Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om et autorisationssystem for indvandrertolke

2004/2 BSF 36Beslutningsforslag som fremsatFolketinget30. marts 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 30. marts 2005 af Anne-Marie Meldgaard (S),

Lotte Bundsgaard

(S),

Morten Bødskov

(S) og

Karen J. Klint (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om

et autorisationssystem for indvandrertolke

Folketinget opfordrer regeringen til inden udløbet af 2005 at

indføre et autorisationssystem, som forpligter offentlige og halvoffentlige

institutioner til at anvende tolke med certifikat fra en af de

bekendtgørelsesbelagte tolkeuddannelser på Handelshøjskolen i København eller

Handelshøjskolen i Århus.

Systemet skal indeholde følgende elementer:

1.

Staten, amterne,

kommunerne, retsvæsenet og sundhedsvæsenet pålægges at anvende certificerede

tolke, som har aflagt prøve ved Handelshøjskolen i København eller

Handelshøjskolen i Århus.

2.

Der fastsættes en takst

for tolkning inden for det offentlige, som afspejler tolkenes

uddannelsesniveau.

3.

Der åbnes mulighed for

at tage uddannelsen til statsprøvet tolk som almindelig SU-berettiget

uddannelse.

4.

Der igangsættes en

Læs alt

undersøgelse af flaskehalsproblemer, der eventuelt vil opstå, når kravet om

autorisation

træder i kraft.

5.

Der igangsættes en

undersøgelse af, om der er behov for at modulopdele uddannelserne til

statsautoriseret tolk og kræve forskellige minimumsniveauer i forskellige

offentlige og halvoffentlige institutioner.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en

stort set uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 99

fra

folketingsåret 2004-05, 1. samling (se Folketingstidende 2004-05, 1.

samling, tillæg A side 4735 og 4737).

Der stilles i dag ikke nogen formelle krav til de tolke, der

anvendes af offentlige institutioner. Tolkebistanden hos de statslige

udlændingemyndigheder, amterne, kommunerne, retsvæsenet og sundhedsvæsenet er

derfor af meget svingende kvalitet.

Tolkebistandens kvalitet kritiseres blandt andet af

dommerstanden i »

Rapport om

tolkebistand i retssager«

afgivet i april 2003 af Arbejdsgruppen

om tolkebistand i retssager nedsat under Domstolsstyrelsen. Arbejdsgruppen

påpeger, at retsplejelovens § 149, stk. 1, der bestemmer, at afhøring af

personer, der ikke mestrer dansk, så vidt muligt skal ske ved hjælp af

translatør, sjældent kan opfyldes. På rigspolitiets tolkeliste, som bruges

til

rekruttering, har kun 1 pct. af tolkene i de afrikanske og asiatiske sprog en

uddannelse.

Ud over sikkerhed for et tilstrækkelig højt sprogligt niveau

efterlyser arbejdsgruppen kendskab til tolkeetik, tolketeknik, det danske

retssystem og juridisk terminologi hos de tolke, der anvendes.

I retssystemet – inklusive hos udlændingemyndighederne – er der

derfor risiko for, at tolkenes sproglige, tekniske eller etiske mangler

påvirker sagsforløbet og retssikkerheden.

I sundhedssektoren og hos udlændingemyndighederne er det desuden

et problem, at børn ofte fungerer som tolke for deres forældre. Det giver

børnene en uhensigtsmæssig voksenrolle, ikke mindst i tilfælde, hvor børn

tolker for forældre, som har været udsat for forfølgelse og overgreb.

Ifølge en interviewundersøgelse foretaget af forskningschefen

for Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, hvori der indgår

interviews med 131 11-23-årige flygtninge fra Mellemøsten, oplyser 104 af de

unge (79 pct.), at de har tolket for forældrene hos lægen, 66 (50 pct.) i

socialforvaltningen og 69 (53 pct.) i skolen. Karakteren af børnenes/de unges

tolkning og situationen, i hvilken de tolker, bliver ikke kortlagt i

undersøgelsen, men omfanget er foruroligende, ikke mindst fordi mangelen på

tolke i afrikanske og asiatiske sprog er endnu større end mangelen på

mellemøstlige tolke.

Anvendelsen af underkvalificerede tolke og børn som tolke for

deres forældre begrundes med mangelen på uddannede tolke. Der findes

tolkeuddannelser på handelshøjskolerne både i Århus og i København. Trods det

store behov for tolke har uddannelserne store problemer med at rekruttere

studerende. I Århus har det endnu ikke være muligt at etablere hold.

Der er flere sandsynlige årsager til, at uddannelserne til

statsprøvet tolk mangler tilslutning. Dekanerne og de fagansvarlige på de to

uddannelsessteder har selv påpeget følgende problemstillinger:

1.

Retsvæsenet,

sundhedsvæsenet, staten, amter, kommuner, organisationer m.v. anvender

»tolke«

uden at kræve dokumentation for kvalifikationer. Der er altså intet

incitament

til at tage en kompetencegivende uddannelse.

2.

Flere kommuner og

arbejdsformidlinger betaler endog meget høje kursusafgifter for deres

klienter

på diverse ikkekompetencegivende kurser.

3.

Der er intet økonomisk

incitament til at tage en kompetencegivende uddannelse.

4.

Uddannelsen til

statsprøvet tolk er for dyr i forhold til målgruppen (22.400 kr. på åben

uddannelse).

Et autorisationssystem og en omlægning af uddannelserne til

almindelige SU-berettigede uddannelser samt en løntakst, der afspejler

uddannelsesniveauet, vil afhjælpe de nævnte problemer. Til gengæld kan der

opstå et flaskehalsproblem. Dette kan eventuelt løses med en eksaminering og

certificering

af de fungerende tolke uden undervisning eller efter undervisning i tolkeetik

og lignende værktøjsfag.

Flaskehalsproblemet og problemer med uens behov i forskellige

institutioner og uens evner hos de tolkestuderende kan løses med en

modulopbygning med forskellige certificeringsniveauer og forskellige

minimumskrav ved forskellige institutioner og myndigheder.

Skriftlig fremsættelse

Anne-Marie Meldgaard

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om et autorisationssystem for indvandrertolke.

(Beslutningsforslag nr. B 36).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget,

og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter