Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling med hensyn til fremmedadoption af danske og udenlandske børn

2004/2 BSF 6Beslutningsforslag som fremsatFolketinget7. marts 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 2. marts 2005 af

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL),

Jørgen Arbo-Bæhr (EL),

Line Barfod (EL) og Rune Lund (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om

ligestilling med hensyn til fremmedadoption af danske og udenlandske børn

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte

lovforslag, som giver registrerede partnere adgang til at adoptere danske og

udenlandske børn

efter samme procedurer og godkendelseskrav, som

gælder for ægtefæller og enlige,

under forudsætning af, at der med hensyn til

adoption af udenlandske børn foreligger en bilateral aftale mellem de

pågældende donorlande og Danmark om adoption til par i registreret

partnerskab.

Bemærkninger til forslaget

1. Beslutningsforslagets formål

Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af B 155

(2003-04), jf. till. A 6762 og 6759. Se også FF 9034, till. B 1948 og FF

10979.

Beslutningsforslagets hensigt er at ligestille par i registreret

partnerskab med ægtepar med hensyn til fremmedadoption af danske og

udenlandske

børn.

I forbindelse med adoption af udenlandske børn skal det

imidlertid være en forudsætning, at der er indgået en bilateral aftale mellem

de danske adoptionsmyndigheder og de pågældende donorlande om, at børn kan

adopteres til par i registreret partnerskab.

Forslagsstillerne ønsker at medvirke til, at registrerede pars

Læs alt

egnethed som adoptivforældre kan blive vurderet på samme måde som ægtepars,

dvs. at homoseksuelle pars egnethed skal bero på en konkret vurdering efter

de

gældende procedurer. Homoseksuelle par bør have en ret til at blive vurderet.

Millioner af børn i verden lever under kummerlige forhold, og

kun en stor indsats mod fattigdoms- og ulighedsproblemer kan afhjælpe dette.

Men den foreslåede ændring af adoptionslovgivningen vil være et positivt

skridt, således at nogle af disse børn kan tilbydes en tryg og kærlig

opvækst.

Homoseksuelle er lige så egnede som heteroseksuelle til at give

børn et stabilt hjem og den nødvendige kærlighed og omsorg. Det er derfor i

barnets interesse, at det gives muligheden for en opvækst i en god og tryg

familie, også selv om familieformen ikke svarer til en traditionel

kernefamilie.

2. Gældende lovgivning

Folketingets vedtagelse af loven om registreret partnerskab i

1989 blev et gennembrud for homoseksuelles vilkår i Danmark. Loven har på

mange

områder sikret ligestilling mellem homoseksuelle par, der har indgået

registreret partnerskab, og heteroseksuelle par, der har indgået ægteskab. I

1999 vedtog Folketinget en ændring af loven, der bl.a. gjorde

stedbarnsadoption

mulig (lov nr. 360 af 2. juni 1999). Med denne anerkendelse af homoseksuelle

forældre vil det være rimeligt nu at tage skridtet fuldt ud og gennemføre en

lovgivning, der også giver homoseksuelle ret til fremmedadoption af både

danske

og udenlandske børn.

3. Lovgivningen i Sverige og Storbritannien

Storbritannien og Sverige har for nylig vedtaget en lovgivning,

der giver homoseksuelle par adgang til adoption. Forud for den svenske

beslutning gennemførte det svenske justitsministerium i 2001 en omfattende

undersøgelse af, hvorvidt homoseksualitet er en omstændighed, der sagligt kan

begrunde særbehandling i forbindelse med retligt forældreskab. I

undersøgelsens

sammenfatning af resultaterne hedder det blandt andet: »Den samlada

forskningen

visar att barn med homosexuella föräldrar har utvecklats psykologiskt och

socialt på liknande sätt som de barn de jämförts med. Inga skillnader har

heller fremkommit vad gäller barnens könsutveckling. För en del barn kan det

i

vissa skeenden av uppväxten uppstå konflikter som är relaterade till

föräldrarnas

homosexuella läggning. Det handlar främst om att de i tidliga tonåren kann

uppleva

föräldrarnas homosexuella läggning problematisk sett i relation till

kamratgrupper och jämnåriga. Forskningen visar att barns förmåga att hantera

sådanna konflikter är beroende av hur relationen är till föräldrarna. Barn

som

växer upp i en kärleksfull miljö där barnet står i centrum for föräldrarnas

kärlek och omsorg har goda förudsättninger att hantera kriser och konflikter

av

detta slag.«

Selv om der ikke er gennemført tilsvarende danske undersøgelser,

vil man uden videre kunne forvente samme resultater i Danmark som i Sverige,

da

landene i mange henseender ligner hinanden.

Det er væsentligt at bemærke, at lovforslaget – ud over at give

homoseksuelle adgang til at adoptere – også har en stor signalværdi,

idet

familier med homoseksuelle forældre anerkendes og accepteres i lovgivningen.

Lovforslaget sender således et klart og tydeligt signal om mangfoldigheden af

familieformerne

i samfundet.

4. Procedurer og godkendelseskrav

Det foreslås, at de gældende procedurer og godkendelseskrav i

forbindelse med adoption skal gælde på fuldstændig tilsvarende vis for

adoption

til registrerede partnere. Det vil sige, at bl.a. følgende regler finder

anvendelse:

Det er et grundlæggende krav, for at man kan få lov til at

adoptere, at adoptionen kan antages at være til gavn for den, som man ønsker

at

adoptere. Vurderingen af, om adoptionen er til gavn for barnet, sker på

baggrund af en undersøgelse af adoptanternes (dvs. dem, der søger om at

adoptere) og barnets forhold. For at adoptere skal man normalt være fyldt 25

år. Hvis man er gift, kan man kun adoptere sammen med sin ægtefælle, og kun

ægtefæller kan adoptere sammen (efter beslutningsforslaget ligestilles

registreret partnerskab med ægteskab). Et par, der lever i papirløst forhold,

kan derfor ikke adoptere sammen.

For at blive godkendt som adoptant skal man opfylde nogle

generelle godkendelseskrav, ligesom man efter en konkret vurdering skal kunne

anses for egnet til at opfostre et adoptivbarn. Der gælder bl.a. følgende

generelle

godkendelseskrav:

Der må højst være 40 års aldersforskel mellem barnet og

ansøgerne.

Ansøgere, der ønsker at adoptere sammen, skal have boet

sammen i minimum 2½ år, når de indgiver ansøgningen, og de skal være gift

(efter beslutningsforslaget alternativt have indgået registreret partnerskab)

på tidspunktet for godkendelsen.

Ansøgernes bolig skal være egnet til at danne ramme for

opfostring af barnet.

Ansøgerne skal have forsvarlige økonomiske forhold.

5. Donorlandenes mulighed for at tage forbehold

I forbindelse med

adoption af børn fra andre lande er der i forslaget lagt op til, at

donorlandene kan tage forbehold for, at homoseksuelle skal kunne adoptere.

Det

er allerede sådan i dag, at donorlandene indgår en aftale med Danmark, hvor

begge parter kan tage forbehold. Sådan skal det naturligvis også være i

fremtiden. Begge parter skal selvfølgelig have noget at skulle have sagt i

den

sammenhæng. I Sverige gælder samme princip. I den forbindelse har det typiske

svar desværre været, at donorlandet ikke ønsker at bortadoptere til

homoseksuelle, men at Sveriges regler på den anden side ikke vil få

konsekvenser for heteroseksuelles mulighed for adoption.

Skriftlig

fremsættelse

Pernille Rosenkrantz-Theil

(EL):

Som ordfører for

forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om

ligestilling med hensyn til fremmedadoption af danske og udenlandske børn.

(Beslutningsforslag

nr. B 6).

Jeg henviser i

øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til

Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter