigheder og kommunerne, jf. lagtingslov nr. 60 af 10. maj 2000 om

Lagtingets Ombudsmand og landstingslov nr. 7 af 13. juni 1994 om Landstingets

Ombudsmand.

Inden loven ved kongelig anordning sættes i kraft på Færøerne

og i Grønland med de ændringer, som de særlige færøske og grønlandske forhold

tilsiger, vil de færøske og grønlandske myndigheder blive hørt i

overensstemmelse med de herom gældende regler.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007, idet

de af lovens bestemmelser, som ikke vedrører kommunalreformen, dog foreslås

at

træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand

foretages følgende ændringer:

§ 2.

Medlemmer af Folketinget og kommunale råd kan ikke udføre

hvervet som ombudsmand.

Stk. 2.

Ombudsmanden

skal have bestået juridisk kandidateksamen.

1.

I

§ 2, stk. 1,

ændres »og kommunale råd«

til: », kommunale råd og regionsråd«.

§ 7.

Ombudsmandens virksomhed omfatter alle dele af den

offentlige forvaltning.

Stk. 2.

Ombudsmandens virksomhed omfatter ikke

domstolene.

Stk. 3.

Ombudsmanden behandler ikke klager over

nævn, der i betryggende former træffer afgørelse om tvister mellem private,

selv om vedkommende nævn i anden sammenhæng betragtes som tilhørende den

offentlige forvaltning.

Stk. 4.

Såfremt selskaber, institutioner,

foreninger m.v. administrativt inddrages under forvaltningsloven, lov om

offentlighed i forvaltningen eller lov om offentlige myndigheders registre,

kan ombudsmanden bestemme, at de pågældende organer i samme omfang skal være

omfattet af ombudsmandens virksomhed.

2.

I

§ 7, stk. 4,

ændres »lov om offentlige

myndigheders registre« til: »lov om retssikkerhed ved forvaltningens

anvendelse

af tvangsindgreb og oplysningspligter«.

§ 8.

Ved bedømmelsen af den del af den offentlige

forvaltning, der er kommunal, skal ombudsmanden tage hensyn til de særlige

vilkår, hvorunder det kommunale styre virker.

3.

§ 8

affattes

således:

»

§ 8. Ved bedømmelsen af kommuner og regioner skal

ombudsmanden tage hensyn til de særlige vilkår, hvorunder disse myndigheder

virker.«

§ 11.

Ombudsmanden afgiver en årlig beretning

til Folketinget om sin virksomhed. Beretningen offentliggøres.

Stk. 2.

Såfremt ombudsmanden giver meddelelse om

en sag til Folketinget, en minister eller en kommunalbestyrelse, jf. § 24,

eller ombudsmanden fremdrager en sag i sin årlige beretning, skal der i

meddelelsen

eller beretningen gives oplysning om, hvad den pågældende myndighed eller

person har anført til sit forsvar.

4.

I

§ 11, stk. 2,

ændres »eller en kommunalbestyrelse«

til: », en kommunalbestyrelse eller et regionsråd«.

§ 12.

Bliver ombudsmanden i særlige tilfælde

opmærksom på mangler ved gældende love eller administrative bestemmelser,

skal ombudsmanden give Folketinget og vedkommende minister meddelelse herom.

Med hensyn til mangler ved kommunale bestemmelser skal ombudsmanden give

meddelelse til vedkommende kommunalbestyrelse.

5.

§ 12, 2. pkt.,

affattes således:

”Med hensyn til mangler ved bestemmelser, som er fastsat

af en kommune eller en region, skal ombudsmanden give meddelelse til

vedkommende kommunalbestyrelse eller regionsråd.”

§ 24.

Såfremt ombudsmandens undersøgelse af en sag

viser, at der i den offentlige forvaltning må antages at være begået fejl

eller forsømmelser af større betydning, skal ombudsmanden give meddelelse om

sagen til Folketingets Retsudvalg og til vedkommende minister henholdsvis

vedkommende kommunalbestyrelse.

6.

§ 24

affattes

således:

»§ 24.

Såfremt ombudsmandens undersøgelse

af en sag viser, at der i den offentlige forvaltning må antages at være

begået fejl eller forsømmelser af større betydning, skal ombudsmanden give

meddelelse om sagen til Folketingets Retsudvalg. Ombudsmanden skal endvidere

give meddelelse om sagen til vedkommende minister, kommunalbestyrelse eller

regionsråd.«

7.

Efter § 32 indsættes:

»§ 33.

Loven

gælder ikke for Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for

Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

§ 34.

For Færøerne kan der ved kongelig anordning

senere foretages de ændringer i loven, som de særlige færøske forhold

tilsiger.

Stk. 2.

For Grønland kan der ved kongelig

anordning foretages de ændringer i loven, som de særlige grønlandske forhold

tilsiger.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2007. § 1, nr. 2 og 7,

træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Lignende dokumenter