Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om lukning af skattehuller og investeringer i Danmarks fremtid

2004/2 BSF 44Beslutningsforslag som fremsatFolketinget29. marts 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 29. marts 2005 af Frank Jensen (S),

Thomas Adelskov (S), Pia Gjellerup (S),

Ole Stavad (S), Marianne Jelved (RV),

Poul Erik Christensen (RV), Morten Helveg Petersen (RV) og Margrethe Vestager

(RV)

Forslag til folketingsbeslutning

om

lukning af skattehuller og investeringer i Danmarks fremtid

Forslagsstillerne konstaterer med tilfredshed, at regeringen har

valgt at lukke det skattehul, som de hidtidige regler for international

sambeskatning af virksomheder har udgjort. Det provenu, som herved

fremkommer,

bør investeres i Danmarks fremtid. Derfor pålægger Folketinget regeringen:

1.

At provenuet anvendes

til at styrke Danmarks langsigtede konkurrenceevne, gavne miljøet og til at

komme almindelige danskere til gode i form af lavere takster på kollektiv

transport og lettelser i registreringsafgiften på miljøvenlige personbiler.

Provenuet udmøntes som angivet i punkt 2-6.

2.

At styrke uddannelse

og forskning med 1,3 mia. kr. Regeringen taler meget om, at

forskningsindsatsen

skal øges. Trods de mange pæne ord om forskning er de statslige

forskningsbevillinger ikke steget. På uddannelsesområdet er der gennemført

omfattende grønthøsterbesparelser. Der er færre ressourcer pr. studerende.

Hertil kommer, at regeringen har nedlagt uddannelser og begrænset antallet af

kursister gennem øget brugerbetaling. At investere i forskning, uddannelse og

regional erhvervsinnovation er det mest fremadrettede, som det danske samfund

kan bruge sine ressourcer på.

Læs alt

3.

At iværksætte et

udviklingsprogram for den danske folkeskole i det 21. århundrede.

Bevillingerne

til folkeskolen styrkes med 600 mio. kr. årligt. Midlerne skal bruges til at

styrke kvaliteten i undervisningen, bl.a. ved et markant løft i

efteruddannelse

af lærere, investeringer i undervisningsmaterialer og anvendelse af ny

teknologi i undervisningen. Der skal også afsættes midler til målrettet at

styrke de folkeskoler, der løfter store sociale og integrationsmæssige

opgaver.

4.

At styrke indsatsen i

forbindelse med massefyringer med 100 mio. kr. Mange industriarbejdspladser

flytter i disse år til udlandet. Det er positivt, at danske virksomheder også

kan begå sig internationalt, men udflytninger skaber store problemer i mange

af

de lokalsamfund, hvor arbejdspladser nedlægges. Derfor er der brug for en

langt

mere aktiv statslig indsats i forbindelse med massefyringer. Det drejer sig

om

en styrket indsats i forhold til både de arbejdsløse og den regionale

erhvervspolitik. Der skal være bedre muligheder for hurtig omskoling af

lønmodtagere, som bliver ramt af udflytninger eller virksomhedslukninger.

5.

At nedsætte taksterne

på kollektiv trafik med 400 mio. kr. til gavn for personer, der pendler

mellem

hjem og arbejdsplads. Takstnedsættelsen målrettes pendlerkort, hvor prisen

nedsættes med ca. 25 pct. Priserne på kollektiv trafik er nærmest eksploderet

gennem de seneste år.

6.

At nedsætte

registreringsafgiften på biler med 400 mio. kr. Forslagsstillerne er åbne

over

for at diskutere metoden til at gøre de mindst forurenende biler med lavt

brændstofforbrug billigere og mere konkurrencedygtige. Udgangspunktet er, at

der gennemføres et nedslag i registreringsafgiften for biler med et lavt

brændstofforbrug. Det tilstræbes, at de miljøvenlige biler i gennemsnit

bliver

ca. 10.000 kr. billigere.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af

beslutningsforslag nr. B 73 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling. Se

Folketingstidende

2004-05, 1. samling, tillæg A side 4121 og 4122.

Både Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre har foreslået at

ophæve de eksisterende regler om sambeskatning med udenlandske

datterselskaber.

Begge partier mener, at de nuværende regler kan misbruges, og at det i

praksis

er mere eller mindre umuligt at kontrollere, om gældende lovgivning bliver

efterlevet. De danske regler er særegne og findes stort set ikke i de lande,

der normalt sammenlignes med.

Derfor har begge partier i deres respektive finanslovudspil for

2005 indarbejdet et provenu fra en afskaffelse af den eksisterende

sambeskatningsordning som en del af finansieringen af partiernes

udgiftskrævende forslag. Regeringen skønner nu, at en anden

sambeskatningsmodel

vil medføre et merprovenu, der sætter den i stand til at sænke

selskabsskatten

med ca. 2,8 mia. kr. Regeringen anfører selv, at der er tale om lukning

af et skattehul.

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre mener, at afskaffelsen

af de nuværende regler for sambeskatning med udenlandske selskaber skaber en

provenugevinst, som bør anvendes til at investere i forskning, udvikling og

uddannelse samt til at få en tiltrængt nedsættelse af registreringsafgiften

på

biler og billetpriser i den kollektive trafik. Kun ved at investere i

forskning, udvikling og uddannelse bliver det muligt at fremtidssikre det

danske velfærdssamfund i en globaliseret verden.

Med finanslovaftalen for 2005 har regeringen brudt sit eget

skattestop. Alligevel vil regeringen ikke anvende pengene fra lukning af

skattehuller til en aktiv indsats for flere i arbejde og investeringer i

fremtiden. I stedet foreslår regeringen at anvende provenuet til en generel

nedsættelse af selskabsskatten med to procentpoint. Hermed prioriterer

regeringen en skattelettelse, som ingen har efterspurgt, som ikke svarer til

regeringens egne udtalte prioriteringer, og som ikke vil yde noget mærkbart

bidrag til at nå de målsætninger, som Socialdemokratiet og Det Radikale

Venstre

har for at fremtidssikre Danmark. Det bidrager heller ikke til at realisere

de

målsætninger, som statsministeren for nylig har tilkendegivet om Danmark som

det mest konkurrencedygtige land i verden.

Det er en konsekvens af beslutningsforslaget, at den danske

selskabsbeskatning

fastholdes på 30 pct. Den danske selskabsskatteprocent er ikke noget

væsentligt

problem for Danmarks konkurrenceevne. Vi har en selskabsskatteprocent på

niveau

med de OECD-lande, der normalt sammenlignes med. Danmark hverken kan eller

skal

konkurrere på selskabsskatter. Alle undersøgelser og udtalelser viser, at

danske virksomheder i langt højere grad ønsker en styrket forsknings- og

uddannelsesindsats samt en lavere skat på arbejdsindkomst.

Skriftlig fremsættelse

Frank Jensen

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om lukning af skattehuller og investeringer i Danmarks

fremtid.

(Beslutningsforslag nr. B 44).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter